Ombudsmandens inspektioner i kriminalforsorgens institutioner

ISP.1993.381. Anstalten for domfældte i Nuuk

 

 
 

Resumé

I oktober måned 1993 aflagde sekretariatschefen inspektionsbesøg på Anstalten for Domfældte i Nuuk.

Inspektionen gav anledning til bemærkninger om beskæftigelsesforholdene for anbragte, bygningsmæssige forhold, vedligeholdelsesstandarden, fritidsfaciliteter, tilberedning af grønlandsk mad og bistand til anbragte fra Kriminalforsorgen i Grønland. (J. nr. 1993-2202-629).

 

Den fulde tekst

Inspektion af Anstalten for Domfældte i Nuuk.

 

 

Den 9. oktober 1993 foretog sekretariatschef Lennart Frandsen efter bestemmelsen i instruks for Folketingets Ombudsmand § 3, stk. 3, inspektion af Anstalten for Domfældte i Nuuk/Godthåb. Direktoratet for Kriminalforsorgen havde forinden ved skrivelse af 1. oktober 1993 modtaget oplysning om den forestående inspektion. Politimesteren i Grønland var ligeledes på forhånd orienteret.

De anbragte i anstalten havde forud for inspektionen modtaget meddelelse herom. De var gjort opmærksom på, at de under inspektionen kunne drøfte generelle forhold i anstalten med sekretariatschefen, og at hver enkelt anbragt kunne få en samtale med sekretariatschefen om sine egne forhold.

Under inspektionen var vicepolitimester Jørgen Meyer, Politimesteren i Grønland, tilstede.

 

Den 14. januar 1994 skrev jeg således til Direktoratet for Kriminalforsorgen og Politimesteren i Grønland:

"...

1. Efter bestemmelsen i § 102 i den grønlandske kriminallov (lovbekendtgørelse nr. 49 af 13. februar 1979) kan en tiltalt dømmes til anbringelse i anstalt i indtil 10 år, i særlige tilfælde på ubestemt tid.

Om beskæftigelse i anstalten er bestemt følgende i den grønlandske kriminallovs § 103:

"Den dømte skal så vidt muligt beskæftiges med arbejde, hvortil han er egnet, eller i det omfang, det findes formålstjenligt, oplæres i et for ham passende erhverv. I det omfang det er foreneligt med hensynet til retssikkerheden og anstaltsordenen og stemmende med hensynet til en hensigtsmæssig behandling, skal det tilstræbes, at beskæftigelsen finder sted uden for anstalten. Sådan beskæftigelse finder sted under anstaltens ledelse og tilsyn. Arbejde udføres mod vederlag. Beløb til dækning af udgifterne ved den dømtes ophold og forplejning kan fradrages i arbejdsvederlaget.

Stk. 2. Når det anses for formålstjenligt, og fare for misbrug ikke antages at foreligge, kan der meddeles tilladelse til ophold uden for anstalten til deltagelse i undervisning eller beskæftigelse hos arbejdsgiver.

Stk. 3. Der kan meddeles den dømte udgangstilladelse for kortere tidsrum, når fare for misbrug ikke antages at foreligge."

Efter kriminallovens § 120, stk. 2, og § 124 har Politimesteren i Grønland efter forud indhentet godkendelse fra Justitsministeriet den 19. december 1978 fastsat "Bestemmelser om fuldbyrdelse af anstaltsophold".

...

Ud over disse regler findes der en række bestemmelser navnlig af 1. november 1991 om forholdene i anstalten. Bestemmelserne er udfærdiget af den daværende anstaltsleder og omhandler

- indsættelse m.v.

- den daglige rutine på anstalten

- opholdet på anstalten

- nye domfældte

- magtanvendelse

- brug af håndjern

- brug af sikringscelle

- visitation

- medicinudlevering

- særlige bestemmelser for tilbageholdte

- isolation

- besøg

- udgang

- arbejde

- aktiviteter uden for anstalten

- løsladelse, overførsler og udstationering m.v.

