Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om de indsattes ret til i institutionen at udgive et informationsblad. Bestemmelsen svarer til § 37 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.6.7. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I stk. 1 fastsættes det, at de indsatte i institutionen har ret til at udgive blade. Denne ret omfatter samtlige institutioner, dvs. både åbne og lukkede fængsler, arresthuse og kriminalforsorgens pensioner.

Efter stk. 2 yder fængslet støtte til udgivelse af ét blad. Ordet »fængslet« sigter til åbne og lukkede fængsler. Arresthuse og pensioner omfattes ikke af bestemmelsen. Støtten forudsættes at omfatte økonomisk støtte, herunder til anskaffelse af kontormaskiner mv. samt fremstilling af informationsbladet. Endvidere forudsættes fængslets støtte at omfatte tilladelse til, at redaktøren af informationsbladet kan opfylde sin pligt til at være beskæftiget med godkendte aktiviteter, jf. lovforslagets § 38, stk. 1, og bemærkningerne til denne bestemmelse, ved at arbejde med udgivelsen af bladet. Det indebærer bl.a., at den pågældende får vederlag af fængslet for den nødvendige varetagelse af hvervet som redaktør. Fængslet kan ikke afskedige redaktøren, der udpeges af de indsatte. Overholder redaktøren ikke de vilkår, der måtte blive fastsat, jf. stk. 4 og bemærkningerne nedenfor, kan fængslet imidlertid nægte at anerkende hvervet som en godkendt aktivitet og henvise redaktøren til at udøve hvervet i fritiden.

I overensstemmelse med den nuværende praksis er det i stk. 3 fastsat, at institutionens leder har adgang til at gennemlæse de indsattes blade, før de udgives, og at institutionens leder i forbindelse hermed i visse tilfælde kan forbyde offentliggørelsen af bestemte artikler.

Ordet »institutionens« omfatter her de samme institutioner, som er omfattet af stk. 1, jf. ovenfor.

Udtrykket »de indsattes blade« omfatter både tilfælde, hvor fremstillingen af bladet sker i institutionen, eventuelt med støtte fra fængslet efter § 37, stk. 2, og tilfælde, hvor fremstillingen sker uden for vedkommende institution, når bladet må antages at være bestemt til udgivelse i institutionen. Øvrige blade, der bringes til institutionen udefra, f.eks. blade, der retter sig mod alle i kriminalforsorgens institutioner, forudsættes at kunne gennemlæses og nægtes udleveret i medfør af lovforslagets § 36 om egne genstande, § 55 om brevveksling og § 60 om undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum, jf. pkt. 5.6.7.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med udtrykket »sikkerhedsmæssige hensyn« tænkes bl.a. på forebyggelse af, at de indsatte begår strafbart forhold under afsoningen, f.eks. ved at overtræde straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser. Som eksempel på personer, der kan være omfattet af udtrykket »groft forulemper enkeltpersoner«, kan nævnes ofre for forbrydelser og medindsatte og - i særligt grove tilfælde - ansatte ved institutionen, jf. pkt. 5.6.7.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I stk. 4 bemyndiges justitsministeren til at fastsætte regler om gennemførelsen af retten til bladudgivelse efter stk. 2 og 3, herunder om fastsættelse af vilkår for støtte til udgivelsen og om mulighed for inddragelse af denne støtte, såfremt de fastsatte vilkår ikke overholdes. Det forudsættes herved, at inddragelse af støtten kan ske både indtil videre og for en bestemt periode.

Efter grundlovens § 77 er enhver berettiget til uden censur eller andre forebyggende forholdsregler at offentliggøre sine tanker på tryk, i skrift og tale, dog under ansvar for domstolene.

Grundlovens § 77 omhandler den formelle ytringsfrihed, dvs. retten til at meddele sig uden forudgående censur. Bestemmelsen regulerer derimod ikke den materielle ytringsfrihed, dvs. grænserne for indholdet af sådanne tilkendegivelser.

Grundlovens § 77 omtaler endvidere ikke spørgsmålet om indsattes ytringsfrihed. Det antages imidlertid i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen uanset udtrykket »enhver« ikke er til hinder for, at der etableres et afhængigheds- og disciplinærforhold, der giver disciplinærmyndighedens indehaver adgang til at udøve censur. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udg. v/ Ole Espersen, s. 714.

