Inspektion af Arresthuset i
Åbenrå
Den 29. november 2001 afgav
inspektionschefen på
ombudsmandens vegne følgende
rapport til Arresthuset i
Åbenrå og Direktoratet for
Kriminalforsorgen:
” 1. Indledning
Som et led i
inspektionsvirksomheden
foretog jeg og tre af
embedets øvrige medarbejdere
den 7. februar 2001
inspektion af Arresthuset i
Åbenrå. Til stede under
inspektionen var
Politimesteren i Åbenrå,
arrestforvareren,
overvagtmesteren og en af
fængselsfunktionærerne. I
forbindelse med inspektionen
modtog jeg rapportmateriale
til gennemgang, jf. pkt. 8.
nedenfor.
Inspektionen den 7. februar
2001 omfattede samtaler med
arresthusets ledelse og
medarbejderrepræsentant, jf.
ovenfor, og en rundgang i
arresthuset. I tilslutning
hertil udarbejdede jeg
- et referat
af samtalerne med ledelsen
og de ansattes repræsentant
og
- et notat om iagttagelser
under rundgangen i
arresthuset (de fysiske
rammer mv.).
Med brev af 7. marts 2001
sendte jeg det nævnte
materiale til arresthuset og
politimesteren idet jeg bad
om at modtage eventuelle
bemærkninger eller
tilføjelser inden en måned.
Jeg modtog herefter et brev
af 27. marts 2001 med
arresthusets bemærkninger
som er indarbejdet i
rapporten. Politimesteren
har i brev af 3. april 2001
oplyst at han ikke har
bemærkninger til materialet.
Denne rapport har i en
foreløbig udgave været sendt
til Arresthuset i Åbenrå,
Politimesteren i Gråsten og
Direktoratet for
Kriminalforsorgen for at
myndighederne kunne få
lejlighed til at fremkomme
med de eventuelle
bemærkninger om faktiske
forhold som rapporten måtte
give anledning til.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen har med
brev af 15. november 2001
fremsendt en enkelt
bemærkning som er
indarbejdet i denne rapport.
Jeg har ikke modtaget
bemærkninger fra arresthuset
og politimesteren.
2. Bygningsmæssige
forhold mv.
2.1. Bygning og
gangarealer
Arresthuset er placeret i
udkanten af Åbenrås centrum,
bag den gamle politistation.
Arresthuset ligger tæt ved
havnen, vinkelret på
Haderslevvej der mod nord
fører trafikken ud af byen.
Arresthuset, der har tre
etager (foruden en høj
kælder), ligger på
Haderslevvejs vestlige side.
Arresthusets cellefløj er en
smal, høj murstensbygning
fra 1905, bygget i røde sten
og med mørkegråt tegltag.
Vinkelret på cellefløjen og
parallelt med Haderslevvej
ligger en sidebygning til
sekundære arrestformål og
til brug for
arrestforvareren og
personalet. Denne del af
arresthuset var tidligere
arrestforvarerens bolig.
Sidebygningen har forskudte
etager i forhold til
cellefløjen. Cellefløjens
nordside er ikke forsynet
med lysåbninger, men er
udsmykket med høje, lyse
fyldninger. Denne udsmykning
og cellefløjens højde
medfører at arresthuset ses
tydeligt fra bakkerne nord
for byen. Arresthuset er
moderniseret/ombygget flere
gange, senest i 1997. I 1997
blev eksempelvis samtlige
vinduer i arresthuset
udskiftet. Vest for
cellefløjens gavl er der
opstillet en barak med 10
pladser – asylafdelingen.
Mellem arresthusets
cellefløj og asylafdelingen
er der et særskilt
gårdtursareal beregnet for
de indsatte i
asylafdelingen. Arresthusets
gårdtursarealer er mod syd
og vest omkranset af en høj
murstensmur.
Arresthusets celler er på
hver etage placeret mod syd
med vinduer ud til det store
gårdtursareal. Cellegangene
er placeret i bygningens
midte på langs ad denne,
mens etageadskillelserne i
den sidste tredjedel mod
nord er gennembrudt (og
erstattet af stålnet)
således at lyset fra de tre
tagvinduer øverst oppe kan
brede sig ned igennem
bygningen. Cellefløjens
etager er i husets østlige
ende forbundet med en
betontrappe med trin der er
beklædt med linoleum.
Trappen fra stueetagen til
kælderen er dog en
stentrappe. Cellegangene
afsluttes ud mod trappen af
et jerngitter.
Cellegangene fremtræder med
forskellige farver og
farvesammensætninger.
Cellegangen på første sal er
således malet i en lys
farve, men præget af striber
i en blå farve på væggen.
Gitteret ind til cellegangen
og celledørenes håndtag er
også malet blå. Cellegangen
på tredje sal er malet i en
lysegul farve med mørkere
gule rør på væggen.
Trapperummet er lysegrønt.
Øverst oppe i trapperummet
er der spor af en vandskade.
Cellegangene oplyses af
armaturer med lysstofrør.
Øverst oppe giver
ovenlysvinduerne endvidere
et kraftigt dagslys i den
halvdel af cellegangen der
ligger tættest på trappen.
Det kraftige, men behagelige
indtryk af lys på
cellegangen på 3. sal
nedtones dog af gangens
mørke loft. Loftet får
således den vestlige halvdel
af gangen til at virke
unødvendigt mørk.
Det er min umiddelbare
opfattelse at arresthuset
ville forekomme lysere hvis
loftet blev malet i en lys
farve, og at arresthuset
dermed ville få et mere
venligt præg. Det gælder
formentlig ikke alene den
vestlige halvdel af
arresthuset, men også (i en
vis grad) den østlige. Jeg
går ud fra at arresthuset
vil tage min bemærkning i
betragtning ved kommende
vedligeholdelsesarbejder.
2.2.Cellerne
Der er ikke
observationscelle,
sikringscelle, venterum
eller lignende i
arresthuset.
Der er 14 enkeltceller og 2
tomandsceller i arresthuset
fordelt på cellefløjens 3
etager. Celle nr. 6, 8, 9,
11, 13, 17, 18 og 22
(tomandscelle) blev
besigtiget efter mit valg.
Enkeltcellerne, der er
rektangulære i formen, er
relativt små (ca. 7,5 m2
). Nogle af enkeltcellerne
er en anelse bredere end
andre. Væggene i cellerne er
malet i en lysegul farve, og
gulvet er belagt med
linoleum. Enkeltcellerne er
møbleret med en opslagsseng
af jern monteret på den ene
langvæg – nogle steder meget
lavt – en bordplade på
væggen med tilhørende
bogskab og stol og et skab
med låger. Det blev oplyst
at arresthusets skabe er
Statsfængslet i
Kragskovhedes brede model.
På den ene langvæg er der,
nærmest cellegangen, en vask
med et spejl over og med
varmt og koldt vand. Over
for vasken er radiatoren
placeret. Varmen til
cellerne reguleres fra de
enkelte celler
(termostatventil) mens
strømmen til cellernes
stikkontakt kan afbrydes
udefra. Alle celler har kun
én stikkontakt (på væggen ud
mod cellegangen). Som følge
heraf var der i flere af de
celler som blev besigtiget,
mere eller mindre løse
ledninger fra
stikkontakterne ved døren
til stikdåser under vinduet
i den anden ende af rummene.
Dette gjaldt i særdeleshed
celle nr. 17 og celle nr. 22
(den besigtigede
tomandscelle).
Cellerne oplyses af en
loftslampe og en
arkitektlampe. Sengene er
udstyret med en
standardskumgummimadras med
brandhæmmende betræk. I
celle nr. 6 stod der en
radio på bordpladen. Det
blev under rundgangen oplyst
at alle indsatte gratis kan
få en radio stillet til
rådighed. I celle nr. 11
flaprede linoleummet under
radiatoren på grund af en
vandskade. I celle nr. 13,
som var ubeboet, var der
spindelvæv i hjørnerne, og
luften i cellen var tung.
I tomandscellerne, der har
samme inventar som
enkeltcellerne, er sengene
monteret oven over hinanden.
Disse celler er større end
enkeltcellerne.
Jeg går ud fra at
cellerne bliver rengjort,
omhyggeligt udluftet og
vedligeholdt med maling i
nødvendigt omfang i den
rækkefølge som indflytninger
i de enkelte celler gør det
muligt.
Jeg beder Arresthuset i
Åbenrå om at oplyse om
arresthuset fører en
prioriteret liste over
behovet for udbedring af
diverse (indendørs) skader
på bygningernes bestanddele
– herunder cellegulvene. I
bekræftende fald beder jeg
arresthuset sende mig en
kopi af listen. Hvis
arresthuset fører en sådan
liste – og cellegulvet i nr.
11 ikke er omfattet af
listen – beder jeg
arresthuset om en udtalelse
herom. Hvis arresthuset ikke
fører en prioriteret liste
over behovet for udbedringer
af skader, beder jeg
ligeledes arresthuset om en
udtalelse herom.
Jeg er opmærksom på at
arresthuset risikerer at de
elektriske ledninger, i det
omfang de fastgøres til
væggene med almindelige
ledningsholdere, bliver
pillet ned lige så hurtigt
som de bliver sat op. Som
jeg anførte under
inspektionen den 7. februar
2001, udgør de mange løse
ledninger i cellerne
imidlertid et særligt
(sikkerheds)problem.
Det er efter min
opfattelse utidssvarende at
der alene er én stikkontakt
ved dørene i cellerne. Ud
over at efterlade et rodet
indtryk kan de mange løse
ledninger udgøre et
sikkerhedsmæssigt problem.
