Inspektion af Anstalten for
Domfældte i Qaqortoq.
Den 14. oktober 1993 foretog
sekretariatschef Lennart
Frandsen inspektion af
Anstalten for Domfældte i
Qaqortoq/Julianehåb.
Inspektionen, der skete med
hjemmel i bestemmelsen i
instruks for Folketingets
Ombudsmand § 3, stk. 3, blev
foretaget, efter at
Direktoratet for
Kriminalforsorgen forinden
ved skrivelse af 1. oktober
1993 havde modtaget
oplysning om den planlagte
inspektion.
Politimesteren i Grønland
var ligeledes på forhånd
orienteret.
De anbragte i anstalten
havde forud for inspektionen
modtaget oplysning herom. De
var gjort opmærksom på, at
de under inspektionen kunne
drøfte generelle forhold ved
anstalten med
sekretariatschefen, og at
hver enkelt anbragt kunne få
en samtale med
sekretariatschefen om sine
egne forhold.
Vicepolitimester Jørgen
Meyer, Politimesteren i
Grønland, var til stede
under inspektionen.
Den 14. januar 1994 skrev
jeg således til Direktoratet
for Kriminalforsorgen og
Politimesteren i Grønland:
"...
1. Efter bestemmelsen i §
102 i den grønlandske
kriminallov
(lovbekendtgørelse nr. 49 af
13. februar 1979) kan en
tiltalt dømmes til
anbringelse i anstalt i
indtil 10 år, i særlige
tilfælde på ubestemt tid.
Om beskæftigelse i anstalten
er bestemt følgende i den
grønlandske kriminallov §
103:
"Den dømte skal så vidt
muligt beskæftiges med
arbejde, hvortil han er
egnet, eller i det omfang,
det findes formålstjenligt,
oplæres i et for ham
passende erhverv. I det
omfang, det er foreneligt
med hensynet til
retssikkerheden og
anstaltsordenen og stemmende
med hensynet til en
hensigtsmæssig behandling,
skal det tilstræbes, at
beskæftigelsen finder sted
uden for anstalten. Sådan
beskæftigelse finder sted
under anstaltens ledelse og
tilsyn. Arbejde udføres mod
vederlag. Beløb til dækning
af udgifterne ved den dømtes
ophold og forplejning kan
fradrages i
arbejdsvederlaget.
Stk. 2. Når det anses
for formålstjenligt og fare
for misbrug ikke antages at
foreligge, kan der meddeles
tilladelse til ophold uden
for anstalten til deltagelse
i undervisning eller til
beskæftigelse hos
arbejdsgiver.
Stk. 3. Der kan
meddeles den dømte
udgangstilladelse for et
kortere tidsrum, når fare
for misbrug ikke antages at
foreligge."
Efter kriminallovens § 120,
stk. 2, og § 124 har
Politimesteren i Grønland
efter forud indhentet
godkendelse fra
Justitsministeriet den 19.
december 1978 fastsat
"bestemmelser om
fuldbyrdelser af
anstaltsophold".
Bestemmelserne ...
indeholder i § 6, stk. 3,
følgende:
"En domfældt, der ikke kan
beskæftiges uden for
anstalten, skal i
almindelighed udføre
forefaldende arbejde i
anstalten."
2. Programmet for
inspektionen var følgende:
- Indledende samtale med
ledelsen,
- Samtale med talsmænd,
- Besigtigelse af celler og
fælleslokaler mv.,
- Samtale med indsatte, der
havde fremsat ønske herom,
- Afsluttende samtale med
ledelsen.
I forbindelse med
inspektionen udleverede
anstalten rapporter for
repræsentative perioder af
forskellige forhold i
anstalten. Behandlingen af
disse rapporter sker i en
særskilt sag.
3. Anstalten for Domfældte i
Qaqortoq/Julianehåb er åbnet
i 1977. Bygningen, der
svarer til den bygning, der
rummer Anstalten for
Domfældte i
Aasiaat/Egedesminde, er i én
etage med kælder. Den
indeholder seks celler,
kontor mv. og
anstaltlederens
tjenestebolig. I kælderen
findes der et lokale, der
anvendes som fælles
opholdsrum for de anbragte,
sikringscelle, depotlokaler
mv.
Bygningen fremtræder
udvendig i god stand. Den er
for nylig blevet malet,
efter at den i en del år
ikke har været
vedligeholdt/malet. Arbejdet
er blevet udført af de
anbragte.
