Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om strafafbrydelse i de tilfælde, hvor dette følger umiddelbart af handlinger foretaget af den indsatte. Bestemmelsen svarer til § 75 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.10. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Strafafbrydelse indebærer, at der skal foretages en omberegning af straffetiden, jf. herved lovforslagets § 16.

I stk. 1 opregnes de tilfælde, hvor fuldbyrdelsen af fængselsstraffen afbrydes. For så vidt angår anholdelse eller varetægtsfængsling, er tidsbegrænsningen på mindst 24 timer fastsat på baggrund af, at sådan frihedsberøvelse i 24 timer eller derover kan medføre fradrag efter straffelovens § 86 ved fuldbyrdelsen af en eventuel ny straf eller begrunde enten et erstatningskrav efter retsplejelovens kapitel 93 a eller en mulighed for fradrag i den straffuldbyrdelse, der blev afbrudt ved anholdelsen eller varetægtsfængslingen, jf. herved lovforslagets § 18, stk. 2.

For så vidt angår strafafbrydelse som følge af udeblivelse efter udgang, vil det i medfør af bemyndigelsen i stk. 2 kunne bestemmes, at mere kortvarige udeblivelser (forsinkelser) ikke skal føre til strafafbrydelse.

Bestemmelsen om strafafbrydelse ved i øvrigt selvforskyldt unddragelse af strafudståelsen svarer til straffelovens § 46, stk. 1 om indlæggelse på hospital som følge af den indsattes egne forhold under strafudståelsen. Det forudsættes, at bestemmelsen i overensstemmelse med hidtidig praksis kun sjældent vil finde anvendelse og da i sådanne tilfælde, hvor en indsat ved selvbeskadigelse har tilsigtet og opnået indlæggelse på et almindeligt sygehus. Også i sådanne tilfælde giver bemyndigelsen i stk. 2 mulighed for at holde mere kortvarige hospitalsophold uden for reglerne om strafafbrydelse.

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om strafafbrydelse efter særlig tilladelse fra kriminalforsorgen. Bestemmelsen svarer med en enkelt ændring til § 76 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.10. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Stk. 1 indeholder en regulering af, hvornår strafafbrydelse kan tillades. Det fremgår af bestemmelsen, at strafafbrydelse kun tillades under ganske særlige omstændigheder, idet såvel hensynet til retshåndhævelsen som til den indsatte selv i almindelighed findes at tale for gennemførelse af straffuldbyrdelsen uden afbrydelser. I bestemmelsen er som praktiske eksempler på sådanne ganske særlige omstændigheder fremhævet omstændigheder af arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssig karakter.

I stk. 2 er det fastsat, at tilladelse til strafafbrydelse betinges af, at den pågældende ikke begår strafbart forhold, og kan betinges af overholdelsen af andre vilkår, herunder tilsyn af kriminalforsorgen. Tilladelsen gives for et bestemt tidsrum. Strafafbrydelse er midlertidig og kan ikke gives indtil videre. Den periode, hvori der er givet tilladelse til strafafbrydelse, medregnes ikke ved straffetiden, der derfor skal omberegnes, jf. lovforslagets § 16.

Stk. 3 regulerer adgangen til at tilbagekalde tilladelsen, såfremt de fastsatte vilkår ikke overholdes. Lignende bestemmelser er fastsat bl.a. i lovforslagets § 13, stk. 2, om tilbagekaldelse af tilladelse til udsættelse af straffuldbyrdelsen og i § 78, stk. 4, om tilbagekaldelse af tilladelse til anbringelse uden for fængsel eller arresthus, jf. bemærkningerne til disse bestemmelser.

Stk. 4 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om tilladt strafafbrydelse. Det forudsættes i den forbindelse bl.a. fastsat, at tilladelse til strafafbrydelse udformes således, at strafafbrydelsen regnes fra udløbet af den (kortvarige) periode, hvor den indsatte kan få udgang.

Bestemmelsen indeholder en regulering i overensstemmelse med gældende ret af, hvornår straffuldbyrdelsen skal anses for genoptaget efter en strafafbrydelse. Bestemmelsen svarer til § 77 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.10. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Ved strafafbrydelse forstås afbrydelse af strafudståelsen efter, at straffuldbyrdelsen er iværksat, jf. herved pkt. 5.2. ovenfor. Straffuldbyrdelsen kan afbrydes som følge af handlinger foretaget af den indsatte eller efter tilladelse fra kriminalforsorgen. Strafafbrydelse indebærer i begge tilfælde, at den periode, hvor straffuldbyrdelsen er afbrudt, ikke medregnes i straffetiden. Ved straffuldbyrdelsens genoptagelse skal der derfor også foretages en ny straffetidsberegning, jf. herved pkt. 5.4. ovenfor.

