Lov nr. 432 om fuldbyrdelse af straf mv. af 31. maj 2000 med senere ændringer

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
 
Til kapitel 14

Lovforslagets kapitel 14 (§§ 79-88) indeholder forskellige bestemmelser vedrørende løsladelsen fra afsoningsinstitutionen. I § 79 reguleres tidspunktet for løsladelsen. I § 80 findes en regel om sagsbehandlingen i forbindelse med afgørelsen om ordinær prøveløsladelse fra tidsbestemt straf og i forbindelse med afgørelsen om prøveløsladelse fra straf af fængsel på livstid og i §§ 81-88 findes en række bestemmelser om gennemførelsen af tilsyn og eventuelle særvilkår ved prøveløsladelse.

Bestemmelsen vedrører tidspunktet for løsladelsen fra afsoningsinstitutionen. Bestemmelsen svarer til § 79 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.12. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det fastslås i stk. 1, at løsladelse sker enten efter endt strafudståelse eller i forbindelse med prøveløsladelse, strafafbrydelse eller benådning.

I stk. 2 bemyndiges justitsministeren til at fastsætte regler om det faktiske tidspunkt for løsladelsen samt om adgang til en kortere fremrykning af dette tidspunkt.

Tidspunktet for løsladelsen forudsættes fastlagt således, at løsladelse efter endt strafudståelse som hidtil sker på et sådant tidspunkt, at den løsladte ved benyttelse af offentlige trafikmidler kan nå til en bopæl her i landet inden straffetidens udløb.

For så vidt angår mulighederne for at fremrykke tidspunktet for løsladelsen forudsættes de administrative regler herom bl.a. at give mulighed for at fastholde gældende praksis vedrørende fremrykning af løsladelsestidspunktet, f.eks. i tilfælde, hvor en sådan fremrykning findes rimelig af hensyn til den indsattes muligheder for at tiltræde et arbejde. De administrative regler forudsættes endvidere at fastholde muligheden for kortere fremrykning af tidspunktet for løsladelsen, hvis løsladelsesdatoen er en lørdag-søndag eller anden helligdag eller f.eks. falder i forbindelse med jul eller andre højtider, jf. pkt. 5.12.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Bestemmelsen indeholder bl.a. en regel om sagsbehandlingen i de tilfælde, hvor der er mulighed for ordinær prøveløsladelse fra tidsbestemt straf efter straffelovens § 38, stk. 1, og for prøveløsladelse fra straf af fængsel på livstid efter straffelovens § 41, jf. § 1, nr. 8, i forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelse af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. Bestemmelsen svarer til § 80 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.12., jf. pkt. 5.1.2.2., i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Bestemmelsen forudsætter, at reglerne om betingelserne for prøveløsladelse og om retsvirkninger af overtrædelse af vilkår for prøveløsladelse fortsat findes i straffeloven.

Bestemmelsen tilsigter bl.a. at skabe sikkerhed for, at den indsatte kan løslades, så snart betingelserne for en prøveløsladelse måtte anses for opfyldt. Det forudsættes, at institutionen også regelmæssigt overvejer spørgsmålet om prøveløsladelse af indsatte, der har fået afslag på prøveløsladelse, jf. herved tillige lovforslagets § 89.

Nægtelse af prøveløsladelse fra tidsbestemt straf og fra straf af fængsel på livstid er i visse tilfælde omfattet af forslaget om udvidet klageadgang, jf. lovforslagets § 112, nr. 6.

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om, hvilken myndighed der skal gennemføre tilsyn og andre vilkår fastsat i forbindelse med prøveløsladelse. Bestemmelsen svarer til § 81 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.12. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Bestemmelsen fastslår, at kriminalforsorgen er den myndighed, som i almindelighed gennemfører tilsyn og andre vilkår. Såfremt tilsyn og andre vilkår mere undtagelsesvis skal gennemføres af andre myndigheder, skal dette efter forslaget være udtrykkeligt bestemt i afgørelsen om prøveløsladelse.

Bestemmelsen pålægger tilsynsmyndigheden en vejledningspligt samt en pligt til i samarbejde med den prøveløsladte at planlægge tilsynsperioden og tiden derefter. Bestemmelsen svarer til § 82 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.12. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I stk. 1 fastslås det, at tilsynsmyndigheden har pligt til at vejlede den prøveløsladte om tilsynets nærmere indhold. Den foreslåede vejledningspligt er uafhængig af, om tilsynsmyndigheden er kriminalforsorgen eller anden myndighed, jf. herved § 81. Den foreslåede vejledningspligt skal ses i sammenhæng med den vejledning, der forudsættes givet af afsoningsinstitutionen i forbindelse med prøveløsladelsen, jf. herved lovforslagets § 80, stk. 2.

