Regelgrundlag for anbragte i
anstalter for domfældte i
Grønland. Rapportmateriale
om konkrete afgørelser.
I forbindelse med
inspektioner den 9. og 14.
oktober 1993 af Anstalten
for Domfældte i henholdsvis
Nuuk og Qaqortoq foretog jeg
- en gennemgang af de
regler, der er gældende for
anbragte i anstalterne, og
- en gennemgang af udleveret
rapportmateriale fra de to
anstalter om konkrete
afgørelser og beslutninger i
forhold til de anbragte.
Den 1. februar 1994 skrev
jeg således til Direktoratet
for Kriminalforsorgen og
Politimesteren i Grønland:
"...
1. Regelgrundlaget for
anbringelse i anstalterne er
den grønlandske kriminallov.
Lovens § 120, stk. 2,
bemyndiger justitsministeren
til at fastsætte nærmere
regler om fuldbyrdelse af
foranstaltninger efter denne
lov, og efter lovens § 124
fastsætter justitsministeren
regler om anvendelse af
sikrings- og
disciplinærmidler.
Sådanne bestemmelser er
fastsat af justitsministeren
i "Bestemmelser om
fuldbyrdelse af
anstaltsophold" af 19.
december 1978 - i det
følgende benævnt
bestemmelserne fra 1978.
For Anstalten for Domfældte
i Nuuk findes der desuden 17
bestemmelser, der er fastsat
i 1991 af den daværende
anstaltsleder om forskellige
forhold. Det er forudsat i
bestemmelserne fra 1978 § 3,
stk. 3, at anstaltslederen
kan fastsætte
ordensbestemmelser. Jeg må
forstå, at de fastsatte
bestemmelser alene er
gældende for anstalten i
Nuuk.
Bestemmelserne angår
følgende forhold:
- indsættelse
- daglig rutine på anstalten
- præcisering af at
kriminallovens regler under
opholdet er gældende
- særlige regler for "nye
domfældte"
- magtanvendelse
- anvendelse af håndjern
- anvendelse af
sikringscelle
- visitation
- medicinudlevering
- tilbageholdte
- isolation
- besøg
- udgang
- særlige bestemmelser om
annekset
- arbejde
- aktiviteter uden for
anstalten
- ejendele i forbindelse med
afgang fra anstalten.
"2. Jeg skal gøre følgende
bemærkninger om det anførte
regelgrundlag:
a.
I kriminallovens § 103, stk.
1, er bestemt følgende:
"Den dømte skal så vidt
muligt beskæftiges med
arbejde, hvortil han er
egnet, eller i det omfang
det findes formålstjenligt
oplæres i et for ham
passende erhverv. I det
omfang det er foreneligt med
hensynet til retssikkerheden
og anstaltsordenen og
stemmende med hensynet til
en hensigtsmæssig
behandling, skal det
tilstræbes, at
beskæftigelsen finder sted
uden for anstalten. Sådan
beskæftigelse finder sted
under anstaltens ledelse og
tilsyn. Arbejde udføres mod
vederlag. Beløb til dækning
af udgifterne ved den dømtes
ophold og forplejning kan
fradrages i
arbejdsvederlaget."
I bestemmelserne fra 1978, §
5, stk. 5, er fastsat:
"En domfældt, der ikke kan
beskæftiges uden for
anstalten, skal i
almindelighed udføre
forefaldende arbejde i
anstalten."
Den gengivne bestemmelse i
kriminallovens § 103, stk.
1, må forstås således, at
der er en egentlig
forpligtigelse for
anstalten/kriminalforsorgen,
til ("så vidt muligt") at
tilbyde en anbragt arbejde
eller oplæring under
udståelsen af straffen. I
nogle tilfælde kan det (og
bør det) ske ved arbejde
uden for anstalten.
I de tilfælde, hvor det ikke
lykkes at beskæftige den
pågældende uden for
anstalten, består
forpligtigelsen til
arbejde/oplæring i anstalten
("så vidt muligt") fortsat.
Jeg har forstået at
"forefaldende arbejde i
anstalten" navnlig består af
daglig rengøringsarbejde.