Spørgsmålet om, i hvilket omfang grundlovens § 77 beskytter indsatte i kriminalforsorgens institutioner, afhænger herefter af en fortolkning under hensyntagen bl.a. til gældende statsretlige og folkeretlige regler, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Justitsministeriet har i et notat af 7. juni 1989 behandlet spørgsmålet om adgangen for indsatte til at udgive et fængselsblad. Notatet er gengivet i 1989-betænkningen, s. 571- 578. Heraf fremgår det bl.a., at en ordning, der giver institutionens leder ret til på forhånd at gennemlæse de indsattes blad, efter Justitsministeriets opfattelse ikke vil være i strid med grundlovens § 77. En ordning, hvorefter institutionens leder kan forbyde offentliggørelsen af bestemte artikler, såfremt hensynet til kriminalforsorgens sikkerhedsmæssige forhold eller ordenshensyn taler for det, kan heller ikke antages at være i strid med grundlovens § 77. Det samme gælder, hvis artiklernes indhold indebærer en overtrædelse af lovgivningen eller groft forulemper enkelt personer. En tilbagekaldelse af den økonomiske støtte til udgivelsen af de indsattes blad, såfremt der foreligger en overtrædelse af de retningslinier, der gælder for bladets udgivelse, kan efter Justitsministeriets opfattelse ikke ligestilles med udøvelse af censur. En sådan tilbagekaldelse falder derfor uden for anvendelsesområdet for grundlovens § 77.

Ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 29. juni 1973 er der fastsat nærmere retningslinier for de indsattes udgivelse af blade. Heraf fremgår det bl.a., at der bør ydes de indsatte praktisk og økonomisk støtte til eventuel udgivelse af et blad med det hovedformål at virke som lokalt informations- og kommunikationsorgan for de indsatte i institutionen. I overensstemmelse hermed bør det bl.a. være en forudsætning, at stof af mere underholdende karakter kun bringes i mere begrænset omfang, og at gengivelse af artikler eller lignende fra dagblade, tidsskrifter mv. i almindelighed ikke finder sted.

Af cirkulæreskrivelsen fremgår også, at spørgsmålet om udgivelse af et blad og fastsættelse af retningslinier for driften forinden forudsættes drøftet med de indsatte eller disse repræsentanter. Spørgsmålet om institutionens eventuelle censurret er således ikke reguleret nærmere i den pågældende cirkulæreskrivelse. Direktoratet for Kriminalforsorgen har imidlertid i skrivelse af 30. marts 1979 til Statsfængslet i Nyborg tiltrådt, at fængslet var berettiget til fra de indsattes blad at fjerne artikler, der menes at kunne true fængslets orden eller sikkerhed, at opfordre til kriminalitet, eller som ved sin trykning kan være en strafbar handling. Der henvises herom nærmere til 1989-betænkningen, s. 123 og 124-125.

Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-betænkningen, s. 127-128, 653, jf. § 36 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 704-705, og om Straffelovrådets overvejelser henvises til 1998-betænkningen, s. 106, jf. § 37 i rådets lovudkast, og s. 197-202.

Straffelovrådet kan tiltræde, at der fastsættes bestemmelser om de indsattes adgang til med støtte at udgive et blad. Rådet finder imidlertid, at retten til støtte til bladudgivelse uden betænkelighed kan begrænses til de større institutioner, dvs. fængslerne.

Rådet foreslår derfor, at der som § 37, stk. 1, i rådets lovudkast indsættes en bestemmelse, hvorefter de indsatte i institutionen har ret til at udgive blade. Denne ret omfatter samtlige kriminalforsorgens institutioner (både åbne og lukkede fængsler, arresthuse og kriminalforsorgens pensioner).

Som stk. 2 foreslås en bestemmelse, hvorefter fængslet yder støtte til udgivelse af ét blad. Med ordet »fængslet« sigtes til åbne og lukkede fængsler. Arresthuse og pensioner omfattes ikke af bestemmelsen.

Endvidere foreslås som stk. 4 en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler til gennemførelse af § 37, stk. 2 og 3, herunder om fastsættelse af vilkår for fængslets støtte til udgivelsen og om muligheden for inddragelse af denne støtte, såfremt de fastsatte vilkår ikke overholdes. De foreslåede bestemmelser medfører ikke ændringer i forhold til de nugældende regler mv. på området.

Et flertal af rådets medlemmer (6 medlemmer) kan endvidere tiltræde, at der i overensstemmelse med den nuværende praksis gives mulighed for at gennemlæse de indsattes blad, før dette udgives, og for i visse tilfælde at forbyde offentliggørelsen af bestemte artikler.

Rådets flertal kan i den forbindelse tiltræde Justitsministeriets opfattelse, hvorefter en sådan ordning ikke kan antages at være i strid med grundlovens § 77.

