Ombudsmandens inspektioner i kriminalforsorgens institutioner mv.

ISP.1998.549. Observationshjemmet Sønderbro

 

 
 

Resumé

Den 19. december 1997 foretog retschefen en inspektion af den sikrede afdeling på Observationshjemmet Sønderbro. Her bor unge der er anbragt i varetægtssurrogat.

Det var retschefens generelle indtryk at den sikrede afdeling, de fysiske rammer taget i betragtning, opfyldte sit formål på tilfredsstillende måde.

Retschefen bemærkede bl.a. at skolestuen var trang og tæt møbleret, ligesom han henstillede at institutionen overvejede hvorledes hobby-/træningsrummets indretning og udstyr kunne forbedres.

Retschefen bad desuden om en redegørelse for hvilke konsekvenser beslutningen om at udvide den sikrede afdeling på Sønderbro med tre yderligere pladser ville få for bl.a. de bygningsmæssige forhold. (J.nr. 1997-3219-061).

 

Den fulde tekst

Inspektion af Observationshjemmet Sønderbro

 

 

Den 29. maj 1998 afgav retschefen følgende rapport til Observationshjemmet Sønderbro og Københavns Kommunes Socialdirektorat:

" 1. Indledning

Den 1. januar 1997 trådte lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand i kraft. Ifølge lovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens virksomhed alle dele af den offentlige forvaltning; den tidligere eksisterende begrænsning i ombudsmandens kompetence over for kommunerne er således ophævet.

Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøge enhver institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed. I bemærkningerne til denne bestemmelse forudsættes det at ombudsmanden foretager systematiske inspektioner af fængsler til opfyldelse af en anbefaling fra Den Europæiske Komité vedrørende forebyggelse af tortur og anden umenneskelig behandling eller straf. Samtidig blev retsplejelovens § 779 ophævet, jf. ombudsmandslovens § 31, stk. 2. Det tilsyn som medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation og amtsrådene har ført med varetægtsarrestanters behandling og forholdene i varetægtsfængsler (arresthuse) i henhold til retsplejelovens § 779 er således ophørt med virkning fra den 1. januar 1997, og det er herved forudsat at også denne tilsynsopgave nu varetages af ombudsmanden.

I forlængelse af den inspektionsvirksomhed som ombudsmanden på den baggrund foretager af kriminalforsorgens institutioner - og som et led i embedets almindelige inspektionsvirksomhed i øvrigt - foretog jeg og to af embedets øvrige medarbejdere den 19. december 1997 inspektion af forholdene for de unge der er anbragt i varetægtssurrogat på den sikrede afdeling på Observationshjemmet Sønderbro.

Inspektionen bestod af en indledende samtale med repræsentanter for observationshjemmets medarbejdere og ledelse, herunder afdelingslederen for den sikrede afdeling, rundgang i observationshjemmet og en kortere afsluttende samtale.

Forud for inspektionen var afdelingens elever blevet gjort bekendt med besøget og gjort opmærksom på muligheden for i forbindelse med inspektionen at få en samtale med mig om mere generelle forhold vedrørende institutionen eller den pågældendes egne forhold. Ingen af eleverne benyttede sig af denne mulighed.

Under inspektionen bad jeg desuden om at modtage kopi af skematilførsler og indberetninger til Københavns Kommunes Socialdirektorat foretaget i 1997 i henhold til magtanvendelsesbekendtgørelsen. Det blev fra observationshjemmets side oplyst at sådant materiale ikke findes, jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 6.

 

2. Bygningsmæssige forhold mv.

Observationshjemmet er beliggende i en ældre treetagers bygning som en del af bygningskomplekset Sundholm. Institutionen har eksisteret siden 1972, og den sikrede afdeling har syv interne pladser og fire eksterne (i støttefamilier o.l.). På inspektionstidspunktet var der fem elever på den sikrede afdeling (internt), alle unge anbragt i varetægtssurrogat. Udover surrogatanbragte kan også administrativt frihedsberøvede unge anbringes på afdelingen m.h.p. pædagogisk observation. Det er sket i 6-7 tilfælde i 1997. Domstolene er efter det oplyste ikke interesserede i at placere unge i varetægtssurrogat i de eksterne pladser som derfor primært anvendes til administrativt frihedsberøvede.

Den sikrede afdeling drives af Københavns Kommune, dog således at afdelingens pladser er til rådighed for hele landet.