Jeg kan ikke anse udførelsen
af sådant arbejde for at
være i overensstemmelse med
kriminallovens § 103, stk.
1, 1. pkt.
Jeg henstiller til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen at tage
initiativ til at skabe
overensstemmelse mellem
kriminalloven og
bestemmelserne fra 1978.
Jeg beder Direktoratet for
Kriminalforsorgen om at
underrette mig om, hvad der
sker i anledning af min
henstilling.
Jeg henviser i øvrigt til
det, som jeg anførte i mine
breve af 14. januar 1994 til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen og
Politimesteren i Grønland om
beskæftigelsesforholdene for
de anbragte i Anstalten for
Domfældte i Qaqortoq og
Anstalten for Domfældte i
Nuuk.
b.
De 17 bestemmelser fra 1991,
der er fastsat af den
daværende anstaltsleder ved
Anstalten for Domfældte i
Nuuk, er ordensforskrifter,
angivelse af praktiske
fremgangsmåder, egentlige
bestemmelser af direkte
betydning for anbragte mv.
En del af bestemmelserne er
gentagelser af regler i
bestemmelserne fra 1978. Som
nævnt ovenfor går jeg ud
fra, at de 17 bestemmelser
alene er gældende for
Anstalten for Domfældte i
Nuuk.
Politimesteren i
Grønland/Direktoratet for
Kriminalforsorgen ses ikke
at have taget stilling til
eller godkendt de 17
bestemmelser.
Jeg har ikke foretaget nogen
nøje gennemgang af de 17
bestemmelser. Umiddelbart er
det imidlertid min
opfattelse, at der ikke er
nogle af bestemmelserne, der
er i strid med kriminalloven
eller bestemmelserne fra
1978. Adskillige af
bestemmelserne svarer til
bestemmelserne i
Direktoratet for
Kriminalforsorgens
almindelige regelsamling.
Som nævnt er det i
bestemmelserne fra 1978, §
3, stk. 3, forudsat, at
anstaltslederen kan
fastsætte
ordensbestemmelser.
Kun en del af de fastsatte
bestemmelser fra 1991 kan
karakteriseres som egentlige
ordensbestemmelser. Jeg må
finde, at det i et vist
omfang er betænkeligt og i
hvert fald uhensigtsmæssigt,
at en ikke ubetydelig del af
regelfastsættelsen for de
anbragte er sket på en måde,
der umiddelbart forekommer
tilfældig og uden
godkendelse af
politimesterembedet eller af
Direktoratet for
Kriminalforsorgen. Hertil
kommer, at bestemmelserne
tilsyneladende alene er
gældende for domfældte i
Nuuk og således ikke for
domfældte i Qaqortoq og
Anstalten for Domfældte i
Aasiaat/Egedesminde.
Jeg har forstået, at
Politimesteren i Grønland
med udgangspunkt i
Direktoratet for
Kriminalforsorgens
almindelige regelsamling har
til hensigt at gennemføre en
egentlig regelfastsættelse
for anstalterne i Grønland.
Jeg foretager derfor ikke
videre vedrørende de 17
bestemmelser, idet jeg dog
bemærker, at eksistensen af
disse bestemmelser efter min
opfattelse understreger
behovet for en mere
systematisk gennemgang af,
hvorledes regelgrundlaget
for anstalterne i Grønland
bør udformes.
Jeg udbeder mig underretning
om, hvad der videre sker på
dette område.
3. Gennemgang af
rapportmateriale.
Anstalten for Domfældte i
Nuuk.
Ved begyndelsen af
inspektionen den 14. oktober
1993 af Anstalten for
Domfældte i Nuuk anmodede
sekretariatschefen om at
modtage genparter af
skriftlige rapporter om
forhold, hvorom der er
foreskrevet eller forudsat,
at rapport skal udfærdiges.
Sekretariatschefen anmodede
om, at rapportmaterialet kom
til at dække repræsentative
perioder.
Følgende rapportmateriale
blev udleveret:
A. En rapport om
sikringscelleanbringelse.
B. 2 rapporter om
konfiskation.
C. 16 rapporter om
disciplinære forhold.
Ad A.
Sikringscelleanbringelse.
