Resumé

Den 27. maj 1997 foretog inspektionschefen inspektion af Arresthuset i Vordingborg.

Det var bl.a. utilfredsstillende at de indsatte på grund af de bygningsmæssige forhold er henvist til at tilbringe stort set al deres tid på cellerne, og at fritidstilbudene i arresthuset - især under disse forhold - var helt utilstrækkelige.

Det blev henstillet at der blev givet de indsatte mulighed for at købe mad fra to andre leverandører end den ene (en restaurant) som det på tidspunktet for inspektionen kun var muligt at købe mad fra.

Endvidere blev det henstillet at der blev installeret en vaskemaskine som de indsatte kunne benytte.

I forbindelse med inspektionen blev der modtaget rapportmateriale for en nærmere angiven periode om anvendelse af håndjern, om disciplinærsager og om visitationer. Gennemgangen heraf gav på nogle punkter anledning til kritik. (J.nr. 1997-1157-629).

Inspektion af Arresthuset i Vordingborg
 

 

Den 28. november 1997 afgav inspektionschefen følgende rapport til arresthuset og Direktoratet for Kriminalforsorgen:

 

”1. Indledning

Den 1. januar 1997 trådte lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand i kraft. I bemærkningerne til lovforslagets § 18 forudsættes det at ombudsmanden foretager systematiske inspektioner af fængsler til opfyldelse af en anbefaling fra Den Europæiske Komité vedrørende forebyggelse af tortur og anden umenneskelig behandling eller straf. Samtidig blev retsplejelovens § 779 ophævet, jf. ombudsmandslovens § 31, stk. 2. Det tilsyn som medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation og amtsrådene har ført med varetægtsarrestanters behandling og forholdene i varetægtsfængsler (arresthuse) i henhold til retsplejelovens § 779, er således ophørt med virkning fra den 1. januar 1997, og det er herved forudsat at også denne tilsynsopgave fremover varetages af ombudsmanden.

Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere den 27. maj 1997 inspektion af Arresthuset i Vordingborg. Til stede under inspektionen var bl.a. arrestinspektøren (Politimesteren i Vordingborg) og arrestforvareren. I forbindelse med inspektionen modtog jeg rapportmateriale til gennemgang, jf. nærmere pkt. 7, nedenfor.

Ombudsmanden har ikke tidligere inspiceret Arresthuset i Vordingborg.

Inspektionen den 27. maj 1997 bestod af en indledende samtale med ledelsen og medarbejderrepræsentanter, rundgang i arresthuset, samtale med indsatte der havde anmodet herom, og en afsluttende samtale med ledelse og medarbejderrepræsentanter. I tilslutning hertil udarbejdede jeg

- et notat af 19. juni 1997 om iagttagelser under rundgang i arresthuset,

- et referat af 13. juni 1997 af det indledende møde med ledelsen og af oplysninger givet under rundgangen,

- et notat af 13. juni 1997 om samtaler med indsatte under inspektionen og

- et referat af 13. juni 1997 af det afsluttende møde med ledelsen mv. i arresthuset.

Med brev af 23. juni 1997 sendte jeg det nævnte materiale til arresthuset og til politimesteren idet jeg bad om at modtage eventuelle bemærkninger eller tilføjelser inden en måned. Jeg modtog ikke sådanne bemærkninger. Arrestforvareren har telefonisk oplyst at arresthuset ikke har bemærkninger hertil.

 

2. Bygningsmæssige forhold mv.

Arresthuset er opført i 1896 og bygget sammen med retsbygningen. Det er en toetagers bygning, beliggende i centrum af Vordingborg og med plads til i alt 15 indsatte.

a.Cellerne

Der er fem enkeltmandsceller (to i stueetagen og tre på 1. etage), to tomandsceller (en på hver etage) og to tremandsceller (en på hver etage). Enkeltmandscellerne er på ca. 9 m² (en enkelt dog kun på godt syv en halv m²), tomandscellerne er på ca. 12½ m², og tremandscellerne er på godt 16 m².

Cellerne er møbleret med briks(e), bord(e), stol(e), skab(e), arkitektlampe og en opslagstavle. De er indrettet med håndvask med hvide fliser og spejl og en hvid kuglelampe over vasken. Der er linoleumsgulv, loftlampe midt i loftet, ventilationsanlæg og kaldeknap i cellerne. De enkelte celler er malet i forskellige farver.

Indretningen af cellerne giver mig for så vidt ikke anledning til bemærkninger. Inventaret virkede imidlertid generelt meget slidt. Enkelte steder var stolene holdt sammen af tape, og madrasserne var generelt meget slidte og hullede. I enkelte af cellerne var der endvidere huller i væggene og huller i gulvet.

Jeg går ud fra at arresthuset i forbindelse med den løbende vedligeholdelse og ved udskiftning af inventar er opmærksom på at der er behov for at i hvert fald egentlige skader på vægge og gulve bliver udbedret, og at møblement der er itu, bliver udskiftet eller repareret. Jeg går endvidere ud fra at arresthuset er opmærksom på at en del af inventaret er i en sådan forfatning at udskiftning er tiltrængt.

Jeg foretager ikke videre vedrørende disse spørgsmål.

 

b.Øvrige rum mv.

1 ° Toilet- og badeforhold

For enden af gangen på hver etage er der et mindre toilet. Toiletterne fremstod en smule slidte, men var i øvrigt pæne og rene. Beslaget på stueetagens toiletvindue havde i forbindelse med et flugtforsøg været forsøgt skruet ud af væggen. Dette var endnu ikke endeligt repareret.

Arresthusets baderum er beliggende i stueetagen. Der er to separate baderum der begge er indrettet med en forgang med træbænk, radiator, kaldeknap og ventilation. Baderummene kan ikke aflåses indefra, men isolationsindsatte kan låses inde i baderummene af personalet. I et forrum til de to baderum er der opsat en vask med hvide fliser og spejl ovenover. I forrummet er der endvidere placeret vaskekurve, ligesom der fandtes sprøjterens mv. Det fremstod rimeligt pænt.

 

2 ° Køkkenfaciliteter

Køkkenet er beliggende i stueetagen. Det er et hvidt flisekøkken med hvide vægge og vask og bord i rustfrit stål. Køkkenet er udstyret med en almindelig ovn, en mikroovn, en opvaskemaskine, et køleskab og to frysere til opbevaring af maden der leveres fra Statsfængslet i Jyderup. Køkkenet anvendes kun i begrænset omfang til egentlig madlavning. Det var overalt rent og pænt.

 

3 ° Besøgsrum

Der er ét besøgsrum der er beliggende i stueetagen. Det er et værelse af almindelig cellestørrelse. Det er møbleret med en briks, et sofabord, to stole og en loftlampe. Værelset har gule vægge, og der er gardiner for vinduerne samt en plante i vinduet. I hjørnet af lokalet er der et skab til de besøgendes overtøj og tasker mv. Skabet aflåses under besøget. I lokalet findes kondomer og toiletpapir mv. Besøgslokalet fremstod umiddelbart pænt og rent, men virkede dog noget trist.

 

4 ° Andet

Arresthuset indeholder et lægeværelse som også anvendes som skolelokale, et depotrum, et lagerrum og kontorer mv. til personalet. Lægeværelset trænger til maling, i særdeleshed den væg som lægebriksen er placeret opad.

Bibliotek er indrettet i et skab på gangen på 1. sal.

Der er ingen særskilte arbejdsrum. Alt arbejde foregår derfor på cellerne. Dog er der i lagerrummet et skrivebord hvor en indsat af og til pakker varer. Der er ikke i øvrigt mulighed for at arbejde på lageret.

Der er heller ingen særskilte fællesrum til fritidsaktiviteter. Da det ikke er tilladt at have ophold på gangene i fritiden, er de indsatte henvist til at tilbringe al deres fritid og fællesskab på cellerne (bortset fra gårdtur).

