Inspektion af Arresthuset i
Ringkøbing
Den 11. maj 1998 afgav
inspektionschefen følgende
rapport til arresthuset og
Direktoratet for
Kriminalforsorgen:
1. Indledning
Den 1. januar 1997 trådte
lov nr. 473 af 12. juni 1996
om Folketingets Ombudsmand i
kraft. I bemærkningerne til
lovforslagets § 18
forudsættes det at
ombudsmanden foretager
systematiske inspektioner af
fængsler til opfyldelse af
en anbefaling fra Den
Europæiske Komité vedrørende
forebyggelse af tortur og
anden umenneskelig
behandling eller straf.
Samtidig blev
retsplejelovens § 779
ophævet, jf.
ombudsmandslovens § 31, stk.
2. Det tilsyn som medlemmer
af Københavns
Borgerrepræsentation og
amtsrådene har ført med
varetægtsarrestanters
behandling og forholdene i
varetægtsfængsler
(arresthuse) i henhold til
retsplejelovens § 779,
ophørte således med virkning
fra den 1. januar 1997, og
det er herved forudsat at
også denne tilsynsopgave nu
varetages af ombudsmanden.
Som et led i denne
inspektionsvirksomhed
foretog jeg og tre af
embedets øvrige medarbejdere
den 10. oktober 1997
inspektion af Arresthuset i
Ringkøbing. Til stede under
inspektionen var bl.a.
arrestinspektøren
(Politimesteren i
Ringkøbing) og
arrestforvareren. I
forbindelse med inspektionen
modtog jeg rapportmateriale
til gennemgang, jf. nærmere
pkt. otte nedenfor.
Ombudsmanden har ikke
tidligere foretaget
inspektion af Arresthuset i
Ringkøbing.
Inspektionen den 10. oktober
1997 bestod af en indledende
samtale med ledelsen og
medarbejderrepræsentanter,
rundgang i arresthuset,
samtale med indsatte der
havde anmodet herom, og en
afsluttende samtale med
ledelse og
medarbejderrepræsentanter. I
tilslutning hertil
udarbejdede jeg
· et notat af 26.
november 1997 om
iagttagelser under rundgang
i arresthuset,
· et referat af 26.
november 1997 af det
indledende møde med ledelsen
og
· et referat af 26.
november 1997 af samtaler
med enkeltindsatte og
ledelsens og arresthuslægens
bemærkninger til de
indsattes klager.
Med brev af 27. november
1997 sendte jeg det nævnte
materiale til arresthuset og
til politimesteren idet jeg
bad om at modtage eventuelle
bemærkninger eller
tilføjelser inden en måned.
Jeg modtog den 17. december
1997 politimesterens
bemærkninger til materialet.
Denne rapport har i en
foreløbig udgave været sendt
til Direktoratet for
Kriminalforsorgen og
Arresthuset i Ringkøbing for
at myndighederne kunne få
lejlighed til at fremkomme
med eventuelle yderligere
bemærkninger om faktiske og
retlige forhold som
rapporten måtte give
anledning til. Direktoratet
er ikke kommet med
bemærkninger.
Arrestinspektøren har i brev
af 16. april 1998 fremsat
nogle bemærkninger der er
indarbejdet i denne endelige
rapport. Jeg har endvidere
på egen foranledning
foretaget en ændring under
punkt 8.1., side 24f (den
foreløbige rapports side 23f
).
2. Bygningsmæssige
forhold mv.
a. Bygning og gangareal
Arresthuset er opført i
1918-19 og er bygget sammen
med retsbygningen. Det er en
toetagers bygning,
beliggende i udkanten af
Ringkøbing, og der er plads
til i alt 16 indsatte.
Cellegangen i stueetagen er
malet i neutral farve. En
indsat har udført et
vægmaleri i den ene ende af
cellegangen. Derudover stod
der på cellegangen et
køleskab med fryser til de
indsatte. Endelig
forefandtes der en mindre
reol indeholdende
tidsskrifter, spil m.m.
b.Cellerne
Der er to tremandsceller på
ca. 27 m² og ti enkeltceller
på ca. otte m².
Cellerne er møbleret med
briks(e), bord(e), stol(e),
skab(e), arkitektlampe og en
opslagstavle. Der er
endvidere installeret
læselampe ved de enkelte
brikse. Cellerne er
indrettet med håndvask med
hvide fliser. Der er
linoleumsgulv, loftlampe
midt i loftet, kaldeknap og
kombineret brand- og
røgmelder i cellerne. De
enkelte celler er malet i en
ensartet lysegul farve.
Cellernes vinduer kan åbnes
i den ene side og er
udstyret med indvendige
persienner som de indsatte
selv kan regulere. Endelig
findes der på hver celle en
el-kedel.
I tremandscellen på 1. sal
manglede et skab en låge
hvilket skyldtes at
hængslerne var 'faldet' af.
Sådanne småskader bliver
repareret løbende når der er
håndværkere i arresthuset,
hvilket efter det oplyste
sker jævnligt.
Arresthuset oplyste at det
er tilladt de indsatte at
tage forskellige elektriske
artikler, som f.eks.
hårtørrer, fjernsynsspil og
kaffemaskine mv., med ind i
arresthuset. Genstandene
skal dog kontrolleres først
hvilket for f.eks. et
fjernsyns-spil koster 150
kr.
De indsatte kan herudover
indføre afskårne blomster og
tage mindre gulvløbere, eget
sengetøj o.l. med ind i
arresthuset.
De indsatte må derimod ikke
sætte billeder op på væggen.
Der er en opslagstavle på
hver celle hvor den indsatte
kan sætte diverse fotos mv.
op.
Arresthuset har hverken
sikrings- eller
observationscelle.
c. Øvrige rum mv.
Toilet- og badeforhold
I stueetagen findes
arresthusets eneste bad.
Badet er kombineret med et
toilet. Toilettet er lidt
gammelt, og toiletsædet sad
løst. Lampen over vasken var
slået itu. Rummet er
møbleret med to skamler af
ældre dato samt en
'håndklædereol'.
Toilettet/baderummet blev
fremhævet som
handicapvenligt idet en
kørestol kan passere døren
til rummet.
Ét bad til (op til) 16
personer kan forekomme
utilstrækkeligt. Jeg anmoder
arresthuset om at oplyse om
der er kø ved badet eller
andre problemer i den
forbindelse. I bekræftende
fald anmoder jeg arresthuset
om at overveje mulighederne
for at etablere endnu et
bad.
Jeg anmoder om underretning
om arresthusets
overvejelser.
Arrestinspektøren har i
brevet af 16. april 1998
oplyst at forholdene
vedrørende lampen og
toiletsædet er bragt i
orden. Jeg foretager derfor
ikke videre.
I vaskerummet ved siden af
rummet med toilet/bad ligger
to rum med toiletter og
håndvaske. Begge dele er af
ældre dato, og der er kun
koldt vand.
Jeg går ud fra at
arresthuset samtidig med
eventuel etablering af et
yderligere bad vil sørge for
at der installeres varmt
vand på de to toiletrum.