I stk. 2 fastslås det, at tilsynsmyndigheden sammen med den prøveløsladte skal udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden derefter. Formålet med denne bestemmelse er at fastholde den prøveløsladte i ansvaret for den pågældendes forhold også i tilsynsperioden og tiden derefter. Det findes af væsentlig betydning, at tilsynsforløbet hurtigst muligt bringes i mere faste rammer, og det er derfor anført i bestemmelsen, at den nødvendige planlægning skal søges udarbejdet senest i forbindelse med tilsynets iværksættelse. Bl.a. for at fastholde den prøveløsladte i dennes ansvar skal den udarbejdede plan jævnligt sammenholdes med forholdene, herunder den prøveløsladtes forhold, under tilsynet og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold.

Nærmere regler om tilsynsmyndighedens vejledningspligt og pligt til sammen med den prøveløsladte at planlægge tilsynsperioden og tiden derefter forudsættes fastsat administrativt med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 85, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Bestemmelsen regulerer den prøveløsladtes pligter i forbindelse med kriminalforsorgens gennemførelse af tilsyn og andre vilkår (særvilkår). Bestemmelsen svarer til § 83 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.12. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Et vilkår om tilsyn indebærer, at den prøveløsladte undergives et kontrolmæssigt tilsyn med en deraf følgende forpligtelse til at holde sig i kontakt med tilsynsmyndigheden efter dennes nærmere bestemmelse. Denne forpligtelse for den prøveløsladte fastslås i stk. 1.

Stk. 2-4 vedrører de tilfælde, hvor der efter reglerne i straffelovens § 57, jf. § 39, stk. 2, er fastsat yderligere vilkår (særvilkår) end vilkår om tilsyn i forbindelse med prøveløsladelsen. Det fastslås, at den prøveløsladte skal overholde fastsatte særvilkår og give kriminalforsorgen de oplysninger, som gennemførelsen af det pågældende særvilkår nødvendiggør, ligesom den prøveløsladte skal overholde de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelse heraf. Sådanne forskrifter kan f.eks. omfatte den nærmere gennemførelse af et vilkår om afvænningsbehandling for misbrug af alkohol eller narkotika.

Formålet med den fastsatte oplysningspligt for den prøveløsladte er at sikre kriminalforsorgen de nødvendige oplysninger til gennemførelse af vilkår om tilsyn og eventuelle særvilkår. Er de pågældende oplysninger af en sådan karakter, at de kan dokumenteres af den prøveløsladte, har denne efter stk. 3 pligt til at fremlægge sådan dokumentation, såfremt det forlanges af kriminalforsorgen.

Bestemmelsen vedrører kriminalforsorgens hjælpefunktion i forbindelse med gennemførelsen af tilsyn. Bestemmelsen svarer til § 84 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.12. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Bestemmelsen indebærer, at kriminalforsorgen skal tilbyde den prøveløsladte støtte med hensyn til løsning af sociale og personlige problemer med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Denne støtte skal ses i forlængelse af den behandlingsmæssige virksomhed, der udøves af afsoningsinstitutionen under strafudståelsen, jf. herved lovforslagets § 3 og bemærkningerne til denne bestemmelse. Hjælpefunktionen er endvidere et fast element i et tilsyn med en prøveløsladt på samme måde, som et sådant tilsyn altid indebærer en kontrol med den prøveløsladte.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at vejledning og bistand enten kan ydes af kriminalforsorgen selv eller af andre myndigheder mv. Det bemærkes herved, at bistandsforpligtelsen overfor personer, der ikke er frihedsberøvede, påhviler de almindelige sociale og sundhedsmæssige myndigheder. Kriminalforsorgens bistand vil derfor i en række tilfælde ofte bestå i en formidling af kontakt til og bistand fra sådanne andre myndigheder.

Bestemmelsen bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om gennemførelse af tilsyn og eventuelle særvilkår. Bestemmelsen svarer til § 85 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.12. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Bemyndigelsen skal bl.a. udnyttes til at fastsætte nærmere regler om kriminalforsorgens forpligtelser som tilsynsmyndighed. Det fremgår i den forbindelse af bestemmelsen, at de administrative regler skal omfatte tilsynets iværksættelse, kriminalforsorgens kontakthyppighed med den prøveløsladte og kriminalforsorgens samarbejde med andre myndigheder mv. Det forudsættes, at der på grundlag af de administrative regler sker en vis koordinering af kriminalforsorgens virksomhed i forhold til prøveløsladte.