Under det indledende møde oplyste arresthuset at de bygningsmæssige forhold er et stort problem. Arresthuset har et stort behov for mere plads til fællesaktiviter mv. Arresthuset har udarbejdet to forslag herom. Det ene drejer sig om en tilbygning til arresthuset. Jeg fik udpeget det areal som ønskes anvendt hertil. Arresthuset havde forelagt forslaget herom for direktoratet og havde også haft besøg af direktoratet i den anledning, men uden et positivt resultat. Det andet forslag drejer sig om inddragelse af et lokale som nu tilhører retten, men det vil retten ikke afgive. Jeg modtog under inspektionen tegninger med de forslag som arresthuset havde udarbejdet. Jeg bad tillige om kopi af brevvekslingen med direktoratet. Arresthuset har efterfølgende oplyst at det ikke har været muligt at finde noget skriftligt materiale i sagen. I tilslutning hertil har arrestforvareren i brev af 21. juli 1997 oplyst at han husker sagen sådan at arkitekten efter direktoratets besøg (i 1995) skulle komme med eventuelle forslag til ændringer. Arrestforvareren har telefonisk rykket for svar og så vidt han husker fået det svar 'at der ikke kunne blive tale om en tilbygning, men såfremt arresthuset kunne komme med alternative forslag var man villig til at se på sagen igen'.

De fritidstilbud der gives de indsatte, består alene af to kondicykler og to bob-spil som de indsatte kan låne ind på cellerne. Herudover er der mulighed for at låne bøger, tegneserier og spil fra 'biblioteket'. Under gårdtur i stjernegården kan de indsatte spille bold med en skumbold.

Under mine samtaler med de indsatte klagede de over at der alene var de nævnte fritidstilbud, og der blev bl.a. fremsat ønske om et kondirum.

Torturkomitéen aflagde i 1996 sit andet rutinebesøg i Danmark, og komitéen besøgte herunder bl.a. Vestre Fængsel og Arresthuset i Esbjerg. I sin rapport af 3. april 1997 har komitéen generelt påpeget vigtigheden af at alle indsatte, herunder varetægtsarrestanter, har mulighed for at tilbringe en passende tid uden for cellerne (helst i otte timer eller mere om dagen), beskæftiget med meningsfyldte aktiviteter af varierende karakter (fællesskabsaktiviteter, uddannelse, sport og meningsfyldt (erhvervsfagligt) arbejde). I lyset af disse bemærkninger anbefalede komitéen at tilbudene til de indsatte blev udvidet. Direktoratet har (i Nyt fra Kriminalforsorgen, nr. 3, juni 1997) udtalt at direktoratet i samarbejde med de enkelte institutioner og inden for de eksisterende fysiske og økonomiske muligheder vil arbejde på en fortsat forbedring af forholdene for de indsatte, herunder også udendørsfaciliteterne.

Det fremgår endvidere af varetægtsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, og fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 1, at de indsatte i fritiden 'så vidt muligt' skal have tilbud om 'forskellige former for sportsudøvelse'.

Jeg er enig i de betragtninger som Torturkomitéen er fremkommet med.

 

I arresthuset i Vordingborg er forholdet således reelt det at de bygningsmæssige forhold indebærer at de indsatte er henvist til at tilbringe al deres tid på cellerne. Det gælder både i arbejdstiden og i fritiden. Den eneste afbrydelse er muligheden for de daglige gårdture. Det er naturligvis utilfredsstillende at de bygningsmæssige forhold sådan umuliggør at der kan bydes de indsatte forhold der blot i nogen grad lever op til de krav som bl.a. Torturkomitéen har formuleret.

Jeg går ud fra at Direktoratet for Kriminalforsorgen i lyset af mine iagttagelser under inspektionen, det anførte ovenfor om Torturkomitéens bemærkninger og det forhold at direktoratets arkitekt har udtalt at direktoratet var villig til at se på sagen igen, er indstillet på at overveje at iværksætte bygningsmæssige forbedringer/forandringer af de fysiske rammer i arresthuset for de indsatte sådan at der skabes mulighed for at de indsatte kan tilbringe i hvert fald nogen tid uden for cellerne i fællesskab både ved arbejde og i fritiden.

Jeg beder direktoratet om at underrette mig om hvad der videre sker vedrørende spørgsmålet. Jeg er opmærksom på det sparekrav som direktoratet er pålagt, og Finansministeriets cirkulære nr. 100 om afgift på anlægsprojekter i staten. Jeg henviser dog til den mulighed der er i cirkulæret for at søge dispensation (§ 2, stk. 3).

 

5 ° Gårdtursarealer

Der er to tråddækkede strålegårde der er overdækkede i den ene ende. I hver gård er der ophængt en lille træbænk. Alle indsatte kan være på gårdtur i den samme strålegård hvis de ønsker det, og der ikke er retlige hindringer herfor.

 

3. Arbejde, fritid og undervisning

a)Arbejde

Efter § 11 i bekendtgørelsen om ophold i varetægtsfængsel (bekendtgørelse af 12. september 1978 med senere ændringer) skal varetægtsarrestanter tilbydes arbejde. Afsonere har arbejdspligt, jf. straffelovens § 35, stk. 1.

Torturkomitéen har som nævnt anført at de indsatte bør være beskæftiget med meningsfyldte aktiviteter af varierende karakter. Jeg er enig heri.

Det fremgår i øvrigt af § 11, stk. 2, i varetægtsbekendtgørelsen at det for så vidt angår varetægtsarrestanter der må påregnes at være varetægtsfængslet i længere tid, i særlig grad bør tilstræbes at der tilbydes beskæftigelse som er egnet til at 'afbøde manglende skolemæssige kundskaber eller mangel på erhvervsmæssig eller anden uddannelse'. Afsonere bør motiveres for en sådan beskæftigelse, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

En indsat er gangmand, og indsatte der kan klare det, deltager endvidere i indvendig vedligeholdelse af arresthuset. Beskæftigelsen foregår i øvrigt ved cellearbejde og bestod på tidspunktet for inspektionen alene af samling af ledningsholdere og rawlplugs.

Arresthuset oplyste under inspektionen at det har forsøgt sig med anden beskæftigelse til de indsatte, men har måttet opgive fordi der ikke blev produceret nok. Tidligere havde det f.eks. været muligt (også) at lave myrelokkedåser, men firmaet ville ikke fortsætte med at udbyde dette arbejde da de indsatte ikke producerede nok.

En af de indsatte som jeg havde samtale med, klagede over akkordsatsen ved arbejdet med ledningsholdere. Arresthuset bekræftede at det var vanskeligt at nå en almindelig dagstakst ved samling af ledningsholdere. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i en afgørelse af 12. maj 1997 besvaret en klage over akkordsatsen. Jeg henviser nærmere til pkt. 6 b, nedenfor.

Arresthuset oplyste i den forbindelse at arresthuset bestræber sig på at få flere arbejdsopgaver som supplement til arbejdet med samling af ledningsholdere.

En anden indsat ønskede at de indsatte - ligesom indsatte i Arresthuset i Næstved - fik mulighed for at male deres egne celler. Arresthuset oplyste hertil at det ofte gav problemer fordi de indsatte havde forskellig opfattelse af hvordan cellerne skulle se ud.

Efter min opfattelse er det utilfredsstillende at der ikke tilbydes andet arbejde end arbejdet med ledningsholdere - i særdeleshed når det er vanskeligt for de indsatte at opnå en dagstakst ved samling af ledningsholdere.

Da arresthuset har søgt at finde anden beskæftigelse, og da jeg må forstå at arresthuset også vedvarende søger at skaffe anden beskæftigelse som supplement til arbejdet med ledningsholdere, foretager jeg mig imidlertid ikke mere vedrørende dette spørgsmål.

Bl.a. under hensyn til at de indsatte generelt opholder sig forholdsvis kort tid i arresthuset, og til at de indsatte har forskellig smag med hensyn til farvevalg mv., har jeg ikke grundlag for at kritisere at de indsatte (normalt) ikke har mulighed for selv at male deres egne celler efter eget valg.

Jeg går imidlertid ud fra at den indvendige vedligeholdelse som nogle af de indsatte deltager i, også omfatter (eller kan omfatte) maling af (egne og andres) celler, når det er tiltrængt. Jeg beder i den forbindelse arresthuset om en udtalelse om de indsattes muligheder for i den forbindelse at fremkomme med deres ønsker med hensyn til farvevalg mv.