Institutionens åbne afdeling samt administration, personalerum og kontorer er beliggende i stueetagen. Med aflåst adskillelse fra stueetagen ligger den sikrede afdeling på 1. og 2. sal. På 1. sal er elevernes værelser samt baderum, toiletter og skolestue placeret, alle rum vender ud til en gennemgående gang. På 2. sal ligger opholds- og spiserum, et mindre kontor, køkken, hobbyrum samt værksteder.

 

2.1. Værelser

Observationshjemmets 7 pladser på den sikrede afdeling består alle af enkeltværelser; 3 af disse er med toilet, 4 værelser er uden.

Der blev under rundgangen fremvist både et værelse af typen med toiletrum og et værelse uden toilet. Værelserne er på ca. 10-12 kvm. Væggene fremstod pæne og var udsmykkede med indrammede plakater o.l. Gulvene var belagt med linoleum. Der var i begge værelser et mindre vindue med tremmer. Både vinduesramme og tremmer var meget slidt begge steder.

Det ene værelse var møbleret med en stol, et hjørnebord og et andet bord stående ud fra væggen, en seng af metalstativ med træmontering og et større sammensat spejl på væggen. Værelset blev oplyst af en loftslampe.

Det andet værelse (uden toiletrum) var indrettet med spejle, både over vasken og på en sidevæg, porcelænshåndvask med koldt og varmt vand, en lille toilethylde, en seng af metalstativ med træmontering, en kommode, et skab og en dobbeltstol. Betrækket på denne dobbeltstol var revet itu og stolen var i det hele taget i dårlig stand. Værelset var oplyst af en frithængende pære uden lampeskærm.

Eleverne har efter det oplyste adgang til at medbringe stereoanlæg eller lignende, men ikke møbler.

Møblementer mv. på de foreviste værelser var generelt i dårlig stand og gjorde et noget forstemmende indtryk. Det blev fra observationshjemmets side oplyst at det er ganske umuligt at holde møblerne i en acceptabel stand på elevernes værelser. Jeg har forståelse for at det - på grund af det slid som eleverne udsætter værelserne for - kan være vanskeligt hele tiden at holde værelserne i pæn og ordentlig stand. Jeg går dog ud fra at personalet løbende er opmærksom på de enkelte værelsers vedligeholdelsesstand og får foretaget nødvendige reparationer når møbler er ødelagt, lampeskærme mangler osv.

Institutionen har efter det oplyste en ansøgning om panserglas til afløsning af de eksisterende gittervinduer under behandling i socialdirektoratet.

Jeg beder observationshjemmet underrette mig om det videre forløb af ansøgningssagen.

Eleverne har adgang til vaskemaskine og skal selv sørge for at ordne deres vasketøj.

Eleverne har selv nøgle til deres værelser og har således adgang til gangen på 1. sal. Der er både en vågen og en sovende nattevagt på afdelingen. Eleverne modtager besøg på deres værelser. Dette kan ske på hverdage mellem kl. 19.00 og 21.00 og i weekenden mellem kl. 16.00 og 21.00.

 

2.2. Skolestue

Skolestuen er indrettet i et lokale på samme størrelse som værelserne. Lokalet er møbleret med vægreoler med bøger, et rundt bord midt i lokalet og et lille skrivebord foruden et PC-møbel med en PC'er. Der var TV og videofilm som eleverne efter det oplyste lejlighedsvis får lov til at benytte i forbindelse med skolegangen. På inspektionsdagen deltog to af afdelingens elever i undervisningen.

Skolestuen forekom mig trang og tæt møbleret, især hvis flere end to-tre elever samtidig skal deltage i undervisningen. Jeg beder observationshjemmet om nærmere oplysning om hvor mange elever der typisk deltager i undervisningen samtidig, og hvorvidt det har været overvejet at henlægge undervisningen til et andet lokale i institutionen med bedre pladsforhold.

 

2.3. Toilet- og badeforhold

Fra gangen på 1. sal er der adgang til 3 toiletaflukker og i forbindelse hermed et baderum med 2 brusekabiner.

Såvel toilet- som baderum og brusekabinerne var belagt med fliser på væggene og havde stengulv. Kabinerne med inventar så ud til at være af ældre dato. De 3 toiletaflukker forekom ligeledes noget slidte.

