Resumé

I oktober måned 1997 foretog inspektionschefen inspektion af Arresthuset i Viborg. De bygningsmæssige forhold gav på nogle punkter anledning til kritik/bemærkinger (toilet og badeforhold, indretning af besøgslokalet, fritids- og gårdtursfaciliteter). Fritidstilbudene var endvidere utilstrækkelige.

Inspektionschefen henstillede at der blev installeret en vaskemaskine.

Ombudsmandsinstitutionen modtog rapportmateriale og notater for nærmere angivne perioder om disciplinærsager, foreløbig enrumsanbringelse, observationscelleanbringelse, magtanvendelse og visitation. Gennemgangen heraf gav på flere punkter anledning til kritik. (J.nr. 1997-2368-629).

 

Inspektion af Arresthuset i Viborg

 

 

Den 9. september 1998 afgav inspektionschefen følgende rapport til Arresthuset i Viborg og Direktoratet for Kriminalforsorgen:

" 1. Indledning

...

Som et led i (ombudsmandens) inspektionsvirksomhed foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere den 8. oktober 1997 inspektion af Arresthuset i Viborg. Til stede under inspektionen var bl.a. arrestinspektøren (Politimesteren i Viborg) og arrestforvareren. I forbindelse med inspektionen modtog jeg rapportmateriale til gennemgang, jf. nærmere pkt. 8 nedenfor.

Ombudsmanden har en gang tidligere, i 1976, inspiceret Arresthuset i Viborg. Ombudsmandens rapport vedrørende denne inspektion er optrykt i Folketingets Ombudsmands beretning for året 1976, s. 477ff. med opfølgning i beretningen for 1978, s. 46.

Inspektionen den 8. oktober 1997 bestod af en indledende samtale med ledelsen og medarbejderrepræsentanter, rundgang i arresthuset, samtale med talsmanden og en enkelt indsat der havde anmodet herom, og en afsluttende samtale med ledelse og medarbejderrepræsentanter. I tilslutning hertil udarbejdede jeg

· et notat af 29. december 1997 om iagttagelser under rundgang i arresthuset,

· et referat af 29. december 1997 af det indledende møde med ledelsen, og

· et referat af 29. december 1997 af samtalerne med talsmanden og den anden indsatte og ledelsens bemærkninger til deres klager.

Med brev af 5. januar 1998 sendte jeg det nævnte materiale til arresthuset og til politimesteren idet jeg bad om at modtage eventuelle bemærkninger eller tilføjelser inden en måned. Jeg anmodede samtidig om nærmere angivne oplysninger vedrørende forhold der var rejst under inspektionen. Jeg modtog herefter breve af 21. januar og 6. februar 1998 med arresthusets og politimesterens bemærkninger som er indarbejdet i rapporten.

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Arresthuset i Viborg og Direktoratet for Kriminalforsorgen for at myndighederne kunne få lejlighed til at komme med eventuelle yderligere bemærkninger om faktiske og retlige forhold som rapporten måtte give anledning til. Arrestinspektøren er i brev af 2. juli 1998 kommet med sådanne bemærkninger der er indarbejdet i denne endelige rapport. Direktoratet for Kriminalforsorgen er ikke kommet med bemærkninger.

 

2. Bygningsmæssige forhold mv.

2.1. Bygning og gangarealer

Arresthuset er taget i brug i 1873. Det er en 3 etagers bygning, beliggende i centrum af Viborg, og der er plads til i alt 27 indsatte. Sidste gennemgribende renovering fandt sted i 1980. Der er ingen aktuelle vedligeholdelsesplaner, men der er igennem de seneste fem år foretaget omfattende vedligeholdelse i form af bl.a udvendig maling af huset, maling af samtlige celler, ny sokkel og nyt tag på vaskehuset. Der er planlagt og udfærdiget tegning i 1995 på en om- og nybygning af gårdtursarealer, depot og fritidslokale, som imidlertid af økonomiske årsager endnu ikke er sat i værk.

De indsattes celler er placeret på 1. og 2. sal. Cellegangen på 1. sal var pæn og ren, mens gangen på 2. sal var mere hærget. På 1. sal er der opstillet en pult med Tips og Lotto. På 2. sal er der lave vinduer, og det blev oplyst under rundgangen at beboerne i bygningen overfor havde klaget over at de indsatte kunne se ind i deres lejligheder.

Der stod flere blomsterkasser, men de var alle enten tomme eller med rester af planter der forlængst var gået ud.

Arresthuset har i brevet af 21. januar 1998 oplyst at gangen på 3. sal (i denne rapport angivet som 2. sal) og begge trapper nu er malet.

Dette tager jeg til efterretning.

 

2.2. Cellerne

Der er én tremandscelle på godt 17 m², én tomandscelle på ca. 13 ½ m² og 22 enkeltmandsceller på ca. 8 m². Der er 11 enkeltmandsceller på hver sal. To- og tremandscellerne er beliggende på 2. sal.

Cellerne er møbleret med briks(e), bord(e), stol(e), skab(e) hængelampe og en opslagstavle. Skabene er udskiftet nogle steder. Cellerne er indrettet med håndvask med koldt og varmt vand, hvide fliser og en hvid kuglelampe over vasken, og på hver celle findes en elkoger. Der er linoleum på gulvet og kaldeknap i cellerne. Cellekald registreres af personsøgere som personalet bærer. De enkelte celler er malet i en ensartet neutral farve. Det er tilladt de indsatte at have f.eks. brødrister på cellen.

Dagslysindfaldet gennem vinduerne i tomandscellen var meget sparsomt. Loftet i tremandscellen var meget beskidt og væggene forekom lidt hullede. Der var som nævnt sket en vis udskifning af skabe på cellerne, men ellers var celleinventaret noget slidt.

Jeg går ud fra at arresthuset er opmærksom på de påpegede forhold, og at det indgår i overvejelserne at foretage udbedring af forholdene i forbindelse med den løbende almindelige vedligeholdelse.

 

2.3. Øvrige rum mv.

2.3.1. Toilet- og badeforhold

På 1. og 2. sal er der meget små og slidte baderum. De er ca. 1½ x 1½ meter og udstyret med gamle badebænke af træ. Gulvet i baderummet på 2. sal var noget ødelagt. Baderumsdøren på 1. sal var kraftigt fugtskadet. Der manglede endvidere spejl i baderummene. Personalet oplyste at der er mulighed for at tage bad en gang om dagen.

Der er to toiletter på hver etage på cellegangene i umiddelbar forbindelse med baderummene. De er ligeledes af ældre dato. Der er hvid sanitet. Wc-kummerne var gamle og helt sorte. Der er endvidere håndvask med varmt og koldt vand.

Såvel baderum som toiletter trænger efter min opfattelse til at blive istandsat. Der er som nævnt ovenfor ingen aktuelle vedligeholdelsesplaner. Jeg foreslår at der udarbejdes en sådan plan for istandsættelse af arresthuset, og at istandsættelse af toilet- og baderummene opprioriteres. Jeg beder om underretning om planen når den er udfærdiget.

Jeg henviser i øvrigt til det anførte nedenfor under punkt 2.3.4. vedrørende eventuel udbygning af toilet- og badefaciliteterne.

 

2.3.2. Køkkenfaciliteter

Der er et køkken på 1. sal hvor maden fra Statsfængslet i Sdr. Omme tilberedes. Det holdes og bruges af gangmanden. Der er et stort varmeskab med mange hylder, stålbord med ekstra bruser og ekstra bord. Ledelsen oplyste at der er tilsyn fra Levnedsmiddelstyrelsen en gang om året. Køkkenet forekom absolut rent og istandgjort. Gangmanden oplyste at han savnede bl.a. varmeplade og forskellige køkkenting såsom elpisker.

Jeg beder om arresthusets bemærkninger til gangmandens ønske.

Der er ingen køkkenfaciliteter til rådighed for de indsatte.

 

2.3.3. Besøgsrum

Der er ét besøgsrum som er beliggende i personaleafdelingen i stueetagen. Det har ca. samme størrelse som en celle og er møbleret med et sofabord af skifer, to pæne stole samt en nydelig skindbeklædt briks. I et hjørne er der en vask med spejl og hvide fliser. Fra vinduet er der kun udsigt til en mur. Uden for besøgsrummet er der et skab til de besøgendes overtøj og tasker mv. Skabet kan aflåses af de besøgende under besøget. Der er ikke noget toilet i umiddelbar tilknytning til besøgslokalet.

Besøgslokalet fremstod rent, men ikke særligt hyggeligt. Jeg beder arresthuset overveje at gøre rummet hyggeligere så det danner en mere venlig ramme om besøgene, jf. §§ 14 og 15, stk. 1, i besøgscirkulærerne for hhv. varetægtsarrestanter og afsonere, og underrette mig om resultatet heraf.

 

2.3.4. Vaskefaciliteter

Der er hverken vaskemaskine eller tørretumbler til rådighed for de indsatte. De indsatte er således henvist til enten at vaske tøj i en spand og tørre det enten på radiatoren i cellen eller i fyrkælderen eller at få det vasket i Statsfængslet på Kragskovhede. De indsatte skal selv købe sæbepulver. Arresthuset betaler 30-40.000 kr. om året for at få vasket tøj i Statsfængslet på Kragskovhede. Tidligere kunne vasketøjet sendes til Statsfængslet i Horsens hvor det kun kostede godt 20.000 kr. om året.

Den indsatte som jeg talte med ud over talsmanden klagede over at der ikke er en vaskemaskine.

Arresthuset mente umiddelbart ikke at der er plads til en vaskemaskine i arresthuset, men efter rundgang mente ledelsen at det nok kunne lade sig gøre alligevel (i forrummet til de besøgendes toilet).

Jeg gik på denne baggrund ud fra at arresthuset inden for den nærmeste fremtid ville installere en vaskemaskine. I forbindelse med fremsendelse af referater den 5. januar 1998 bad jeg derfor under henvisning hertil arresthuset om at oplyse hvad der videre var sket vedrørende dette spørgsmål.

I brevet af 21. januar 1998 har arresthuset oplyst at Direktoratet for Kriminalforsorgen i brev af 21. oktober 1997 har gentaget et pålæg til arresthusene om at begrænse forbruget, og at arresthuset herefter ikke har gjort noget for at få installeret vaskemaskine og tørretumbler, som skønsmæssigt vil koste ca. 15.000 kr. Arresthuset har drøftet hvor vaskemaskine og tørretumbler kan etableres når der er økonomisk mulighed herfor, men finder ikke at den foreslåede mulighed med forrummet til de besøgendes toilet kan forenes med orden og sikkerhed på grund af risikoen for indsmugling.

Politimesteren har i tilslutning hertil i sit brev af 4. februar 1998 oplyst at han samme dag havde spurgt Direktoratet for Kriminalforsorgen hvornår de ønskede ombygninger af arresthuset, der også indebærer mulighed for opstilling af vaskemaskiner og tørretumblere, kan tænkes iværksat. For så vidt angår placering af vaskemaskiner og tørretumblere har politimesteren henvist til et brev som han samtidig har sendt til direktoratet, og oplyst at han vil holde mig orienteret om hvad der videre sker i sagen.

 

I brevet til direktoratet har politimesteren bl.a. anført:

'Hvad angår placeringen af en vaskemaskine med tørrerumbler, kan jeg tilslutte mig det i arrestforvarerens skrivelse af 21. januar 1998 anførte, hvorefter den under rundgangen i arresthuset påpegede placering ud fra såvel et sikkerhedsmæssigt synspunkt som udfra hensynet til besøgende, der skal anvende toilettet, gør en sådan placering uhensigtsmæssig.

Som den bygningsmæssige situation i arresthuset for tiden er, vil det efter arrestforvarerens og mit skøn ikke være muligt at opstille den omtalte vaskemaskine og tørretumbler.

De konkrete forhold viser, at det er nødvendigt at søge den tidligere ansøgte ombygning af arresthuset gennemført. ...

