|
|
|
||
|
Lov nr. 432 om fuldbyrdelse af straf mv. af 31.
maj 2000 med senere ændringer Til § 57 Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om de indsattes adgang til at føre telefonsamtaler. Bestemmelsen svarer til § 57 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.7.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. I stk. 1 fastslås det, at en indsat i det omfang, det er praktisk muligt, har ret til at føre telefonsamtaler. Bestemmelsen omfatter både åbne og lukkede fængsler samt arresthuse. Forbeholdet om, at det »er praktisk muligt«, indebærer bl.a. en videreførelse af muligheden for at fastsætte begrænsninger vedrørende hyppighed og længde af de indsattes telefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer, der medgår til at påhøre eller aflytte telefonsamtaler i de lukkede institutioner, jf. nedenfor. Efter stk. 2 kan adgangen til at føre telefonsamtaler nægtes af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen. Denne bestemmelse kan i åbne fængsler have betydning i tilfælde, hvor den indsatte ønsker tilladelse til at installere privat telefon på egen stue. Om forbud mod besiddelse af mobiltelefon henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 36. I stk. 3 fastsættes det, at telefonsamtaler i lukkede institutioner (arresthuse og lukkede fængsler) påhøres eller aflyttes af personale i institutionen, medmindre dette ikke findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen. Endvidere fastsættes det, at samtaleparterne forinden skal gøres bekendt hermed. Bestemmelsen er i overensstemmelse med den nuværende praksis, hvorefter de indsattes telefonsamtaler i de lukkede institutioner i almindelighed påhøres eller aflyttes af personale i institutionen. Herudover indeholder stk. 4 en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om gennemførelse af de indsattes ret til at føre telefonsamtaler. Det forudsættes herved, at det som hidtil bl.a. kan fastsættes, at udgifterne til telefonsamtaler normalt afholdes af den indsatte. Endvidere forudsættes indsatte i almindelighed at have mulighed for at føre telefonsamtale med forsvareren i en verserende straffesag eller med andre, som den pågældende kan brevveksle ukontrolleret med, jf. lovforslagets § 56, stk. 1.
5.7.4. Telefonsamtaler 5.7.4.1. Gældende ret Nærmere regler om de indsattes adgang til at føre telefonsamtaler er fastsat i afsnit III i brev- og besøgscirkulæret, jf. pkt. 5.7.2.1. Det fremgår heraf, at såfremt forbindelse gennem brevveksling ikke uden væsentlig ulempe kan afventes, kan det i det omfang, det er praktisk muligt, tillades den indsatte at føre telefonsamtaler, jf. § 25, stk. 1. Såfremt det findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedshensyn eller for at forebygge strafbart forhold, kan tilladelse til at føre telefonsamtale betinges af, at telefonsamtalen overhøres. I så fald skal den anden part gøres bekendt hermed, jf. § 25, stk. 2. Efter § 25, stk. 3, bør der i almindelighed gives tilladelse til at føre telefonsamtale med forsvareren i en verserende straffesag eller sag om prøveudskrivning fra forvaring. Udgiften til telefonsamtaler afholdes normalt af den indsatte, jf. § 25, stk. 4. Efter § 25, stk. 5, kan videregående adgang for de indsatte til at telefonere gennemføres i åbne institutioner. Om de indsattes adgang til at føre telefonsamtaler henvises i øvrigt til 1989-betænkningen, s. 139-140. 5.7.4.2. Straffelovrådets forslag Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-betænkningen, s. 140, 657-658, jf. § 53 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 716, og om Straffelovrådets overvejelser henvises til 1998-betænkningen, s. 111, jf. § 57 i rådets lovudkast, og s. 236-238. Straffelovrådet kan med enkelte ændringer, der i det væsentlige er af redaktionel karakter, tiltræde arbejdsgruppens forslag. Rådet foreslår på den baggrund, at der som § 57, stk. 1, i rådets lovudkast indsættes en bestemmelse, hvorefter en indsat i det omfang, det er praktisk muligt, har ret til at føre telefonsamtaler. Som stk. 2 foreslås en bestemmelse, hvorefter adgangen til at føre telefonsamtaler kan nægtes, hvis dette findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen. Om kontrol med telefonsamtaler foreslås i stk. 3 en bestemmelse, hvorefter telefonsamtalen i lukkede institutioner påhøres eller aflyttes af personale i institutionen, medmindre dette ikke findes nødvendigt af de grunde, der er nævnt i stk. 2 ovenfor. Såfremt telefonsamtalen påhøres eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden gøres bekendt hermed. Endelig foreslås i stk. 4 en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om gennemførelsen af de indsattes ret til at føre telefonsamtaler. § 57 medfører en lovfæstelse af de indsattes adgang til at føre telefonsamtaler. Bestemmelsen indebærer i forhold til de nugældende regler en ophævelse af forbeholdet om, at brevveksling ikke uden væsentlig ulempe kan afventes, jf. herved brev- og besøgscirkulærets § 25, stk. 1, og pkt. 5.7.4.1. ovenfor. Endvidere ændres reglerne om kontrol med telefonsamtaler i lukkede institutioner (arresthuse og lukkede fængsler), så telefonsamtaler i sådanne institutioner i overensstemmelse med den nuværende praksis i almindelighed påhøres eller aflyttes, medmindre dette ikke findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen. Bestemmelsen medfører ikke i øvrigt ændringer i forhold til de nugældende regler og praksis. Med udtrykket »i det omfang, det er praktisk muligt« i § 57, stk. 1, i rådets lovudkast videreføres således muligheden for at fastsætte begrænsninger vedrørende hyppighed og længde af de indsattes telefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer, der medgår til at påhøre eller aflytte telefonsamtaler i de lukkede institutioner. Endvidere opretholdes adgangen til at nægte indsatte at føre telefonsamtaler i åbne fængsler, hvilket dog alene har praktisk betydning i tilfælde, hvor der er behov for at nægte en indsat tilladelse til at installere privat telefon på egen stue på grund af risiko for misbrug. En indsat forudsættes i almindelighed at kunne føre telefonsamtale med forsvareren i en verserende straffesag eller med andre, som den pågældende kan brevveksle ukontrolleret med, jf. herved § 56 i rådets lovudkast og pkt. 5.7.3.2. ovenfor. Desuden forudsættes det, at det i medfør af § 57, stk. 4, som hidtil bl.a. kan fastsættes, at udgifterne til telefonsamtaler normalt afholdes af den indsatte. 5.7.4.3. Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet kan med en enkelt redaktionel tilføjelse tiltræde Straffelovrådets udkast til bestemmelse om de indsattes adgang til at føre telefonsamtaler. Justitsministeriet finder således, at det af lovteksten udtrykkeligt bør fremgå, at telefonsamtaler, som føres af den indsatte i lukkede institutioner, kan påhøres eller aflyttes uden retskendelse, jf. § 57, stk. 3. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. § 57.
|
|||
|
|
|||