Toilet- og baderum giver mig i øvrigt ikke anledning til bemærkninger.

 

2.4. Kontor

På 2. sal findes et lille kontor til brug for personalet. Kontoret har skrå vægge, og er møbleret med et skrivebord og nogle stole samt en reol. Der var et tilgitret vindue.

I kontoret opbevares bl.a. elevernes penge, idet eleverne ikke har lov til at ligge inde med kontanter. Det blev oplyst at der i hvert fald én og oftest to gange i dagens løb blev handlet kioskvarer fra en nærliggende kiosk til elever som havde afgivet bestilling på tobak eller lignende.

 

2.5. Opholds- og spiserum

Ligeledes på 2. sal er der indrettet 2 store fællesrum.

Det ene er på ca. 40 kvm og bliver anvendt som opholds/spise- og TV-rum. Det er således indrettet med TV, sofabord og sofaer. Lave træreoler og skabe er opstillet til adskillelse af TV-arrangementet og spisebordsarrangementet. I den ende af rummet der udgør spiseafdelingen er der et større spisebord med dertil hørende stole.

Rummet og møblerne var i pæn stand, og rummet gav i sin helhed et meget rart indtryk.

 

2.6. Hobbyrum

Det andet fællesrum på 2. sal fungerer som træningsrum mv. Lokalet er vinkelformet, på ca. 25-30 kvm og indrettet med et bordtennisbord skubbet op mod en af væggene, en aflåst kasse der efter det oplyste indeholder vægte til fysisk træning, en boksesæk hængende fra loftet, en ribbe, et enkelt bord, et TV til TV-spil og 2 stole. På væggene var der ophængt billeder. Gulvet var linoleumsbelagt og temmelig slidt. Rummet blev oplyst af væglamper.

Det blev oplyst at det skifter meget hvilke aktiviteter eleverne benytter sig af; på tidspunktet for inspektionen blev der f.eks. næsten ikke spillet bordtennis. Det blev endvidere oplyst at der har været problemer med at lade eleverne have adgang til kassen med vægte på egen hånd, idet vægtene blev anvendt til voldelige formål. Kassen var derfor på inspektionstidspunktet aflåst, og vægte kunne kun anvendes efter tilladelse.

Hobby-/træningsrummet efterlod et trist indtryk og var efter min mening ikke noget rart lokale for eleverne at opholde sig i. Under hensyn til at rummet sammen med gårdarealet udgør institutionens samlede tilbud om fysisk aktivitet for eleverne (jf. også nedenfor under pkt. 3), henstiller jeg at observationshjemmet overvejer på hvilken måde lokalets indretning og udstyr kan forbedres sådan at det i højere grad indbyder til at blive brugt efter hensigten. Jeg beder om underretning om udfaldet af institutionens overvejelser.

 

2.7. Køkken

Køkkenet ligger på 2. sal, med adgang fra den fælles spiseafdeling i opholdsrummet. Køkkenet er på ca. 12 kvm. Det er indrettet med træskabe og køkkenbordplade langs væggene. Ligeledes var der langs en af væggene et større metalkomfur opstillet.

Køkkenet virkede umiddelbart veludstyret og giver mig ikke anledning til særlige bemærkninger.

Det blev oplyst at afdelingen har en 'husmor' som forestår indkøb og rengøring og laver frokost. Hertil har hun hjælp af eleverne som på skift har dagens 'tjans'. Det er derimod det øvrige personale der laver aftensmad sammen med eleverne.

 

2.8. Værksteder

Med adgang fra opholds- og spiserummet på 2. sal er der indrettet snedker-, sølvsmede- og malerværksted.

Snedkerværkstedet dominerede det meste af pladsen i et vinkelformet rum på ca. 35-40 kvm. Der var møbleret med borde, skabe og maskiner langs væggene og i midten stod der et større bord med en rundsav.

I værkstedet bliver der produceret store flagstænger med flag, CD-holdere samt træmøbler. Det er ikke muligt for institutionen at påtage sig faste leveringsforpligtelser, men man modtager løbende særbestillinger.

Den afdeling hvor der blev smedet sølv, var møbleret med et arbejdsbord og skabe.

I et lille rum ved siden af det store værkstedsrum var der indrettet malerværksted. Møbleringen bestod primært i høje reoler langs den ene væg forsynet med diverse malerbøtter samt et udsugningsanlæg.

