Resumé

Den 7. marts 2002 inspicerede inspektionschefen og medarbejdere fra inspektionsafdelingen på ombudsmandens vegne Arresthuset i Sønderborg.

Det blev bl.a. udtalt at besøgslokalets stand var utilfredsstillende, og det blev henstillet til arresthuset snarest at istandsætte lokalet, herunder udskifte inventaret og ændre besøgslokalet således at det fik mere præg af hjemlig hygge. Inspektionschefen kom endvidere med nogle bemærkninger vedrørende gårdtursarealet som han henstillede blev frisket op. Da arresthuset havde svært ved at skaffe arbejde til de indsatte, blev det bl.a. henstillet til arresthuset (og Direktoratet for Kriminalforsorgen) at overveje hvilke muligheder der er for at kompensere herfor, f.eks. i form af øget fællesskab og udvidelse af tidspunkterne for benyttelse af fritidsaktiviteterne. Det blev tillige henstillet til arresthuset at overveje på hvilken måde arresthusets største gård kunne anvendes til forskellige aktiviteter for de indsatte.

En gennemgang af disciplinærsager og sager om udgang for en nærmere angiven periode gav på nogle punkter anledning til kritik og til at bede om yderligere oplysninger.

Bortset fra det indledende afsnit er rapportgennemgangen ikke medtaget i gengivelsen af rapporten nedenfor. Afsnittene 4-7 om lægebetjening, belægning, andre forhold og samtaler med indsatte er heller ikke medtaget. (J.nr. 2002-0235-628).

Inspektion af Arresthuset i Sønderborg

 

Den 23. december 2002 afgav inspektionschefen på ombudsmandens vegne følgende rapport til bl.a. Arresthuset i Sønderborg og Direktoratet for Kriminalforsorgen:

”1. Indledning

Den 1. januar 1997 trådte lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand i kraft. I bemærkningerne til lovforslagets § 18 er det forudsat at ombudsmanden foretager systematiske inspektioner af fængsler til opfyldelse af en anbefaling fra Den Europæiske Komité vedrørende forebyggelse af tortur og anden umenneskelig behandling eller straf. Samtidig blev retsplejelovens § 779 ophævet, jf. ombudsmandslovens § 31, stk. 2. Det tilsyn som medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation og amtsrådene havde ført med varetægtsarrestanters behandling og forholdene i varetægtsfængsler (arresthuse) i henhold til retsplejelovens § 779, ophørte således med virkning fra den 1. januar 1997. Det er herved forudsat at denne tilsynsopgave i fremtiden varetages af ombudsmanden.

Som led i inspektionsvirksomheden foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere den 7. marts 2002 inspektion af Arresthuset i Sønderborg. Til stede under inspektionen var Politimesteren i Sønderborg og den fungerende arrestforvarer. I forbindelse med inspektionen modtog jeg rapportmateriale til gennemgang, jf. pkt. 8 nedenfor.

Ombudsmanden har en gang tidligere - i 1975 - foretaget inspektion af Arresthuset i Sønderborg. Rapport om denne inspektion er optaget i Folketingets Ombudsmands beretning for 1975, s. 476-479*.

Inspektionen den 7. marts 2002 bestod i samtaler med arresthusets ledelse, jf. ovenfor, og en rundgang i arresthuset og samtaler med enkelte indsatte (i et tilfælde talsmanden og en anden indsat sammen). I tilslutning hertil udarbejdede jeg

- et referat af samtalerne med ledelsen

- et notat om iagttagelser under rundgangen i arresthuset (de fysiske rammer mv.)

Med brev af 21. marts 2002 sendte jeg det nævnte materiale til arresthuset og politimesteren idet jeg bad om at modtage eventuelle bemærkninger eller tilføjelser inden en måned.

Forinden sendte jeg et brev af 12. marts 2002 til direktoratet vedrørende celle 2 i arresthuset, jf. pkt. 2.2.1 nedenfor.

Jeg modtog herefter et brev af 4. april 2002 fra direktoratet vedrørende celle 2.

Jeg modtog desuden et brev af 12. april 2002 med politimesterens og arresthusets bemærkninger som er indarbejdet i rapporten.

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Arresthuset i Sønderborg, Politimesteren i Sønderborg og Direktoratet for Kriminalforsorgen for at myndighederne kunne få lejlighed til at fremkomme med de eventuelle bemærkninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Jeg har den 19. december 2002 telefonisk modtaget enkelte bemærkninger fra direktoratet som er indarbejdet i denne endelige rapport. Jeg har ikke modtaget bemærkninger fra arresthuset og politimesteren.

 

2. Bygningsmæssige forhold mv.

2.1. Bygning og gangarealer

Arresthuset er opført i 1915 og er beliggende tæt ved centrum i Sønderborg by. Arresthusets cellefløj er en vinklet murstensbygning bestående af fire etager, inklusive kælderetagen. Der er endvidere en uudnyttet loftsetage. I tilknytning til selve arresthuset ligger den tidligere arrestforvarerbolig der nu blandt andet anvendes til kontor til arrestforvareren og soverum for personalet. (Bygningen omtales efterfølgende som personalebygningen). Inddragelse af arrestforvarerboligen til kontorfaciliteter mv. skete i slutningen af 1980’erne og i starten af 1990’erne.

Arresthuset er elektronisk sikret.

Arresthuset har plads til 26 indsatte fordelt på 26 celler på 3 etager. Arresthuset har en stor fløj med 21 celler og en mindre fløj med 5 celler.

I stueetagen i arresthuset er der 6 enkeltceller (celle 1-6), et toilet- og baderum, vaskerum, besøgslokale, toilet til besøgende, depot (inklusive server), kontor, lægeværelse, køkken og skolestue. I personalebygningen er der er i stuen bl.a. arrestforvarerens kontor. Der er fra personalebygningen indgang til arresthuset via skolestuen.

På gangen i stueetagen - der er nogenlunde rummelig - er der placeret en fryser til køleelementer. Ved siden af fryseren findes arresthusets bibliotek.

På gangen i stueetagen er der desuden et skab til de besøgendes ting mv. og en klokke der anvendes til at markere de indsattes spisetider.

På 1. sal er der 14 enkeltceller (celle 7-15 og 22-26), 2 toilet- og baderum og kontor (vagtstue og tekøkken) for personalet. Indretning af vagtstuen og tekøkkenet til personalet skete i forbindelse med en ombygning i 2000.

Cellerne 22-26 er placeret i den mindre fløj og anvendes blandt andet til indsatte som kræver beskyttelse (’beskyttet afsnit’).

Der kan lukkes af mellem badet og celle 9 på 1. sal med en gitterdør således at cellerne herfra kan fungere som et lille ekstra ’skærmet’ afsnit. I personalebygningen er der på 1. sal soverum til personalet og depot.

På 2. sal i arresthuset er der 6 enkeltceller (celle 16-21) og toilet- og baderum. Arresthuset havde tidligere på 2. sal en tremandscelle som ved ovennævnte ombygning i 2000 blev ombygget til to enkeltceller.

I kælderen er der tre værksteder, en gang med et langt arbejdsbord, kondirum, fyrrum og toilet.

Cellegangene, der er forsynet med vinduer, er malet i hvidt og lyseblåt med en mørkeblå stribe på midten der adskiller de to farver.

Dørene ind til cellerne er malet blå. Gulvet på gangene er belagt med gråt linoleum. Belysningen kommer fra armaturer med lysstofrør.

Gangarealerne fremstod alt i alt rene og pæne og giver mig således ikke anledning til bemærkninger.

 

2.2. Cellerne

Der er ikke observations- eller sikringscelle i arresthuset.

I stueetagen blev cellerne 1, 2, 3 og 5 efter mit ønske fremvist, på 1. sal celle 10 og på 2. sal celle 20 og 21.

Enkeltcellerne, der er rektangulære, er på ca. 7 m². Væggene i cellerne er malet i en lys farve, og gulvet er belagt med linoleum. Cellerne er standardmæssigt møbleret med en sovebriks, et til to borde, et skab med låge og en stol. Sengen er udstyret med en brandhæmmende madras. Alle celler har en håndvask med et spejl over. Håndvasken er placeret enten ved celledøren eller ved vinduet. Kun én celle (celle 1) har både varmt og koldt vand. Radiatoren er placeret ud til cellegangen. Der er stikkontakter i begge ender af cellerne.

I celle 1 anvendte den indsatte en mindre papkasse med en mælkekasse ovenpå som bord til elkedlen, en brødrister og en radio. Den indsatte havde desuden sat en sort plasticpose op for vinduet. Posen fungerede som gardin.

Arresthuset oplyste at de indsatte har mulighed for at få sat gardiner op.

Cellerne oplyses af en loftslampe med en uafskærmet pære i alle de celler der blev besigtiget. Derudover er der en bordlampe. I en af de celler som blev besigtiget, er der desuden en lampe over vasken. I celle 20 kunne loftslampen ikke hænge lige ned, men stødte ind i hængeskabet over skrivebordspladen.

I hver celle er der en køletaske, en elkedel og en radio som arresthuset udleverer til den indsatte ved indsættelsen. Der er desuden service (bestik, tallerken og glas) som standardudstyr i cellerne.

Cellerne har en rimelig størrelse og en lidt vekslende vedligeholdelsesstandard.

Arresthuset oplyste at enkelte celler er blevet renoveret når der har været behov for det.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i et brev af 22. februar 2002 oplyst at det i forbindelse med et besøg i arresthuset den 22. november 2001 blev aftalt med arrestinspektøren at man i finansåret 2002 i løbet af foråret/sommeren (efter tiltrædelse af en ny arrestforvarer) skulle ’udarbejde projekter på en vinduesudskiftning og en total cellerenovering i arresthuset med henblik på gennemførelse, når det er økonomisk muligt’.

Arresthuset oplyste under inspektionen at man forventer at cellerne vil blive renoveret og celleinventaret, herunder de gamle jernsenge der er fastmonteret på væggene, udskiftet i løbet af foråret 2002.

Jeg anmoder arresthuset om at underrette mig om de af direktoratet nævnte projekter og samtidig oplyse om der siden inspektionen er sket renovering af celler, og om der - de steder hvor der har været behov herfor - er sket udskiftning af møblementet, herunder de til væggen fastmonterede jernsenge.

For så vidt angår anvendelsen af en mælkekasse som ekstra bord i celle 1, anmoder jeg arresthuset om at oplyse hvorvidt det vil være muligt at tilbyde de indsatte som måtte ønske det, et ekstra bord.

Vedrørende lampen i celle 20 henstiller jeg til arresthuset at sørge for at hænge denne mere hensigtsmæssigt.

Som jeg også tilkendegav under den afsluttende samtale med ledelsen, bør de indsatte gøres opmærksomme på at der er mulighed for at få gardiner til cellen. Jeg beder arresthuset om oplysning om de indsatte nu gøres bekendt hermed.

Direktoratet for Kriminalforsorgen foretog den 15. april 1997 en inspektion af Arresthuset i Sønderborg. Af direktoratets rapport af oktober 1997 fremgår vedrørende etablering af varmt vand i cellerne at det var arresthusets opfattelse at installering af varmt vand i cellerne kunne modvirke arresthusets problemer med tilstoppede faldstammer. Det blev aftalt at arresthuset selv skulle drøfte problemet med den tilsynsførende arkitekt i forbindelse med et kommende bygningssyn i 1997 således at arkitekten kunne vurdere eventuelle løsningsforslag.

Idet jeg på denne baggrund går ud fra at arresthuset har fået vurderet eventuelle løsningsforslag vedrørende arresthusets tilstoppede faldstammer, herunder mulighederne for installering af varmt vand i cellerne, beder jeg arresthuset om at orientere mig om disse.

I den forbindelse skal jeg bemærke at jeg ikke mener det er optimalt at der i cellerne (undtagen celle 1) kun er koldt vand, men jeg har i øvrigt ikke - ud over anmodningen om orientering vedrørende ovenstående - grundlag for at foretage mig mere.

 

2.2.1. Celle 2

Cellen er som de øvrige celler på ca. 7 m². Cellen er forsynet med to døre med observationsglas i den inderste dør og har et mindre vindue der sidder lige under loftet. En del af vinduet kan åbnes, og bagved er der et gitter. Der er ingen gardiner. Væggene er malet i to farver. Gulvet i cellen er belagt med gråt linoleum. Bag sengen er der en større skade i gulvet - formentlig en brandskade. Der er en hvid radiator og en stålvask med koldt vand. Der er hvide fliser over håndvasken og et spejl der er indbygget i væggen. Møblementet består af et bord, en stol og en jernseng med en bund uden huller. Alle tre møbler er fastnaglet. Derudover er der en skraldespand, en lampe i selve loftet og en løstsiddende bordlampe ved radiatoren. Cellen har ingen udsmykning.

I forbindelse med besigtigelsen af cellen oplyste arresthuset at cellen, der indgår i den almindelige belægning og dermed anvendes som almindelig celle, er den celle der bliver belagt sidst, og den bliver om muligt kun anvendt til kortere ophold.

Cellen var ikke i brug på tidspunktet for inspektionen.