Politimesteren i Grønland oplyste, at der ved embedet er planer om at foretage en samlet gennemgang af de bestemmelser, der er gældende for anstaltsophold, hvorved der tages udgangspunkt i Direktoratet for Kriminalforsorgens regelsamling.

Jeg vil i en særskilt skrivelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen rejse spørgsmål om den stedfundne regelfastsættelse for anstalten.

 

2. Anstalten for Domfældte i Nuuk er åbnet i 1967. Ændringer er senere sket i 1975 og i 1986.

Der er i alt 54 pladser.

Anstalten består af 2 bygninger: En hovedbygning og et anneks , der ligger i kort afstand fra hovedbygningen.

Hovedbygningen rummer også anstaltens tjenestebolig samt yderligere 2 tjenesteboliger. I tilslutning til anneksbygningen er der en tjenestebolig.

I hovedbygningen er der 40 pladser fordelt på 4 afdelinger. De enkelte afdelinger har toilet og badefaciliteter og et rimeligt stort opholdsrum.

Cellerne måler 3,50 x 2,20 m. Gulvet er belagt med linoleum. Der er et stort vindue med panserglas.

I et hjørne af cellen ved indgangen er placeret en håndvask. I det modsatte hjørne ved indgangen er placeret et garderobeskab. Møblementet består i øvrigt af en løs briks, en stol og en bordplade, der fungerer som skrivebord, samt en lille reol der er hængt op på væggen ved skrivebordet. På den modsatte væg er placeret en opslagstavle.

Møbleringen virker i det hele noget spartansk og er for en del cellers vedkommende ganske ramponeret.

Vedligeholdelsesstandarden i cellerne var meget forskellig: I nogle celler var vedligeholdelsesstandarden direkte mangelfuld. Det gjaldt således en celle, der var beliggende under køkkenet, og hvor der var ret iøjnefaldende vandskader i loftet og på væggen af ikke helt nyere dato. I flere celler var gulvet i ret dårlig forfatning. Der var forholdsvis store huller, og de anbragte klagede over, at det trak ind fra hullerne. De indsatte klagede endvidere over træk fra vinduerne.

Andre celler var ganske pænt vedligeholdt og indrettet.

Fra cellerne er der et kaldesystem, der aktiverer en lampe på gangen samt et signal i vagtcentralen. I nogle celler var knappen til kaldesystemet itu.

Belysningen i loftet i cellerne var adskillige steder mangelfuld, navnlig derved at kuplen var fjernet.

Antennestik til flere celler manglede, således at ledninger stak ud af fremføringsvejen.

Afdelingernes fælleslokaler var møbleret med nogle massive og ganske ramponerede møbler. Hynderne i stolene var stærkt medtagne. Der er fjernsyn på fællesrummet.

Badeværelse og toilet bar præg af noget hårdhændet brug.

Annekset rummer 7 celler, der har målene 4,15 x 3,60 m.

De anbragte er placeret 2 og 2 i cellerne.

Der er ikke noget fællesrum i annekset, men der er en gang, hvor der er placeret et mindre bord.

Cellerne forekommer rimelig store, og indretningen bar præg af, at der er tale om anbragte, der skal opholde sig i anstalten i længere tid. Vedligeholdelsesstandarden var rimelig god.

 

3. På inspektionstidspunktet var der placeret 56 anbragte i anstalten. Som nævnt rummer anstalten 54 pladser, og det betød, at der i hovedbygningen var 2 celler, hvor der var 2 anbragte i cellerne.

Mænd og kvinder bor på afdelingerne sammen.

Af de 56 anbragte havde 26 udearbejde, 4 havde hjemmearbejde, 5 kunne ikke arbejde. Resten af de anbragte var til rådighed ved løsarbejde på havnen. Efterspørgslen efter løsarbejde kunne efter det oplyste variere fra 2 til 15 mand pr. dag.

Det blev oplyst, at arbejdskraften fra anstalten i almindelighed er vel efterspurgt, fordi der er tale om stabil arbejdskraft. De anbragte møder til tiden og har ordnede forhold.