Værkstederne virkede umiddelbart velforsynede og giver mig ikke anledning til bemærkninger.

 

2.9. Gårdarealer

Igennem en mindre baggård hvor der bl.a. var parkeret cykler, er der adgang til et gårdareal med boldbane. Der var hegn hele vejen rundt og et net spændt ud fra hegnet over arealet i ca. 4- 5 meters højde. Gården er asfalteret. I hver ende er der opstillet et mål og ophængt en basketballkurv. I to hjørner var der ophængt projektører til aktiviteter efter mørkets frembrud.

Ved siden af dette gårdareal er der anlagt et lille stykke græsplæne, ca. 40 kvm. Også her var der hegn hele vejen rundt med låst dør fra gårdarealet, men uden net foroven. Det blev oplyst at græsplænen med tilhørende bevoksning er meget frodig om sommeren, og således et behageligt og meget populært sted at opholde sig for eleverne.

Gårdarealerne giver mig ikke anledning til bemærkninger.

 

2.10. Tilsynsrapport fra Københavns Kommunes Socialdirektorat

Under inspektionen blev det nævnt at en pædagogisk konsulent fra Københavns Kommunes Socialdirektorat på baggrund af et tilsynsbesøg på observationshjemmet i maj 1996 udarbejdede en rapport vedrørende bl.a. institutionens fysiske rammer.

Jeg modtog efter inspektionen kopi af rapporten hvoraf der bl.a. fremgår følgende:

' Den sikrede afdeling.

Jeg har jo som pædagogisk konsulent min 'gang' på den sikrede afdeling - eller på anden måde er jeg tilbagevendende beskæftiget med sager og problemstillinger vedrørende den sikrede afdeling. Jeg er igennem de seneste år i stigende grad ikke tilfreds med denne afdeling, der efter min vurdering ikke længere på tilfredsstillende måde dækker de behov og de opgaver, som via lovgivningens bestemmelser kan placeres på den helt specielle foranstaltning.

Jeg har drøftet dette med forstander (...) - også igennem ca. et par år. Vi har tillige - sammen med andre - deltaget i drøftelser om sikrede afdelinger generelt, sammen med Amtsrådsforeningen. Her har vi kunnet konstatere, at vores sikrede afdeling her på Sønderbro, også er ude af trit med landets øvrige sikrede afdelinger.

Mit besøg i dag bekræfter, at den sikrede afdeling ganske bestemt fungerer for de anbragte elever:

...

Alligevel er det nu ganske tydeligt og klart, at afdelingens fysiske rammer ikke længere egner sig til at rumme de opgaver, der placeres i afdelingen.

Elevernes værelser har en rimelig størrelse, men alle fællesrum, samt ikke mindst afdelingens træværksted, har alt for lidt plads. Opholdsstuen er for lille, bordtennisrummet er alt for lille, der mangler rum og plads til andre aktiviteter og udfoldelsesmuligheder.

Samlet set er afdelingen som opholdssted til eleverne og som arbejdsplads for medarbejderne ikke tilfredsstillende !

Endeligt er selve sikringen af afdelingen temmeligt fortidigt med sine gamle jerntremmer for vinduerne - og den særdeles komplicerede adgang til afdelingen, med dørlåssluse på sluse. Adgangen til haven/boldspilpladsen udenfor afdelingen er ligeledes urimeligt kompliceret.

...

 

Samlet vurdering og anbefaling:

Tiden er løbet fra den nuværende sikrede afdeling - afdelingen og dens særdeles væsentlige og særdeles komplicerede funktioner kan ikke længere på tilfredsstillende vis rummes i sine nuværende pladsforhold.

Jeg vil derfor anbefale, at Socialdirektoratet, 10. kontor og andre relevante kontorer, får til opgave at planlægge og gennemføre den nødvendige renovering af afdelingen.'

Jeg beder observationshjemmet og Københavns Kommunes Socialdirektorat oplyse hvad der efterfølgende er foretaget i anledning af den pædagogiske konsulents anbefalinger i tilsynsrapporten. Jeg bemærker i den forbindelse at jeg er opmærksom på at eventuelle planer om bygningsmæssige ændringer/udvidelser har været stillet i bero indtil spørgsmålet om eventuel udvidelse af antallet af sikringspladser blev endeligt afklaret, jf. nedenfor under pkt. 2.11.