I en rapport fra oktober 1997 om Direktoratet for Kriminalforsorgens inspektion af arresthuset den 15. april 1997 er rejseinspektionen fremkommet med bemærkninger til celle 2. Følgende fremgår blandt andet af rapporten:

’Arrestforvareren har oplyst, at cellen - hvis den er ledig - har været anvendt til støjende og urolige indsatte, bl.a. fordi cellen er støjdæmpende.

 

Rejseinspektionen har anmodet direktoratets 4. kontor om at undersøge hjemlen for anvendelse af denne celle. ’

På forespørgsel i arresthuset fik jeg oplyst at man ikke var bekendt med en udtalelse om hjemlen for anvendelsen af cellen fra direktoratets (daværende) 4. kontor.

I et brev af 12. marts 2002 til Direktoratet for Kriminalforsorgen bad jeg direktoratet oplyse hvad mine iagttagelser af celle 2 gav anledning til, og hvad rejseinspektionens anmodning i 1997 til direktoratets 4. kontor gav anledning til. Brevet indeholdt en beskrivelse af celle 2 og ovenstående oplysninger fra direktoratets rapport og fra arresthuset. I brevet gjorde jeg desuden direktoratet opmærksom på at celle 2 efter min opfattelse (nærmest) har karakter af en observationscelle.

Direktoratet har i brev af 4. april 2002 blandt andet oplyst følgende:

’Direktoratet har forstået arresthusets oplysninger således, at cellen, om end den indgår i det almindelige belæg og bliver anvendt som almindelig celle, som hovedregel anvendes til kortvarige ophold. På denne baggrund har direktoratet ingen bemærkninger til cellens indretning, herunder det fastboltede inventar.

Det er imidlertid direktoratets opfattelse, at skaden i gulvet bør udbedres, og at glasruden i den inderste dør bør være tildækket. Det er endvidere direktoratets opfattelse, at cellen bør forsynes med et skab, hvis den anvendes til længerevarende ophold.

Direktoratet vil meddele arresthuset dette.

Ombudsmanden har endvidere udbedt sig underretning om udfaldet af en anmodning fra Rejseinspektionen til direktoratets 4. kontor i 1997, hvori Rejseinspektionen anmodede 4. kontor om at undersøge hjemlen for anvendelsen af den pågældende celle.

Direktoratet kan oplyse, at Rejseinspektionens brev af 6. juni 1997 ikke ses indgået i 4. kontor og at Rejseinspektionens sag ikke har været erindret på svar fra 4. kontor. Brevet blev således beklageligvis ikke undergivet behandling.’

Vedrørende det anførte om at cellen (efter direktoratets opfattelse) bør forsynes med et skab hvis den anvendes til længerevarende ophold, skal jeg henlede opmærksomheden på § 1 i cirkulære af 3. maj 1977 om udstyr af indsattes opholdsrum mv. Efter denne bestemmelse skal den indsattes opholdsrum mindst være forsynet med blandt andet et skab. Jeg er af den umiddelbare opfattelse at § 1 i cirkulæret gælder uanset om opholdet i cellen er kortvarigt eller langvarigt. Jeg anmoder direktoratet om en udtalelse herom.

Jeg anmoder desuden arresthuset om at orientere mig om hvad arresthuset har foretaget sig i anledning af direktoratets meddelelse til arresthuset om at gulvet bør udbedres, og at glasruden i den inderste dør bør være tildækket.

Jeg har endvidere noteret mig at Rejseinspektionens brev af 6. juni 1997 ikke har været undergivet behandling. Da cellen efter det oplyste (nu) udelukkende anvendes som almindelig celle, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold.

 

2.3. Øvrige rum mv.

2.3.1. Besøgsrummet

Arresthusets besøgslokale er på størrelse med en enkeltcelle. Væggene er malet mørkeblå, og panelerne, der er malet sorte, er afskallede og sidder løst visse steder. Der er ét vindue, svarende til to vinduer i en enkeltcelle, med tremmer udenfor. Den øverste halvdel af vinduet kan åbnes, og i den nederste halvdel af vinduet er der matteret glas der hindrer indkig.

Møblementet består af tre røde lænestole, en grøn sofa - med hul i betrækket - og et sort skifferbord. Møblerne, der er slidte, står meget tæt, og der er derfor ikke megen ledig gulvplads. Bag den ene lænestol er der et aflåseligt indbygget skab. Derudover er der en håndvask med koldt vand. Ved håndvasken ligger der håndsæbe, og der er hængt et håndklæde op ved siden af vasken.

Belysningen består i en loftlampe med uafskærmet pære (40 watt). Af øvrigt inventar er der en kaffemaskine. Der er ingen gardiner og ingen udsmykning på væggene.

Der er ikke noget toilet i direkte tilknytning til besøgslokalet, men et lidt længere henne ad gangen.

Besøgslokalet der ikke er særlig stort, fremstår meget mørkt, dystert og trangt på grund af de mørke vægge og paneler, den dårlige belysning, de slidte, store møbler og den manglende udsmykning/potteplanter.

Arresthuset oplyste (under rundgangen) at der ikke er aktuelle planer om en ombygning af besøgslokalet.

Talsmanden klagede over lokalet der efter talsmandens opfattelse blandt andet er for lille og har en dårlig madras.

Jeg tilkendegav over for talsmanden og under den afsluttende samtale med ledelsen at jeg ikke fandt forholdene tilfredsstillende.

Besøgslokalerne i kriminalforsorgens institutioner skal efter § 3, stk. 1, i den nugældende besøgsbekendtgørelse for afsonere (Direktoratet for Kriminalforsorgens bekendtgørelse nr. 376 af 17. maj 2001) ’så vidt muligt være indrettet på en sådan måde, at der skabes en naturlig og venlig besøgsatmosfære’ (bestemmelsens indhold er ikke ændret i forbindelse med straffuldbyrdelseslovens ikrafttræden den 1. juli 2001). Dette følger også af § 14 i direktoratets cirkulære af 19. december 1980 om varetægtsarrestanters adgang til besøg.

Jeg finder besøgslokalets stand utilfredsstillende. Lokalet lever efter min opfattelse ikke op til kravene i besøgsbekendtgørelsen om en naturlig og venlig besøgsatmosfære.

Jeg henstiller til arresthuset snarest at istandsætte, herunder udskifte inventaret og ændre besøgslokalet således at det får mere præg af hjemlig hygge.

Jeg beder om underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

Som beskrevet under pkt. 2.1 er der i arresthusets stueetage - mellem lægeværelset og toilettet til de besøgende - indrettet et kontor til personalet. Jeg anmoder arresthuset om at overveje om dette lokale kunne anvendes til besøgslokale og besøgslokalet som kontor. Jeg anmoder om underretning om arresthusets overvejelser.

Af hygiejniske (og sundhedsmæssige) grunde anbefaler jeg desuden at arresthuset fjerner håndsæben og håndklæderne og erstatter disse med henholdsvis flydende sæbe og papirhåndklæder eller en håndklæderulle. Jeg er opmærksom på at nogle af de indsatte foretrækker almindelig håndsæbe og håndklæder, men af nævnte grunde mener jeg at arresthuset må henvise disse indsatte til at (medtage og) anvende deres egen sæbe og deres eget håndklæde. Jeg beder arresthuset om at orientere mig om hvad min anbefaling giver anledning til.

Der var ikke kondomer i selve besøgslokalet, men de indsatte kan bede personalet herom. Arresthuset oplyste under besigtigelsen af rummet at der er kondomer i det aflåste indbyggede skab.

Efter min opfattelse bør kondomer være umiddelbart tilgængelige i besøgslokalet således at de indsatte ikke er nødt til at kontakte personalet for at få kondomer. Jeg henstiller derfor til arresthuset at sørge for at kondomer er umiddelbart tilgængelige. Jeg beder om underretning om hvad der sker i den anledning.

Uden for besøgslokalet er der - som nævnt under pkt. 2.1 - et skab som de besøgende kan opbevare deres effekter i under besøget.

 

2.3.2. Gårdtursarealer

Der er i alt fire gårde hvoraf de indsatte kan benytte de tre. Adgang til gårdtursarealet sker fra stueetagen gennem to aflåste døre. I den første gård (den inderste gård) man kommer ud i, er der i midten anlagt et bed med små buske og træer der fylder det meste af gården. Denne gård benyttes ikke af de indsatte. Arresthuset oplyste at det skyldes at denne gård ikke er sikret. De indsatte har dog ifølge arresthusets oplysninger enkelte gange fået tilladelse til at sidde i denne gård om sommeren.

Fra den første gård er der via en lille ’mellemgang’ indgang til de tre gårde (en stor og to mindre) som de indsatte benytter. Gårdene, som er strålegårde, er på henholdsvis 30 og 15 m². Alle tre gårde er belagt med fliser og overdækket med bredmasket trådnet. Der er ingen dekorering på murene, og der er ingen møbler.

Som jeg også tilkendegav under den afsluttende samtale med ledelsen, står stjernegårdene, som ikke er indbydende, i misforhold til det udenforliggende areal (den inderste gård) med beplantning.

Gårdtursarealet trænger efter min opfattelse til at blive frisket op. Jeg henstiller til arresthuset at friske gårdtursarealerne op og beder desuden arresthuset overveje etablering af en åbning mellem gårdene. Jeg beder om oplysning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

For så vidt angår den første gård (den inderste gård), beder jeg endvidere arresthuset overveje sikring af denne gård således at de indsatte kan benytte gården. Jeg beder om underretning om arresthusets overvejelser.

Af direktoratets rapport af oktober 1997 fremgår det (bilag 10) at gårdtursarealet forventedes at blive malet/dekoreret ved hjælp af en lokal kunstnergruppe.

Jeg beder arresthuset om at oplyse hvad der videre skete vedrørende dette.

 

2.3.3. Kondirum

Kondirummet ligger (som nævnt under pkt. 2.1) i kælderen. Lokalet er på ca. 21 m². I rummet er der er ét vindue med 21 små ruder. En tredjedel af vinduet kan åbnes. Flere af ruderne var på tidspunktet for inspektionen i stykker, og et større hul var lukket med et sammenkrøllet håndklæde. Væggene er malet lyseblå og hvide. Gulvet er beklædt med et gulvtæppe der er meget slidt, og to steder stikker der (rester af) tidligere brugte beslag op af gulvet.

Der er to kondicykler og fire (vægttrænings)maskiner i rummet. Derudover er der en ribbe.

Under den afsluttende samtale gav jeg udtryk for at rummet efter min opfattelse er noget trist.

Jeg beder arresthuset om at oplyse om eventuelle planer for istandsættelse af dette rum, herunder udskiftning af ruderne og gulvtæppet samt fjernelse af resterne af beslagene i gulvet.

Der hang ingen vejledning om anvendelse af maskinerne i motionsrummet.

Der bør i kondirummet være en skriftlig vejledning i brug af redskaber, også uanset at der er personale der kan instruere i brugen af redskaberne. Jeg henstiller at arresthuset sætter en vejledning op på et for brugerne synligt sted. Jeg beder om underretning når dette er sket.

Under en samtale med arresthusets talsmand og en anden indsat fremsatte talsmanden et ønske om bedre træningsfaciliteter, herunder anskaffelse af en bænk til brug for rygøvelser. Jeg viderebragte ønsket over for ledelsen som tilkendegav at arresthuset på tidspunktet for inspektionen overvejede dette.

Arrestforvareren har i sit brev af 10. april 2002 supplerende oplyst at den på området ansvarlige medarbejder vil indhente tilbud på en bænk til rygøvelser.

Jeg beder om underretning om hvad der videre er sket vedrørende eventuel anskaffelse af en bænk til rygøvelser.

Med hensyn til fritidstilbuddene henviser jeg til det jeg har anført nedenfor under pkt. 3.2 og pkt. 3.4.

 

2.3.4. Skolestue

Skolestuen ligger i stueetagen mellem personalebygningen og indgangen til stueetagen i selve arresthuset. Væggene er malet lyseblå. Lokalet har ét vindue med fire fag med tremmer udenfor. Belysningen består af en lampe med lysstofrør der hænger ned fra loftet. Lokalet er møbleret med to borde i forskellig bredde - bordene er skubbet sammen - og fire stole på hver side af bordet. For enden af rummet er der placeret en tavle på gulvet. Over tavlen hænger der et billede på væggen.

Undervisningslokalet anvendes også til kontrolleret besøg og til besøg af forsvarer.

Bortset fra at gøre opmærksom på at jeg - såfremt tavlen anvendes i undervisningen - finder det mest hensigtsmæssigt at tavlen bliver hængt op, har jeg ingen bemærkninger til skolestuen.

 

2.3.5. Toilet og bad

Der er et badeværelse med toilet til de indsatte på hver af cellefløjens etager og et badeværelse i det ’beskyttede afsnit’.

Badeværelserne har samme form og størrelse som enkeltcellerne. Væggene er beklædt med hvide fliser op til vinduerne. Over fliserne er væggene malet hvide eller gule. Lofterne er malet hvide, og gulvet er belagt med terrazzo.

