Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om institutionens adgang til at træffe bestemmelse om konfiskation. Bestemmelsen svarer med enkelte ændringer, der i det væsentlige er af redaktionel karakter, til § 73 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.9.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

De foreslåede regler om adgang for institutionen til at træffe bestemmelse om konfiskation skal ses i sammenhæng med de almindelige bestemmelser om konfiskation i straffelovens §§ 75-77 a. Efter gældende ret og efter lovforslaget er de almindelige konfiskationsregler ikke anset for tilstrækkelige til at modvirke, at indsatte kommer i besiddelse af genstande eller penge, som de af hensyn til institutionens varetagelse af ordens- og navnlig sikkerhedsmæssige opgaver ikke findes at burde være i besiddelse af, jf. herved pkt. 5.9.2.1. og 5.9.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Stk. 1 svarer til den gældende regel i straffelovens § 47, stk. 3, der samtidig foreslås ophævet som led i gennemførelsen af straffuldbyrdelsesloven, jf. § 1, nr. 9, i forslaget til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.

Stk. 2 indebærer i forhold til gældende regler og praksis en lovfæstelse af adgangen til at konfiskere i tilfælde af indsmugling. Det præciseres samtidig, at konfiskation ikke er mulig, hvis de berørte genstande eller penge enten tilhører tredjemand, som ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold, eller tilhører den indsatte, forudsat at den indsatte kan godtgøre ikke at have haft kendskab til det ulovlige forhold.

Stk. 3 indebærer en lovfæstelse af den nuværende praksis, hvorefter der kan ske konfiskation af genstande og penge som nævnt i stk. 1, som findes på institutionens terræn, når det ikke kan klarlægges, hvem der er ejer heraf. Det bemærkes herved, at lovlige genstande mv., som findes på institutionens terræn, f.eks. beklædningsgenstande, forudsættes afleveret til politiet efter lov om hittegods.

Stk. 4 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om behandlingen af sager om konfiskation. Sådanne regler forudsættes bl.a. at omhandle fremgangsmåden ved destruktion af konfiskerede effekter. Endvidere forudsættes der fastsat pligt for institutionen til som hidtil på forhånd at orientere besøgende om, hvad der må medtages til den indsatte, og om, at andet kan konfiskeres.

Der tilsigtes ingen ændring af den gældende praksis, hvorefter den indsatte ved afslutningen af et besøg får mulighed for til opbevaring at aflevere penge eller genstande, som uden den indsattes medvirken og under formildende omstændigheder er indbragt af den besøgende.

I øvrigt forudsættes afgørelsen om konfiskation som hidtil at ske under iagttagelse af proportionalitetsgrundsætningen, så konfiskation undlades, hvis det må anses for et uforholdsmæssigt indgreb.

En afgørelse om konfiskation af genstande eller penge, hvis værdi overstiger det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges beskæftigelse, foreslås omfattet af den udvidede klageadgang, jf. lovforslagets § 112, nr. 4, og bemærkningerne hertil. Ved at inddrage disse afgørelser under den foreslåede klageordning sikres indsatte og deres besøgende - for så vidt angår værdier over den anførte beløbsgrænse - samme ret til en domstolsprøvelse af en konfiskation, som generelt er gældende ved konfiskation efter straffelovens almindelige bestemmelser herom. Særligt vedrørende adgangen for andre end indsatte til at klage over konfiskation henvises til lovforslagets § 124 og bemærkningerne hertil.

De almindelige regler om konfiskation i anledning af strafbart forhold findes i straffelovens §§ 75-77 a. De gælder også for personer, der udstår frihedsstraf.

Efter straffelovens § 124, stk. 2, straffes den, som ulovligt sætter sig i forbindelse med en fængslet person, med bøde eller under skærpende omstændigheder med hæfte eller fængsel indtil 3 måneder. I de tilfælde, hvor genstande søges indsmuglet af en person, som ulovligt sætter sig i forbindelse med den indsatte, kan de pågældende genstande derfor konfiskeres i medfør af straffelovens § 75. Konfiskation kan ske uafhængigt af den indsattes eventuelle kendskab til indsmuglingen eller forsøget herpå.