På denne baggrund skal jeg forespørge, hvornår der vil være mulighed for gennemførelse af den ønskede ombygning.

Såfremt dette ikke måtte være muligt indenfor en rimelig tidshorisont, skal jeg forespørge, hvorvidt Direktoratet ønsker iværksat nærmere undersøgelse af, hvorvidt det vil være muligt igennem en udbygning af toilet- og badefaciliteterne i arresthusets 1. og 2. sal at etablere vaskemaskine med tørretumbler. Det skal fremhæves, at efter mit umiddelbare skøn, vil der blive tale om en særdeles kostbar ombygning - såfremt den i det hele taget kan foretages. Under alle omstændigheder vil en undersøgelse heraf kræve faglig ekspertice.

...'

Med brev af 2. juli 1998 har arrestinspektøren sendt mig en kopi af direktoratets svar af 30. juni 1998. Heri anfører direktoratet:

'... direktoratet (kan) oplyse, at man ud fra sit kendskab til arresthusets indretning er enig i arresthusets opfattelse og betragtninger for så vidt angår placering af vaskemaskine og tørretumbler.

For så vidt angår den tidligere ansøgte ombygning (AUF) har direktoratet inden for de givne bevillinger beklageligvis endnu ikke haft mulighed for at iværksætte projektet. Heller ikke i 1998 skønner man at kunne afsætte midler hertil.

Arresthusets ombygning er én blandt en række ønskelige, nødvendige og omkostningskrævende AUF-ombygninger i landets arresthuse. Disse arbejder indgår sammen med en lang række andre vedligeholdelses- og ombygningsarbejder i direktoratets prioritering af opgaverne; en prioritering som er nødvendig p.g.a. størrelsen af de bevillinger, som direktoratet årligt har til rådighed. Da behovet for vedligeholdelse og ombygninger klart overstiger mulighederne inden for de givne økonomiske rammer, oplever institutionerne desværre ofte, at man må vente - ofte i længere tid -, før ønskede projekter kan iværksættes.

En igangværende budgetanalyse foranlediget af Finansministeriet omfatter bl.a. en delanalyse af Kriminalforsorgens bygninger. Formålet er at analysere behovet for opførelse af nye og/eller renovering af eksisterende bygninger. Delanalysen skal danne baggrund for politiske forhandlinger til efteråret om en flerårig budgetaftale for Kriminalforsorgen. Til den tid håber direktoratet, at der skabes økonomisk mulighed for en langsigtet planlægning af og forbedring på det bygningsmæssige område.

For så vidt angår forespørslen om en eventuel nærmere undersøgelse af udbygning af toilet- og badefaciliteter for at skabe plads til en vaskemaskine og tørretumbler er direktoratet umiddelbart enig i opfattelsen af, at en sådan sandsynligvis vil være særdeles kostbar; - også henset til at der er tale om en fredet bygning med begrænsede muligheder for om- og tilbygninger. Det er derfor direktoratets opfattelse, at man indtil videre skal afvente resultatet af bygningsanalysen og de deraf følgende forhandlinger.'

 

Jeg er bekendt med at kriminalforsorgen efter cirkulæreskrivelse af 10. december 1992 vedrørende vask og reparation af de indsattes private tøj er forpligtet til at foranledige vask af de indsattes private tøj. Det er imidlertid min opfattelse at indsatte der ønsker selv at vaske deres tøj også bør have mulighed for det, uden at de er henvist til at gøre det i en spand. Jeg henviser i den forbindelse også til det almindeligt gældende princip i kriminalforsorgen hvorefter de indsatte i videst muligt omfang selv skal tage ansvaret for dagligdagens gøremål, som f.eks. vask af eget tøj. Under nutidens forhold må vaskefaciliteter efter min opfattelse bestå i en vaskemaskine og passende tørremulighed. I tilslutning hertil bemærker jeg at Arresthuset i Næstved undet et opfølgende besøg som jeg aflagde den 18. august 1998, oplyste at ordningen med vask på centralvaskeriet i Statsfængslet i Horserød er organiseret på den måde at der går en uge før den indsatte får sit renvaskede tøj tilbage. Jeg går ud fra at tilsvarende gør sig gældende med hensyn til centralvaskeriet i Statsfængslet på Kragskovhede. For de indsatte der opholder sig kort tid (eller forventer at opholde sig kort tid i arresthuset) kan dette give problemer. Desuden er mange af de indsatte kun meget sparsomt forsynet med privat tøj - hvilket kan gøre det vanskeligt at undvære det i en uge.

Efter min opfattelse bør de indsatte således have adgang til vaskemaskine og passende tørremulighed.

Jeg forstår at arresthuset og direktoratet ikke er uenige heri. Arresthuset har imidlertid henvist til dels direktoratets pålæg om begrænsning af forbruget, dels pladsproblemer under de nuværende bygningsmæssige forhold.

Jeg tager til efterretning at det (heller) ikke i 1998 skønnes muligt at afsætte midler til de ønskede ombygningsplaner - der vil indebære mulighed også for installering af vaskemaskine og tørretumbler. Hvis det imidlertid ikke er muligt at gennemføre ombygningsprojektet inden for rimelig tid, bør der efter min opfattelse (midlertidigt) installeres en vaskemaskine et andet sted.

For så vidt angår økonomien bemærker jeg endvidere at Arresthuset i Ringkøbing under min inspektion dér den 10. oktober 1997 oplyste at udgifterne til vask var blevet halveret efter at arresthuset havde fået egen vaskemaskine.

I den forbindelse bemærker jeg endvidere at det af svarene i en spørgeskemaundersøgelse som jeg - som bekendt - har iværksat vedrørende forholdene i alle arresthusene fremgår at 29 ud af i alt 41 arresthuse (-afdelinger) har vaskemaskine til rådighed for de indsatte.

Jeg kan ikke kritisere at arresthuset af sikkerhedsmæssige grunde og af hensyn til de besøgende ikke mener at kunne placere vaskemaskine og tørretumbler i forrummet til de besøgendes toilet.

Sådanne faciliteter bør derfor søges placeret et andet sted.

 

Jeg har ikke forudsætninger for at udtale mig om (andre) mulige steder for placering af vaskemaskine og tørretumbler. Dog skal jeg for så vidt angår eventuel installering af vaskemaskine i tilknytning til toilet- og badefaciliteterne (i tilfælde af at det ikke er muligt at gennemføre ombygningsprojektet inden for en rimelig tid) henvise til det ovenfor under pkt. 2.3.1. anførte, hvorefter det efter min opfattelse er tiltrængt at disse faciliteter istandsættes. Jeg bemærker endvidere at der - så vidt jeg erindrer - for enden af gangen ved siden af toilet- og baderummet er en plads der kan overvejes som muligt sted for installering af vaskemaskine og tørretumbler, også uden egentlig renovering af toilet- og badeforhold. Der står bl.a. biblioteksskabet, men det går jeg ud fra kan flyttes et andet sted hen.

Jeg henstiller på denne baggrund at spørgsmålet om installering af vaskemaskine og tørretumbler på ny overvejes. Jeg beder om underretning om resultatet af disse overvejelser.

 

2.3.5. Værksted

I stueetagen er der et særskilt arbejdsrum/lagerrum der bliver brugt til pakning af færdigt arbejde. En indsat arbejdede i lokalet da jeg inspicerede det. Rummet er pænt og lyst. Der var koldt under mit besøg, men der er i rummet en radiator der kan indstilles til 30 grader. Jeg forstår at der kun kan arbejde én indsat (lagermanden) i dette rum, og at alt øvrigt arbejde i fængslet er cellearbejde.

 

2.3.6. Fritidsrum

Der er ingen fællesrum til fritidsaktiviteter. Alt fællesskab foregår i cellerne (og under gårdtur). Det er ikke tilladt at tage ophold på gangene.

Arresthuset ønsker sig meget fritidsfaciliteter, og har i brevet af 21. januar 1998 peget på at sådanne faciliteter kan etableres når arresthuset engang får den tilbygning som der er lavet tegninger til, og som politimesteren har spurgt til i direktoratet i forbindelse med fremsendelse af bemærkninger til mig den 4. februar 1998.

Som forholdene er i dag er de fysiske rammer for fritidsaktiviteter klart utilfredsstillende.

Jeg henviser til at torturkomitéen i sin rapport af 3. april 1997 efter sit andet rutinebesøg i Danmark påpegede vigtigheden af at alle indsatte, herunder varetægtsarrestanter, har mulighed for at tilbringe en passende tid uden for cellerne (helst i 8 timer eller mere om dagen), beskæftiget med meningsfyldte aktiviteter af varierende karakter (fællesskabsaktiviteter, uddannelse, sport og meningsfyldt (erhvervsfagligt) arbejde). I lyset af disse bemærkninger anbefalede komitéen at tilbudene til de indsatte blev udvidet. Direktoratet har (i Nyt fra Kriminalforsorgen, nr. 3, juni 1997) udtalt at direktoratet i samarbejde med de enkelte institutioner og inden for de eksisterende fysiske og økonomiske muligheder vil arbejde på en fortsat forbedring af forholdene for de indsatte, herunder også udendørsfaciliteterne. Det fremgår endvidere af varetægtsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, og fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 1, at de indsatte i fritiden 'så vidt muligt' skal have tilbud om 'forskellige former for sportsudøvelse'.

Efter min opfattelse er forholdene i Arresthuset i Viborg så dårlige at der snarest muligt bør iværksættes bygningsmæssige forbedringer/forandringer så der skabes mulighed for at de indsatte kan tilbringe i hvert fald nogen tid uden for cellerne i fællesskab. Jeg tager imidlertid som anført under punkt 2.3.4. til efterretning at der ikke er økonomisk mulighed for at gennemføre den af arresthuset tidligere ansøgte ombygning i 1998. Jeg har endvidere noteret mig at der på grundlag af en igangværende delanalyse af kriminalorsorgens bygninger skal være politiske forhandlinger til efteråret om en flerårig budgetaftale, og at direktoratet til den tid håber at kunne foretage en langsigtet planlægning. Jeg beder direktoratet underrette mig om det videre forløb i sagen og afventer indtil videre denne underretning.

 

2.3.7. Gårdtursarealer

Gårdtursarealerne bestod af tre sammenhængende rum på hhv. 2,65 x 8,30 meter, 2,65 x 5 meter og 2,65 x 5 meter. Der er tale om et tråddækket gårdtursareal helt indstøbt i beton. Gårdtursarealerne havde nærmest karakter af bure. Gulvene i gårdene var hullede og mosgroede, og i det sidste af de små gårdtursrum var gulvet desuden smuldret helt under tremme'vinduet'. Alle vægge var noget mosgroede og ligeledes i det sidste rum var pudset skallet en del af sådan at den rå mur var synlig. Overalt var der en del graffiti. I det sidste rum bar døren noget præg af forsøg på ildspåsættelse. Uden for gårdtursarealerne er der et dejligt haveanlæg som de indsatte af sikkerhedshensyn ikke har adgang til, idet hele haven er omgivet af forskellige bygninger (bl.a. landsretten og byrådet) og høje træer som en indsat vil kunne klatre op ad for at undslippe.

Det blev oplyst at der kun må være fem indsatte på gårdtur i hvert rum ad gangen. Etagerne skiftes til de små og det store rum. Der er ingen vagt tilstede under gårdturen. Bemandingsmæssigt kan det ikke lade sig gøre at holde gårdtursarealet under opsigt hele tiden, men der er periodisk tilsyn. Der er ikke tv-overvågning af gårdtursarealerne. Arresthuset havde indhentet et tilbud herpå, men Direktoratet for Kriminalforsorgen havde afslået at bevilge det.

Ledelsen oplyste i øvrigt at der som udgangspunkt er 2 x ½ times gårdtur pr. dag, men i sommerhalvåret hvor vejret er godt, gives der ofte ophold af væsentlig længere varighed på gårdtursarealet (typisk et par timer). Omvendt er interessen for at være ude om vinteren ikke særlig stor.