 

b)Fritid

Fritidstilbudene i arresthuset består som nævnt alene af to kondicykler, to bob-spil, boldspil i stjernegården med en skumbold og muligheden for at låne bøger mv.

Jeg henviser til det der er anført ovenfor, under 2 b om de fritidstilbud der bør gives.

Fritidstilbudene i arresthuset består som nævnt alene af to kondicykler, to bob-spil, boldspil i stjernegården med en skumbold og muligheden for at låne bøger mv.

Dette er efter min opfattelse helt utilstrækkeligt - selv under de nuværende bygningsmæssige forhold. Jeg henstiller derfor til arresthuset og direktoratet at overveje mulighederne for yderligere tilbud indtil det er muligt at etablere fællesskabsrum til bl.a. fritidsaktiviteter.

Jeg beder direktoratet om underretning om hvad der videre sker vedrørende dette punkt.

 

c)Undervisning

Undervisning gives individuelt (i cellen eller lægeværelset), og de indsatte får hjemmeopgaver for. Arresthusets lærer har i et notat af maj 1997 bl.a. oplyst at direktoratet har fastsat timetallet for undervisning til ca. fire timer om ugen. Der deltager normalt en til to indsatte. Alle indsatte kontaktes ved indsættelsen af læreren og tilbydes undervisning. Der tilbydes dansk, regning/matematik og engelsk på almen voksenuddannelsesniveau og specialundervisning af voksne med særlige læse- og skrivevanskeligheder, herunder undervisning af fremmedsprogede. Herudover tilbydes studievejledning, lektiehjælp og støtteundervisning til selvstuderende på højere niveau og ved praktiske uddannelser.

Jeg har ikke nogen bemærkninger til det oplyste om undervisning, og da jeg i øvrigt ikke har modtaget klager fra de indsatte over undervisningstilbud eller andre forhold vedrørende undervisningen, foretager jeg mig ikke noget vedrørende dette spørgsmål.

 

4. Lægebetjening mv.

Om behandlingen af stofmisbrugere oplyste arresthuset at der iværksættes fenemalnedtrapning ved indsættelsen hvis der er behov for det. Hvis den indsatte allerede inden indsættelsen behandles efter en bestemt plan (eventuelt med metadon), fortsætter denne behandling. Nedtrapningen varer ca. i 14 dage. Behandlingen er individuel, men starter normalt med 400 mg fenemal om dagen og nedsættes herefter med 50 mg hver anden dag. Hvis den indsatte bliver urolig, gives der beroligende medicin sideløbende med nedtrapningen.

Arresthuset anså det for et problem at der er forskellig praksis i de enkelte arresthuse og fængsler med hensyn til nedtrapning. De indsatte vil helst have metadon. Da (f.eks.) Københavns Fængsler behandler med metadon, søger de indsatte derfor at komme dertil.

Spørgsmålet om nedtrapning har jeg behandlet i forbindelse med min inspektion den 11. februar 1997 af Arresthuset i Odense. Jeg har over for Direktoratet for Kriminalforsorgen taget til efterretning at direktoratet ikke mener at have nogen instruktionsbeføjelse over for lægerne ansat i kriminalforsorgens institutioner for så vidt angår den egentlige patientbehandling.

På baggrund af oplysning i sagen om at Direktoratet for Kriminalforsorgen har nedsat en lægemiddelkomité, og om dennes udsendelse af anbefalinger af vejledende karakter ('RePlik') om behandlingsprincipper mv. har jeg imidlertid antaget at direktoratet er enig i det ønskelige i at de indsatte i hvert fald i et vist omfang sikres en ensartet lægelig behandling i kriminalforsorgens forskellige institutioner. Jeg har meddelt direktoratet at jeg derfor går ud fra at direktoratet overordnet følger patientbehandlingen i institutionerne, herunder bl.a. for så vidt angår behandlingen af narkomaner, og i den forbindelse løbende overvejer om der måtte være behov for udsendelse af yderligere vejledning til det lægelige personale i institutionerne. Jeg har også meddelt at jeg endvidere går ud fra at eventuel påbegyndt behandling af en narkoman der er iværksat i amtskommunalt regi, som udgangspunkt fortsættes under ophold i kriminalforsorgens institutioner (i det omfang den amtskommunale behandlingsplan ikke efter sit indhold afbrydes ved indsættelse i arresthus/fængsel).

Jeg har herefter ikke grundlag for at foretage mig videre vedrørende dette spørgsmål i relation til min inspektion af Arresthuset i Vordingborg.

 

5. Belæg

Belægningsprocenten var på tidspunktet for inspektionen høj - over 90% (14 ud af 15 pladser var belagt). De fleste indsatte var varetægtsarrestanter, men der var også indsatte der henholdsvis var undveget fra et andet sted, indsatte der ventede på fuldbyrdelsesordre, indsatte der var anholdt for manglende fremmøde, indsatte der var genindsat, og afsonere (primært voldsdømte med domme under seks måneder).

 

6. Samtaler med indsatte

Jeg havde samtaler med fire af de indsatte, den ene var (nyvalgt) talsmand. De indsatte rejste primært generelle spørgsmål. Jeg har sendt hver enkelt af de indsatte et særskilt brev der for så vidt angår de generelle spørgsmål, henviser til at de vil blive behandlet i denne rapport.

 

a)Madordning

De indsatte var utilfredse med at det med hensyn til levering af mad udefra kun var muligt at få mad fra restaurant 'Påfuglen' (som ligger lige over for arresthuset). De henviste til at maden derfra var dyrere og udvalget begrænset.

Arresthuset oplyste at 'Påfuglen' blev anvendt fordi den har det største udvalg og leverer efter aftale to gange om dagen, også selv om det kun er en enkelt mindre ting der bestilles. Arresthuset har tidligere haft kontakt til et pizzaria der imidlertid blev træt af kun at køre med kun én pizza og derfor fastsatte et mindstebeløb før de ville bringe. Arresthuset ville nødigt opgive 'Påfuglen' og dermed risikere at servicen bliver ringere hvis man senere ønsker levering derfra igen. Hertil kommer sikkerhedsmæssige hensyn der taler for at begrænse antallet af leverandører.

Arresthuset lovede at undersøge om den mad der fås hos 'Påfuglen' var dyrere end tilsvarende mad andre steder fra, og mulighederne for også at få levering fra f.eks. et pizzaria. Arresthuset orienterede mig i brev af 21. juli 1997 om at arresthuset havde rettet henvendelse til fem mulige leverandører i Vordingborg by. Tre ønskede ikke at levere, mens 'Kvickly' og pizzariaet 'Pizza de Miti' ville levere med visse begrænsninger. Jeg modtog samtidig prisliste fra disse to til sammenligning med den prisliste fra 'Påfuglen' som jeg tidligere havde fået af arresthuset. I brevet anførte arresthuset herefter:

'... Umiddelbart synes der ikke at være væsentlige besparelser ved indkøb hos de ovennævnte og såfremt en spredning af indkøbene på et senere tidspunkt vil få den konsekvens at 'Påfuglen' ikke mere vil levere til arresthuset, vil det efter min opfattelse være en ringere ordning end den nuværende.'

I det omfang det er foreneligt med ordens- og sikkerhedshensyn, har varetægtsarrestanter og personer der udstår frihedsstraf i et arresthus, adgang til selv at skaffe sig levnedsmidler (§ 7, stk. 2, i Justitsministeriets bekendtgørelse om ophold i varetægt og § 8, stk. 2, i Justitsministeriets bekendtgørelse om fuldbyrdelse af frihedsstraf). De indsatte har således ret til at få mad udefra medmindre ordens- og/eller sikkerhedshensyn taler imod.

Jeg kan ikke kritisere at arresthuset af sikkerhedsmæssige grunde og til en vis grad af praktiske hensyn ønsker at begrænse antallet af leverandører. Jeg forstår at det imidlertid ikke er den væsentligste årsag til at det nu kun er muligt at få mad fra 'Påfuglen'. Der er endvidere kun tale om tre mulige leverandører, og jeg må derfor lægge til grund at der ikke er ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn til hinder for at der kan ske levering fra alle tre.

