Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om de indsattes ret til at modtage besøg. Bestemmelsen svarer til § 51 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.7.2. i de almindelige bemærkninger.

Det fastslås i stk. 1, 1. pkt., at en indsat har ret til mindst ét ugentligt besøg af mindst én times varighed og så vidt muligt af to timers varighed. Bestemmelsen angiver for så vidt angår antallet og varigheden af besøg et minimum for de besøg, som en indsat har ret til at få. Det må i almindelighed tillægges stor vægt for den indsattes muligheder for at føre en kriminalitetsfri tilværelse, at den pågældende under straffuldbyrdelsen opretholder og styrker sin forbindelse med familie m.fl. For at understrege bestemmelsens karakter af en minimumsbestemmelse er det i stk. 1, 2. pkt., præciseret, at der i den enkelte institution kan gives tilladelse til besøg i videre omfang. Som eksempel kan nævnes muligheden for, at en indsat kan få besøg af sine børn i videre omfang end efter den almindelige besøgsregel i stk. 1, 1. pkt. Om den indsattes ret til at have sit barn under 3 år hos sig i institutionen henvises til lovforslagets § 54 og bemærkningerne til denne bestemmelse.

I stk. 2 er det fastsat, at en indsat uden de i stk. 1 nævnte begrænsninger har ret til at modtage besøg af den advokat, der er beskikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det samme gælder besøg i øvrigt af advokater, der efter retsplejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere. Afgrænsningen af den kreds, der omfattes af bestemmelsen, svarer til den kreds, der efter lovforslagets § 56, stk. 1, kan have ukontrolleret brevveksling med den indsatte, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Endvidere fremgår det af stk. 3, at en udenlandsk indsat ligeledes uden de i stk. 1 nævnte begrænsninger har ret til samtale med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter. Sådanne besøg er således heller ikke omfattet af den almindelige besøgsregel i § 51, stk. 1.

Efter lovforslagets § 56, stk. 1, har en indsat ret til ukontrolleret brevveksling med bl.a. Folketingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité, FN's Menneskerettighedskommission og FN's Torturkomité. Det forudsættes, at de nævnte myndigheder mv. som hidtil, bl.a. som led i inspektionsvirksomhed, kan tale med de indsatte uden overværelse af institutionens personale, jf. lovforslagets § 53, stk. 1, 2. pkt., og bemærkningerne til denne bestemmelse. Disse myndigheder mv. er derfor ikke omfattet af den almindelige besøgsregel i lovforslagets § 51, stk. 1.

De besøg, som en indsat modtager af en præst eller lignende fra sit trossamfund, jf. lovforslagets § 35, stk. 2, er heller ikke omfattet af besøgsreglerne, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til § 52

Bestemmelsen indeholder regler om indhentelse af forudgående besøgstilladelse og vilkår for besøgstilladelse. Bestemmelsen svarer til § 52 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.7.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Bestemmelsen indebærer en lovfæstelse af institutionens adgang til at stille krav om, at personer, der ønsker at aflægge den indsatte besøg, herunder også advokater og diplomatiske eller konsulære repræsentanter, skal indhente forudgående tilladelse hertil. Bestemmelsen medfører også, at institutionen som hidtil kan betinge besøgstilladelse af, at den besøgende går ind på at lade sin yderbeklædning og medbragte effekter undersøge. Med udtrykket »yderbeklædning« sigtes til beklædningen indtil undertøjet, således som det er praksis i henhold til de nuværende administrative regler.

Efter lovforslagets § 56, stk. 1, har en indsat ret til ukontrolleret brevveksling med bl.a. Folketingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité, FN's Menneskerettighedskommission og FN's Torturkomité. »Besøg«, som disse myndigheder mv. aflægger som led i inspektionsvirksomhed og lignende, omfattes ikke af § 52, jf. bemærkningerne til lovforslagets §§ 51 og 53.