Bestemmelse om anbringelse i
sikringscelle findes i § 16
i bestemmelserne fra 1978.
Bestemmelsen har følgende
indhold:
"Anbringelse i sikringscelle
må kun anvendes såfremt det
er nødvendigt for at afværge
truende vold, betvinge
voldsom modstand eller for
at hindre selvmord eller
anden selvbeskadigelse.
Sikringscelle må kun
anvendes, når andre
lempeligere midler åbenbart
er utilstrækkelige.
Stk. 2. Opholdet i
sikringscelle må ikke
udstrækkes længere end
absolut påkrævet.
Stk. 3. Om
anbringelse i sikringscelle
afgives en skriftlig
indberetning til
politimesteren."
Som det fremgår af den
gengivne bestemmelse, er der
ikke anført (i stk. 3) noget
nærmere om, hvad der skal
noteres i indberetningen til
politimesteren.
J.nr. 1147 (5. februar
1992).
I rapporten er det anført,
at den anbragte den 5.
februar 1992 kl. 7.35 med
magt blev "lagt i håndjern
og derefter spændt i
sikringscellen".
Årsagen til anbringelsen var
"råben og kastende rundt med
inventar, sluttelig forsøgte
han at overfalde (...)".
Herefter er anført:
"Domfældte spændt på arme og
ben samt mave, - håndjern
taget af kl. 7,40."
Det er efter rapporten
uklart, hvad der nærmere er
sket. Det nævnes således i
rapporten, at den anbragte
blev fremstillet (...) kl.
08.00, den 5. februar 1992.
Jeg må forstå, at den
anbragte er taget ud af
sikringscellen ca. 15
minutter efter anbringelsen.
Jeg går i denne skrivelse
ikke nærmere ind på
spørgsmålet om, hvorvidt
betingelserne for
anbringelse i sikringscellen
var opfyldt. Jeg finder dog
anledning til at citere
følgende fra rapporten:
"Som situationen foreligger
p.t., har domf. været
fremstillet tre gange (...),
henholdsvis den 3/2 1992 kl.
21.00, den 4/2 1992 kl.
17.45 og senest her til
morgen kl. 8.00. Under
seneste fremstilling har
(lægen ...) stillet
diagnosen "Problemer med
kvinder", udfra filosofien
om at der her i livet kun er
tre områder, som kan give
anledning til psykiske
problemer,: Karriere,
Økonomi og Kvinder.
Naturligt heraf må man
konkludere at læge (...) må
have udelukket karrieren og
økonomien."
Undersøgelsen af den
anbragte og
rapportskrivningen er efter
min opfattelse præget af
manglende seriøsitet.
En rapport om
sikringscelleanbringelse må
som minimum angive det
præcise tidspunkt for
anbringelsen og det præcise
tidspunkt for udtagelsen.
Jeg må anse det for en fejl,
at tidspunktet for
udtagelsen ikke er anført i
rapporten.
Efter bestemmelserne fra
1978, § 17, stk. 1., kan
anbragte for overtrædelse af
nogle nærmere angivne
bestemmelser ikendes
disciplinære
foranstaltninger, bl.a.
frakendelse af udgang (§ 17,
stk. 1, nr. 2).
Efter stk. 2 skal
frakendelsen ske fra et
bestemt tidsrum , der
fastsættes under hensyn til
overtrædelsens art og
omfang.
I rapporten er anført
følgende:
"For anstaltens side gives
domf. fællesskab fra afd.
sikret, og kan indtil videre
ikke flytte tilbage til
annex. Det pålægges
personalet meget nøje at
drage omsorg for at domf.
indtager sin daglige
medicin. Endvidere
foranlediger personalet at
psykisk behandling
påbegyndes (...).
Spørgsmålet om genoptagelse
af udgang, drøftes når domf.
efter lægelig vurdering
skønnes at være inde i en
stabil periode."
Jeg må finde det principielt
uheldigt, at der på en
sikringscellerapport tillige
træffes en disciplinær
afgørelse.
Den disciplinære afgørelses
indhold er uklar.