Jeg har sammenholdt 'menukortene' fra henholdsvis 'Påfuglen', 'Kvickly' og 'Pizza de Miti'. Sidstnævnte har det største udvalg at vælge mellem, 'Kvickly' det mindste.

En halv kylling med salat, pommes frites og remoulade koster 55 kr. hos 'Påfuglen' og 49 kr. hos 'Pizza de Miti'. En fiskefilet med samme tilbehør koster 63 kr. hos 'Påfuglen' og 49 kr. hos 'Pizza de Miti'. Da der i øvrigt er forskel på hvilke retter der tilbydes, er det ikke herudover muligt direkte at sammenligne priserne. Priserne på hovedretter hos 'Kvickly' ligger mellem 70 og 85 kr., mens der er større variationer hos de andre. På 'Påfuglen' koster de fleste hovedretter over 100 kr., mens de fleste hovedretter hos 'Pizza de Miti' ligger under 100 kr., herunder alle pizzaer og pastaretter. Det er således muligt at spise billigere ved køb hos 'Kvickly' og 'Pizza de Miti' end hos 'Påfuglen'.

Jeg kan naturligvis ikke afvise at der er en risiko for serviceforringelse fra 'Påfuglen' hvis de indsatte (også) får mulighed for levering fra de to andre steder. Dette kan imidlertid efter min opfattelse ikke i sig selv begrunde en begrænsning til denne leverandør. Jeg henstiller derfor til arresthuset at give de indsatte mulighed for at købe mad også fra 'Pizza de Miti' og 'Kvickly'. Jeg beder om underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

Under inspektionen af bl.a. statsfængsler og arresthuse er det et ønske at frokosten består af det måltid der serveres for de indsatte. Dette var også tilfældet under inspektionen af Arresthuset i Vordingborg. Frokosten bestod af et udvalg af de dybfrostretter som modtages fra Statsfængslet i Jyderup og senere varmebehandles i arresthuset til de indsatte. De tre øvrige medarbejdere og jeg fik serveret hver sin ret, og vi var enige om at maden var meget lidt spændende. Mine bemærkninger ovenfor om mulighederne for at købe mad udefra skal også ses i lyset heraf.

 

b) Akkordlønnen ved arbejde med samling af ledningsholdere

En indsat (talsmanden) klagede som nævnt over akkordsatsen ved arbejdet med ledningsholdere. Han mente at det var umuligt at tjene det beløb som blev udbetalt til indsatte der ikke arbejdede. Arresthuset bekræftede at det var vanskeligt at nå en almindelig dagstakst ved samling af ledningsholdere, og oplyste at de indsatte kunne have tjent betydeligt mere ved pakning af klemmer, men det ville de ikke. Direktoratet har den 12. maj 1997 truffet afgørelse i anledning af en klage fra de indsatte, og jeg fik kopi heraf. Af afgørelsen fremgår det bl.a. at en indsat for at opnå en almindelig timeløn skal samle 4.650 ledningsholdere pr. dag. I afgørelsen har direktoratet endvidere bl.a. anført:

'...

Akkordsatsen på kr. 10,40 pr. 1000 stk. er fastsat på grundlag af erfaringer gennem flere år med dette arbejde i kriminalforsorgens institutioner. Disse erfaringer viser, at nogle indsatte er i stand til at samle et væsentligt større antal ledningsholdere pr. dag end 4.650. Men der forekommer naturligvis store forskelle. Det er dog direktoratets opfattelse, at man med en normal arbejdsindsats vil kunne have en indtjening der svarer til grundtimelønnen på kr. 6,28.

Direktoratet finder derfor ikke grundlag for at ændre den nuværende akkordsats og skal i øvrigt henvise til, at arresthuset som ovenfor nævnt arbejder for at finde nye arbejdsopgaver til arresthuset.'

Fælles regler om aflønning mv. er fastsat i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 28. september 1992 med senere ændringer om arbejdstid og arbejdspenge samt ydelser til kost og selvforvaltning til indsatte i kriminalforsorgen. Udgangpunktet er herefter timebetaling medmindre der anvendes akkord eller bonus (§ 3). Akkord kan kun anvendes til indsatte der udfører cellearbejde eller til indsatte i arresthus (§ 4, stk. 1). Akkordlønnen skal tilstræbes fastsat således at der ved normal arbejdsindsats kan opnås en aflønning der svarer til de timelønnedes grundløn (§ 4, stk. 2).

Også under hensyn til arresthusets bekræftelse af at det er svært for de indsatte at opnå en almindelig dagstakst ved samling af ledningsholdere, beder jeg direktoratet om en nærmere udtalelse om grundlaget for de erfaringer som akkordlønnen bygger på.

 

c) Tv-ordningen

De indsatte klagede over at de skal betale 52,50 kr. om ugen for leje af et lille tv, også henset til at man ifølge reklamer i tv kan leje et stort tv-apparat for 99 kr. om måneden.

Arresthuset oplyste at det har et vist antal mindre apparater stående som det udlejer til de indsatte for en lokal forretning. Der er teknisk ændret ved apparaterne så der kun kan skiftes kanal og justeres lyd. Prisen på syv en halv kr. om dagen for at leje tv har været den samme gennem mange år. Lejen skal ses i sammenhæng med at forretningen har vedligeholdelsespligten og hæfter for ødelagte apparater. De 99 kr. om måneden for et luksus-tv forudsætter at der bliver indgået lejeaftale for et år ad gangen. Arresthuset er bekendt med at det er billigere i f.eks. Arresthuset i Nakskov, men dette arresthus ejer også selv apparaterne.

Jeg har i en anden sag af egen drift rejst spørgsmålet generelt over for Direktoratet for Kriminalforsorgen. Jeg foretager mig derfor ikke mere vedrørende dette spørgsmål i denne sag.

 

d) Fællesskab

De indsatte klagede over at der i tremandscellerne kun må komme én ekstra indsat ind til fællesskab, at de indsatte på den ene etage ikke må have fællesskab med indsatte på den anden etage, og at der ikke må være fællesskab på gangene. En indsat klagede endvidere over at der ikke var mere udendørs fællesskab.

Arresthuset oplyste at der maksimalt må være fire indsatte i en celle under fællesskab (jf. arrresthusets husorden), herunder i tremandscellerne hvor der således kun kan komme én ind medmindre der går nogen ud. Denne regel er fastsat af sikkerhedsmæssige grunde.

Med hensyn til etageadskillelsen og manglende mulighed for fællesskab på gangene oplyste arresthuset at det dels skyldes hensynet til politiets sagsbehandling, f.eks. at personer i samme sag skal holdes adskilt, og at der er isolanter på 1. sal, dels hensynet til sikkerheden. Indsatte der ønsker fællesskab med indsatte på den anden etage, vil om muligt efter anmodning kunne flyttes til en celle på denne etage.

For så vidt angår mere fællesskab udendørs, blev det oplyst at de indsatte efter henvendelse til arresthuset nu havde fået en times mere gårdtur i weekenden.

Jeg har ingen bemærkninger til arresthusets regel hvorefter der - af sikkerhedsmæssige grunde - maksimalt må være fire sammen i en celle under fællesskab, også for så vidt angår tremandscellerne.

For så vidt angår spørgsmålet om etageadskillelse og fællesskab på gangene, finder jeg det rigtigst at Direktoratet for Kriminalforsorgen tager stilling hertil inden jeg eventuelt udtaler mig om spørgsmålet. Jeg anmoder derfor direktoratet om at behandle disse klagepunkter. Det bemærkes at jeg er bekendt med at det i (f.eks.) Arresthuset i Næstved, som jeg inspicerede den 10. juni 1997, er tilladt for de indsatte at have fællesskab på gangene.

Efter § 16 i varetægtsbekendtgørelsen og § 17 i fuldbyrdelsesbekendtgørelsen skal de indsatte normalt have mulighed for at tilbringe mindst en time dagligt i fri luft. På arbejdsfrie dage skal der så vidt muligt være adgang til yderligere ophold i fri luft.

