Lov nr. 432 om fuldbyrdelse af straf mv. af 31. maj 2000 med senere ændringer

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Modregning af erstatningsbeløb

Til § 74

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om institutionens ret til at sikre indsattes betaling af erstatning ved modregning af erstatningsbeløbet i den indsattes vederlag for beskæftigelse. Bestemmelsen svarer til § 74 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.9.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I stk. 1 fastsættes det i overensstemmelse med gældende praksis, at institutionen af præventive grunde har ret til at sikre sig betaling af erstatningsbeløb gennem indeholdelse i den indsattes vederlag for beskæftigelsen. En sådan modregningsret kan følge af de almindelige modregningsregler, men det findes rigtigst at præcisere denne generelle modregningsadgang i selve loven.

Modregningsadgangen omfatter alene tilfælde, hvor der er forvoldt skade på ting, der tilhører institutionen. Erstatningsbeløb i anledning af personskade eller skade på ting, der tilhører andre end institutionen, f.eks. medindsatte eller ansatte i institutionen, omfattes ikke af bestemmelsen.

Det forudsættes i øvrigt, at modregningsadgangen alene bringes i anvendelse, hvor erstatningskravet er utvivlsomt. Er dette ikke tilfældet, må Justitsministeriet anlægge erstatningssag mod den indsatte ved domstolene.

Afgørelse om modregning af erstatningsbeløb, der overstiger størrelsen af det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges beskæftigelse, foreslås omfattet af den udvidede klageadgang, jf. lovforslagets § 112, nr. 5.

Stk. 2 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om behandlingen af sager om modregning af erstatningsbeløb. Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastslå, at erstatningskrav over en vis størrelse skal forelægges for Direktoratet for Kriminalforsorgen. Endvidere forudsættes det i administrative regler præciseret, at erstatningssag skal anlægges på sædvanlig måde ved domstolene, såfremt erstatningsansvaret ikke er utvivlsomt, jf. ovenfor.

 

 

5.9.3. Modregning af erstatningsbeløb

5.9.3.1. Gældende ret

Efter straffelovens § 35, stk. 1, 3. pkt., kan arbejdspengene anvendes som erstatning for skade eller udgifter, som den dømte under fængselsopholdet bliver ansvarlig for.

Efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 1, kan det pålægges den indsatte at betale erstatning for skadevoldelse, som den pågældende efter almindelige erstatningsregler er ansvarlig for, herunder såvel skade på person som beskadigelser af institutionens bygninger, maskiner, inventar, bøger, arbejds- og undervisningsmaterialer og andre genstande, der tilhører institutionen.

Efter § 38, stk. 2, indeholdes erstatningsbeløbet i den indsattes arbejdspenge, og efter § 38, stk. 3, finder § 35 tilsvarende anvendelse. Det indebærer, at der i sager om erstatning skal følges samme fremgangsmåde som ved behandlingen af en disciplinærsag.

De gældende regler indebærer en forenklet fremgangsmåde med hensyn til konstateringen af erstatningsansvaret og tvangsfuldbyrdelsen af et muligt erstatningskrav. Efter den nuværende praksis træffes der ikke administrativt bestemmelse om, at erstatningsbeløb i anledning af personskade skal indeholdes i den indsattes krav på vederlag for beskæftigelse. Hvis der er tale om at gøre en indsat ansvarlig for personskade, anmeldes sagen i almindelighed til politiet, hvorefter erstatningskravet eventuelt medtages i forbindelse med straffesagen.

5.9.3.2. Straffelovrådets forslag

Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-betænkningen, s. 249-250, 663, jf. § 69 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 725-726, og om Straffelovrådets overvejelser henvises til 1998-betænkningen, s. 116-117, jf. § 74 i rådets lovudkast, og s. 264-265.

Straffelovrådet er enig med arbejdsgruppen i, at det for at begrænse hærværk og lignende under straffuldbyrdelsen må anses for nødvendigt for kriminalforsorgen at have en umiddelbar adgang til tvangsfuldbyrdelse af erstatningskrav gennem modregning i de beløb, der udbetales til den indsatte som vederlag for beskæftigelse. Rådet kan i den forbindelse også tiltræde, at modregningsadgangen fortsat alene bringes i anvendelse, hvor erstatningskravet er utvivlsomt. Er dette ikke tilfældet, må Justitsministeriet anlægge erstatningssag mod den indsatte ved domstolene.

Straffelovrådet kan derfor med visse ændringer tiltræde arbejdsgruppens forslag.

Straffelovrådet foreslår på den baggrund, at straffelovens § 35, stk. 1, 3. pkt., ophæves, jf. herved § 1, nr. 6, i forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.

Rådet foreslår endvidere, at der som § 74, stk. 1, i rådets lovudkast indsættes en bestemmelse, hvorefter institutionen, såfremt den indsatte under fuldbyrdelsen har forvoldt skade på institutionens ting ved en erstatningspådragende adfærd, kan bestemme, at erstatningsbeløbet skal modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse efter § 42, stk. 1. Den indsatte skal dog mindst have udbetalt en ydelse til dækning af personlige fornødenheder.

Hertil føjes i § 74, stk. 2, en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om behandlingen af sager om modregning af erstatningsbeløb.

§ 74 i rådets lovudkast medfører i forhold til arbejdsgruppens lovudkast, at adgangen til modregning begrænses til erstatningsbeløb i anledning af skade på ting, der tilhører institutionen, hvilket er i overensstemmelse med den nuværende retstilstand, jf. pkt. 5.9.3.1. Det indebærer, at der ikke er mulighed for at foretage modregning for erstatningsbeløb i anledning af personskade eller skade på ting, der tilhører andre end institutionen, f.eks. medindsatte eller ansatte i institutionen.

5.9.3.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tiltræde Straffelovrådets udkast til bestemmelse om institutionens adgang til at modregne erstatningsbeløb i den indsattes vederlag for beskæftigelse. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. § 74.