§ 52 skal i øvrigt ses i sammenhæng med lovforslagets § 53, stk. 1, 2. pkt., hvorefter den indsattes ret til besøg kan begrænses ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til § 53

Bestemmelsen indeholder bemyndigelsesbestemmelser vedrørende fastsættelse af administrative regler om den nærmere gennemførelse af de indsattes ret til besøg. Bestemmelsen svarer til § 53 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.7.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Stk. 1 medfører bl.a. en lovfæstelse af adgangen til ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn at fastsætte begrænsninger i de indsattes ret til besøg, herunder i form af forbud mod besøg af bestemte personer og gennemførelse af besøg i overværelse af personale i institutionen. Det fremgår i den forbindelse, at afgørelse om forbud mod besøg af bestemte personer alene kan træffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges hertil. Bestemmelsen er herved på linie med de øvrige bestemmelser i lovforslaget, der giver mulighed for at træffe afgørelse af særlig indgribende betydning for den indsatte, jf. bl.a. § 55, stk. 4, og § 60, stk. 5 og 6, om tilbageholdelse af breve og andre effekter i den indsattes besiddelse.

Bemyndigelsen i § 53, stk. 1, kan bl.a. benyttes til at fastsætte regler om afbrydelse af besøg, såfremt det findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, og om begrænsninger med hensyn til antallet af personer, der samtidig kan aflægge besøg hos den indsatte. Sådanne begrænsninger kan omfatte alle personer, der ønsker at besøge den indsatte, herunder også advokater eller konsulære repræsentanter.

I § 53, stk. 1, 3. pkt., fastsættes det, at besøg af den kreds af advokater, der er nævnt i lovforslagets § 51, stk. 2, altid skal være uoverværet. Bemyndigelsen i § 53, stk. 1, 2. pkt., kan således ikke benyttes til at stille krav om, at besøg af disse personer skal ske under overværelse af personale i institutionen. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 56, stk. 1, hvorefter den indsatte har adgang til ukontrolleret brevveksling med den samme kreds af advokater.

Stk. 2 indeholder en bemyndigelse for institutionens leder til i øvrigt at fastsætte regler om besøgenes afvikling. Det forudsættes, at der i medfør af denne bemyndigelse bl.a. fastsættes regler svarende til brev- og besøgscirkulærets § 24, stk. 2, hvorefter de besøgende skal underrettes om eventuelle særlige forskrifter, der er nødvendige af ordens- eller sikkerhedshensyn, og om andre praktiske forhold, som er af betydning for den besøgende. Institutionens leder vil endvidere kunne fastsætte bestemmelser om i hvilke tidsrum, der kan afvikles besøg. Sådanne bestemmelser kan omfatte alle personer, herunder også advokater eller konsulære repræsentanter.

Til § 54

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om den indsattes ret til at have deres små børn hos sig i institutionen. Bestemmelsen svarer til § 54 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.7.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I stk. 1 lovfæstes den nuværende mulighed for, at indsatte kan have deres små børn hos sig under afsoningen. Bestemmelsen indebærer, at der fastsættes en aldersgrænse for barnet på 3 år. Bestemmelsen udelukker ikke, at der administrativt fastsættes regler om, at børn på 3 år eller derover i visse tilfælde kan forblive eller være hos den indsatte. Endvidere kan der i medfør af lovforslagets § 51, stk. 1, 2. pkt., som hidtil gives tilladelse til, at den indsatte får besøg af sine børn i videre omfang end efter hovedreglen i § 51, stk. 1, 1. pkt.

Med stk. 1 tilsigtes ikke en øget anbringelse af børn i afsoningsinstitutioner i de tilfælde, hvor man som i gældende praksis kan undgå dette ved at udstationere den indsatte, overføre den indsatte til afsoning uden for fængsel eller arresthus, jf. lovforslagets § 78, eller eventuelt benåde den pågældende. Vurderingen af, om hensynet til barnet er foreneligt med ophold hos den indsatte i institutionen, påhviler i øvrigt de sociale myndigheder, der i modsat fald kan træffe bestemmelse om anden anbringelse, eventuelt tvangsmæssigt efter de i den sociale lovgivning gældende regler, jf. herved bl.a. §§ 42-43 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke i lov om social service. For disse tilfælde er der endvidere fastsat særlige regler om domstolsprøvelse.

