Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om den indsattes almindelige ret til brevveksling. Bestemmelsen suppleres i § 56 af bestemmelser, der sikrer indsatte adgang til ukontrolleret brevveksling med visse myndigheder og enkeltpersoner. Bestemmelsen svarer til § 55 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.7.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I stk. 1 fastslås det, at en indsat har ret til brevveksling. Med denne bestemmelse tilsigtes det at understrege den betydning, som opretholdelse og styrkelse af forbindelsen med omverdenen i almindelighed må antages at have for den indsattes muligheder for at føre en kriminalitetsfri tilværelse, jf. herved lovforslagets § 3.

Efter stk. 2 kan institutionen åbne og lukke breve til og fra den indsatte. Formålet med bestemmelsen er bl.a. at modvirke indsmugling af narkotika og udsmugling af penge. Brevene åbnes og lukkes i den indsattes påsyn, medmindre der efter stk. 3 sker gennemlæsning af brevet.

Udtrykket »til og fra den indsatte« i stk. 2 omfatter ikke alene breve, der er adresseret til den indsatte i institutionen, og hvor afsenderen derfor ved adresseringen til institutionen har tilkendegivet, at vedkommende er bekendt med, at modtageren er strafafsoner. Bestemmelsen er også anvendelig i tilfælde, hvor brevet oprindeligt er adresseret til den indsattes privatadresse, men efterfølgende omadresseret eller medbragt til den indsatte i forbindelse med besøg. Som et yderligere eksempel kan nævnes breve, der er bestemt til omdeling blandt flere indsatte, f.eks. breve med spørgeskemaer til brug for videnskabelige undersøgelser.

Stk. 3 giver institutionen mulighed for at gennemlæse breve til og fra den indsatte, hvis det af institutionen skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen. Bestemmelsen indebærer, at den nuværende adgang til stikprøvevis gennemlæsning uden konkret mistanke om misbrug af adgangen til brevveksling afskaffes, jf. pkt. 5.7.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Bestemmelserne i stk. 4-6 regulerer de tilfælde, hvor gennemlæsning har fundet sted. Stk. 4 giver mulighed for efter bestemmelse af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, at tilbageholde breve fra den indsatte, som af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen ikke bør afsendes. Tilsendte breve, der af de grunde, som er nævnt i stk. 4, ikke bør udleveres, skal som udgangspunkt tilbagesendes. Et tilsendt brev kan dog efter bestemmelse af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, tilbageholdes, hvis det af sikkerhedsmæssige hensyn anses for påkrævet, jf. stk. 5. For begge former for breve gælder efter stk. 6, at afsenderen som udgangspunkt skal gøres bekendt med tilbageholdelsen af brevet. Orientering kan dog undlades i indtil 4 uger i det omfang, formålet med tilbageholdelsen ellers ville forspildes.

Breve, der tilbageholdes, kan som hidtil videregives til politiet eller andre myndigheder, hvis indholdet af det pågældende brev må antages at give vedkommende myndighed anledning til videre foranstaltning. Det bemærkes herved, at udtrykket »sikkerhedsmæssige hensyn« også omfatter hensynet til forebyggelse og opklaring af strafbart forhold, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 4.

Afgørelser efter § 55, stk. 4, om tilbageholdelse af brev er omfattet af den udvidede adgang til domstolsprøvelse, såfremt afgørelsen er begrundet i hensynet til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 52, der regulerer institutionens adgang til at undersøge de besøgendes yderbeklædning og medbragte effekter. Endvidere henvises til lovforslagets § 60, der i stk. 6 indeholder bestemmelser om institutionens adgang til at gennemlæse breve i den indsattes besiddelse.

