|
|
|
||
|
Lovforslag nr. 23 fremsat den 5. oktober 2006 af justitsministeren (Lene Espersen) Lov nr. 1558 af 20. december 2006
" Til § 1, nr. 3 § 60, stk. 5, 1. pkt., foreslås ændret, således at undersøgelser af den indsattes person, som indebærer afklædning, kun må foretages eller overværes af personer af samme køn som den indsatte. Forslaget indebærer, at den hidtil gældende adgang til undtagelsesvis at lade sådanne undersøgelser foretage eller overvære af personer af andet køn end den indsatte ophæves. Ændringen berører ikke undersøgelser, der foretages eller overværes af sundhedspersonale, jf. § 60, stk. 5, 2. pkt. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3."
3. Undersøgelse af indsatte personer 3.1. Gældende ret "Straffuldbyrdelseslovens § 60 indeholder bestemmelser om undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum. Ved bekendtgørelse nr. 826 af 26. juli 2004 om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen) er der med hjemmel i lovens § 60, stk. 9, fastsat nærmere regler om sådanne undersøgelser. Herudover indeholder kriminalforsorgens vejledning nr. 68 af 19. juli 2004 (undersøgelsesvejledningen) nærmere vejledning om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner. I det følgende gennemgås navnlig de bestemmelser om undersøgelse af den indsattes person, der har betydning for spørgsmålet om adgangen til at lade sådanne undersøgelser foretage og overvære af personer af andet køn end den indsatte. Efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, kan institutionen undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes, eller at sikkerhedsmæssige hensyn iagttages. Undersøgelse kan navnlig foretages, (1) når den indsatte indsættes i institutionen, (2) hvis den indsatte mistænkes for uretmæssig besiddelse af effekter, (3) før og efter besøg eller (4) før og efter fravær fra institutionen eller opholdsafdelingen. Efter undersøgelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1, skal der deltage mindst 2 ansatte ved undersøgelser af indsattes person og opholdsrum. Hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan en undersøgelse dog gennemføres af en enkelt ansat. Herudover kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn træffe bestemmelse om en nærmere undersøgelse af den indsattes person, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte er i uretmæssig besiddelse af effekter, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 2. En sådan nærmere undersøgelse omfatter efter bestemmelsens forarbejder indgreb, hvor beføling af legemet er et led i selve undersøgelsen. Dette kan bl.a. være ydre undersøgelser, der består i beføling af legemets overflade, f.eks. for at finde kapsler skjult under huden, udtagelse af blodprøver og ultralyd- og røntgenundersøgelser. Omfattet er også undersøgelse af legemets hulrum og andre undersøgelser af legemets indre, f.eks. rektoskopi og gynækologisk undersøgelse. Der henvises til Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, side 3787. Undersøgelse må efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 3, ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb. Endvidere skal undersøgelse foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 4. Ved undersøgelser, der indebærer afklædning, kan dette ifølge undersøgelsesvejledningens pkt. 5 bl.a. ske ved, at den pågældende opfordres til selv at tage tøjet af. Efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 5, må undersøgelse, der indebærer afklædning, kun undtagelsesvist foretages og overværes af personer af andet køn end den indsatte. Dette gælder dog ikke, hvis undersøgelsen skal foretages af sundhedspersonale. Om baggrunden for bestemmelsen henvises til Straffelovrådets betænkning nr. 1355/1998, side 247, hvoraf det fremgår, at Straffelovrådet – ligesom rådets arbejdsgruppe vedrørende en lov om fuldbyrdelse af straf mv. i betænkning nr. 1181/1989 om en lov om fuldbyrdelse af straf mv., bind I, side 218 f. – ville foretrække, at der i straffuldbyrdelsesloven kunne optages en regel, hvorefter undersøgelse af den indsattes person kun måtte foretages af personer af samme køn som den undersøgte, medmindre der var tale om en rent overfladisk undersøgelse af den indsattes tøj. Straffelovrådet noterede sig imidlertid, at fordelingen