Lov nr. 432 om fuldbyrdelse af straf mv. af 31. maj 2000 med senere ændringer

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Forsorgsmæssig bistand

Til § 44

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om den forsorgsmæssige bistand til indsatte. Bestemmelsen svarer til § 44 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.6.10. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Som det fremgår af lovforslagets § 3 og bemærkningerne til denne bestemmelse, er det en hovedopgave for kriminalforsorgen ved fuldbyrdelsen bl.a. af en fængselsstraf at hjælpe eller påvirke den indsatte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Et væsentligt middel til løsning af denne hovedopgave er ydelsen af forsorgsmæssig bistand til den indsatte.

Den forsorgsmæssige bistand er nærmere beskrevet i stk. 1, der indebærer en pligt for institutionen til at vejlede og bistå en indsat med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige forhold. I stk. 1, nr. 1, fastslås det, at institutionen har pligt til at yde forsorgsmæssig bistand med et mere fremadrettet formål, dvs. med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Efter stk. 1, nr. 2, skal den forsorgsmæssige bistand endvidere ydes med henblik på at begrænse de ulemper, som følger af frihedsberøvelsen. En tilsvarende forpligtelse er for så vidt angår varetægtsarrestanter fastsat i retsplejelovens § 776.

Stk. 2 fastslår institutionens pligt til at formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand. Forpligtelsen til at yde indsatte bistand efter den sociale lovgivning mv. forudsættes som hidtil i første række at påhvile de almindelige sociale myndigheder.

 

5.6.10. Forsorgsmæssig bistand

5.6.10.1. Gældende ret

Efter retsplejelovens § 776 fastsætter justitsministeren nærmere regler om behandlingen af varetægtsarrestanter og om den bistand, der ydes dem for at begrænse de erhvervsmæssige, sociale og personlige ulemper, som følger af varetægten.

I overensstemmelse hermed er det i § 1, stk. 2, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 491 af 12. september 1978 med senere ændringer om ophold i varetægtsfængsel fastsat, at kriminalforsorgen skal yde bistand til at begrænse de erhvervsmæssige, sociale og personlige ulemper, som følger af varetægten. Herudover bør der tilbydes bistand til løsning af andre tilsvarende problemer.

Efter § 25 skal institutionens personale ved en personlig samtale snarest efter indsættelsen give varetægtsarrestanten mulighed for at redegøre for eventuelle problemer af erhvervsmæssig, boligmæssig, økonomisk, familiemæssig eller anden personlig karakter. Foreligger der problemer, til hvis løsning personalet ikke selv kan yde bistand, skal varetægtsarrestanten sættes i forbindelse med socialforvaltningen eller andre offentlige myndigheder.

Selv om en tilsvarende forpligtelse til at begrænse følgerne af frihedsberøvelsen ikke udtrykkeligt er fastslået i forhold til indsatte under straffuldbyrdelse, antages en sådan forpligtelse at eksistere i praksis. Forpligtelsen gælder ikke alene ved frihedsberøvelsens iværksættelse, men omfatter også ydelse af bistand i forbindelse med senere opståede ulemper under fortsat varetægt eller under strafudståelsen. Formålet med forpligtelsen er at fjerne enhver utilsigtet følge af frihedsberøvelsen for den indsatte og de pårørende, jf. herved princippet i fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 1, hvorefter de indsatte har adgang til at udøve deres almindelige borgerlige rettigheder i det omfang, frihedsberøvelsen ikke i sig selv afskærer dem herfra.

Der er hverken for varetægtsarrestanter eller for dømte fastsat udtrykkelige bestemmelser om den fremadrettede side af forsorgsarbejdet. I praksis antages institutionen dog at være forpligtet til i nødvendigt omfang at yde den indsatte forsorgsmæssig bistand med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse.

Nærmere regler om forsorgsarbejdet er fastsat i Justitsministeriets cirkulære af 28. december 1982 om varetagelse af forsorgsarbejdet vedrørende indsatte i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene. Der henvises herom og om forsorgsarbejdet over for dømte i øvrigt til 1989-betænkningen, s. 165-169.

5.6.10.2. Straffelovrådets forslag

Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-betænkningen, s. 170-171, 655, jf. § 42 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 709, og om Straffelovrådets overvejelser henvises til 1998-betænkningen, s. 107, jf. § 44 i rådets lovudkast, og s. 210.

Straffelovrådet kan med en enkelt redaktionel ændring tiltræde arbejdsgruppens forslag.

Rådet foreslår på den baggrund, at der som § 44, stk. 1, i rådets lovudkast indsættes en bestemmelse, hvorefter institutionen skal vejlede og bistå en indsat med hensyn til den pågældendes arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale og personlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse og at begrænse de ulemper, der følger af frihedsberøvelsen.

Som stk. 2 foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter institutionen i forbindelse med sin virksomhed efter stk. 1 skal formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand.

Bestemmelsen medfører en lovfæstelse af institutionens pligt til at vejlede og bistå en indsat med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige forhold, herunder ved i nødvendigt omfang at formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der kan yde bistand efter anden lovgivning. Forpligtelsen til at yde bistand efter den sociale lovgivning mv. forudsættes som hidtil i første række at påhvile de sociale myndigheder.

5.6.10.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tiltræde Straffelovrådets udkast til bestemmelse om indsattes adgang til forsorgsmæssig bistand. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. § 44.