Gårdtursarealet er ændret i 1980 efter henstilling fra den daværende ombudsmand, men arealet gav efter min opfattelse fortsat et noget forstemmende indtryk.

I brevet af 21. januar 1998 har arresthuset oplyst at der nu er lagt nyt beton der hvor gulvet var smuldret.

Dette tager jeg til efterretning.

 

Arresthuset er opmærksom på at gårdtursforholdene er dårlige og har som nævnt udarbejdet planer for ombygning af gårdtursarealet. Politimesterens ovenfor under afsnit 2.3.4. nævnte forespørgsel til Direktoratet for Kriminalforsorgen omhandler også disse planer som vil 'kunne løse problemerne omkring gårdtursarealet, som ikke kan anses for tidsvarende.'

Jeg er enig med arresthuset i at gårdtursarealerne er dårlige og utidssvarende, og jeg støtter derfor arresthusets planer om ombygning. Jeg henviser i øvrigt til det jeg har anført ovenfor under punkt 2.3.4. og 2.3.6. og afventer således direktoratets underretning om det videre forløb af bygningsanalysesagen.

Under min samtale med talsmanden klagede han bl.a. over at der ikke var noget at sidde på under gårdturen, og at gårdene normalt var meget snavsede. Til det første svarede ledelsen at der af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan opstilles bænke mv. under de nuværende forhold. Til det sidste svarede ledelsen at arresthuset gentagne gange har henstillet til de indsatte selv at rydde op efter sig; bl.a. tager de indsatte papstykker med ud at sidde på, men tager dem ikke med ind, og hvis det så regner, går de i stykker. Det er (i øvrigt) lagermandens opgave at holde gårdtursarealerne rene.

I brevet af 21. januar 1998 har arresthuset gentaget en oplysning under rundgangen om at der under de nuværende forhold, herunder at der ikke er tv-overvågning, er en risiko for flugt ved opsætning af bænke og borde.

Arresthuset vil derfor afvente en kommende udbygning af arealet og herefter møblere det.

Jeg tager til efterretning at arresthuset af sikkerhedsmæssige årsager ikke ønsker at opsætte borde og bænke under de nuværende forhold, men at gårdtursarealet vil blive møbleret ved en kommende udbygning af arealet.

Under inspektionen bad jeg ledelsen overveje at indkøbe hynder eller skamler som de indsatte kan sidde på under gårdtur (indtil det er muligt at realisere ombygningsplanerne).

Jeg beder arresthuset om at oplyse hvorvidt det har været overvejet, og i givet fald med hvilket resultat.

 

2.3.8. Observationscelle

Arresthuset har en observationscelle (men ingen sikringscelle). Observationscellen ligger i stueetagen i umiddelbar tilknytning til besøgsrummet og er forskriftsmæssigt indrettet med nagelfast bord, bænk og briks. Der er radiator og natpotte. Der var en behagelig temperatur i lokalet. Der er tilkaldeknap der har forbindelse til personsøgerne hos alle de tjenstegørende medarbejdere.

 

2.3.9. Andet

Biblioteket er indrettet i et skab på cellegangen. Der var ved inspektionen ca. 150 bogtitler som forekom varierede. Der var endvidere forskellige blade og spil. Ledelsen oplyste at de indsatte derudover kan bestille særskilte bøger.

Bøgerne stod noget rodet i skabet, men det var ifølge ledelsen fordi de indsatte rodede rundt i dem.

I stueetagen er der et lægerum med et stort aflåst medicinskab. Det er indrettet med højdemåler, personvægt, briks, skrivebord og stol. Selve lokalet var pænt, men inventaret forekom noget slidt. Ledelsen oplyste at lægen aflægger besøg hver torsdag. Ved nyindsættelser sker der ikke rutinemæssigt lægetilsyn medmindre den nyankomne selv ytrer ønske herom eller ligefrem ser syg ud.

Denne oplysning giver mig anledning til at bemærke at jeg går ud fra at alle indsatte snarest muligt efter indsættelsen tilbydes en samtale med institutionens læge, jf. direktoratets cirkulære af 29. marts 1990 om lægeundersøgelse mv. ved indsættelse i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Derudover er der en fyrkælder som ledelsen oplyste at de indsatte får lov til at bruge som tørrerum til vasketøj.

 

2.3.10. Personalerum

I stueetagen findes arrestforvarerens kontor, overvagtmesterens kontor, et soverum til personalet, et stort moderne bad, garderoberum samt et aflåst lokale med effektskab hvori de indsattes ejendele bliver opbevaret. På 1. sal er der en stor vagtstue på ca. tre cellers størrelse der er møbleret med lædermøbler, tv, pc'ere, mm.

Vedligeholdelsesstandarden af arresthuset var generelt set rimelig god. De bygningsmæssige forhold giver mig herefter ikke anledning til bemærkninger ud over de oven for under pkt. 2.3.1, 2.3.6. og 2.3.7 nævnte.

 

3. Arbejde, fritid og undervisning

3.1. Arbejde

Arbejdet i arresthuset er akkordarbejde. Beskæftigelsen består bl.a. af forskelligt montagearbejde, papirarbejde og samling af flag. Der er jævnt med arbejde i arresthuset til de indsatte. Akkordlønnen ligger mellem 250 kr. og 1.000 kr. om ugen.

Jeg har ingen bemærkninger til dette forhold.

 

3.2. Fritid

Der var ingen fritidstilbud ud over bøger og forskellige former for spil til at låne med ind i cellerne og ingen bolde til brug under gårdtur.

Under min samtale med talsmanden klagede han over at der ikke var nogen fritidstilbud overhovedet. Han efterlyste f.eks. håndvægte og en kondicykel. Han var også utilfreds med at der ikke var nogen bold. Han oplyste at der havde været en tennis bold, men den var blevet frataget de indsatte. Han mente at det manglende udbud af fritidstilbud skabte et forholdsvis aggressivt miljø i arresthuset med frustrationer og vold mellem de indsatte til følge.

For så vidt angik motionsredskaber henviste ledelsen til at arresthuset ikke rummer et egentligt fællesrum hvor de i givet fald kan placeres. For så vidt angik bolden oplyste ledelsen at den var blevet fjernet fordi boldspillet primært havde fundet sted op ad døren hvilket havde givet væsentlige støjgener.

Jeg anbefalede under inspektionen at der blev indkøbt skumbolde istedet til brug for boldspil under gårdtur.

Arresthuset har i brevet af 21. januar 1998 oplyst at der efter inspektionen er indkøbt to kondicykler og bolde. Der er endvidere indkøbt to stk. playstation til brug for indsatte der er isoleret.

Dette tager jeg til efterretning.

Også efter nyindkøbene er fritidstilbudene - selv under de nuværende bygningsmæssige forhold - efter min opfattelse utilstrækkelige. Jeg henviser til det der er anført ovenfor under pkt 2.3.6 om de fritidstilbud der bør gives.

Jeg anmoder arresthuset og direktoratet om at overveje mulighederne for yderligere tilbud, indtil det er muligt at etablere fællesskabsrum til bl.a. fritidsaktiviteter.

Jeg beder om underretning om hvad der videre sker vedrørende dette forhold.

 

3.3. Undervisning

Undervisning tilbydes de indsatte og gives individuelt i besøgslokalet eller i cellen. Der undervises efter behov i dansk og matematik og desuden lidt i engelsk og tysk. Arresthuset har 235 timers timelærerundervisning til rådighed.

På det foreliggende grundlag, herunder at jeg ikke har modtaget nogen klager over undervisningstilbud mv., har jeg ingen bemærkninger til undervisningen i arresthuset.

 

4. Lægebetjening mv.

Ledelsen oplyste at arresthuset generelt har mange stofmisbrugere. Antallet af disse svinger mellem 2-10 personer.

Ledelsen oplyste endvidere at der sker lægetilsyn umiddelbart efter indsættelse i arresthuset. Ved modtagelse af stofmisbrugere iværksættes der fenemalnedtrapning hvis der er behov for det. Hvis den indsatte allerede inden indsættelsen behandles efter en bestemt plan (eventuelt med metadon), fortsættes denne behandling dog. To havde fået metadon udleveret samme morgen som inspektionen fandt sted. En nedtrapning sker over 10 dage. Der gives beroligende medicin og sovemedicin sideløbende med nedtrapningen. Generelt er erfaringen den at jo mere medicin der gives, desto mere uro giver det i arresthuset og vice versa.

Arresthuset i Viborg har fast tilsyn af en praktiserende læge. Arresthuset var mere tilfreds med den gamle ordning med tilsyn af embedslægen, og mener at den praktiserende læge generelt udskriver mere medicin end arresthuset finder godt.

Spørgsmålet om nedtrapning har jeg behandlet i forbindelse med min inspektion den 11. februar 1997 af Arresthuset i Odense. Jeg har over for Direktoratet for Kriminalforsorgen taget til efterretning at direktoratet ikke mener at have nogen instruktionsbeføjelse over for lægerne ansat i kriminalforsorgens institutioner for så vidt angår den egentlige patientbehandling.

På baggrund af oplysning i sagen om at Direktoratet for Kriminalforsorgen har nedsat en lægemiddelkomité og om dennes udsendelse af anbefalinger af vejledende karakter ('RePlik') om behandlingsprincipper mv., har jeg imidlertid antaget at direktoratet er enig i det ønskelige i at de indsatte i hvert fald i et vist omfang sikres en ensartet lægelig behandling i kriminalforsorgens forskellige institutioner. Jeg har meddelt direktoratet at jeg derfor går ud fra at direktoratet overordnet følger patientbehandlingen i institutionerne, herunder blandt andet for så vidt angår behandlingen af narkomaner, og i den forbindelse løbende overvejer om der måtte være behov for udsendelse af yderligere vejledning til det lægelige personale i institutionerne. Jeg har også meddelt at jeg går ud fra at eventuel påbegyndt behandling af en narkoman der er iværksat i amtskommunalt regi, som udgangspunkt fortsættes under ophold i kriminalforsorgens institutioner (i det omfang den amtskommunale behandlingsplan ikke efter sit indhold afbrydes ved indsættelse i arresthus/fængsel).

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i et brev af 2. april 1998 oplyst at direktoratet er enig i det ønskelige i at de indsatte i hvert fald i et vist omfang sikres en ensartet lægelig behandling. Direktoratet har videre bl.a. anført at de af direktoratet ansatte konsulenter bl.a. har til opgave at følge patientbehandlingen, og direktoratet har i den forbindelse redegjort nærmere for lægebehandlingen mv. For så vidt angår en påbegyndt behandling i amtskommunalt regi af en stofmisbruger har direktoratet anført at den som udgangspunkt bør fortsættes under anbringelse i en af kriminalforsorgens institutioner. Direktoratet har i den forbindelse redegjort for arbejdet i en kontaktgruppe som er nedsat mellem direktoratet og Socialministeriet og direktoratets deltagelse i Narkotikarådet.

 

5. Belæg

5.1. Sammensætning

Belægget er blandet. Hvis de indsatte ikke trives ved at opholde sig i Viborg, forsøges de flyttet. Ved indsættelse af hæfteafsonere i flermandscelle indhentes der først skriftligt samtykke. Den sidste hæfteafsoner der blev indsat i arresthuset ville ikke anbringes i en flermandscelle og blev derfor overflyttet til Århus.

 

5.2. Kvindelige indsatte

Ledelsen mener ikke at arresthuset har særlige problemer i forbindelse med kvindelige indsattes ophold i arresthuset. Ledelsen oplyste at Arresthuset i Viborg hyppigt bliver brugt som beskyttelsesarrest af andre arresthuse (både i forhold til mænd og kvinder).

 

5.3. Rockere

Ledelsen oplyste at man ikke havde problemer i forbindelse med indsatte rockere eller indsatte med rocker-relationer.

 

5.4. Unge under 18 år

Arresthuset har en gang imellem unge indsatte under 18 år. De kan kun sjældent placeres i fællesskab med andre unge, da der ikke er ret mange unge under 18 år. Der gives fællesskab med de øvrige indsatte efter en konkret vurdering.