 

2.11. Udvidelse af kapaciteten

Efter inspektionsbesøget udsendte Socialministeriet den 23. december 1997 en skrivelse om anvendelse af de sikrede pladser på døgninstitutionerne efter ændring af magtanvendelsesbekendtgørelsen ved ændringsbekendtgørelse nr. 827 af 5. november 1997. Ændringerne af magtanvendelsesbekendtgørelsen skete med baggrund i Folketingets vedtagelse af 'voldspakken'.

Det fremgår af skrivelsen bl.a. at det er besluttet på landsplan at etablere 11 nye pladser i tilknytning til de allerede eksisterende sikrede afdelinger, og at kapaciteten på den sikrede afdeling på Sønderbro i den forbindelse skal udvides med 3 pladser. Det fremgår videre at det forventes at de nye pladser tages i brug i 1998.

Jeg beder om en nærmere redegørelse for hvilke konsekvenser denne beslutning får for den sikrede afdeling, herunder bl.a. hvilke bygningsmæssige ændringer der påtænkes iværksat for at gennemføre kapacitetsudvidelsen.

 

3. Beskæftigelse, undervisning og fritid

Deltagelse i værkstedsarbejde eller skole på hverdage mellem kl. 9.00-14.00 er tvungen for alle elever - undtagen den elev der har dagens 'tjans', jf. ovenfor under pkt. 2.7. Der er mulighed for at skifte mellem skoleundervisning og værkstedsarbejde fra dag til dag. Timelønnen for disse beskæftigelser er kr. 13,00, hvoraf eleverne selv skal betale f.eks. deres telefonforbrug.

Mellem kl. 14.00-15.00 har eleverne adgang til boldspil mv. i gården. Udover gårdarealet er der alene mulighed for fysiske aktiviteter i hobby-/træningsrummet på 2. sal. De begrænsede muligheder for fysisk udfoldelse betyder efter det oplyste at en del af de unge kommer i dårlig fysisk kondition under opholdet.

Jeg henviser til det jeg har anført ovenfor under pkt. 2.6. om træningsrummets udnyttelse.

Eleverne kan modtage besøg af venner og familie i tidsrummet kl. 19.00-21.00, i weekenden dog kl.16.00-21.00.

Der afholdes af og til udflugter o.l. for de elever på den sikrede afdeling der er anbragt til pædagogisk observation. Sådanne ture kan de surrogatanbragte derimod ikke deltage i.

Det blev i øvrigt under inspektionen på forespørgsel oplyst at lån af bøger fra bibliotek kan foranstaltes hvis en elev har ønske herom. Denne mulighed er dog sjældent relevant for afdelingens elever. Tegneserier mv. byttes jævnligt i en brugtbladshandel.

Hashrygning er til stadighed et problem på afdelingen idet stort set alle de anbragte ryger hash som indføres bl.a. gennem vinduerne. Det blev oplyst at afdelingen ikke udover hashproblemet har generelle problemer med narkotika i øvrigt. Institutionen modtager ikke stofmisbrugere.

Jeg går ud fra at personalet er særligt opmærksom på om lægelig eller anden behandling i konkrete tilfælde skal iværksættes på grund af en elevs misbrug af euforiserende stoffer. Jeg beder observationshjemmet redegøre for praksis i den henseende.

 

4. Belæg og klientel

Belægget på den sikrede afdeling er gennemsnitligt 75 % over året, men der forekommer store 'sæsonsvingninger'. Belægget er således typisk lavest i sommerperioden, mens der især i vinterhalvåret ofte kan være ventetid på en plads således at der sidder 'ventere' f.eks. i Blegdamsvejens Fængsel om hvem der er tilført retsprotokollen at de skal overføres til sikret afdeling 'når plads haves'. Gennemsnitligt strækker den enkelte anbringelse i varetægtssurrogat på afdelingen sig over ca. 1½ måned.

De surrogatanbragte elever på sikringsafdelingen er 15-17 årige der er sigtet for alvorlig kriminalitet, typisk vold, væbnet røveri o.l. Der er meget få piger på afdelingen overhovedet, og især blandt de surrogatanbragte; anbringelse af piger på den sikrede afdeling finder overvejende sted i forbindelse med administrativ frihedsberøvelse.

 

I 1997 har ca. 50-60 % af eleverne været 2. generationsindvandrere.