Flertallet lægger endvidere vægt på, at der uden en bestemmelse svarende til § 37, stk. 3, åbnes mulighed for at gennemlæse og forbyde offentliggørelse af artikler i blade, der udgives i institutionen uden økonomisk støtte, efter reglerne i § 36 om egne genstande, jf. pkt. 5.6.6.2. ovenfor, § 55 om brevveksling, jf. pkt. 5.7.3.2. nedenfor, og § 60 om undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum, jf. pkt. 5.8.1.2. nedenfor. Adgangen til gennemlæsning mv. er videre efter disse bestemmelser end efter § 37, stk. 3, idet de pågældende bestemmelser også kan finde anvendelse i tilfælde, hvor indgrebet er nødvendigt af ordensmæssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen. Efter flertallets opfattelse bør institutionen ikke have adgang til at gennemlæse de indsattes blade og forbyde offentliggørelse af bestemte artikler i videre omfang, når bladudgivelsen sker uden økonomisk støtte fra institutionen, end i tilfælde, hvor bladudgivelsen sker med økonomisk støtte fra institutionen.

Det forekommer i øvrigt ikke naturligt at anvende § 58 om indsattes adgang til aviser og bøger mv. i de her omhandlede tilfælde, idet formålet med denne bestemmelse er at fastslå, at indsatte skal have mulighed for at holde sig orienteret bl.a. ved avislæsning og ved lån af bøger og tidsskrifter gennem det offentlige biblioteksvæsen, jf. pkt. 5.7.5.2. nedenfor.

Rådets flertal foreslår på den baggrund, at der som § 37, stk. 3, i rådets lovudkast indsættes en bestemmelse, der lovfæster den nuværende praksis, hvorefter institutionens leder har adgang til på forhånd at gennemlæse de indsattes blade og forbyde offentliggørelsen af bestemte artikler, såfremt sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, eller indholdet groft forulemper enkeltpersoner.

Med ordet »institutionens« sigtes til de samme institutioner, som er omfattet af § 37, stk. 1, i rådets lovudkast, dvs. åbne og lukkede fængsler, arresthuse og kriminalforsorgens pensioner.

Udtrykket »de indsattes blade« omfatter både tilfælde, hvor fremstillingen af bladet sker i institutionen, eventuelt med støtte fra fængslet efter § 37, stk. 2, og tilfælde, hvor fremstillingen sker uden for vedkommende institution, forudsat at bladet må antages at være bestemt til udgivelse i institutionen. Øvrige blade, der bringes til institutionen udefra, f.eks. blade, der retter sig mod alle i kriminalforsorgens institutioner, forudsættes at kunne gennemlæses og nægtes udleveret i medfør af § 36 om egne genstande, § 55 om brevveksling og § 60 om undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum.

Med udtrykket »sikkerhedsmæssige hensyn« tænkes bl.a. på forebyggelse af, at de indsatte begår strafbart forhold under afsoningen, f.eks. ved at overtræde straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser, jf. pkt. 4.2.2. ovenfor. Som eksempel på personer, der kan være omfattet af udtrykket »groft forulemper enkeltpersoner«, kan nævnes ofre for forbrydelser og medindsatte og - i særligt grove tilfælde - ansatte ved institutionen.

Et mindretal af rådets medlemmer (2 medlemmer) kan ikke tilslutte sig forslaget i § 37, stk. 3.

For det første er bestemmelsens overensstemmelse med princippet i grundlovens § 77 efter mindretallets opfattelse tvivlsom.

For det andet ses der ikke at være behov for en sådan regel. I det omfang bladet finansieres af institutionen, vil et vilkår om forhåndsgodkendelse af teksten kunne opstilles, jf. § 37, stk. 4, i rådets lovudkast. Såfremt bladet ikke finansieres af institutionen, må distributionen inden for institutionen være undergivet de samme begrænsninger som tilsendelse af uden for institutionen udgivne periodiske skrifter, jf. § 58 i rådets lovudkast, således som denne må antages at blive fortolket i lyset af Folketingets Ombudsmands udtalelse af 11. februar 1986, j.nr. 1985-929-611. Heri udtalte ombudsmanden, at han var enig med Direktoratet for Kriminalforsorgen i, at gennemlæsning og efterfølgende tilbageholdelse af 2 ugebreve, udgivet af Fangernes Interessegruppe, havde haft fornøden hjemmel i Justitsministeriets cirkulære nr. 217 af 18. december 1980 om de indsattes adgang til brevveksling og besøg mv. og cirkulære nr. 216 af 17. december 1980 om de indsattes adgang til udlevering af egne effekter mv. og anvendelse af penge. Udsendelse af bladet fra institutionen må ifølge mindretallet anses for undergivet de samme begrænsninger som udsendelse af breve, jf. § 55, stk. 2, i rådets lovudkast.

Justitsministeriet kan tiltræde Straffelovrådets udkast til bestemmelse om de indsattes adgang til udgivelse af blade. Justitsministeriet kan i den forbindelse af de af rådets flertal anførte grunde også tiltræde, at der i overensstemmelse med den nuværende praksis gives mulighed for at gennemlæse de indsattes blad, før dette udgives, og for i visse tilfælde at forbyde offentliggørelsen af bestemte artikler, jf. pkt. 5.6.7.2. ovenfor. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. § 37.