Disse regler er overholdt af arresthuset, og jeg foretager mig derfor ikke mere vedrørende dette forhold.

 

e) Besøg

De indsatte klagede over at der ikke var mulighed for besøg i dagtimerne. En af dem henviste bl.a. til at hans kæreste på grund af skiftende arbejdstider ikke altid havde mulighed for at komme i besøgstiden.

De indsatte mente endvidere at de gældende besøgstider (to x en time til hverdag og fem x en time i weekenden) ikke er tilstrækkeligt. De oplyste at der kunne være ventetid i op til en uge på at få besøg.

En indsat var endvidere utilfreds med at et nyt besøg kunne bestilles umiddelbart efter et afviklet besøg da det efter hans opfattelse blokerede for andres muligheder for besøg. Han mente at de besøgende måtte henvises til at ringe og bestille nyt besøg.

Arresthuset oplyste at der tidligere var mulighed for besøg i dagtimerne, men efter indførelse af AUF (pr. 1. december 1995) er det ikke længere muligt i arbejdstiden. Der kan gives dispensation til besøg uden for normal tid hvis der er en virkelig god grund til det. Det er ikke korrekt at der kan være op til en uges ventetid. Men hvis besøg er bestilt langt ude i fremtiden, blokerer det for bestilling af nyt besøg idet et besøg skal være afviklet før et nyt kan bestilles, hvilket de indsatte er vejledt om. Der vil dog være mulighed for at presse et besøg ind i konkrete tilfælde. Den interne regel om at et besøg skal være afviklet før et nyt kan bestilles, er netop lavet for at det ikke skal være muligt at blokere for andres muligheder for besøg. Et besøg afbrydes ikke hvis der ikke er besøg bagefter.

Varetægtsarrestanter skal efter § 13, stk. 1, i cirkulære af 19. december 1980 med senere ændringer om varetægtsarrestanters adgang til brevveksling og besøg mv. have adgang til besøg 'så ofte forholdene i varetægtsfængslet (arresthuset) tillader det'. Besøgstiden må ikke være kortere end en halv time (stk. 2). Afsonere har efter § 13, stk. 1, i cirkulære af samme dato om de indsattes adgang til brevveksling og besøg mv. adgang til et ugentligt besøg, men hyppigere besøg skal tillades hvis omstændighederne i det konkrete tilfælde taler derfor. Der kan generelt etableres en videregående besøgsordning hvis forholdene i institutionen taler derfor (stk. 3).

Besøgstiden må ikke være kortere end en halv time og skal hvor forholdene gør det muligt, være mindst en time.

Jeg kan ikke kritisere at besøgstiden generelt efter indførelse af AUF i anstalten er henlagt til efter arbejdstids ophør. Under hensyn til at der kan gives dispensation til besøg uden for normal besøgstid hvis der er en god grund til at besøg ikke kan finde sted i besøgstiden, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold. Under inspektionen bad jeg om at de indsatte blev gjort bekendt med denne mulighed. Jeg går ud fra at det er sket.

Jeg har ikke mulighed for at vurdere om de gældende besøgstider giver de indsatte mulighed for tilstrækkeligt hyppige besøg, men jeg må lægge til grund at der i hvert fald ikke er 'op til en uges ventetid', og at besøgstiderne i øvrigt ikke udnyttes fuldt ud, jf. oplysningen om at et besøg ikke afbrydes hvis der ikke er besøg bagefter. Jeg foretager mig derfor ikke mere vedrørende dette spørgsmål.

Jeg har heller ikke grundlag for at antage at muligheden for at bestille et besøg umiddelbart efter afvikling af et andet i sig selv blokerer for andres muligheder for besøg. Arresthusets interne regel om at et besøg skal være afviklet før et nyt kan bestilles, er netop fastsat for at det ikke skal være muligt at blokere for andres besøg. Krav om at bestilling af nyt besøg skal ske telefonisk, vil i øvrigt ikke have nogen nævneværdig effekt idet det vil kunne ske fra nærmeste telefonboks. Jeg foretager mig derfor heller ikke mere vedrørende dette forhold.

Da arresthuset overholder de fastsatte regler med hensyn til varigheden af besøg, foretager jeg mig heller ikke mere for så vidt angår dette forhold.

 

f) Visitation efter besøg

En indsat klagede over at der ikke blev foretaget tilstrækkelig visitation efter besøg. Arresthuset var ikke enig heri.

Jeg har ikke holdepunkter for at antage at visitation ikke foretages tilstrækkeligt grundigt, og jeg foretager mig derfor ikke mere i den anledning.

 

g) Vaskemaskine

De indsatte ytrede ønske om en vaskemaskine, også fordi det er svært at vaske al sæben ud ved vask i den spand som de indsatte får udleveret hertil. Arresthuset oplyste at det også gerne ville have en vaskemaskine - også fordi det mindsker risikoen for indsmugling i tøj. Det har været drøftet flere gange, men det er et problem at få plads og råd til den.

Efter min opfattelse er det under nutidens forhold naturligvis helt utilfredsstillende at de indsatte er henvist til at vaske tøj i en spand. Jeg henstiller derfor at der installeres en vaskemaskine.

Jeg beder om underretning når det er sket.

 

h) Opsætning af ribbe

En indsat ytrede ønske om at få opsat en ribbe og oplyste i den forbindelse at han havde dårlig ryg.

Jeg bragte ønsket videre til arresthuset der i brev af 21. juli 1997 oplyste at det havde været overvejet, men at det på baggrund af de bygningsmæssige forhold ikke havde været muligt at finde et sted hvor den kunne hænge.

Jeg beder arresthuset om nærmere at oplyse hvor det har været overvejet at opsætte ribben, og mere præcist angive hvorfor de bygningsmæssige forhold de pågældende steder ikke gør det muligt. Jeg henviser til at i hvert fald en ribbe af den type der kun har en enkelt stang, ikke tager megen plads, og til de helt utilstrækkelige tilbud om fritidsaktiviteter der er omtalt ovenfor.

 

i) Madlavning

En indsat var utilfreds med at det var en betingelse for at de indsatte selv kunne lave mad, at alle deltog. Arresthuset oplyste at det ikke er korrekt at alle skal være med, men alle skal have tilbud herom.

Under inspektionen bad jeg om at de indsatte blev gjort bekendt hermed. Jeg går ud fra at det er sket.

 

7. Rapportgennemgang

Ved starten af inspektionen bad jeg om at modtage kopi af arresthusets rapporter fra 1996 vedrørende:

- disciplinærsager

- enrumsanbringelse

- visitation, herunder visitation af besøgende

- magtanvendelse

- anvendelse af håndjern og

- lægetilsyn

Jeg modtog i alt tre (fire) disciplinærsager, kopi af arresthusets protokol vedrørende visitationer og en enkelt håndjernsrapport. Der har ikke været tilfælde vedrørende de øvrige forhold.

Ved min gennemgang af det modtagne materiale har jeg navnlig haft opmærksomheden henledt på hvorvidt proceduren i forhold til de gældende regler er blevet fulgt. Jeg har også været opmærksom på spørgsmålet om overholdelse af reglerne om notatpligt. Min gennemgang af rapportmaterialet viser at personalet i Arresthuset i Vordingborg i det store og hele iagttager de gældende regler på de forskellige områder. Gennemgangen giver mig anledning til følgende bemærkninger:

 

a) Anvendelse af håndjern

Arresthuset har kun haft et tilfælde af håndjernsanvendelse som fandt sted den 21. august 1996 over for en varetægtsarrestant. Håndjern blev anvendt i stedet for sikringscelle (som arresthuset ikke har). Den indsatte havde i forbindelse med utilfredshed over den fenemalnedtrapning som han var ordineret, snittet sig selv, og begrundelsen for at anvende håndjern var at hindre at den indsatte foretog yderligere selvbeskadigelse. Der blev anvendt magt idet den indsatte ved hjælp af armsnoningsgreb blev lagt ned på gulvet og iført håndjernene. Det skete kl. 21.50, og kl. 22.30 blev han kørt til Arresthuset i Køge (som tog håndjernene af ham kl. 23.15).