Til § 56

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om den indsattes adgang til ukontrolleret brevveksling med visse myndigheder og enkeltpersoner. Bestemmelsen supplerer lovforslagets § 55 om den indsattes almindelige ret til brevveksling. Bestemmelsen om ukontrolleret brevveksling svarer med enkelte redaktionelle ændringer til § 56 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.7.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I stk. 1 lovfæstes den indsattes adgang til ukontrolleret brevveksling med en række myndigheder og enkeltpersoner. Formålet med bestemmelsen er, at den indsatte til enhver tid skal have mulighed for at rette henvendelse til visse myndigheder mv. uden for institutionen og eventuelt tillige uden for kriminalforsorgen vedrørende forholdene i institutionen eller behandlingen af sin sag.

Bestemmelsen åbner bl.a. mulighed for ukontrolleret brevveksling med den samme kreds af advokater, som omfattes af lovforslagets § 51, stk. 2, og § 53, stk. 2, 3. pkt., om uoverværet besøg. Baggrunden herfor er bl.a. hensynet til at kunne imødekomme den indsattes eventuelle ønske om en ny forsvarer, f.eks. med henblik på udarbejdelse af en ansøgning om genoptagelse af den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen.

Endvidere indgår Procesbevillingsnævnet i den kreds af myndigheder, som den indsatte kan brevveksle ukontrolleret med.

At brevvekslingen er »ukontrolleret« indebærer, at institutionen er afskåret fra at åbne, gennemlæse og tilbageholde breve mellem den indsatte og den berørte myndighed eller enkeltperson.

Anvendelsen af ordet »ukontrolleret« tilsigter dog ikke at udelukke, at institutionen som hidtil kan gennemlyse breve, hvis der af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde findes behov for det. Endvidere kan der i nogle tilfælde være tvivl om, hvorvidt breve til og fra den indsatte reelt er sendt fra eller sendes til de personer og myndigheder, der omfattes af adgangen til ukontrolleret brevveksling. Med henblik på sådanne tilfælde kan der i medfør af stk. 2, 1. pkt., som hidtil fastsættes regler til kontrol af afsenderens identitet f.eks. i form af, at institutionen retter henvendelse til vedkommende myndighed mv. eller tilbagesender brevet til den angivne afsender, jf. pkt. 5.7.3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

§ 56 indeholder i stk. 2, 2. pkt., en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om adgang til ukontrolleret brevveksling med enkeltpersoner eller danske, udenlandske eller internationale offentlige myndigheder, der ikke omfattes af opregningen i stk. 1. Det forudsættes, at der ikke herved sker nogen indskrænkning af den gruppe myndigheder og personer, der omfattes af de nuværende administrative regler på området, f.eks. diplomatiske eller konsulære repræsentanter fra vedkommendes hjemland, jf. pkt. 5.7.3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Nærmere regler om de indsattes adgang til brevveksling er fastsat i afsnit II i brev- og besøgscirkulæret, jf. ovenfor pkt. 5.7.2.1.

Efter § 1, stk. 1, kan institutionens leder fastsætte begrænsninger med hensyn til, hvem indsatte må brevveksle med, såfremt det i det enkelte tilfælde skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedshensyn, for at forebygge strafbart forhold eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen.

Efter § 5, stk. 1, gennemlæses breve til og fra den indsatte ikke, medmindre det i det enkelte tilfælde af institutionens leder skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedshensyn eller for at forebygge strafbart forhold.

Såfremt omstændighederne taler derfor, kan institutionens leder dog bestemme, at der skal foretages stikprøvevis gennemlæsning med henblik på kontrol med, at adgangen til ukontrolleret brevveksling ikke misbruges, jf. § 5, stk. 2.

I § 5, stk. 4, er der fastsat regler om institutionens adgang til at åbne og lukke breve i den indsattes påsyn i tilfælde, hvor gennemlæsning ikke finder sted. Formålet med reglerne er at føre kontrol med, at brevene ikke benyttes til ind- og udsmugling. Bestemmelsen indebærer, at breve til den indsatte åbnes i dennes påsyn, og at breve fra den indsatte afleveres til personalet i åben stand og lukkes i den indsattes påsyn efter kontrol af konvoluttens indhold.

Findes det påkrævet for at hindre indsmugling, kan der efter § 5, stk. 5, i lukkede institutioner gennemføres en ordning, hvorefter der ikke sker udlevering af konvolutter, hvori breve til indsatte har været fremsendt.