Badeværelserne (undtaget badeværelset på det ’beskyttede afsnit’) er delt op således at der er tre rum - et større rum ud til cellegangen med en vask og et (koste)skab, et rum med toilet og håndvask og et rum med bad (bruser) og håndvask.

Der er spejle på alle badeværelser. Spejlet i badeværelset på 2. sal er knækket.

Badeværelset i det ’beskyttede afsnit’ er delt i to - med bad og toilet i den ene del og vaskemaskine og tørretumbler i den anden del.

Badeværelserne fremstår ikke særligt pæne - i særdeleshed ikke badeværelset i stueetagen. Jeg tilkendegav dette over for ledelsen under den afsluttende samtale.

Jeg beder arresthuset om at oplyse om eventuelle planer for istandsættelse af badeværelserne.

I alle badeværelser er der et håndklæde, og der ligger en håndsæbe ved vasken - dog ikke i badeværelset i stuen.

Som også nævnt under pkt. 2.3.1 anbefaler jeg af hygiejniske (og sundhedsmæssige) grunde at arresthuset fjerner håndsæben og håndklæderne og erstatter disse med henholdsvis flydende sæbe og papirhåndklæder eller en håndklæderulle. Jeg beder arresthuset om at orientere mig om hvad min anbefaling giver anledning til.

Med undtagelse af badeværelserne på 1. og 2. sal var der rensevæske i rummene. På alle badeværelser var der ophængt en vejledning til brug af rensevæsken.

Arresthuset oplyste at rensevæske forsvinder, men at man ikke ved hvad de indsatte anvender den til. Dette ville arrestforvareren spørge de indsatte om på fællesmødet den 14. marts 2002.

Det er uheldigt at der ikke var rensevæske på alle badeværelserne på tidspunktet for inspektionen. Under henvisning til arresthusets oplysning om at rensevæsken forsvinder fra badeværelserne, går jeg ud fra at arresthuset løbende tjekker at det forefindes på badeværelserne. Jeg foretager mig derfor ikke mere vedrørende dette forhold.

 

2.3.6. Køkken

Arresthuset har i stueetagen et køkken som benyttes til opbevaring og tilberedning af dybfrostmaden der leveres fra Statsfængslet ved Sdr. Omme.

Væggene er beklædt med hvide fliser op til ca. 1½ meters højde. Derover er væggene malet i en stærk gul farve.

Det blev oplyst at levnedsmiddelkontrollen besøger arresthuset en gang imellem.

Køkkenet fremstod pænt, ryddeligt og rent.

Der er ingen køkkenfaciliteter til rådighed for de indsatte. Jeg henviser til pkt. 3.2 og pkt. 3.4 om de indsattes fritid.

 

2.3.7. Biblioteket

Der er ikke indrettet noget egentligt bibliotekslokale, men derimod opstillet reoler på gangen i stueetagen til bøger og tegneseriehæfter (ca. 250 titler). Det blev oplyst at arresthuset har en aftale med biblioteket i Sønderborg. Arresthuset har ingen bogkataloger.

Jeg beder om at modtage aftalen med biblioteket i Sønderborg. I den forbindelse beder jeg tillige om oplysning om udenlandske indsattes adgang til bøger på fremmedsprog, jf. straffuldbyrdelseslovens § 58, stk. 3.

Jeg beder desuden arresthuset om at overveje at indhente et bogkatalog og underrette mig om resultatet af disse overvejelser. Jeg bemærker i den forbindelse at romankataloger er udmærkede som inspirationskilde, især for personer som ikke har den store læseerfaring. Jeg er dog opmærksom på at romankataloger - ligesom andre kataloger og opslagsværker - hurtigt bliver forældede og derfor må fornys i takt med at der kommer nye udgaver.

Hvad aviser på fremmedsprog angår, henviser jeg til pkt. 6.7 nedenfor.

 

2.3.8. Vaskefaciliteter

I et rum i stueetagen har arresthuset et vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Væggene i vaskerummet er flisebelagte, og gulvet er belagt med linoleum. Langs den ene væg er der en stålbordplade med to vaske. Alle kan benytte vaskerummet.

Derudover er der også vaskemaskine og tørretumbler i ’forrummet’ til toilettet på det ’beskyttede afsnit’.

Det er gratis at benytte vaskemaskinerne, og arresthuset stiller vaskepulver til rådighed.

Arresthuset oplyste at indsatte som ønsker vaskevejledning, får dette af personalet.

Jeg har noteret mig at Arresthuset i Sønderborg stiller vaskepulver gratis til rådighed. Arresthuset følger således kravet i Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse af 8. november 2001 til arrestinspektørerne og arresthusene hvori direktoratet har meddelt at der fremover ikke må kræves betaling for brug af arresthusenes vaskemaskiner. Direktoratet har henvist til at de indsatte skal stilles økonomisk ens hvad enten de benytter arresthusets vaskemaskine eller sender deres tøj til vask på kriminalforsorgens centralvaskerier.

(Regler om vask af indsattes private tøj findes i øvrigt nu i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 26. marts 2002 om udlevering af beklædning m.v. til indsatte samt vask og reparation af indsattes private tøj).

 

2.3.9. Værksted

Værkstederne er som nævnt placeret i arresthusets kælder. Der er plads til seks indsatte ad gangen fordelt på de tre værksteder. Væggene er malet enten hvide eller gule. Gulvet er et betongulv.

I det første værksted, som man kommer direkte ned i ad en trappe fra en mindre gård, er der opstillet et bord midt i lokalet. Langs den ene væg er der opstillet en reol med blandt andet dele til montagearbejde og papkasser. På en anden væg er der hængt værktøj op, og der er i øvrigt opstillet diverse mindre maskiner i rummet.

Fra det første værksted kommer man ud i en lang gang. Langs væggen i den ene del af gangen er der monteret et smalt bord under rørene i væggen. For enden af bordet stikker der to jernstænger ud i gangen. Arbejdspladsen i gangen benyttes i et vist omfang.

Jeg beder arresthuset om at overveje muligheden for at afskærme de to jernstænger for enden af bordet når arbejdspladsen i gangen ikke benyttes.

Fra den anden ende af gangen er der adgang til to mindre værksteder og et toilet. I gangen var der på tidspunktet for inspektionen en del vand på gulvet. Arrestforvareren oplyste at der trænger vand ind gennem kældervæggen, og at arresthuset er opmærksom på problemet.

Jeg beder arresthuset om at oplyse hvad arresthuset har foretaget sig vedrørende dette problem.

Bortset fra ovenstående samt en bemærkning om at værkstederne efter min opfattelse fremstod noget rodede og bærer præg af placeringen i en kælder, giver værkstederne mig ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Om beskæftigelsen af de indsatte i værkstedet henviser jeg til pkt. 3.1 og pkt. 3.4.

 

2.3.10. Lægeværelse

I stueetagen er der et lægelokale på størrelse med en enkeltcelle. Væggene er flisebelagte. Lokalet er indrettet med et skrivebord, en stol, en briks, et aflåst skab til medicin, en håndvask med varmt og koldt vand, en vægt, et spejl over håndvasken mv.

Der var rent og pænt i lokalet.

 

2.3.11. Personalefaciliteter

I stuen - mellem lægeværelset og toilettet til de besøgende - er der indrettet et kontor til personalet. Kontoret anvendes også af købmanden. De indsatte skal møde i kontoret om morgenen (kl. 8.30) og får her udleveret de ting de skal arbejde med i løbet af dagen, og/eller afleverer resultatet af gårsdagens arbejde. Kontoret, der er møbleret med almindeligt kontorinventar, er ca. dobbelt så stort som en enkeltcelle.

Fra kontoret er der udsigt til en mindre gård der blandt andet bruges til varemodtagelse og aflevering.

Arresthuset oplyste at der bag kontoret ligger et rum til computerserveren. Rummet anvendes ligeledes som depot til de indsattes effekter.

Fra det ekstra lille ’skærmede’ afsnit på 1. sal (celle 7-9) er der adgang til personalets vagtstue og tekøkken. Ved døren er der indrettet en mindre, afskærmet plads hvorfra de indsatte kan telefonere. Rummet er møbleret med to skriveborde med tilhørende stole og en ’krog’ med behagelige siddepladser. Der er også flere mindre reoler. Som et selvstændigt rum i selve vagtstuen - adskilt fra denne med glasvægge - er der indrettet et tekøkken. På den ene væg i vagtstuen er der en hylde med tre monitorer.

Vedrørende aflytning af de indsattes telefonsamtaler oplyste arresthuset at dette sker ved at personalet i samme rum slår en højttaler til på en anden telefon.

Rummet der er ca. 30 m², fremstår meget lyst og venligt.

Øvrige personalefaciliteter findes, som nævnt i indledningen, i den tidligere arrestforvarerbolig.

Personalefaciliteterne er pæne og giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Som jeg nævnte under inspektionen, er arresthusets bygningsmæssige forhold efter min opfattelse gode. Arresthuset er således rummeligt, og cellerne har en rimelig størrelse samt en nogenlunde vedligeholdelsesstandard.

Jeg henviser i øvrigt til mine bemærkninger under de enkelte punkter ovenfor.

 

3. Arbejde, fritid og undervisning

3.1. Arbejde

Det fremgår af arresthusets husorden at den indsatte under opholdet vil blive tilbudt arbejde - enten som cellearbejde eller i arresthusets arbejdskælder.

I arresthusets kælder er der indrettet arbejdslokaler hvor størstedelen af arbejdet udføres. Der er ikke meget cellearbejde længere, og udgangspunktet er at de indsatte ikke kan arbejde sammen i cellerne. Arresthuset giver dog tilladelse hertil efter en konkret vurdering - afhængig af den enkelte indsatte og arbejdsopgaven. I gennemsnit kan der i arbejdskælderen beskæftiges seks indsatte ad gangen. Der er ikke fast personale i arbejdskælderen i løbet af dagen.

Seneste arbejdsopgaver i arresthuset har været montagearbejde, testning af fyrfadslightere og påsætning af stregkoder på almuehylder.

De indsatte der ønsker arbejde, får dagdusør.

Det overskud fra arbejdsdriften der ikke bliver brugt til vedligeholdelse af arbejdsdriften, går til direktoratet.

Under inspektionen oplyste arresthuset at der er problemer med at skaffe tilstrækkeligt arbejde til at opfylde de indsattes behov for beskæftigelse.

Arresthuset har tidligere haft faste leverandører, men det har været vanskeligt at skaffe arbejde til arresthusets indsatte i de senere år. Man har blandt andet mistet leverandører på grund af at kvaliteten af det arbejde som udføres af de indsatte, er for dårlig.

Vedrørende regionsværkmesterordningen oplyste arresthuset at man ved ordningens etablering over for Direktoratet for Kriminalforsorgen havde fremsat et ønske om at regionsværkmesteren blev placeret i Arresthuset i Sønderborg. Regionsværkmesteren skal koordinere arbejdet i arresthusene i Åbenrå, Tønder, Haderslev og Sønderborg. Regionsværkmesteren kommer hver tirsdag i arresthuset. Ordningen har ikke fungeret optimalt, og arresthuset ville hellere selv have timerne til rådighed. Oftest skal virksomhederne ’løbes på dørene’. Arresthuset er ikke afskåret fra selv at skaffe arbejde, men personaleressourcerne begrænser mulighederne herfor. Generelt er der for få ressourcer til arbejdsdriften.

Arrestforvareren anførte desuden at han ser spørgsmålet om at skaffe arbejde som et prioriteringsspørgsmål. Arrestforvareren har prioriteret det højt, og de seneste to måneder (før inspektionen) har der løbende været 8-10 indsatte i beskæftigelse, mens der den 1. januar 2002 stort set ikke var arbejde til de indsatte. På dagen for inspektionen var der dog ikke nogen indsatte i beskæftigelse. Der er en forventning om at ca. 35 pct. af de indsatte kan beskæftiges.

Arresthuset oplyste at der er mange indsatte som gerne vil have arbejde, men som ikke kan tilbydes det.

Talsmanden klagede over de manglende muligheder for arbejde og anden aktivitet i arresthuset og oplyste at de manglende muligheder for aktivitet - både i arbejdstiden og i fritiden - skaber frustration blandt de indsatte.

Det fremgår af direktoratets rapport fra oktober 1997 at arresthuset (også på dette tidspunkt) igennem længere tid ikke havde haft tilstrækkeligt med arbejdsopgaver til de indsatte. I den forbindelse opfordrede rejseinspektionen arresthuset til gennem regionsværkmesteren at søge et nærmere samarbejde med de sociale institutioner i området med henblik på fremskaffelse af flere arbejdspladser.

Problemet med at skaffe arbejde til de indsatte deler Arresthuset i Sønderborg med andre arresthuse.

Ud over at henvise til mine bemærkninger herom under pkt. 3.4 beder jeg arresthuset om at orientere mig om et eventuelt udfald af det nærmere samarbejde med de sociale institutioner i området som jeg går ud fra blev søgt sat i værk efter direktoratets inspektion i 1997.