Medarbejderne oplyste at antallet af 'gengangere' på afdelingen er støt voksende. Der er eksempler på unge som har været anbragt på afdelingen tre gange. Tilfælde af den art kan ifølge personalet pædagogisk være svære at håndtere.

Det forekommer endvidere at der er unge som efter surrogatanbringelse under straffesagen også afsoner på afdelingen efter domfældelse. Dette kan være relevant hvis der fra domstidspunktet kun resterer kort afsoningstid og sker med hjemmel i straffelovens § 49, stk. 2. Medarbejderne gav dog udtryk for at afsoning sammen med surrogatanbragte - med den uro og udskiftning blandt eleverne dette medfører - langt fra er ideelt og efterlyste et egentligt '§ 49, stk. 2 - afsoningssted' for unge.

Der er mulighed for at overføre elever mellem de forskellige sikrede afdelinger i landet, f.eks. i tilfælde hvor en elev har fremsat trusler om vold eller faktisk har optrådt voldeligt. Overførsel til anden institution sker ikke kun af hensyn til personalet, men i visse tilfælde også for at beskytte de øvrige elever på afdelingen: Mange af de unge kender hinanden i forvejen, og i perioder - afhængig af gruppens aktuelle sammensætning - kan der forekomme problemer med 'svage'/'negativt stærke' elever som fører til at en af parterne må flyttes. I 1997 fandt overførsel til anden sikret afdeling efter det oplyste sted 10-12 gange, og antallet af sådanne tilfælde blev betegnet som stigende.

Også overflytning til varetægtsfængsel (typisk Blegdamsvejens Fængsel) kan komme på tale. I så fald må overflytningen efterfølgende indbringes for domstolene der har afsagt kendelse om surrogatanbringelse. Det blev anført at der er eksempler på at dette kan føre til at den unge i stedet løslades.

Undvigelser forekommer 4-5 gange om året. Surrogatanbringelse på Sønderbro fremsættes for den unge sigtede som en valgmulighed, og dette blev angivet som en medvirkende årsag til at begrænse antallet af (forsøg på) undvigelser: Nogle af de unge kender de alternativer som kan blive resultatet af en undvigelse, f.eks. Blegdamsvejens Fængsel, og mener at Sønderbro langt er at foretrække.

 

5. Personaleforhold

Den sikrede afdeling er normeret til 22,5 stillinger alt inkl. Udover det socialpædagogiske personale omfatter dette bl.a. to faglærere og en skolelærer. En af faglærerstillingerne var på inspektionstidspunktet ledig, og det blev på forespørgsel oplyst at afdelingen er opmærksom på muligheden for - alt andet lige - at besætte stillingen med en lærer med anden etnisk baggrund.

Vold mod personalet af en karakter der fører til indgivelse af politianmeldelse, forekommer meget sjældent. Det blev af medarbejderne anført at grænserne for hvad man accepterer før det sker, er vide.

Institutionen føler at man har et godt samarbejde med politiet og Kriminalforsorgen der bl.a. vurderer elevernes egnethed til eventuel samfundstjeneste og udarbejder personundersøgelser efter retsplejelovens § 808.

Medarbejderne kunne derimod savne bedre opfølgning og respons fra Københavns Kommune på de indberetninger om hver elev som udarbejdes til den kommunale socialforvaltning.

 

6. Skemaer og indberetninger vedrørende magtanvendelse mv.

I magtanvendelsesbekendtgørelsen (Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1175 af 16. december 1992 om magtanvendelse m.v. i døgninstitutioner for børn og unge og i opholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer som ændret ved bekendtgørelse nr. 827 af 5. november 1997) er der fastsat nærmere regler om skematilførsler i tilfælde af bl.a. aflåsning om natten af værelser i sikret afdeling, isolation og fysisk magtanvendelse. Der er endvidere fastsat bestemmelser om indberetning til amtsrådet (for så vidt angår Sønderbro dog Københavns Kommunes Socialdirektorat) i tilfælde af overtrædelse af bekendtgørelsens regler og efter anvendelse af nødværge.

Under inspektionen bad jeg om - med henblik på efterfølgende gennemgang - at modtage kopi af afdelingens skematilførsler i 1997 i henhold til magtanvendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, indberetninger i 1997 til socialdirektoratet i henhold til bekendtgørelsens § 12 og socialdirektoratets afgørelse vedrørende disse tilfælde. Jeg anmodede desuden om at modtage materiale udarbejdet i forbindelse med eventuelt besøg på institutionen af Socialministeriet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3.