Anvendelse af håndjern er reguleret i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 27. maj 1994 om anvendelse af håndjern over for de indsatte. Cirkulæret er udstedt efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsen, men finder også anvendelse over for varetægtsarrestanter, jf. § 40 i varetægtsbekendtgørelsen.

Anvendelse af håndjern i stedet for sikringscelle kan ske når betingelserne for sikringscelle er opfyldte, men institutionen ikke har en sådan celle, jf. cirkulærets § 8. Betingelserne for sikringscelleanbringelse er angivet i sikringscellecirkulæret (cirkulære af 27. maj 1994 om anvendelse af observationscelle, sikringscelle, fiksering mv. i Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene). Heri findes også i et særligt afsnit (afsnit IV) om andre sikringsmidler regler om kompetencen til at beslutte anvendelse af håndjern og underretning 'så hurtigt som muligt' af arrestforvareren når beslutning er truffet af en anden end denne (§ 21), om lægetilkald (§ 22) og om overførsel 'snarest' muligt til institution med sikringscelle.

Der er hverken i håndjernscirkulæret eller sikringcellecirkulæret foreskrevet notatpligt med hensyn til begrundelsen for at anvende håndjern. Ombudsmanden har tidligere udtalt at der imidlertid efter hans opfattelse skal foretages et udførligt notat herom fordi anvendelse af håndjern skal være 'nødvendigt' (jf. i dette tilfælde sikringscellecirkulærets § 8), og fordi der er tale om alvorlige indgreb som forudsætter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af behovet herfor. Jeg henviser til Folketingets Ombudsmands beretninger for 1990, s. 138, for 1994, s. 488, for 1995, s. 601, og for 1996, s. 383-84, om inspektioner af henholdsvis Statsfængslet i Horsens, Københavns Fængsler, Statsfængslet i Ringe og Anstalten ved Herstedvester.

I det foreliggende tilfælde er håndjernsrapporten vedlagt et notat om hændelsesforløbet forud for anvendelsen af håndjern der (i hvert fald indirekte) angiver hvorfor anvendelsen er anset for nødvendig.

Efter sikringscellecirkulærets § 22 skal der ved anvendelse af håndjern tilkaldes læge hvis der er konkret mistanke om sygdom, eller den indsatte begærer det.

På rapporten er der sat kryds i rubrikken 'Er lægetilsyn skønnet nødvendigt', men der blev ikke tilkaldt læge til den indsatte af Arresthuset i Vordingborg (og heller ikke af Arresthuset i Køge efter den indsattes overførsel dertil). Arrestforvareren har i rapporten bemærket at han efter underretning i sagen sikrede sig at personalet var opmærksom på reglerne om eventuelt lægetilsyn. Han har samtidig bemærket at det manglende lægetilsyn skyldtes den hurtige overførsel til Arresthuset i Køge.

Rapporten er en standardrapport der er udfærdiget mens de tidligere regler var gældende. Efter disse regler skulle der normalt ske lægetilsyn omgående når håndjern var anvendt i stedet for sikringscelle (§ 6, stk. 2), mens der ved anvendelse af håndjern under transport skulle være lægetilsyn hvis der havde været anvendt magt, medmindre det skønnedes åbenbart unødvendigt. Pkt. 6 om magtanvendelse og spørgsmålet om hvorvidt lægetilsyn er skønnet nødvendigt eller ej, er indkommet efter henstilling fra ombudsmanden efter inspektion i 1990 af Statsfængslet i Horsens (jf. Folketingets Ombudsmands beretning for året 1990, s. 139) og sigter til anvendelse af håndjern under transport, idet der som nævnt normalt altid skulle være lægetilsyn ved anvendelse af håndjern i stedet for sikringscelle.

Efter de nugældende regler skal der som nævnt kun være lægetilsyn hvis der er konkret mistanke om sygdom (eller den indsatte begærer det). Det fremgår ikke af sagen hvorfor lægetilsyn skønnedes nødvendigt i sagen. Af arrestforvarerens påtegning på håndjernsrapporten fremgår det at der på grund af den hurtige overførsel til Køge (ca. 40 minutter efter anvendelsen af håndjern) rent faktisk ikke fandt lægetilsyn sted i arresthuset.

Jeg har på denne baggrund ikke grundlag for at foretage mig mere vedrørende dette forhold.

Jeg går imidlertid ud fra at direktoratet er indstillet på snarest at revidere standardrapporterne på baggrund af de i dag gældende regler. Jeg beder om underretning om hvad der videre sker vedrørende dette spørgsmål.

 

b) Disciplinærsager

Jeg har som svar på min anmodning om at modtage arresthusets disciplinærsager for 1996 modtaget tre forhørsrapporter og yderligere en rapport (af 17. august 1996). Denne vedrører fund af heroin efter besøg. Heroinen blev inddraget og sagen anmeldt til politiet som senere kom og afhørte den indsatte og samtidig fik overdraget heroinen. Der blev ikke afholdt forhør eller i øvrigt foretaget videre fra arresthusets side i sagen. Jeg forstår at det er sædvanlig praksis i arresthuset at anmelde fund af euforiserende midler til politiet, og at der herefter ikke foretages mere (disciplinært) fra arresthusets side i sagen.

To af forhørssagerne vedrørte varetægtsarrestanter, den sidste en hæfteafsoner. For så vidt angår sagen vedrørende inddragelse af heroin, fremgår det ikke hvad den indsatte var.

For så vidt angår de tre forhørssager, drejede et tilfælde sig om ødelæggelse af en cellestol, et om besiddelse af en mobiltelefon og det sidste om hashrygning og besiddelse af hash mv. I førstnævnte tilfælde blev den indsatte pålagt at erstatte den ødelagte stol. I det andet tilfælde blev mobiltelefonen henlagt på depot og politiet underrettet (da det drejede sig om en varetægtsarrestant med brev- og besøgskontrol). I ingen af disse to tilfælde blev der (samtidig) truffet afgørelse af arresthuset om idømmelse af en disciplinærstraf over for den indsatte. I det sidste tilfælde vedrørende hæfteafsoneren blev der givet en advarsel (jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 2, hvorefter der i stedet for ikendelse af en disciplinærstraf kan gives en advarsel når omstændighederne taler derfor). Der blev samtidig truffet afgørelse om konfiskation.

Reglerne om gennemførelse af disciplinærsager over for varetægtsarrestanter findes i cirkulære af 13. september 1978, med senere ændringer, om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf over for varetægtsarrestanter og om disciplinærsagers gennemførelse. For så vidt angår afsonere, findes reglerne i cirkulære af 10. marts 1976, med senere ændringer, om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf over for indsatte og om disciplinærsagers gennemførelse.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i tilslutning til disse cirkulærer udstedt en vejledning af 5. december 1995 om behandling af sager om disciplinærstraf mv. i Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Procedurereglerne i disciplinærstrafcirkulæret mv. skal anvendes i alle disciplinærsager uanset om sagen ender med en disciplinærstraf eller en anden foranstaltning (eller en 'frifindelse'), jf. også pkt. 11 i direktoratets vejledning. Reglerne finder også anvendelse ved konfiskation og erstatning, jf. vejledningens pkt. 12.

Bestemmelserne i §§ 6-10 i disciplinærstrafcirkulæret vedrørende varetægtsarrestanter er indholdsmæssigt identisk med bestemmelserne i §§ 7-11 i disciplinærstrafcirkulæret vedrørende indsatte.

§ 8 i cirkulæret vedrørende varetægtsarrestanter har følgende indhold:

'I disciplinærsager i øvrigt gøres varetægtsarrestanten bekendt med, hvad der er indberettet, og orienteres i hovedtræk om, hvad der måtte være fremkommet under eventuelle afhøringer i sagen.

Stk. 2. Afgørelsen træffes under varetægtsarrestantens tilstedeværelse, efter at han har haft lejlighed til at udtale sig.

Stk. 3. Alle afhøringer skal overværes af en af institutionens funktionærer.