Det fremgår desuden af arresthusets husorden at indsatte der ikke ønsker at arbejde eller selvforskyldt er uden arbejde, ikke vil oppebære dusør for de førstkommende tre arbejdsdage derefter.

Jeg kan oplyse at jeg i forbindelse med min inspektion af Arresthuset i Kalundborg bad arresthuset og Direktoratet for Kriminalforsorgen om en udtalelse om hjemmelsgrundlaget for en regel i arresthuset om at en indsat der nægter at påtage sig anvist arbejde, vil få to karensdage, dvs. ingen løn i de to følgende arbejdsdage.

Direktoratet udtalte blandt andet at direktoratet erklærede sig enig med arresthuset i at der i cirkulære af 28. september 1992 om arbejdstid og arbejdspenge mv. ikke er hjemmel til den i arresthuset anvendte form for karensdage ved arbejdsvægring. Direktoratet havde endvidere noteret sig at arresthuset havde ændret praksis, men fandt det beklageligt at den nævnte bestemmelse indgik i arresthusets interne regler hvilket direktoratet meddelte arresthuset.

Direktoratet oplyste supplerende at en arbejdsgruppe den 19. oktober 2000 har afgivet en indstilling til direktoratet om forslag til ændringer af reglerne om arbejdstid og arbejdspenge samt ydelser til kost og selvforplejning i kriminalforsorgen mv., og at arbejdsgruppens indstilling indgår i beskæftigelsesudvalgets overvejelser.

I forbindelse med min inspektion af Statsfængslet Renbæk har direktoratet blandt andet, i en anden sammenhæng, oplyst at beskæftigelsesudvalgets endelige rapport forventes at foreligge medio 2002, og at jeg vil få tilsendt et eksemplar af udvalgets indstilling når denne foreligger. Jeg har i anden sammenhæng modtaget et eksemplar af udvalgets betænkning. Det fremgår heraf at udvalget på baggrund af udvalgets forslag om gennemgribende revision af regelsættet om beskæftigelse af de indsatte ikke har fundet det hensigtsmæssigt at bruge ressourcer på at drøfte detailspørgsmål om beskæftigelse, aflønning mv., men har anbefalet at de - i det omfang det stadig er relevant - indgår i den kommende revision af reglerne.

Det er beklageligt hvis den i husordenen beskrevne karensregel praktiseres i arresthuset. Jeg henstiller i givet fald at arresthuset fremover behandler spørgsmålet om arbejdsvægring i overensstemmelse med reglerne i cirkulære af 28. september 1992.

Jeg henstiller desuden til arresthuset under alle omstændigheder at ændre husordenen således at oplysninger heri svarer til de gældende regler. Jeg beder om underretning når denne ændring er sket.

 

3.1.1. Dagligdagen for indsatte der ikke kan tilbydes beskæftigelse

Under inspektionen gennemgik arresthuset på min forespørgsel dagligdagen for de indsatte der ikke kan tilbydes arbejde.

Arresthuset oplyste følgende:

De indsatte lukkes ud fra cellerne om morgenen kl. 7.00 hvor de får morgenmad, kan tage et bad og eventuelt gå på gårdtur.

Kl. 8.30 skal de indsatte møde i et lokale i stueetagen (det tidligere arrestforvarerkontor) hvor de blandt andet får udleveret arbejdsopgaver og/eller afleverer produkterne fra gårsdagens arbejde.

Kl. 8.45 lukkes de indsatte ind i cellerne.

Cellerne åbnes igen kl. 11.45, og kl. 12.00 er der frokost. De indsatte henter selv deres mad, og der er mulighed for at de kan spise sammen to og to i cellerne. Fra kl. 12.30-13.00 er der gårdtur hvorefter de indsatte låses inde i cellerne igen.

Cellerne åbnes derefter kl. 17.15 (tidspunktet kan dog variere lidt). Arbejdstiden ophører officielt kl. 16.00.

Fra kl. 17.30-18.00 er der aftensmad hvorefter der på ny bliver låst af.

Fra kl. 18.00 er der imidlertid mulighed for at de indsatte kan have cellefællesskab - to og to med aflåst dør, jf. ligeledes pkt. 3.3.

Fra kl. 21.15 til kl. 21.30 er der for sidste gang åbne døre hvor de indsatte kan gøre sig klar til natten. Kl. 21.30 er der medicinudlevering.

Der er besøgstid fra henholdsvis kl. 16.30 og 17.45, jf. pkt. 6.5.

Om dagligdagen for indsatte der ikke kan tilbydes beskæftigelse, henviser jeg til mine bemærkninger under pkt. 3.4 nedenfor.

 

3.2. Fritid

De indsatte kan i fritiden benytte kondirummet i bestemte perioder. I kondirummet er der kondicykler, diverse maskiner og en ’mavebænk’. Derudover er der mulighed for gårdtur og cellefællesskab efter arbejdstids ophør. De indsatte kan endvidere låne spil af personalet som de kan have i deres celle.

Under direktoratets inspektion i 1997 anførte direktoratet at arresthuset burde overveje mulighederne for at de indsatte kan tilbydes fysisk aktivitet i større omfang.

Som også nævnt ovenfor under pkt. 3.1 klagede talsmanden over de manglende muligheder for aktivitet i arresthuset. Som eksempler på ønskelige aktiviteter nævnte talsmanden blandt andet: bordtennis, bedre træningsfaciliteter og en PlayStation.

Talsmanden fremsatte derudover et ønske om at der etableres et køkken i arresthuset til de indsatte således at de indsatte får mulighed for at lave lidt mad om aftenen. Talsmanden foreslog at der eventuelt kunne indrettes et køkken i vaskerummet i stueetagen, og at vaskerummet eventuelt kunne flyttes til kælderen.

Vedrørende PlayStation kan jeg til orientering for arresthuset oplyse at jeg i forbindelse med min inspektion af andre arresthuse har erfaret at praksis med hensyn til udlevering af PlayStations er forskellig i arresthusene. I forbindelse med min inspektion af Arresthuset i Nykøbing Mors anmodede jeg derfor direktoratet om en udtalelse vedrørende dette forhold. Direktoratet indhentede i den anledning oplysning fra de enkelte arresthuse om deres praksis. Direktoratet meddelte mig herefter blandt andet at der bør følges en ensartet praksis i arresthusene med hensyn til udlevering af egne PlayStations. Direktoratet ville derfor i forbindelse med udmøntningen af en indstilling fra en projektgruppe som direktoratet i sin tid har nedsat, overveje hvilken praksis arresthusene fremover skal følge på dette punkt, og underrette mig om resultatet af disse overvejelser.

Direktoratet har senest den 18. september 2002 orienteret mig om at der ikke i indeværende år vil blive fastsat regler om begrænsning i udlevering af effekter, herunder regler om udlevering af PlayStations til indsatte i arresthusene.

Direktoratet oplyste samtidig at der blandt de tiltag der foreslås iværksat i 2003 til bekæmpelse af narkotika i kriminalforsorgens institutioner, er nævnt en begrænset udlevering af de indsattes egne effekter. Det foreslås at det forbud der gælder mod medbringelse af tv-apparater i arresthuse og Københavns Fængsler, udstrækkes til de lukkede fængsler og udvides til at gælde alle elektriske apparater. Det foreslås samtidig at kriminalforsorgen i stedet stiller et sortiment af elektriske apparater til rådighed for de indsatte i form af en lejeordning som økonomisk kan hvile i sig selv. Direktoratet forventer at der i løbet af efteråret vil blive taget stilling til hvilke forslag der skal prioriteres i 2003, og vender tilbage til sagen ved udgangen af november 2002.

Talsmandens ønske om en PlayStation kan både forstås som et ønske om at de indsatte må medbringe sådanne, eller som et ønske om at arresthuset indkøber sådanne til eventuel udlejning. Set i lyset af ovenstående orientering fra direktoratet og under henvisning til at de indsatte ifølge husordenen ikke må medbringe PlayStations, anmoder jeg arresthuset om en udtalelse vedrørende muligheden for indkøb af PlayStations til udlejning i arresthuset.

Jeg beder desuden arresthuset om en udtalelse vedrørende det af talsmanden fremsatte ønske om bedre træningsfaciliteter og om muligheden for at kunne spille bordtennis. Vedrørende spørgsmålet om mulighed for at opstille et bordtennisbord er jeg opmærksom på at arresthuset i forbindelse med direktoratets inspektion i 1997 har oplyst at arresthusets bordtennisbord ikke ville blive repareret da der ikke findes egnede lokaler til bordtennisspil i arresthuset.

Endelig skal jeg anmode arresthuset om en udtalelse vedrørende ønsket fra de indsatte om indretning af et køkken, herunder en udtalelse om det af talsmanden anførte vedrørende placeringen af et sådant køkken.

Om fritidstilbuddene i øvrigt henviser jeg til mine bemærkninger under pkt. 3.4 nedenfor.

 

3.3. Fællesskab

Ifølge husordenen kan de indsatte efter personalets bestemmelse få tilladelse til cellefællesskab. Cellefællesskabet er kun for to personer og gælder for tidsrummet 18.00-21.15 på hverdage og 13.00-16.30 i weekenden. Cellefællesskabet foregår altid for låst dør.

Herudover er der mulighed for at benytte kondirummet. Der er også fællesskab under gårdtur. Der må højst være seks indsatte ad gangen i den største gård hvor der er mulighed for boldspil.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har den 16. juli 2002 udsendt nye regler mv. (bekendtgørelse nr. 573 af 5. juli 2002 og vejledning nr. 71 af 5. juli 2002) om de indsattes adgang til fællesskab med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner. Bekendtgørelsen der trådte i kraft den 1. august 2002, indeholder blandt andet et nyt kapitel om fællesskab i arresthusene. Af direktoratets udsendelsesskrivelse af 16. juli 2002 vedrørende fællesskab i arresthusene fremgår blandt andet følgende:

’Strafudståelsen må ikke medføre yderligere begrænsninger i den dømtes tilværelse, end hvad der er nødvendigt for at fuldbyrde straffen, jf. også straffuldbyrdelseslovens § 4. Endvidere indebærer normaliseringsprincippet bl.a., at forholdene i fængsler og arresthuse skal indrettes, så de så vidt muligt svarer til forholdene udenfor. Dette princip taler for, at de indsatte har adgang til fællesskab i videst muligt omfang.

Hertil kommer, at Folketingets Ombudsmand i forbindelse med sin inspektionsvirksomhed har rejst spørgsmålet herom. Endvidere har Europarådets Torturkomité påpeget vigtigheden af, at alle indsatte, herunder varetægtsarrestanter, har mulighed for at tilbringe en rimelig del af dagen udenfor cellerne beskæftiget med fornuftige aktiviteter af varierende karakter (fællesskabsaktiviteter, uddannelse, sport og meningsfyldt erhvervsfagligt arbejde).

Reglerne er således udfærdiget på baggrund af en afvejning af dels hensynet til at give indsatte adgang til fællesskab i videst muligt omfang, dels hensynet til orden og sikkerhed samt de bygningsmæssige forhold, som i mange arresthuse f.eks. indebærer, at der ikke er egentlige fællesskabsrum. Hertil kommer de særlige sikkerhedsmæssige problemer som følger af, at visse arresthuses størrelse og bygningsmæssige forhold er således, at muligheden for akut tilkald af ekstra personale i forbindelse med f.eks. uro blandt de indsatte, der har fællesskab, er begrænsede.

Udgangspunktet er, at der i det omfang, der er bygningsmæssige muligheder herfor, skal indrettes fællesskabsrum m.v. i arresthuset, og at de indsatte i givet fald kan få adgang hertil i det omfang, det under hensyn til forholdene i den enkelte institution skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Hvis der ikke er adgang til fællesskab i fællesskabsrum m.v., skal der være adgang til styret cellefællesskab. Ved styret cellefællesskab forstås, at det er institutionen, som konkret afgør mellem hvilke indsatte, der kan være cellefællesskab.

De regler om gennemførelsen af de indsattes adgang til fællesskab med andre indsatte, som arresthuset skal fastsætte i medfør af bekendtgørelsens § 2 og §§ 16-17 skal indsendes til direktoratet med henblik på godkendelse. Hvis arresthuset efterfølgende fastsætter nye regler, skal disse ligeledes indsendes til direktoratet med henblik på godkendelse.

Baggrunden for bestemmelsen om, at de lokale retningslinjer skal indsendes til direktoratet med henblik på godkendelse, er, at direktoratet ønsker at følge dette område meget nøje. Det er således hensigten, at en sådan godkendelsesprocedure skal medvirke til at sikre, at der under hensyntagen til de ordens- og sikkerhedsmæssige forhold i videst muligt omfang etableres fællesskab, og at der ikke eksisterer ubegrundede forskelle i arresthusenes regimer for fællesskab.’

Direktoratet har i en anden sag orienteret mig om at direktoratet samlet vil gennemgå alle arresthuses retningslinjer for fællesskab i lyset af de nye regler om fællesskab i arresthusene. Direktoratet har desuden oplyst at arresthusenes retningslinjer for fællesskab endvidere vil skulle sammenholdes med henblik på at der ikke eksisterer ubegrundede forskelle i arresthusenes regimer for fællesskab. Direktoratet forventer at have godkendt arresthusenes fællesskabsregler inden udgangen af 2002.

