|
|
||
Lov nr. 432 om fuldbyrdelse af straf mv. af 31.
maj 2000 med senere ændringer Til § 44 Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om den forsorgsmæssige bistand til indsatte. Bestemmelsen svarer til § 44 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.6.10. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Som det fremgår af lovforslagets § 3 og bemærkningerne til denne bestemmelse, er det en hovedopgave for kriminalforsorgen ved fuldbyrdelsen bl.a. af en fængselsstraf at hjælpe eller påvirke den indsatte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Et væsentligt middel til løsning af denne hovedopgave er ydelsen af forsorgsmæssig bistand til den indsatte. Den forsorgsmæssige bistand er nærmere beskrevet i stk. 1, der indebærer en pligt for institutionen til at vejlede og bistå en indsat med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige forhold. I stk. 1, nr. 1, fastslås det, at institutionen har pligt til at yde forsorgsmæssig bistand med et mere fremadrettet formål, dvs. med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Efter stk. 1, nr. 2, skal den forsorgsmæssige bistand endvidere ydes med henblik på at begrænse de ulemper, som følger af frihedsberøvelsen. En tilsvarende forpligtelse er for så vidt angår varetægtsarrestanter fastsat i retsplejelovens § 776. Stk. 2 fastslår institutionens pligt til at formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand. Forpligtelsen til at yde indsatte bistand efter den sociale lovgivning mv. forudsættes som hidtil i første række at påhvile de almindelige sociale myndigheder.
5.6.10. Forsorgsmæssig bistand 5.6.10.1. Gældende ret Efter retsplejelovens § 776 fastsætter
justitsministeren nærmere regler om behandlingen af
varetægtsarrestanter og om den bistand, der ydes dem for at begrænse
de erhvervsmæssige, sociale og personlige ulemper, som følger af
varetægten. I overensstemmelse hermed er det i § 1, stk. 2, i
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 491 af 12. september 1978 med
senere ændringer om ophold i varetægtsfængsel fastsat, at
kriminalforsorgen skal yde bistand til at begrænse de
erhvervsmæssige, sociale og personlige ulemper, som følger af
varetægten. Herudover bør der tilbydes bistand til løsning af andre
tilsvarende problemer. Efter § 25 skal institutionens personale ved en
personlig samtale snarest efter indsættelsen give
varetægtsarrestanten mulighed for at redegøre for eventuelle
problemer af erhvervsmæssig, boligmæssig, økonomisk, familiemæssig
eller anden personlig karakter. Foreligger der problemer, til hvis
løsning personalet ikke selv kan yde bistand, skal
varetægtsarrestanten sættes i forbindelse med socialforvaltningen
eller andre offentlige myndigheder. Selv om en tilsvarende forpligtelse til at
begrænse følgerne af frihedsberøvelsen ikke udtrykkeligt er
fastslået i forhold til indsatte under straffuldbyrdelse, antages en
sådan forpligtelse at eksistere i praksis. Forpligtelsen gælder ikke
alene ved frihedsberøvelsens iværksættelse, men omfatter også ydelse
af bistand i forbindelse med senere opståede ulemper under fortsat
varetægt eller under strafudståelsen. Formålet med forpligtelsen er
at fjerne enhver utilsigtet følge af frihedsberøvelsen for den
indsatte og de pårørende, jf. herved princippet i
fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 1, hvorefter de indsatte
har adgang til at udøve deres almindelige borgerlige rettigheder i
det omfang, frihedsberøvelsen ikke i sig selv afskærer dem herfra. Der er hverken for varetægtsarrestanter eller for
dømte fastsat udtrykkelige bestemmelser om den fremadrettede side af
forsorgsarbejdet. I praksis antages institutionen dog at være
forpligtet til i nødvendigt omfang at yde den indsatte
forsorgsmæssig bistand med henblik på at forbedre den pågældendes
muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Nærmere regler om forsorgsarbejdet er fastsat i
Justitsministeriets cirkulære af 28. december 1982 om varetagelse af
forsorgsarbejdet vedrørende indsatte i kriminalforsorgens anstalter
og arresthusene. Der henvises herom og om forsorgsarbejdet over for
dømte i øvrigt til 1989-betænkningen, s. 165-169. 5.6.10.2. Straffelovrådets forslag Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til
1989-betænkningen, s. 170-171, 655, jf. § 42 i arbejdsgruppens
lovudkast, og s. 709, og om Straffelovrådets overvejelser henvises
til 1998-betænkningen, s. 107, jf. § 44 i rådets lovudkast, og s.
210. Straffelovrådet kan med en enkelt redaktionel
ændring tiltræde arbejdsgruppens forslag. Rådet foreslår på den baggrund, at der som
§ 44, stk. 1, i rådets lovudkast indsættes en bestemmelse,
hvorefter institutionen skal vejlede og bistå en indsat med hensyn
til den pågældendes arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale og
personlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes
muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse og at begrænse
de ulemper, der følger af frihedsberøvelsen. Som stk. 2 foreslås indsat en bestemmelse,
hvorefter institutionen i forbindelse med sin virksomhed efter
stk. 1 skal formidle kontakt til personer, institutioner og
myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand. Bestemmelsen medfører en lovfæstelse af
institutionens pligt til at vejlede og bistå en indsat med hensyn
til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige
forhold, herunder ved i nødvendigt omfang at formidle kontakt til
personer, institutioner og myndigheder, der kan yde bistand efter
anden lovgivning. Forpligtelsen til at yde bistand efter den sociale
lovgivning mv. forudsættes som hidtil i første række at påhvile de
sociale myndigheder. 5.6.10.3. Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet kan tiltræde Straffelovrådets
udkast til bestemmelse om indsattes adgang til forsorgsmæssig
bistand. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf.
§ 44.
|
|||
|
|||