Resumé

I oktober måned 1993 aflagde sekretariatschefen inspektionsbesøg i Anstalten ved Herstedvester, Grønlænderafdelingen.

Inspektionen gav anledning til, at ombudsmanden kritiserede afdelingens inventar og almindelige vedligeholdelsestilstand. Endvidere rejste ombudsmanden på foranledning af en indsat spørgsmål om servering af grønlandsk mad hver dag.

I forbindelse med inspektionsbesøget modtog ombudsmanden for repræsentative perioder rapportmateriale om anvendelse af håndjern, enrumsanbringelse, sikringscelleanbringelse, magtanvendelse, videregående visitation af besøgende, brevveksling, besøg og disciplinærsager. Gennemgangen af rapporterne gav ombudsmanden anledning til at anmode Anstalten ved Herstedvester om at modtage oplysninger dels om kompetenceregler og dels om den procedure, der følges ved beslutninger om foreløbig/endelig enrumsanbringelse. Ombudsmanden anmodede endvidere om at få oplyst, hvorvidt et tilfælde af magtanvendelse havde indbefattet anvendelse af stav, og om hvilke retningslinier, der følges ved underretning af læge i forbindelse med magtanvendelse. Endelig anmodede ombudsmanden om nærmere at få oplyst, hvilke retningslinier Anstalten ved Herstedvester følger ved behandling af nærmere angivne disciplinærsager. (J. nr. 1993-2437-629).

 

Inspektion af anstalten ved Herstedvester, Grønlænderafdelingen.

 

 

I oktober 1993 foretog sekretariatschef Lennart Frandsen inspektion af detentioner/arrester og anstalter for domfældte i Grønland. (For disse besøg er der udarbejdet særskilte rapporter, hvoraf flere er medtaget i denne beretning.) I forbindelse med besøget i Grønland blev det besluttet at aflægge et inspektionsbesøg i Anstalten ved Herstedvester, Grønlænderafdelingen. Besøget, der blev aflagt af sekretariatschefen og en fuldmægtig ved embedet, fandt sted den 22. november 1993.

 

I en skrivelse af 28. januar 1994 til Direktoratet for Kriminalforsorgen og Anstalten ved Herstedvester afgav jeg følgende redegørelse:

" 1. Indledning.

Ombudsmanden har tidligere - i 1977 - aflagt inspektionsbesøg i Anstalten ved Herstedvester. Ombudsmandens redegørelse vedrørende dette besøg er optaget i beretningen for 1977, s. 260-263, og beretningen for 1978, s. 722-726.

Inspektionsbesøget på anstaltens grønlænderafdeling den 22. november 1993 fulgte følgende program:

- indledende samtale med fængselsinspektøren, vicefængselsinspektøren og medarbejdere med tilknytning til afdelingen,

- rundgang på afdelingen,

- samtaler med indsatte og

- afsluttende samtale med fængselsledelsen.

I forbindelse med inspektionsbesøget modtog jeg et omfattende rapportmateriale, jf. nedenfor under punkt 4.

 

2. Grønlænderafdelingen - afdeling L.

Grønlænderafdelingen er oprettet i 1986 og er beliggende i den ene halvdel af stueetagen i belægningsbygningen.

Afdelingen er fra kl. 07.00 til kl. 21.30 bemandet med tre opsynsfunktionærer. Fra kl. 21.30 til kl. 07.30 er de indsatte låst inde i deres celler.

I almindelighed skal der være udstationeret tre grønlandske funktionærer til tjeneste i anstalten. På tidspunktet for inspektionsbesøget var der alene udstationeret en grønlandsk anstaltsbetjent, og endnu en skulle tiltræde inden for meget kort tid. Det blev oplyst, at det kan være vanskeligt at leve op til målsætningen om, at tre grønlandske funktionærer gør tjeneste.

Til afdelingen er tilknyttet en fuldtids grønlandsk socialrådgiver, en fuldtids grønlandsk tolk, en psykolog og en psykiater.

Afdelingen har 13 celler. På tidspunktet for inspektionsbesøget var der 10 indsatte, hvoraf en skulle tilbage til Grønland dagen efter i forbindelse med en genoptagelse af hans straffesag.

Afdelingen indeholder endvidere 2 sammenhængende lokaler til vagtpersonalet, 1 rum med 2 adskilte toiletrum, 1 baderum, 1 køkken, 1 depot, 1 bordtennisrum og en opholdsafdeling.

Cellerne er udstyret med ensartet inventar. Der er en briks med skumgummimadras, et skrivebord, en stol, en opslagstavle, et køleskab og en håndvask.

Inventaret i de celler, der blev fremvist, virkede noget nedslidt, og den almindelige vedligeholdelsesstandard af cellerne var ringe. Istandsættelse med maling - særligt efter foretagne elinstallationsarbejder - er tiltrængt.

 

Vagtlokalerne fremtrådte vedligeholdte og pæne.

Bordtennisrummet, der er fremkommet ved at sammenlægge 2 celler, er udstyret med et bordtennisbord og 4 stole.

Såvel baderummet som toiletrummet trænger til istandsættelse med maling; den er skallet af mange steder. Baderummet virkede endvidere ret fugtigt. I toiletrummet var en dør ødelagt efter spark eller lignende og trængte derfor til reparation.

Køkkenet, der fremtrådte som et lyst og venligt rum, er indrettet som et sædvanligt køkken.

Opholdsafdelingen har 4 vinduespartier med gardiner, som de indsatte selv har dekoreret med stoftryk. Møblementet består af 2 sofaer, 2 lænestole, 1 sofabord, 1 fjernsyn og 3 spiseborde med 12 stole. Inventaret i denne afdeling virkede ikke nedslidt.

Gangarealet er udstyret med en reol, en opslagstavle og enkelte malerier, som de indsatte selv har lavet i forbindelse med et projekt sammen med en kunstnergruppe.

Hovedindtrykket af lokaliteterne på afdelingen er, at inventaret i cellerne er ringe, og at der er flere lokaler, hvor vedligeholdelse er tiltrængt - det gælder cellerne og bade- og toiletrum.