Jeg henstiller at der sker
en gennemgang af de
elektriske installationer i
arresthuset med henblik på
at undersøge muligheden for
at bringe forholdene i
tilfredsstillende stand.
Jeg beder om underretning
om hvad der sker i anledning
af min henstilling.
Under den afsluttende
samtale under inspektionen
den 7. februar 2001 anførte
jeg at stolene i cellerne
forekom mig meget ubekvemme.
Jeg henviste herved til at
de indsatte der ikke er
beskæftiget med arbejde i
arbejdslokalet, opholder sig
i cellerne det meste af
dagen. Som nævnt ovenfor er
nogle af sengene endvidere
monteret meget lavt på
væggen således at de
vanskeligt kan opfylde en
funktion som sofa om dagen.
I forbindelse med min
inspektion den 26. september
2000 af Arresthuset i
Nykøbing Mors stillede jeg
spørgsmål om hvorvidt
udskiftning af senge indgik
i arresthusets planer for
almindelig istandsættelse af
cellerne. Jeg spurgte
endvidere til resultatet af
overvejelserne om
anskaffelse af lænestole til
de indsatte (min endelige
rapport af 18. maj 2001).
Direktoratet for
Kriminalforsorgen har i en
udtalelse af 17. august 2001
i den forbindelse bl.a.
oplyst følgende:
’Direktoratet kan oplyse, at
lænestole ikke indgår i
almindeligt standardudstyr.
Direktoratet overvejer
aktuelt, hvorvidt der er
mulighed for at lade en
lænestol indgå i
standardudstyret, hvilket
ikke umiddelbart vurderes
realistisk på grund af
pladsforholdene. Det vil som
alternativ blive overvejet
at udvikle en sengemodel,
der kan anvendes som sofa.’
Jeg foretager mig på
baggrund af det oplyste ikke
noget på nuværende tidspunkt
i forhold til min inspektion
af Arresthuset i Åbenrå. Jeg
vil i forbindelse med min
opfølgning af inspektionen
vende tilbage til dette
spørgsmål.
2.3.Asylafdelingen
I asylafdelingen der som
følge af kritik i en rapport
af marts 1998 fra
Direktoratet for
Kriminalforsorgens
rejseinspektion har
erstattet en tidligere
midlertidig barak, er der
plads til 10 personer
fordelt på 2 beboelsesrum.
Midt i afdelingen bag ved
indgangsdøren er der et
forrum. Bag ved forrummet
mellem beboelsesrummene er
et toilet og et bad med
hvide fliser. I badet giver
en polet i en badeautomat
adgang til varmt vand i 3
minutter. Beboelsesrummene
indeholder henholdsvis 6 og
4 køjer af jern med
standardskumgummimadrasser
og et bord med tilhørende
stole. Vinduerne der vender
ud mod gårdtursarealet, er
uden gardiner. I hvert af
beboelsesrummene er der en
elkedel til brygning af
kaffe og te der stilles
gratis til rådighed. Der er
endvidere et tv.
Det særskilte gårdtursareal
udenfor er overdækket med et
stålgitter i knap 3 meters
højde i hele arealets længde
og bredde. I gården står et
bord med fastmonterede
bænke. Det blev oplyst at
døren fra asylafdelingen og
ud til gården er ulåst fra
kl. 7.00 til kl. 21.00.
Det særlige gårdtursareal
foran asylafdelingen
indeholder ikke et
overdækket område hvor
beboerne kan søge ly for en
byge.
Jeg henstiller til
arresthuset at foranledige
at der opsættes en
overdækning i gården. Jeg
beder om underretning om
hvad der sker i anledning af
min henstilling.
2.4.Øvrige rum mv.
2.4.1. Besøgsrum
Besøgsrummet ligger i
sidebygningens stueetage.
Væggene er beklædt med
savsmuldstapet og malet
hvide. Gulvet er – som de
fleste af de øvrige gulve i
arresthuset – belagt med
mellemgråt linoleum, og
loftet er beklædt med
lysegrå loftsplader.
Vinduesrammerne er – som de
øvrige vinduer – af (mørkt)
træ. Besøgsrummet er
møbleret med en briks med en
pæn madras med sort
vinylbetræk, et lille bord
og tre stole med mørkeblåt
betræk. I et skab er der
engangslagner og kondomer.
På skabet er arresthusets
besøgsregler slået op. Der
er gardiner for vinduet.
Rummet er udsmykket med to
billeder af samme kunstner.
Der er kun blomster i
besøgsrummet i forbindelse
med jul på grund af risikoen
for indsmugling i
pottejorden. Besøgsrummet
oplyses af to højthængende
røde loftspendler. Rummet
fremtræder rent og nydeligt,
men samtidig lidt mørkt og
trist. Det efterlader ikke
et indtryk af hjemlig hygge.
I tilknytning til
besøgsrummet er der et
toilet med vask og spejl og
med hvide fliser på vægge og
gulv. Også dette rum er rent
og pænt.
Det blev oplyst at
besøgsrummet ikke anvendes
meget, dog mere nu end
tidligere.
Besøgslokalerne i
kriminalforsorgens
institutioner skal efter §
3, stk. 1, i den nugældende
besøgsbekendtgørelse
(Direktoratet for
Kriminalforsorgens
bekendtgørelse nr. 376 af
17. maj 2001) ’så vidt
muligt være indrettet på en
sådan måde, at der skabes en
naturlig og venlig
besøgsatmosfære’
(bestemmelsens indhold er
ikke ændret i forbindelse
med straffuldbyrdelseslovens
ikrafttræden den 1. juli
2001).
Besøgsrummet er pænt, men
lever efter min opfattelse
ikke fuldt ud op til kravene
i besøgsbekendtgørelsen om
en naturlig og venlig
besøgsatmosfære. Efter min
opfattelse kan dette dels
tilskrives belysningen (jeg
sigter hermed både til de
højthængende loftspendler og
til det forhold at
vinduesrammerne ikke er
malet, men står i mørkt
træ), dels den manglende
udsmykning med grønne
planter og/eller blomster.
Jeg henstiller til
arresthuset at ændre
besøgslokalet således at det
får mere præg af hjemlig
hygge. Jeg beder om
underretning om hvad der
sker i anledning af min
henstilling
.
2.4.2. Gårdtursarealet
Fra cellefløjens trapperum
er der udgang til et ca. 450
m2 stort
kvadratisk gårdtursareal.
Gårdtursarealet er på nord-
og østsiden kantet af
arresthusets bygninger og
mod syd og vest af en høj
rødstensmur. Det ses nederst
på muren at der på et
tidspunkt er fjernet jord op
til muren for at give den
mere højde. Midt på
gårdtursarealet, som i
øvrigt er belagt med
småsten, er et område med
roser. Det blev oplyst at
området med roser tidligere
har været noget større.
Foran cellefløjens
kældervinduer er placeret en
bænk af jern med tremmer af
træ. Gårdtursarealets anden
bænk var i stykker.
Gårdtursarealet fremtræder
nøgent og uden spor af
aktiviteter som f.eks.
boldspil. Der er ingen
overdækkede områder hvor de
indsatte kan søge læ for en
byge. Det blev oplyst at
nogle af de indsatte
indimellem løber på arealet,
men herudover foregår der
ingen aktiviteter.
Arresthuset ønsker ikke at
tillade boldspil, heller
ikke med skumbold, da bolde
kan (og vil) ryge over
muren.
Som jeg nævnte under
inspektionen, er muren sine
steder medtaget, og den ene
bænk er i stykker.
Gårdtursarealet er stort
og regulært og giver mange
muligheder. Det fremtræder
imidlertid med de nøgne
mure, småstenene på jorden
og det indskrænkede rosenbed
noget trist og uindbydende.
Det trænger efter min
opfattelse meget til at
blive frisket op. Der bør
også opsættes en overdækning
så de indsatte har mulighed
for at søge ly for en byge.
Jeg henstiller at dette
sker, og jeg beder om
oplysning om hvad der sker i
anledning af min
henstilling.
Jeg henstiller endvidere
at Arresthuset i Åbenrå (og
Direktoratet for
Kriminalforsorgen) overvejer
på hvilken måde arresthusets
store gårdtursareal kan
anvendes til forskellige
aktiviteter for de indsatte.
Jeg beder om oplysning om
hvad der sker i anledning af
min henstilling.
Jeg går ud fra at bænken
nu er repareret eller
udskiftet.
2.4.3. Kondirum
Kondirummet ligger i
sidebygningens øverste
etage. Adgangen sker fra
cellefløjens trapperum
igennem en dør og en
gitterdør. Rummet er
kvadratisk og ret stort (ca.
27 m2 ) med
fritliggende bjælker og har
som følge heraf en betydelig
loftshøjde på ca. 4 meter.
Også her er gulvet belagt
med linoleum. I rummet står
et bordtennisbord og en
motionscykel. Der hænger
endvidere en dartskive og en
ribbe på væggen. I et hjørne
stod på tidspunktet for
inspektionen et bobspil som
var meget slidt (bl.a. med
store huller i nettene under
hjørnehullerne) og ikke
længere så ud til at være i
brug. Det blev oplyst at
sandsække og sjippetov kan
udleveres efter behov.
Arresthuset har ingen
vægtstænger eller lignende.
Dette skyldes bl.a. at
vægtstængerne i rummet
tidligere har været brugt
til at bryde vinduet op med
under et flugtforsøg hen
over tagene.
Kondirummet er et pænt
stort lokale i forhold til
tilsvarende rum i andre
arresthuse.
Med hensyn til
fritidstilbudene henviser
jeg til det jeg har anført
nedenfor under pkt. 3.2. Med
hensyn til spørgsmålet om de
fastsatte begrænsninger i
antallet af brugere af
kondirummet henviser jeg til
det jeg har anført nedenfor
under pkt. 6.5.