Det af arresthuset oplyste om belægget giver mig ikke anledning til bemærkninger.

 

6. Andre forhold

6.1. Forplejning

Al forplejningen modtages fra Statsfængslet ved Sdr. Omme. Der modtages frosne portionsanretninger til varmebehandling til frokost og pålægsanretninger til aftensmaden. Især fiskeretterne er upopulære hos de indsatte. Til hver indsat udleveres endvidere ½ liter letmælk om dagen.

Hvis de indsatte ikke kan blive mætte, kan de altid få ekstra kartofler, rugbrød og havregryn.

Ledelsen oplyste at der bliver varmet portioner op til alle indsatte hver dag, også selv om det er fisk som arresthuset ved ikke bliver spist; det kan være at noget af tilbehøret bliver spist. Udbuddet er generelt varieret nok, men på grund af varmebehandlingen smager maden ens uanset hvad det er. Tidligere fik arresthuset mad fra Prinsens Livregiment, hvilket betød gode, store og veltillavede portioner. Overgangen til mad fra Statsfængslet ved Sdr. Omme har betydet en nedgang i madudgifterne fra ca. 775.000 kr. om året til ca. 390.000 kr. om året.

Jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere spiste under vores inspektion af Arresthuset i Herning den følgende dag (den 9. oktober 1997) fire forskellige varme retter leveret fra Statsfængslet ved Sdr. Omme. Også arresthusets ledelse og personale spiste af de varme retter fra Sdr. Omme. Der var enighed om - også blandt arresthusets personale og ledelse - at maden var kedelig og mindre indbydende.

Den ovenfor nævnte spørgeskemaundersøgelse som jeg har iværksat vedrørende forholdene i alle landets arresthuse berører bl.a. spørgsmålet om arresthusmadens kvalitet. Jeg er endvidere ved modtagelse af et eksemplar af direktoratets rapport om direktoratets interne inspektion den 9. oktober 1997 af Arresthuset i Helsingør bekendt med at direktoratet har taget spørgsmålet op til generel overvejelse.

Jeg beder direktoratet om at underrette mig om resultatet af direktoratets overvejelser.

Indtil jeg har modtaget denne underretning foretager mig ikke mere i relation til min inspektion af Arresthuset i Viborg vedrørende dette spørgsmål. Når jeg har modtaget underretningen - og færdiggjort min behandling af de indkomne svar i spørgeskemaundersøgelsen - vil jeg tage stilling til om jeg har grundlag for en generel drøftelse af spørgsmålet om arresthusmadens kvalitet med direktoratet.

Der er i arresthuset mulighed for at få mad udefra, men på tidspunktet for inspektionen kun to gange ugentligt. Hvis leverandøren skal køre flere gange må det antages at leverancerne bliver så små, at han ikke vil påtage sig kørslen. Det er ledelsens opfattelse at muligheden for at få mad udefra betyder afveksling i en ellers trist hverdag for de indsatte. Der blev kun bestilt mad fra den samme leverandør, som kunne levere alt fra middagsretter til pitabrød og decideret grillmad. Særbestilling af grillmad på mærkedage ville givet kunne lade sig gøre.

Den indsatte som jeg talte med udtrykte ønske om en anden leverandør af mad udefra så det også blev muligt at bestille pizza. Han fandt at maden fra Sdr. Omme var meget uappetitlig.

I brevet af 21. januar 1998 har arresthuset oplyst at der er skiftet leverandør af grillmad, således at der nu kan købes mad udefra tre gange om ugen.

Jeg tager denne oplysning til efterretning.

Det fremgår ikke af arresthusets brev om den nye leverandør også kan levere pizza som ønsket af den ene indsatte. Jeg beder arresthuset om oplysning herom.

 

6.2. Købmand

Arresthuset har en købmandsordning. Der er tale om en almindelig købmand der har et bredt sortiment. Han kommer to gange om ugen med bestilte varer samt hver dag (mandag til lørdag) med småfornødenheder som mælk, aviser og tobaksvarer. Det er arresthusets indtryk at købmanden har helt almindelige priser. Ved reklamationer, for eksempel muggent brød, bytter købmanden uden nogen problemer. Han betegnes som særdeles serviceminded. For eksempel er han ved flere lejligheder taget rundt i andre forretninger for at købe eksempelvis bordventilatorer og varmeplader til de indsatte. Endvidere har han opstillet pult med tips og lotto.

På forespørgsel blev det oplyst at det herudover også er tilladt de indsatte at bestille f.eks. lagkager til deres fødselsdage.

Jeg har ingen bemærkninger til det oplyste om købmandsordningen som de indsatte i øvrigt ikke har klaget over.

 

6.3. Kontakt med sociale myndigheder

Ved løsladelse af en indsat sikres det at den pågældende har penge nok til at kunne klare f.eks. weekenden, inden socialkontoret eventuelt kan opsøges mandag morgen. Arresthuset bestiller i nogle tilfælde tid på socialkontoret for de indsatte. Løsladelsesbeløbet udgør for tiden 320,00 kr. Som regel forsøges prøveløsladelse givet så tidligt som muligt på dagen af hensyn til den prøveløsladtes mulighed for at nå på socialkontoret, da prøveløsladelse gerne sker op til en weekend.

 

6.4. Vold

Sidste gang der fandt en voldsepisode sted var for ca. 1½ år siden. Det var en rocker der var voldelig over for en fængselsfunktionær på grund af funktionærens anvisninger. Rockeren blev efterfølgende overført til Randers. Alarmen blev ved den lejlighed aktiveret. Voldsanmeldelser fra de indsatte bliver aldrig afvist. Arrestinspektøren mente dog ikke at der i øvrigt er problemer med vold i arresthuset.

Talsmanden angav at der ca. en gang om ugen forekom vold mellem de indsatte, typisk under gårdtur (hvor der som nævnt ovenfor kun er periodisk tilsyn). Ledelsen stillede sig uforstående over for denne påstand.

Jeg beder arresthuset om at gøre personalet bekendt med talsmandens angivelse, således at personalets opmærksomhed kan skærpes på dette forhold, og at overveje om der eventuelt bør være hyppigere tilsyn indtil det er muligt at få etableret tv-overvågning. Jeg beder om underretning om hvad der videre sker vedrørende dette forhold.

 

6.5. Tv-ordning

Det koster 6 kr. om dagen at leje et fjernsyn af arresthuset og 2 kr. om dagen at leje en radio. Fjernsynsapparaterne er standard 15" som ejes af arresthuset og er indkøbt i dette år. De indsatte kan ikke selv regulere lydstyrken, og der er for at afskære adgangen til tekst-tv, ingen fjernbetjening. Arresthuset oplyste at man ikke havde modtaget klager over udlejningsprisen.

På forespørgsel oplyste arresthuset at pengene til indkøb af fjernsynsapparaterne er kommet fra en konto i Direktoratet for Kriminalforsorgen og fra arresthuset selv. Der kan vælges mellem DR1, DR2, TV2, TV3 og Eurosport.

Både talsmanden og den anden indsatte klagede over tv-lejeprisen. Talsmanden efterlyste også en hybridnetstilslutning så tv-udbuddet blev større. Til sidstnævnte oplyste ledelsen at hybridnet havde været overvejet for ca. 5 år siden, men Direktoratet for Kriminalforsorgen havde afslået det fordi det var for dyrt.

Under inspektionen bad jeg arresthuset om at undersøge hvad det nu ville koste at blive tilkoblet hybridnettet. Arresthuset har i brevet af 21. januar 1998 oplyst at der er indhentet et tilbud, hvorefter installationen koster 51.650 kr., hvortil kommer abonnement for at modtage programmerne. En grundpakke koster 1239 kr. om måneden og en stor pakke 2.130 kr. om måneden. Et tilbud i 1992 på samme installation var på 106.160 kr. Arresthuset har oplyst at det ikke foretager sig mere vedrørende dette forhold da problematikken vedrørende tv-området er genstand for en nærmere vurdering.

Ombudsmanden har - som antydet af arresthuset - af egen drift over for Direktoratet for Kriminalforsorgen rejst nogle generelle spørgsmål om tv-ordninger i landets arresthuse og betalingen herfor. Denne undersøgelse er endnu ikke afsluttet. Jeg foretager mig derfor ikke på nuværende tidspunkt noget vedrørende tv-ordningen i Arresthuset i Viborg.

 

6.6. Telefon

Ledelsen oplyste at det som udgangspunkt ikke er tilladt de indsatte at ringe.

Jeg beder ledelsen om at oplyse hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang der gives dispensation fra dette forbud, jf. § 23 i cirkulæret om varetægtsarrestanters adgang til brevveksling og besøg mv og § 25 i det tilsvarende cirkulære for de indsatte.

 

6.7. Fællesskab

Bortset fra gårdtur foregår alt fællesskab på cellerne. Der må højst være to sammen i enkeltmandscellerne og tomandscellerne og tre i tremandscellerne samt fem i hver gård. Det er ikke tilladt at have ophold på cellegangene.

Talsmanden klagede over at alt fællesskab skal foregå på cellerne, og at der maximalt må være to sammen på enkeltceller og ikke komme andre ind på to- og tremandscellerne. Endvidere var han utilfreds med at der aldrig var mulighed for at efterlade celledøren ulåst, som det ellers er tilfældet i andre arresthuse.

Ledelsen oplyste at der ikke må være flere på to- og tremandscellerne end det cellerne er beregnet til. Det blev oplyst at der nogen gange finder fællesskab sted på gangen på 2. sal, hvor gangarealet er meget bredt. Dette fællesskab finder primært sted om sommeren. Restriktionerne med hensyn til fællesskab er begrundet i ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn. Vedrørende låste celledøre oplyste ledelsen at man ikke forstod talsmandens påstand. Han var faktisk en af de indsatte der stort set hele tiden havde ulåst celledør. Arrestforvareren mente at problemet måske snarere er at der er for mange ulåste døre.

Jeg beder arresthuset om at oplyse om mulighederne for åbne døre under fællesskab, og uddybe oplysningen om at 'problemet måske snarere er at der er for mange ulåste døre'.

Jeg anmoder endvidere om arresthusets og direktoratets (yderligere) bemærkninger til talsmandens øvrige klagepunkter.

 

6.8. Besøg

Det er tilladt at have besøg 1 time om ugen. Ledelsen oplyste at der ikke er kø til besøgsrummet. Faktisk mente ledelsen at besøgslokalet nemt kunne nedlægges og i stedet anvende observationscellen til besøgsrum, sådan at besøgslokalet kunne anvendes til f.eks. fællesskab.

På det foreliggende grundlag, herunder at jeg ikke har modtaget klager fra de indsatte vedrørende besøgsomfanget, har jeg ingen bemærkninger til det oplyste herom.

 

6.9. Tøjvask mv.

Der er som nævnt hverken vaskemaskine eller tørretumbler til rådighed for de indsatte. De indsatte får heller ikke stillet sæbepulver til rådighed.

Jeg henviser til det ovenfor under pkt. 2.3.4. anførte.

 

6.10. De indsattes adgang til køkkenfaciliteter

Der er som tidligere nævnt ingen fælles køkkenfaciliteter for de indsatte.

 

6.11. Talsmandsordning

Der var netop blevet udpeget en talsmand for de indsatte. Ledelsen bifaldt dette valg. Den valgte talsmand blev (imidlertid) løsladt kort tid efter inspektionen.

Talsmanden klagede over at han var blevet nægtet at tale med de andre indsatte i deres celler. Han mente at han i sin egenskab af talsmand måtte have ret hertil. Ledelsen havde henvist ham til at tale med de andre under gårdturene.

Ledelsen oplyste at talsmanden havde meldt sig frivilligt som talsmand få dage før meddelelsen om ombudsmandsinstitutionens besøg. Ledelsen havde meddelt ham at han i sin egenskab af talsmand ikke fik egentlige rettigheder - de aktiviteter han skulle udrette som talsmand måtte han udføre under gårdturene. Arresthuset henviste til at der var tale om et arresthus (og ikke et fængsel).