Stk. 2 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om gennemførelse af retten ifølge stk. 1. Det indebærer bl.a., at retten til at have sit barn under 3 år hos sig i institutionen i overensstemmelse med hidtidig praksis administrativt kan begrænses til at finde anvendelse i visse institutioner, der i henseende til indretning og klientel er egnet til ophold for små børn. Ønsker en indsat at medbringe sit barn, og opfylder den pågældende betingelserne herfor, må vedkommende således efter omstændighederne acceptere, at straffen fuldbyrdes i en anden institution end den, der følger af lovforslagets § 23 om valg af afsoningsinstitution med udgangspunkt i nærhedsprincippet.

Efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 1 og 2, har de indsatte gennem brevveksling og besøg mulighed for at opretholde og styrke forbindelsen med omverdenen. Det kan gøres til et vilkår for besøg, at den besøgende lader sin yderbeklædning undersøge.

Efter § 23, stk. 1, kan de indsatte nægte at modtage besøg af personer, der ikke kommer som led i udøvelsen af offentligt hverv. De må ikke mod deres ønske medvirke ved gennemførelse af besøg i institutionen, ved radio- og fjernsynsudsendelser eller lignende. Endvidere kan de forlange sig fritaget for at være til stede i lokaliteter, der beses eller inddrages under sådanne arrangementer. Besøgende kan ikke uden den indsattes tilladelse få adgang til den pågældendes opholdsrum.

Om indsattes adgang til at have små børn hos sig under strafudståelsen fremgår af § 5, at kvindelige indsatte kan have deres børn hos sig under strafudståelsen, indtil børnene er fyldt 1 år. Hvis det må anses for stemmende med barnets tarv, kan institutionens leder give tilladelse til, at barnet forbliver hos den indsatte ud over dette tidspunkt. I praksis har såvel kvindelige som mandlige indsatte mulighed for at medbringe børn under strafudståelsen, indtil barnet er 2 1/2-3 år.

Nærmere regler om de indsattes adgang til at modtage besøg er i medfør af fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 3, fastsat i afsnit II i Justitsministeriets cirkulære nr. 217 af 18. december 1980 med senere ændringer om de indsattes adgang til brevveksling og besøg mv. (brev- og besøgscirkulæret).

Efter brev- og besøgscirkulærets § 12, stk. 1, har de indsatte adgang til at modtage besøg med henblik på at opretholde og styrke forbindelsen med omverdenen. Besøg af bestemte personer kan forbydes af institutionens leder, hvis der søges opretholdt en tilknytning, der hidrører fra studiebesøg og lignende. Tilsvarende gælder, såfremt tilknytningen i det væsentlige hidrører fra fælles anstaltsophold, jf. § 12, stk. 2.

Efter § 12, stk. 3, kan besøg af bestemte personer i øvrigt forbydes af institutionens leder, såfremt det i det enkelte tilfælde skønnes påkrævet af ordens- og sikkerhedshensyn eller for at forebygge strafbart forhold.

I § 17 er det bl.a. fastsat, at besøg til indsatte kræver forudgående tilladelse af institutionen. Kravet om forudgående tilladelse kan dog fraviges i institutioner, hvor forholdene gør en lempeligere ordning forsvarlig, eller omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor.

Efter § 18 kan det med henblik på kontrol af, at besøgsadgangen ikke benyttes til indsmugling, gøres til et vilkår for besøg til indsatte i lukkede institutioner, at den besøgende lader sin yderbeklædning undersøge, såfremt det i det enkelte tilfælde skønnes påkrævet, eller omstændighederne i øvrigt taler for stikprøvevis kontrol.

Efter § 19 er besøg i almindelighed ukontrolleret, hvis besøgsforholdene i institutionen tillader det. Såfremt det findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedshensyn eller for at forebygge strafbart forhold, kan besøg dog gennemføres med kontrol, herunder i overværelse af en funktionær. Besøg af forsvareren i en verserende straffesag foregår dog altid uden kontrol.

Besøg kan afbrydes, såfremt det findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedshensyn eller for at forebygge strafbart forhold, jf. § 21.