Regler om strafafbrydelse som følge af den indsattes egne handlinger er fastsat i straffelovens § 46.

Efter § 46, stk. 1, medregnes den tid, i hvilken en indsat indlægges på sygehus, til straffetiden, medmindre indlæggelsen skyldes den pågældendes eget forhold under strafudståelsen. Strafafbrydelse antages alene at ske, når indlæggelsen skyldes den indsattes eget forhold - f.eks. selvbeskadigelse - under strafudståelsen. Strafafbrydelse forudsætter, at indlæggelse sker på et almindeligt sygehus og ikke på sygeafdeling i et fængsel.

Efter § 46, stk. 2, medregnes den tid, i hvilken en indsat unddrager sig strafudståelsen, ikke i straffetiden. Denne bestemmelse omfatter både undvigelse og udeblivelse efter udgang.

Om afbrydelse som følge af, at den indsatte anholdes eller varetægtsfængsles i forbindelse med en ny sag, henvises til pkt. 5.4.1. ovenfor, hvor der er redegjort nærmere for reglerne i straffelovens § 86 sammenholdt med reglerne i Justitsministeriets cirkulære nr. 150 af 29. juni 1973 med senere ændringer om beregningen af frihedsstraf og om forhold, der midlertidigt afbryder straffuldbyrdelsen.

Tilladelse til strafafbrydelse kan meddeles af Direktoratet for Kriminalforsorgen og i et nærmere bestemt omfang af institutionens leder, jf. herom nedenfor. Endvidere kan domstolene i visse tilfælde, f.eks. ved ansøgning om tilladelse til anke efter ankefristens udløb og ved begæring om genoptagelse, træffe afgørelse om, at straffuldbyrdelsen skal standses, jf. retsplejelovens § 951, stk. 2, § 962, stk. 4, § 966, stk. 2, § 986, § 998, stk. 1, og § 1001, stk. 3.

I Justitsministeriets cirkulære nr. 45 af 7. april 1992 er der fastsat nærmere regler om midlertidig afbrydelse af straffuldbyrdelsen (strafafbrydelsescirkulæret).

Efter § 1 kan institutionens leder tillade, at indsatte, der udstår frihedsstraf i 6 måneder og derunder, får midlertidig strafafbrydelse i indtil 30 døgn inkl. rejsetiden, når (1) ganske særlige omstændigheder af f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssig karakter taler imod en umiddelbar fortsættelse af straffuldbyrdelsen, (2) fare for misbrug ikke antages at foreligge, og (3) hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod strafafbrydelse.

Efter § 2 er det i almindelighed en forudsætning for strafafbrydelse, at den indsatte tilvejebringer fornøden dokumentation for de omstændigheder, der begrunder strafafbrydelsen. Det bør overvejes, om der er behov for at foretage hjemmebesøg, inden tilladelse til strafafbrydelse gives.

Tilladelse til strafafbrydelse gives for et bestemt tidsrum og for mindst 1 døgn samt på vilkår, at den indsatte ikke begår strafbart forhold. Der kan for strafafbrydelsen fastsættes øvrige vilkår, som findes hensigtsmæssige efter tilsvarende retningslinier som ved udgang, jf. §§ 3 og 4.

Efter § 7 kan tilladelsen til strafafbrydelse tilbagekaldes, hvis den indsatte (1) sigtes for ny kriminalitet, (2) begår grov eller gentagen overtrædelse af de vilkår, der er fastsat for tilladelsen, eller (3) betingelserne for strafafbrydelsen ikke længere er til stede.

Reglerne om tilladelse til strafafbrydelse skal sammenholdes med reglerne om tilladelse til udsættelse med straffuldbyrdelsen. Efter praksis skal der imidlertid foreligge vægtigere grunde for at afbryde straffuldbyrdelsen end for at udsætte straffuldbyrdelsen. Indgives ansøgning om udsættelse med en del af straffuldbyrdelsen, før straffuldbyrdelsen iværksættes, behandles ansøgningen efter reglerne om udsættelse med straffuldbyrdelsen, jf. herved pkt. 5.3. ovenfor.