2.4.4. Skolestue
Skolestuen ligger i
stueetagen i arresthusets
sidebygning (og var
tidligere arrestforvarerens
soveværelse). I tilknytning
til skolestuen er der
(derfor) et badeværelse.
Skolestuen, der også
benyttes til samtaler med
forsvarere mfl., har hvide
vægge og loft, og gulvet er
belagt med linoleum.
Skolestuen er møbleret med
et skrivebord med to
tilhørende stole og en reol.
På væggen hænger en
opslagstavle og en plakat.
2.4.5. Toilet og bad
Der er et badeværelse med
toilet til de indsatte på
hver af cellefløjens etager.
Badeværelserne er placeret
midt i cellefløjen og har
samme form og størrelse som
enkeltcellerne. Vægge og
lofter er hvidmalede, og
væggene er beklædt med hvide
fliser op til vinduerne.
Gulvet er et mosaikgulv med
fortrinsvis hvide og sorte
fliser. På den ene langvæg
nærmest cellegangen er
monteret en håndvask,
dernæst en udslagsvask, et
toilet og ved vinduet et
brusebatteri. Mellem
brusebad og toilet er en
matteret glasplade. På den
anden langvæg nærmest
cellegangen er radiatoren
anbragt. På badeværelset er
der endvidere anbragt en
spand med låg. På
badeværelset opbevares
gulvspande og diverse
rengøringsmidler og
herudover kost og fejebakke
til brug ved de indsattes
rengøring af cellerne. I et
hjørne er monteret en hylde
med rensevæske og
vejledning.
Under inspektionen
anbefalede jeg at
arresthuset af hygiejniske
grunde erstattede
sæbestykkerne på toiletterne
med flydende sæbe.
Jeg beder arresthuset
underrette mig om hvad der
er sket i anledning af min
anbefaling.
2.4.6. Lægerum
Ved siden af personalestuen
er et lille lægeværelse med
en briks og en lille åben
reol på gulvet og et aflåst
medicinskab på væggen. I
rummet er der endvidere en
håndvask. I en sæbeskål på
vasken lå et stykke revnet
håndsæbe. I reolen opbevares
de indsattes sygejournaler.
Her står også journaler for
tidligere indsatte – de
ældste journaler er mere end
10 år gamle.
Jeg gav under
inspektionen udtryk for at
det efter min opfattelse
ikke er betryggende at
lægejournalerne opbevares i
en åben reol, uanset det
oplyste om at døren til
lægeværelset altid er låst.
Jeg gav endvidere udtryk for
at der i hvert fald ikke kan
angives saglige grunde for
ikke at opbevare
lægejournaler for tidligere
indsatte i et aflåst skab
eller lignende.
Jeg beder arresthuset om
at oplyse hvordan
lægejournalerne nu
opbevares.
Under inspektionen
anbefalede jeg som allerede
nævnt at arresthuset af
hygiejniske grunde
erstattede sæbestykkerne på
toiletterne med flydende
sæbe.
Denne anbefaling dækker
også sæben på lægeværelset.
Jeg beder arresthuset
underrette mig om hvad der
sker i den anledning.
2.4.7. Køkken
Køkkenet er beliggende i
sidebygningens stueetage for
enden af gangen. Rummet der
er kvadratisk og meget
stort, har et hvidmalet loft
og hvide vægge der i op til
ca. 2 meters højde er
beklædt med hvide og
flødefarvede fliser. På
gulvet er der gulbrune
fliser. Rummet har hylder
langs hele den ene væg. I
den midterste hylde er der
monteret en køkkenvask. Der
er afløb i gulvet under
vasken. De hårde hvidevarer
i rummet (køleskab og
dybfryser) er løftet op på
stålben således at det er
muligt at vaske hele gulvet.
Køkkenet oplyses af
lysstofrør monteret i
lysarmaturer i loftet. I
køkkenet tilberedes al den
mad der leveres fra
Statsfængslet i Sdr. Omme –
herunder dybfrosne
hovedretter som varmes i en
varmebehandlingsovn.
I et rum i kælderen er der
opstillet et køleskab og et
fryseskab til brug for de
indsattes egne madvarer.
Køleskabet var på
tidspunktet for inspektionen
så godt som tomt.
2.4.8. Bibliotek
Der er ikke indrettet noget
egentligt bibliotekslokale,
men derimod ophængt hylder
på væggen på trappereposen
ved personalestuen. Der er
ca. 250 titler i
biblioteket. Der forefandtes
forskellige bogkataloger –
det nyeste var fra 1996. Det
blev oplyst at ønsker om
anden litteratur (herunder
udenlandsk litteratur)
efterkommes via det
kommunale bibliotek.
Idet jeg går ud fra at
arresthuset har foranlediget
eller vil foranledige at
arresthusets bibliotek
(også) udstyres med det
sidst udkomne romankatalog
og er opmærksom på dette
forhold i fremtiden,
foretager jeg mig ikke mere
vedrørende biblioteket.
2.4.9. Værksted
Værkstedet er placeret i
arresthusets kælder. Der er
plads til 5-6 indsatte ad
gangen. Som i den øvrige del
af kælderen er væggene malet
– i værkstedet er de malet
hvide. Det støbte gulv er
malet i en mørk farve, og
rummet bærer tydeligt præg
af placeringen i kælderen.
Midt i rummet er
arbejdsbordene placeret.
Bordene står tæt sammen
således at de indsatte kan
have øjenkontakt med
hinanden. Mellem de enkelte
borde er der sat plader på
højkant således at det der
ligger på bordene, holdes
adskilt. Værkstedet egner
sig kun til papir- eller
montagearbejde. Op ad den
ene væg står et mindre bord.
Der er ingen form for
udsmykning i værkstedet.
I en mindre mellemgang uden
for værkstedslokalet er der
endvidere langs den ene væg
monteret et smalt malet bord
under rørene på væggen.
Denne arbejdsplads benyttes
efter det oplyste
forholdsvis sjældent.
2.4.10. Personalerum mv.
Personalestuen er beliggende
på sidebygningens første sal
i hjørnet. Den er møbleret
med et bord med tilhørende
stole og en sofagruppe med
bord med behagelige
siddepladser. Der er også en
reol. Personalestuen har
endvidere en mindre
køkkenafdeling.
Fra personalestuen har
personalet via to
vinduesåbninger med tykt
glas oven over hinanden
gennem cellefløjens
trapperum indkig til
cellefløjens første og anden
sal. Via et gadespejl har
man fra personalestuen
overblik over arresthusets
facade med indgangsdøren. På
væggen i personalestuen mod
cellefløjens trapperum er
der fastgjort to monitorer
som er forbundet med
arresthusets
overvågningskameraer.
Herigennem kan personalet
overvåge cellefløjens
vinduer og vinduerne i og
indgangsdøren til
asylafdelingen.
Ved siden af personalestuen
er der bad og toilet til de
ansatte. Lokalet er beklædt
med vinyl på gulv og vægge.
Længere henne ad gangen er
der et soverum med en
boksmadras. Det blev oplyst
at den anden person på
nattevagt ligger på sofaen i
personalestuen. Der er
endvidere et personalekontor
med en pc. Brandtavlen med
forbindelse til varmefølerne
i cellerne er placeret på
kontoret. Her findes også
den telefon som de indsatte
får lov til at ringe fra i
særlige tilfælde (se nærmere
om de indsattes adgang til
telefon under punkt 6.6.).
Personalerummene
fremtræder pæne og nydelige;
personalestuen tillige med
et vist hjemligt præg.
Inddragelsen af
arrestforvarerboligen til
arresthusformål har givet
arresthuset øgede
muligheder. Arresthuset må
således alt i alt
karakteriseres som et pænt
hus med rummelige lokaler.
Enkeltcellerne er dog ikke
rummelige, og de smalleste
af disse er svære at
møblere. Celleskabene er i
god stand.
Der var generelt
ryddeligt og en pæn orden i
arresthuset.
Vedligeholdelsesstandarden
var endvidere generelt inden
for det acceptable. De
bygningsmæssige forhold
giver mig herefter ikke
anledning til bemærkninger
ud over det som jeg har
anført ovenfor under pkt.
2.1 (gangarealer), 2.2
(cellerne), 2.4.1
(besøgsrummet), 2.3 og 2.4.2
(gårdtursarealer), 2.4.5
(flydende sæbe på
toiletterne), 2.4.6
(lægerummet) og 2.4.8
(biblioteket).
3. Arbejde, fritid og
undervisning
3.1.Arbejde
Arresthuset råder over et
arbejdslokale hvor der
normalt udføres forefaldende
montagearbejde. Det er til
stadighed et problem at
skaffe arbejde nok til
arresthuset, og på
tidspunktet for inspektionen
havde arresthuset ikke noget
arbejde da man manglede
halvfabrikata (handsker). I
2000 havde arresthuset en
omsætning med dette produkt
på 156.000 kr. Det er den
største omsætning der er er
opnået. Det er muligt for de
indsatte at arbejde sammen i
tomandscellerne, hvorimod
enkeltcellerne er for små
til at der kan arbejdes
sammen i dem. Arresthuset
foretrækker at arbejdet
udføres i arbejdslokalet
frem for i cellerne.
Arresthuset har et godt
samarbejde med
regionsværkmesteren og gør
hvad der er muligt, for at
skaffe arbejde til de
indsatte. Det er dog en svær
opgave. Der er i området
sammenlignelige
institutioner der
efterspørger samme form for
arbejde som det arresthuset
søger. Arresthuset har for
nylig og i en længere
periode lavet isterningposer
for Sækko og arbejde for
Trykkergården. I lageret i
kælderen står arresthusets
produktion af små
flagvimpler.