På den baggrund anmoder jeg om at modtage oplysning om

- foreliggende planer for istandsættelse og vedligeholdelse af afdelingen, og

- hvilke retningslinier der følges med hensyn til udskiftning af nedslidte møbler.

På tidspunktet for inspektionsbesøget var der i kælderen under afdelingen ved at blive indrettet et lokale. Det er meningen, at lokalet skal kunne benyttes af de grønlandske indsatte i fritiden, når de ønsker f.eks. at arbejde med fedtsten. Inspektionen omfattede ikke besigtigelse af kælderen.

I fritiden er der mulighed for at deltage i nogle projekter, som en kunstnergruppe med bl.a. to grønlandske kunstnere har iværksat. Kunstnergruppen og nogle grønlandske indsatte har bl.a. udført dekorationen af gardinerne i afdelingens opholdsrum. Gruppen og nogle indsatte har endvidere lavet nogle billeder, der er ophængt i afdelingen.

Under inspektionsbesøget blev det oplyst, at de grønlandske indsatte ud over sædvanlig beskæftigelse og undervisning tilbydes deltagelse i grønlænderundervisning. Der undervises bl.a. i matematik, samfundsorientering og litteratur på 8., 9. og 10. klasses niveau. I undervisningen inddrages forevisning af grønlandske videofilm. Anstalten ved Herstedvester tilbyder ikke undervisning på HF-niveau. De, der ønsker undervisning på dette niveau, tilbydes undervisning i Statsfængslet i Vridsløselille.

På afdelingen er der indført en ordning med delvis selvforplejning. De indsatte får således serveret den varme mad og modtager kostpenge eller købesedler med henblik på indkøb af øvrige fornødenheder.

Af noget materiale, som jeg modtog fra Anstalten ved Herstedvester forud for inspektionsbesøget, fremgår det, at det efter justitsministerens besøg i anstalten i 1993 blev besluttet, at de grønlandske indsatte skal have mulighed for at få grønlandsk mad hver dag i stedet for som tidligere 2 gange om ugen.

Under en samtale med en grønlandsk indsat modtog sekretariatschefen en klage over, at der ikke serveres grønlandsk mad hver dag, jf. nedenfor under punkt 3.

I den anledning har jeg i skrivelse af 1. december 1993 anmodet Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, om en stillingtagen til den modtagne klage, forinden jeg tager stilling til, om klagen giver mig anledning til at foretage noget.

 

3. Samtaler med indsatte.

Forud for inspektionsbesøget var det ved opslag i afdelingen oplyst, at indsatte under besøget kunne få en samtale med sekretariatschefen om konkrete sager.

Der blev afholdt tre samtaler. Af disse resulterede to af samtalerne i konkrete sager, som jeg behandler særskilt. Den ene klage vedrørte spørgsmålet om grønlandsk mad hver dag, jf. ovenfor under pkt. 2.

 

4. Gennemgang af rapporter m.v.

Ved starten af inspektionsbesøget anmodede sekretariatschefen om at modtage kopier af rapporter vedrørende

anvendelse af håndjern,

anbringelse i enrum,

anbringelse i sikringscelle,

anvendelse af magt, og

videregående visitation af besøgende for nærmere angivne perioder.

Sekretariatschefen anmodede endvidere om at modtage notater foretaget i henhold til cirkulæret om brevveksling og kontrol og udskrifter af forhørsprotokollen vedrørende disciplinærstraf for de indsatte på grønlænderafdelingen for nærmere angivne repræsentative perioder.

Ved min gennemgang af det modtagne materiale har jeg navnlig haft opmærksomheden henledt på, hvorvidt proceduren i forhold til de gældende cirkulærer er blevet fulgt. Jeg har endvidere været opmærksom på spørgsmålet om overholdelsen af reglerne om notatpligt. Min gennemgang giver anledning til følgende bemærkninger:

 

a. Anvendelse af håndjern.

Jeg har for den udbedte periode fra den 1. november 1992 til den 1. november 1993 modtaget to rapporter. Begge rapporter vedrører anvendelse af håndjern i marts 1993. Ved min gennemgang af rapporterne er jeg ikke gået ind i en nærmere vurdering af beslutningen om at anvende håndjern. Min opmærksomhed ved gennemgangen har som nævnt været henvendt på, om de fastsatte procedureforskrifter er overholdt.

Spørgsmålet om anvendelse af håndjern er reguleret i cirkulære af 22. januar 1987 om anvendelse af håndjern over for indsatte.

Efter cirkulærets afsnit A, § 1, stk. 1, kan indsatte under transport m.v. belægges med håndjern, såfremt det er nødvendigt for at hindre undvigelse eller for at afværge truende vold, betvinge voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse. Af bestemmelsen fremgår det, at "transport" omfatter transport både inden for og uden for anstalten.

Efter cirkulærets afsnit C, § 8, stk. 1, kan indsatte belægges med håndjern, hvis han nægter at lade sig visitere i nødvendigt omfang, og visitationen ikke kan gennemføres uden betydelig magtanvendelse.

Efter § 8, stk. 2, kan håndjern kun anvendes, når andre lempeligere midler har været forsøgt eller åbenbart vil være utilstrækkelige.

I begge tilfælde var anvendelsen af håndjern sket i forbindelse med transport inden for anstalten. I det ene tilfælde tillige i forbindelse med visitation. I dette tilfælde fremgår det af rapporten, at anvendelsen af håndjern var umulig at afværge. Jeg må forstå dette således, at betingelsen i § 8, stk. 2, for anvendelse af håndjern var opfyldt.

I begge tilfælde var der tale om at anvende håndjern for at afværge truende vold og i det ene tilfælde tillige for at betvinge voldsom modstand.

Efter cirkulærets §§ 2, stk. 1, og 9, træffes bestemmelse om anvendelse af håndjern af anstaltens vagthavende leder eller den, han bemyndiger dertil. Hvis forholdene ikke tillader, at man afventer vedkommendes afgørelse, træffes bestemmelsen af den tilstedeværende funktionær, som er ansvarlig for det pågældende tjenesteområde.