Der er ingen toiletter eller
baderum på 1. sal.
Køkkenfaciliteter
Køkkenet er beliggende i
stueetagen. Det er et hvidt
flisekøkken med hvide vægge
og vask og bord i rustfrit
stål. Køkkenet er udstyret
med en mikroovn, en
opvaskemaskine, et køleskab
og et stort frostskab til
opbevaring af maden der
leveres fra Statsfængslet
ved Sdr. Omme. Køkkenet
anvendes kun i begrænset
omfang; til opvarmning af
maden fra Statsfængslet ved
Sdr. Omme.
Besøgsrum
Der er ét besøgsrum som er
beliggende i stueetagen. Det
er et værelse af almindelig
cellestørrelse. Det er
møbleret med en moderne
briks, et sofabord, to stole
og en loftlampe. Værelset
har lyse vægge, og der er
gardiner for vinduerne. I
hjørnet af lokalet er der et
skab til de besøgendes
overtøj og tasker mv. Skabet
aflåses under besøget. I den
modsatte ende af lokalet er
der en vask med spejl og
hvide fliser. Kondomer fås
hos personalet (der er
opslag herom på
cellegangen). Der er
endvidere i lokalet
køkkenrulle, askebæger og
kaffemaskine (hvortil den
indsatte selv må medbringe
kaffepulveret).
Vaskerum
Der er vaskemaskine og
tørretumbler, og arresthuset
stiller vaskepulver til
rådighed.
Gårdtursarealer
Der er et tråddækket
gårdtursareal (ca. 35 m² ).
Der er ingen bænke,
blomsterkummer eller andet i
gården. De indsatte kan dog
medbringe tæpper til at
sidde på. Den ene væg er
udsmykket med et vægmaleri,
forestillende en ørn.
Gårdstursarealet er
tv-overvåget.
Tv-overvågningen sker fra
vagtrummet. Adgangen til
gårdtursarealet foregår
gennem to døre hvori der i
den yderste er monteret en
dørspion.
Et lille hjørne af arealet
er overdækket med en
plexiglasplade. Betongulvet
i dette hjørne er nedbrudt
med det resultat at der
samles regnvand omkring det
areal der er overdækket.
Gårdtursarealet fremstod
overordentligt trist og
nedslidt. Jeg henstiller at
gulvet bliver rettet op, og
at det overvejes om der er
mulighed for at friske
gårdtursarealet op med en
bænk eller lignende og gerne
et par blomsterkummer.
Jeg anmoder om underretning
om hvad der sker i anledning
af min henstilling.
Værksted
Der er et særskilt
arbejdsrum hvor der var to
beskæftiget under
inspektionen. Arbejdsrummet
var forsynet med en
transistorradio.
Fællesrum
Der er et særligt fællesrum
til fritidsaktiviteter.
Fællesrummet er møbleret med
et billardbord som kan
omdannes til bordtennisbord
ved hjælp af to plader der
lægges hen over bordet. Der
er endvidere pointtavle,
kondicykel, gummimåtte og
ribbe. Rummet er monteret
med træpaneler.
Personalet oplyste at klædet
på billardbordet ikke var
blevet udskiftet de sidste
tre år, men klædet var helt
og i god stand. Indsatte der
ønsker at spille bordtennis
eller billard, låner
henholdsvis bat og kø hos
personalet og returnerer
disse efter endt brug.
Personalerum
I stueetagen ved indgangen
til arresthuset er der uden
for det sikrede område to
personalerum:
arrestforvarerens kontor og
vagtstue med tekøkken og
spiseplads. Derudover er der
et personaletoilet med bad.
Rummene er indrettet i den
tidligere
arrestforvarerbolig.
Inden for det sikrede område
er der i stueetagen et
kontor der fungerer dels som
personalerum til
rådighedsvagten, dels som
lægerum, samtalerum ved
besøg af forsvarer,
socialrådgiver mm. Lokalet
er udstyret med to
telefoner, briks, to stole,
tv, brand- og røgmelder samt
kaldeanlæg fra cellerne. Der
er desuden kontrolskab til
samtlige brand- og
røgmeldere.
På første sal uden for det
sikrede område er der et
personaletoilet og et
personalerum samt gennemgang
til retten.
Personalet har ikke
personsøgere, men dette er
et ønske da det vil lette
dagligdagen for personalet
og give en vis form for
tryghed hos de indsatte.
Personalet er udstyret med
en bærbar overfaldsalarm med
direkte kontakt til
ordenspolitiet.
Bibliotek
Biblioteket er indrettet i
et skab på lageret. Der var
ved inspektionen ca. 200
bogtitler som forekom
varierede. Der var endvidere
diverse tidsskrifter.
Personalet oplyste at
bøgerne bliver udskiftet ved
henvendelse til det lokale
bibliotek, og at de indsatte
derudover kan bestille
særskilte bøger. Herudover
får arresthuset leveret syv
dage om ugen Morgenavisen
Jyllandsposten og på
hverdage tillige Kristeligt
Dagblad og Ringkøbing Amts
Dagblad.
Vedligeholdelsesstandarden i
arresthuset var generelt set
rimelig god. De
bygningsmæssige forhold
giver mig derfor ikke
anledning til bemærkninger
ud over de ovenfor, under
pkt. 2.3.1. og 2.3.5.,
nævnte.
3. Arbejde, fritid og
undervisning
a. Arbejde
Arbejdet i arresthuset er
akkordarbejde.
Beskæftigelsen består bl.a.
af pakning af diverse
festartikler, flag, skruer,
knapper mv. Ledelsen oplyste
at der som regel er pænt med
arbejdstilbud til de
indsatte, og at de indsatte
har god mulighed for at opnå
en aflønning der svarer til
aflønningen ved timebetalt
arbejde. De indsatte kan
arbejde sammen to og to.
b. Fritid
I fritiden kan de indsatte
spille bold på
gårdtursarealet. Bolden er
af skumgummi idet naboerne
havde klaget over støj da
der tidligere var blevet
spillet med en 'almindelig'
bold. Derudover er der
mulighed for at spille
billard eller bordtennis i
fællesrummet hvor der også
kan dyrkes motion på en
kondicykel, gummimåtte eller
en ribbe. Der må være fire
indsatte ad gangen både på
gårdtursarealet og i
fritidsrummet.
Endelig har de indsatte
mulighed for at læse bøger
eller avis, se tv eller høre
radio.
c. Undervisning
Undervisning gives
individuelt i den indsattes
celle. Der er bevilget 95
timer om året som ikke
udnyttes fuldt ud.
Arresthuset tager selv
spørgsmålet om undervisning
op med indsatte som
arresthuset mener er egnet
hertil.
Arbejds-, fritids- og
undervisningstilbudene giver
mig ikke anledning til
bemærkninger.