Stk. 4. Om disciplinærsagens gennemførelse gøres notat i en særlig protokol. Notatet skal indeholde en gengivelse af det indberettede og de afgivne forklaringer, der skal protokolleres, medens vedkommende er til stede. Protokollatet søges affattet således, at det kan godkendes af den pågældende. Notatet skal endvidere indeholde oplysning om, hvilke bestemmelser der anses overtrådt, på hvilket grundlag dette anses for bevist og oplysning om afgørelsen.'

Sagen vedrørende fund af heroin efter besøg er særskilt omtalt til slut i dette afsnit, og det følgende vedrører således ikke denne sag.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af forhørsrapporterne i de tre forhørssager at den indsatte er 'gjort bekendt med, hvad der er indberettet', jf. stk. 1, men jeg lægger til grund at der er sket fornøden partshøring i overensstemmelse med stk. 1 og 2 og forvaltningslovens § 19.

Pkt. 10 i disciplinærstrafvejledningen indeholder nærmere regler om protokollen, jf. § 8, stk. 4. Kravet i denne bestemmelse om en 'særlig protokol' kan ifølge dette pkt. opfyldes ved anvendelse af ringbind under forudsætning af at der sker fortløbende sidenummering. Hvis en side ikke udfyldes helt, bør det ifølge vejledningen markeres med en lodret streg fra sidste sætning og siden ud.

Der er i sagerne gjort notat om disciplinærsagens gennemførelse, men jeg kan ikke af de kopier jeg har modtaget, se om det opfylder det nævnte krav i vejledningens pkt. 10. Jeg beder derfor arresthuset om en udtalelse vedrørende dette forhold.

Det fremgår også af pkt. 10 om protokollen i disciplinærstrafvejledningen at dato for indberetning og øvrige dokumenter der fremlægges til protokollen, tydeligt skal fremgå af protokollen. Endvidere skal det 'med angivelse af titel og navn' fremgå hvem der har indberettet forholdet, og hvem der har fungeret som vidne under forhøret. Indholdet af protokollen skal efter samme pkt. søges affattet således at det kan godkendes af vidnet, og vidnets godkendelse 'bør fremgå af protokollen, eventuelt ved dennes underskrift'. Notater i protokollen skal skrives på maskine eller med læsbar håndskrift.

Da kravet om angivelse af titel og navn også på indberetteren er angivet i et afsnit om protokollen, må det efter min umiddelbare opfattelse forstås sådan at dette skal angives i selve forhørsprotokollen (rapporten). Det vil sige at det ikke er tilstrækkeligt at det fremgår af indberetningen.

Det er ikke i nogen af de tre tilfælde angivet i selve forhørsrapporten (protokollen) hvem der har foretaget indberetningen. I to af de tre tilfælde er indberetningen imidlertid vedhæftet rapporten og kan for så vidt siges at være optaget som en del af rapporten.

Inden jeg tager endelig stilling til om dette er i overensstemmelse med vejledningens pkt. 10, beder jeg direktoratet om en udtalelse herom.

For så vidt angår det tilfælde hvor der ikke er vedhæftet en rapport, beder jeg arresthuset om en udtalelse om baggrunden herfor.

Afhøringsrapporterne er underskrevet af det vidne der har overværet forhøret, men det er ikke muligt for udenforstående ud fra underskriften alene at se hvem der har fungeret som vidne. Der er ikke krav om at angivelsen af vidne skal ske med maskinskrift eller ved stempel, men angivelsen af at notater skal skrives på maskine eller med læsbar håndskrift, må efter min opfattelse også omfatte angivelsen af hvem der har fungeret som vidne. En læselig underskrift er derfor efter min opfattelse tilstrækkelig til at opfylde kravet om angivelse af navnet på den der har fungeret som vidne, mens omvendt en ulæselig underskrift ikke er tilstrækkelig - heller ikke selv om arresthuset er bekendt med hvem det drejer sig om.

Jeg må derfor finde det uheldigt at det ikke tydeligt fremgår hvem der har fungeret som vidne i sagerne.

Der er ikke angivet titel på vidnet. Der er derfor heller ikke på dette punkt forholdt i overensstemmelse med vejledningens pkt. 10 hvilket jeg må finde beklageligt.

Vidnet under forhøret i det ene af tilfældene (forhør afholdt den 17. august 1996 i sagen vedrørende besiddelse af mobiltelefon) er den samme person som indberettede det disciplinære forhold (sammen med en anden). Efter pkt. 8 i vejledningen må den der har foretaget indberetning om det disciplinære forhold, eller andre der har været involveret i forholdet, ikke fungere som vidne. Er der ikke andre personalemedlemmer til stede, bør forhøret udsættes medmindre den indsatte ønsker forhøret gennemført, eller særlige omstændigheder taler imod en udsættelse. I så fald bør der efter min opfattelse gøres notat i forhørsprotokollen om at det forholder sig sådan.

Jeg beder arresthuset om en udtalelse om hvorfor arresthuset har anvendt en af indberetterne som vidne under forhøret.

 

Efter vejledningens pkt. 9 skal notatet - ud over de forhold der er nævnt direkte i § 8, stk. 4 - indeholde oplysninger om hvad der er vejledt om, jf. pkt. 4. Efter dette punkt skal den indsatte ved et forhørs begyndelse vejledes om sine rettigheder, herunder fem nærmere angivne forhold. De indsatte er i alle tilfælde vejledt om deres ret til at få en bisidder og til at få kopi/udskrift af sagen, men det fremgår ikke om der er vejledt både om adgangen til at få aktindsigt i de akter der ligger til grund for sagsbehandlingen, og om adgangen til at få en udskrift af forhørsprotokollen. I det ene tilfælde er det angivet at den indsatte er gjort bekendt med 'sine rettigheder', uden at det dog er angivet nærmere hvilke rettigheder han er vejledt om. Det fremgår ikke om de indsatte er orienteret om (både) retten til at udtale sig og at der ikke er pligt hertil. Det er angivet at den indsatte kunne godkende forhørslederens referat, men ikke at han er vejledt om retten til ikke at godkende referatet.

Vejledningens pkt. 9 må efter min opfattelse forstås således at det af forhørsprotokollen udtrykkeligt skal fremgå at der er vejledt om (alle) de forhold der er angivet i pkt. 4.

Jeg beder på denne baggrund arresthuset om en udtalelse om den vejledning der er givet i de tre sager for så vidt angår de forhold der ikke udtrykkeligt fremgår af notatet i sagen.

Efter disciplinærstrafvejledningens pkt. 9, pind 4 og 5, skal notatet indeholde oplysninger om de bestemmelser der anses for overtrådt, og hjemlen for reaktionen. I sagen vedrørende besiddelse af hash er der for så vidt angår oplysning om den bestemmelse som anses for overtrådt, henvist til fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 3. Denne bestemmelse indeholder imidlertid ikke et selvstændigt gerningsindhold, men alene en bemyndigelse for institutionens leder til at fastsætte bestemmelser af ordens- og sikkerhedshensyn. Der kan derfor ikke idømmes disciplinærstraf for overtrædelse af denne bestemmelse, men (kun) for overtrædelse af de regler der er fastsat efter denne bestemmelse, jf. også fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 33, pind 2. I alle sager er der oplyst hjemmel for reaktionen i anledning af det disciplinære forhold.

Ud over at påpege dette forhold foretager jeg mig ikke mere i den anledning.

I sagen vedrørende fund af heroin blev heroinen inddraget (konfiskeret) og senere overdraget til politiet i forbindelse med politianmeldelsen (jf. Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulæreskrivelse af 18. marts 1994 om fremgangsmåden med hensyn til konfiskation af euforiserende midler). Der skete som nævnt ikke videre fra arresthusets side.

Blandt visitationssagerne (jf. nedenfor) er der et par stykker mere af samme slags hvor der er sket inddragelse og anmeldelse til politiet på grund af fund af euforiserende stoffer, jf. notater vedrørende visitationer den 1. april 1996, den 2. december 1996 og den 27. december 1996 (særskilt notat).

Blandt visitationssagerne er der endvidere omtalt en visitation den 12. januar 1996 af en celle hvor der bl.a. blev fundet en 'tjubang' og 2 'vandpiber' som ifølge notatet blev konfiskeret og smidt ud.