Som det fremgår af den
gengivne afgørelse, er der
tale om frakendelse af
udgang indtil videre. En
sådan afgørelse er der ikke
hjemmel til at træffe efter
bestemmelserne fra 1978. Jeg
må finde det beklageligt, at
en sådan afgørelse er
truffet.
Ad B. Konfiskation.
Efter den grønlandske
kriminallovs § 85, nr. 8,
kan retten træffe
bestemmelse om konfiskation.
Bestemmelser om konfiskation
findes i kriminallovens
kapitel 31.
Der er ikke i den
grønlandske kriminallov en
bestemmelse, der svarer til
den danske straffelovs § 47,
stk. 3, der har følgende
indhold:
"Såfremt en person, der
udstår frihedsstraf, findes
i besiddelse af genstande,
som ulovligt er indført,
erhvervet eller tilvirket i
anstalten, kan genstandene
konfiskeres, medmindre de
tilhører nogle, der ikke er
ansvarlig for det ulovlige
forhold."
Det må konstateres, at der
ikke foreligger hjemmel til
at foretage konfiskation af
ejendele, der tilhører
anbragte. Det er naturligvis
åbenbart, at der er behov
for at kunne træffe sådanne
afgørelser.
Jeg har samtidig hermed
henledt Justitsministeriets
opmærksomhed på forholdet.
J.nr. 1438 (10. juli 1993)
Rapporten indeholder
følgende:
Hashpibe
"Under rutinemæssig
visitation fandt vi en
hashpibe; piben
konfiskeret."
Rapporten i sig selv giver
mig ikke anledning til
bemærkning.
En rapport (j.nr. 1268 - 21.
oktober 1992) - der også
indeholder en rapport om
disciplinære
foranstaltninger, jf.
nedenfor - angår også
inddragelse af en hashklump
og en pibe.
Rapporten i sig selv giver
mig ikke anledning til
bemærkning.
Ad C. Disciplinære
forhold.
J.nr. 1268 (21. oktober
1992).
I rapporten er bl.a. anført
følgende:
" Afhøring. Efter
foreholdelse af nærværende
rapport erkender domf. dens
indhold, samt at det er en
overtrædelse af anstaltens
regler. Domf. forklarer han
har købt hashen ude i byen
af en ikke kendt person.
Domf. forklarer, han mener
at have godt af en eller
anden form for stimulans til
at klare dagen og vejen.
Sidste gang havde domf.
prøvet sig med alkohol, det
blev stoppet derfor hashen.
Domf. forklares om hashens
skadevirkninger, og får
udleveret artiklen
"Hashrygning - en ond
cirkel" af Hanne Jensen,
Brita A. Nielsen og Mette
Moesgaard til orientering.
Afgørelse. For
overtrædelse af
"Bestemmelser af
fuldbyrdelse af
anstaltsophold" § 3 i
henhold til § 17 stk. 1 pkt.
1, 2 og 4, ikendes domf.
følgende
disciplinærforanstaltning.
1. Isoleres i fritiden i 7
dage, fællesskab igen den
29. oktober 1992.
2. Fratages dagudgang i 6
uger, dagudgang igen den 6.
december 1992.
3. Fratages aftenudgang i 10
uger, aftenudgang igen den
6. januar 1993.
4. Nedsat lommepenge i 3
uger til 125.00, normale
igen den 18. november 1992.
5. Ledsaget indkøb i 3 mdr.
indtil videre.
6. Doceres fortsat ved
antabus indtil videre."
Jeg har ikke kendskab til,
hvad sanktionen "Ledsaget
indkøb i 3 mdr. indtil
videre" dækker over.
Sanktionen er ikke anvendt i
andre tilfælde, der
foreligger rapporter om. Jeg
foretager ikke videre
vedrørende denne sanktion.
Som det fremgår af den
gengivne afgørelse er som en
disciplinær foranstaltning
under nr. 6 anført "Doceres
fortsat ved antabus indtil
videre."
I bestemmelserne fra 1978 er
i § 5, stk. 4, bestemt
følgende:
"Det kan fastsættes som
vilkår for beskæftigelse
(fremhævet af mig) uden for
anstalten, at den domfældte
underkaster sig
afvænningsbehandling for
misbrug af alkohol."
