|
Af advokat Claus Bonnez,
Landsforeningen KRIM
29. januar 2008
En indsat i et polsk fængsel blev bedt om at tage underbukserne
af, da han skulle visiteres, inden han skulle ind i det lokale, hvor
de valgtilforordnede sad og afviklede valget. Indgrebet blev -
blandt andet ud fra en konkret vurdering af den indsattes person,
kriminalitet, afsoningsforhold og fortid anset for unødvendigt. Der
var derfor sket en krænkelse af EMRK artikel 3.
Afgørelsen hedder Iwanczuk mod Polen, (Application no. 25196/94).
Dommen er afsagt 15. februar 2002.
Af § 15 fremgår det, at klageren den 19.
september 1993 kl. 21.30 bad fængselsmyndighederne om tilladelse til
at få lov til at stemme ved parlamentsvalget, idet der var indrettet
faciliteter til, at de indsatte i fængslet kunne stemme. En
fængselsbetjent bad ham følge med til fængselspersonalets kontor.
Klageren blev af en gruppe på 4 fængselsbetjente oplyst, at han,
hvis han ønskede at stemme, skulle tage tøjet af, idet han skulle
visiteres. Klageren tog sit tøj af undtagen sine underbukser.,
hvorpå fængselspersonalet ifølge klageren latterliggjorde ham. De
fremkom med nedværdigende bemærkninger om hans krop og fremkom med
fornærmelser. Klageren blev bedt om at klæde sig helt nøgen. Dette
nægtede han, medens han gentagne gange bad om at få lov til at
stemme uden først at skulle kropsvisiteres. Dette blev ham nægtet,
og han blev sendt tilbage til sin celle, uden at han fik lov til at
stemme.
Af § 16 fremgår det, at en gruppe andre indsatte, som omkring kl. 21.00
havde bedt om tilladelse til at komme over og stemme, også skulle
kropsvisiteres.
I § 39 gør myndighederne under sagens forberedelse ved EMD gældende,
at der var tale om et lovligt indgreb. Fængslet havde handlet ud fra
formålet om de valgtilforordnedes sikkerhed. De henviste til, at
visitationer kunne foretages efter de nationale regler. I § 42
henviser myndigheden yderligere til, at der i klagerens tilfælde
havde været særlige grunde til at foretage visitationen på grund af
det sene tidspunkt på aftenen, hvor han havde bedt om at få lov til
at stemme. De henviste også til, at klageren på et tidligere
tidspunkt havde været i besiddelse af ulovlige genstanden herunder
en kniv, der var blevet fundet i hans celle. Mistanken om, at
klageren kunne have udgjort en fare, blev forstærket af, at han
nægtede at klæde sig af, da han blev bedt om det. Myndighederne
henviste også til, at den efterfølgende undersøgelse af sagen havde
godtgjort, at det ikke var sandt, at fængselsbetjentene verbalt
havde fornærmet klageren.
I § 50 fastslår EMD, at der ikke er tale om "nedværdigende
behandling" i artikel 3's forstand, hvis behandlingen ikke har en
vis grovhed.
I § 54 bemærker EMD, at klageren ville udnytte sin "basale
rettighed" til at stemme ved et parlamentsvalg. EMD finder, at
hensynet til fængselssikkerheden ikke kunne begrunde, at klageren
skulle klæde sig nøgen foran en gruppe fængselsbetjente.
I § 56 forholder EMD sig til det oplyste om klagerens person, at han
har udvist en fredelig opførsel under hele opholdet, at han ikke er
sigtet for voldelig kriminalitet, at han ikke er tidligere straffet,
at der ikke var grunde til at antage, at han ville optræde
voldeligt. Derfor er det ikke påvist, at beslutningen om
kropsvisitation var retfærdiggjort.
Af § 57 fremgår, at EMD fandt, at medlemsstaten ikke havde gjort
tilstrækkeligt for at undersøge, om der var hold i klagerens
beskyldninger mod personalet for at have hånet ham ved visitationen.
EMD fandt det kritisabelt, at klageren ikke havde fået lejlighed til
at kommentere personalets udtalelser, som alene var blevet lagt til
grund for myndighedernes beslutning om at afvise disse
beskyldninger.
I § 58 lægger EMD til grund, at klageren var blevet bedt om at klæde
sig nøgen foran en gruppe fængselsbetjente. Myndighederne har ikke
fremlagt nogen vægtige grunde til, at dette var nødvendigt og
retfærdiggjort ud fra sikkerhedsbetragtninger, når henses til det
oplyste om klagerens person og sagens omstændigheder i øvrigt.
§ 59. Dertil kommer, at når nøgen visitationer kan være nødvendige i
visse tilfælde af hensyn til fængslets sikkerhed og uro i fængslet,
skal de udføres på en korrekt måde. I det foreliggende tilfælde,
hvor fængselspersonalet latterliggjorde klageren, havde de til
hensigt at fremkalde klagerens følelse af nedværdigelse og
mindreværd. Dette viste efter EMDs mening manglende respekt for
klagerens menneskeværd. Både fordi der var tale om, at klageren
ønskede at stemme efter den procedure, der var indrettet i fængslet
til formålet, og fordi der ikke var oplyst rimelige grunde, finder
EMD, at der er sket en krænkelse af artikel 3.
Klageren fik erstatning for krænkelsen og for en række andre
krænkelser.
Klik her for at læse EMDs afgørelse uforkortet
og uoversat.
|