4. Lægebetjening mv.
Ledelsen oplyste at der ved
modtagelsen af
stofmisbrugere iværksættes
fenemalnedtrapning hvis der
er behov for det. En
nedtrapning sker typisk over
syv-ti dage, eller efter
lægens anvisning. Der gives
beroligende medicin og
sovemedicin sideløbende med
nedtrapningen. Også
stofmisbrugere i
metadonbehandling nedtrappes
med fenemal, da det er
arresthuslægens opfattelse
at stofmisbrugere i
metadonbehandling der
indsættes i arresthuset
(både afsonere og
varetægtsarrestanter), skal
nedtrappes, idet det er en
forudsætning for
metadonbehandlingen at
stofmisbrugeren lever en
kriminalitetsfri tilværelse.
Arrestforvareren har oplyst
at arresthuset omkring den
5. november 1997 havde
modtaget en stofmisbruger i
metadonbehandling.
Vedkommende havde været i
arresthuset i sammenlagt ca.
tre uger og var blevet
nedtrappet med fenemal fra i
løbet af de ca. ti første
dage vedkommende havde været
i arresthuset.
På tidspunktet for
inspektionen var der tre
såkaldt hårde narkomaner i
arresthuset, og arresthuset
mener ikke at have særlige
problemer med hårde stoffer
og nedtrapning.
En af de indsatte som jeg
havde samtale med, er
stofmisbruger og var
utilfreds med at han ikke
var blevet nedtrappet ved
indsættelsen. Lægen havde
tilbudt den pågældende
fenemal hvilket vedkommende
ikke kunne tåle. Den
indsatte oplyste tidligere
at have været indlagt på en
lukket afdeling på et
psykiatrisk hospital som
følge af indtagelse af
fenemal.
Ved en efterfølgende samtale
med arresthuslægen oplyste
han at den pågældende
indsatte havde afsluttet
nedtrapningen i
Statsfængslet i Møgelkær.
Den indsatte var blevet
tilbudt clynotin i stedet
for fenemal hvilket
vedkommende havde afslået.
Spørgsmålet om nedtrapning
har jeg behandlet i
forbindelse med min
inspektion den 11. februar
1997 af Arresthuset i
Odense. Jeg har over for
Direktoratet for
Kriminalforsorgen taget til
efterretning at direktoratet
ikke mener at have nogen
instruktionsbeføjelse over
for lægerne ansat i
kriminalforsorgens
institutioner for så vidt
angår den egentlige
patientbehandling.
På baggrund af oplysning i
sagen om at Direktoratet for
Kriminalforsorgen har nedsat
en lægemiddelkomité, og om
dennes udsendelse af
anbefalinger af vejledende
karakter ('RePlik') om
behandlingsprincipper mv.
har jeg imidlertid antaget
at direktoratet er enig i
det ønskelige i at de
indsatte i hvert fald i et
vist omfang sikres en
ensartet lægelig behandling
i kriminalforsorgens
forskellige institutioner.
Jeg har meddelt direktoratet
at jeg derfor går ud fra at
direktoratet overordnet
følger patientbehandlingen i
institutionerne, herunder
bl.a. for så vidt angår
behandlingen af narkomaner,
og i den forbindelse løbende
overvejer om der måtte være
behov for udsendelse af
yderligere vejledning til
det lægelige personale i
institutionerne. Jeg har
også meddelt at jeg går ud
fra at eventuel påbegyndt
behandling af en narkoman
der er iværksat i
amtskommunalt regi, som
udgangspunkt fortsættes
under ophold i
kriminalforsorgens
institutioner (i det omfang
den amtskommunale
behandlingsplan ikke efter
sit indhold afbrydes ved
indsættelse i
arresthus/fængsel).
Jeg anmoder arresthuset om
hos arresthuslægen at
indhente oplysninger om hvad
årsagen er til at en
igangværende
metadonbehandling standses,
hvis en stofmisbruger bliver
varetægtsfængslet.
Hash findes i et vist
omfang, trods arresthusets
bestræbelser for at opspore
den hash der måtte komme ind
i arresthuset.
5. Belæg
a. Sammensætning
På tidspunktet for
inspektionen var der 11
fængselsafsonere, en
hæfteafsoner og fire
varetægtsarrestanter.
Arresthuset oplyste at den
hæfteafsoner der var indsat
i arresthuset, ikke ønskede
fællesskab, og at
arresthuset ved indkaldelse
af hæfteafsonere endnu ikke
havde anmodet om skriftligt
samtykke til fællesskab med
andre indsatte. Jeg går ud
fra at arresthuset nu
anvender de nye blanketter
ved indkaldelse af
hæfteafsonere.
Arrestinspektøren har
meddelt at arresthuset kun
undtagelsesvist indkalder
hæftefanger, men at
arresthuset ved indkaldelse
anvender de nye blanketter
og samtykkeerklæringer.
b. Kvindelige indsatte
Ledelsen mente ikke at have
særlige problemer med
kvindelige indsatte. På
tidspunktet for inspektionen
var der en kvindelig indsat.
Den pågældende er gift med
en mand der på tidspunktet
for inspektionen var indsat
i arresthuset. De har et
barn sammen og bor sammen
når de ikke er indsat.
c. Rockere
Ledelsen oplyste at der ikke
er indsatte der er rockere
eller har rocker-relationer,
og at rockere ikke er et
problem i arresthuset.
5.4.Unge under 18 år
Arresthuset oplyste at det
er svært at holde unge under
18 år adskilt fra indsatte
over 18 år, da det på grund
af de få indsatte under 18
år er ensbetydende med
isolering af den unge. I
sidste kvartal forud for
inspektionen havde der i alt
spredt over kvartalet været
fire-fem unge under 18 år
indsat i arresthuset.
Arresthuset forsøger at give
den unge fællesskab med en
egnet medindsat over 18 år.
Den længste tid som en ung
under 18 år havde været
anbragt i arresthuset, var
32 dage.
Arresthuset modtager i visse
tilfælde unge der har været
surrogatanbragt i
institutionen 'Koglen'.
Det af arresthuset oplyste
om belægget giver mig ikke
anledning til bemærkninger.
6. Andre forhold
a. Forplejning
Der modtages frosne
portionsanretninger til varm
frokost fra Statsfængslet
ved Sdr. Omme samt
pålægsanretninger til
aftensmaden. Endvidere
modtages der morgenmad fra
statsfængslet.
Leveringen fra Statsfængslet
ved Sdr. Omme til den varme
mad om onsdagen består altid
af fisk. Arresthuset
modtager imidlertid kun
fiskeretter de gange hvor
det ikke er muligt at
servere opsparede portioner
af anden mad, idet
fiskeretten fra
Statsfængslet ved Sdr. Omme
ikke er populær blandt de
indsatte.
Tidligere fik arresthuset
maden fra det lokale
plejehjem der havde egen
kogekone. Denne ordning var
særdeles tilfredsstillende
og efterlyses af de
indsatte.
Ledelsen oplyste at det er
tilladt at få mad udefra
(fra Havnegrillen) hver
aften. Efter det oplyste
rekvireres der mad udefra
ca. hveranden aften. Det
koster 30 kr. i
taxa-transport. Ved
bestilling af mad udefra
skelnes der ikke mellem de
forskellige typer indsatte.