I begge tilfælde er bestemmelsen om anvendelse af håndjern truffet af en funktionær, og anstaltslederen har ligeledes i begge tilfælde dagen efter haft rapporterne til gennemsyn uden at have bemærkninger dertil.

I begge tilfælde er der anvendt magt - "skub, puf, transportgreb" og "regl. føregreb".

Efter cirkulærets § 3 skal lægetilsyn finde sted, 1) når magt har været anvendt, medmindre institutionens vagthavende leder finder det åbenbart unødvendigt, 2) såfremt forholdene taler derfor.

I det ene tilfælde blev lægetilsyn skønnet nødvendigt. Lægen blev underrettet umiddelbart efter magtanvendelsen, og tilsynet blev udført efter ca. 30 minutter. Den indsatte var da blevet anbragt i sikringscelle. I det andet tilfælde blev lægetilsyn skønnet unødvendigt. Af rapporten fremgår det, at der ca. 2 timer efter anvendelsen af håndjern er sket underretning til læge/sygeplejerske, men det fremgår ikke, om lægetilsyn har fundet sted.

Varigheden af anvendelsen af håndjern fremgår af rapporterne. Varigheden har i begge tilfælde været ganske kortvarig - ikke mere end 5 minutter.

Gennemgangen af rapporterne giver mig ikke anledning til bemærkninger.

 

b. Anbringelse i enrum.

Jeg modtog 24 rapporter vedrørende anbringelse i enrum i perioden fra den 21. juli 1992 til den 1. november 1993. Reglerne om adgangen til at anbringe indsatte i enrum findes i cirkulære af 14. september 1978.

Efter cirkulærets § 2, stk. 2, kan tvangsmæssig enrumsanbringelse kun finde sted, hvis

"...

det findes nødvendigt for at forebygge undvigelse,

det findes nødvendigt for at forebygge voldsom adfærd,

det findes påkrævet for at hindre fortsat strafbar virksomhed, herunder brug af euforiserende stoffer,

den indsatte udviser en sådan grov eller gentagen utilladelig adfærd, som gør fortsat ophold i fællesskab åbenbart uforsvarlig,

den indsatte modsætter sig foranstaltninger, der er nødvendige af sikkerhedshensyn,

den indsatte modsætter sig foranstaltninger, der er påkrævet for at gennemføre en almindelig sundhedskontrol eller forebygge smittefare,

den indsatte nægter at påtage sig beskæftigelse i institutionen efter dennes bestemmelse."

 

Efter § 2, stk. 3, kan der - mens sagens omstændigheder søges klarlagt, og indtil bestemmelse er truffet af institutionens leder - ske foreløbig anbringelse i enrum, hvis der på grundlag af foreliggende oplysninger eller under hensyn til den udviste adfærd er begrundet formodning om, at den indsatte skal anbringes i enrum. Hvis beslutningen om foreløbig enrumsanbringelse er truffet af andre end institutionens leder, skal denne snarest underrettes herom.

Efter § 2, stk. 4, skal den indsatte snarest muligt orienteres om begrundelsen for den foreløbige anbringelse og have lejlighed til at udtale sig.

Det fremgår af 2 af rapporterne, at enrumsanbringelsen skete efter den indsattes egen anmodning (§ 2, stk. 1.)

Af 10 rapporter fremgår det, at der blev truffet beslutning om foreløbig enrumsanbringelse efter § 2, stk. 2. I 1 tilfælde efter nr. 1, i 3 tilfælde efter nr. 2, i 3 tilfælde efter nr. 4, i 3 tilfælde efter nr. 2 og 4. I de resterende 12 tilfælde skete anbringelsen i 5 tilfælde under henvisning til § 2, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, og i 7 tilfælde under henvisning til § 2, stk. 2, nr. 2 og 4, og stk. 3.

I 21 tilfælde foreligger blanketrapport vedrørende tvangsmæssig foreløbig enrumsanbringelse.

I 20 tilfælde blev indsatte ifølge rapporterne gjort bekendt med anbringelsesgrunden og havde lejlighed til at udtale sig. I en enkelt sag fremgår det af rapporten, at indsatte ikke blev gjort bekendt med anbringelsesgrunden. Af forhørsprotokollen for forhøret, der blev afholdt den efterfølgende dag, fremgår det, at indsatte da blev gjort bekendt med rapportens indhold, og at indsatte havde lejlighed til at udtale sig. (I den sag, hvor jeg ikke har modtaget rapport om den foreløbige enrumsanbringelse, har jeg ikke haft mulighed for at konstatere, hvorvidt indsatte i forbindelse med den foreløbige anbringelse bl.a. blev gjort bekendt med anbringelsesgrunden. Også i dette tilfælde fremgår det af forhørsprotokollen for forhøret, der blev afholdt 2. dagen efter anbringelsen, at indsatte blev gjort bekendt med indholdet af rapporten vedrørende den foreløbige anbringelse.)

Efter bestemmelsen i § 2, stk. 3, 2. pkt., skal institutionens leder snarest underrettes om en beslutning om foreløbig anbringelse.

I 4 af de 21 tilfælde blev rapporten påført godkendelsespåtegning den samme dag, som anbringelsen skete. I 12 tilfælde godkendte ledelsen dagen efter de anbringelser, der havde fundet sted den forudgående dag. I 3 tilfælde skete godkendelsen først 2. dagen efter, at der var truffet beslutning om foreløbig anbringelse, og i 1 tilfælde blev godkendelsespåtegningen først påført rapporten på 3. dagen efter anbringelsen. I et enkelt tilfælde blev rapporten ikke underskrevet som godkendt, men alene dateret. Efter dateringen ville godkendelsen have fundet sted på 3. dagen efter anbringelsen.