4. Der er som nævnt seks
celler i anstalten. I de fem
celler er der placeret én
anbragt. I den sjette celle
er der placeret tre
anbragte.
Enkeltcellerne er rimelig
store. De har et stort
dobbelt vindue med
panserglas. Det udvendige
glas i stort set alle
cellerne var itu.
Cellerne er forsynet med en
pladeradiator. Der er
linoleumsgulv.
Cellerne er møbleret med en
løs briks, madras, stol,
bord, klædeskab og et lille
skab. På væggene er der
opsat en opslagstavle og et
lille reolsystem. Der er en
vask i hjørnet af cellen.
Der er ikke kighul i døren.
Der er for nylig opsat
røgdetektorer i cellerne.
Den sjette celle, hvori der
er anbragt tre personer, er
lidt større end to
enkeltceller. Der er tre
brikse i cellen, der i
øvrigt er indrettet og
møbleret på samme måde som
enkeltcellerne.
5. Cellerne ligger ud til en
gang. For enden af gangen er
der to lokaler. I det ene er
der indrettet et lille
tekøkken (to kogeplader, et
køleskab mv.). Direkte op
til dette lokale er der
lokaler med to toiletter og
et baderum.
6. I kælderen er der som
nævnt et fælles opholdsrum,
der anvendes af de anbragte.
Lokalet er godt 20 m2 stort.
Kælderens gulvplan er
beliggende nogenlunde i
terræn. Der er god
lystilgang til lokalet
gennem tre store vinduer.
Der er linoleumsgulv. Et
stykke fra midten af lokalet
findes en bærende søjle. I
et hjørne af lokalet er
placeret en udslagsvask.
Vasken anvendes bl.a. i
forbindelse med rengøring af
containere, hvori mad til de
anbragte afleveres til
anstalten.
Vedligeholdelsen af lokalet
var mindre god.
Lokalet var møbleret med et
spisebord (med en defekt
vinyldug), otte slidte
spisestuestole, to nyere
to-personers sofaer (af
spinkel konstruktion); der
var nogle få reoler.
Fjernsynet var placeret i et
hjørne. Der var desuden et
køleskab og en strygerulle.
Fremme stod et mini
billardbord.
I et lille lokale i
tilslutning til
opholdsrummet var placeret
en vaskemaskine og en
tørretumbler.
7. I den tilsvarende bygning
i Aasiaat/Egedesminde
(Anstalten for Domfældte),
som sekretariatschefen
besøgte den 13. september
1991, har de anbragte deres
fælleslokale i tilslutning
til cellerne. De anbragte
anvendte det tilsvarende
kælderlokale til bordtennis
mv.
Det blev oplyst, at der med
Direktoratet for
Kriminalforsorgen er drøftet
konkrete planer om at
etablere et nyt yderligere
fælleslokale for de anbragte
i Anstalten for Domfældte i
Aasiaat/Egedesminde. Lokalet
tænkes etableret ved at
omdanne et område på ca. 20
m2 i gården til anstalten,
der er dækket med et halvtag
til et egentligt lokale.
Anstaltslederen og
vicepolitimesteren fandt, at
der kunne ske en væsentlig
forbedring af de anbragtes
fælleslokaliteter i
Anstalten for Domfældte i
Qaqortoq/Julianehåb ved at
gennemføre en tilsvarende
bygningsforandring i denne
anstalt.
Det blev senere oplyst over
for sekretariatschefen, at
det fælles opholdsrum i
anstalten i
Qaqortoq/Julianehåb
oprindelig også lå i lokalet
i tilslutning til cellerne.
På et tidspunkt blev dette
lokale imidlertid overtaget
af anstaltslederen og
indrettet som kontor for
ham. Efter den tid har de
anbragte alene haft
kælderlokalet som
fælleslokale.
8. I kælderplanet findes der
et stort
depotrum/værkstedsrum.
Rummet, der er uopvarmet, er
meget fugtigt, fordi det
delvis som den ene væg har
klippen.
Anstaltslederen oplyste, at
der var overvejelser om at
indrette en del af dette
lokale til et "mindre
kondirum".
9. I kælderplanet er
endvidere beliggende en
sikringscelle. Cellen er
forsynet med en fastboltet
seng, der er placeret i
midten af lokalet.