Alle kan bestille mad
udefra. Bestillingen
foretages kl. 17.30, og
maden bliver efterfølgende
leveret kl. 18.00.
To af de i alt fire indsatte
som jeg havde samtale med,
klagede over madens kvalitet
generelt. Den ene af de to
indsatte mente ikke at
arresthuspersonalet er
tilstrækkeligt opmærksomme
på om vakuum-pakningerne er
intakte. Vedkommende mente i
øvrigt at plasticlåget på
anretningerne smelter ned i
maden under opvarmning.
Arrestinspektøren har i
brevet af 16. april 1998
meddelt at der jævnligt
foretages kontrol af
vakuum-pakningerne, og at
der ikke er konstateret
fejl. Arrestinspektøren har
yderligere oplyst at låget
ikke smelter ned i
anretningerne under
opvarmningen, men at det på
grund af undertryk kan ske
at plasticlåget buler ind.
Ledelsen oplyste at de havde
klaget over forplejningen
til Statsfængslet ved Sdr.
Omme, men at klagerne ikke
havde ført til større
forbedringer, dog var
arresthuset som nævnt ophørt
med at modtage flere
fiskeretter.
En anden af de indsatte som
jeg havde samtale med, er
diabetiker i en sådan grad
at han tager insulin fire
gange om dagen. Den
pågældende klagede over
skånekosten som han ikke
mente var egnet for en der
har diabetes i så svær grad
som i hans tilfælde. Den
indsatte oplyste at han får
flødesovs to gange om ugen,
hvilket han mente var
uacceptabelt i hans
situation.
Ledelsen oplyste at det er
korrekt at vedkommende er
diabetiker. Skånekosten
kommer fra Statsfængslet ved
Sdr. Omme, og ledelsen har
ingen indflydelse på
sammensætningen af
skånekosten.
Ved den efterfølgende
samtale med arresthuslægen
oplyste han at han i en
årlig indberetning til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen havde
betegnet maden som
insufficient -
utilfredsstillende som
ernæring til mennesker der
igennem længere tid alene er
henvist hertil.
Jeg og tre af embedets
øvrige medarbejdere spiste
under vores inspektion af
Arresthuset i Herning den 9.
oktober 1997 fire
forskellige varme retter
leveret fra Statsfængslet
ved Sdr. Omme. Også
arresthusets ledelse og
personale spiste af de varme
retter fra Statsfængslet ved
Sdr. Omme. Der var enighed
om - også blandt
arresthusets personale og
ledelse - at maden var
kedelig og mindre
indbydende.
Jeg har - som det er
arresthuset og direktoratet
bekendt - iværksat en
spørgeskemaundersøgelse
vedrørende forholdene i
samtlige arresthuse i
landet. Undersøgelsen
berører bl.a. spørgsmålet om
arresthusmadens kvalitet.
Jeg vil derfor ikke foretage
mig mere over for
Arresthuset i Ringkøbing,
men vil i forbindelse med
min behandling af de
indkomne svar tage
spørgsmålet om
arresthusmadens kvalitet op
til generel drøftelse med
Direktoratet for
Kriminalforsorgen. I den
forbindelse vil jeg indhente
nærmere oplysninger om
skånekosten.
b. Købmand
Den lokale købmand leverer
to gange ugentligt efter
bestilling fra de indsatte.
De indsatte kan også købe
varer til tilbudspris. I
tilfælde hvor en vare kun er
på tilbud en dag der ikke er
leveringsdag til
arresthuset, bliver
leverancer på den
efterfølgende leveringsdag
afregnet til tilbudsprisen.
Arresthuset er derfor
særdeles tilfreds med
købmandsordningen.
c. Kontakt med sociale
myndigheder
Inden løsladelsen af en
indsat kontaktes de sociale
myndigheder. Der sørges
således for udbetaling af
penge til den løsladte til
at klare f.eks. weekenden
inden socialforvaltningen
kan opsøges mandag morgen.
Det er sjældent at
arresthuset er nødsaget til
at løslade nogen uden at
vedkommende har et sted at
tage hen. Indsatte der
prøveløslades, løslades
altid til en opholdsadresse.
Arresthuset får besøg af en
socialrådgiver fra
kriminalforsorgen en gang om
ugen.
d. Vold
Ledelsen kunne ikke huske
hvornår der senest havde
været en voldsepisode i
arresthuset. Det er næsten
ikke forekommende med vold
mellem de indsatte eller mod
personalet. Magtanvendelsen
i arresthuset er også
minimal, hvilket også ses af
at jeg ikke modtog nogen
rapporter om magtanvendelse,
jf. nedenfor under pkt. 8.
e. Tv-ordning
Det koster 5 kr. om dagen at
leje et fjernsyn af
arresthuset. I store celler
koster det dog 8 kr. om
dagen da der her er tale om
store fjernsynsapparater. De
øvrige fjernsyn er 17"
fjernsynsapparater med
tilsluttet hybridnet. De
indsatte kan selv regulere
lydstyrken, men der er ingen
fjernbetjening for at undgå
adgang til tekst-tv. Der kan
endvidere lejes radio til
2,50 kr. pr. dag, men der er
ikke større interesse for
radioudlejningen da der er
radio på fjernsynsapparatet.
Hybridnet-tilslutningen
koster 6.000 kr. om året
uanset antallet af indsatte.
Indtjeningen ved udlejningen
bliver sat ind på en særlig
konto hos Direktoratet for
Kriminalforsorgen. Hvad
disse penge bliver anvendt
til, kunne arresthuset ikke
præcist oplyse om.
Ombudsmanden har af egen
drift over for Direktoratet
for Kriminalforsorgen rejst
nogle generelle spørgsmål om
tv-ordninger i landets
arresthuse og betalingen
herfor. Denne undersøgelse
er endnu ikke afsluttet. Jeg
foretager mig derfor ikke på
nuværende tidspunkt noget
vedrørende tv-ordningen i
Arresthuset i Ringkøbing.
f. Telefon
Ledelsen oplyste at der
altid kan ringes til politi
og forsvarer. Derudover kan
både afsonere og
varetægtsarrestanter ringe
efter arresthusets konkrete
skøn. Telefonopringninger
foregår ved en trådløs
telefon som de indsatte får
ind på deres celle.
Telefonen kan spærres sådan
at den kun kan anvendes til
det opkaldte nummer.
g. Fællesskab
Det er tilladt at være to på
ene-cellerne og fire på
tremandscellerne, i
fællesrummet og på
gårdtursarealet. Det er ikke
tilladt at have ophold på
cellegangene.
h. Besøg
Det er tilladt at have besøg
en time ugentligt eller to x
en halv time ugentligt.
Normalt dispenseres der dog
herfra hvis der ikke er kø
til besøgsrummet. Besøg på
to-tre timer er ikke uset.
Især besøgende der kommer
langvejs fra, kan være på
besøg i længere tid.