Grunden til arresthusets
begrænsede muligheder for at
beskæftige de indsatte med
arbejde må også søges i at
de indsatte ikke er en
stabil arbejdskraft, og at
de bestillinger som det er
til at få, tit haster for
meget til at et arresthus
kan binde an med dem. Det
blev oplyst at Arresthuset i
Haderslev har lignende
problemer. Det arbejde som
kan tilbydes de indsatte, er
tilfredsstillende, og hvis
arresthuset får
halvfabrikata i god tid, er
der normalt heller ingen
problemer med at overholde
leveringsfrister.
Det er naturligvis af
væsentlig betydning at de
indsatte under deres ophold
i arresthuset tilbydes
(gerne en meningsfuld)
beskæftigelse. Jeg går ud
fra at arresthuset til
stadighed bestræber sig på
at skaffe sådant arbejde.
3.2.Fritid
Arresthuset har et velbesøgt
kondirum. I forbindelse med
et flugtforsøg blev et
vindue i kondirummet brækket
op ved hjælp af en
vægtstang. Af denne grund
har de indsatte i
arresthuset ikke længere
mulighed for vægttræning.
I kondirummet må de indsatte
opholde sig to ad gangen.
Her kan de spille bordtennis
og dart eller køre på
kondicykel. Sandsække og
sjippetov udleveres efter
behov.
Jeg henviser i øvrigt til
det jeg har anført under
pkt. 2.4.2. om
gårdtursarealet.
3.3.Undervisning
Efter det oplyste under
inspektionen den 7. februar
2001 har arresthuset ikke
mulighed for at bruge alle
de tildelte 168
undervisningstimer. Dette
skyldes først og fremmest at
mange af de indsatte kun
opholder sig kort tid i
arresthuset. De indsatte får
tilbud om undervisning og
opfordres til at deltage
heri.
Jeg er opmærksom på at der
er mange fremmedsprogede
blandt de indsatte. Jeg går
dog samtidig ud fra at en
stor del af disse indsatte
har opholdstilladelse i
Danmark og derfor har behov
for undervisning i dansk.
Jeg beder arresthuset om
nærmere oplysninger om
hvordan undervisningen er
organiseret, herunder hvilke
fag mv. undervisningen
omhandler. Jeg beder
endvidere arresthuset om at
oplyse hvor mange
undervisningstimer der blev
afviklet sidste år, samt
antallet af indsatte der
sidste år opholdt sig 30
dage eller mere i
arresthuset.
4. Lægebetjening mv. og
rensevæske
Lægen der er en alment
praktiserende læge i byen,
kommer en gang om ugen i 3
timer. Samarbejdet med lægen
fungerer godt.
Arresthuset oplyste at
arresthuset er bekendt med
at andre arresthuse har haft
problemer med at rensevæsken
bruges til andet end
formålet. Arresthuset i
Åbenrå har ingen problemer i
den retning. Der er en
portionsflaske med
rensevæske på hvert
badeværelse. Den fyldes op
hver formiddag efter behov.
Som jeg bemærkede under
inspektionen, giver
forholdene vedrørende
rensevæske mig ikke
anledning til bemærkninger.
5. Belæg ning
Arresthuset i Åbenrå
adskiller sig fra de fleste
andre arresthuse i landet
ved at have forholdsvis
mange indsættelser.
Arresthuset havde således
1.584 indsættelser i år
2000. Det store antal
indsættelser skyldes først
og fremmest husets
asylafdeling.
Der er generelt mange
menneskesmuglere og
narkosmuglere blandt
arresthusets indsatte, men
der er også andre kategorier
af kriminelle. Det blev
under inspektionen oplyst at
der efter nytår har været
åbnet for overførsler til
Statsfængslet i Horsens, og
at arresthuset som følge
heraf har fået en ændret
sammensætning af indsatte.
De fleste indsatte er
fremmedsprogede. På
tidspunktet for inspektionen
havde arresthuset således
kun to dansksprogede
indsatte. De problemer som
udlændingene har i deres
hjemlande, ’følger med’ ved
indsættelsen i arresthuset.
Arresthuset oplyste at der
ikke er problemer med stærke
indsatte i arresthuset.
Rockere findes ikke i
Sønderjylland i nævneværdig
grad. En rockergruppering
forsøgte dog omkring
tidspunktet for inspektionen
at etablere sig i Tønder. De
rockere der anholdes på
grænsen, sendes normalt
videre til de myndigheder
som har efterlyst dem. De
gange hvor det har været på
tale at indsætte rockere i
Arresthuset i Åbenrå, er det
lykkedes for arresthuset at
afslå dette med en
henvisning til de mange
udenlandske indsatte.
Arresthuset oplyste at der
tidligere har været mange
flygtningebørn i
arresthusets asylafdeling,
dog kun i kort tid. Hele år
2000 var der kun to unge
under 18 år indsat i
arresthuset. Der var i begge
tilfælde tale om indsættelse
i korte perioder. Begge de
unge havde tidligere siddet
i varetægtssurrogat.
De unge indsatte har
fællesskab med de øvrige
indsatte, men således at
personalet altid er til
stede.
Arresthuset har af og til
kvindelige indsatte. Det
giver ingen problemer og
fører normalt til en bedre
tone i arresthuset. På
tidspunktet for inspektionen
var der to kvindelige
indsatte. Asylsøgende
kvinder og børn anbringes
almindeligvis på
vandrerhjemmet. Kun hvis en
sådan anbringelse kan
forudses at give problemer,
anbringes kvinder og børn i
arresthuset. De asylsøgende
som ikke umiddelbart kan
overgives (uformelt) til det
tyske politi, bliver ret
hurtigt transporteret videre
til Sandholmlejren.
6. Andre forhold
6.1.Forplejning
Al maden i arresthuset
leveres af Statsfængslet i
Sdr. Omme. Dog kan de
indsatte om lørdagen købe
mad fra et pizzeria i
Åbenrå. Den varme mad spises
om aftenen. I forbindelse
med frokosten serveres der
mælk og te. De indsatte kan
også købe sodavand.
Maden er efter det oplyste
rimelig varieret. Den varme
mad suppleres altid af frugt
eller salat. En gang imellem
er der ’restedag’ således at
der kan blive ryddet ud i
diverse småpartier
dybfrostmad. Som ved andre
inspektioner af arresthuse
indtog mine medarbejdere og
jeg under inspektionen den
kost som de indsatte fik den
dag.
Pålægget den pågældende
dag bar stærkt præg – også
smagsmæssigt – af den
kraftige (enkeltvise)
emballering (i plastik).
Dette kan dog ikke
tilskrives forhold i
Arresthuset i Åbenrå.
I en generel sag har jeg
over for Direktoratet for
Kriminalforsorgen rejst
spørgsmålet om kvaliteten af
kosten i arresthusene. Denne
sag er endnu ikke afsluttet.
Indtil jeg har modtaget
underretning fra
direktoratet og afsluttet
mine overvejelser, foretager
jeg mig ikke mere vedrørende
spørgsmålet om kosten i
relation til min inspektion
af Arresthuset i Åbenrå.
6.2.Købmand
Af arresthusets husorden
fremgår følgende om indkøb:
’Daglige fornødenheder kan
bestilles til tirsdag og
fredag. Bestillingssedler
afleveres mandag og torsdag
aften. Daglige aviser kan
bestilles evt. for en uge ad
gangen.’
Under diverse er i
husordenen endvidere anført:
’Brevpapir, kuverter,
tandpasta, tandbørster,
sæbe, hårshampoo, kam,
skraber udleveres hos
personalet. Frimærker kan
købes hos personalet.’
Jeg har noteret mig den
favorable ordning hvorefter
brevpapir, kuverter,
tandpasta og -børster mv.
stilles vederlagsfrit til
rådighed for de indsatte der
således kun betaler for
frimærker.
Jeg beder Arresthuset i
Åbenrå oplyse om arresthuset
har overvejet at få
etableret en egentlig
købmandsordning på linje med
andre arresthuse.
6.3.Fjernsyn
Arresthuset har indkøbt
farvefjernsyn som lejes ud
til de indsatte for 5 kr.
pr. dag. Radioer stilles
gratis til rådighed.
Arresthuset er tilknyttet
hybridnettet og kan således
tilbyde flere end 40
kanaler.
Fjernsynsapparaterne er uden
fjernbetjening og har heller
ikke tekst-tv.
Det fremgår af arresthusets
husorden at de indsatte ikke
kan få deres eget tv, radio,
walkman og lignende
udleveret til brug i
arresthuset.
I forbindelse med min
inspektion af andre
arresthuse har jeg erfaret
at reglerne om i hvilket
omfang de indsatte kan
benytte egne elektriske
apparater, er forskellige. I
mange arresthuse tillades en
sådan brug, forudsat at den
indsatte indvilger i at
betale hvad den nødvendige
visitation af apparaterne
koster (hos den lokale
radioforhandler), og at
elinstallationerne har den
fornødne kapacitet.
Det fremgår nu af
straffuldbyrdelseslovens §
36, stk. 1, at en indsat har
ret til at medtage, besidde
og råde over egne genstande
i institutionen medmindre
dette er uforeneligt med
ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn.
Efter § 36, stk. 2, kan
justitsministeren
(Direktoratet for
Kriminalforsorgen) fastsætte
regler om begrænsninger i de
indsattes ret efter § 36,
stk. 1. I § 2, stk. 6, § 3
og § 5 i Direktoratet for
Kriminalforsorgens
bekendtgørelse nr. 370 af
17. maj 2001
(genstandsbekendtgørelsen)
er (bl.a.) fastsat følgende
regler:
’ §2. Følgende
genstande må ikke udleveres
til indsatte:
Stk. 6. I arresthuse
(Københavns Fængsler) må der
endvidere ikke udleveres
fjernsyn. Indsatte, som ikke
har adgang til at se
fjernsyn, har ret til at
leje et fjernsyn.