Udgangsreglen i § 12
indeholder ikke bestemmelser
om afvænningsbehandling. Dog
er det i § 12, stk. 3,
bestemt, at "domfældte skal
overholde de vilkår som
fastsættes for
udgangstilladelse".
Som vilkår for besøg
i anstalten kan det
fastsættes, at den domfældte
underkaster sig
afvænningsbehandling for
misbrug af alkohol (§ 13,
stk. 3).
Ved prøveløsladelse
kan som vilkår
fastsættes, at den dømte
underkaster sig
afvænningsbehandling for
misbrug af alkohol, jf.
kriminallovens § 105, stk.
4, jf. § 97, nr. 1.
Det er uden videre klart, at
dosering med antabus ikke
kan gives som en disciplinær
foranstaltning. Dosering med
antabus er (principielt) en
frivillig foranstaltning og
kan alene knyttes som vilkår
til beskæftigelse uden for
anstalten,
udgangstilladelse, besøg og
prøveløsladelse.
Jeg må finde det meget
beklageligt, at dosering af
antabus i 9 rapporter (af i
alt 16 rapporter om
disciplinære forhold)
anføres som en disciplinær
foranstaltning.
De ikendte disciplinære
foranstaltninger i rapporten
giver mig i øvrigt ikke
anledning til bemærkning.
J.nr. 1460 (10. juli 1993).
Ingen bemærkninger, bortset
fra det ovenfor anførte om
dosering af antabus.
J.nr. 1450 (10. juli 1993).
Ingen bemærkninger, bortset
fra det ovenfor anførte om
dosering af antabus.
J.nr. 1241 (22. juli 1993).
Ingen bemærkninger.
J.nr. 1440 (7. august 1993).
Ingen bemærkninger.
J.nr. 1438 (7. august 1993).
Afgørelsen har følgende
ordlyd:
" Afgørelse : For
overtrædelse af bestemmelser
om fuldbyrdelse af
anstaltsophold ikendes
domfældte flg. disciplinære
foranstaltning.
Frakendelse af dagudgang.
Forlænget i 1 uge. Dagudgang
igen den 21. august 1993.
Frakendelse af aftenudgang.
Forlænget i 1 uge. Igen den
20. september 1993.
Nedsat lommepenge 1 uge.
125.00 kr.
Hvis ovennævnte begår
lignende grov overfald eller
tyveri. 3 ugers isolation
samt miste udgang resten af
anstaltsophold."
Det er uden videre klart, at
der alene kan ikendes
disciplinære
foranstaltninger for
allerede begåede forhold.
Der er således ikke hjemmel
for den afgørelse, der er
indeholdt i det sidste
afsnit.
Jeg må finde det
beklageligt, at en sådan
afgørelse er truffet.
Rapporten i øvrigt giver mig
ikke anledning til
bemærkning.
J.nr. 1451 (10. august
1993).
Ingen bemærkninger.
J.nr. 1241 (3. september
1993).
Ingen bemærkninger.
J.nr. 1429 (3. september
1993).
Ingen bemærkninger, bortset
fra det ovenfor anførte om
dosering af antabus.
J.nr. 1315 (5. september
1993).
Ingen bemærkninger, bortset
fra det ovenfor anførte om
dosering af antabus.
J.nr. 1389 (30. september
1993).
Ingen bemærkninger, bortset
fra det ovenfor anførte om
dosering af antabus.
J.nr. 1415 (9. september
1993).
Ingen bemærkninger, bortset
fra det ovenfor anførte om
dosering af antabus.
J.nr. 1440 (30. september
1993).
Rapporten angår
hashindsmugling. Det er ikke
til at se af rapporten, om
der er sket konfiskation af
de 3- 4 gram hash, der blev
fundet i den anbragtes
lomme.
Udover det anførte ingen
bemærkninger, bortset fra
det ovenfor anførte om
dosering af antabus.
J.nr. 1389 (1. oktober
1993).
Ingen bemærkninger, bortset
fra det ovenfor anførte om
dosering af antabus.