§ 22 indeholder en bemyndigelse for institutionens leder til at fastsætte begrænsninger med hensyn til, hvilke effekter de besøgende må medtage eller være i besiddelse af under besøget. Tilladelse til at medtage eller være i besiddelse af effekter under besøget kan betinges af, at effekterne visiteres. Der skal normalt anvises de besøgende betryggende opbevaringsmuligheder (så vidt muligt aflåst opbevaring) af personlige ejendele, der ikke tillades medbragt eller anvendt under besøget.

I tilslutning til § 22 er der i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 28. januar 1981 fastsat nærmere retningslinier om kontrollen med, at adgangen til besøg til indsatte ikke benyttes til indsmugling. Endvidere er der i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 29. juni 1998 fastsat bestemmelser om forbud mod at medbringe mobiltelefoner ved besøg i lukkede anstalter og arresthusene.

Efter § 23 kan institutionens leder fastsætte begrænsninger med hensyn til antallet af personer, der samtidig kan aflægge besøg hos den indsatte. Besøg af børn kan normalt kun finde sted under ledsagelse af en voksen.

Efter § 24 fastsætter institutionens leder i øvrigt de nærmere regler om besøgenes afvikling. De besøgende skal underrettes om eventuelle særlige forskrifter, der er nødvendige af ordens- eller sikkerhedshensyn, og om andre praktiske forhold, som er af betydning for den besøgende.

Brev- og besøgscirkulæret suppleres af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 19. januar 1993 om faste besøgende til indsatte. Efter den pågældende cirkulæreskrivelse skal institutionen bistå indsatte, der kun har ringe forbindelse med omverdenen, med at formidle besøg af egnede personer som faste besøgende. Formålet med besøgsordningen er at give den indsatte lejlighed til at tale med en person, der ikke er knyttet til institutionen, om såvel almene emner som sine egne personlige og sociale forhold.

Om de indsattes adgang til at modtage besøg henvises i øvrigt til 1989-betænkningen, s. 141-143.

Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-betænkningen, s. 143-144, 656-657, jf. §§ 49-50, i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 713-714, og om Straffelovrådets overvejelser henvises til 1998-betænkningen, s. 109-110, jf. §§ 51-54 i rådets lovudkast, og s. 220-229.

Straffelovrådet kan med enkelte ændringer, der i det væsentlige er af redaktionel karakter, tiltræde arbejdsgruppens forslag.

Efter § 56, stk. 1, i rådets lovudkast har en indsat ret til ukontrolleret brevveksling med bl.a. Folketingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europæiske Menneskerettighedskommission og Domstol (nu Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol), Den Europæiske Torturkomité, FN's Menneskerettighedskommission og FN's Torturkomité, jf. pkt. 5.7.3.2. nedenfor. Rådet har i lyset af denne bestemmelse overvejet, om der bør fastsættes regler om den indsattes ret til uoverværet besøg svarende til § 56, stk. 1, om ukontrolleret brevveksling. For så vidt angår de nævnte myndigheder mv. forekommer det dog efter rådets opfattelse mindre nærliggende at tale om »besøg«, og rådet har derfor ikke stillet forslag herom. Rådet forudsætter imidlertid, at de nævnte myndigheder mv. som hidtil bl.a. som led i inspektionsvirksomhed kan tale med de indsatte uden overværelse af institutionens personale.

Rådet foreslår på den baggrund, at der som § 51, stk. 1, i rådets lovudkast indsættes en bestemmelse, hvorefter en indsat har ret til mindst ét ugentligt besøg, der skal være af mindst én times varighed og så vidt muligt af to timers varighed. Der kan dog i den enkelte institution gives tilladelse til besøg i videre omfang.

Efter de nugældende regler i brev- og besøgscirkulærets § 14 må besøgstiden ikke være kortere end 1/2 time og skal, hvor forholdene gør det muligt, være mindst en time. Den foreslåede bestemmelse medfører, at besøgstiden skal være af mindst én times varighed.

Som § 51, stk. 2, foreslås en bestemmelse, hvorefter en indsat til enhver tid har ret til at modtage besøg af den advokat, der er beskikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det samme gælder besøg i øvrigt af advokater, der efter retsplejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.

