|
|
||
Lov nr. 432 om fuldbyrdelse af straf mv. af 31. maj 2000 med senere
ændringer Til § 3
4.2. Almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af
straf 4.2.1. Gældende ret Straffeloven indeholder ikke i en særlig
formålsbestemmelse eller på anden måde nogen angivelse af formålet
med anvendelse af straf. Endvidere findes der hverken i straffeloven
eller i administrative bestemmelser nogen bestemmelse vedrørende den
overordnede målsætning for selve fuldbyrdelsen af frihedsstraf. Hovedformålet med det strafferetlige system er at
begrænse kriminalitet. Et væsentligt middel til opfyldelse af denne
målsætning er anvendelsen af strafferetlige sanktioner, og
frihedsstraf er fortsat et af hovedmidlerne i det strafferetlige
sanktionssystem. I forbindelse med fuldbyrdelsen af en ubetinget
frihedsstraf er det kriminalforsorgens hovedopgave (målsætning) at
sikre gennemførelsen af frihedsberøvelsen (kriminalforsorgens
sikkerhedsmæssige virksomhed) og at hjælpe eller påvirke den dømte
til at leve en tilværelse uden kriminalitet (kriminalforsorgens
behandlingsmæssige virksomhed). Der henvises herom nærmere til
1989-betænkningen, s. 48-50. Ved den administrative regulering af
straffuldbyrdelsen er udgangspunktet, at der ikke bør være andre
restriktioner i de indsattes tilværelse end sådanne, der er
nødvendige for gennemførelse af den frihedsberøvelse, som dommen går
ud på. Efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 1,
har de indsatte adgang til at udøve deres almindelige borgerlige
rettigheder i det omfang, frihedsberøvelsen ikke i sig selv afskærer
dem herfra. Begrænsninger i de indsattes adgang til at udøve
almindelige borgerlige rettigheder kan kun foretages af hensyn til
gennemførelsen af frihedsberøvelsen. Efter § 19, stk. 2, er de
indsatte i institutionen undergivet straffelovgivningens regler og
skal overholde alle bestemmelser, som omfattes heraf, og efter § 19,
stk. 3, skal de indsatte overholde de bestemmelser, som
institutionens leder har fastsat af ordens- og sikkerhedshensyn.
Endelig skal de indsatte efter § 19, stk. 4, i forholdet til
personalet og medindsatte anvende en almindelig god omgangstone og
følge personalets anvisninger. Der henvises herom nærmere til
1989-betænkningen, s. 103-106. 4.2.2. Straffelovrådets forslag Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til
1989-betænkningen, s. 50-51, 107, 645, jf. §§ 3 og 4 i
arbejdsgruppens lovudkast, og s. 680-681, og om Straffelovrådets
overvejelser henvises til 1998-betænkningen, s. 97, jf. §§ 3 og 4 i
rådets lovudkast, og s. 146-150. Straffelovrådet er enig i, at der i
straffuldbyrdelsesloven bør optages bestemmelser om hovedformålene
med straffuldbyrdelsen, og rådet foreslår derfor, at der som § 3
i rådets lovudkast indsættes en bestemmelse, hvorefter fuldbyrdelse
af en straf skal ske med fornøden hensyntagen til såvel straffens
gennemførelse som til behovet for at hjælpe eller påvirke den dømte
til at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Rådet finder også, at straffuldbyrdelsesloven bør
afspejle, at indsatte har adgang til at udøve deres borgerlige
rettigheder i det omfang, frihedsberøvelsen ikke i sig selv afskærer
dem herfra, og at en frihedsberøvelse således alene tilsigter at
være et indgreb i lokalfriheden for den enkelte dømte og skal
gennemføres på en måde, der tilgodeser humane og medmenneskelige
hensyn. Som det fremgår af fuldbyrdelsesbekendtgørelsens
§ 19, stk. 2-4, jf. pkt. 4.2.1. ovenfor, er gennemførelse af
frihedsstraf dog ikke mulig uden begrænsninger i den indsattes
almindelige rettigheder. Hensynet til kriminalforsorgens
sikkerhedsmæssige og ordensmæssige virksomhed vil særlig ofte være
hensyn, der kan og må begrunde en fravigelse af det nævnte
udgangspunkt. En sådan fravigelse sker efter rådets opfattelse bedst
ved konkrete bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven og ikke ved en
generel bestemmelse svarende til § 19, stk. 3, i
fuldbyrdelsesbekendtgørelsen. Ved afgrænsningen af de tilfælde, hvor der i
rådets lovudkast gives mulighed for at gøre indgreb af »sikkerhedsmæssige
hensyn«, tager rådet i lighed med arbejdsgruppen udgangspunkt i,
at formålet med kriminalforsorgens sikkerhedsmæssige virksomhed er
at fastholde frihedsberøvelsen ved at forebygge og forhindre, at de
indsatte undviger, og at forebygge kriminalitet ved at modvirke, at
indsatte begår kriminalitet under afsoningen, f.eks. i form af
trusler eller vold mod personale eller medindsatte, fængselsoptøjer,
handel med og indsmugling af narkotika og lignende i forbindelse med
besøg eller udgang, jf. herved 1989-betænkningen, s. 106. Udtrykket »ordensmæssige hensyn« sigter i
første række til foranstaltninger mod brand, tingsødelæggelse, støj,
sundhedsfarlige forhold, arbejdsskader og lignende miljøfarlige
forhold samt foranstaltninger til opretholdelse af et fysisk og
psykisk godt miljø og trivsel i vid forstand såvel mellem de
indsatte indbyrdes som i forhold til personalet, jf.
1989-betænkningen, sm.st. På den baggrund foreslår rådet, at der som § 4
i rådets lovudkast indsættes en bestemmelse, hvorefter der ikke
under fuldbyrdelsen af straf må pålægges en person andre
begrænsninger i tilværelsen end sådanne, der er fastsat ved lov
eller er en følge af selve straffen. §§ 3 og 4 i rådets lovudkast indebærer ikke
ændringer i forhold til de nugældende regler og praksis vedrørende
almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf. 4.2.3. Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet kan tiltræde Straffelovrådets
udkast til almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. §§ 3 og 4.
|
|||
|
|||