Afdelingens ledelse oplyste hertil at der ikke i 1997 havde været sager af den omtalte art. Som forklaring herpå blev angivet at det er en grundlæggende pædagogisk holdning på institutionen at magtanvendelse mv. ikke finder sted, og at der i 1997 heller ikke var forekommet nødværgesituationer. Et besøg aflagt af Socialministeriet havde ikke ført til udarbejdelse af skriftligt materiale.

Jeg tager det oplyste til efterretning.

 

7. Samlet vurdering

Varetægtssurrogat anvendes efter retsplejelovens § 765 i tilfælde hvor betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling er til stede, men varetægtsfængslingens øjemed skønnes at kunne 'opnås ved mindre indgribende foranstaltninger'.

Formålet med den sikrede afdeling på Observationshjemmet Sønderbro er således (for så vidt angår de surrogatanbragte unge) under hensyn til den sigtedes alder mv. at tilvejebringe et mere hensigtsmæssigt og lempeligt tilbud til den sigtede end egentlig varetægtsfængsling under straffesagens behandling.

Det er overordnet min opfattelse at observationshjemmet, de fysiske rammer taget i betragtning, opfylder dette formål på tilfredsstillende måde.

Under inspektionen fik jeg umiddelbart indtryk af en god indstilling hos personalet, og at personalet i forholdet til eleverne søger at løse observationshjemmets opgave med forståelse for den enkelte elevs - ofte meget vanskelige - situation.

 

8. Opfølgning

Som det fremgår af de enkelte afsnit ovenfor har jeg i flere tilfælde bedt observationshjemmet om nærmere underretning vedrørende forskellige forhold. Jeg beder om at disse underretninger sendes gennem Københavns Kommunes Socialdirektorat for at direktoratet kan få lejlighed til at kommentere det observationshjemmet anfører.

 

9. Underretning

Denne rapport sendes til Observationshjemmet Sønderbro og eleverne i den sikrede afdeling.

Rapporten sendes endvidere til Københavns Kommunes Socialdirektorat og Folketingets Retsudvalg. Desuden er et eksemplar efter anmodning sendt til Folketingets tilsyn i henhold til grundlovens § 71 til orientering."

I breve af 7. og 18. september 1998 kommenterede observationshjemmet og Københavns Kommunes Socialdirektorat rapporten og besvarede de spørgsmål retschefen havde stillet. Retschefen skrev herefter den 30. september 1998 således til observationshjemmet:

"... Besvarelserne giver mig anledning til følgende bemærkninger:

1) På side 11 i rapporten bad jeg observationshjemmet og Københavns Kommunes Socialdirektorat oplyse hvad der var foretaget i anledning af den pædagogiske konsulents anbefalinger i en tilsynsrapport fra maj 1996.

Jeg bad endvidere om en nærmere redegørelse for hvilke konsekvenser af bl.a. bygningsmæssig karakter det ville få at det - som en del af regeringens 'voldspakke' - var blevet besluttet at udvide kapaciteten på den sikrede afdeling på Sønderbro med tre pladser.

Socialdirektoratet har hertil oplyst at aftalen om at udvide antallet af pladser i den sikrede afdeling på Observationshjemmet Sønderbro indebærer at antallet af interne, sikrede pladser forøges fra syv til ti, og at pladserne bliver fordelt på to sikrede afdelinger a fem pladser. De eksisterende fire eksterne, sikrede pladser bevares uændret. Socialdirektoratet har bl.a. endvidere anført følgende:

'...

Forberedelserne af denne udvidelse og ændringerne af institutionens organisation og bygningsmæssige forhold er sat i værk, og forvaltningen forventer, at pladserne kan stå klar til anvendelse i slutningen af 1998/starten af 1999.

...

Tilsynsrapport fra den pædagogiske konsulent af 14. maj 1996 indgår også som en del af grundlaget for projekteringen, således at de deri påpegede mangler bliver rettet.

...

Hele den bygning, der i dag rummer den sikrede afdeling, den 'åbne' afdeling og administrationen, vil, når ombygningen er gennemført, blive anvendt til de sikrede afdelinger.

...'

Jeg tager det oplyste til efterretning.