Besøgende kan tage en
købekage med ind i
besøgsrummet hvis
producentens emballage ikke
er brudt. Det er ikke
tilladt den indsatte at tage
eventuelle rester med ind på
sin celle.
i. Tøjvask mv.
Der er vaskemaskine og
tørretumbler til rådighed
for de indsatte.
Vaskeordningen administreres
af gangmanden. Der stilles
sæbepulver til rådighed.
Dynerne renses regelmæssigt.
Hvis en indsat nægter at
bruge sengelinned, får han i
stedet udleveret et grønt
vaskbart tæppe.
Udgifterne til vask er
blevet halveret efter at
arresthuset har fået egen
vaskemaskine.
j. De indsattes adgang til
køkkenfaciliteter
Der er ingen fælles
køkkenfaciliteter for de
indsatte. Der er en el-kedel
i hver celle, og de indsatte
må gerne have egen
brødrister i cellen. De
indsatte havde i sommeren
1997 fremsat ønske om at få
en grill i gården.
Køle-/fryseskabet til de
indsatte bliver
administreret af gangmanden
der holder skabet rent og
udleverer ting fra det til
de andre indsatte. Der er
meget sjældent tale om
tyveri fra køle/fryseskab.
Endvidere fandtes der i
køkkenet en el-pisker
hvormed gangmanden kan piske
flødeskum til de indsatte.
På baggrund af drøftelsen
vedrørende arresthusmadens
kvalitet meddelte
arresthusets ledelse at den
ville overveje om det er
muligt at indrette et mindre
køkken som de indsatte kan
benytte til lettere
madlavning.
Jeg anmoder arresthuset om
at underrette mig om
resultatet af overvejelserne
vedrørende eventuel
etablering af
køkkenfaciliteter for de
indsatte når dette
foreligger.
Arrestinspektøren har
meddelt at det ikke er
praktisk muligt at indrette
et mindre køkken til de
indsatte.
Jeg tager det oplyste til
efterretning.
k. Talsmandsordning
Der er ingen talsmand for de
indsatte, men ledelsen ville
naturligvis imødekomme et
ønske herom. Ledelsen
afholder derimod et årligt
møde med de indsatte.
l. Anvendelse af
detentionslokalet
Arresthuset har ingen
observationscelle, i stedet
anvendes detentionen som
midlertidig anbringelse
indtil videresendelse til
andet sted kan ske. Den
midlertidige anbringelse kan
strække sig over op til 30
min.
m. Rensevæske
Der er ikke længere
rensevæske på toiletterne.
På forespørgsel oplyste
arrestforvareren at det var
håbløst at stille rensevæske
frem da der blev puttet
forskellige ting i væsken,
hvis den da ikke bare blev
hældt ud af indsatte der
ikke er stofmisbrugere.
Spørgsmålet om hvordan
ordningen med rensevæske
fungerer, indgår i den under
pkt. 6.1. nævnte
spørgeskemaundersøgelse.
Over en tredjedel af
arresthusene har hertil
svaret at ordningen ikke
fungerer. Jeg vil derfor
ikke foretage mere
vedrørende dette spørgsmål i
forhold til Arresthuset i
Ringkøbing, men vil behandle
spørgsmålet generelt i
forbindelse med min
behandling af
spørgeskemaundersøgelsen.
Udover de under pkt. 6.1. og
6.13. nævnte giver
forholdene mig ikke
anledning til bemærkninger.
7. Samtaler med indsatte
Jeg havde som nævnt samtaler
med fire indsatte i
forbindelse med
inspektionen. De har alle
efterfølgende modtaget
særskilt brev om
behandlingen af de konkrete
klagepunkter vedrørende den
enkelte der blev fremført.
De klagepunkter der var af
generel karakter, er
medtaget under de forhold
som er omtalt ovenfor, og er
således indgået i min
undersøgelse af forholdene i
arresthuset.
De indsatte som jeg havde
samtale med, udtalte
generelt tilfredshed med
forholdene i arresthuset, og
det væsentligste klagepunkt
vedrørende forplejningen var
heller ikke rettet mod
Arresthuset i Ringkøbing. De
indsatte kunne således
bekræfte mit generelle
indtryk af et arresthus hvor
ledelsen og personalet i
arresthuset er indstillet på
at løse eventuelle problemer
via dialog med de indsatte,
således at der også kan
tages rimeligt hensyn til de
indsattes ønsker.
8. Gennemgang af
rapporter
Ved starten af inspektionen
bad jeg om at modtage kopi
af arresthusets rapporter
for perioden 1. oktober 1996
til 1. oktober 1997
vedrørende:
· disciplinærsager
· enrumsanbringelse
· magtanvendelse
· anvendelse af
håndjern og
· visitation,
herunder visitation af
besøgende
Jeg modtog ved inspektionens
afslutning i alt fem
disciplinærsager, en
visitationsrapport og en
håndjernsrapport. Der har
ikke været tilfælde
vedrørende de øvrige
forhold.
Ved min gennemgang af det
modtagne materiale har jeg
navnlig haft opmærksomheden
henledt på hvorvidt
proceduren i forhold til de
gældende regler er blevet
fulgt. Jeg har også været
opmærksom på spørgsmålet om
overholdelse af reglerne om
notatpligt. Gennemgangen
giver mig anledning til
følgende bemærkninger:
a. Disciplinærsager
Jeg har som svar på min
anmodning om at modtage
arresthusets
disciplinærsager for
perioden 1. oktober 1996 til
1. oktober 1997 modtaget fem
disciplinærsager, hvoraf der
blev afholdt forhør i fire
sager og en sag afsluttedes
efter at den indsatte
accepterede et
sanktionsforlæg med en bøde.
To af forhørssagerne
vedrørte
varetægtsarrestanter, to
fængselsafsonere. Sagen
vedrørende
sanktionsforlægget vedrørte
en fængselsafsoner.
For så vidt angår de fire
forhørssager, drejede to
tilfælde sig om rygning af
hash, heraf et tillige om
besiddelse af en pibe, en om
besiddelse af en sprøjte og
en om ødelæggelse af en
vindueskarm og muligt forsøg
på undvigelse.
I to af forhørssagerne blev
den indsatte idømt en bøde.
I en af sagerne fik den
indsatte en advarsel, og den
sidste sag endte med en
frifindelse. I to af sagerne
blev henholdsvis en sprøjte
og en pibe destrueret.
Reglerne om gennemførelse af
disciplinærsager over for
varetægtsarrestanter findes
i cirkulære af 13. september
1978, med senere ændringer,
om anvendelse og
fuldbyrdelse af
disciplinærstraf over for
varetægtsarrestanter og om
disciplinærsagers
gennemførelse. For så vidt
angår afsonere, findes
reglerne i cirkulære af 10.
marts 1976, med senere
ændringer, om anvendelse og
fuldbyrdelse af
disciplinærstraf over for
indsatte og om
disciplinærsagers
gennemførelse.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen har i
tilslutning til disse
cirkulærer udstedt en
vejledning af 5. december
1995 om behandling af sager
om disciplinærstraf m.v. i
Kriminalforsorgens anstalter
og arresthusene.
