Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om anbringelse i fællesskab med andre indsatte eller - efter den indsattes eget ønske - uden sådant fællesskab. § 33 regulerer derimod ikke spørgsmålet om institutionens adgang til at udelukke den indsatte fra fællesskab med andre indsatte. Regler herom er fastsat i lovforslagets §§ 63-64, jf. bemærkningerne til disse bestemmelser. Den omhandlede bestemmelse svarer til § 33 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.6.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I stk. 1 fastslås det i overensstemmelse med gældende ret, at den indsatte så vidt muligt skal have adgang til fællesskab med andre indsatte. Bestemmelsen vedrører fællesskab i arbejdstid og fritid, idet den dømte som hidtil forudsættes så vidt muligt at have adgang til at opholde sig i eget opholdsrum om natten. Ved anvendelsen af udtrykket »så vidt muligt« sigtes til, at der ved fuldbyrdelsen af straf i arresthus er begrænsede muligheder for at tilbyde fællesskab.

I stk. 2 lovfæstes den indsattes ret til at afsone sin straf uden eller med begrænset fællesskab med andre indsatte. Er dette af praktiske grunde ikke muligt i den institution, hvor den indsatte er anbragt, kan den indsatte anmode om at blive overført til afsoning i arresthus, jf. lovforslagets § 28, stk. 3, nr. 2. Fremsætter den dømte sit ønske om afsoning uden fællesskab, før straffuldbyrdelsen påbegyndes, kan anbringelse eventuelt ske i arresthus, jf. lovforslagets § 21, stk. 4, nr. 2.

I stk. 3 gives den indsatte ret til afsoning uden fællesskab uden for arbejdstiden med indsatte af modsat køn. Når bestemmelsen undtager arbejdstiden, skyldes det, at stadig flere fængsler modtager indsatte af begge køn, og at det kan være vanskeligt at opdele fængslets arbejds- og uddannelsespladser efter de indsattes køn.

Stk. 4 indeholder en henvisning til lovforslagets §§ 63-64, hvorefter fængselsstraf efter institutionens bestemmelse og mod den indsattes ønske i særlige tilfælde kan fuldbyrdes uden fællesskab med andre indsatte.

Stk. 5 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om gennemførelse af fællesskab. Bestemmelsen vedrører bl.a. regler om adgangen til at låse de indsatte inde i arbejdstid, fritid og om natten.

Bemyndigelsen i stk. 5 skal bl.a. benyttes til at fastsætte regler om de indsattes adgang til at låse eget opholdsrum. Adgangen hertil er af betydning, dels fordi tilladte effekter udleveres til den indsatte på dennes eget ansvar, jf. lovforslagets § 36 og bemærkningerne til denne bestemmelse, dels fordi det må anses for rimeligt, at den indsatte kan være alene uden at skulle anmode personalet om at blive låst inde. Personalet vil i sagens natur altid kunne låse op til et opholdsrum, som er aflåst af den indsatte, hvis det er nødvendigt.

I øvrigt bemærkes, at udtrykket »fællesskab« hverken efter de nugældende regler mv. eller efter lovforslagets § 33 omfatter en adgang for de indsatte til selv at vælge, hvilke andre indsatte de vil være sammen med, eller ret til samvær med alle øvrige indsatte. Efter den nuværende praksis har flertallet af de indsatte i lukkede fængsler kun adgang til fællesskab i fritiden med indsatte på den afdeling, hvor de selv er anbragt.

Endvidere forudsættes institutionerne som hidtil at kunne træffe afgørelse om, på hvilken af institutionens forskellige afdelinger de enkelte indsatte skal placeres. Det gælder også placering på særlige afdelinger for bestemte kategorier af indsatte, f.eks. stofmisbrugere, indsatte med tilknytning til visse organiserede grupper, herunder rockergrupper, eller indsatte med særlig lange eller særlig korte straffe. Selv om en sådan placering udelukker de pågældende fra samvær med indsatte, der ikke hører til de særlige kategorier, indebærer dette ikke brud på de indsattes adgang til fællesskab, forudsat at de indsatte har adgang til indbyrdes fællesskab, jf. pkt. 5.6.3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1, skal straffen i almindelighed udstås i fællesskab. Personer, der udstår hæftestraf, må ikke uden deres samtykke anbringes i fællesskab med andre kategorier af indsatte. Bestemmelsen er en følge af straffelovens § 44, stk. 2, 1. pkt., hvorefter indsatte, der afsoner hæftestraf, ikke må hensættes sammen med andre indsatte end sådanne, der udstår straf af hæfte. Straffelovens regel medfører, at hæftedømte som forudsætning for strafudståelse i åbent fængsel i arbejdsfællesskab med fængselsdømte må underskrive en samtykkeerklæring.

Efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 2, 1. pkt., kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, bestemme, at den indsatte midlertidigt skal have ophold i enrum. Indsatte, der ønsker at tilbringe fritiden i enrum, skal - hvor forholdene gør det muligt - have adgang hertil. De indsatte skal så vidt muligt være i enrum om natten, jf. § 4, stk. 3.

Nærmere regler om udelukkelse fra fællesskab er fastsat i Justitsministeriets cirkulære nr. 164 af 14. september 1978 om adgangen til at anbringe indsatte i enrum. Der henvises herom til 1989-betænkningen, s. 83-85.

Der kan endvidere henvises til Justitsministeriets cirkulære nr. 29 af 5. januar 1999 om behandlingen af 15-17 årige, der anbringes i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, hvor der i § 9, jf. §§ 2 og 3, og § 10 er fastsat nærmere regler om sådanne personers adgang til fællesskab.

Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-betænkningen, s. 100-101, 652, jf. § 32 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 701-702, og om Straffelovrådets overvejelser henvises til 1998-betænkningen, s. 105, jf. § 33 i rådets lovudkast, og s. 193-194.

Straffelovrådet kan med enkelte redaktionelle ændringer til træde arbejdsgruppens forslag.

Rådet foreslår på den baggrund, at der som § 33, stk. 1, i rådets lovudkast indsættes en bestemmelse, hvorefter en indsat så vidt muligt skal have adgang til fællesskab med andre indsatte.

Såfremt den indsatte selv ønsker det, og forholdene tillader det, fuldbyrdes fængselsstraf uden eller med begrænset fællesskab og bortset fra fællesskab i arbejdstiden uden fællesskab med indsatte af modsat køn, jf. § 33, stk. 2 og 3.

I øvrigt kan fængselsstraf kun fuldbyrdes uden fællesskab efter reglerne i §§ 63-64 i rådets lovudkast om udelukkelse fra fællesskab mod den indsattes ønske, jf. § 33, stk. 4.

De ovennævnte bestemmelser suppleres i § 33, stk. 5, af en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om gennemførelse af fællesskab efter stk. 1, herunder om adgangen til at låse de indsatte inde og om de indsattes adgang til at kunne aflåse eget opholdsrum.

§ 33 medfører en lovfæstelse af den indsattes adgang til at afsone fængselsstraffen med eller uden fællesskab med andre. Bestemmelsen indebærer ikke ændringer i forhold til de nugældende regler mv. om udelukkelse fra fællesskab (enrumsanbringelse). Det bemærkes herved, at udtrykket »fællesskab« hverken efter de nugældende regler mv. eller efter rådets lovudkast omfatter en adgang for de indsatte til selv at vælge, hvilke andre indsatte de vil være sammen med, eller ret til samvær med alle øvrige indsatte. Efter den nuværende praksis har flertallet af de indsatte i lukkede fængsler kun adgang til fællesskab i fritiden med indsatte på den afdeling, hvor de selv er anbragt.

Endvidere forudsættes institutionerne som hidtil at kunne træffe afgørelse om, på hvilken af institutionens forskellige afdelinger de enkelte indsatte skal placeres. Det gælder også placering på særlige afdelinger for bestemte kategorier af indsatte, f.eks. stofmisbrugere, indsatte med tilknytning til visse organiserede grupper, herunder rockergrupper, eller indsatte med særlig lange eller særlig korte straffe. Selv om en sådan placering udelukker de pågældende fra samvær med indsatte, der ikke hører til de særlige kategorier, indebærer den nuværende praksis ikke et brud på den indsattes adgang til fællesskab, forudsat at de indsatte har adgang til indbyrdes fællesskab.

Justitsministeriet kan tiltræde Straffelovrådets udkast til bestemmelse om fællesskab. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. § 33.