Justitsministeriet,
Direktoratet for
Kriminalforsorgen,
fastsætter maksimumpriser
for udlejning af fjernsyn.
§ 3. Institutionens
leder fastsætter nærmere
regler om udlevering af
indsattes egne genstande.
Institutionens leder kan i
denne forbindelse under
hensyn til forholdene i den
enkelte institution
fastsætte yderligere
begrænsninger i indsattes
ret til at medtage, besidde
og råde over egne genstande
i institutionen, herunder
med hensyn til genstandenes
størrelse, antal og art m.v.
§ 5. Det kan gøres
til et vilkår for udlevering
af fjernsyn, radio og
lignende, at apparatet
mærkes med henblik på at
kunne identificere
apparatets ejer, og
plomberes.
Stk. 2.
Institutionens leder kan
fastsætte regler om, at
elektriske apparater,
herunder fjernsyn, radio og
lignende, i tilfælde, hvor
institutionen ikke selv kan
foretage en tilstrækkelig
undersøgelse af apparatet,
kun kan udleveres på
betingelse af, at den
indsatte betaler for
undersøgelsen.’
Bekendtgørelsens regler
suppleres af Direktoratet
for Kriminalforsorgens
vejledning nr. 75 af 16. maj
2001 der er knyttet til
genstandsbekendtgørelsen. I
vejledningens pkt. 8, afsnit
7, har direktoratet anført
følgende:
’Radioer, cd-afspillere,
båndoptagere uden mikrofon,
cd’er, bånd og lignende bør
normalt kunne udleveres,
hvis forholdene i
institutionen tillader det.’
De apparater som
arresthuset har mulighed for
at stille til rådighed for
de indsatte, kan ikke
anvendes til gengivelse af
musik efter den indsattes
eget valg. På den baggrund
og under henvisning til de
ovenfor citerede regler fra
Direktoratet for
Kriminalforsorgens
genstandsbekendtgørelse og
den dertil hørende
vejledning – regler som er
trådt i kraft den 1. juli
2001 – beder jeg Arresthuset
i Åbenrå oplyse om de
overvejelser som arresthuset
måtte have gjort sig om
ændringer i arresthusets
husorden på dette punkt, og
om at oplyse om arresthuset
eventuelt (allerede) har
fastsat nærmere regler efter
bekendtgørelsens § 3. I
bekræftende fald beder jeg
arresthuset om at sende mig
et eksemplar af disse
regler.
6.4. Vaskemaskine mv. og
køleskabe
Der er et køleskab og et
fryseskab i kælderen til
brug for de indsatte. Det
blev oplyst at der
indimellem sker tyveri fra
køleskabet.
I kælderen under trappen
står endvidere en
vaskemaskine og en
tørretumbler der sammen med
vaskepulver stilles gratis
til rådighed for de
indsatte.
Jeg har noteret mig at
Arresthuset i Åbenrå – i
lighed med andre arresthuse
– stiller vaskefaciliteter
vederlagsfrit til rådighed
for de indsatte.
6.5.Fællesskab
De indsatte der ikke er
isolerede, kan – ud over
muligheden for et
arbejdsfællesskab – være
sammen under de daglige
gårdture (2 gange ½ time
hver dag), i kondirummet 3
timer om ugen pr. person og
efter kl. 17.30 i cellerne
to og to. En time før
aftensmaden er der
’almindeligt mylder’
etagevis i arresthuset, og
20 minutter før der lukkes
for natten (kl. 21.00), er
alle celledøre og døre
mellem etagerne åbne. I
denne periode kan korte
besøg finde sted uafhængigt
af på hvilken etage den
enkelte indsatte bor. Der er
på disse tidspunkter
personale på cellegangene
til at overvåge færdslen.
Der er et mindre køkken i
kælderen, men dette er kun
til brug for gangmanden.
Arresthuset ønsker ikke at
tillade de indsatte at
anvende køkkenet da man ikke
vil have dem ’farende
omkring’.
Jeg er opmærksom på at de
bygningsmæssige forhold
sætter grænser for omfanget
af fællesskabet i
arresthuset. Jeg beder
arresthuset om at oplyse om
de indsatte har fremsat
ønske om arbejdsfællesskab i
tomandscellerne, og om
arresthuset i givet fald vil
være indforstået med at
imødekomme et sådant ønske.
Jeg beder endvidere
arresthuset om at oplyse
hvorfor antallet af
samtidige brugere af
kondirummet er begrænset til
to. Jeg henviser herved til
rummets størrelse (ca. 27 m2
).
Jeg kan til orientering
for Arresthuset i Åbenrå
oplyse at jeg i 1997 har
rejst en generel sag over
for Direktoratet for
Kriminalforsorgen om
fællesskab i arresthusene
(mit j.nr. 1997-2999-629).
Der har den 7. august 2001
været afholdt møde med
organisationerne om en
indstilling fra
direktoratets arbejdsgruppe
om fælles retningslinjer for
fællesskab i arresthusene.
Direktoratet har den 14.
august 2001 orienteret mig
om at det er direktoratets
hensigt at orientere om de
endelige regler om
fællesskab i arresthusene på
arrestforvarermødet i
oktober 2001.
Under henvisning til at
der således er overvejelser
om fællesskab, foretager jeg
mig i øvrigt ikke mere i
forhold til min inspektion
af Arresthuset i Åbenrå på
dette punkt.
6.6.De indsattes kontakt
med omverdenen, herunder
besøg og telefonsamtaler
Besøg kan ifølge
arresthusets husorden finde
sted om aftenen mellem kl.
19.00 og kl. 21.00 og i
weekenden. Besøgene har en
times varighed. Det er
muligt at forlænge besøget
hvis den besøgende kommer
langvejs fra.
Det fremgår af arresthusets
husorden at der ikke kan
modtages besøg ’den første
uge man hensidder’.
Jeg anmoder arresthuset
og Direktoratet for
Kriminalforsorgen om en
udtalelse om
hjemmelsgrundlaget for denne
bestemmelse i husordenen.
Idet jeg går ud fra at
arresthuset tillader at
besøg kan fortsætte ud over
den fastsatte tid hvis
besøgslokalet ikke er booket
– også selv om den besøgende
ikke kommer langvejsfra –
giver det oplyste om besøg
mig i øvrigt ikke anledning
til bemærkninger.
Under rundgangen i
arresthuset blev det oplyst
at de indsatte normalt ikke
må føre private
telefonsamtaler under deres
ophold i arresthuset. De
indsatte må som udgangspunkt
kun ringe til deres advokat.
Kun hvis der kan angives
særdeles gode grunde til
det, får de indsatte lov til
at ringe privat. Der gøres
dog altid en undtagelse når
en varetægtsarrestant har
fået sin dom.
I arresthusets husorden er i
overensstemmelse hermed
anført følgende om de
indsattes brug af
arresthusets telefon:
’Kan kun benyttes i særlige
tilfælde.’
Der er – med ikrafttræden
den 1. juli 2001 – indført
detaljerede regler om de
indsattes ret til at føre
telefonsamtaler. Jeg
henviser til
straffuldbyrdelseslovens §
57 og til Direktoratet for
Kriminalforsorgens
bekendtgørelse nr. 378 af
17. maj 2001
(telefonbekendtgørelsen).
Som jeg bemærkede under
inspektionen, afviger
arresthusets holdning til de
indsattes anvendelse af
telefonen fra holdningen i
andre arresthuse. Under
henvisning til de nye regler
foretager jeg mig dog ikke
mere i den anledning.
Jeg beder arresthuset om
at oplyse om der er fastsat
lokale regler om den
praktiske gennemførelse af
de indsattes ret til at føre
telefonsamtaler, jf.
bemyndigelsen hertil i
telefonbekendtgørelsens § 4,
stk. 2. I bekræftende fald
beder jeg om at modtage et
eksemplar af disse regler.
6.7.Talsmandsordning
Arresthuset har ikke nogen
talsmandsordning. Det blev
under inspektionen oplyst at
en sådan ikke kan fungere
fordi de indsattes ophold i
arresthuset er kortvarige.
Også på dette område er der
med straffuldbyrdelseslovens
ikrafttræden kommet
detaljerede regler. Jeg
henviser til lovens § 34 om
de indsattes indflydelse på
deres tilværelse under
strafudståelsen og til
Direktoratet for
Kriminalforsorgens
bekendtgørelse nr. 369 af
17. maj 2001
(talsmandsbekendtgørelsen).
Reglerne gælder også for
varetægtsarrestanter der
ikke er isoleret efter
rettens bestemmelse, jf.
bekendtgørelsens § 9.
Det er reglernes klare
udgangspunkt at der skal
være en talsmandsordning –
også i arresthusene. Kun
hvis de indsatte ikke ønsker
at vælge talsmænd, kan der –
i stedet for en egentlig
talsmandsordning – blive
tale om møder med alle
indsatte eller grupper af
indsatte, jf.
bekendtgørelsens § 2, stk.
1.
Jeg beder Arresthuset i
Åbenrå om en udtalelse om på
hvilken måde arresthuset i
praksis efterlever de nye
regler.
6.8.Avishold
Arresthuset holder Jydske
Vestkysten, Jyllands-Posten
og Kristeligt Dagblad.
Arresthuset oplyste under
inspektionen at de fleste
indsatte er fremmedsprogede.
Arresthuset havde således på
tidspunktet for inspektionen
kun to dansksprogede
indsatte.