Reglerne om tilladelse til strafafbrydelse skal endvidere sammenholdes med reglerne om tilladelse til udgang. I modsætning til fravær efter strafafbrydelse indregnes fravær som følge af tilladelse til udgang i straffetiden, jf. herved pkt. 5.7.1.

Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-betænkningen, s. 254, 664, jf. §§ 70-72 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 726-727, og om Straffelovrådets overvejelser henvises til 1998-betænkningen, s. 117, jf. §§ 75-77, og s. 265-266.

Straffelovrådet kan med enkelte ændringer, der i det væsentlige er af redaktionel karakter, tiltræde arbejdsgruppens forslag til bestemmelser om strafafbrydelse ved undvigelse, udeblivelse, varetægtsfængsling mv., om tilladelse til strafafbrydelse samt om genoptagelse af straffuldbyrdelsen.

Rådet foreslår på den baggrund, at straffelovens § 46 ophæves, jf. herved § 1, nr. 9, i forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.

Endvidere foreslår rådet, at der som § 75, stk. 1, i rådets lovudkast indsættes en bestemmelse, hvorefter fuldbyrdelsen af fængselsstraffen afbrydes, hvis den indsatte (1) udebliver, undviger eller i øvrigt selvforskyldt unddrager sig straffuldbyrdelsen eller (2) anholdes eller varetægtsfængsles i mindst 24 timer. Hertil føjes i § 75, stk. 2, en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om strafafbrydelse efter stk. 1.

I § 76, stk. 1, foreslås det fastsat, at justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade, at en straffuldbyrdelse midlertidigt afbrydes, når (1) ganske særlige omstændigheder af f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssig karakter taler imod en umiddelbar fortsættelse af straffuldbyrdelsen, (2) fare for misbrug ikke kan antages at foreligge, og (3) hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod strafafbrydelse. Hertil knytter sig i § 76, stk. 4, en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om strafafbrydelse efter stk. 1.

Efter § 76, stk. 2, betinges tilladelse til strafafbrydelse af, at den pågældende ikke begår strafbart forhold. Tilladelse kan endvidere betinges af, at den pågældende i øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.

Såfremt den pågældende ikke overholder de vilkår, der er fastsat for tilladelsen til strafafbrydelse, eller på ny dømmes for strafbart forhold, kan tilladelsen tilbagekaldes, således at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen herefter genoptages snarest muligt, jf. § 76, stk. 3.

Herudover foreslås det i § 77 i rådets lovudkast fastsat, at straffuldbyrdelsen genoptages, når den indsatte på ny giver møde, pågribes med henblik på fortsat straffuldbyrdelse, eller når kriminalforsorgen giver meddelelse herom til den pågældende.

§ 76 medfører i forhold til de nugældende regler og praksis samt arbejdsgruppens lovudkast, at adgangen til tilbagekaldelse i anledning af strafbart forhold også omfatter strafbart forhold, begået forud for idømmelsen af den straf, hvis fuldbyrdelse tillades afbrudt, eller i perioden mellem idømmelsen af denne straf og tilladelsen til strafafbrydelse, i de tilfælde, hvor den pågældende er dømt for vedkommende forhold, jf. udtrykket »på ny dømmes for strafbart forhold« i § 76, stk. 3. § 76 er herved på linie med § 13, stk. 2, om tilbagekaldelse af tilladelse til udsættelse af straffuldbyrdelsen, § 49, nr. 1, om tilbagekaldelse af tilladelse til udgang og § 78, stk. 4, om tilbagekaldelse af tilladelse til anbringelse uden for fængsel eller arresthus.

§§ 75-77 medfører ikke i øvrigt ændringer i forhold til de nugældende regler mv. eller arbejdsgruppens lovudkast. Rådet forudsætter herved i lighed med arbejdsgruppen, at tilladelse til strafafbrydelse udformes således, at strafafbrydelsen regnes fra udløbet af den (kortvarige) periode, hvor den indsatte vil kunne få udgang.

Justitsministeriet kan tiltræde Straffelovrådets udkast til bestemmelser om strafafbrydelse.

Dog foreslås udtrykket »på ny dømmes for strafbart forhold« ændret til: »eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den dømte, før tilladelsen blev givet, havde begået strafbart forhold« med henblik på at sikre, at sådanne nye oplysninger på samme måde som oplysninger om strafbart forhold, der er begået før meddelelse af tilladelsen til strafafbrydelse, kan føre til, at tilladelsen tilbagekaldes, jf. pkt. 5.3.3. ovenfor.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. §§ 75-77.