Kun af indholdet af en enkelt rapport fremgår det, at institutionens leder blev underrettet om anbringelsen forud for tidspunktet for den påførte godkendelse. Jeg må derfor lægge til grund, at der ikke skete en sådan forudgående underretning i de øvrige tilfælde.

Herefter er det min opfattelse, at der kun er forholdt i overensstemmelse med bestemmelsen i § 2, stk. 3, 2. pkt., om snarlig underretning i de tilfælde, hvor godkendelsen af den foreløbige enrumsanbringelse skete enten den samme dag eller dagen efter for så vidt angår de anbringelser, der fandt sted om aftenen den forudgående dag.

På den baggrund har jeg anmodet Anstalten ved Herstedvester om at modtage oplysning om den procedure, der skal følges ved underretning af ledelsen om beslutninger om foreløbige enrumsanbringelser.

Af 15 rapporter fremgår det, at anbringelsen blev godkendt af fængselsinspektøren eller vicefængselsinspektøren. Som anført ovenfor mangler 1 rapport underskrift, og i de resterende 5 rapporter fremgår det ikke helt klart, hvorvidt godkendelsen/bekræftelsen af underretningen af beslutningen om den foreløbige enrumsanbringelse blev meddelt af anstaltsledelsen eller andre.

Jeg anmoder Anstalten ved Herstedvester om oplysninger om, hvilke kompetenceregler anstalten følger i den forbindelse.

Af cirkulærets § 3, stk. 1, fremgår det, at institutionens leder afgør, bl.a. om der skal foretages afhøring af indsatte.

På blanketrapporterne er der i forbindelse med bekræftelsen på underretningen/godkendelsen mulighed for at afkrydse et spørgsmål om, hvorvidt der skal afholdes forhør. I de tilfælde, hvor blanketrapporten ikke er påført underretnings/godkendelsespåtegning af anstaltsledelsen, må jeg lægge til grund, at der ikke er forholdt i overensstemmelse med bestemmelsen i § 3, stk. 1.

Jeg anmoder Anstalten ved Herstedvester om oplysning om, hvilke procedureregler anstalten følger vedrørende dette spørgsmål.

Der blev af anstalten afholdt forhør i 14 tilfælde. (I 1 tilfælde fremgår det, at forhør skulle afholdes af politiet.)

Af bestemmelsen i cirkulærets § 3, stk. 3, fremgår det, at enrumsanbringelse i henhold til § 2, stk. 2, forudsætter, at den indsatte i fornødent omfang er gjort bekendt med de foreliggende indberetninger og eventuelle afhøringer samt har haft lejlighed til at udtale sig.

Efter bestemmelsens stk. 4 skal den indsatte altid gøres bekendt med begrundelsen for, at han anbringes i enrum, og efter stk. 5 skal afhøringer overværes af en af institutionens funktionærer.

Cirkulærets § 3, stk. 6, foreskriver, at der skal gøres et notat om bestemmelsen, der skal indeholde en gengivelse af det indberettede og eventuelle forklaringer. Den afhørte skal have lejlighed til at godkende gengivelsen af sin forklaring, og det skal anføres, om godkendelse er sket. Notatet skal endvidere indeholde en udførlig begrundelse for, at anbringelsen er anset for påkrævet.

Af alle 14 forhørsprotokoller fra anstalten fremgår det, at forhøret blev foretaget af en overvagtmester, at protokollatet blev dikteret i indsattes nærværelse og godkendt af ham, og at vidner var tilstede under forhøret. (I en sag, hvor der blev afholdt et yderligere forhør dagen efter det første, blev protokollatet ikke dikteret i indsattes nærvær, og indsattes godkendelse foreligger ikke.)

I 13 tilfælde blev indsatte i forbindelse med forhøret gjort bekendt med rapporten, der lå til grund for forhøret. I et enkelt tilfælde fremgår det ikke af protokollen, hvorvidt indsatte blev gjort bekendt med den tilgrundliggende rapport.

Efter afholdelse af forhør blev der i 12 tilfælde truffet beslutning om, at den foreløbige enrumsanbringelse skulle bringes til ophør, og uden at der blev truffet beslutning om endelig enrumsanbringelse. I 2 af disse tilfælde blev det besluttet, at den indsatte skulle placeres på afdeling I (isolationsafdelingen), men med "H-status", dvs. som om den pågældende var indsat på afdeling H, der er en lukket psykiatrisk afdeling. På denne afdeling er der fællesskab, og de indsatte har bl.a. mulighed for gårdture.

I 1 tilfælde blev beslutningen om ophør truffet den samme dag, som den foreløbige enrumsanbringelse fandt sted. I 8 tilfælde blev beslutningen truffet dagen efter, og i 3 tilfælde først 2. dagen efter beslutningen om den foreløbige anbringelse. (I et enkelt tilfælde ophørte den foreløbige enrumsanbringelse den samme dag, som den var blevet besluttet og uden forhør).

I de resterende 2 tilfælde, hvor forhør blev afholdt, blev der truffet beslutning om, at bestemmelsen om den foreløbige enrumsanbringelse skulle ændres til endelig anbringelse i enrum på afdeling I. I det ene tilfælde blev beslutningen truffet dagen efter, at beslutningen om foreløbig enrumsanbringelse var truffet, og således at den indsatte fik mulighed for "H-besøg efter personalets anvisninger", dvs. mulighed for efter personalets skøn at være på afdeling H i et par timer. I det andet tilfælde blev beslutningen truffet på 2. dagen efter, at beslutningen om foreløbig enrumsanbringelse var truffet, og således at den indsatte fik mulighed for under indsættelsen på afdeling I at deltage i beskæftigelse.

I disse 2 tilfælde blev beslutning om enrumsanbringelse truffet af den overvagtmester, der afholdt forhøret.

Beslutning om ophør af enrumsanbringelsen blev truffet henholdsvis dagen efter og 5. dagen efter, at der var truffet afgørelse om endelig enrumsanbringelse. Også disse beslutninger blev truffet af en overvagtmester.