Efter § 5, stk. 6, kan reglerne om åbning i § 5, stk. 4, fraviges i åbne institutioner, hvor forholdene gør en lempeligere ordning forsvarlig.

I § 6 er der fastsat regler om tilbageholdelse af breve, når gennemlæsning har fundet sted.

Efter § 6, stk. 1, kan et brev efter bestemmelse af institutionens leder tilbageholdes, såfremt det skønnes uegnet til afsendelse af ordens- eller sikkerhedshensyn, for at forebygge eller opklare strafbart forhold eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen.

Et tilsendt brev, der af tilsvarende grunde skønnes uegnet til udlevering, skal efter § 6, stk. 2, tilbagesendes. Hvis det af sikkerhedshensyn eller for at forebygge eller opklare strafbart forhold anses for påkrævet, kan et tilsendt brev tilbageholdes. Breve, der tilbageholdes efter de nævnte bestemmelser, opbevares i institutionen. Hvis indholdet af et tilbageholdt brev må antages at give politiet eller en anden af kriminalforsorgens institutioner anledning til videre foranstaltning, afleveres det til vedkommende myndighed, jf. § 6, stk. 2.

Breve, der er udleveret til indsatte, kan gennemlæses og eventuelt inddrages, såfremt det i det enkelte tilfælde af institutionens leder skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedshensyn eller for at forebygge eller opklare strafbart forhold, jf. § 7, stk. 1.

§§ 8-10 indeholder særlige regler om brevveksling med offentlige myndigheder, der fraviger reglerne i §§ 1, 5 og 6 om adgangen til at fastsætte begrænsninger i den indsattes ret til brevveksling. Formålet med disse bestemmelser er at sikre, at den indsatte kan klage til en person eller myndighed uden for institutionen og eventuelt tillige uden for kriminalforsorgen over forholdene i institutionen eller behandlingen af sin sag.

Efter § 8 må breve til og fra de myndigheder mv., der nævnes i §§ 9 og 10, ikke gennemlæses.

§ 9 omfatter følgende myndigheder mv.: justitsministeren, direktøren for kriminalforsorgen, domstolene, Den Særlige Klageret, anklagemyndigheden, politiet, Folketingets Ombudsmand, Den Europæiske Menneskerettighedskommission, præsidenten for Den Europæiske Torturkomité, forsvareren i en verserende straffesag eller sag om prøveudskrivning fra forvaring og forsvareren i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen.

§ 10 omfatter andre offentlige myndigheder, medlemmer af Folketinget samt diplomatiske eller konsulære repræsentanter for så vidt den indsatte er statsborger i vedkommende land.

Breve fra en indsat til de i § 9 nævnte myndigheder mv. må ikke åbnes, jf. § 9, stk. 2. Breve fra en indsat til de i § 10 nævnte myndigheder mv. afleveres til personalet i åben stand og lukkes i den indsattes påsyn efter kontrol af konvoluttens indhold, jf. § 10, stk. 2. I åbne institutioner kan § 10, stk. 2, dog fraviges, hvor forholdene gør en lempeligere ordning forsvarlig, jf. § 10, stk. 4.

Breve, der klart fremtræder som hidrørende fra de i §§ 9 og 10 nævnte myndigheder mv., må ikke åbnes, såfremt det må anses for sikkert, at brevet hidrører fra den angivne afsender. Eventuel åbning skal ske i den indsattes påsyn, jf. § 9, stk. 3, og § 10, stk. 3.

Om de indsattes adgang til brevveksling henvises i øvrigt til 1989-betænkningen, s. 123-124 og 137-139.

Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-betænkningen, s. 126-127, 140, 657, jf. §§ 51-52 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 714-716, og om Straffelovrådets overvejelser henvises til 1998-betænkningen, s. 110, jf. §§ 55-56 i rådets lovudkast, og s. 229-236.

Straffelovrådet kan med enkelte ændringer, der i det væsentlige er af redaktionel karakter, tiltræde arbejdsgruppens forslag.