Jeg beder til den tid om underretning om direktoratets godkendelse af Arresthuset i Sønderborgs retningslinjer for fællesskab og beder om kopi af de endelige retningslinjer.

Om mulighederne for fællesskab henviser jeg i øvrigt til mine bemærkninger under pkt. 3.4 nedenfor.

 

3.4. Sammenfatning vedrørende arbejde, fritid og fællesskab

Under den afsluttende samtale med ledelsen gjorde jeg opmærksom på at arresthusets største problem efter min opfattelse er at der ikke kan skaffes nok arbejde til de indsatte. Jeg anførte i den forbindelse at værkstederne rummer mange muligheder, og at arresthuset bør være opmærksom på muligheden for eventuelt at udvide antallet af arbejdspladser i kælderen. Hertil oplyste arrestforvareren at der ikke er tale om et egentligt sikret område, og at de indsatte er uden fast opsyn i arbejdstiden. Arrestinspektøren tilføjede at de bygningsmæssige forhold i arresthuset og den lave bemanding i forhold til antallet af indsatte kunne vanskeliggøre en eventuel udvidelse af arbejdsmulighederne og aktiviteterne i det hele taget.

Om de indsattes muligheder for fællesskab anførte jeg desuden at arresthuset bør overveje at kompensere for at der ikke er nok arbejde til de indsatte, herunder at de indsatte ikke som udgangspunkt har arbejdsfællesskab. Jeg foreslog at dette kunne ske ved for eksempel oftere at åbne dørene til cellerne i løbet af dagen. Arrestinspektøren henviste i den forbindelse på ny til de sikkerheds- og personalemæssige forhold der vanskeliggør mere fællesskab i løbet af dagen.

Jeg har noteret mig at arresthuset prioriterer det at skaffe arbejde til de indsatte højt, og jeg går ud fra at arresthuset også fremover vil tilstræbe at de indsatte som måtte ønske det, får tilbudt beskæftigelse.

Jeg har desuden noteret mig det af arresthuset anførte om at de sikkerheds- og personalemæssige forhold vanskeliggør en eventuel udvidelse af arbejdsmuligheder og øvrige aktiviteter i det hele taget.

Jeg er imidlertid af den opfattelse at det er vigtigt - særligt i et arresthus som i Sønderborg hvor man som oplyst under inspektionen i perioder slet ikke har kunnet tilbyde de indsatte beskæftigelse (og som jeg forstår har været et gennemgående problem i meget lang tid, jf. oplysningerne fra direktoratets rapport af oktober 1997) - at kompensere for den manglende beskæftigelse. Jeg henviser desuden til at indsatte som ønsker beskæftigelse, men som ikke kan tilbydes dette, er låst inde i cellerne i længere tid ad gangen i løbet af dagen, jf. pkt. 3.1.1.

Jeg henstiller derfor til arresthuset (og Direktoratet for Kriminalforsorgen) at overveje hvilke muligheder der er for at kompensere herfor - især i de perioder hvor arresthuset slet ikke kan tilbyde de indsatte nogen form for beskæftigelse. Jeg henviser her f.eks. til muligheden for øget fællesskab og udvidelse af tidspunkterne for benyttelse af fritidsaktiviteterne.

Jeg henstiller desuden til arresthuset at overveje mulighederne for at udvide antallet af arbejdspladser i de perioder hvor der kan tilbydes beskæftigelse til de indsatte (eventuelt efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde).

Jeg henstiller desuden til at arresthuset overvejer på hvilken måde arresthusets største gård kan anvendes til forskellige aktiviteter for de indsatte.

Jeg henviser i denne forbindelse endvidere til at jeg går ud fra at arresthuset, i anledning af det af direktoratets rejseinspektion anførte om mulighederne for at de indsatte kan tilbydes fysisk aktivitet i større omfang, tidligere har overvejet udvidelse af aktiviteterne for de indsatte.

Jeg beder om at få oplysning om hvad der sker i anledning af mine henstillinger.

 

3.5. Undervisning

Arresthuset er tildelt 222 undervisningstimer om året. Timerne har ikke været udnyttet fuldt ud i de senere år.

Arresthusets lærer der nu er pensioneret, underviser efter behov og administrerer selv undervisningen. Læreren der foretrækker holdundervisning, vil helst have ét undervisningshold bestående af 4-5 indsatte.

Tilbuddet om undervisning er åbent for alle indsatte, og de indsatte der ønsker det, bliver undervist. I arresthusets husorden er det under emnet undervisning oplyst at de indsatte kan henvende sig til personalet hvis de har ønsker om at forbedre deres skolekundskaber.

Under inspektionen blev det oplyst at det er arresthusets indtryk at de indsatte generelt ikke viser stor interesse for at modtage undervisning. De fleste indsatte i arresthuset har ikke ophold i længere tid ad gangen hvorfor det kan være vanskeligt at starte et undervisningsforløb for den enkelte.

Af Arresthuset i Sønderborgs besvarelse af den spørgeskemaundersøgelse som ombudsmanden iværksatte i 1997 vedrørende forholdene i alle arresthuse, fremgår det om undervisningstilbuddene at der tilbydes undervisning i fag på folkeskoleniveau, og at der gives hjælp til anden uddannelse - blandt andet VUC.

Talsmanden klagede over at undervisningen ikke er regelmæssig, og oplyste i den forbindelse at den seneste undervisning fandt sted ca. 14 dage inden inspektionen.

Under det afsluttende møde med ledelsen viderebragte jeg de indsattes ønske om flere undervisningstilbud og mere regelmæssig undervisning. Ledelsen oplyste at der ikke havde været undervisning i arresthuset fra januar til februar 2002, men at der fra starten af februar havde været tilstrækkelig mange indsatte der ønskede undervisning, til at denne kunne iværksættes på ny. Ledelsen oplyste desuden at arresthusets lærer havde undervist to gange af 2½ times varighed siden februar i 2002. Arrestforvareren bemærkede i den forbindelse at han ikke havde villet regulere på lærerens undervisningstid.

Jeg gjorde under mødet opmærksom på at det er vigtigt at undervisningen lægges i faste rammer, og at ledelsen holder sig orienteret om undervisningen. Arrestforvareren tilkendegav hertil at ville tale med læreren om de indsattes mulighed for enkeltundervisning.

Under henvisning til ovenstående tilkendegivelse under inspektionen beder jeg arresthuset oplyse om undervisningen nu er lagt i faste rammer, herunder om de indsatte gøres opmærksom på i hvilket omfang de kan modtage undervisning og på hvilke tidspunkter.

Jeg anmoder desuden arresthuset om at underrette mig om hvad der videre er sket vedrørende de indsattes mulighed for enkeltundervisning.

Endelig beder jeg arresthuset om at oplyse nærmere om undervisning af isolerede indsatte og udlændinge.

Arresthuset har ingen pc’er til de indsatte. Ifølge arresthuset har der ikke været fremsat ønske fra de indsatte om undervisning i edb.

I forbindelse med direktoratets inspektion af arresthuset i 1997 har arresthuset oplyst (bilag 10 i rapporten af oktober 1997) at arresthuset forventede at installere en pc i skolestuen i løbet af 1997.

Jeg anmoder arresthuset om at oplyse hvad der er sket vedrørende installering af en pc siden oplysningen til direktoratet i 1997.

( )

 

8. Gennemgang af rapporter

Ved starten af inspektionen bad jeg om at modtage kopi af arresthusets rapporter mv. for perioden fra den 1. juli 2001 (den dag straffuldbyrdelsesloven, lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf mv., trådte i kraft) til den 25. januar 2002 vedrørende disciplinærsager og sager om udgang i hvilke Arresthuset i Sønderborg har truffet afgørelse.

Jeg modtog herefter 6 forhørsnotater og efterfølgende, den 9. juli 2002, 7 underliggende rapporter der hører til de pågældende forhørsnotater. Herudover modtog jeg 13 tilladelser til udgang.

Jeg har således hverken modtaget sager der er afgjort efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6, eller sager hvor der er givet afslag på ansøgninger om udgang.

Jeg udleder heraf at arresthuset i løbet af det tidsrum som min undersøgelse vedrører, ikke har behandlet sådanne sager.

Jeg beder imidlertid arresthuset om en udtalelse om hvorvidt min forståelse af ovenstående er korrekt.

 

( )

9. Opfølgning

Jeg beder arresthuset om at sende de udtalelser som jeg har bedt om, tilbage gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

 

10. Underretning

Denne rapport sendes til arresthuset, Politimesteren i Sønderborg, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de indsatte i arresthuset.”

Ombudsmanden modtog herefter en udtalelse af 26. marts 2003 med bilag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, herunder en udtalelse af 23. januar 2003 med bilag fra arrestinspektøren. I en opfølgningsrapport af 22. april 2003 anførte inspektionschefen herefter følgende:

 

”

Ad punkt 2.2. Cellerne

Jeg anmodede arresthuset om at underrette mig om de projekter som direktoratet havde omtalt i et brev af 22. februar 2002, om vinduesudskiftning og en total cellerenovering i arresthuset som skulle gennemføres når det var økonomisk muligt. Jeg bad samtidig om oplysning om hvorvidt der siden inspektionen var sket renovering af celler, og om der var sket udskiftning af møblementet de steder hvor der har været behov for det, herunder de til væggen fastmonterede jernsenge.

Jeg henstillede endvidere til arresthuset at sørge for at hænge lampen i celle 20 mere hensigtsmæssigt.

Arresthuset har bl.a. oplyst at renovering af cellerne normalt foregår løbende. I 2002 er der ikke foretaget mere end det mest nødvendige idet den forholdsmæssigt høje belægning og arresthusets økonomiske situation har umuliggjort en sådan renovering. For at renovere en celle med eventuel ny maling kræves det at cellen kan være ledig i mindst fire dage. Dette har ikke været tilfældet i den senere tid.

Arresthuset har videre anført at arresthuset i november 2002 over for direktoratet fremsatte ønske om at de fastmonterede senge kunne blive udskiftet. Arresthuset har endelig anført at så snart der bliver økonomisk mulighed for det, vil der ske udskiftning af loftslamperne således at disse placeres hensigtsmæssigt.

Direktoratet har henholdt sig hertil og har tilføjet at udskiftning af celleinventaret i de 18 celler hvor der fortsat er gammelt celleinventar, vil indgå i direktoratets prioritering af renoverings- og byggeopgaver i den næste kontraktperiode.

Direktoratet har videre oplyst at direktoratet i 2003 har givet arresthuset tilsagn om en bevilling til udskiftning af to cellevinduer i arresthuset. Udskiftning af de resterende cellevinduer indgår ligeledes i direktoratets langsigtede planlægning for renovering af arresthuset.

Jeg har noteret mig det oplyste. Når direktoratet har foretaget ovennævnte prioritering, beder jeg direktoratet om at underrette mig om resultatet heraf for så vidt angår udskiftning af celleinventar og cellevinduer i Arresthuset i Sønderborg. For så vidt angår det oplyste om en mere hensigtsmæssig placering af loftslamperne, bemærker jeg at min henstilling alene omfattede loftlampen i celle 20 idet denne - i modsætning til loftslamperne på de øvrige besigtigede celler - som anført i rapporten ( ) ikke kunne hænge lige ned, men stødte ind i hængeskabet over skrivebordspladen. Jeg opretholder derfor min henstilling om at denne lampe placeres mere hensigtsmæssigt hvilket jeg går ud fra forholdsvis let lader sig gøre. Jeg beder om underretning om hvad der sker i anledning af opretholdelsen af min henstilling.

Da den indsatte i celle 1 anvendte en mælkekasse som ekstra bord, anmodede jeg arresthuset om at oplyse hvorvidt det vil være muligt at tilbyde de indsatte som måtte ønske det, et ekstra bord.

Arresthuset har oplyst at den omtalte celle er udstyret med nyt møblement. Dette skete i forbindelse med nedlæggelse af tremandscellerne i 1998. Denne celle er således udstyret med en ny briks, et klædeskab, et underskab, et overskab som er monteret i to vanger på væggen, en skriveplade (skrivebord) og en dertilhørende stol. Den nævnte mælkekasse var af den indsatte uretmæssigt medbragt i cellen for at han kunne ligge på ryggen og se fjernsyn. Normalt bruges underskabet som fjernsynsbord. Der er af pladshensyn ikke mulighed for at få udleveret et ekstra bord. Samtidig tilstræber arresthuset at de indsattes celler bliver udstyret ens. Ved specielt cellearbejde har den indsatte dog mulighed for, mens arbejdet udføres, at få tildelt et ekstra arbejdsbord og en kontorstol for at sikre en god arbejdsstilling under udførelsen af arbejdet.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste og foretager mig ikke mere vedrørende dette forhold.

Jeg bad arresthuset om oplysning om hvorvidt de indsatte nu gøres bekendt med at der er mulighed for at få gardiner til cellen.