Der var ikke seler mv.
monteret på sengen. Det blev
oplyst, at disse er anbragt
et andet sted.
Der er trykknaptilkald i
sikringscellen på væggen.
Der er imidlertid efter det
oplyste ikke mulighed for at
etablere kald fra sengen.
10. Alle de anbragte ønskede
en samtale med
sekretariatschefen.
En af de anbragte fungerede
som tolk under samtalerne.
Vicepolitimester Jørgen
Meyer var til stede under
samtalerne.
De anbragte havde den
opfattelse, at
udgangsreglerne for anbragte
i Anstalten for Domfældte i
Nuuk var mere gunstige end
de regler, der er gældende
for de anbragte i Anstalten
for Domfældte i
Qaqortoq/Julianehåb.
Vicepolitimesteren
præciserede, at det er de
helt samme regler, der
gælder for de to anstalter,
og at de anbragte derfor
skal behandles på samme måde
med hensyn til udgang i de
to anstalter. Baggrunden for
den opfattelse, at der var
forskel, kunne eventuelt
være, at der gjaldt nogle
lidt andre og gunstigere
ordninger med hensyn til
udgang for de anbragte, der
var placeret i annekset i
Anstalten for Domfældte i
Nuuk.
Vicepolitimesteren gav
tilsagn om at undersøge
spørgsmålet nærmere. Han
ville overveje at indføre en
ordning således, at der for
anbragte i anstalten i
Qaqortoq/Julianehåb, der
ville have opfyldt
betingelserne for at blive
placeret i annekset i
Anstalten for Domfældte i
Nuuk, ville kunne få de
samme - lidt gunstigere -
udgangsforhold, som var
gældende der.
På spørgsmål fra anbragte
gav vicepolitimesteren en
nærmere redegørelse til de
indsatte for reglerne for
prøveløsladelse og
udstationering mv.
11. (A), der er idømt
foranstaltninger i 2½ år,
havde en samtale med
sekretariatschefen om sine
egne forhold. Den tidligere
nævnte anbragte fungerede
som tolk.
(A) oplyste, at hun var
frataget forældremyndigheden
over sine to børn. Hun
ønskede at få
forældremyndigheden i hvert
fald over det ene af
børnene.
Hun oplyste i øvrigt, at hun
efter udståelsen af straffen
ikke ønskede at komme
tilbage til
Ittoqqoormiit/Scoresbysund.
12. Ingen af de anbragte
havde på tidspunktet for
inspektionen beskæftigelse
uden for anstalten. Det blev
oplyst, at der i
Qaqortoq/Julianehåb er
omkring 300 arbejdsløse. Det
er derfor overordentligt
vanskeligt at finde
beskæftigelse til de
anbragte uden for anstalten.
Der er ikke i anstalten
beskæftigelsestilbud i form
af værkstedsfaciliteter
eller tilbud om små-håndværk
(f.eks. i cellerne). Den
eneste beskæftigelse, som de
anbragte udfører, er
forskelligt
rengøringsarbejde mv. i
anstalten.
Jeg skal herefter udtale
følgende:
" A. Ovenfor er
beskrevet det fælleslokale,
der stilles til rådighed for
de anbragte.
Efter min opfattelse er
dette lokale ganske
utilstrækkeligt som
fælleslokaliteter for de
anbragte.
Jeg har overvejet, om jeg
burde iværksætte en nærmere
undersøgelse af
omstændighederne i
forbindelse med, at det
tidligere fælleslokale efter
det oplyste blev inddraget
til anstaltslederens kontor,
herunder om Politimesteren i
Grønland/Direktoratet for
Kriminalforsorgen har været
bekendt med og eventuelt
godkendt ændringen. Jeg har
imidlertid ikke fundet at
have fuld tilstrækkelig
anledning hertil.
Efter min opfattelse er der
behov for, at
fælleslokaliteterne for de
anbragte i anstalten i
Qaqortoq/Julianehåb snarest
muligt forbedres væsentligt.