Jeg opfordrede under inspektionen ledelsen til at udstikke nogle regler for talsmanden så han sikres ret til samtale med de øvrige indsatte. Jeg foreslog at tillempe de regler der gælder for fængslerne.

 

I brevet af 21. januar 1998 har arresthuset oplyst at der ikke efter løsladelsen af talsmanden havde været et ønske fra de indsattes side om at vælge en ny talsmand. Arresthuset har videre anført:

'...

Samarbejdsudvalget har drøftet hvorledes man kunne få en talsmandslignende ordning til at fungere, dog uden at det har ført til et endegyldigt resultat.

For ikke at der skal blive lige så mange forskellige regler, som der findes arresthuse, hvilket man sagtens kan forestille sig, har arresthuset skrevet til dansk arrestforvarerforening om sagen og bedt dem om at der optages kontakt til direktoratet for kriminalforsorgen, således (at) der kan blive opstillet ensartede regler, der gælder for arresthusområdet.

Indtil der foreligger noget mere konkret har samarbejdsudvalget besluttet at der hvert kvartal holdes møde med 2 gangmænd og 1 lagermand, og hvor arresthuset er repræsenteret af ledelsen og en medarbejderrepræsentant, og hvor der bliver taget referat.

På det kommende regionalmøde mellem arresthusene i det midtjyske område, vil dette emne ligeledes blive sat på dagsordenen.

...'

Jeg tager det oplyste til efterretning.

Jeg beder direktoratet om at underrette mig om resultatet af den henvendelse som jeg går ud fra at direktoratet (nu) har fået fra Dansk Arrestforvarerforening.

 

7. Samtaler med indsatte

Jeg havde som nævnt samtaler med talsmanden og yderligere en indsat i forbindelse med inspektionen. Sidstnævnte har efterfølgende modtaget særskilt brev om behandlingen af de klagepunkter han fremførte. Talsmandens klagepunkter og de klagepunkter som den anden indsatte fremkom med af generel karakter vedrørende de forhold som er omtalt ovenfor, er omtalt under disse forhold. Herudover rejste de følgende spørgsmål:

 

7.1. Lugtgener

Talsmanden klagede over at der var store lugtgener i forbindelse med samlingen af flag på grund af den limmaskine der bruges. Han oplyste at udsugningsslangerne i længere tid havde trængt til udskiftning, men først var blevet skiftet lige inden ombudsmandsinstitutionens besøg.

Ledelsen stillede sig uforstående overfor talsmandens påstand om usundt arbejdsklima ved limning af flag. Ledelsen oplyste at det var 3-4 år siden arresthuset havde samlet flag med lim. Ledelsen mente at det kunne være i Arresthuset i Odense at talsmanden havde oplevet limningen, idet man dér vist nok fortsat anvender lim.

Jeg foretager mig på denne baggrund ikke noget vedrørende dette forhold.

 

7.2. Tandlægebesøg

Talsmanden klagede endvidere over at der ved anmodning om besøg hos tandlæge går mindst 30 dage inden man får tilladelse. Han havde for eksempel selv ansøgt den 10. september 1997 og havde endnu ikke ved besøget den 8. oktober 1997 fået tilladelse. Han havde endvidere et brev fra en anden indsat der også klagede over for lang behandlingstid ved anmodning om tandlægebesøg.

Ledelsen svarede hertil at når en indsat anmoder om tandlægebesøg skal vedkommende først tilses af lægen der godkender tandlægebesøget. Derefter bestilles der tid hos tandlægen. På den måde kan der godt gå lidt tid inden besøget finder sted. Akutte besøg sker så hurtigt som muligt, men der kan gå noget tid fordi det er politiet der skal transportere den indsatte. Hvis arresthuset mener at der er tale om et fingeret tandlægebesøg (efter at den indsatte først er blevet tilset af den praktiserende læge) behandles henvendelsen ikke så akut.

Jeg foretager mig på det foreliggende grundlag ikke videre vedrørende dette spørgsmål, men henviser de indsatte til konkret at klage til direktoratet hvis de er utilfredse med sagsbehandlingen af deres anmodninger om tandlægebesøg.

 

7.3. Hygiejne

Talsmanden mente at bl.a. dyner og madrasser var uhygiejniske, fordi der var en del indsatte i arresthuset der ikke brugte sengetøj, og fordi dyner og madrasser ikke bliver renset/skiftet når nye indsatte kom til.

Ledelsen oplyste at der ikke bliver renset dyner og madrasser medmindre gangmanden eller personalet gør ledelsen opmærksom på at dette er tiltrængt. Når der kommer en ny indsat til en celle, udleveres der altid nyt lagen og nyt dynebetræk. Ledelsen mente ikke at der er problemer med at de indsatte ikke anvender sengelinnedet.

Jeg går ud fra at puder, dyner og madrasser bliver vasket/renset når det (konstateres at det) er tiltrængt, og at indsatte der har modtaget en dyne eller pude der trænger til vask/rensning kan få byttet til en anden hvis de anmoder herom. Hvis personalet bliver opmærksom på at en indsat ikke anvender sengelinned, går jeg endvidere ud fra at personalet foranlediger at det sker eller udskifter til et tæppe som lettere kan vaskes efter brug. Jeg foretager mig på dette grundlag ikke mere vedrørende dette forhold.

 

7.4. Tilkald

Talsmanden klagede over at der undertiden går op til 1½ time før et cellekald besvares.

Ledelsen afviste denne påstand, og oplyste at der ind imellem kan gå 10 minutter, men bestemt ikke mere.

Jeg har ikke grundlag for at foretage mig mere vedrørende dette spørgsmål.

 

7.5. Magtmisbrug

Talsmanden mente at fængselsfunktionærerne demonstrerede magt ved forskellige lejligheder, bl.a. ved badning. Især en speciel fængselsfunktionær blev betegnet som særlig magtsyg.

Ledelsen mente ikke at der skete magtmisbrug, heller ikke af den nævnte fængselsfunktionær. Ledelsen oplyste at denne fængselsfunktionær efter bedste evne forsøger at følge de regler der nu engang er for et arresthus, og at han måske derfor af nogle opfattes som magtsyg.

Jeg har efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at foretage mig mere vedrørende dette spørgsmål. Jeg må henvise de indsatte til at indgive konkrete klager til arresthusets ledelse og eventuelt direktoratet hvis de er utilfredse med personalets optræden og behandling af dem.

 

7.6. Køleskab

Den anden indsatte fremsatte ønske om et køleskab til de indsatte. Han oplyste at man havde et sådan køleskab i Arrestafdelingen i Horsens hvor han tidligere havde været indsat, og at det fungerede fint.

Ledelsen stillede sig umiddelbart tvivlende overfor hvordan et sådant fælles køleskab skulle kunne administreres. Netop fordi der er et stærkt begrænset fællesskab ser ledelsen det som en selvfølge at der vil blive tale om tyveri fra køleskabet.

Under min inspektion den 10. oktober 1997 i Arresthuset i Ringkøbing blev det oplyst at der i dette arresthus ikke er nogen problemer med administrationen af de indsattes fælles køleskab, herunder tyveri. Det er gangmanden der administrerer køleskabet.

Gennem spørgeskemaundersøgelsen er jeg orienteret om at der i over halvdelen af arresthusene er kølemulighed til rådighed for de indsatte, i de fleste tilfælde i form af fælleskøleskabe. Der er ikke i svarene angivet (men heller ikke spurgt om) problemer hermed. Spørgsmålet vil indgå i min behandling af spørgeskemaundersøgelsen, og jeg foretager mig derfor på det foreliggende grundlag ikke mere i relation til Arresthuset i Viborg.

 

7.7. Biblioteksordningen

Den anden indsatte efterlyste mere og nyere litteratur. Ganske vist kunne der bestilles titler hjem fra det lokale bibliotek, men hvis man ikke lige ved hvad man skal låne, er det svært at skrive noget på ønskelisten. Han mente at en oversigt over titler kunne være en idé.

Ledelsen oplyste at den mand der kommer med cigaretter og aviser, mm. fra købmanden fra tid til anden giver arresthuset brugte bøger til de indsatte. Det egentlige bibliotek bliver udskiftet en gang om måneden.

Jeg har i mit brev til den indsatte oplyst at jeg ikke foretager mig mere vedrørende biblioteksordningen.

Dog er jeg enig med den indsatte i at det kan være en god idé med et bogkatalog over de titler som findes på kommunebiblioteket. Jeg går ud fra at et sådant katalog findes på biblioteket. Jeg opfordrer arresthuset til at søge at fremskaffe et sådant katalog.

Jeg beder om underretning om hvad der videre sker vedrørende dette spørgsmål.

 

8. Gennemgang af rapporter

Ved starten af inspektionen bad jeg om at modtage kopi af arresthusets rapporter mv. for perioden 1. oktober 1996 til 1. oktober 1997 vedrørerende disciplinærsager, enrumsanbringelse, observationscelleanbringelse, magtanvendelse, anvendelse af håndjern, og visitation.

Jeg modtog otte forhørsrapporter, fem observationscellerapporter, én rapport om magtanvendelse, og seks rapporter om visitationer. Der var ingen rapporter om enrumsanbringelse eller anvendelse af håndjern.

Ved min gennemgang af det modtagne materiale har jeg navnlig haft opmærksomheden henledt på hvorvidt proceduren i forhold til de gældende regler er blevet fulgt. Jeg har også været opmærksom på spørgsmålet om overholdelse af reglerne om notatpligt. Gennemgangen giver mig anledning til følgende bemærkninger:

 

8.1. Disciplinærsager

8.1.1. Fire forhørsrapporter vedrørte varetægtsarrestanter og fire afsonere. Fem af sagerne endte med ikendelse af en disciplinærstraf (bøde i to tilfælde og strafcelle i tre tilfælde). I det ene af bødetilfældene blev der samtidig tillige truffet afgørelse om inddragelse af besøg for en periode og indgivet politianmeldelse for et andet forhold. I bødetilfældene skete der endvidere destruktion/konfiskation. I det ene tilfælde af strafcelle blev den indsatte samtidig pålagt at betale erstatning. Af de tre sager som ikke endte med idømmelse af disciplinærstraf blev der givet udgangskarantæne i to tilfælde og idømt erstatningspligt i det sidste tilfælde.

Reglerne om gennemførelse af disciplinærsager overfor afsonere findes i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 10. marts 1976 med senere ændringer, om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf over for indsatte og om disciplinærsagers gennemførelse. For så vidt angår varetægtsarrestanter findes reglerne i direktoratets cirkulære af 13. september 1978 med senere ændringer.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i forlængelse af disse cirkulærer udstedt en vejledning af 5. december 1995 om behandling af sager om disciplinærstraf mv. i Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Procedurereglerne i disciplinærstrafcirkulærerne mv. skal anvendes i alle disciplinærsager, uanset om sagen ender med en disciplinærstraf eller en anden foranstaltning (eller en 'frifindelse'), jf. vejledningens pkt. 11. Reglerne finder også anvendelse ved konfiskation og erstatning, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens §§ 37, stk. 1 og 38, stk. 3, varetægtsbekendtgørelsens § 14, stk. 3, og vejledningens pkt. 12.

Bestemmelserne §§ 5-10 i cirkulæret vedrørende varetægtsarrestanter er indholdsmæssigt identiske med bestemmelserne i §§ 6-11 i cirkulæret vedrørende afsonere. I det følgende er det cirkulæret vedrørende afsonere der er anvendt.

 

8.1.2. Efter cirkulærets § 6 kan den indsatte, hvis der er begrundet formodning om at denne har overtrådt bestemmelser der må antages at medføre disciplinærstraf af strafcelle, midlertidigt anbringes i forhørscelle. Anbringelsen skal være nødvendig til undersøgelsens gennemførelse. Hvis beslutningen er truffet af andre end institutionens leder, skal denne straks underrettes om anbringelsen, jf. § 6, stk. 1. Den indsatte skal snarest muligt modtage begrundelse for anbringelsen, og have lejlighed til at udtale sig, jf. § 6, stk. 2. Tiden tilbragt i forhørscelle skal fradrages i udståelsen af strafcelle, jf. § 6, stk. 3. Det følger endvidere af vejledningens pkt. 9, sidste pind, at der i forhørsnotatet skal gøres notat om en eventuel forudgående forhørscelleanbringelse mv.