af mandligt og kvindeligt opsynspersonale ville vanskeliggøre gennemførelsen af en sådan ordning i praksis, således som det også fremgår af den nævnte arbejdsgruppes betænkning. Reglen ville efter rådets opfattelse derfor kunne få den utilsigtede virkning, at kvindelige indsatte, der ønskedes undersøgt, måtte hensættes i énrum i en ofte længere periode, før undersøgelsen kunne gennemføres. Straffelovrådet kunne på den baggrund tilslutte sig, at der i arbejdsgruppens betænkning ikke var stillet forslag om en sådan regel, og kunne samtidig tiltræde arbejdsgruppens forslag om, at undersøgelse, der indebærer afklædning, så vidt muligt kun må foretages af personer af samme køn som den undersøgte eller af sundhedspersonale. Det fremgår af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, at Justitsministeriet med enkelte ændringer kunne tiltræde Straffelovrådets udkast til bestemmelse om undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum. Justitsministeriet fandt i lighed med Straffelovrådet og rådets arbejdsgruppe, at undersøgelse af den indsattes person – bortset fra overfladisk undersøgelse af den pågældendes tøj – ideelt set kun burde foretages af personer af samme køn som den indsatte eller af sundhedspersonale, men ministeriet var enig i det af Straffelovrådet anførte om vanskelighederne ved at gennemføre en sådan regel i praksis. Justitsministeriet fandt imidlertid, at det burde præciseres i lovteksten, at undersøgelse af den indsattes person, der indebærer afklædning, kun undtagelsesvis bør foretages eller overværes af personer af andet køn end den pågældende, medmindre der er tale om sundhedspersonale. Der henvises til Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, sp. 3709. Den nugældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 5, er affattet i overensstemmelse med Justitsministeriets overvejelser. I undersøgelsesvejledningens pkt. 6 er det med henvisning til de nævnte forarbejder anført, at undersøgelse ved en person af andet køn end den indsatte f.eks. vil kunne ske i tilfælde, hvor den kønsmæssige fordeling af personalet i den enkelte institution betyder, at overholdelse af reglen i § 60, stk. 5, vil medføre, at den indsatte må udelukkes fra fællesskab i en længere periode, indtil undersøgelsen kan foretages. Det forudsættes i den forbindelse, at der tages vidtgående hensyn til den indsattes egne ønsker. Foretrækker en indsat således at være udelukket fra fællesskab i længere tid som forudsætning for visitation ved personale af samme køn som den indsatte, bør den indsattes ønske respekteres, medmindre dette i særlige tilfælde ikke findes forsvarligt af sikkerheds- eller ordensmæssige grunde eller af hensyn til muligheden for at forhindre selvmord eller anden selvbeskadigelse. Endvidere skal der efter undersøgelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 2, gøres notat om undersøgelser, som indebærer afklædning, og som undtagelsesvis foretages eller overværes af personer af andet køn end den indsatte. Kravet om, at undersøgelse, der indebærer afklædning, kun undtagelsesvis må foretages og overværes af personer af andet køn end den indsatte, gælder som nævnt ikke for sundhedspersonale, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 5, 2. pkt. Undersøgelse, som skal forestås af sundhedspersonale, og som indebærer afklædning, vil således kunne foretages og overværes af en til fængslet knyttet læge eller sygeplejerske, også selv om den pågældende er af andet køn end den indsatte. En nærmere undersøgelse af den indsattes person i medfør af § 60, stk. 2, må kun foretages under medvirken af en læge, jf. § 60, stk. 6. Lægen tager stilling til, om indgrebets gennemførelse under hensyn til den hermed forbundne smerte og risiko samt den indsattes tilstand er lægeligt forsvarligt. 