 

2) På side 5 i rapporten bemærkede jeg - på baggrund af den generelt dårlige stand som prægede beboelsesværelserne - at jeg går ud fra at personalet løbende er opmærksomme på de enkelte værelsers vedligeholdelsesstand og får foretaget nødvendige reparationer når møbler er ødelagt, lampeskærme mangler mv.

Jeg har noteret mig at observationshjemmet har bekræftet min antagelse på dette punkt.

 

3) Stadig på side 5 i rapporten bad jeg desuden observationshjemmet underrette mig om det videre forløb af sagen vedrørende ansøgning om panserglas til afløsning af de eksisterende gittervinduer. Sagen var efter det oplyste under behandling i Socialdirektoratet.

Vedrørende dette spørgsmål har observationshjemmet og Socialdirektoratet oplyst at erstatning af tremmevinduerne med panserglassikring indgår i totalrenoveringen af bygningen.

Jeg foretager herefter ikke yderligere vedrørende dette spørgsmål.

 

4) Jeg bemærkede i rapporten (side 6) at skolestuen forekom mig trang og tæt møbleret, især hvis flere end to-tre elever samtidig skal deltage i undervisningen. Jeg bad derfor observationshjemmet om nærmere oplysning om hvor mange elever der typisk deltager i undervisningen samtidig, og hvorvidt det havde været overvejet at henlægge undervisningen til et andet lokale i institutionen med bedre pladsforhold.

Observationshjemmet har hertil oplyst at der kun undervises 1-2 elever ad gangen, og at man ikke har andre muligheder.

Af Socialdirektoratets brev fremgår det imidlertid yderligere at afdelingernes faciliteter for bl.a. undervisning vil blive udvidet og forbedret i forhold til det hidtidige niveau i forbindelse med ombygningen.

Jeg foretager mig herefter ikke mere vedrørende dette punkt.

 

5) I rapportens side 7-8 bemærkede jeg at hobby-/træningsrummet efterlod et trist indtryk og efter min mening ikke var noget rart lokale for eleverne at opholde sig i. Under hensyn til at rummet sammen med gårdarealet udgør institutionens samlede tilbud om fysisk aktivitet for eleverne, henstillede jeg at observationshjemmet overvejede på hvilken måde lokalets indretning og udstyr kan forbedres sådan at det i højere grad indbyder til at blive brugt efter hensigten. Jeg bad om underretning om udfaldet af overvejelserne.

Socialdirektoratet har oplyst at også afdelingernes faciliteter for fællesrum og beskæftigelsesmuligheder vil blive udvidet og forbedret ved ombygningen i forhold til det nuværende niveau.

Jeg foretager mig ikke mere vedrørende dette punkt.

 

6) På rapportens side 13 bad jeg observationshjemmet redegøre for praksis vedrørende iværksættelse af lægelig eller anden behandling på grund af elevers eventuelle misbrug af euforiserende stoffer.

Observationshjemmet har i den anledning skrevet således:

'Almindeligvis afvises hårde stofmisbrugere p.g.af 'smittefare'. Men som sagt modtager vi unge som har et mindre omfattende blandingsmisbrug, hovedsagelig hash.

Ved hjælp af socialforvaltningens oplysninger og snak med de unge, forsøger vi at klarlægge misbrugets omfang.

Når vi er i tvivl eller ser tegn på uforklarlig uro eller abstinenser lader vi vores psykiater (...) tilse eleven og evt. ordinere beroligende medicin.'

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager heller ikke videre vedrørende dette punkt.

 

7) Socialdirektoratet har samtidig orienteret mig om at der parallelt med ændringerne af observationshjemmets organisation og bygningsmæssige forhold er iværksat et særligt (efter)uddannelsesprogram for institutionens medarbejdere som skal 'berede og styrke institutionens socialpædagogiske arbejde og bestræbelser omkring opgaverne med eleverne' særligt i forbindelse med de ændrede regler for anvendelse af sikrede afdelinger i magtanvendelsesbekendtgørelsen.

Jeg har noteret mig det oplyste.

 

Jeg betragter hermed sagen om inspektionen af den sikrede afdeling på Observationshjemmet Sønderbro som afsluttet.

Jeg har underrettet Københavns Kommune (Socialdirektoratets 10. kontor), Folketingets Retsudvalg og Folketingets tilsyn i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, om ovenstående."