Arresthuset har oplyst at arresthuset af hensyn til sikkerheden har besluttet ikke at opsætte gardiner da dette vil hindre personalet i umiddelbar adgang til kontrol af armaturet (hvilket jeg forstår sigter til tremmerne for vinduet). Det er praksis at personalet ved åbning af døren til cellerne kaster et blik på armaturet for at sikre at armaturet er intakt, og denne mulighed vil være forspildt hvis der opsættes gardiner.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg beder arresthuset om at oplyse hvilke muligheder indsatte der (f.eks. under arbejde i cellerne) generes af sollys, har for at afhjælpe dette problem.

Idet jeg på baggrund af oplysninger i Direktoratet for Kriminalforsorgens rapport af oktober 1997 om intern inspektion af arresthuset gik ud fra at arresthuset havde fået vurderet eventuelle løsningsforslag vedrørende arresthusets tilstoppede faldstammer, herunder mulighederne for installering af varmt vand i cellerne, bad jeg arresthuset om at orientere mig om disse vurderinger. Jeg bemærkede i den forbindelse at jeg ikke mener at det er optimalt at der i cellerne (undtagen celle 1) kun er koldt vand, men at jeg i øvrigt ikke - ud over anmodningen om orientering vedrørende ovenstående - havde grundlag for at foretage mig videre vedrørende dette forhold.

Arresthuset har oplyst at arresthuset i forbindelse med byggesyn i november 2002 har fremsat ønske om nye faldstammer, og at bygningsinspektøren blev gjort opmærksom på mit spørgsmål om varmt vand i cellerne. Bygningsinspektøren mente at installering af varmt vand kunne overflødiggøre udskiftning af faldstammerne.

Direktoratet har henholdt sig hertil og har tilføjet at direktoratet finder det ønskeligt at der installeres varmt vand i cellerne. Dette projekt, som er anslået til at koste ca. 200.000 kr., vil indgå i direktoratets prioritering af vedligeholdelses- og byggearbejder i den kommende kontraktperiode.

Jeg har noteret mig det oplyste og beder om oplysning om resultatet af direktoratets prioritering for så vidt angår dette spørgsmål.

 

Ad punkt 2.2.1. Celle 2

Vedrørende det som direktoratet i et brev af 4. april 2002 til mig havde anført om at celle 2 (efter direktoratets opfattelse) bør forsynes med et skab hvis cellen anvendes til længerevarende ophold, henledte jeg opmærksomheden på § 1 i cirkulære af 3. maj 1977 om udstyr af indsattes opholdsrum mv. Efter denne bestemmelse skal den indsattes opholdsrum mindst være forsynet med blandt andet et skab. Jeg tilkendegav at jeg var af den umiddelbare opfattelse at § 1 i cirkulæret gælder uanset om opholdet i cellen er kortvarigt eller langvarigt. Jeg anmodede direktoratet om en udtalelse herom.

Arresthuset har oplyst at cellen siden min inspektion er blevet udstyret med et skab.

Direktoratet har udtalt at direktoratet er enig med mig i at cellen bør være udstyret med et skab uanset om der er tale om et kortere eller længerevarende ophold. Direktoratet har meddelt arresthuset dette.

Jeg har noteret mig det oplyste, herunder at der er sat et skab ind i cellen efter min inspektion.

Jeg anmodede desuden arresthuset om at orientere mig om hvad arresthuset havde foretaget sig i anledning af direktoratets meddelelse til arresthuset om at gulvet i cellen burde udbedres, og at glasruden i den inderste dør burde være tildækket.

Arresthuset har oplyst at der foreligger en misforståelse. Så vidt arrestforvareren erindrer fra sin tidligere ansættelse i arresthuset, skyldes den manglende ændring af celle 2 at arresten aldrig har fået en tilbagemelding på spørgsmålet om hvilken status denne celle skal have. Arresthuset har under et besøg af direktoratet den 27. november 2002 fremsat ønske om udbedring af gulvet. Da der endnu ikke er enighed om hvorvidt det fastmonterede møblement skal fjernes, er det efter arresthusets opfattelse formålsløst at begynde udbedringen af gulvet idet fjernelse af møblementet vil medføre yderligere reparationer af gulvet. Arresthuset har endvidere bemærket at den inderste dør aldrig bliver aflåst, men at arresten finder det formålsløst at ændre på cellen indtil der findes en afklaring på cellens status.

Direktoratet har oplyst at den pågældende celle ikke er godkendt som observations- eller sikringscelle. Der er heller ikke planer om at cellen skal anvendes og godkendes til disse formål, og direktoratet har på denne baggrund henholdt sig til sin skrivelse af 10. juni 2002 til arresthuset hvorefter hullet i gulvet skal repareres og glasruden tildækkes. Arresthuset er orienteret herom og har lovet at arresthuset straks vil bringe disse forhold i orden.

Jeg tager det oplyste til efterretning og går ud fra at forholdene vedrørende gulvet og glasruden er - eller snarest vil blive - bragt i orden. Jeg foretager mig ikke mere vedrørende denne celle.

 

Ad punkt 2.3.1. Besøgsrummet

Jeg henstillede til arresthuset snarest at istandsætte besøgslokalet og udskifte inventaret samt ændre lokalet således at det fik mere præg af hjemlig hygge. Jeg bad om underretning om hvad der skete i anledning af min henstilling.

Jeg anmodede tillige arresthuset om at overveje om et lokale i arresthusets stueetage - mellem lægeværelset og toilettet til de besøgende - der er indrettet som kontor til personalet, kunne anvendes til besøgslokale og besøgslokalet som kontor. Jeg anmodede om underretning om resultatet af arresthusets overvejelser.

Arresthuset har oplyst at arresthuset ønsker at ombygge besøgslokalet således at der i forbindelse med besøgslokalet kan etableres et toilet/baderum. Forslaget er drøftet med ressourcestyringskontorets bygningssagkyndige i november 2002, og der blev foreslået en sammenlægning af besøgslokalet og arrestens teknikrum. Teknikrummet, som samtidig rummer arrestens civildepot, kunne herefter etableres i det nuværende arbejdskontor. Arresthuset har videre oplyst at besøgslokalet er malet i lysere og venligere farver, at der er opsat gardiner i lokalet, og at der er indkøbt billeder til ophængning på væggene. Arresthuset har endvidere indkøbt nyt møblement til lokalet, herunder en ny sofa, to lette stole og et bord.

Direktoratet har henholdt sig hertil og har videre oplyst at projektet med etablering af toilet/baderum vil indgå i direktoratets prioritering af vedligeholdelsesarbejder i den kommende kontraktperiode.

Jeg har noteret mig det oplyste og beder om underretning om resultatet af direktoratets overvejelser om etablering af toilet og baderum i tilknytning til besøgslokalet når prioriteringen er foretaget.

Af hygiejniske (og sundhedsmæssige) grunde anbefalede jeg arresthuset at fjerne håndsæben og håndklæderne i besøgslokalet og erstatte disse med henholdsvis flydende sæbe og papirhåndklæder eller med en håndklæderulle. Jeg bad arresthuset om at orientere mig om hvad min anbefaling gav anledning til.

Arresthuset har oplyst at der er planer om at opsætte papirhåndklæder og flydende sæbe i lokalet. Arresthuset har efterfølgende over for direktoratet telefonisk oplyst at arresthuset var i færd med at indhente tilbud på opsætning af håndklæderuller mv.

Direktoratet har oplyst at det er besluttet at udsende en henstilling til samtlige kriminalforsorgens institutioner om at udskifte håndsæbe og håndklæder med henholdsvis flydende håndsæbe og engangshåndklæder eller håndklæderuller. Fra ombudsmandens inspektion af Statsfængslet i Nyborg er jeg bekendt med at denne henstilling er udsendt samme dag (den 26. marts 2003).

Jeg har noteret mig det oplyste, herunder den generelle henstilling fra direktoratet til alle kriminalforsorgens institutioner.

Jeg udtalte endvidere at kondomer efter min opfattelse bør være umiddelbart tilgængelige i besøgslokalet således at de indsatte ikke er nødt til at kontakte personalet for at få kondomer, og jeg henstillede derfor til arresthuset at sørge for at kondomer er umiddelbart tilgængelige. Jeg bad om underretning om hvad der skete i den anledning.

Arresthuset har oplyst at der er opsat en bowle i besøgsværelset til kondomer (og at der vil blive gjort tiltag til at kunne benytte det aflåste skab til opbevaring af stiklagener).

Direktoratet har oplyst at det vil blive indskærpet over for alle kriminalforsorgens institutioner at der i institutionernes besøgslokaler bør være umiddelbar adgang til kondomer.

Jeg tager til efterretning at arresthuset har gjort kondomer umiddelbart tilgængelige i besøgslokalet.

Jeg har endvidere noteret mig at direktoratet generelt vil indskærpe at kondomer bør være umiddelbart tilgængelige i besøgslokaler. Jeg beder direktoratet om at underrette mig når denne indskærpelse udsendes.

 

Ad punkt 2.3.2. Gårdtursarealer

Jeg henstillede til arresthuset at friske gårdtursarealerne op og bad desuden arresthuset overveje etablering af en åbning mellem gårdene. Jeg bad om at få oplyst hvad der skete i anledning af min henstilling.

Jeg bad desuden arresthuset om at oplyse hvad der videre skete vedrørende et spørgsmål som var omtalt i direktoratets inspektionsrapport af oktober 1997, om maling/dekorering af gårdtursarealet ved hjælp af en lokal kunstnergruppe.

Arresthuset har oplyst at to af strålegårdene ved en renovering af gårdtursarealet i 1996 blev slået sammen således at de fremstod som de gør i dag. Dette har givet de indsatte mulighed for at spille bold under gårdturen. På grund af det sparsomme personale som arresthuset er normeret med, er det nødvendigt at isolerede indsatte har mulighed for gårdtur på samme tidspunkt som de andre indsatte, og det er derfor også nødvendigt at der forefindes mindre strålegårde hvor disse indsatte kan have gårdtur. Da der maksimalt kun er ca. 10 indsatte på gårdtur ad gangen, finder ledelsen at arealet i den store strålegård er passende.

Vedrørende spørgsmålet om maling/dekorering af gårdene har arresthuset oplyst at den tidligere ledelse tog kontakt til en kunstnergruppe for udsmykning af væggene, dog uden resultat. Det er arresthusets opfattelse at de nuværende strålegårde fremstår pæne og ryddelige.

Direktoratet har henholdt sig til det som arresthuset har anført, men har dog samtidig henstillet til arresthuset at få malet gårdtursarealerne så snart der er fundet økonomiske midler hertil, eventuelt ved på ny at forsøge en kontakt til en kunstnergruppe eller som beskæftigelse af de indsatte. Direktoratet har endvidere henvist arresthuset til at søge direktoratet om midler fra kontoen til velfærdsfremmende foranstaltninger for de indsatte til indkøb af for eksempel rastepladsbænk med henblik på at gøre gårdtursarealet mere brugbart. Direktoratet har oplyst at direktoratet vil orientere mig når gårdtursarealerne er blevet malet.

Jeg har noteret mig det oplyste, herunder at jeg vil blive orienteret når gårdtursarealerne er blevet malet. Idet jeg går ud fra at arresthuset vil følge direktoratets opfordring om at søge om midler fra kontoen til velfærdsfremmende foranstaltninger til indkøb af f.eks. en rastepladsbænk, beder jeg tillige om at blive underrettet om resultatet af behandlingen af denne ansøgning.

Jeg tilkendegav (i forbindelse med ovenstående) at stjernegårdene står i misforhold til det udenforliggende areal (den inderste gård) som det blev oplyst kun sjældent blev benyttet fordi dette areal ikke var sikret. Jeg bad arresthuset overveje sikring af den inderste gård således at de indsatte kan benytte gården. Jeg bad om underretning om resultatet af arresthusets overvejelser.

Arresthuset har oplyst at den inderste gård under en renovering i 1996 blev sikret med ’bøllemøller’ således at de indsatte ikke har mulighed for at løfte hinanden op og derved undvige fra arealet. De indsatte benyttede herefter i et par år dagligt indergården til gårdtur, men efter at der i to tilfælde blev forsøgt undvigelse med hjælp fra udefrakommende der havde kastet stiger over muren, blev det af sikkerhedsmæssige grunde besluttet ikke længere at bruge dette areal til gårdtur. Denne beslutning blev ligeledes taget på baggrund af arresthusets uhensigtsmæssige placering i tætbebygget område der gør det muligt for uvedkommende at færdes skjult i området.

Arresthuset er dog nu af den opfattelse at der på baggrund af en sikkerhedsmæssig vurdering af klientellet i arresthuset kan gives tilladelse til enkeltstående gårdture i indergården. Arresthuset har endvidere besluttet at gårdtursarealet beplantes med georginer til foråret således at de indsatte har noget farverigt at kikke på, samtidig med at bedene lettere holdes fri for ukrudt.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Med den bemærkning at jeg går ud fra at der efter direktoratets udsendelse af skrivelse af 20. december 2000 hvoraf det fremgår at der af sikkerhedsmæssige årsager (nu) altid skal være personale til stede under gårdtur, ikke længere er samme risiko for undvigelse fra dette areal med hjælp udefra, tager jeg det oplyste til efterretning. (Den nævnte skrivelse er foranlediget af nogle undvigelser fra gårdtursarealer).