3.2. Europarådets rekommandation om europæiske fængselsregler Europarådets Ministerkomité vedtog den 12. februar 1987 rekommandation nr. R (87) 3 om europæiske fængselsregler. Rekommandationen, der ikke var retligt bindende for medlemsstaterne, indeholdt ingen særlige bestemmelser om undersøgelse af den indsattes person. Den 11. januar 2006 vedtog Europarådets Ministerkomité rekommandation REC(2006)2 om europæiske fængselsregler. Rekommandationen, der erstatter rekommandation nr. R (87) 3, er ikke retligt bindende for medlemsstaterne. Rekommandationen ledsages af et forklarende memorandum. Spørgsmålet om undersøgelse af den indsattes person er behandlet i de nye europæiske fængselsregler. Efter artikel 54, stk. 1, skal der således fastsættes detaljerede procedurer, som personalet skal følge ved undersøgelse af (a) alle steder, hvor indsatte opholder sig, arbejder og samles, (b) de indsatte, (c) besøgende og deres ejendele og (d) personalet. De tilfælde, hvor sådanne undersøgelser må anses for nødvendige, skal ifølge artikel 54, stk. 2, fastlægges i national lovgivning. Efter artikel 54, stk. 3, skal personalet være uddannet i at foretage de pågældende undersøgelser, således at eventuelle flugtforsøg og forsøg på at skjule ulovligt opbevarede effekter opdages og forebygges med respekt af de undersøgtes værdighed og ejendele. Undersøgelsesproceduren må efter artikel 54, stk. 4, ikke virke ydmygende for de pågældende. Efter artikel 54, stk. 5, må undersøgelsen kun foretages af personale af samme køn som den undersøgte. I det forklarende memorandum er der som baggrund for denne bestemmelse henvist til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om undersøgelser, der indebærer afklædning (” strip search ”). I rekommandationen anlægges der endvidere en generel sondring mellem på den ene side fængslets almindelige personale (” staff ”) og på den anden side det til fængslet knyttede lægepersonale (” medical practitioners”) og sundhedspersonale (” qualified nurses” ). Bestemmelsen i artikel 54, stk. 5, må på den baggrund efter Justitsministeriets opfattelse antages kun at omfatte undersøgelser af den indsatte, som indebærer afklædning, og som foretages af fængslets almindelige personale og ikke af læge- eller andet sundhedspersonale. Efter artikel 54, stk. 6, må indre fysisk undersøgelse af den pågældendes person ikke gennemføres af fængselspersonale. Undersøgelser af intim karakter må efter artikel 54, stk. 7, kun foretages af en læge. 3.3. Lovforslagets udformning De nye europæiske fængselsregler giver anledning til overvejelser om ændring af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 5. Bestemmelsen i artikel 54, stk. 5, indebærer således, at de heraf omhandlede undersøgelser kun må foretages af personale af samme køn som den undersøgte selv. Der er tale om et absolut krav, der efter bestemmelsens formulering ikke kan fraviges. Danmarks efterlevelse af anbefalingerne i de nye europæiske fængselsregler forudsætter derfor, at straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 5, 1. pkt., ændres således, at de heraf omfattede undersøgelser (uden undtagelse) kun må foretages af personer af samme køn som den indsatte. Som følge heraf foreslås det, at det ikke længere skal være muligt undtagelsesvis at lade en person af andet køn foretage og overvære undersøgelser, der indebærer afklædning, heller ikke i tilfælde, hvor den indsatte måtte give udtryk for at være indforstået med det. Kravet om, at undersøgelser skal foretages og overværes af personer af samme køn som den indsatte, kan på grund af den kønsmæssige fordeling af personalet i den enkelte institution betyde, at en undersøgelse ikke altid vil kunne ske straks. Afhængigt af undersøgelsens formål kan det i så fald være nødvendigt at udelukke den indsatte fra fællesskab, indtil personale af samme køn som den indsatte er kommet til stede. Med henblik på i videst muligt omfang at undgå tilfælde af denne karakter forudsættes det, at den enkelte institution ved tilrettelæggelsen af vagtplaner mv. er særligt opmærksom på, at det ikke længere er muligt at fravige kravet om, at undersøgelser skal foretages og overværes af personer af samme køn som den indsatte. Forslaget vedrører ikke sundhedspersonales undersøgelser. Efter Justitsministeriets opfattelse bør den nugældende særlige bestemmelse i § 60, stk. 5, 2. pkt., om sundhedspersonale således videreføres. Bestemmelsen indebærer, at der for sundhedspersonales undersøgelser ikke er krav om, at undersøgelsen foretages og overværes af personer af samme køn som den indsatte. Der henvises til pkt. 3.2, hvor det bl.a. er anført, at rekommandationens artikel 54, stk. 5, må antages ikke at omfatte sundhedspersonale. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil. "
|
|||
|
|
|||