Det fremgår ikke af forhørsrapporterne at der har været anvendt forhørscelle i nogen af tilfældene. I et tilfælde - forhør af 3. april 1997 - er det i den til grund for forhøret liggende rapport anført at den indsatte blev hensat i forhørscelle (den 2. april 1997 kl. 15.00), men i udskriften af forhørsnotatet er det anført at denne anbringelse var en enrumsanbringelse efter enrumscirkulærets § 2, stk. 3. Denne bestemmelse er indholdsmæssigt identisk med reglen om anbringelse i forhørscelle for så vidt som den - i tilfælde hvor der er begrundet formodning om at der vil ske enrumsanbringelse - giver mulighed for foreløbig enrumsanbringelse mens sagens omstændigheder søges klarlagt. Derimod er der ikke - som i tilfælde af forhørscelleanbringelse - pligt til at underrette institutionens leder hvis beslutningen om foreløbig enrumsanbringelse er truffet af andre end denne.

Personalet har således ved anbringelsen været af den opfattelse at der var tale om en forhørscelleanbringelse, mens forhørslederen (arrestforvareren) har anset det som en foreløbig enrumsanbringelse. Forhøret resulterede ikke i enrumsanbringelse, men idømmelse af en bøde (for et forhold) og politianmeldelse (for et andet forhold).

Jeg beder arresthuset om at oplyse hvorfor anbringelsen er ændret fra en forhørscelleanbringelse til en foreløbig enrumsanbringelse. Jeg henviser i øvrigt til mine bemærkninger nedenfor under pkt. 8.2.

I en sag - forhør af 23. juni 1997 - blev en indsat der havde gravet et hul i muren i sin celle hensat i en anden celle, og den strafcelleanbringelse som han senere samme dag blev idømt blev regnet fra dette tidspunkt. Jeg går imidlertid ud fra at denne anbringelse ikke er anset for en forhørscelleanbringelse idet anbringelsen ikke skete for at afklare sagens nærmere omstændigheder - den indsatte blev så vidt ses på det nærmeste grebet i at grave - men fordi den indsatte ikke kunne forblive på sin celle på grund af hullet i muren.

I et tredie tilfælde der vedrører en indsat der var undveget (rapport af 4. august 1997) blev en strafcelleanbringelse regnet tilbage fra det tidspunkt dagen før forhøret hvor politiet bragte ham tilbage til arresthuset.

Jeg beder arresthuset om nærmere oplysninger om baggrunden for at strafcelleanbringelsen blev regnet fra dette tidspunkt. Jeg beder i den forbindelse om oplysning om hvorvidt den indsatte fra tilbagekomsten og indtil forhøret var undergivet indskrænkninger, f.eks. udelukkelse fra fællesskab.

 

8.1.3. Disciplinærsager skal behandles så hurtigt som muligt, jf. disciplinærstrafcirkulærets § 7, stk. 2. De fleste af forhørene er afholdt samme dag, eller 1-2 dage efter indberetningen. I et tilfælde er der gået 8 dage (forhør af 6. november 1996).

Jeg har tidligere udtalt at afholdelse af forhør ni dage efter indberetning ikke er i overensstemmelse med cirkulærets § 7, stk. 2, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Jeg henviser til Folketingets Ombudsmands beretning for året 1995, s. 608.

Efter min opfattelse er otte dage heller ikke i overensstemmelse med § 7, stk. 2 ('så hurtigt som muligt') medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

I sagen med forhørsudskrift af 6. november 1996 fremgår det ikke af oplysningerne eller omstændighederne hvorfor forhør i denne sag først fandt sted den 6. november 1996.

Jeg beder arresthuset om en udtalelse om dette forhold.

 

8.1.4. § 9 i disciplinærstrafcirkulæret har følgende indhold:

'I disciplinærsager i øvrigt gøres den indsatte bekendt med, hvad der er indberettet, og orienteres i hovedtræk om, hvad der måtte være fremkommet under eventuelle afhøringer i sagen.

Stk. 2. Afgørelsen træffes under den indsattes tilstedeværelse, efter at han har haft lejlighed til at udtale sig.

Stk. 3. Alle afhøringer skal overværes af en af institutionens funktionærer.

Stk. 4. Om disciplinærsagens gennemførelse gøres notat i en særlig protokol. Notatet skal indeholde en gengivelse af det indberettede og de afgivne forklaringer, der skal protokolleres, medens vedkommende er tilstede. Protokollatet søges affattet således, at det kan godkendes af den pågældende. Notatet skal endvidere indeholde oplysning om, hvilke bestemmelser der anses overtrådt, på hvilket grundlag dette anses for bevist og oplysning om afgørelsen.'

 

8.1.5. Der er sket partshøring i alle sagerne i overensstemmelse med cirkulærets § 9, stk. 1 og 2 og forvaltningslovens § 19.

 

8.1.6. Der har været et vidne til stede i alle tilfælde.

Det skal - med angivelse af titel og navn - af forhørsprotokollen fremgå hvem der har fungeret som vidne efter disciplinærcirkulærets § 9, stk. 3, jf. vejledningens pkt. 10.

I tre tilfælde (forhør af 13. december 1996 og to forhør af 4. august 1997) fremgår titlen på vidnet ikke af forhørsprotokollen, og der er således ikke forholdt i overenstemmelse med vejledningen på dette punkt.

Jeg finder dette beklageligt.

 

Vidnets godkendelse af protokollens indhold skal fremgå af protokollen, eventuelt ved vidnets underskrift.

Forhørsnotatet er i alle tilfælde godkendt af vidnet i form af dennes underskrift.

I et enkelt tilfælde (forhør af 13. december 1996) fremgår det ikke hvem der var henholdsvis forhørsleder og vidne i sagen, men jeg går ud fra at det var arrestforvareren der var forhørsleder.

Den funktionær der har foretaget indberetningen eller andre der har været involveret i forholdet må ifølge vejledningens pkt. 8 ikke fungere som vidne i sagen. Er der ikke andre personalemedlemmer til stede, bør forhøret udsættes, medmindre den indsatte ønsker forhøret gennemført, eller særlige omstændigheder taler imod en udsættelse af forhøret.

I to sager (forhør af 6. november 1996 og af 3. april 1997) fremgår det af rapporterne at vidnet havde været involveret i det forhold der gav anledning til indberetningen. Der er ikke i forhørsnotaterne oplysninger om at de pågældende indsatte ønskede at gennemføre forhøret, eller at der var særlige omstændigheder.

Jeg beder derfor arresthuset om en udtalelse om hvorfor de pågældende blev anvendt som forhørsvidner.

 

8.1.7. Der er i alle sager gjort notat om disciplinærsagens gennemførelse, jf. cirkulærets § 9, stk. 4.

 

8.1.7.1. Nærmere regler om den protokol der skal anvendes efter denne bestemmelse findes i disciplinærstrafvejledningens pkt. 10. Heraf fremgår at kravet om en 'særlig protokol' kan opfyldes ved at anvende et ringbind, under forudsætning af at der sker fortløbende sidenummering. Hvis en side ikke er helt udfyldt, bør det ifølge vejledningen markeres med en lodret streg fra sidste sætning og siden ud.

Forhørene fra 1996 er skrevet på arresthusets brevpapir, fra 1997 er der tale om udskrifter af forhørsprotokollen. Jeg går ud fra at protokollen er et ringbind.

Der er ikke foretaget en fortløbende paginering, og der er derfor på dette punkt ikke forholdt i overensstemmelse med vejledningen.

Dette må jeg finde beklageligt.

I fem tilfælde er en side ikke helt udfyldt, men kun i to af disse tilfælde er der en lodret streg.

Idet jeg går ud fra at arresthuset fremover vil være mere opmærksom på at foretage denne markering ved ikke helt udfyldte sider, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold.

Det skal endvidere fremgå af protokollen om den indsatte har godkendt gengivelsen af sin forklaring.

I tre sager - forhørsnotat af 6. november 1996, 3. april 1997 og 11. september 1997 - fremgår det ikke af protokollen om den indsatte har godkendt sin forklaring.

Jeg finder dette beklageligt.

Derudover skal det, med angivelse af titel og navn, fremgå hvem der har indberettet sagen (og hvem der har fungeret som vidne, jf. ovenfor). Protokollen skal underskrives af forhørslederen. Disse regler er overholdt i samtlige tilfælde.

 

8.1.7.2. Ifølge vejledningens pkt. 9 skal notatet indeholde 'en begrundelse, der opfylder kravene i forvaltningslovens § 24', dvs. de krav der gælder for indholdet af begrundelser for skriftlige afgørelser.

Notatet (begrundelsen) skal for det første indeholde oplysninger om de faktiske omstændigheder der er tillagt betydning for afgørelsen, herunder en gengivelse af det indberettede og de afgivne forklaringer, jf. pkt. 9, 1. pind.

I én sag - forhør af 6. november 1996 - er der ikke nogen gengivelse i forhørsrapporten af det indberettede, men der er tale om et enkeltstående tilfælde.

I flere tilfælde er rapporten gengivet i resumé, men samtidig med anførselstegn, så det fremstår som citat. Der er dog kun anførselstegn i begyndelsen. Rapporterne er ikke gengivet citeret) ordret fra de tilgrundliggende rapporter, men indholdet er det samme, så jeg går ud fra at det er tænkt som resumé og ikke citat.

Hvis arresthuset ikke ønsker at citere, men blot gengive (resumere) rapporten, bør arresthuset undlade at anvende anførselstegn, så det ikke fremstår som citat. Hvis arresthuset ønsker at citere, må rapporterne gengives ordret, og med markering både af hvornår citatet begynder og slutter.

Alle sager indeholder en gengivelse af den indsattes forklaring.

For det andet skal det fremgå af notatet hvad der er anset for bevist og ikke bevist, og hvad der i bevisbedømmelsen er lagt vægt på, jf. vejledningens pkt. 9, 2. og 3. pind.

Dette krav er stort set overholdt i alle sagerne. I de fleste af sagerne har indsatte erkendt forholdet, og der er i rapporten henvist hertil.

I seks af sagerne er det i forbindelse med gengivelsen af det indberettede angivet at den indsatte derved 'overtræder ...'

Denne formulering får det til at fremstå som om afgørelsen er truffet inden selve forhøret, dvs. før sagen er tilstrækkeligt oplyst. Der må ikke træffes afgørelse før en sag er tilstrækkeligt oplyst, jf. bl.a. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 35, stk. 1, varetægtsbekendtgørelsens § 37, stk. 1, og disciplinærstrafvejledningens pkt. 2.

Jeg finder den anvendte formulering uheldig. Da jeg går ud fra at arresthuset fremover vil undlade at anvende denne formulering, foretager jeg mig ikke mere i den anledning.

For det tredie skal notatet indeholde oplysninger om hvilke bestemmelser, der anses for overtrådt - med angivelse af loven, bekendtgørelsen eller cirkulæret - samt ved præcis angivelse af §, stk., litra eller nr. etc., jf. vejledningens pkt. 9, pind 4. Det er i den forbindelse anført at det i sager vedrørende indtagelse af euforiserende stoffer vil være tilstrækkeligt at henvise til lov om euforiserende stoffer uden at henvise til bilaget til bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, idet det ikke i alle tilfælde er muligt at fastslå arten af indtagne stoffer.

Det er i flere forhør anført at der er tale om en overtrædelse af Justitsministeriets 'cirkulære' - af 21. juni 1973 om fuldbyrdelse af frihedsstraf eller af '12. september 1978, bekendtgørelse om ophold i varetægtsfængsel'.