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om de foranstaltninger og indberetninger, som kriminalforsorgen som tilsynsmyndighed skal foretage, såfremt den prøveløsladte gør sig skyldig i overtrædelse af vilkår fastsat i forbindelse med prøveløsladelsen. Bestemmelsen svarer til § 86 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.12. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Bestemmelsen vedrører alene de foranstaltninger mv., som kriminalforsorgen skal foretage som tilsynsmyndighed. Bestemmelsen indebærer således ingen ændring af straffelovens regler om retsvirkninger af overtrædelse af vilkår for prøveløsladelse, jf. straffelovens § 40 (overtrædelse af vilkår ved prøveløsladelse fra tidsbestemt straf) og § 42 (overtrædelse af vilkår ved prøveløsladelse fra straf af fængsel på livstid), jf. § 1, nr. 8, i forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.

Stk. 1 indeholder en forpligtelse for kriminalforsorgen som tilsynsmyndighed til at søge et tilsyn genetableret og særvilkår overholdt, såfremt den prøveløsladte unddrager sig tilsynet eller gennemførelsen af særvilkåret. Blandt de mulige foranstaltninger, som kriminalforsorgen selv kan træffe med det nævnte formål, er forsøg på kontakt med den prøveløsladte ved fremsendelse af anbefalet brev eller ved husbesøg. Endvidere kan nævnes fremsættelse af begæring til politiet om anholdelse af den prøveløsladte, jf. retsplejelovens § 756, og fremstilling i retten med begæring om varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens § 763. Det er ved bestemmelsen forudsat, at der foretages en nærmere regulering af valget af foranstaltninger, jf. herved bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 5, som omtales nedenfor.

Stk. 2 indeholder en pligt for kriminalforsorgen som tilsynsmyndighed til at afgive indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen, såfremt den prøveløsladte gør sig skyldig i en vilkårsovertrædelse, som begrunder en nærliggende risiko for kriminalitet. Indberetning sker i disse tilfælde med henblik på overvejelse af at iværksætte reaktioner efter straffelovens regler. Det forudsættes, at det i de administrative regler, der i medfør af stk. 5 skal udstedes bl.a. om indberetninger efter stk. 2, kan fastsættes, at indberetning kan undlades i visse nærmere angivne tilfælde, f.eks. hvor den pågældende allerede er sigtet for strafbart forhold, og hvor overtrædelsen af det faste vilkår om ikke at begå strafbart forhold uden videre inddrages ved den nye straffedom.

Stk. 3 vedrører de vilkårsovertrædelser, som ikke giver grundlag for at antage en nærliggende risiko for kriminalitet. I sådanne tilfælde kan der efter omstændighederne være grund til at indskærpe forskrifter og vilkår om tilsyn mv. over for den pågældende. Er dette tidligere sket i anledning af tilsvarende overtrædelser, skal der afgives indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Det forudsættes, at der i de administrative regler, der i medfør af stk. 5 skal udstedes bl.a. om indberetninger efter stk. 3, kan fastsættes, at indberetning kan undlades i visse nærmere angivne tilfælde, f.eks. ved mere bagatelagtige eller formelle vilkårsovertrædelser.

I stk. 4 er det fastsat, at der snarest skal træffes afgørelse om eventuel reaktion efter straffelovens § 40, stk. 2 eller 3, eller § 42, stk. 2, som følge af vilkårsovertrædelsen. Træffes der afgørelse om genindsættelse til udståelse af (rest)straffen, er denne afgørelse omfattet af forslaget om udvidet klageadgang, jf. lovforslagets § 112, nr. 7, og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Stk. 5 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om behandlingen af sager om vilkårsovertrædelse. Denne bemyndigelse omfatter efter sin placering alene sagsbehandlingen i kriminalforsorgen som tilsynsmyndighed og i Direktoratet for Kriminalforsorgen som klageinstans i sådanne sager.

Bestemmelsen åbner mulighed for fastsættelse af regler om gennemførelse af tilsyn mv. i de tilfælde, hvor tilsyn mv. udøves af andre myndigheder end kriminalforsorgen. Bestemmelsen svarer til § 87 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.12. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Bestemmelsen vedrører gennemførelsen af tilsyn og særvilkår, som er fastsat i forbindelse med betinget benådning (straffelovens § 43, jf. § 1, nr. 8, i forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.), strafafbrydelse eller i øvrigt i medfør af bestemmelser i denne lov, jf. herved navnlig § 13, stk. 1 (udsættelse af straffuldbyrdelsen) og § 78, stk. 2 (fuldbyrdelse uden for fængsel eller arresthus). Bestemmelsen svarer til § 88 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.12. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af bestemmelsen, at lovforslagets regler vedrørende tilsyn og særvilkår fastsat ved prøveløsladelse finder tilsvarende anvendelse i de her omhandlede tilfælde. Ved meget kortvarige tilsyn mv. fastsat i forbindelse med udgang, jf. lovforslagets § 48, stk. 2, forudsættes dette dog kun at være tilfældet i det omfang, det er praktisk muligt.