Der er endvidere omtalt sager om cellevisitation med fund af genstande som er 'inddraget', men hvor det ikke fremgår hvad der herefter er sket med dem (visitationer den 12. juli 1996 ('vandhooga' mv.), den 18. juli 1996 (ikke nærmere angivet), den 10. august 1996 (hashrygerør mv.) og den 12. august 1996 ('vandpibe').

Jeg beder arresthuset om at oplyse hvad der er sket med de inddragne effekter i disse tilfælde.

 

Det fremgår ikke af de nævnte sager om de pågældende er afsonere eller varetægtsarrestanter. Over for afsonere kan der ske konfiskation af genstande som er ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket i anstalten, medmindre genstandene tilhører nogen som ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold, jf. straffelovens § 47, stk. 3. Over for varetægtsarrestanter findes hjemlen for konfiskation i retsplejelovens § 931, stk. 5, jf. Justitsministeriets bek. nr. 850 af 27. oktober 1993 om udenretlig vedtagelse af konfiskation. Herefter kan der ske konfiskation af nærmere angivne genstande, herunder euforiserende stoffer og genstande der benyttes eller er bestemt til at benyttes ved indtagelse af sådanne stoffer (jf. nr. 3), hvis den pågældende administrativt vedtager det. Hvis den pågældende ikke vil vedtage konfiskation, må genstandene overdrages til politiet med henblik på eventuel beslaglæggelse, jf. disciplinærstrafvejledningens pkt. 12. Effekter der ikke er omfattet af bekendtgørelsen, men som det ikke er tilladt at have i institutionen, er der ikke hjemmel til at konfiskere, men de kan henlægges på depot til løsladelsen (som det skete med mobiltelefonen i den ovenfor nævnte sag).

Procedurereglerne i disciplinærstrafcirkulæret mv. finder som nævnt også anvendelse når der sker konfiskation, jf. disciplinærstrafvejledningens pkt. 12.

For så vidt angår de tilfælde hvor der er sket konfiskation, beder jeg på denne baggrund arresthuset om en udtalelse om overholdelse af procedurereglerne, og for så vidt angår konfiskation over for varetægtsarrestanter, tillige oplysning om hvorvidt den pågældende har vedtaget konfiskationen. Jeg beder i den forbindelse om at modtage eventuelt yderligere skriftligt materiale til belysning heraf.

Ved visitationen den 2. december 1996 er det udtrykkeligt anført at der er sket afhøring ved en bestemt kriminalassistent, mens det ved en visitation der fandt sted den 1. april 1996, blot er anført at der er sket afhøring ved en nærmere angiven person uden titelangivelse. Jeg går imidlertid ud fra at han også er kriminalassistent, idet jeg som nævnt ovenfor må forstå at der ikke foretages mere fra arresthusets side (disciplinært) i sager der anmeldes til politiet. Jeg må således lægge til grund at arresthuset ikke har foretaget forhør i sagen.

Når der foretages politianmeldelse, skal den indsatte orienteres om det, og der skal gøres notat herom i journalen eller i forhørsprotokollen, jf. pkt. 11 i vejledningen om behandling af sager om disciplinærstraf mv. i Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Jeg har ikke modtaget kopi af de indsattes journal i de sager hvor der er sket politianmeldelse, og der foreligger heller ikke forhørsrapporter. Det fremgår ikke af den rapport af 17. august 1997 som je har modtaget, om der er gjort notat i den indsattes journal. Jeg beder derfor arresthuset om at oplyse om der er gjort et sådant notat i denne og de øvrige sager, og i givet fald sende mig en kopi heraf.

 

c) Visitation

Jeg har modtaget udskrift fra arresthusets døgnrapporter vedrørende i alt 22 visitationer, herunder visitation i forbindelse med de ovenfor nævnte sager om besiddelse af en mobiltelefon og besiddelse af heroin (begge dele blev fundet ved visitation ved narkohund og fører, men i førstnævnte tilfælde var der tale om en rutinemæssig visitation, mens visitationen i det andet tilfælde skete på grund af konkret mistanke om indsmugling i forbindelse med besøg). I disse tilfælde er der henvist til rapporter som jeg samtidig har modtaget kopi af. Notaterne fra de 22 visitationer er kopieret sammen så det fremtræder som en journal med angivelse af fortløbende visitationer. Herudover har jeg modtaget selvstændige rapporter fra to yderligere visitationer.

En stor del af visitationerne har været rutinemæssige visitationer af nærmere angivne celler og/eller andre områder ved narkohund og fører, men der har også været tale om visitation i forbindelse med besøg mv. og på grund af konkret mistanke, herunder visitation af den indsattes person.

Regler om visitation af de indsatte og deres opholdsrum findes i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 15. december 1980 med senere ændring. Betingelserne for at visitere er angivet i henholdsvis § 1 (for så vidt angår den indsattes person) og § 4 (for så vidt angår den indsattes celle).

Ved visitation af den indsattes person er der bl.a. en regel om at den indsatte inden den gennemføres, har ret til at få oplyst grunden til at visitationen foretages, medmindre særlige omstændigheder taler derimod (§ 1, stk. 6). Der skal endvidere normalt være et vidne til stede (§ 2, stk. 1), og visitationen skal foretages og bevidnes af personale af samme køn (§ 2, stk. 2).

Ved rutinemæssig visitation af en indsats celle er der en regel om at den indsatte hvis han (hun) anmoder derom, skal gøres bekendt med grunden til at der har været foretaget visitation (§ 4, stk. 4). For at indsatte der har været fraværende mens deres celle er blevet visiteret, har mulighed for at gøre denne ret gældende, må de gøres bekendt med at der har fundet visitation sted. Ombudsmanden har derfor i forbindelse med inspektion af Statsfængslet i Ringe udtalt at der i denne bestemmelse må ligge et krav om at de indsatte altid orienteres når deres celle har været visiteret mens de har været fraværende fra cellerne), jf. Folketingets Ombudsmands beretning for året 1995, s. 597.

Jeg er opmærksom på at de indsatte i Arresthuset i Vordingborg - i modsætning til de indsatte i fængslerne - opholder sig på cellerne det meste af tiden. Jeg går derfor også ud fra at der ikke så ofte i arresthuset sker cellevisitation uden at den indsatte på forhånd er bekendt med at det sker.

I cirkulærets § 6, stk. 1, er der regler om udarbejdelse af en fortegnelse og udlevering af kopi heraf til den indsatte i de tilfælde hvor der tages genstande i bevaring i forbindelse med en visitation. Er der tale om den pågældendes egne effekter, skal han tillige gøres bekendt med grunden hertil. Efter bestemmelsens stk. 2 kan effekter der tilhører institutionen, umiddelbart inddrages. Efter stk. 3 bestemmer institutionens leder i hvilket omfang der skal ske skriftlig indberetning om gennemførelse af visitation.

Der er ikke i øvrigt i cirkulæret foreskrevet nogen notatpligt med hensyn til visitationer, men efter min opfattelse må der udfærdiges notater (f.eks. i døgnrapport) så det er muligt at efterprøve om reglerne i cirkulæret har været overholdt.

De foreliggende døgnrapporter indeholder ikke oplysninger der fuldt ud gør det muligt at efterprøve om reglerne i visitationscirkulæret har været overholdt. Omtalen af personlige visitationer den 1. april 1996 og den 18. juli 1996 indeholder f.eks. ikke nærmere oplysning om hvorvidt der har været et vidne til stede og af samme køn som den indsatte. Jeg beder derfor arresthuset om nærmere oplysning herom.

En af de to særskilte rapporter vedrører inddragelse af forskellige effekter i forbindelse med den indsattes overførsel fra et andet arresthus. Det fremgår af notat i sagen at ingen af effekterne tilhørte den indsatte, og at de blev inddraget efter § 6, stk. 2.

 

8. Opfølgning

Jeg beder om at arresthuset sender de udtalelser som jeg har bedt om, gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

 

9. Underretning

Denne rapport sendes til arresthuset og Direktoratet for Kriminalforsorgen og sendes tillige til Folketingets Retsudvalg og de indsatte i arresthuset."