Jeg finder ikke, at der herved er forholdt i overensstemmelse med gældende regler, hvorefter beslutning om anbringelse i enrum og ophævelse af enrumsanbringelse træffes af institutionens leder. Jeg anmoder Anstalten ved Herstedvester om en udtalelse vedrørende dette kompetencespørgsmål.

Af det modtagne rapportmateriale vedrørende de resterende 8 tilfælde af tvangsmæssig enrumsanbringelse fremgår det, at der blev udfærdiget rapport om foreløbig enrumsanbringelse. I 7 af disse tilfælde blev der ikke afholdt forhør. I det 8. tilfælde blev det anført, at forhøret skulle afholdes af politiet.

I 6 af disse tilfælde og formentlig også i det 7. tilfælde blev indsatte overført til isolationsafdelingen. I det 8. tilfælde ophørte enrumsanbringelsen efter 40 minutter.

Jeg må på baggrund af de foreliggende rapportblanketter lægge til grund, at der i disse 8 tilfælde først blev truffet beslutning om foreløbig enrumsanbringelse. (Sagerne er derfor omfattet af ovenstående gennemgang af de beslutninger, der er truffet om foreløbig enrumsanbringelse.) En sådan beslutning skal efter de gældende regler senere følges op af en beslutning om enten ophævelse af den foreløbige enrumsanbringelse eller endelig enrumsanbringelse.

Kun i en enkelt sag foreligger der oplysninger om ophørstidspunktet af enrumsanbringelsen. I sagen blev der ikke afholdt forhør. Det fremgår imidlertid af en påtegning på rapporten om foreløbig anbringelse, at den pågældende blev ført tilbage til afdelingen og arbejdet den samme dag 40 minutter senere. Jeg lægger herefter til grund, at beslutningen om foreløbig enrumsanbringelse blev fulgt op af en beslutning om ophævelse heraf, uden at der blev truffet beslutning om iværksættelse af endelig enrumsanbringelse.

I de øvrige 7 tilfælde ses beslutningen om foreløbig anbringelse i enrum ikke fulgt op af en beslutning om ophævelse heraf eller om endelig anbringelse i enrum. Jeg formoder imidlertid, at der efter beslutningen om foreløbig anbringelse i enrum senere blev truffet beslutning om endelig anbringelse.

Jeg anmoder Anstalten ved Herstedvester om en udtalelse vedrørende dette spørgsmål.

Efter bestemmelsen i cirkulærets § 4, stk. 5, skal spørgsmålet om anbringelsen tages op til overvejelse, hver gang der er forløbet 1 uge siden iværksættelsen eller sidste beslutning om opretholdelse af anbringelsen.

Efter bestemmelsens stk. 6 skal der gøres notat om de overvejelser, der har fundet sted i henhold til stk. 5 og om anbringelsens ophør. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i cirkulærskrivelse af 19. april 1991 præciseret, at dato og klokkeslet for ophør af enrumsanbringelse skal noteres.

Efter cirkulærets § 7, stk. 1, skal der omgående ske indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen i de tilfælde, hvor en indsat i henhold til § 2, stk. 2, er anbragt i enrum ud over 4 uger.

I ingen af de 7 nævnte tilfælde er der foretaget notering af ophørstidspunktet for enrumsanbringelsen og/eller overvejelser om opretholdelse af anbringelsen. Det er således ikke muligt på baggrund af de foreliggende rapporter at konstatere, i hvor lang tid de enkelte enrumsanbringelser har varet, herunder om nogle af de indsatte har været anbragt i enrum udover fire uger og dermed omfattet af bestemmelsen i cirkulærets § 7 om indberetning til direktoratet.

 

Jeg udbeder mig nærmere oplysning om, hvornår de enkelte anbringelser er ophørt, herunder oplysning om,

hvorvidt der i nogle af de omhandlede tilfælde har været tale om anbringelse ud over 1 uge, og i bekræftende fald oplysning om, hvorfor den ovennævnte notatpligt da ikke er overholdt,

hvorvidt der i nogle af de omhandlede tilfælde har været tale om enrumsanbringelse ud over fire uger, og om der i bekræftende fald er sket indberetning til direktoratet.

Min gennemgang af rapportmaterialet vedrørende anbringelse i enrum giver mig ikke anledning til yderligere bemærkninger.

 

c. Anbringelse i sikringscelle.

For den udbedte periode fra den 1. november 1993 og 6 måneder bagud modtog jeg ingen rapporter om anbringelse i sikringscelle. Jeg går ud fra, at årsagen hertil er den, at der i denne periode ikke har fundet anbringelse sted i sikringscelle. Jeg modtog i stedet en rapport vedrørende en anbringelse af en indsat i sikringscelle den 21. marts 1993 kl. 11.15.

Også i dette tilfælde har min gennemgang koncentreret sig om, hvorvidt de fastsatte procedureforskrifter vedrørende anbringelse er iagttaget, og om de foretagne notater er fyldestgørende. Jeg har ikke foretaget en nærmere undersøgelse af grundlaget for og nødvendigheden af anbringelsen.

Ifølge bestemmelsen i § 31 i fuldbyrdelsesbekendtgørelsen kan anbringelse i sikringscelle ske, såfremt det er nødvendigt for at afværge truende vold, betvinge voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse. Anbringelsen er i den foreliggende rapport begrundet med, at den var påkrævet for at afværge truende vold og betvinge voldsom modstand.

Spørgsmålet om anvendelse af sikringscelle er i øvrigt reguleret ved cirkulære af 15. juli 1974, som ændret ved cirkulære af 16. april 1991, om anvendelse af sikringscelle i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse. Cirkulærets § 3 har følgende ordlyd:

" § 3. Bestemmelse om anvendelse af sikringscelle mv træffes af anstaltens vagthavende leder/arrestforvareren. Hvis forholdene ikke tillader, at man afventer lederens afgørelse, træffes bestemmelsen af overvagtmesteren eller, hvis dette ikke er muligt, af vagtmesteren eller dennes stedfortræder eller den tilstedeværende funktionær, som er ansvarlig for det pågældende tjenesteområde. Den vagthavende leder/arrestforvareren skal normalt omgående underrettes om sikringsmidlernes anvendelse.