Qaqortoq/Julianehåb
Ved begyndelsen af
inspektionen den 19. oktober
1993 af Anstalten for
Domfældte i Qaqortoq
anmodede sekretariatschefen
om at modtage genparter af
skriftlige rapporter om
forhold, hvorom det er
foreskrevet eller forudsat,
at rapport skal udfærdiges.
Sekretariatschefen anmodede
om, at rapportmateriale kom
til at dække repræsentative
perioder.
Følgende rapportmateriale
blev udleveret:
A. 2 rapporter
tilsyneladende om
sikringscelleanbringelse.
B. 4 rapporter om
disciplinære forhold.
C. Andet.
D. En rapport om visitation.
Ad A.
Sikringscelleanbringelse.
Reglen i § 16 om anbringelse
i sikringscelle i
bestemmelsen fra 1978 er
gengivet ovenfor.
J.nr. 328 (11. april 1993).
Rapporten indeholder
følgende:
"Domfældte blev konstateret
meget beruset ved
hjemkomsten efter dagudgang.
Domf. er indst. i sik.cellen
og er isoleret indtil
afhøring kan finde sted.
...
11. april 1993.
Domf. blev bespist kl.
19.00. Domf. virkede rolig
og fattet, så han bad om at
få sine cigaretter og ild
dertil, fandt undertegn. det
tilrådeligt. Kl. 20.15 gik
domf. tilsyneladende amok,
ved at banke kraftigt på
døren, og ved råb og skrig.
(...) blev tilkaldt. (...)
havde i mellemtiden
konstateret røg fra cellen,
og havde derfor åbnet døren.
Det viste sig, at domf.
havde sat ild i madrassen,
hvorved en kraftig røgudvik.
opstod, ilden blev dog
hurtigt slukket, men rummet
er svært røgskadet og
madrassen selvsagt ødelagt.
Domf. rengører cellen så
godt det er muligt, og
bliver derefter atter
isoleret i sik.cellen.
...
13. april 1993.
Afhøring : Efter
foreholdelse af nærværende
rapport, erkender domfældte
dens indhold samt at det er
en overtrædelse af
anstaltens regler. Domfældte
forklarer, at han har nogle
problemer med sin kone, som
er på påskeferie i
Julianehåb fra Danmark, dog
uden at vil gå i en dybere
drøftelse af disse
problemer. Efterfølgende har
domfældte forsøgt at løse
sine problemer ved
indtagelse af alkohol,
indkøbt for sine lommepenge.
Afgørelse : For
overtrædelse af
"Bestemmelser om
fuldbyrdelse af
anstaltsophold" § 3 i
henhold til § 17, stk. 1,
pkt. 1, 2 og 5, ikendes
domfældte følgende
disciplinærforanstaltning.
1. Isoleres indtil
overflytning til Anstalten i
Nuuk er gennemført.
2. Nedsat lommepenge i 3
uger, normale igen den 5.
april 1993.
3. Fratages dagudgang i 4
uger, dagudgang igen den 15.
maj 1993.
4. Fratages aftenudgang i 8
uger, aftenudgang igen den
14. juni 1993.
5. Doseres med antabus
resten af sin anstaltstid.
6. Domfældte accepterer
frivilligt forlig vedrørende
erstatning for reparation af
anstaltens sikringscelle."
Jeg må efter det oplyste
lægge til grund at der er
tale om en egentlig
sikringscelleanbringelse,
hvorom der ikke er
udfærdiget en særskilt
rapport.
Som sagen foreligger oplyst,
kan jeg ikke lægge til
grund, at betingelserne i
bestemmelserne for 1978, §
16, stk. 1, om anbringelse i
sikringscelle har været
opfyldt. Det eneste oplyste
om den pågældendes tilstand
ved indsættelsen er, at han
var meget beruset.
Det fremgår ikke af
rapporten, hvornår
indsættelsen fandt sted.
Der er intet i rapporten,
der angiver på hvilket
tidspunkt den pågældende er
udtaget af sikringscellen.
Indberetning til
politimesteren (§ 16, stk.
3) ses ikke at være sket.
Det er naturligvis
overordentligt beklageligt,
at et så alvorligt indgreb
som anbringelse i
sikringscelle er anvendt,
uden at betingelserne herfor
ses at have været opfyldt,
og uden at de fornødne
noteringer er foretaget.