I de tilfælde, hvor genstande søges indsmuglet af en person i forbindelse med et lovligt besøg hos den indsatte, kan der ske konfiskation efter straffelovens almindelige konfiskationsbestemmelser, hvis besiddelsen af den pågældende genstand i sig selv er strafbar (f.eks. euforiserende stoffer), jf. § 75, eller såfremt genstanden på grund af sin beskaffenhed i forbindelse med andre foreliggende omstændigheder må befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar handling, jf. § 77 a.

Efter straffelovens § 124, stk. 1, straffes den, der befrier en fængslet person, og den, der tilskynder eller hjælper en sådan person til at undvige eller holder den undvegne skjult, med hæfte eller med fængsel indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med bøde. Genstande, der søges indsmuglet under et lovligt besøg, kan derfor også konfiskeres efter de almindelige konfiskationsbestemmelser (§ 75), når den pågældende genstand er et led i en tilskyndelse eller hjælp til en indsat til at undvige.

Straffelovens § 47, stk. 3, giver en særlig adgang til konfiskation hos personer, der udstår frihedsstraf. Denne adgang til konfiskation gælder ved siden af de almindelige konfiskationsbestemmelser i straffelovens §§ 75-77 a.

Efter § 47, stk. 3, kan der ske konfiskation hos en person, der udstår frihedsstraf, når den pågældende findes i besiddelse af genstande, som er ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket i anstalten, medmindre de tilhører nogen, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold. § 47, stk. 3, antages i praksis at indebære, at konfiskation af genstande, der søges indsmuglet, og som ikke kan konfiskeres efter §§ 75-77 a, alene kan ske, såfremt der foreligger bevis for, at den indsatte gennem tilskyndelse eller på anden måde har medvirket til indsmuglingen eller forsøget herpå. Er der ikke bevis for den indsattes medvirken, antages der ikke at være hjemmel til at foretage konfiskation. Genstanden må derfor tilbageleveres til den, der har foretaget eller forsøgt indsmuglingen, jf. 1989-betænkningen, s. 246.

I praksis findes ofte f.eks. spiritus eller penge skjult på institutionernes terræn, uden at det er muligt at afgøre, hvem der er ejer heraf. Det er fast praksis, at institutionerne i sådanne tilfælde umiddelbart konfiskerer de fundne genstande til fordel for statskassen.

Straffelovens § 47, stk. 3, suppleres af bestemmelser i fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 37, hvori det fastsættes, at reglerne i §§ 34 og 35 (om fremgangsmåden ved behandlingen af disciplinærsager) finder tilsvarende anvendelse i sager om konfiskation, og at det konfiskerede inddrages til fordel for statskassen, til nyttiggørelse i institutionen eller destrueres.

Endvidere er der i Justitsministeriets cirkulære af 3. oktober 1979 fastsat nærmere regler om fremgangsmåden med hensyn til konfiskation i henhold til straffelovens § 47, stk. 3. Cirkulæret indeholder navnlig bestemmelser af regnskabsmæssig og revisionsmæssig art.

Desuden er der i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 18. marts 1994 fastsat regler om fremgangsmåden med hensyn til konfiskation af euforiserende midler, der findes i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene. Cirkulæreskrivelsen indeholder også bestemmelser af regnskabsmæssig og revisionsmæssig art og fastsætter herudover en række forskrifter vedrørende opbevaring, destruktion mv. samt anmeldelse til politiet, når bl.a. indsatte eller besøgende findes i besiddelse af euforiserende stoffer.

Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-betænkningen, s. 246-247, 663, jf. § 68 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 724-725, og om Straffelovrådets overvejelser henvises til 1998-betænkningen, s. 116, jf. § 73 i rådets lovudkast, og s. 262-263

Straffelovrådet finder, at der er principielle betænkeligheder knyttet til at give adgang til konfiskation i et omfang, der rækker ud over de almindelige bestemmelser om konfiskation i straffelovens §§ 75-77 a. Af hensyn til kriminalforsorgens muligheder for at varetage sikkerhedsmæssige og ordensmæssige opgaver under straffuldbyrdelsen er rådet dog enig i, at der er behov for at kunne konfiskere i videre omfang end efter straffelovens §§ 75-77 a.