Rådet foreslår på den baggrund, at der som § 55, stk. 1, i rådets lovudkast indsættes en bestemmelse, hvorefter en indsat har ret til brevveksling.

Som stk. 2 foreslås en bestemmelse, hvorefter institutionen kan åbne og lukke breve til og fra den indsatte, og hvorefter dette sker i den indsattes påsyn bortset fra tilfælde, hvor der sker gennemlæsning. Herom foreslås det i stk. 3 fastsat, at gennemlæsning af breve til og fra den indsatte alene kan ske, hvis dette af institutionen skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen.

Med henblik på tilfælde, hvor gennemlæsning har fundet sted, foreslås som stk. 4 en bestemmelse, hvorefter institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan træffe bestemmelse om tilbageholdelse af brevet, hvis det af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen ikke bør afsendes.

Som stk. 5 foreslås en bestemmelse, hvorefter et tilsendt brev, der af grunde som nævnt i stk. 4 ikke bør udleveres, skal tilbagesendes, men kan tilbageholdes, hvis det af sikkerhedsmæssige hensyn anses for påkrævet.

Med henblik på de tilfælde, hvor der efter stk. 4 og 5, er sket tilbageholdelse, foreslås som stk. 6 en bestemmelse, hvorefter afsenderen skal gøres bekendt med tilbageholdelsen af brevet, og orientering af afsenderen kan undlades i indtil 4 uger i det omfang, formålet med tilbageholdelsen ellers ville forspildes.

Endelig foreslås som stk. 7 en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om gennemførelsen af de indsattes ret til brevveksling.

§ 55 medfører en lovfæstelse af de indsattes ret til brevveksling og af adgangen til i visse tilfælde at gennemlæse og tilbageholde breve til og fra den indsatte.

Bestemmelsen indebærer, at den nuværende adgang i brev- og besøgscirkulærets § 5, stk. 2, til at foretage stikprøvevis gennemlæsning afskaffes.

Endvidere indføres i forhold til den nugældende regel i brev- og besøgscirkulærets § 6, stk. 3, en frist på 4 uger for undladelse af at orientere afsenderen om, at et brev er tilbageholdt.

Herudover åbner lovudkastets § 55, stk. 3, mulighed for, at afgørelsen om gennemlæsning kan træffes af andre end institutionens leder, sml. brev- og besøgscirkulærets § 5, stk. 1. Afgørelsen om tilbageholdelse kan dog alene træffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, jf. § 55, stk. 4 og 5.

Bestemmelsen medfører ikke i øvrigt ændringer i forhold til de nugældende regler og praksis vedrørende den indsattes almindelige ret til brevveksling. Det indebærer bl.a., at breve, der tilbageholdes, som hidtil kan videregives til politiet eller andre myndigheder, hvis indholdet af det pågældende brev må antages at give vedkommende myndighed anledning til videre foranstaltning. Det bemærkes herved, at udtrykket »sikkerhedsmæssige hensyn« i rådets lovudkast også omfatter hensynet til forebyggelse og opklaring af strafbart forhold, jf. pkt. 4.2.2. ovenfor.

I § 56 i rådets lovudkast foreslås regler om den indsattes ret til ukontrolleret brevveksling med visse myndigheder og enkeltpersoner.

Efter § 56, stk. 1, har en indsat ret til ukontrolleret brevveksling med justitsministeren, direktøren for kriminalforsorgen, domstolene, herunder Den Særlige Klageret, Procesbevillingsnævnet, anklagemyndigheden og politiet, Folketingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europæiske Menneskerettighedskommission og Domstol (nu Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol), Den Europæiske Torturkomité, FN's Menneskerettighedskommission, FN's Torturkomité og den advokat, der har været beskikket eller valgt af den pågældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det samme gælder brevveksling i øvrigt med advokater, der i medfør af retsplejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.

Som stk. 2 foreslås en bestemmelse, hvori justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om ukontrolleret brevveksling, herunder om kontrol med afsenderens identitet, og om adgang til ukontrolleret brevveksling med andre enkeltpersoner eller danske eller udenlandske offentlige myndigheder.