Procedurereglerne i
disciplinærstrafcirkulæret
mv. skal anvendes i alle
disciplinærsager uanset om
sagen ender med en
disciplinærstraf eller en
anden foranstaltning (eller
en 'frifindelse'), jf. også
pkt. 11 i direktoratets
vejledning. Reglerne finder
også anvendelse ved
konfiskation og erstatning,
jf. vejledningens pkt. 12.
Bestemmelserne i §§ 6-10 i
disciplinærstrafcirkulæret
vedrørende
varetægtsarrestanter er
indholdsmæssigt identisk med
bestemmelserne i §§ 7-11 i
disciplinærstrafcirkulæret
vedrørende indsatte.
§§ 7 og 8 i cirkulæret
vedrørende
varetægtsarrestanter har
følgende indhold:
'§ 7. Disciplinærsager om
ikendelse af bøder kan
gennemføres uden
varetægtsarrestantens
tilstedeværelse, dersom
overtrædelsen umiddelbart
har kunnet konstateres,
eller sagens omstændigheder
i øvrigt må anses for fuldt
klarlagt. I så fald skal
varetægtsarrestanten
skriftligt underrettes om,
hvilken afgørelse der agtes
truffet og om adgangen til
at udtale sig i sagen.
Stk. 2. Gennemførelse af
sagen uden
varetægtsarrestantens
tilstedeværelse forudsætter,
at han ikke ønsker at udtale
sig i sagen. Hvis han ønsker
at få lejlighed hertil,
gennemføres disciplinærsagen
efter reglerne i § 8.
Stk. 3. Om disciplinærsagens
gennemførelse gøres et notat
i en særlig protokol.
Notatet skal indeholde en
gengivelse af det
indberettede, oplysning om,
hvilke bestemmelser der er
overtrådt og oplysning om
afgørelsen. I notatet skal
det anføres, at
varetægtsarrestanten er
underrettet om adgangen til
at udtale sig.'
' § 8. I
disciplinærsager i øvrigt
gøres varetægtsarrestanten
bekendt med, hvad der er
indberettet, og orienteres i
hovedtræk om, hvad der måtte
være fremkommet under
eventuelle afhøringer i
sagen.
Stk. 2. Afgørelsen træffes
under varetægtsarrestantens
tilstedeværelse, efter at
han har haft lejlighed til
at udtale sig.
Stk. 3. Alle afhøringer skal
overværes af en af
institutionens funktionærer.
Stk. 4. Om disciplinærsagens
gennemførelse gøres notat i
en særlig protokol. Notatet
skal indeholde en gengivelse
af det indberettede og de
afgivne forklaringer, der
skal protokolleres, medens
vedkommende er til stede.
Protokollatet søges affattet
således, at det kan
godkendes af den pågældende.
Notatet skal endvidere
indeholde oplysning om,
hvilke bestemmelser der
anses overtrådt, på hvilket
grundlag dette anses for
bevist og oplysning om
afgørelsen.'
Vejledningens pkt. 9 og 10
har følgende indhold:
'9. Notatpligt.
Kravene til indholdet af det
notat, der skal udfærdiges
om disciplinærsagens
gennemførelse, er angivet i
disciplinærcirkulærets § 8,
stk. 3, og § 9, stk. 4 (§ 7,
stk. 3, og § 8, stk. 4).
Notatet skal indeholde en
begrundelse, der opfylder
kravene i forvaltningslovens
§ 24. Herudover gælder en
pligt til at notere andre
faktiske oplysninger, der
har betydning for sagens
behandling, jf.
offentlighedslovens § 6.
Formålet med disse regler er
at sikre muligheden for at
efterprøve afgørelsens
indholdsmæssige holdbarhed
og de formelle reglers
overholdelse. Det er derfor
vigtigt, at notatet
indeholder oplysninger om:
· De faktiske
omstændigheder, der er
tillagt betydning for
afgørelsen, herunder en
gengivelse af det
indberettede og de afgivne
forklaringer.
· Hvad der er anset
for bevist og ikke bevist.
· Hvad der i
forbindelse med denne
bevisbedømmelse er lagt vægt
på.
· Hvilke
bestemmelser, der anses for
overtrådt - med angivelse af
loven, bekendtgørelsen eller
cirkulæret, samt ved præcis
angivelse af §, stk., litra
eller nr. etc. I sager
vedrørende indtagelse af
euforiserende stoffer vil en
henvisning til lov om
euforiserende stoffer uden
henvisning til bilaget til
bekendtgørelse om
euforiserende stoffer være
tilstrækkelig, idet det ikke
i alle tilfælde er muligt at
fastslå arten af indtagne
stoffer.
· Præcis angivelse af
hjemlen for den reaktion
(straf), som
disciplinærsagen resulterer
i (lov, bekendtgørelse,
cirkulære, §, stk., litra
eller nr. etc.).
· Baggrunden for en
eventuel fravigelse af
sædvanlig praksis med hensyn
til strafudmåling.
· Hvad der er vejledt
om, jf. pkt. 4.
· Eventuelle
yderligere oplysninger af
væsentlig betydning for
sagens behandling og
afgørelse. Det kan f.eks.
være oplysning om, at forhør
er afholdt på et andet sprog
end dansk, og hvem, der i
givet fald har fungeret som
tolk, varigheden af en
eventuel forudgående
forhørscelleanbringelse
etc.'
'10. Protokol.
Kravet om en 'særlig
protokol', jf.
fuldbyrdelsesbekendtgørelsens
§ 35, stk. 2, og
disciplinærcirkulærets § 8,
stk. 3, og § 9, stk. 4, (§
37, stk. 2, og § 7, stk. 3,
og § 8, stk. 4) kan opfyldes
ved anvendelse af ringbind
under forudsætning af, at
der sker fortløbende
paginering. Hvis en side
ikke udfyldes helt, bør det
markeres med en lodret streg
fra sidste sætning og siden
ud.
Notater i protokollen skal
skrives på maskine eller med
læsbar håndskrift.
Dato for indberetning og
øvrige dokumenter, der
fremlægges til protollen,
skal tydeligt fremgå af
protokollen.
Det skal fremgå af
protokollen, om den indsatte
har godkendt gengivelsen af
sin forklaring. Hvis den
indsatte ikke kan eller vil
godkende gengivelsen af sin
forklaring og angiver en
grund hertil, bør den også
fremgå af protokollen.
Endvidere skal det med
angivelse af titel og navn
fremgå, hvem der har
udarbejdet indberetningen,
og hvem der har fungeret som
vidne under forhør.
Protokollen skal
underskrives af
forhørslederen.
Indholdet af protokollen
søges affattet således, at
det kan godkendes af vidnet.
Vidnets godkendelse bør
fremgå af protokollen
eventuelt ved dennes
underskrift.'