Det fremgår nu af
straffuldbyrdelseslovens §
58, stk. 3, at udenlandske
indsatte så vidt muligt bør
have adgang til aviser,
tidsskrifter, bøger mv. på
deres eget sprog. Jeg beder
om at modtage orientering om
på hvilken måde arresthuset
har forholdt sig/vil
forholde sig hvad avishold
angår, jf. nævnte
bestemmelse.
6.9.Samarbejde med de
sociale myndigheder –
behandling for stofmisbrug
Arresthuset oplyste at der
er et godt samarbejde med
Kriminalforsorgen i Frihed
der kommer i arresthuset en
gang om ugen. Det blev
endvidere oplyst at
kriminalforsorgen også kan
kontaktes telefonisk.
I tilknytning til det som
jeg har anført ovenfor under
punkt 6.6. (om de indsattes
brug af arresthusets
telefon), beder jeg
arresthuset om at oplyse
hvorvidt denne mulighed for
at kontakte
Kriminalforsorgen i Frihed
gælder de enkelte indsatte
(som et alternativ til at
vente til tidspunktet for
Kriminalforsorgen i Friheds
ugentlige besøg i arresten),
eller om arresthuset med
denne bemærkning har sigtet
til arresthusets personale.
Det blev under inspektionen
oplyst at indsatte
narkotikamisbrugere
nedtrappes i samarbejde med
amtet i henhold til en
aftale mellem arresthusene i
Sønderjyllands Amt
(arresthusene i Sønderborg,
Tønder, Haderslev og Åbenrå)
og amtets misbrugskonsulent.
Hvis den indsatte afsoner
hæftestraf eller en kort
fængselsstraf (30 dage),
eller hvis der er tale om en
kortvarig
varetægtsfængsling,
fortsættes dog en allerede
iværksat
vedligeholdelsesbehandling.
Jeg modtog efter
inspektionen – senere samme
dag – en kopi af aftalen.
Den indgåede aftale giver
mig ikke anledning til
bemærkninger.
6.10.Præst
Det fremgår af arresthusets
husorden at præsten jævnligt
kommer i arresten.
Jeg beder Arresthuset i
Åbenrå om at oplyse om
præsten kommer jævnligt
fordi han bliver tilkaldt af
de indsatte, eller om
præsten også kommer uden at
være tilkaldt, med henblik
på at de indsatte kan få en
samtale – eller på anden
måde have nytte af præstens
tilstedeværelse – uden at de
forinden udtrykkeligt over
for personalet skal give
udtryk for et ønske om at
tale med præsten.
7. Bemanding mv.
Arresthuset oplyste at
bemandingen i arresthuset i
forhold til
spørgeskemaundersøgelsen er
blevet forøget med en
fængselsfunktionær. Der er
således nu 11 funktionærer
foruden arrestforvareren og
overvagtmesteren.
Der er altid to mand på vagt
– også i weekenden – til
imødegåelse af eventuelle
voldsomme episoder. Hvis der
er behov for anbringelse af
en indsat i
observationscelle, må den
pågældende køres til
Arresthuset i Esbjerg.
Arresthuset i Åbenrå råder
over både håndjern og
skjolde. Der har dog ikke
været anvendt magt i
arresthuset i meget lang
tid.
8. Samtaler med indsatte
Ingen indsatte havde forud
for inspektionen – eller
under selve inspektionen –
ønsket en samtale med mig.
9. Gennemgang af
rapporter
Jeg bad under inspektionen
om udlån af arresthusets
rapporter mv. for perioden
den 29. december 1999 til
28. december 2000 (hvor
inspektionen blev varslet)
vedrørende
· sager om udgang i
hvilke Arresthuset i Åbenrå
har truffet afgørelse, og
· disciplinærsager.
Den 1. juli 2001 trådte
straffuldbyrdelsesloven (lov
nr. 432 af 31. maj 2000) i
kraft, og der er i
forbindelse med
gennemførelsen heraf udstedt
nye bekendtgørelser og
cirkulærer mv. Samtidig er
de fleste af de hidtil
gældende administrative
bestemmelser ophævet. Da
reglerne om udgang og
behandling af
disciplinærsager
indholdsmæssigt i alt
væsentligt er videreført i
de nye regler, har jeg valgt
at foretage en egentlig
gennemgang af sagerne selv
om de skal vurderes på
grundlag af de tidligere
gældende, nu ophævede
regler.
Jeg modtog rapportmateriale
mv. vedrørende 5
udgangssager og 8 andre
sager. Jeg har i forbindelse
med min gennemgang af de
enkelte sager nedenfor
henvist til arresthusets
journalnummer eller nummeret
i forhørsprotokollen. Jeg
har forstået det sidste tal
i journalnummeret som et
løbenummer der er knyttet
til den enkelte indsatte og
’genbruges’ i forskellige
sammenhænge. I de tilfælde
hvor arresthuset ikke har
angivet et journalnummer i
sagerne (dette gælder
særligt udgangssagerne), har
jeg henvist til den
indsattes fødselsdato.
De 12 af de 13 sager
vedrører perioden fra den 4.
januar 2000 til den 19.
december 2000 – og altså den
periode som jeg i min
anmodning har henvist til.
En af de modtagne sager
vedrører en afgørelse af 9.
januar 2001 om udgang med
henblik på besøg den
efterfølgende weekend
(arresthusets j.nr.
2000-529-1043). Sagen er
således blevet behandlet
efter at Arresthuset i
Åbenrå var blevet bekendt
med min (forestående)
inspektion. Sagen indgår
ikke i den kategori af sager
som jeg bad om at låne, og
indgår således ikke i min
undersøgelse.
En sag vedrører et
selvmordsforsøg (j.nr.
1999-284-1509). Sagen
resulterede i en overførsel
af den pågældende
varetægtsarrestant til
Arresthuset i Esbjerg med
henblik på – går jeg ud fra
– anbringelse i
observations-/sikringscelle
dér. Sagen indgår ikke i den
kategori af sager som jeg
bad om at låne, og således
heller ikke i min
undersøgelse.
En sag vedrører en
overførsel den 6. oktober
2000 til Arresthuset i
Esbjerg med henblik på
sikringscelleanbringelse dér
af en indsat som gik amok i
sin celle (fødselsdato
050171). Heller ikke denne
sag indgår i kategorien af
sager som jeg bad om at
låne, og sagen indgår
således ikke i min
undersøgelse.
Grundlaget for min
undersøgelse er herefter 10
sager: 4 udgangssager og 6
disciplinærsager. 2 af
udgangssagerne vedrører den
samme person (fødselsdato
131057). Der er et
yderligere personsammenfald
idet en indsat har såvel en
disciplinærsag som en
udgangssag mellem de 10
sager som indgår i min
undersøgelse (j.nr.
1043/fødselsdato 181078).
Ved min gennemgang af det
modtagne materiale er jeg
ikke gået ind i en nærmere
vurdering af baggrunden for
de beslutninger der er
truffet. Jeg har navnlig
haft opmærksomheden henledt
på om proceduren i forhold
til de gældende regler er
blevet fulgt. Jeg har også
været opmærksom på
spørgsmålet om overholdelse
af reglerne om notatpligt.
Efter gennemgangen
bemærker jeg følgende:
9.1.Udgangssager
De 4 udgangssager vedrører
alle tilladelser til udgang.
Jeg udleder heraf at
arresthuset i løbet af det
år som min undersøgelse
vedrører, i intet tilfælde
har givet afslag på
ansøgninger om udgang.
Det må umiddelbart undre
mig hvis der ikke skulle
være truffet afgørelse om
afslag i løbet af denne
periode. Jeg beder derfor
Arresthuset i Åbenrå om en
udtalelse om dette forhold.
Reglerne om udgang til
afsonere fandtes på
tidspunktet for de trufne
afgørelser i
fuldbyrdelsesbekendtgørelsens
§ 24 og i Direktoratet for
Kriminalforsorgens cirkulære
af 18. marts 1986 med senere
ændringer om udgang til
indsatte. Direktoratet for
Kriminalforsorgen havde i
fortsættelse af disse
cirkulærer udsendt en
vejledning af 10. januar
1994. (Reglerne om udgang
findes nu i
straffuldbyrdelseslovens §§
46-49,
udgangsbekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 375 af
17. maj 2001 om udgang til
indsatte der udstår
fængselsstraf eller
forvaring i
kriminalforsorgens
institutioner),
udgangscirkulæret (cirkulære
nr. 79 af 16. maj 2001 om
behandling mv. af sager om
udgang til indsatte der
udstår fængselsstraf eller
forvaring i
kriminalforsorgens
institutioner) og
udgangsvejledningen
(vejledning nr. 80 af 16.
maj 2001 om udgang til
indsatte der udstår
fængselsstraf eller
forvaring i
kriminalforsorgens
institutioner)). Da
afgørelserne er truffet
efter de tidligere gældende
regler, er det dem der er
henvist til i det følgende.
(Jeg har dog i et vist
omfang tillige henvist til
de nye regler).
Reglerne for udgang til
afsonere tager deres
udgangspunkt i det forhold
at udgang er forudsat at
være et regelmæssigt led i
fuldbyrdelsen af
fængselsstraf. Der er
således en formodning om at
indsatte under afsoningen
skal have mulighed for
udgang. Tilladelse til
udgang forudsætter dog
samtidig at fare for misbrug
ikke foreligger, og at der
er et godkendt
udgangsformål. Kan der ikke
bortses fra en vis
misbrugsrisiko, vil udgang
alt afhængig af den styrke
med hvilken udgangsformålet
taler for en
udgangstilladelse, kunne
gives med ledsager. Udgang
gives i form af
weekendudgang (udgang med
henblik på besøg hos
bestemte personer – ofte
benævnt weekendorlov),
udgang med henblik på
beskæftigelse hos
arbejdsgiver eller
deltagelse i undervisning
(frigang), udgang i
forbindelse med besøg
(udgangen i den forbindelse
starter altid i
institutionen), udgang til
udflugter og udgang til
særlige formål (i
forbindelse med pårørendes
alvorlige sygdom eller død,
vigtige familiebegivenheder
og til varetagelse af
påtrængende personlige
interesser mv.).