§ 51, stk. 2, medfører en lovfæstelse af den indsattes adgang til at modtage besøg af visse advokater. Bestemmelsen er ny i forhold til arbejdsgruppens lovudkast, der ikke indeholder udtrykkelige bestemmelser herom. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er et ønske om at præcisere, at der for visse advokater gælder en særlig adgang til at besøge den indsatte uafhængigt af den almindelige regel om besøg i § 51, stk. 1, i rådets lovudkast. Afgrænsningen af den kreds, der efter § 51, stk. 2, har adgang til at besøge den indsatte, svarer til den kreds, der efter § 56, stk. 1, i rådets lovudkast kan have ukontrolleret brevveksling med den indsatte, jf. pkt. 5.7.3.2. nedenfor.

Endelig foreslås som § 51, stk. 3, en bestemmelse, hvorefter en udenlandsk indsat til enhver tid har ret til samtale med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med artikel 36, stk. 1, litra c, i bekendtgørelse nr. 83 af 11. december 1972 af Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser mv. (Wienerkonventionen). Efter denne bestemmelse har en konsulatembedsmand bl.a. ret til at besøge enhver statsborger fra udsenderstaten, som i henhold til dom eller retskendelse er undergivet fængsling. Konsulatembedsmanden skal dog afholde sig fra at træde i aktion for en statsborger, som er underkastet fængsling, når den pågældende udtrykkeligt modsætter sig et sådant skridt.

Som § 52 i rådets lovudkast foreslås en bestemmelse, hvorefter institutionen kan bestemme, at de besøgende skal indhente forudgående tilladelse fra institutionen til at besøge den indsatte. Det kan gøres til et vilkår for en besøgstilladelse, at den besøgende lader sin yderbeklædning og medbragte effekter undersøge.

§ 52 medfører en lovfæstelse af adgangen for institutionen til at stille krav om, at personer, der ønsker at aflægge den indsatte besøg, herunder også advokater og diplomatiske eller konsulære repræsentanter, skal indhente forudgående tilladelse hertil. Bestemmelsen medfører også, at institutionen som hidtil kan betinge besøgstilladelse af, at den besøgende går ind på at lade sin yderbeklædning og medbragte effekter undersøge.

Som § 53, stk. 1, i rådets lovudkast foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af de indsattes ret til besøg. Efter den pågældende bestemmelse fastsætter justitsministeren endvidere regler om begrænsninger i denne ret ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder om adgang for institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, til at træffe bestemmelse om forbud mod besøg af bestemte personer og om gennemførelse af besøg under overværelse af personale i institutionen. Besøg af advokat, jf. § 51, stk. 2, i rådets lovudkast, skal dog altid være uoverværet.

Bemyndigelsen i § 53, stk. 1, suppleres i § 53, stk. 2, af en bestemmelse, hvorefter institutionens leder i øvrigt fastsætter regler om besøgenes afvikling.

§ 53 medfører en lovfæstelse af adgangen til ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn at fastsætte begrænsninger i de indsattes ret til besøg, herunder i form af forbud mod besøg af bestemte personer og gennemførelse af besøg i overværelse af personale i institutionen.

Bestemmelsen indebærer i forhold til de nugældende regler og praksis, at adgangen til at forbyde besøg af personer, som den indsatte kender fra studiebesøg og lignende eller fra tidligere fælles institutionsophold, begrænses til tilfælde, hvor det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Endvidere præciseres det, at besøg af den kreds af advokater, der er nævnt i § 51, stk. 2, i rådets lovudkast, skal være uoverværet. Bestemmelsen indebærer på dette punkt en udvidelse i forhold til § 19, stk. 2, i brev- og besøgscirkulæret, der alene omfatter forsvareren i en verserende straffesag. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 56, stk. 1, i rådets lovudkast, hvorefter den indsatte har adgang til ukontrolleret brevveksling med den samme kreds af advokater, jf. pkt. 5.7.2.3. nedenfor.

Endelig indebærer § 53, at kompetencen til at træffe afgørelse om forbud mod besøg af bestemte personer henlægges til institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil. Bestemmelsen er herved på linie med de øvrige bestemmelser i rådets lovudkast, der giver mulighed for at træffe afgørelse af særligt indgribende karakter for den indsatte, jf. bl.a. § 55, stk. 4, og § 60, stk. 5 og 6, samt pkt. 5.7.3.2. og 5.8.1.2. om tilbageholdelse af breve og andre effekter i den indsattes besiddelse.