Der er tale om bekendtgørelser i begge tilfælde, hvilket det også fremgår senere af forhørsnotaterne at arresthuset er bekendt med.

I nogle forhørsudskrifter er der henvist til overtrædelse af fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2, eller varetægtsbekendtgørelsens § 18, stk. 2. Disse bestemmelser angiver at de indsatte er 'undergivet straffelovgivningens regler og skal overholde de bestemmelser, som omfattes heraf'.

Efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 33, pind 1, og varetægtsbekendtgørelsens § 35, pind 1, kan der idømmes disciplinærstraf for overtrædelse af (bl.a.) disse bestemmelser; efter min opfattelse er en henvisning hertil uden nærmere angivelse af hvilken straffebestemmelse som anses for overtrådt i det konkrete tilfælde, ikke en tilstrækkelig angivelse af den overtrådte bestemmelse, og dermed ikke i overensstemmelse med vejledningens pkt. 9, pind 4.

I den ene af disse sager er der tillige henvist til 'straffeloven'.

Denne henvisning er heller ikke en præcis angivelse af den overtrådte bestemmelse.

 

I et andet tilfælde er der tillige henvist til § 10, stk. 3, pkt. 2 og 3, og til § 10, stk. 4, pkt. 3, i udgangscirkulæret (af 18. marts 1986). Der er således ikke tale om at den indsatte havde overtrådt 'straffelovgivningens regler', og henvisningen til fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2, er derfor forkert. Den rette henvisning er bekendtgørelsens § 24, jf. de nævnte bestemmelser i cirkulæret.

I et tilfælde (det ene forhør af 4. august 1997) er det angivet at den indsatte havde overtrådt varetægtsbekendtgørelsens § 18, stk. 3. Efter denne bestemmelse skal de indsatte overholdede bestemmelser som institutionens leder har fastsat af ordens- og sikkerhedshensyn. Da bestemmelsen ikke indeholder et selvstændigt gerningsindhold, men henviser til andre regler, kan der ikke idømmes disciplinærstraf eller andre sanktioner for overtrædelse af denne bestemmelse, men (kun) for overtrædelse af de bestemmelser som der henvises til i denne bestemmelse, jf. også varetægtsbekendtgørelsens § 35, pind 2.

I den anden forhørssag fra den 4. august 1997 er der henvist til varetægtsbekendtgørelsens § 18 uden angivelse af stykke eller andet. Denne angivelse er ikke en præcis angivelse som krævet efter vejledningens pkt. 9, pind 4.

Det samme gør sig gældende i sagen med forhør af 13. december 1996 hvor der er henvist til varetægtsbekendtgørelsen uden angivelse af nogen bestemmelse i denne bekendtgørelse.

Jeg går ud fra at arresthuset fremover præcist vil angive den bestemmelse (i straffelovgivningen eller i øvrigt) som anses for overtrådt i det konkrete tilfælde, jf. vejledningens pkt. 9, pind 4. Jeg foretager mig herefter ikke mere i den anledning.

Notatet skal endelig for det fjerde indeholde en præcis angivelse af hjemlen for den reaktion (straf), som disciplinærsagen resulterer i (lov, bekendtgørelse, cirkulære, §, stk. litra eller nr. etc.), jf. vejledningens pkt. 9, pind 5.

I et tilfælde (forhør af 13. december 1996) er der henvist til 'bekendtgørelse af 13. September 1978 om anvendelse af disciplinærstraf'. Der er tale om et cirkulære og ikke en bekendtgørelse, men henvisningen er i øvrigt ikke tilstrækkelig præcis til at angive hjemlen for reaktionen.

I to tilfælde af udgangskarantæne er der henvist til udgangscirkulærets § 4. Denne bestemmelse angiver retningslinier for fastsættelse af udgang, men ikke hjemmel til tilbagekaldelse (karantæne). Der skulle have været henvist til § 12, der forudsætningsvis indeholder hjemmel til tilbagekaldelse af udgang.

Ud over at henlede arresthusets opmærksomhed på ovennævnte (enkeltstående) forhold foretager jeg mig ikke mere i den anledning. Jeg går ud fra at arresthuset også på dette punkt fremover vil foretage en præcis angivelse af retsgrundlaget.

Bortset fra den ene ovennævnte sag er der i ingen af sagerne henvist til disciplinærstrafcirkulæret. Jeg kan oplyse at jeg i min rapport vedrørende min inspektion af Arresthuset i Herning har bedt direktoratet om en udtalelse om hvorvidt notatpligten efter vejledningens pkt. 9 også omfatter angivelse af reglerne i cirkulæret, herunder reglerne om udmålingen af disciplinærstraffen i cirkulærets §§ 2 og 3.

 

8.1.8. Af vejledningens pkt. 4 fremgår det at der ved et forhørs begyndelse skal vejledes om fem nærmere opregnede rettigheder. Det drejer sig om retten til at lade sig bistå af andre, retten til aktindsigt i sagsakterne, retten til at udtale sig inden der træffes afgørelse, retten til ikke at godkende forhørslederens referat af sin forklaring og retten til at få udleveret kopi af notatet om disciplinærsagen. Det skal fremgå af notatet i forhørsprotokollen hvad den indsatte er vejledt om, jf. vejledningens pkt. 9, pind 7.

Kun i én af sagerne (forhør af 13. december 1996) fremgår det af protokollen at den indsatte er blevet vejledt om alle fem rettigheder. I en anden sag (forhør af 6. november 1996) er det angivet at den indsatte 'meget grundigt (er) gjort bekendt med sine rettigheder'. I de seks resterende sager fremgår det kun at den indsatte er vejledt om retten, men ikke pligten til at udtale sig, retten til bisidder og retten til aktindsigt. I fire af disse sager er det angivet at den indsatte ønskede eller har fået (tilbudt) kopi af forhørsnotatet, så jeg går ud fra at der også er vejledt om denne ret. I to af disse sager (forhør af 3. april og 23. juni 1997) kan det synes som om angivelsen af vejledningen om retten til 'aktindsigt' alene dækker retten til udlevering af en kopi af forhørsnotatet, men jeg går ud fra at der er vejledt både om denne ret og retten til aktindsigt i de til grund for forhøret liggende sagsakter.

Jeg finder det beklageligt at der i seks sager (tilsyneladende) ikke er vejledt om alle fem punkter i vejledningens pkt. 4.

Efter min opfattelse må henvisningen i vejledningens pkt. 9, pind 7, til vejledningens pkt. 4 og anvendelse af ordet 'hvad' betyde at det af notatet udtrykkeligt skal fremgå hvilke rettigheder der er vejledt om, således at det er muligt at efterprøve om vejledningen har omfattet alle de rettigheder der er angivet i pkt. 4. Jeg mener derfor ikke at det er tilstrækkeligt til opfyldelse af notatpligten i pkt. 9, pind 7, blot at angive af at den indsatte er vejledt om (alle) sine 'rettigheder'. Det må endvidere udtrykkeligt fremgå at der er vejledt om både retten til aktindsigt i de til grund for forhøret liggende akter og til at få udskrift af forhørsnotatet, dvs. at en henvisning til at der er vejledt om retten til 'aktindsigt' ikke kan dække begge dele.

Jeg er bekendt med at nogle institutioner før eller ved et forhørs begyndelse udleverer en skriftlig vejledning til den indsatte, og at direktoratet i forbindelse med sine inspektioner anbefaler denne fremgangsmåde. Arresthuset vil ved henvendelse til direktoratet kunne få udleveret et eksemplar af en sådan vejledning.

Der er i alle sager givet vejledning om klageadgangen til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 28, stk. 2, varetægtsbekendtgørelsens § 29, stk. 2, og vejledningens pkt. 13.

 

8.1.9. Efter vejledningens pkt. 11, sidste afsnit, skal den indsatte orienteres om en eventuel politianmeldelse af det indberettede. Om denne orientering skal der gøres notat i journalen eller i forhørsprotokollen.

Der er sket politianmeldelse i et enkelt tilfælde (forhør af 3. april 1997) og det er udtrykkeligt angivet i forhørsnotatet at den indsatte er orienteret om denne anmeldelse.

Der foreligger herudover en visitationsrapport af 3. september 1997 med oplysning om at der er sket politianmeldelse efter fund af en klump hash på den indsatte (en varetægtsarrestant) i forbindelse med visitation af denne ved indsættelse i arresthuset.

Denne sag gav ikke anledning til rejsning af en disciplinærsag i arresthuset, men efter min opfattelse bør der også i sådanne tilfælde gælde en tilsvarende regel om at den indsatte skal orienteres om en politianmeldelse, og at der skal gøres notat om denne orientering.

Der er ikke i visitationsrapporten gjort notat om at den indsatte er orienteret om politianmeldelsen, og jeg har ikke modtaget den indsattes journal.

Jeg beder arresthuset om at oplyse om den indsatte blev orienteret om politianmeldelsen, og om der i givet fald er gjort notat herom.

 

8.1.10. I sagen med forhør af 3. april 1997 er der sket konfiskation. I en anden sag (forhør af 6. november 1996) er der sket destruktion. I den under pkt. 8.1.9. nævnte visitationssag blev hashen inddraget og - formoder jeg - overgivet til politiet i forbindelse med anmeldelsen. Førstnævnte sag vedrører en afsoner, de to andre varetægtsarrestanter.

Reglerne om konfiskation over for afsonere findes i straffelovens § 47, stk. 3. Herefter kan der ske konfiskation af genstande som er ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket i anstalten, medmindre genstandene tilhører nogen som ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold. Procedurereglerne for behandling af disciplinærsager finder som nævnt under pkt. 8.1.1. ovenfor også anvendelse i forbindelse med konfiskation, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 37 og disciplinærstrafvejledningens pkt. 12, 4. afsnit.

For varetægtsarrestanter findes reglerne om konfiskation i retsplejelovens § 931, stk. 5, jf. bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993 om udenretlig vedtagelse af konfiskation. Det følger heraf at der kan ske konfiskation af nærmere angivne genstande, herunder euforiserende stoffer og genstande der benyttes eller er bestemt til at benyttes ved indtagelse af sådanne stoffer, hvis den pågældende administrativt vedtager det. Hvis vedkommende ikke vil vedtage konfiskation, må genstandene overdrages til politiet med henblik på eventuel beslaglæggelse, jf. vejledningens pkt. 12. Effekter der ikke er omfattet af bekendtgørelsen, men som det ikke er tilladt at have i institutionen, er der ikke hjemmel til at konfiskere, men de kan henlægges på depot til løsladelsen.

Ved konfiskation af euforiserende midler gælder endvidere de særlige regler i cirkulære af 18. marts 1994 med senere ændringer, om fremgangsmåden med hensyn til konfiskation af euforiserende midler, der findes i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse.

Der er ikke i sagen vedrørende afsoneren henvist til straffelovens § 47, stk. 3.

Dette finder jeg beklageligt.

 

Retsgrundlaget for destruktionen (af vandpibe mv.) i det andet tilfælde fremgår heller ikke af protokollen i denne sag, men det fremgår at den indsatte samtykkede heri.

I visitationssagen formoder jeg som nævnt at hashen er overgivet til politiet i forbindelse med anmeldelsen, jf. pkt. 5a i cirkulæret af 18 marts 1994 om fremgangsmåden med hensyn til konfiskation af euforiserende stoffer. Det fremgår ikke om arresthuset har søgt at indhente og i givet fald fået samtykke fra den indsatte til inddragelse (konfiskation) af hashen.

Jeg anmoder arresthuset om at oplyse hvilken procedure arresthuset følger i relation til ovennævnte regler i retsplejelovens § 931, stk. 5, og bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993 om udenretlig vedtagelse af konfiskation.