Udgang gives på en række
standardvilkår som f.eks. at
den indsatte ikke begår
strafbare forhold, eller at
den indsatte følger den
fastlagte rejseplan og ikke
skifter opholdssted uden
forud indhentet tilladelse
(det tidligere
udgangscirkulæres § 10, stk.
3, nu
udgangsbekendtgørelsens §
11). Udgang kan endvidere
gives på vilkår der er
fastsat under hensyn til
oplysningerne i den konkrete
sag. Sådanne vilkår kan
f.eks. være at den indsatte
ikke nyder spiritus under
hele udgangen eller
umiddelbart før og under
rejsen, eller andre vilkår
som findes hensigtsmæssige i
den enkelte sag. Der er i
reglerne fastsat nogle
tidsmæssige betingelser for
at den indsatte kan få
regelmæssig weekendudgang
(weekendorlov). De
tidsmæssige betingelser
angår hovedsagelig straffens
længde og den (brøk)del som
den indsatte har afsonet af
sin straf. Tilsvarende
betingelser kræves ikke for
at give udgang af mindre
tidsmæssig udstrækning såsom
udgang til visse særlige
formål som f.eks. besøg hos
nærtstående personer som er
alvorligt syge,
tilstedeværelse ved
nærtstående personers
begravelse, lægeundersøgelse
mv. og møde i retten eller
for anden offentlig
myndighed (det tidligere
udgangscirkulæres § 31, stk.
1, nu
udgangsbekendtgørelsens §
31, stk. 1). I visse
tilfælde skal den
politimester der har
behandlet straffesagen,
høres før afgørelsen
træffes, og i visse tilfælde
skal endvidere
Kriminalforsorgen i Frihed
og/eller socialforvaltningen
i den indsattes
bopælskommune høres. I
tilfælde af uenighed træffes
afgørelsen af Direktoratet
for Kriminalforsorgen.
Udgangspunktet for reglerne
for varetægtsarrestanter er
at en eventuel tilladelse
til udgang forudsætter et
samtykke fra den
politimester som har
behandlet straffesagen, at
samtykket altid skal
foreligge skriftligt, at
udgang – hvis politimesteren
giver sit samtykke – altid
skal ske med ledsagelse, og
at der normalt kun kan gives
tilladelse til udgang af
kortere varighed og til
nærmere, snævert begrænsede
formål som svarer til de
vigtigste af de formål som
er angivet i § 31, stk. 1 og
2, i udgangscirkulæret for
afsonere (nu
udgangsbekendtgørelsens §
31, stk. 1 og 2).
1 sag drejer sig om
weekendorlov (udgang med
henblik på besøg hos
bestemte personer), jf. (nu)
§ 35, stk. 1, i
udgangsbekendtgørelsen (nr.
375 af 17. maj 2001) mens de
3 øvrige sager drejer sig om
udgang med henblik på at
varetage personlige
interesser, (jf. nu
udgangsbekendtgørelsens §
31, stk. 2, nr. 2). I en af
sagerne blev
udgangstilladelsen
tilsyneladende misbrugt idet
den indsatte – der havde
fået udgang med henblik på
samtale med en sagsbehandler
i Åbenrå Kommune – først kom
tilbage til arresthuset kl.
21.00 (fødselsdato 021175).
(Hvad det videre forløb af
denne sag angår, henviser
jeg til det jeg har anført
nedenfor under pkt. 9.2.). I
de øvrige 3 sager blev
udgangen tilsyneladende
afviklet i overensstemmelse
med vilkårene for
tilladelserne.,
9.1.1. Fastsættelse af
vilkår
Afgørelserne er meddelt på
en (standard)blanket (DFK44)
der indeholder en rubrik til
angivelse af særlige vilkår.
Rubrikken indledes med
følgende fortrykte og
fremhævede tekst:
’Udgang gives på vilkår,
at De’.
Afslutningsvis i rubrikken
efter et tomt felt til
udfyldelse af de eventuelle
(individuelle) vilkår er –
ligeledes fortrykt – og med
almindelig skrift anført
følgende standardvilkår (jf.
nu straffuldbyrdelseslovens
§ 48, stk. 1, og
udgangsbekendtgørelsens §
11):
’Og i øvrigt:
Ikke begår strafbart
forhold,
Følger den fastlagte
rejseplan og ikke skifter
opholdssted uden forud
indhentet tilladelse,
straks giver institutionen
besked, evt. gennem nærmeste
politimyndighed, hvis sygdom
(se nærmere næste side)
eller andre tvingende
omstændigheder er til hinder
for rettidig tilbagekomst,
eller hvis der på anden måde
opstår vanskeligheder, ved
tilbagekomsten ikke møder i
påvirket [til]stand.’
I de fire udgangssager er
feltet til angivelse af
individuelle vilkår udfyldt
på følgende måde:
· ’at De vender
tilbage straks efter
samtalen er slut, og ikke
indtager spiritus eller
narkotiske stoffer’
(fødselsdato 021175),
· ’vender direkte
tilbage til herværende
arrest efter samtalen’
(131057),
· ’tager direkte
tilbage til herværende
arrest efter endt samtale’
(131057) og
· ’vender rettidig
tilbage til herværende
arrest’ (181078 (j.nr.
1043)).
I forbindelse med
inspektionen den 10.
september 1997 af
Arresthuset i Åbenrå har
Direktoratet for
Kriminalforsorgen
(rejseinspektionen) i en
rapport af marts 1998 (s. 7)
bl.a. anført følgende:
’Rejseinspektionen havde
enkelte bemærkninger til de
vilkår , der konkret
var fastsat i forbindelse
med udgangen [direktoratets
fremhævelse; min
bemærkning]. I de fleste
sager var der fastsat vilkår
om, at den pågældende ’møder
rettidigt tilbage til
arresthuset’. Dette vilkår
er ikke nødvendigt som
særvilkår, idet det følger
af det generelle vilkår om,
at den pågældende skal
’overholde gældende
bestemmelser’. Et sådant
vilkår bør ikke anvendes,
idet der kan opstå
fortolkningstvivl om, hvad
der skal forstås ved
gældende bestemmelser. De
vilkår, som fastsættes i
henhold til direktoratets
cirkulære af 18. marts 1986
om udgang til indsatte § 10,
stk. 4-10 (særvilkår), skal
altid nøje specificeres,
således at der ikke opstår
tvivl om, på hvilke vilkår
udgangen er givet.’
Med undtagelse af den i
citatet ovenfor først nævnte
sag (fødselsdato 021175) –
vilkåret i afgørelsen af 20.
marts 2000 om ikke at
indtage spiritus (eller
narkotiske stoffer) under
udgangen – er vilkårene i de
4 sager ikke udtryk for
andet end hvad der i
forvejen følger af reglerne.
De nugældende regler fremgår
af straffuldbyrdelseslovens
§ 48, stk. 1, og
udgangsbekendtgørelsens §
11.
Vilkårene er derfor, i
bedste fald, blot
overflødige. I værste fald
kan sådanne vilkår, som
direktoratet også har anført
i sin rapport, medføre at
der opstår tvivl om på
hvilke vilkår udgangen er
givet. Jeg kan derfor
tilslutte mig den opfordring
om tilbageholdenhed i
henseende til fastsættelse
af (sær)vilkår som er
indeholdt i den citerede
passus fra direktoratets
rapport.
9.1.2. Begrundelse
Forvaltningslovens §§ 22 og
24 er sålydende:
’ § 22. En afgørelse
skal, når den meddeles
skriftligt, være ledsaget af
en begrundelse, medmindre
afgørelsen fuldt ud giver
den pågældende part
medhold.’
’ § 24. En
begrundelse for en afgørelse
skal indeholde en henvisning
til de retsregler, i henhold
til hvilke afgørelsen er
truffet. I det omfang,
afgørelsen efter disse
regler beror på et
administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive
de hovedhensyn, der har
været bestemmende for
skønsudøvelsen.
Stk. 2. Begrundelsen
skal endvidere om fornødent
indeholde en kort
redegørelse for de
oplysninger vedrørende
sagens faktiske
omstændigheder, som er
tillagt væsentlig betydning
for afgørelsen.
Stk. 3. Begrundelsens
indhold kan begrænses, i det
omfang partens interesse i
at kunne benytte kendskab
til denne til varetagelse af
sit tarv findes at burde
vige for afgørende hensyn
til den pågældende selv
eller til andre private
eller offentlige interesser,
jfr. § 15.’
Jeg har i forbindelse med
min inspektion den 21.
november 2000 af Arresthuset
i Kalundborg bl.a. anført
følgende om spørgsmålet om
begrundelse i forbindelse
med tilladelse til udgang
(min endelige rapport af 22.
juni 2001):
’I alle de sager hvor der er
givet tilladelse til udgang,
er tilladelsen meddelt
skriftligt. Som det fremgår
af afgørelsens tekst, er
formålet med at tilladelsen
udfærdiges skriftligt bl.a.
at udstyre den indsatte med
et bevis for lovligheden af
opholdet uden for
arresthusets område i det
tidsrum som
udgangstilladelsen omfatter.