 

4. Samtale med de anbragte.

Efter bestemmelsen i § 4, stk. 2, i "Bestemmelse om fuldbyrdelse af anstaltsophold" fastsætter anstaltslederen nærmere regler om de domfældtes valg af talsmand - eller hvis det skønnes mere hensigtsmæssigt - afholder regelmæssige fællesdrøftelser med de domfældte.

Anstalten for Domfældte i Nuuk har ikke fastsat sådanne regler.

Der er 3 talsmænd og en fællestalsmand, der er valgt af de anbragte.

Sekretariatschefen havde samtale med de 4 talsmænd i overværelse af en betjent, der fungerede som tolk.

Talsmændene var: ...

Fællestalsmændene klagede over vinduerne i hovedbygningen, der var utætte. Når det blæste, trak det iskoldt ind.

De fandt, at udbuddet af fritidsaktiviteter var for beskedent. Det gjaldt navnlig af hensyn til de anbragte, der ikke havde udgang til arbejde i byen eller almindelig udgang. Talsmændene ønskede navnlig etableret et kondirum.

De fandt, at gårdarealet var for lille til, at man kunne bevæge sig ordentligt, og til at man kunne dyrke boldspil.

Møblerne i opholdsrummene fandt de var for slidte. De ville gerne have nogle hyggeligere opholdsrum, og gerne med gulvtæpper. De savnede i øvrigt også askebægre.

Talsmændene havde 2 klager vedrørende kosten: Pålæg til smørrebrød var for lidt varieret. Tilberedningen af særlig grønlandsk mad i anstaltens køkken var ikke særlig vellykket.

Talsmændene mente, at nogle af cellerne var for slet vedligeholdt. De ønskede i øvrigt tilladelse til selv at male cellerne.

 

5. Samtale med enkelte anbragte.

2 anbragte havde ønsket samtale med sekretariatschefen om deres egne forhold. Den ovennævnte betjent var til stede under samtalerne og fungerede som tolk.

(A) blev indsat i anstalten i marts/april 1993. Han er idømt 2 års ophold.

Han havde det af og til meget dårligt og efterlyste hjælp i form af samtaleterapi. Det var vanskeligt at få den fornødne hjælp fra den frie kriminalforsorgs medarbejdere, der alene besøgte anstalten hver 14. dag, hvor det var vanskeligt at afsætte den fornødne tid til at hjælpe ham.

(B) blev indsat i anstalten i maj måned 1993. Han er idømt 5 års ophold.

Han oplyste, at han meget nødig ville flyttes til Anstalten for Domfældte i Aasiaat/Egedesminde, fordi det dér ville være vanskeligt for ham at få arbejde på grund af stor arbejdsløshed. Hans største ønske var at blive udstationeret til Sisimiut/Holsteinsborg, hvor der er en ungdomspension. Han begrundede (sit ønske) med, at han dér har lettere ved at udøve sit hverv som fanger og fisker.

 

6. Afsluttende samtale med ledelsen.

Anstaltslederen oplyste, at en del af anstaltsbyggeriet bar præg af, at det ikke var ordentligt håndværksmæssigt udført. Hullerne i gulvet havde han fået bemyndigelse til at få udbedret. Arbejdet forventedes udført i løbet af kort tid. Vandskaden i en celle skyldtes nedsivning af vand fra det ovenpå liggende køkken, hvor en reparation ikke fik den fornødne tid til at størkne/tørre. Dette havde ført til gentagne nedsivninger af vand.

Anstaltslederen var enig i, at møblementet, både i celler og i fællesrum, var noget ramponeret. Ikke mindst hynderne var meget slidte. Der var nu bevilget penge til nyt betræk af hynderne overalt. Det var ikke anstaltslederens opfattelse, at der var udbredt utilfredshed med møblementet. Han understregede, at der var behov for noget endog særdeles solidt møblement. Anstaltslederen erkendte, at vedligeholdelsesstandarden i nogle af cellerne lod noget tilbage at ønske. Til talsmændenes fremsatte ønske om, at anbragte selv kan male cellerne, bemærkede han, at det var der ikke noget i vejen for, forudsat at der blev tale om lys maling som hidtidig anvendt i cellerne.