Stk. 2....

Stk. 3. Der skal straks udfærdiges rapport om det passerede på særlige rapportblanketter (dfk 110), der rekvireres fra Statsfængslet i Nyborg. På et observationsskema (dfk 107), der rekvireres fra Statsfængslet i Nyborg, skal der foretages notat, hver gang personalet har tilset den indsatte. Notatet skal indeholde oplysning om tidspunktet for tilsynet samt oplysning om den indsattes tilstand, herunder eventuelle bemærkninger om behovet for opretholdelse af anbringelsen/fikseringen."

Af rapporten fremgår det, at overvagtmesteren blev underrettet om anbringelsen 5 minutter efter, at den havde fundet sted. Anstaltslederen ses ikke at være blevet underrettet før den næste dag den 22. marts 1993. Det fremgår ikke af rapporten, hvorfor denne underretning ikke blev foretaget omgående. Jeg finder ikke, at denne - tilsyneladende ubegrundet sene - underretning af anstaltslederen er i overensstemmelse med cirkulærets bestemmelse om, at den vagthavende leder normalt omgående skal underrettes om sikringsmidlernes anvendelse.

Rapporten var vedlagt et observationsskema med oplysninger om tidspunkterne for tilsynet og den tilsynsførendes vurdering af den sikringscelleanbragtes tilstand. Tilsynene havde fundet sted med hovedsagelig 10 minutters mellemrum. En enkelt gang fandt fornyet tilsyn sted efter 15 minutter og to gange efter 5 minutter.

Cirkulærets § 4 indeholder følgende bestemmelse om lægetilsyn ved sikringscelle-anbringelser:

" § 4. Anstaltens/arresthusets læge (eventuelt natlæge) skal, så hurtigt som omstændighederne tilsiger det, orienteres om det passerede, således, at der på grundlag heraf træffes afgørelse om, hvornår lægetilsyn bør finde sted.

Stk. 2. Anvendes bælte og eventuelt handsker og fod- og håndremme, eller er indsættelse i sikringscelle i øvrigt forbundet med magtanvendelse, skal læge tilkaldes omgående med henblik på, at lægetilsyn kan finde sted snarest muligt."

Om de tilfælde, der er omfattet af § 4, stk. 2, er i Direktoratet for Kriminalforsorgens følgeskrivelse af 16. april 1991 anført følgende:

"...

Udgangspunktet er, at tilkald af læge er det første, der skal foretages, efter at anbringelsen/fikseringen er gennemført. Dette er ikke til hinder for, at der fra den pågældendes afdeling i institutionen indhentes oplysninger om indsattes adfærd, helbredstilstand og lignende med henblik på at tilvejebringe oplysninger, der kan have indflydelse på lægens beslutning om, hvor hurtigt lægetilsyn skal ske. Det er ej heller til hinder for, at der lokalt fastsættes retningslinier, hvorefter den ansvarlige for anbringelsen/fikseringen underretter en sygeplejerske, der er til stede i institutionen, med henblik på at denne kan foretage lægetilkald. Efter formuleringen af § 4, stk. 2, må det imidlertid være en forudsætning, at indhentelse af oplysninger eller underretning af sygeplejerske kan ske i løbet af ganske få minutter."

Af rapporten vedrørende anbringelse i sikringscelle fremgår det, at den pågældende blev anbragt i cellen kl. 11.15. Den pågældende blev endvidere bæltefikseret med hånd- og fodremme. I forbindelse med anbringelsen var der desuden anvendt magt. Lægen blev ifølge rapporten underrettet kl. 11.25. I observationsskemaet er det imidlertidig angivet, at "læge (er) tilkaldt/søgt tilkaldt" kl. 11.20. Da det af observationsskemaet fremgår, at alle henvendelser skal noteres, og da der ikke er foretaget andre noteringer end klokkeslettet 11.20, må jeg lægge til grund, at det derved er tilkendegivet, at lægen blev tilkaldt kl. 11.20, og ikke blot søgt tilkaldt. Der kan derved konstateres en uoverensstemmelse mellem de angivne tidspunkter for lægeunderretningen/tilkaldet. En sådan uoverensstemmelse bør ikke forekomme. Såfremt lægen blev tilkaldt kl. 11.20, må jeg anse underretningen/tilkaldet af lægen for foretaget i overensstemmelse med de anførte bestemmelser. Et tilkald kl. 11.25 finder jeg derimod ikke i overensstemmelse med gældende regler.

Lægetilsynet er foretaget kl. 11.45 og således 30 minutter efter anbringelsen.

Det fremgår af observationsskemaet, at bæltefikseringen af den pågældendes arme og hænder ophørte efter 45 minutter. Ifølge rapporten ophørte sikringscelleanbringelsen efter 1 time og 25 minutter.

Jeg har ikke fundet tilstrækkelig anledning til at foretage mig videre vedrørende spørgsmålet om anbringelse i sikringscelle.

 

d. Anvendelse af magt.

Jeg har modtaget 6 rapporter vedrørende magtanvendelse i perioden fra den 27. januar til den 24. september 1993.

Reglerne om magtanvendelse findes dels i fuldbyrdelsesbekendtgørelsen, dels i cirkulære af 15. april 1988 om magtanvendelse over for indsatte. Cirkulærets §§ 2-4 har følgende ordlyd:

" § 2. Personalet kan anvende magt, når øjeblikkelig indskriden er nødvendig for at

afværge personlig overlast,

hindre selvmord eller selvbeskadigelse,

hindre undvigelse eller standse undvegne, hvis der er grund til at tro, at dette ikke kan gennemføres på anden måde.

Stk. 2. I det omfang, det må anses for nødvendigt, kan magtanvendelse omfatte brug af håndkraft (greb, puf), skub samt brug af stav og tåregas af godkendt type.