 

Ad punkt 2.3.3. Kondirum

Jeg bad arresthuset om at oplyse om eventuelle planer for istandsættelse af kondirummet, herunder udskiftning af ruderne og gulvtæppet samt fjernelse af resterne af beslagene i gulvet.

Arresthuset har oplyst at arresthuset ved en gennemgang af bygningerne sammen med en repræsentant for ressourcestyringskontoret den 27. november 2002 fremsatte ønske om udskiftning af samtlige ruder på arresthusets facade. Det personale som er ansvarlig for kondirummet, er i færd med at indhente tilbud på et nyt gulvtæppe og maling af lokalet. De nævnte beslag vil ligeledes blive fjernet.

Direktoratet har henholdt sig hertil og har med hensyn til vinduerne henvist til det under pkt. 2.2 om vinduesudskiftning anførte (hvoraf fremgår at direktoratet i 2003 har givet arresthuset tilsagn om en bevilling til udskiftning af to cellevinduer i arresthuset, mens udskiftning af de resterende cellevinduer indgår i direktoratets langsigtede planlægning for renovering af arresthuset).

Med den bemærkning at jeg forstår det oplyste sådan at kondirummet vil blive malet, at gulvtæppet vil blive udskiftet, og at den udskiftning af vinduer som indgår i direktoratets langsigtede planlægning, ikke kun omfatter cellevinduer, men alle vinduer i arresthuset, herunder vinduet i kondirummet, har jeg noteret mig det oplyste.

Jeg henstillede til arresthuset at sætte en vejledning i brugen af kondiredskaberne op på et for brugerne synligt sted. Jeg bad om underretning når dette var sket.

Arresthuset har oplyst at udarbejdelsen af vejledninger i brugen af kondiredskaber er iværksat, og at vejledninger vil blive sat op snarest.

Direktoratet har henholdt sig hertil og har endvidere oplyst at det er besluttet at udsende en henstilling til samtlige kriminalforsorgens institutioner om at tilsikre at der er opsat en skriftlig vejledning i brug af redskaberne i institutionernes kondirum. Fra ombudsmandens inspektion af Statsfængslet i Nyborg er jeg bekendt med at denne henstilling er udsendt samme dag (den 26. marts 2003).

Jeg har noteret mig det oplyste og går ud fra at arresthuset nu har opsat vejledninger i brugen af kondiredskaberne.

Jeg bad om underretning om hvad der videre var sket vedrørende talsmændenes ønske om anskaffelse af en bænk til rygøvelser som arrestforvareren havde oplyst at der ville blive indhentet tilbud på.

Arresthuset har oplyst at arrestforvareren for at få præciseret ønsket fra de indsatte har spurgt den daværende talsmand om hvad der præcist ønskedes. Det viste sig det ikke var en bænk til rygøvelser de indsatte ønskede, da arresthuset er i besiddelse af en sådan bænk. De indsatte ønskede derimod en bænk hvor man kan ligge ned og træne benmuskler både foran og bagpå. Det personale som har ansvaret for kondirummet, har indhentet et katalog vedrørende denne type bænke, og så snart der bliver økonomisk mulighed for det, vil arresthuset anskaffe en sådan bænk.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

 

Ad punkt 2.3.5. Toilet og bad

Jeg bad arresthuset om at oplyse om eventuelle planer for istandsættelse af badeværelserne.

Arresthuset har oplyst at arresthuset under bygningssynet den 27. november 2002 over for direktoratet fremsatte ønske om at få opsat nye skillevægge mellem toilet og bad, og at arresthuset samtidig vil skifte revnede klinker. Arresthuset har oplyst at arresthuset afventer svar vedrørende dette ønske.

Direktoratet har henholdt sig til det af arresthuset oplyste og har supplerende oplyst at arresthuset er henvist til at lave det pågældende arbejde for egen bevilling eller eventuelt søge direktoratet om særbevilling.

Jeg har noteret mig arresthusets ønske om opsætning af skillevægge og anmoder arresthuset om at oplyse om arresthuset vil gennemføre denne opsætning (for egne midler) eller vil søge direktoratet om særbevilling. Hvis arresthuset søger direktoratet om en særbevilling, beder jeg om underretning herom, herunder om resultatet af direktoratets behandling af ansøgningen.

Jeg henviste til min tidligere anbefaling af at arresthuset fjerner håndsæben og håndklæderne og erstatter disse med henholdsvis flydende sæbe og papirhåndklæder eller en håndklæderulle. Jeg bad arresthuset om at orientere mig om hvad min anbefaling (for så vidt angår badeværelserne) gav anledning til.

Arresthuset har oplyst at arresthuset har planer om at opsætte håndklæderuller og indføre flydende sæbe på baderummene i den nærmeste fremtid. Arresthuset var, som nævnt under pkt. 2.3.2, på tidspunktet for afgivelsen af arresthusets udtalelse i færd med at indhente tilbud på opsætning af håndklæderuller mv.

Direktoratet har henvist til oplysningen under punkt 2.3.1 om den henstilling som direktoratet har besluttet at udsende til institutionerne om opsætning af flydende sæbe og papirhåndklæder eller håndklæderuller.

Jeg har noteret mig arresthusets oplysning om at der vil blive (eller nu er) opsat flydende sæbe og håndklæderuller på badeværelserne. Under pkt. 2.3.1 har jeg noteret mig direktoratets oplysning om udsendelse af en generel henstilling til kriminalforsorgens institutioner.

 

Ad punkt 2.3.7. Biblioteket

Jeg bad om at modtage (kopi af) den aftale med biblioteket i Sønderborg som arresthuset oplyste at det havde.

Arresthuset har fremsendt kopi af brev af 7. januar 2003 fra Sønderborg Kommunes bibliotek som henviser til aftale af 15. marts 1979 mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og Kommunernes Landsforening hvor betjeningsniveauerne er beskrevet. Det fremgår af bibliotekets brev at biblioteket ikke er i besiddelse af aftalen idet den er sendt til Landsarkivet, men at biblioteket gerne fremskaffer aftalen.

Direktoratet har oplyst at Arresthuset i Sønderborg har indgået aftale om betjeningsniveau A. Direktoratet har oplyst at kopi af aftalen er vedlagt til min orientering, men det var den ikke. Jeg har telefonisk bedt direktoratet om at sende mig en kopi af aftalen.

Når jeg har modtaget aftalen, sender jeg en kopi til arresthuset. Jeg går ud fra at biblioteksbetjeningen i arresthuset rent faktisk svarer til det der er aftalt.

Jeg bad tillige om oplysning om udenlandske indsattes adgang til bøger på fremmedsprog, jf. straffuldbyrdelseslovens § 58, stk. 3.

Arresthuset har oplyst at alle udenlandske indsatte ved henvendelse til personalet kan låne bøger på fremmedsprog såfremt biblioteket kan skaffe bøgerne. Arresthuset har i den forbindelse oplyst at der hidtil ikke har været problemer med at få biblioteket til at skaffe de bøger som de udenlandske indsatte har ønsket. Den 21. februar 2003 har arresthuset supplerende oplyst telefonisk til direktoratet at der også findes udenlandske bøger blandt de bøger som findes i arresthuset.

Direktoratet har henholdt sig til det af arresthuset oplyste.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Jeg bad desuden arresthuset om at overveje at indhente et bogkatalog og underrette mig om resultatet af disse overvejelser.

Det fremgår af brevet af 7. januar 2002 fra biblioteket i Sønderborg at biblioteket alene har katalog over bøger og andre materialer i elektronisk form. Kataloget kan ses på bibliotekets hjemmeside, men der er også mulighed for søge bøger via www.bibliotek.dk hvor der findes et katalog over det danske biblioteksvæsens samlede bogbestand. Bogbestilling kan ske online fra disse hjemmesider til afhentning på biblioteket i Sønderborg. Arresthuset har i tilslutning hertil oplyst at indsatte kan anmode personalet om at søge titler frem på arresthusets stand alone-pc.

Direktoratet har henholdt sig til det af arresthuset oplyste.

Jeg har noteret mig det oplyste.

 

Ad punkt 2.3.9. Værksted

Jeg bad arresthuset om at overveje muligheden for at afskærme to jernstænger for enden af arbejdsbordet i gangen når denne arbejdsplads ikke benyttes.

Arresthuset har oplyst at jernstængerne på bordet i den lange gang nu er fjernet. Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Arrestforvareren oplyste under inspektionen at der trængte vand ind gennem kældervæggen, og at arresthuset var opmærksom på problemet. Jeg bad arresthuset om at oplyse hvad arresthuset havde foretaget sig vedrørende dette problem.

Arresthuset har oplyst at det ved nærmere eftersyn har vist sig at vandet på gulvet ikke skyldes indtrængning af vand gennem væggen, men derimod et tilstoppet toilet. Dette forhold er siden blevet udbedret. Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

 

Ad punkt 3.1. Arbejde

Jeg bad arresthuset om at orientere mig om et eventuelt udfald af det nærmere samarbejde med de sociale institutioner i området som jeg gik ud fra blev søgt sat i værk, jf. oplysninger i direktoratets inspektionsrapport. Det fremgår heraf at direktoratet havde opfordret arresthuset til gennem regionsværkmesteren at søge et nærmere samarbejde med de sociale institutioner i området med henblik på at fremskaffe flere arbejdspladser.

Arresthuset har oplyst at der tidligere har været taget kontakt til forskellige institutioner, bl.a. Reva og et beskæftigelsesprojekt som sorterede elektronikdele. Vedrørende beskæftigelsesprojektet viste det sig desværre urentabelt idet satserne for arbejdet var for ringe og transportudgifterne for store. Der er stadig kontakt til Reva, og når denne institution har problemer med leveringsfrister, retter den henvendelse til arresthuset med anmodning om hjælp til udførelse af arbejdsopgaver. Arresthuset har i den forbindelse bemærket at institutioner som Reva også har et budget at tage hensyn til og derfor nødig giver flere arbejdsopgaver fra sig end højst nødvendigt.

Direktoratet har henholdt sig hertil og har endvidere oplyst at arresthuset i samarbejde med regionsværkmesteren er i færd med at etablere samarbejde med flere lokale virksomheder, ligesom arresthuset allerede via regionsværkmesteren har fået nye arbejdsopgaver.

Jeg har noteret mig det oplyste, herunder at arresthuset siden inspektionen har fået nye arbejdsopgaver.

Jeg kritiserede hvis arresthuset praktiserede en i arresthusets husorden beskrevet karensregel hvorefter indsatte der ikke ønsker at arbejde, eller selvforskyldt er uden arbejde, ikke vil oppebære dusør for de førstkommende tre arbejdsdage derefter. Jeg henviste til en udtalelse som jeg havde modtaget fra direktoratet i forbindelse med min inspektion af Arresthuset i Kalundborg, hvori direktoratet havde erklæret sig enig i at der ikke er hjemmel til karensdage ved arbejdsvægring. Jeg henstillede til arresthuset at ændre husordenen således at oplysningerne heri svarer til de gældende regler, og jeg bad om underretning når denne ændring var sket.

Arresthuset har oplyst at ændringerne er foretaget i husordenen/informationshæftet under punkt 1, og arresthuset har vedlagt den rettede husorden.

Direktoratet har henholdt sig til det af arresthuset anførte og har videre bemærket at direktoratet er enig med mig i at det er beklageligt såfremt der hidtil uden hjemmel er administreret med karensdage i forbindelse med arbejdsanvisning.

Direktoratet har desuden oplyst at direktoratet i brev af 23. januar 2003 har orienteret alle kriminalforsorgens institutioner om at der ikke i straffuldbyrdelsesloven eller beskæftigelsesbekendtgørelsen er hjemmel til at operere med en karensperiode i forbindelse med arbejdsvægring.

Jeg tager det oplyste til efterretning og har noteret mig at direktoratet har udsendt en generel skrivelse til samtlige kriminalforsorgens institutioner om at der ikke er hjemmel til at anvende karensdage i forbindelse med arbejdsvægring.

 

Ad punkt 3.2. Fritid

Jeg anmodede arresthuset om en udtalelse vedrørende muligheden for indkøb af PlayStations til udlejning i arresthuset.

Arresthuset har oplyst at der nu er givet tilladelse til at de indsatte kan medbringe deres egne PlayStations. Det fremgår af den reviderede husorden, pkt. 23, om medbragte effekter, at PlayStations kan udleveres ved forud indhentet tilladelse fra arrestforvareren, og at maksimalt fem spil og film til disse, i original emballage, er tilladt ad gangen.