Det synes nærliggende, at
ændre forholdene således, at
de i hvert fald kommer til
at svare til forholdene i
Anstalten for Domfældte i
Aasiaat/Egedesminde, efter
at den omtalte planlagte
inddragelse af et område i
gården er gennemført. Jeg
bemærker herved, at det
ovenfor omtalte uopvarmede
og fugtige depotrum ikke
synes at være egnet til
overhovedet at afhjælpe de
nævnte alvorlige mangler ved
tilfredsstillende
fælleslokaliteter. Jeg
bemærker endvidere, at det
forhold, at det ikke er
muligt at beskæftige
anbragte uden for anstalten,
gør det endnu mere påkrævet,
at der stilles
tilfredsstillende
fælleslokaliteter mv. til
rådighed for de anbragte.
B. Efter den ovenfor
gengivne bestemmelse i § 103
i den grønlandske
kriminallov skal den "dømte
så vidt muligt beskæftiges
med arbejde, hvortil han er
egnet eller i det omfang,
det findes formålstjenligt
oplæres i et for ham
passende erhverv". Som en
anvendelig - og foretrukket
- mulighed for at opfylde
denne forpligtelse er det i
kriminalloven nævnt, at
beskæftigelse kan ske uden
for anstalten.
Jeg vil i en skrivelse til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen rejse
spørgsmål bl.a. om
foreneligheden mellem den
ovenfor gengivne bestemmelse
i § 6, stk. 3, i
"Bestemmelser om
fuldbyrdelse af
anstaltsophold" og
kriminallovens § 103.
Som nævnt er de otte
anbragte i Anstalten for
Domfældte i
Qaqortoq/Julianehåb uden
beskæftigelse i og uden for
anstalten. Jeg har forstået,
at der ikke umiddelbart er
udsigt til, at der kan
etableres arbejdsforhold
uden for anstalten.
Der er ikke i anstalten
etableret nogen form for
beskæftigelsestilbud i form
af værksteder eller andet.
Og de nuværende
lokalemæssige forhold
udelukker vel også, at noget
sådant på en rimelig
hensigtsmæssig måde kan
etableres.
Jeg henstiller, at det
snarest muligt - formentligt
nødvendigvis i forbindelse
med gennemførelse af de
ovennævnte bygningsarbejder
- overvejes, under hvilken
form der i anstalten kan
etableres forhold, der giver
mulighed for at tilbyde
beskæftigelse i
overensstemmelse med
bestemmelsen i
kriminallovens § 103, stk.
1.
C. Samtalerne med
alle de anbragte - hvorunder
vicepolitimesteren
redegjorde for reglerne om
udgang, udstationering og
prøveløsladelse - gav det
bestemte indtryk, at ingen
af de otte anbragte havde
kendskab til selv blot i
hovedtræk de gældende regler
for prøveløsladelse og
udstationering mv.
Senere samtaler med
anstaltslederen og
vicepolitimesteren kunne
ikke afkræfte denne
formodning. Anstaltslederen
gav udtryk for, at
spørgsmålet om information
til de anbragte bl.a. om de
vilkår, der gælder for deres
strafudståelse, hører under
den frie kriminalforsorg.
Anstaltslederen fandt ikke,
at den frie kriminalforsorg
i tilstrækkeligt omfang
ydede bistand til de
anbragte og oplyste, at det
ikke var velset af hensyn
til faggrænser, at
personalet på anstalten
påtog sig opgaven at vejlede
de anbragte om vilkår mv.
Jeg finder ikke i den
foreliggende sammenhæng at
burde gå nærmere ind på den
mulige divergerende
opfattelse, der er mellem
anstalten og den frie
kriminalforsorg om ansvaret
for varetagelsen af den helt
afgørende opgave, der består
i at sikre, at de anbragte
har en sikker og
tilstrækkelig viden om,
under hvilke vilkår de er
anbragt, og om, hvilke
muligheder der er for
prøveløsladelse,
udstationering mv.
Jeg henstiller, at der tages
initiativ til, at det
sikres, at de anbragte
modtager den nødvendige
information om vilkår mv.
under udståelsen af deres
straf.
Jeg udbeder mig underretning
om, hvad der sker i
anledning af de ovenfor
anførte henstillinger.
D. Jeg beder om at
modtage oplysning om, hvad
der er sket med hensyn til
at ændre udgangsreglerne for
anbragte i Anstalten for
Domfældte i
Qaqortoq/Julianehåb, således
at de kommer til at svare
til reglerne i anstalten i
Nuuk.
E. Under den
afsluttende samtale med
anstaltslederen videregav
sekretariatschefen de to
ønsker, som han havde
modtaget fra (A)."