Stk. 3. Bestemmelse om anvendelse af magt efter reglerne i stk. 1 og 2 træffes af institutionens vagthavende leder/arrestforvareren. Hvis forholdene ikke tillader, at man afventer lederens/arrestforvarerens afgørelse, træffes bestemmelsen af den tilstedeværende funktionær, som er ansvarlig for det pågældende tjenesteområde. Den vagthavende leder/arrestforvareren skal normalt omgående underrettes om det passerede.

§ 3. Personalet kan anvende magt, hvis det er nødvendigt for at

gennemføre den indsattes fremstilling i retten, dersom retten på forespørgsel i det enkelte tilfælde har erklæret, at fremstillingen ønskes gennemført, selv om anvendelse af magt måtte være nødvendig,

gennemføre visitation i tilfælde, hvor der er grund til at antage, at den indsatte ellers vil volde skade på sig selv eller andre,

gennemføre visitation, der må anses for påkrævet for at hindre strafbart forhold eller i øvrigt af sikkerhedsmæssige hensyn,

gennemføre personalets anvisninger om opholdssted.

Stk. 2. Magtanvendelse kan kun omfatte brug af håndkraft.

Stk. 3. Bestemmelse om anvendelse af magt efter reglerne i stk. 1 og 2 træffes af institutionens vagthavende leder/arrestforvareren eller den, han bemyndiger dertil. Hvis forholdene ikke tillader, at man afventer den pågældendes afgørelse, træffes bestemmelsen af den tilstedeværende funktionær, som er ansvarlig for tjenesteområdet.

§ 4. Al magtanvendelse forudsætter, at mindre indgribende foranstaltninger forgæves har været anvendt eller åbenbart vil være uanvendelig.

Stk. 2. Anvendelse af magt skal altid ske med besindighed og må aldrig overskride det for øjemedet påkrævede. Der må i det enkelte tilfælde kun anvendes det efter forholdene mindst vidtgående magtmiddel."

Af rapporterne fremgår det, at anvendelse af magt i 4 tilfælde er sket i forbindelse med flytning til anden lokalitet, i 1 tilfælde for at gennemføre visitation og i endnu 1 tilfælde for at afværge personlig overlast. Magtanvendelse er søgt undgået ved samtale med den indsatte. I 5 af tilfældene er overvagtmesteren underrettet om magtanvendelse. I det 6. tilfælde fremgår det ikke af rapporten, om overvagtmesteren er underrettet, jf. nærmere om denne sag nedenfor.

Underretningen blev i 3 af tilfældene foretaget i løbet af 5 minutter, i det 4. og 5. tilfælde henholdsvis 30 og 70 minutter efter magtanvendelsen. Sidstnævnte tilfælde vedrørte magtanvendelse efter cirkulærets § 2, stk. 1, nr. 1, og den vagthavende leder burde derfor efter bestemmelsens stk. 3. omgående have været underrettet.

Magtanvendelsen bestod i skub, puf, føregreb og tag i armen. I et enkelt tilfælde må jeg konstatere en uklarhed med hensyn til, hvilken form for magt, der blev anvendt. Det drejer sig om sagen, hvor der ikke foreligger oplysninger om tidspunktet for en eventuel underretning til den vagthavende leder. Ifølge forsiden af rapporten vedrørende magtanvendelse og ifølge indholdet af rapporten vedrørende foreløbig anbringelse i enrum bestod magtanvendelsen i sagen i anvendelse af føregreb. På bagsiden af rapporten om magtanvendelse er det imidlertid angivet, at magtanvendelsen bestod i anvendelse af stav.

Jeg anmoder Anstalten ved Herstedvester om oplysning om, hvorvidt magtanvendelsen, der fandt sted den 19. marts 1993, bestod i føregreb alene, eller om der var tale om anvendelse af stav. Såfremt der blev anvendt stav, anmoder jeg tillige om oplysning om, hvorvidt anstalten i overensstemmelse med cirkulærets § 7, stk. 6, om kvartalsvis indsendelse af genpart af rapportblanketter til direktoratet, har indsendt en sådan til direktoratet.

Efter cirkulærets § 8 skal lægetilsyn finde sted, når magt har været anvendt, medmindre institutionens vagthavende leder finder det åbenbart unødvendigt. Når stav har været anvendt, skal lægetilsyn dog altid finde sted så vidt muligt omgående.

I 2 af tilfældene blev lægen underrettet efter henholdsvis 10 og 70 minutter, og lægetilsynet blev udført efter henholdsvis 30 og 100 minutter. I et enkelt tilfælde blev lægen underrettet efter 2 timer og 5 minutter. Det fremgår af rapporten, at lægetilsyn blev skønnet unødvendigt. Lægetilsyn fandt ikke sted. I 2 tilfælde fremgår der ikke oplysning om, hvornår lægen blev underrettet, men lægetilsyn fandt sted henholdsvis dagen efter og 2. dagen efter magtanvendelsen. I det 6. tilfælde, hvor der eventuelt har været tale om anvendelse af stav, fremgår det ikke, hvornår lægen blev underrettet. Lægetilsyn fandt sted på 3. dagen efter magtanvendelsen.

Jeg anmoder Anstalten ved Herstedvester om oplysninger om, hvilke retningslinier der følges ved eventuel underretning af læge. Såfremt der i den omtalte sag har været tale om anvendelse af magt i form af anvendelse af stav, anmoder jeg tillige om oplysning om, hvornår lægen blev tilkaldt. Såfremt lægen ikke blev tilkaldt omgående efter magtanvendelsen, anmoder jeg endvidere om oplysning om årsagen hertil.

 

e. Videregående visitation af besøgende.

Reglerne om videregående visitation af besøgende findes i cirkulærskrivelse af 28. januar 1981 om retningslinier med hensyn til kontrollen med, at adgangen til besøg til indsatte i lukkede institutioner ikke benyttes til indsmugling.

Blandt det modtagne materiale er der to rapporter af henholdvis den 2. marts og den 24. juli 1993. Af begge rapporter fremgår det, at de besøgende var under mistanke for indsmugling. De besøgende ønskede imidlertid ikke at lade sig visitere, og besøg blev derfor afvist.