 

8.1.11. Erstatningspligt kan pålægges indsatte for skadeforvoldelse som den indsatte efter almindelige erstatningsregler er ansvarlig for, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 38 og varetægtsbekendtgørelsens § 14. Pligten kan pålægges samtidig med en disciplinærstraf, jf. vejledningens pkt. 12. Reglerne om sagsbehandling for disciplinærsager finder som nævnt under pkt. 8.1.1. tilsvarende anvendelse. Varetægtsarrestanter skal i forbindelse med indeholdelse af beløbet i arbejdspenge eller løsladelsesbeløb vejledes om deres ret til domstolsprøvelse, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 14, stk. 4.

Der er pålagt erstatningspligt i to tilfælde (forhør af 23. juni 1997 og 4. august 1997) over for henholdsvis en afsoner og en varetægtsarrestant. Det fremgår ikke af sidstnævnte sag om der er sket indeholdelse og om den indsatte i givet fald i den forbindelse er vejledt om sin ret til domstolsprøvelse.

Jeg beder arresthuset om at oplyse dette forhold.

 

8.2. Enrumsanbringelse

Der var som nævnt ingen rapporter om enrumsanbringelse, men ifølge en af forhørsrapporterne skete der foreløbig enrumsanbringelse i et enkelt tilfælde (rapport af 3. april 1997), jf. enrumscirkulærets § 2, stk. 3 (cikulære af 14. september 1978 med senere ændringer, om adgangen til at anbringe indsatte i enerum).

Efter denne bestemmelse kan der som også nævnt under pkt. 8.1.2. ske foreløbig enrumsanbringelse i tilfælde hvor der er begrundet formodning om at der vil ske enrumsanbringelse, mens sagens omstændigheder søges klarlagt.

Den indsatte skal snarest muligt orienteres om begrundelsen for den foreløbige enrumsanbringelse og have lejlighed til at udtale sig, jf. enrumscirkulærets § 2, stk. 4.

Det fremgår ikke af de foreliggende oplysninger om der er forholdt i overensstemmelse med denne bestemmelse.

Jeg beder arresthuset om nærmere oplysninger herom og at vedlægge eventuelle notater herom.

 

8.3. Observationscelleanbringelse

De fem tilfælde af observationscelleanbringelse har fundet sted over for fire afsonere (heraf to hæfteafsonere) og en varetægtsarrestant.

Anbringelse i observationscelle er reguleret i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 27. maj 1994 om anvendelse af observationscelle, sikringscelle, fiksering mv. i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse. Cirkulæret er udstedt efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2, men finder også anvendelse over for varetægtsarrestanter, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 40.

Betingelserne for at der kan ske anbringelse i observationscelle er angivet i cirkulærets § 1. Efter bestemmelsen kan anbringelse kun finde sted hvis det skønnes påkrævet for at hindre hærværk (§ 1, nr. 1), hvis afgørende hensyn til opretholdelse af ro og sikkerhed i institutionen kræver det (§ 1, nr. 2), eller hvis der skønnes at være behov for særlig observation (§ 1, nr. 3).

I et tilfælde er der sket anbringelse i observationscelle for at hindre hærværk, i et tilfælde for at opretholde ro og sikkerhed i arresthuset, og i tre tilfælde fordi der skønnedes at være behov for særlig observation. I to tilfælde er det i rapporten noteret at der samtidig med anbringelsen er anvendt magt (i det ene tilfælde i form af tag i overarmen, i det andet tilfælde den 'nødvendige magt for at få indsatte belagt med håndjern'). I det ene tilfælde er der tillige udfærdiget magtanvendelsesrapport.

I fire af tilfældene er der i observationscellerapporten angivet en nærmere begrundelse for anbringelsen, primært i form af en redegørelse for hændelsesforløbet. I det sidste tilfælde er der henvist til andre rapporter, hvoraf den ene er udfærdiget efterfølgende.

Kompetencen til at beslutte anbringelse i observationscelle ligger hos arrestforvareren eller den han bemyndiger hertil, jf. cirkulærets § 2.

I et tilfælde er det i rapporten angivet at beslutningen om observationscelleanbringelse blev truffet af arrestforvareren. I de fire øvrige tilfælde er det i rapporterne angivet at beslutning blev truffet af (forskellige) fængselsfunktionærer/fængselsoverbetjente. Jeg må således forstå at kompetencen til at træffe beslutning om observationscelle er delegeret ikke kun til overvagtmesteren, men også til det øvrige opsynspersonale. I alle tilfælde er der efterfølgende sket underretning af den vagthavende, i det ene tilfældeer det dog angivet at der er 'forsøgt' kontakt til overvagtmester og arrestforvarer. Det er i alle tilfælde på nær et angivet hvem der var vagthavende.

Jeg beder arresthuset om at oplyse om der internt er fastsat retningslinier for overvagtmesterens og det øvrige personales beslutninger om anbringelse i observationscelle. I benægtende fald beder jeg arresthuset om at overveje det og om underretning om resultatet af disse overvejelser.

 

Efter cirkulærets § 4 skal der tilkaldes læge hvis der er konkret mistanke om sygdom, eller hvis den indsatte selv begærer det.

I tre tilfælde er der foretaget lægetilsyn fordi personalet skønnede det nødvendigt.

Ved anbringelse i observationscelle skal den indsatte jævnligt tilses af personalet, jf. cirkulærets § 6. I forbindelse med tilsynet skal der på et særligt observationsskema (forskelligt fra rapportblanketten) foretages notat om tidspunktet for tilsynet og om indsattes tilstand, herunder eventuelle bemærkninger om behovet for at opretholde foranstaltningen. Der er forholdt i overensstemmelse hermed i alle sagerne. I det ene tilfælde sad en af de ansatte hos den indsatte under hele anbringelsen.

Beslutning om ophør af anbringelse i observationscelle træffes efter cirkulærets § 19, stk. 2, af arrestforvareren eller den han bemyndiger hertil.

I to tilfælde er beslutningen truffet af overvagtmesteren, i de andre tilfælde af andet personale. Kompetencen til at beslutte ophør er således så vidt ses delegeret også til andre end overvagtmesteren.

I alle tilfælde er rapporterne efterfølgende gennemset af arrestforvareren.

Jeg anmoder arresthuset om at oplyse om eventuelle interne retningslinier for fængselsfunktionærernes beslutning om ophævelse af observationscelleanbringelse.

Varigheden af anbringelserne må efter cirkulærets § 19, stk. 1, ikke udstrækkes længere end det skønnes absolut påkrævet.

I de fire tilfælde har anbringelserne varet mellem en time og knap to en halv time. I det sidste tilfælde varede anbringelsen seks en halv time.

 

8.4. Magtanvendelse

Den ene rapport om magtanvendelse er af 22. juli 1997 og vedrører magtanvendelse over for en hæfteafsoner for at flytte ham til observationscellen. Der er udfærdiget rapport om observationscelleanbringelsen, jf. pkt. 8.3. ovenfor.

Når der er udfærdiget rapport om anbringelse i observationscelle i den pågældede institution skal der ikke tillige udfærdiges magtanvendelsesrapport, medmindre der har været benyttet stav, jf. § 5 i magtanvendelsescirkulæret (cirkulære af 15. april 1988 med senere ændringer, om magtanvendelse over for indsatte).

Magtanvendelsen i det foreliggende tilfælde bestod af håndkraft (ifølge observationscellerapporten tag i overarmen).

Jeg går derfor ud fra at der ikke skulle have været udfærdiget magtanvendelsesrapport, og jeg foretager mig derfor ikke mere vedrørende denne anvendelse.

 

8.5. Visitationer

Tre af de ovenfor under pkt. 8.1. nævnte disciplinærsager skete på grundlag af forudgående visitationer. Det drejer sig om forhør af 6. november 1996, 3. april 1997 og 4. august 1997. I det ene tilfælde (forhøret af 3. april 1997) er der angivet en konkret anledning hertil, i det andet tilfælde (forhøret af 4. august 1997) var der tale om en rutinemæssig visitation, mens anledningen ikke fremgår i det sidste tilfælde. I en anden af disciplinærsagerne (forhør af 23. juni 1997) blev den indsatte visiteret i forbindelse med opdagelsen af det disciplinære forhold (forsøg på undvigelse). Herudover har jeg modtaget to særskilte rapporter om visitationer. Det ene tilfælde fandt sted den 3. september 1997 og skete i forbindelse med indsættelse, det andet tilfælde fandt sted den 16. august 1997 og skete på konkret foranledning (den indsatte havde oplyst at han havde mistet nogle penge og breve).

Der blev foretaget visitation af den indsattes person i fire af de ovennævnte tilfælde (forhørsrapporter af 3. april 1997, 23. juni 1997, 4. august 1997 og rapport af 3. september 1997). I to af tilfældende (forhør af 3. april 1997 og 4. august 1997) var der tillige tale om cellevisitation. De resterende tilfælde var kun cellevisitation.

Reglerne om visitation af de indsatte og deres opholdsrum findes i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 15. december 1980 med senere ændringer der finder anvendelse både over for afsonere og varetægtsarrestanter. Betingelserne for at visitere er angivet i henholdsvis § 1 for så vidt angår den indsattes person, og § 4 for så vidt angår den indsattes celle.

Ved visitation af den indsattes person er der bl.a. en regel om at den indsatte inden visitationen gennemføres, har ret til at få oplyst grunden til visitationen, medmindre særlige omstændigheder taler derimod, jf. § 1, stk. 6. Der skal endvidere 'så vidt muligt' være et vidne til stede, jf. § 2, stk. 1, og visitationen skal foretages og bevidnes af personale af samme køn som den indsatte, jf. § 2, stk. 2.

Den rapport der ligger til grund for forhør af 4. august 1997 er underskrevet af både en kvindelig og en mandlig funktionær.

Jeg beder arresthuset om en udtalelse om dette forhold.

 

For så vidt angår visitationen den 3. september 1997 fremgår det ikke at der har været et vidne til stede, og i givet fald af samme køn som den indsatte.

Jeg beder arresthuset om at oplyse dette. Hvis der ikke har været et vidne til stede, eller hvis vidnet ikke har haft samme køn som den indsatte, beder jeg arresthuset om at oplyse årsagen hertil.

Ved rutinemæssig visitation af en indsats celle er der en regel om at den indsatte hvis han eller hun anmoder derom, skal gøres bekendt med grunden til at der har været foretaget visitation, jf. § 4, stk. 4. For at indsatte der har været fraværende mens deres celler er blevet visiteret, har mulighed for at gøre denne ret gældende, må de gøres bekendt med at der har fundet en visitation sted. Ombudsmanden har derfor i forbindelse med inspektionen af Statsfængslet i Ringe udtalt at der i denne bestemmelse må ligge et krav om at de indsatte altid orienteres når deres celle har været visiteret (mens de har været fraværende fra cellerne), jf. Folketingets Ombudsmands Beretning for året 1995, s. 597.

Jeg er opmærksom på at indsatte i arresthusene - i modsætning til indsatte i fængslerne - opholder sig det meste af tiden på cellerne. Jeg går derfor også ud fra at der ikke så ofte sker cellevisitation uden at de indsatte er bekendt med at det sker.

I cirkulærets § 6, stk. 1, er der regler om udarbejdelse af fortegnelse og udlevering af kopi heraf til den indsatte i de tilfælde hvor der tages genstande i bevaring i forbindelse med en visitation. Er der tale om den pågældendes egne effekter, skal vedkommende tillige gøres bekendt med grunden hertil. Efter bestemmelsens stk. 2, kan effekter der tilhører institutionen umiddelbart inddrages. Efter stk. 3, bestemmer institutionens leder i hvilket omfang der skal ske skriftlig indberetning om gennemførelse af visitation.

Der er ikke udover i ovennævnte tilfælde foreskrevet notatpligt med hensyn til visitationer, men efter min opfattelse må der udfærdiges de nødvendige notater så det er muligt at efterprøve om reglerne i cirkulæret har været overholdt.

 

9. Opfølgning

Jeg beder om at arresthuset sender de udtalelser som jeg har bedt om gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

 

10. Underretning

Denne rapport sendes til Arresthuset i Viborg og Direktoratet for Kriminalforsorgen, og til Folketingets Retsudvalg og de indsatte i arresthuset."