J.nr. 314 (23. juni 1993).
Rapporten har følgende
indhold:
"Ovennævnte domfældte kom
ikke hjem efter aftenudgang,
bagvagthavende (...) og
Politiet underrettet kl.
21.50.
...
Udeblevne domf. (...)
tilbagebragt af politiet
(...) i ædru tilstand. Låst
inde i sikringscellen indtil
i morgen, derefter flyttes
han til celle 2. Ifølge
aftale med (...)
anstaltsleder.
...
Afhøring : Domf. har
ikke nogen grund til sin
udeblivelse og vil ikke
oplyse, hvor han har været
under udeblivelse.
...
Afgørelse : For
overtrædelse af "Bestemmelse
om fuldbyrdelse af
anstaltsophold" § 3, stk. 3,
og § 12, stk. 2, ikendes
domfældte følgende
disciplinærforanstaltning.
1. Isoleret i 7 dage,
fællesskab igen 2. juli
1993.
2. Fratages dagudgang i 4
uger, dagudgang igen 31.
juli 1993.
3. Fratages aftenudgang i 8
uger, aftenudgang igen 30.
august 1993."
Der er tilsyneladende tale
om en
sikringscelleanbringelse.
Der ses ikke at være belæg
for en sådan anbringelse.
Der er intet anført om
tidspunktet for anbringelsen
eller om tidspunktet for
udtagelsen af den
pågældende. Også om dette
tilfælde skal jeg udtale, at
det er overordentligt
beklageligt, at et så
alvorligt indgreb som
anbringelse i sikringscelle
er sket uden at
betingelserne herfor ses at
være opfyldt, og uden at de
fornødne noteringer er
foretaget.
Jeg går ud fra at
Politimesteren i Grønland og
Direktoratet for
Kriminalforsorgen vil være
opmærksom på, om der
(fortsat) er behov for, at
reglerne om
sikringscelleanbringelse
præciseres over for lederen
af Anstalten for Domfældte i
Qaqortoq.
Ad B. Disciplinære
foranstaltninger.
J.nr. 328 (11. april 1993).
Det er i rapporten anført,
at den pågældende "Doceres
med antabus resten af sin
anstaltstid".
Jeg henviser til det, jeg
har anført ovenfor om
dosering af antabus.
Til afgørelsen efter § 17 i
bestemmelserne fra 1978 har
jeg ingen bemærkninger.
J.nr. 314 (7. april 1993).
Ingen bemærkninger.
J.nr. 314 (25. juni 1993).
For så vidt angår de
disciplinære sanktionener
ingen bemærkninger, idet jeg
går ud fra, at "§ 12, stk.
2" er en skrivefejl for "§
17, stk. 1".
J.nr. 345 (9. oktober 1993).
Ingen bemærkninger, bortset
fra det ovenfor anførte om
dosering af antabus.
Ad C. Andet.
J.nr. 335 ( 31. juli 1993).
En højtaler er blevet hensat
på depot.
Ingen bemærkninger
.
Ad D. Visitation.
§ 14 i bestemmelserne fra
1978 har følgende indhold:
"De domfældte kan undergives
visitation. Ved visitation
forestås en nøje
undersøgelse af, hvilke
effekter den pågældende har
i sin besiddelse i
opholdsrummet eller på sin
person. Visitation kan
foretages i det omfang
personalet skønner det
nødvendigt af
sikkerhedshensyn og til
kontrol med, at
ordensbestemmelser og andre
regler overholdes."
J.nr. 335 (27. juli 1993).
Ingen bemærkninger.
4. Gennemgangen af
rapportmaterialet efterlader
det indtryk, at der er behov
for, at Politimesteren i
Grønland etablerer en
ordning, således at embedet
holder sig orienteret om de
beslutninger, der træffes i
anstalterne ved gennemgang
af rapportmateriale med
passende mellemrum.
5. Folketingets Retsudvalg
modtager en genpart af denne
redegørelse.
6. Til orientering for
Direktoratet for
Kriminalforsorgen vedlægger
jeg fotokopi af det modtagne
rapportmateriale."