Min gennemgang af rapporterne giver mig ikke anledning til bemærkninger.

f. Brevveksling og besøg.

Jeg havde anmodet Anstalten ved Herstedvester om at modtage notater foretaget i henhold til cirkulæret om brevveksling og kontrol i perioden fra den 1. november 1992 til den 1. november 1993.

Jeg modtog imidlertid ingen notater. Jeg må derfor lægge til grund, at der i perioden ikke har været fastsat begrænsninger med hensyn til, hvem de indsatte måtte brevveksle med, at breve til og fra indsatte i perioden ikke er blevet gennemlæst, og at breve til indsatte i perioden ikke er blevet tilbageholdt eller inddraget.

Om notater i forbindelse med nægtelse af besøg henviser jeg til de to rapporter, der er omtalt i afsnittet ovenfor vedrørende videregående visitation af besøgende.

 

g. Forhørsprotokollen (disciplinærsager).

Jeg har modtaget kopi af forhørsprotokollen vedrørende 39 forhør afholdt i perioden fra den 22. april 1992 til den 11. november 1993. Ved min gennemgang af protokollen er jeg ikke gået ind i en nærmere vurdering af baggrunden for indberetningerne om forhørene og for de afgørelser, der er truffet i forbindelse med forhørene.

Af de 39 forhør endte 20 med ikendelse af en disciplinærstraf i form af en bøde. I 7 tilfælde blev den indsatte tildelt en advarsel. I 4 tilfælde blev der truffet afgørelse om konfiskation, og i 2 tilfælde blev der truffet afgørelse om erstatning.

I 2 tilfælde blev der truffet beslutning om endelig enrumsanbringelse af den indsatte. I 12 tilfælde blev beslutningen om foreløbig enrumsanbringelse ophævet, uden at der blev truffet beslutning om endelig enrumsanbringelse.

I 4 tilfælde blev der truffet afgørelse om ændring eller inddragelse af indsattes tilladelse til udgang.

Udfaldet af 2 andre sager blev henholdsvis en indskrænkning af den indsattes ret til at deltage i grønlænderundervisning og inddragelse og spærring af et pengebeløb.

I 3 sager blev det besluttet, at den indsatte skulle fraflytte barak U.

Beslutning om, at der ikke skulle foretages videre, blev truffet i 2 tilfælde.

Cirkulære af 10. marts 1976 om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf over for indsatte og om disciplinærsagers gennemførelse indeholder i § 8 følgende bestemmelse:

" § 8. Disciplinærsager om ikendelse af bøder kan gennemføres uden den indsattes tilstedeværelse, dersom overtrædelsen umiddelbart har kunnet konstateres, eller sagens omstændigheder i øvrigt må anses for fuldt klarlagt. I så fald skal den indsatte skriftligt underrettes om, hvilken afgørelse der agtes truffet og om adgangen til at udtale sig i sagen.

Stk. 2. Gennemførelse af sagen uden den indsattes tilstedeværelse forudsætter, at han ikke ønsker at udtale sig i sagen. Hvis han ønsker at få lejlighed hertil, gennemføres disciplinærsagen efter reglerne i § 9.

Stk. 3. Om disciplinærsagens gennemførelse gøres notat i en særlig protokol. Notatet skal indeholde en gengivelse af det indberettede, oplysning om, hvilke bestemmelser der er overtrådt og oplysning om afgørelsen. I notatet skal det anføres, at den indsatte er underrettet om adgangen til at udtale sig."

 

I 6 af de 20 tilfælde, hvor sagen kunne behandles efter § 8, og hvor indsatte blev ikendt en bøde, blev disciplinærsagen gennemført, uden at indsatte var til stede. Der er hovedsagelig tale om tilfælde, hvor indsatte havde erkendt det forhold, der gav anledning til disciplinærsagen. I ingen af tilfældene ses indsatte i overensstemmelse med bestemmelsen i § 8, stk. 1, at være blevet skriftligt underrettet om, hvilken afgørelse der agtedes truffet og om adgangen til at udtale sig i sagen. Sagerne indeholder ligeledes ikke notater i overensstemmelse med § 8, stk. 3, med anførsel om, at den indsatte er underrettet om adgangen til at udtale sig.

Jeg anmoder Anstalten ved Herstedvester om oplysning om, hvilke retningslinier anstalten følger ved behandling af disciplinærsager, der er omfattet af cirkulærets § 8.

Efter cirkulærets § 9, stk. 2, træffes afgørelsen i disciplinærsager i øvrigt under den indsattes tilstedeværelse, efter at han har haft lejlighed til at udtale sig.

Efter § 9, stk. 4, gøres notat om disciplinærsagens gennemførelse. Notatet skal indeholde en gengivelse af det indberettede og de afgivne forklaringer, der skal protokolleres, mens vedkommende er til stede. Protokollatet søges affattet således, at det kan godkendes af den pågældende. Notatet skal endvidere indeholde oplysning om, hvilke bestemmelser der anses overtrådt, på hvilket grundlag dette anses for bevist og oplysning om afgørelsen.

Af de sager, der blev behandlet efter bestemmelsen i § 9, var indsatte - bortset fra 2 tilfælde - til stede under hele forhøret af ham.

Hovedparten af protokollaterne i disse sager mangler angivelse af, på hvilket grundlag overtrædelsen blev anset for bevist.

Jeg anmoder Anstalten ved Herstedvester om en udtalelse vedrørende disse forhold.

Bortset fra de nævnte forhold giver min gennemgang af rapporterne mig ikke anledning til bemærkninger.

 

5. Opfølgning.

De udtalelser, som jeg anmoder Anstalten ved Herstedvester om vedrørende de enkelte afsnit, beder jeg om bliver sendt til mig gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis udtalelse jeg ligeledes udbeder mig.

 

6. Underretning.

Folketingets Retsudvalg modtager en genpart af denne redegørelse."

Noter: (*1) FOB 1977, s. 260-263, FOB 1979, s. 722-726