Bestemmelsen medfører ikke i øvrigt ændringer i forhold til de nugældende regler mv. om besøgstilladelse og kontrol.

Der kan derfor som hidtil fastsættes regler om andre begrænsninger i den indsattes ret til besøg ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, f.eks. regler om afbrydelse af besøg, såfremt det findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, og om begrænsninger med hensyn til antallet af personer, der samtidig kan aflægge besøg hos den indsatte, jf. cirkulærets §§ 21 og 23 og pkt. 5.7.2.1. ovenfor. Sådanne begrænsninger kan omfatte alle personer, der ønsker at besøge den indsatte, herunder også advokater og diplomatiske eller konsulære repræsentanter, jf. § 51, stk. 2 og 3, i rådets lovudkast.

Rådet forudsætter i øvrigt, at der i medfør af bemyndigelsen i § 53, stk. 2, fastsættes regler svarende til brev- og besøgscirkulærets § 24, stk. 2, hvorefter de besøgende skal underrettes om eventuelle særlige forskrifter, der er nødvendige af ordens- eller sikkerhedshensyn, og om andre praktiske forhold, som er af betydning for den besøgende.

Efter § 49, stk. 5, i arbejdsgruppens lovudkast har en indsat ret til at have sit barn under 3 år hos sig i institutionen, hvis dette er bedst for barnet. Efter rådets opfattelse skal det ikke påhvile kriminalforsorgens institutioner at tage stilling til, om det er bedst for barnet at opholde sig hos den indsatte i institutionen. Vurderingen af, om dette er bedst stemmende med barnets tarv, bør påhvile de sociale myndigheder, der i modsat fald kan træffe bestemmelse om anden anbringelse, eventuelt tvangsmæssigt efter de i den sociale lovgivning gældende regler. For disse tilfælde er der endvidere fastsat særlige regler om domstolsprøvelse.

I rådets lovudkast foreslås på den baggrund, at der som § 54, stk. 1, indsættes en bestemmelse, hvorefter en indsat har ret til at have sit barn under 3 år hos sig i institutionen, hvis den indsatte selv er i stand til at passe barnet.

§ 54, stk. 1, medfører en lovfæstelse af den nuværende mulighed for, at indsatte kan have deres små børn hos sig under afsoningen. Bestemmelsen indebærer, at der fastsættes en aldersgrænse for barnet på 3 år. Rådets forslag tilsigter ikke at udelukke, at børn på 3 år eller derover kan forblive eller være hos den indsatte. Endvidere kan der i medfør af § 51, stk. 1, 2. pkt., som hidtil gives tilladelse til, at den indsatte får besøg af sine børn i videre omfang end efter hovedreglen i § 51, stk. 1, 1. pkt.

Som § 54, stk. 2, foreslås en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om gennemførelsen af retten til at have sit barn under 3 år hos sig i institutionen. Bestemmelsen indebærer bl.a., at retten til at have sit barn under 3 år hos sig i institutionen i overensstemmelse med hidtidig praksis administrativt kan begrænses til at finde anvendelse i visse institutioner, der i henseende til indretning og klientel er egnet til ophold for små børn. Ønsker en indsat at medbringe sit barn, og opfylder den pågældende betingelserne herfor, må vedkommende således efter omstændighederne acceptere, at straffen fuldbyrdes i en anden institution end den, der følger af § 23 i rådets lovudkast om valg af afsoningsinstitution med udgangspunkt i nærhedsprincippet.

Justitsministeriet kan tiltræde Straffelovrådets udkast til bestemmelser om de indsattes adgang til besøg mv. Dog foreslås ordene »til enhver tid ret til« i § 51, stk. 2 og 3, ændret til »uden de i stk. 1 nævnte begrænsninger« med henblik på at præcisere, at adgangen til besøg af visse advokater og hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter ikke er omfattet af den almindelige besøgsregel i § 51, stk. 1. Advokater og diplomatiske eller konsulære repræsentanter skal således på samme måde som andre besøgende følge de almindelige besøgstider, som institutionen fastsætter i medfør af lovforslagets § 53, stk. 1.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. §§ 51-54.