Straffelovrådet kan med visse ændringer tiltræde arbejdsgruppens forslag.

Rådet foreslår på den baggrund, at straffelovens § 47, stk. 3, ophæves, jf. herved § 1, nr. 9, i forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte mv.).

Endvidere foreslår rådet, at der som § 73, stk. 1, i rådets lovudkast indsættes en bestemmelse, hvorefter institutionen kan træffe bestemmelse om konfiskation af genstande og penge, der findes på institutionens område, hvis det ikke kan fastslås, hvem de tilhører.

Som § 73, stk. 2, foreslås en bestemmelse, hvorefter konfiskation også kan ske, når penge og genstande er ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket i institutionen. Det gælder dog ikke, hvis de tilhører nogen, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold.

Endelig foreslås i § 73, stk. 3, en bestemmelse om konfiskation ved indsmugling. Bestemmelsen indebærer, at der kan ske konfiskation, når penge og genstande søges indsmuglet til indsatte. Det gælder dog ikke, hvis de tilhører tredjemand, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold. Det gælder heller ikke, hvis de tilhører den indsatte, og den indsatte godtgør ikke at have haft kendskab til det ulovlige forhold.

Til de ovennævnte bestemmelser føjes i § 73, stk. 4, en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om behandlingen af sager om konfiskation.

§ 73 i rådets lovudkast indebærer i forhold til de nugældende regler og praksis samt arbejdsgruppens lovudkast en præcisering af adgangen til at konfiskere i tilfælde af indsmugling, så konfiskation af genstande, der tilhører den indsatte, kan ske, medmindre den indsatte godtgør ikke at have haft kendskab til det ulovlige forhold.

Endvidere lovfæstes den nuværende praksis, hvorefter der kan ske konfiskation af penge og genstande, som findes på institutionens terræn, uden at det kan klarlægges, hvem der er ejer heraf.

Rådet forudsætter i øvrigt i lighed med arbejdsgruppen, at der ved afgørelsen af spørgsmålet om konfiskation indgår proportionalitetshensyn, så konfiskation undlades, hvis det må anses for et uforholdsmæssigt indgreb. Rådet lægger endvidere vægt på, at besøgende på forhånd bør orienteres om, hvad der må medtages til den indsatte, og om, at andre effekter kan konfiskeres. Desuden bør den indsatte som hidtil ved afslutningen af et besøg have mulighed for til opbevaring at aflevere penge eller genstande, som uden den indsattes medvirken er indbragt af den besøgende.

Justitsministeriet kan med enkelte ændringer, der i det væsentlige er af redaktionel karakter, tiltræde Straffelovrådets udkast til bestemmelse om konfiskation.

Efter § 73, stk. 1, i Straffelovrådets forslag kan institutionen træffe bestemmelse om konfiskation af penge og genstande, der findes på institutionens område, hvis det ikke kan fastslås, hvem de tilhører. Således som bestemmelsen er affattet, åbnes mulighed for konfiskation af penge og genstande ikke alene i tilfælde, hvor der er tale om ulovlige effekter mv., men også i tilfælde, hvor der er tale om lovlige effekter mv., og hvor de pågældende effekter mv. derfor skal afleveres til politiet i overensstemmelse med reglerne i lov om hittegods.

Det foreslås på den baggrund, at bestemmelsen om konfiskation i de her omhandlede tilfælde i stedet indsættes som stk. 3 i § 73 og affattes således, at der alene åbnes mulighed for konfiskation, når penge og genstande som nævnt i stk. 1 (dvs. genstande og penge, der er ulovligt indført mv.) findes på institutionens område, uden at det kan fastslås, hvem de tilhører.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. § 73.