Anstaltslederen gav tilsagn om, at alle ledningssteder ville blive gennemgået og i fornødent omfang udbedret.

Reparation af vinduer var igangsat. Der var tale om ca. 12 vinduer. Reparationen, der foretages af en af de anbragte, vil være tilendebragt i løbet af forholdsvis kort tid, og i god tid inden kraftig kulde sætter ind.

Om fritidsaktiviteter henviste anstaltslederen til de særlige forhold, der gør sig gældende derved, at de anbragte er på arbejde hver dag og har udgang. De kan være medlem af sportsklubber og lignende. Der spilles udendørs fodbold flere gange om ugen og indendørs fodbold i Nusuarq-Hallen en gang om ugen. Hertil kommer, at anstalten har en båd, hvorfra der drives fiskeri og jagt.

Anstaltslederen gav tilsagn om at indrette en form for kondirum i kælderen. På den største gårdsplads ville der kunne indrettes en form for basketballbane ved opsætning af kurve.

Under samtalen blev der forevist en platte med smørrebrød. Der var tale om 4 til 5 slags forskelligt pålæg.

 

Jeg skal herefter udtale følgende:

" A. Som nævnt er en stor del af de anbragte beskæftiget uden for anstalten. Jeg lægger efter det oplyste til grund, at der ikke er anbragte, der er arbejdsduelige og som gennem længere tid ikke tilbydes beskæftigelse i overensstemmelse med kriminallovens § 103. Der er ikke i anstalten egentlige værkstedsfaciliteter og lignende.

For det tilfælde, at der skulle opstå en situation, hvor arbejdsduelige anbragte igennem nogen tid ikke kan tilbydes beskæftigelse, henleder jeg opmærksomheden på, at jeg i en skrivelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen vil rejse spørgsmål bl.a. om beskæftigelsesforholdene i anstalter for domfældte i Grønland.

B. Jeg har forstået, at der er foretaget en gennemgang af anstalten, således at der ikke længere er fremspringende ledninger mv.

Jeg går ud fra, at lampesteder er gennemgået og i fornødent omfang udbedret.

Jeg går endvidere ud fra, at reparation af utætte vinduer er tilendebragt.

Reparation af gulve lægger jeg til grund er gennemført.

Jeg lægger endvidere til grund, at hynder til stole og sofaer er - eller snart vil blive - ombetrukket.

Jeg henleder opmærksomheden på talsmændenes ønske om nogle "hyggelige opholdsrum", men foretager i øvrigt ikke noget vedrørende dette spørgsmål.

Jeg går ud fra, at der lægges en plan for vedligeholdelsen i hvert fald af de værst medtagne celler. Og jeg noterer mig, at anstaltslederen mener, at der ikke er noget i vejen for, at de anbragte under bestemte betingelser selv maler deres celle.

C. Jeg har noteret mig det, der blev oplyst om fritidsfaciliteter.

D. Jeg har ikke bemærkninger til det smørrebrød, der tilbydes de anbragte.

Jeg henleder opmærksomheden på det, talsmændene anførte, om tilberedning af grønlandsk mad.

E. Efter det, der er oplyst for mig af Kriminalforsorgen i Grønland, er der en medarbejder fra den frie kriminalforsorg til stede i anstalten i Nuuk tirsdag og torsdag fra kl. 12.00 til kl. 20.00. Jeg har ikke noget nærmere kendskab til, i hvilket omfang dennes tilstedeværelse dækker det behov, der måtte være i anstalten for hjælp.

Med henvisning til det (A) anførte, henstiller jeg til Politimesteren i Grønland og Direktoratet for Kriminalforsorgen, at have opmærksomheden henvendt på, om de anbragte i fornødent omfang får tilbudt hjælp fra den frie kriminalforsorgs medarbejdere."