Sagen vedrørende
sanktionsforlægget er
afgjort efter cirkulærets §
7 idet den indsatte ved sin
underskrift på forlægget
modtog en bøde på 30 kr.
uden at udtale sig. Det er i
sanktionsforlægget anført at
den indsatte med sin
underskrift på forlægget
afstår fra at blive afhørt.
Jeg mener det udtrykkeligt
bør angives i det fortrykte
sanktionsforlæg at den
indsatte har ret til at
udtale sig (cirkulærets § 7,
stk. 1).
Sanktionsforlægget
indeholder endvidere
oplysning om hvilken
bestemmelse der er
overtrådt, og om sanktionens
art og størrelse.
Sanktionsforlægget
indeholder ikke oplysning om
hvem der har indberettet,
eller hvornår forseelsen er
begået. Forlægget er derimod
vedhæftet indberetningen.
For så vidt angår forhøret
afholdt den 6. oktober 1997,
er den fortrykte blankets
felt 'Resume af rapporten
lyder:' ikke udfyldt
(cirkulærets § 8, stk. 4),
og datoen for indberetningen
er ikke anført
(vejledningens pkt. 10).
Protokollen er imidlertid
vedhæftet indberetningen.
Jeg har i min rapport
vedrørende min inspektion af
Arresthuset i Vordingborg
bedt Direktoratet for
Kriminalforsorgen om at
udtale sig om om nogle af
kravene i vejledningens pkt.
10 til indholdet af
protokollen kan opfyldes ved
at indberetningen er
vedhæftet protokollen. Jeg
vil på baggrund af
direktoratets svar vurdere
om der er grundlag for
foretage videre over for
Arresthuset i Ringkøbing
vedrørende denne
fremgangsmåde.
Det er i tre af tilfældene
(forhørene den 22. maj 1997
og de to forhør den 3. juli
1997) ikke angivet i
forhørsrapporten
(protokollen) hvem der har
foretaget indberetningen, og
i ingen af tilfældene var
indberetningen vedhæftet
protokollen.
Titel og navn på
indberetteren burde have
været anført.
Det fremgår ikke
udtrykkeligt af
forhørsrapporterne i de to
af forhørssagerne (forhørene
den 22. maj 1997 og det ene
forhør den 3. juli 1997) at
den indsatte er 'gjort
bekendt med, hvad der er
indberettet', jf.
cirkulærets § 8, stk. 1, men
jeg lægger til grund at der
er sket fornøden partshøring
i overensstemmelse med § 8,
stk. 1 og 2, og
forvaltningslovens § 19.
Ved forhøret den 22. maj
1997 (der resulterede i en
advarsel) fremgår det ikke
af protokollen at den
indsatte er blevet vejledt
om nogen af sine
rettigheder, og ved forhøret
den 6. oktober 1997 fremgår
det ikke at den indsatte er
blevet vejledt om retten til
at få en afskrift af
protokollen.
Det er beklageligt at der
ikke er forholdt i
overensstemmelse med
vejledningens pkt. 9 i disse
to tilfælde.
Ved forhørene den 22. maj
1997 og de to forhør den 3.
juli 1997 fremgår det i
ingen af tilfældene klart
hvilke bestemmelser der
anses for overtrådt, eller
hvilken bestemmelse der
hjemler sanktionen
(vejledningens pkt. 9).
Det er beklageligt at der
ikke er forholdt i
overensstemmelse med
vejledningen på disse
områder.
Ingen af
afhøringsrapporterne er
underskrevet af det vidne
der har overværet forhøret,
og det fremgår ikke af
rapporten at vidnet har
godkendt indholdet af
protokollen. Det fremgår
heller ikke i nogen af
tilfældene at den indsatte
har godkendt gengivelsen af
sin forklaring.
Det er beklageligt at der
ikke er forholdt i
overensstemmelse med
vejledningens pkt. 10
vedrørende disse to forhold.
Kun én af protokollerne
(forhøret den 22. maj 1997)
er ved angivelse af
initialer underskrevet af
forhørslederen
(vejledningens pkt. 10). I
to tilfælde fremgår det ikke
på nogen måde hvem der har
forestået forhøret.
Det er beklageligt at
forhørslederens titel og
navn ikke er angivet med
letlæselig skrift, og at
forhørslederen ikke har
underskrevet protokollen.
Ved forhørene den 22. maj
1997 og de to forhør den 3.
juli 1997 er notatets
afslutning i protokollen
ikke markeret med en lodret
streg (vejledningens pkt.
10).
Dette er beklageligt.
I to af tilfældene skete der
som nævnt destruktion af
genstande. I det ene
tilfælde af en sprøjte og i
det andet tilfælde af en
pibe.
Som hjemmel for destruktion
af sprøjten og af den fundne
pibe er anført straffelovens
§ 47, stk. 3. I det ene
tilfælde dog kun
straffelovens § 47, uden
angivelse af stk., i et
fortrykt skema.
De pågældende var imidlertid
varetægtsarrestanter. Over
for varetægtsarrestanter
findes hjemlen for
konfiskation i
retsplejelovens § 931, stk.
5, jf. Justitsministeriets
bek. nr. 850 af 27. oktober
1993 om udenretlig
vedtagelse af konfiskation.
Herefter kan der ske
konfiskation af nærmere
angivne genstande, herunder
euforiserende stoffer og
genstande der benyttes eller
er bestemt til at benyttes
ved indtagelse af sådanne
stoffer (jf. nr. 3), hvis
den pågældende
administrativt vedtager det.
Hvis den pågældende ikke vil
vedtage konfiskation, må
genstandene overdrages til
politiet med henblik på
eventuel beslaglæggelse, jf.
disciplinærstrafvejledningens
pkt. 12.
Det er beklageligt at
arresthuset har anvendt
straffelovens § 47, stk. 3,
i de pågældende tilfælde,
idet jeg må gå ud fra at de
pågældende herved ikke er
blevet gjort bekendt med at
konfiskationen forudsatte
deres samtykke. Jeg går
imidlertid ud fra at i
tilfældet med den fundne
sprøjte ville den pågældende
under de givne
omstændigheder have
samtykket i konfiskationen
af sprøjten.
Som nævnt indledningsvis er
min gennemgang koncentreret
om overholdelsen af de
formelle regler og reglerne
om notatpligt. Jeg
beskæftiger mig derfor som
udgangspunkt ikke med
spørgsmål vedrørende
berettigelsen af en idømt
straf.
Jeg har imidlertid bemærket
at der ved episoden med
hashrygningen den 28. juni
1997 er anført at den
pågældende indsatte røg hash
sammen med en anden indsat.
Jeg har imidlertid ikke
modtaget nogen
disciplinærsag vedrørende
dette forhold for den anden
indsatte.
Jeg anmoder arresthuset om
at oplyse årsagen til at der
tilsyneladende ikke blev
indledt en disciplinærsag
mod den anden indsatte for
hashrygningen den 28. juni
1997.
b. Visitation
Jeg har som nævnt modtaget
en rapport vedrørende
visitation af en indsats
opholdsrum.