Direktoratet har henholdt sig til det af arresthuset oplyste med bemærkning om at direktoratet vil orientere arresthuset om at det - såfremt der er tale om PlayStation 2 - skal sikres at der ikke er særudstyr til de indsattes PlayStations som gør det muligt for de indsatte via indsmuglede modemmer at foretage opkobling til Internettet.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Til orientering for arresthuset kan jeg oplyse at direktoratet i brev af 5. marts 2003 i den sag som jeg har omtalt i den endelige rapport, har orienteret mig om at forslaget fra den samme sted nævnte projektgruppe om at udstrække og udvide forbuddet vedrørende elektriske apparater ikke vil blive gennemført i 2003, og at det skyldes kriminalforsorgens økonomiske situation. Det betyder at det er op til den enkelte institutions leder at fastsætte retningslinjer for om PlayStation 2 kan tillades i institutionen. Direktoratet har anført at der ikke er noget til hinder for at fængsler og arresthuse etablerer en lejeordning hvorefter de indsatte kan leje rene udgaver af PlayStation 2. Det fremgår tillige af dette brev at det er forholdsvis let at se om en PlayStation 2 har fået tilført et Linux-kit som omdanner den til et pc-værktøj der giver mulighed for netforbindelse via modem, ADSL eller LAN. Der vil nemlig i så fald være en ekstra boks på selve PlayStation 2-hardwaren.

Jeg bad under dette punkt desuden arresthuset om en udtalelse vedrørende et af talsmanden fremsat ønske om bedre træningsfaciliteter og om muligheden for at kunne spille bordtennis. Vedrørende spørgsmålet om mulighed for at opstille et bordtennisbord bemærkede jeg at jeg var opmærksom på at arresthuset i forbindelse med direktoratets inspektion i 1997 havde oplyst at arresthusets bordtennisbord ikke ville blive repareret da der ikke findes egnede lokaler til bordtennisspil i arresthuset.

Arresthuset har henvist til at der, som tidligere anført, er planer om renovering af kondirummet, og har oplyst at de indsatte i den forbindelse vil blive taget med på råd vedrørende renoveringen og indretningen af kondirummet, herunder anskaffelse af yderligere træningsredskaber. Arresthuset har oplyst at der blandt andet vil blive indkøbt kondiudstyr der træner benmusklerne, men at arresthuset i øvrigt vil følge direktoratets anbefalinger med hensyn til standardisering af udstyr.

Arresthuset har supplerende (telefonisk over for direktoratet) oplyst at der ikke er plads i arresthuset til at opstille et bordtennisbord.

Direktoratet kan henholde sig til det af arresthuset oplyste.

Jeg har noteret mig det oplyste. Det bemærkes at jeg går ud fra at den renovering som arresthuset henviser til, er det oplyste under pkt. 2.3.3 om maling af kondirummet og udskiftning af gulvtæppet i rummet som jeg, som nævnt dette sted, forstår sådan at det vil ske.

Endelig anmodede jeg arresthuset om en udtalelse vedrørende et ønske fra de indsatte om indretning af et køkken, herunder en udtalelse om det af talsmanden anførte vedrørende placeringen af et sådant køkken (i vaskerummet i stueetagen).

Arresthuset har oplyst at man ønsker at etablere et køkken til de indsatte i det nuværende vaskerum og flytte vaskemaskine og tørretumbler ned i et disponibelt rum i kælderen. Det er videre oplyst at de indsatte siden inspektionen har fået stillet en mikroovn til rådighed, og at denne er placeret i det rum der ønskes omdannet til køkken.

Direktoratet har oplyst at direktoratet ikke har modtaget ansøgning om økonomiske midler til det nævnte projekt, og at direktoratet har henvist arresthuset til at sende ansøgning herom hvis projektet ikke kan afholdes af egne midler.

Jeg har noteret mig det oplyste. Jeg beder arresthuset om at oplyse hvad der videre sker i sagen.

 

Ad punkt 3.3. Fællesskab

Jeg bad direktoratet om at underrette mig om direktoratets godkendelse af Arresthuset i Sønderborgs retningslinjer for fællesskab når direktoratet havde foretaget den samlede gennemgang af alle arresthusenes retningslinjer for fællesskab som direktoratet i en anden sag havde orienteret mig om at direktoratet ville foretage. Jeg bad endvidere om kopi af de endelige retningslinjer for Arresthuset i Sønderborg.

Direktoratet har oplyst at det endnu ikke har været muligt at færdiggøre gennemgangen og godkendelsen af arresthusenes fællesskabsregler. Direktoratet har i skrivelse af 4. marts 2003 i den anden sag oplyst at direktoratet vil orientere mig om sagens status ultimo april 2003.

Jeg afventer således fortsat svar på dette spørgsmål.

 

Ad punkt 3.4. Sammenfatning vedrørende arbejde, fritid og fællesskab

Jeg henstillede til arresthuset (og Direktoratet for Kriminalforsorgen) at overveje hvilke muligheder der er for at kompensere for den manglende beskæftigelse i arresthuset - især i de perioder hvor arresthuset slet ikke kan tilbyde de indsatte nogen form for beskæftigelse. Jeg henviste f.eks. til muligheden for øget fællesskab og udvidelse af tidspunkterne for benyttelse af fritidsaktiviteterne.

Jeg henstillede desuden til arresthuset at overveje mulighederne for at udvide antallet af arbejdspladser i de perioder hvor der kan tilbydes beskæftigelse til de indsatte (eventuelt efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde).

Jeg henstillede yderligere til arresthuset at overveje på hvilken måde arresthusets største gård kunne anvendes til forskellige aktiviteter for de indsatte.

Jeg henviste i denne forbindelse endvidere til at jeg gik ud fra at arresthuset i anledning af det som direktoratets rejseinspektion havde anført om mulighederne for at de indsatte kan tilbydes fysisk aktivitet i større omfang, tidligere havde overvejet udvidelse af aktiviteterne for de indsatte.

Jeg bad om at få oplysning om hvad der skete i anledning af mine henstillinger.

Arresthuset har oplyst at arresthuset med den forhåndenværende bemanding ikke skønner det sikkerhedsmæssigt forsvarligt at ændre antallet af arbejdspladser i kælderen. Arresthuset har desuden telefonisk til direktoratet oplyst at alle indsatte nu er i beskæftigelse - hovedsagelig ved cellearbejde. Den 1. juli 2002 tiltrådte en ny arrestforvarer der i samarbejde med sin overvagtmester har sat fokus på at alle indsatte skal være beskæftigede. Arrestforvareren har oplyst at arresthuset har et godt samarbejde med regionsværkmesteren der hjælper med at skaffe arbejdsopgaver.

For så vidt angår den store gård, har arresthuset oplyst at der på baggrund af en konkret sikkerhedsvurdering vil kunne afholdes forskellige arrangementer, f.eks. grillaftener.

Supplerende har arrestforvareren telefonisk oplyst at arresthuset må lade en nøje sikkerhedsvurdering ligge til grund for den konkrete afgørelse. Arrestforvareren har oplyst at visse grupper indsatte kun vanskeligt kan gives adgang til gården idet arresthuset har oplevet undvigelsesforsøg hvor der f.eks. udefra er blevet sat en stige op til muren. Arresthuset har endvidere oplevet at der er blevet kastet mobiltelefoner ind når der var bestemte indsatte i gården. Arrestforvareren har desuden oplyst at arresthuset (som tidligere nævnt) til sommer vil lave et beplantningsprojekt i gården så den kommer til at fremstå indbydende.

Direktoratet har udtalt at direktoratet på denne baggrund finder at beskæftigelsesproblemet er løst for så vidt angår mængden af arbejde, og direktoratet har herefter henholdt sig til det af arresthuset oplyste. Direktoratet har dog bemærket at direktoratet vil meddele arrestforvareren at han skal underrette direktoratet såfremt situationen ændrer sig.

Jeg har noteret mig det oplyste. Hvis situationen ændrer sig så der igen kommer problemer med at beskæftige de indsatte, går jeg ud fra at arresthuset på ny vil overveje mulighederne for at kompensere herfor, f.eks. ved udvidet cellefællesskab de indsatte imellem og ved at udvide tidspunkterne for at benytte fritidsaktiviteterne.

 

Ad punkt 3.5. Undervisning

Jeg gjorde under inspektionen opmærksom på at det er vigtigt at undervisningen lægges i faste rammer, og at ledelsen holder sig orienteret om undervisningen. Arrestforvareren tilkendegav hertil at han ville tale med læreren om de indsattes mulighed for enkeltundervisning.

Under henvisning til min tilkendegivelse under inspektionen bad jeg arresthuset oplyse om undervisningen nu var lagt i faste rammer, herunder om de indsatte gøres opmærksom på i hvilket omfang de kan modtage undervisning, og på hvilke tidspunkter.

Jeg anmodede desuden arresthuset om at underrette mig om hvad der videre var sket vedrørende de indsattes mulighed for enkeltundervisning, og at oplyse nærmere om undervisning af isolerede indsatte og udlændinge.

Arresthuset har oplyst at det er aftalt med læreren der er tilknyttet arresthuset, at denne underviser 200 timer om året. Timerne fordeles med ca. fire timer om ugen. Undervisningstidspunkterne er ikke lagt i faste rammer da en del af de indsatte kan være fraværende på grund af f.eks. retsfremstilling. Læreren aftaler derfor tidspunkterne fra gang til gang. Det fremgår af husordenens punkt 36 (vedlagt) at de indsatte har mulighed for undervisning.

Arresthuset har videre oplyst at der nu er mulighed for enkeltundervisning, men at der af praktiske grunde normalt undervises flere indsatte ad gangen for at udnytte undervisningstiden optimalt. Der har i flere tilfælde været tale om enkeltundervisning, f.eks. når en indsat skal til eksamen eller har været isoleret af retten. Arresthuset har indkøbt to kassetteafspillere, og to indsatte følger herefter et sprogkursus på henholdsvis spansk og fransk.

Endelig har arresthuset oplyst at isolerede indsatte kan modtage undervisning på lige fod med øvrige indsatte, og at dette, såfremt der er behov, sker i cellen. Der har ikke været fortilfælde hvor udenlandske indsatte har ønsket undervisning, men det vil kunne praktiseres hvis den indsatte kan forstå et af hovedsprogene engelsk eller tysk.

Direktoratet har henholdt sig til det af arresthuset anførte.

Jeg tager det oplyste til efterretning, herunder at undervisningen på grund af indsattes mulige fravær til retsfremstilling mv. ikke er lagt i faste rammer, men aftales fra gang til gang.

Jeg anmodede arresthuset om at oplyse hvad der var sket vedrørende installering af en pc siden oplysningen til direktoratet i 1997 om at arresthuset forventede at installere en pc i skolestuen i løbet af 1997, jf. direktoratets inspektionsrapport.

Arresthuset har bl.a. oplyst at der tidligere har været installeret en pc i skolestuen, men at denne dog viste sig at være forældet, og at der ikke i arresthuset er økonomisk mulighed for at anskaffe og vedligeholde en ny samt afholde udgifter til licenser.

Direktoratet har udtalt at det er direktoratets plan at alle arresthuse på sigt har en pc til brug i undervisningen. Direktoratet er bekendt med at det i mange arresthuse er vanskeligt (visse steder umuligt) at opstille en pc da der ikke findes et egnet lokale - i særlig grad i de mindre arresthuse. De økonomiske ressourcer til indkøb af pc til arresthusene er små og er således medvirkende årsag til at arresthuset i Sønderborg endnu ikke har en pc i skolestuen. Direktoratet vil undersøge om der kan skaffes midler til indkøb af pc til undervisningsbrug i arresthuset.

Jeg har noteret mig det oplyste, herunder om direktoratets plan om at samtlige arresthuse får pc til undervisningsbrug. Jeg beder direktoratet om at underrette mig om resultatet af undersøgelsen med hensyn til mulighederne for at indkøbe en pc til Arresthuset i Sønderborg. Det tilføjes at ombudsmandsembedet eventuelt har mulighed for at yde et antal (brugte) pc’er til Arresthuset i Sønderborg uden beregning. Jeg beder direktoratet om at tilkendegive om direktoratet er interesseret heri.

( )

 

Ad punkt 8. Gennemgang af rapporter

Jeg udledte af det modtagne materiale, sammenholdt med de sagstyper som min anmodning om udlån af sager vedrørte, at arresthuset i løbet af det tidsrum som min undersøgelse vedrørte, ikke havde behandlet sager efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6 eller sager om afslag på udgang. Jeg bad imidlertid arresthuset om en udtalelse om hvorvidt denne forståelse var korrekt.

Arresthuset har oplyst at der ikke ses at have været behandlet sager om afslag på udgang eller sager afgjort efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6 i ovennævnte periode.

Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

( )

 

9. Opfølgning

Jeg beder om at arresthuset sender de oplysninger mv. som jeg har bedt om under de enkelte punkter ovenfor (2.2, 2.3.5, 3.2, 6.2 og 6.6), tilbage gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen. Jeg afventer i øvrigt underretning fra direktoratet vedrørende de forhold der er nævnt under punkterne 2.2, 2.3.1, 2.3.2, 3.3, 3.5, 8.1.7.4, og en udtalelse fra direktoratet vedrørende punkt 6.12.

 

10. Underretning

Denne rapport sendes til Arresthuset i Sønderborg, Politimesteren i Sønderborg, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de indsatte i arresthuset.”

 

NOTE: (*) FOB 1975, s. 476.