§ 56 medfører en lovfæstelse af den indsattes adgang til ukontrolleret brevveksling med en række myndigheder og enkeltpersoner. At brevvekslingen er »ukontrolleret« indebærer, at institutionen er afskåret fra at åbne, gennemlæse og tilbageholde breve mellem den indsatte og den berørte myndighed eller enkeltperson.

Anvendelsen af udtrykket »ukontrolleret« tilsigter dog ikke at udelukke, at institutionen som hidtil kan gennemlyse breve, hvis der af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde findes behov for det.

Endvidere kan der i nogle tilfælde være tvivl om, hvorvidt breve til og fra den indsatte reelt er sendt fra eller sendes til personer og myndigheder, der omfattes af reglerne om ukontrolleret brevveksling. Med henblik på sådanne tilfælde kan der derfor fortsat fastsættes regler om kontrol af afsenderens identitet, f.eks. i form af, at institutionen kan rette henvendelse til vedkommende myndighed mv. eller tilbagesende brevet til den angivne afsender, jf. § 56, stk. 2, 1. pkt., i rådets lovudkast.

§ 56 indebærer i forhold til de nugældende regler en udvidelse af kredsen af advokater, med hvem den indsatte har adgang til ukontrolleret brevveksling. Som nævnt under pkt. 5.7.3.1. ovenfor omfatter denne i dag alene forsvareren i en verserende straffesag eller sag om prøveudskrivning fra forvaring samt forsvareren i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen. Baggrunden for den foreslåede udvidelse er bl.a. et ønske om at kunne imødekomme den indsattes eventuelle ønske om en ny forsvarer, f.eks. med henblik på udarbejdelse af en ansøgning om genoptagelse af den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen.

§ 56 medfører endvidere, at Procesbevillingsnævnet indgår i den kreds af myndigheder, som den indsatte kan brevveksle ukontrolleret med.

Herudover indebærer § 56, at breve bl.a. til medlemmer af Folketinget omfattes af reglerne om ukontrolleret brevveksling. Ved sådanne breve kan der derfor ikke opretholdes et krav om, at brevet skal afleveres til personalet i åben stand og lukkes i den indsattes påsyn efter kontrol af konvoluttens indhold, jf. herved brev- og besøgscirkulærets § 10, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, og pkt. 5.7.3.1. ovenfor.

Rådet forudsætter i øvrigt i lighed med arbejdsgruppen, at der ved den administrative fastsættelse af regler om ukontrolleret brevveksling med andre enkeltpersoner eller danske eller udenlandske offentlige myndigheder, jf. § 56, stk. 2, 2. pkt., i rådets lovudkast, ikke sker nogen indskrænkning af den gruppe myndigheder og personer, der omfattes af de nuværende administrative regler om adgang til ukontrolleret brevveksling. Hermed sigtes bl.a. til brev- og besøgscirkulærets § 10, stk. 1, nr. 3, om diplomatiske eller konsulære repræsentanter fra vedkommendes hjemland, jf. herved pkt. 5.7.3.1. ovenfor.

Justitsministeriet kan med enkelte ændringer, der i det væsentlige er af redaktionel karakter, tiltræde Straffelovrådets udkast til bestemmelser om de indsattes adgang til brevveksling.

Justitsministeriet finder således, at det af lovteksten udtrykkeligt bør fremgå, at breve til og fra den indsatte kan åbnes uden retskendelse, jf. § 55, stk. 2.

Efter § 56, stk. 2, 2. pkt., i Straffelovrådets lovudkast omfatter bemyndigelsen for justitsministeren til at fastsætte regler om adgang til ukontrolleret brevveksling bl.a. brevveksling med andre »udenlandske« offentlige myndigheder. Justitsministeriet finder, at bestemmelsen bør udvides, så den også giver mulighed for at fastsætte bestemmelser om ukontrolleret brevveksling med andre »internationale« myndigheder.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. §§ 55-56.