Regler om visitation af de
indsatte og deres opholdsrum
findes i Direktoratet for
Kriminalforsorgens cirkulære
af 15. december 1980 med
senere ændring.
Betingelserne for at
visitere en indsats
opholdsrum er angivet i § 4.
Cirkulæret er udstedt med
hjemmel i
fuldbyrdelsesbekendtgørelsen,
men gælder også for
varetægtsarrestanter, jf. §
40 i
varetægtsbekendtgørelsen.
Ved rutinemæssig visitation
af en indsats celle er der
en regel om at den indsatte
hvis vedkommende anmoder
derom, skal gøres bekendt
med grunden til at der har
været foretaget visitation
(§ 4, stk. 4). For at
indsatte der har været
fraværende mens deres celle
er blevet visiteret, har
mulighed for at gøre denne
ret gældende, må de gøres
bekendt med at der har
fundet visitation sted.
Ombudsmanden har derfor i
forbindelse med inspektion
af Statsfængslet i Ringe
udtalt at der i denne
bestemmelse må ligge et krav
om at de indsatte altid
orienteres når deres celle
har været visiteret (mens de
har været fraværende fra
cellerne), jf. Folketingets
Ombudsmands beretning for
året 1995, s. 597.
Jeg er opmærksom på at de
indsatte i Arresthuset i
Ringkøbing - i modsætning
til de indsatte i fængslerne
- opholder sig på cellerne
meget af tiden. Jeg går
derfor også ud fra at der
ikke så ofte i arresthuset
sker cellevisitation uden at
den indsatte på forhånd er
bekendt med at det sker.
I cirkulærets § 6, stk. 1,
er der regler om
udarbejdelse af en
fortegnelse og udlevering af
kopi heraf til den indsatte
i de tilfælde hvor der tages
genstande i bevaring i
forbindelse med en
visitation. Er der tale om
den pågældendes egne
effekter, skal vedkommende
tillige gøres bekendt med
grunden hertil. Efter
bestemmelsens stk. 2 kan
effekter der tilhører
institutionen, umiddelbart
inddrages. Efter stk. 3
bestemmer institutionens
leder i hvilket omfang der
skal ske skriftlig
indberetning om
gennemførelse af visitation.
Der er ikke i øvrigt i
cirkulæret foreskrevet nogen
notatpligt med hensyn til
visitationer, men efter min
opfattelse må der udfærdiges
notater så det er muligt at
efterprøve om reglerne i
cirkulæret har været
overholdt.
I den ene rapport om
visitation som jeg har
modtaget, er det anført at
der var tale om rutinemæssig
visitation. Ved visitationen
blev der fundet en
hjemmelavet hashpibe med
indhold. Piben med indhold
blev 'inddraget'. Jeg har
ikke modtaget nogen
rapporter vedrørende en
disciplinærsag i anledning
af fundet af piben med
indhold.
Jeg anmoder arresthuset om
at oplyse om der inden for
det seneste år kun har været
foretaget 'rutinemæssig'
visitation af én celle,
eller om det at jeg kun
modtager én rapport, er
udtryk for at der ikke
udarbejdes rapporter hvis
der ikke findes noget ved
visitationen.
Jeg anmoder endvidere
arresthuset om at oplyse
hvad årsagen er til at der
tilsyneladende ikke er
gennemført en disciplinærsag
over for den indsatte.
Jeg anmoder endelig
arresthuset om at oplyse -
hvis det er muligt - om den
indsatte har modtaget en
'fortegnelse' over den
inddragne genstand
(cirkulærets § 6, stk. 1).
c. Anvendelse af håndjern
Arresthuset har kun haft et
tilfælde af
håndjernsanvendelse som
fandt sted den 10. november
1996 over for en
varetægtsarrestant. Håndjern
blev anvendt under transport
for at afværge truende vold
og hindre undvigelse. Den
indsatte havde været meget
højtråbende og havde smidt
med forskellige genstande
inde på sit opholdsrum
hvorfor den indsatte blev
overført til
Arrestafdelingen i
Statsfængslet i Horsens.
Det er anført at der blev
anvendt magt i form af
håndjern. Det er anført at
håndjernene blev anvendt kl.
11.30. Jeg går ud fra at den
indsatte på dette tidspunkt
blev ilagt håndjern.
Anvendelse af håndjern er
reguleret i Direktoratet for
Kriminalforsorgens cirkulære
af 27. maj 1994 om
anvendelse af håndjern over
for de indsatte. Cirkulæret
er udstedt efter
fuldbyrdelsesbekendtgørelsen,
men finder også anvendelse
over for
varetægtsarrestanter, jf. §
40 i
varetægtsbekendtgørelsen.
Der er ikke i
håndjernscirkulæret
foreskrevet notatpligt med
hensyn til begrundelsen for
at anvende håndjern.
Ombudsmanden har tidligere
udtalt at der imidlertid
efter hans opfattelse skal
foretages et udførligt notat
herom fordi anvendelse af
håndjern skal være
'nødvendigt' (jf. i dette
tilfælde
håndjernscirkulærets § 1,
stk. 1), og fordi der er
tale om alvorlige indgreb
som forudsætter en konkret
vurdering i det enkelte
tilfælde af behovet herfor.
Jeg henviser til
Folketingets Ombudsmands
beretninger for 1990, s.
138, for 1994, s. 488, for
1995, s. 601, og for 1996,
s. 383-84, om inspektioner
af henholdsvis Statsfængslet
i Horsens, Københavns
Fængsler, Statsfængslet i
Ringe og Anstalten ved
Herstedvester.
I det foreliggende tilfælde
er håndjernsrapporten
vedlagt et notat om
hændelsesforløbet forud for
anvendelsen af håndjern der
(i hvert fald indirekte)
angiver hvorfor anvendelsen
er anset for nødvendig.
Da den indsatte blev ilagt
håndjern for bl.a. at
afværge truende vold, går
jeg ud fra at det var
nødvendigt at anvende magt
(f.eks. i form af
armsnoningsgreb eller
lignende) for at lægge den
indsatte i håndjern. Det er
i så fald beklageligt at
håndjernsrapporten alene
angiver at der er anvendt
magt i form af håndjern.
Det bør fremgå af notatet
både hvornår håndjernene er
blevet sat på den indsatte,
og hvornår de er taget af
igen. Det fremgår ikke af
rapporten hvornår
håndjernene blev taget af
den indsatte.
Jeg går ud fra at dette
skyldes at den indsatte fik
håndjernene af på et
tidspunkt da vedkommende
ikke længere var i
arresthusets varetægt, og
jeg foretager mig ikke noget
vedrørende dette forhold.
9. Opfølgning
Jeg beder om at arresthuset
sender de udtalelser som jeg
har bedt om, gennem
Direktoratet for
Kriminalforsorgen som jeg
ligeledes beder om en
udtalelse.
10. Underretning
Denne rapport sendes til
Arresthuset i Ringkøbing og
Direktoratet for
Kriminalforsorgen og sendes
tillige til Folketingets
Retsudvalg og de indsatte i
arresthuset."