Det forhold at
udgangstilladelsen meddeles
skriftligt, medfører
imidlertid også at
afgørelsen om udgang – i det
omfang den pågældende ikke
fuldt ud har fået medhold,
jf. forvaltningslovens § 22
– må opfylde de almindelige
regler om begrundelse i
lovens § 24.
I 14 sager blev tilladelse
til udgang givet på særlige
vilkår – typisk i form af
vilkår om ikke at indtage
alkohol eller euforiserende
stoffer.
Ansøgningen om udgang kan
således i 14 af de 34 sager
ikke anses for fuldt ud at
være blevet imødekommet, og
afgørelserne i disse sager
skulle derfor have indeholdt
en begrundelse for de
særlige vilkår der er
knyttet til tilladelsen.
Jeg er opmærksom på at
tilladelserne – også de
tilladelser som er givet på
standardvilkår – indeholder
følgende passus som er
underskrevet af den
udgangssøgende:
’Jeg erklærer herved at være
indforstået med ovennævnte
vilkår for min udgang og
forpligter mig til ved
tilbagekomsten at medbringe
denne udgangstilladelse. Jeg
er i øvrigt indforstået med
de gældende regler om
udgang.’
Forvaltningslovens
begrundelseskrav er ikke
udelukkende foreskrevet af
hensyn til partens interesse
i at få en orientering om
baggrunden for afgørelsen,
men også (bl.a.) for at
skabe en vis garanti for
afgørelsens rigtighed.
Ombudsmanden har i
forbindelse med behandlingen
af en tidligere sag udtalt
at det må anses for
udelukket at
forvaltningslovens kapitel 6
kan fraviges ved aftale
mellem myndigheden og den
pågældende part
(Folketingets Ombudsmands
beretning for året 1990, s.
27f med henvisning).
Den omstændighed at den
der søger om
udgangstilladelse, erklærer
sig indforstået med at der
er stillet særlige vilkår
for at imødekomme den
pågældendes ansøgning, har
derfor ikke den konsekvens
at begrundelseskravene
bortfalder helt eller
delvist.’
Som nævnt ovenfor er
tilladelsen i 1 af de 4
sager fra Arresthuset i
Åbenrå (og kun denne) givet
på et individuelt fastsat
vilkår.
Afgørelsen burde på den
baggrund have været ledsaget
af en begrundelse der
opfylder kravene i
forvaltningslovens § 24. At
dette ikke er tilfældet,
finder jeg beklageligt. Jeg
går ud fra at arresthuset er
opmærksom på dette forhold i
fremtidige sager, og
foretager mig derfor ikke
mere på dette punkt.”
I inspektionsrapporten blev
det omtalte rapportmateriale
herefter yderligere
gennemgået, og flere forhold
gav anledning til
bemærkninger ligesom det om
flere forhold blev udtrykt
at de var beklagelige. Denne
(sidste) del af
inspektionsrapporten er som
det vil fremgå af det
følgende, kun medtaget
delvis i beretningen bl.a.
af pladsmæssige grunde.
”
9.2.11. Min vurdering af
disciplinærsagernes
behandling
Den 10. september 1997
foretog Direktoratet for
Kriminalforsorgen som nævnt
en inspektion af Arresthuset
i Åbenrå (herunder skete der
en gennemgang af
forhørsprotokollen).
Gennemgangen gav i
rejseinspektionens rapport
af marts 1998 anledning til
en række kritikpunkter som
(delvis) er sammenfaldende
med mine kritikpunkter
ovenfor.
I forlængelse af et møde i
maj måned 2000 med
arrestforvarerne har
Direktoratet for
Kriminalforsorgen den 7.
juli 2000 udsendt en
huskeliste – i to
eksemplarer (med og uden
bemærkninger) – til
arresthusenes forhørsledere
i disciplinærsager. Det
fremgår af oplysninger i min
generelle sag herom (mit
j.nr. 1997-2999-629) at
huskelisten blev udarbejdet
for at kunne anvendes i det
daglige arbejde i
arresthusene med henblik på
at begrænse antallet af fejl
i rapportmateriale, og at
listen blev udarbejdet på
grundlag af de fejl som var
påpeget i
ombudsmandsembedets
inspektionsrapporter. Af
indledningen til listen med
bemærkninger fremgår at de
12 punkter der er angivet i
huskelisten, vedrører de
krav til sagsbehandlingen
som i de fleste tilfælde
ikke har været opfyldt, og
at listerne derfor ikke
er/var udtømmende.
Som det fremgår af det jeg
har anført ovenfor, har min
gennemgang af de 3
disciplinærsager hvor der
har været afholdt forhør,
givet anledning til kritik
på en række punkter
vedrørende sagernes
behandling (de øvrige 3
sager foreligger på
nuværende tidspunkt ikke
fuldt oplyst). Jeg bemærker
at der i disse 3 sager har
været afholdt forhør i juni,
oktober og november måned
2000, og altså i de sidste 2
tilfælde efter udsendelsen
af huskelisten.
Antallet af kritikpunkter er
stort. Når
rejseinspektionens rapport
og den udsendte huskeliste
tages i betragtning, er
antallet af kritikpunkter
for stort.
Sammenfattende må jeg
anse det for beklageligt at
der har været anledning til
at udtale kritik i det
omfang det er tilfældet.
Jeg må imidlertid gå ud
fra at Arresthuset i Åbenrå
nu er blevet fuldt ud
opmærksom på de regler der
gælder for disciplinærsagers
behandling.
9.2.12. Udmåling af straf
– proportionalitet
I alle de 3 sager hvor der
har været afholdt forhør,
vedrører det indberettede
forhold besiddelse af en
mobiltelefon (med eller uden
tilbehør).
Et af disse tilfælde
omhandler endvidere
besiddelse af hash (den
indsatte varetægtsarrestant
havde som tidligere nævnt
anbragt såvel mobiltelefonen
som hashen i en medindsats
celle (j.nr. 2000-284-0311 –
forhørsudskrift 1/00). Det
fremgår af
forhørsprotokollen at den
indsattes foreløbige
anbringelse i enrum blev
fortsat for at hindre
yderligere strafbar
virksomhed, og at der blev
indgivet politianmeldelse
mod den pågældende
(vedrørende begge forhold).
Det fremgår endvidere at den
indsatte blev udtaget af
enrum 7 dage efter.
I begge de øvrige sager blev
der for besiddelse af
mobiltelefon (med eller uden
tilbehør) fastsat
disciplinærstraf i form af
en bøde på 100 kr. I den ene
af disse sager (j.nr.
2000-284-1055 –
forhørsudskrift 2/00) blev
mobiltelefonen konfiskeret
med henblik på destruktion
(den indsatte var
fængselsafsoner), mens
telefonen i den anden sag
(j.nr. 2000-284-1043 –
forhørsudskrift 3/00) blev
henlagt på depot indtil
løsladelsen (denne indsatte
var varetægtsarrestant).
Forholdene blev begået med
halvanden måneds mellemrum
(henholdsvis 7. oktober og
21. november 2000).
I den nugældende
disciplinærstrafvejledning
har direktoratet som det
fremgår af nedenstående
citat af (dele af) punkt 13,
i forbindelse med reglerne
om konfiskation henledt
opmærksomheden på det
almindelige
forvaltningsretlige
proportionalitetsprincip:
’De betingelser, som skal
være opfyldt, for at
institutionen kan træffe
bestemmelse om konfiskation
i forhold til personer, som
udstår fængselsstraf eller
forvaring, fremgår af
straffuldbyrdelseslovens §
73. Afgørelse om
konfiskation kan træffes
administrativt af
institutionens leder eller
den, der bemyndiges dertil.
Det forudsættes i den
forbindelse, at afgørelse af
spørgsmål om konfiskation
navnlig sker under
iagttagelse af
proportionalitetsgrundsætningen,
så konfiskation undlades,
hvis det må anses for et
uforholdsmæssigt indgreb.
Medmindre afgørende ordens-
og sikkerhedsmæssige hensyn
i institutionen kræver det,
kan genstande og penge
eventuelt i stedet
tilbageleveres til ejeren
(tredjemand) eller opbevares
i institutionen i
overensstemmelse med
reglerne i
genstandsbekendtgørelsen.
Indgives der anmeldelse om
strafbart forhold til
politiet i anledning af
fundet af genstandene eller
pengene, skal de afleveres
til politiet.’
Når der bortses fra at
den ene af de indsatte var
strafafsoner og den anden
varetægtsarrestant, synes
sagerne på det foreliggende
grundlag at kunne
sammenlignes hvilket jeg
formoder at de indsatte i
Arresthuset i Åbenrå også
har gjort. Jeg mener på den
baggrund at burde pege på at
straffen (i bred forstand)
bør være præget af både
lighed og proportionalitet,
og at straffen bør kunne
opleves som sådan af den/de
indsatte. Jeg henviser til
den omstændighed at
arresthuset valgte at
konfiskere den ene indsattes
mobiltelefon i stedet for at
henlægge den på depot. Af de
indsatte – og herunder især
den pågældende ejer – har
dette formentlig alt andet
lige været oplevet som
mindst lige så byrdefuldt
som bøden på 100 kr.
Jeg foretager ikke mere
vedrørende dette spørgsmål
ud over at gøre opmærksom
herpå.
10. Opfølgning
Jeg beder om at arresthuset
sender de udtalelser som jeg
har bedt om, tilbage gennem
Direktoratet for
Kriminalforsorgen som jeg
ligeledes beder om en
udtalelse.
11. Underretning
Denne rapport sendes til
arresthuset, Politimesteren
i Gråsten, Direktoratet for
Kriminalforsorgen,
Folketingets Retsudvalg og
de indsatte i arresthuset.”