5.12.1.1. Løsladelse skal ske senest ved endt strafudståelse. Efter straffeloven kan løsladelse endvidere ske ved prøveløsladelse, jf. § 38, og ved betinget benådning, jf. § 40 a. Herudover kan midlertidig løsladelse ske ved strafafbrydelse, jf. pkt. 5.10 ovenfor.

Som det fremgår af pkt. 4.1.1.1.2. ovenfor, er det Straffelovrådets konklusion, at bestemmelserne om betingelserne for prøveløsladelse og reaktioner ved overtrædelse af vilkår, fastsat i forbindelse med prøveløsladelse, ikke bør overføres til straffuldbyrdelsesloven, men fortsat findes i straffeloven. I det følgende omtales straffelovens regler om prøveløsladelse derfor alene i det omfang, det har betydning for fremstillingen af gældende ret om gennemførelse af tilsyn mv., som er fastsat som vilkår for prøveløsladelse.

5.12.1.2. Om løsladelse efter endt strafudståelse fastsættes i fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 25, stk. 1, at løsladelse skal finde sted på et sådant tidspunkt, at den løsladte ved benyttelse af offentlige trafikmidler kan nå til en bopæl her i landet inden straffetidens udløb. Efter § 25, stk. 2 og 3, er institutionens leder bemyndiget til at træffe bestemmelse om en kortere fremrykning af tidspunktet for løsladelsen (prøveløsladelsen). Det er i almindelighed en forudsætning for fremrykning, at der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at der i øvrigt ikke foreligger omstændigheder, som gør fremrykning af løsladelsestidspunktet utilrådelig.

Nærmere regler om institutionslederens kompetence er fastsat i Justitsministeriets cirkulære af 30. oktober 1989 om adgangen til fremrykning af løsladelsen. Dette cirkulære giver adgang til en kortere fremrykning af tidspunktet for løsladelse (prøveløsladelsen) dels i tilfælde, hvor løsladelsesdatoen falder på bestemte ugedage eller i forbindelse med jul, dels på grund af særlige omstændigheder f.eks. af arbejds-, uddannelses- eller familiemæssig karakter. Efter cirkulæret kan fremrykning af løsladelsen i visse tilfælde undlades, såfremt den pågældende er undveget eller udeblevet fra udgang.

5.12.1.3. Efter straffelovens § 38, stk. 1, afgør justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, om den dømte skal løslades på prøve, når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået.

Løsladelse på prøve kan ske tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder. Bestemmelse herom træffes af justitsministeren eller den, som med hensyn til bestemte grupper af sager bemyndiges dertil, jf. § 38, stk. 2. Denne bestemmelse anvendes bl.a. i forbindelse med prøveløsladelse efter 7/12 af straffetiden af udenlandske strafafsonere, der skal udvises efter løsladelsen.

Løsladelse fra straf af hæfte kan ikke ske ved prøveløsladelse, men alene ved udståelse af hele straffen eller ved benådning. Løsladelse fra straf af fængsel på livstid kan heller ikke ske ved prøveløsladelse, men alene ved benådning. Om løsladelse ved benådning henvises til pkt. 5.12.1.4. nedenfor. Endvidere henvises til § 1, nr. 8, og pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte mv.), hvor der stilles forslag om en prøveløsladelsesordning for livstidsdømte.

Efter straffelovens § 38, stk. 5, forudsætter løsladelse på prøve, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter § 39, stk. 2.

Efter straffelovens § 39, stk. 1, 1. pkt., skal løsladelse på prøve betinges af, at den pågældende ikke i prøvetiden begår strafbart forhold. Ved siden af dette faste hovedvilkår kan der fastsættes tillægsvilkår i form af tilsyn og særvilkår. Herom bestemmes det i § 39, stk. 2, at det kan fastsættes som vilkår for løsladelsen, at den pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne undergives tilsyn og fører et ordentligt liv. Yderligere vilkår kan fastsættes efter reglerne i § 57 (særvilkår). Vilkår om ophold i hjem, hospital eller anden institution har ikke gyldighed for længere tidsrum end den resterende straffetid. § 57, stk. 2, og § 59, stk. 1, om gennemførelse af tilsyn og særvilkår ved betingede domme finder tilsvarende anvendelse ved prøveløsladelse.

I Justitsministeriets cirkulære nr. 109 af 16. juni 1982 med senere ændringer er der fastsat nærmere regler om behandlingen af sager om løsladelse på prøve. Cirkulæret indebærer, at lederen af den institution, hvor den indsatte opholder sig, i visse tilfælde har kompetence til at træffe afgørelse om prøveløsladelse og fastsætte vilkår om tilsyn og særvilkår. Til cirkulæret er der udarbejdet en vejledning af 10. januar 1994, der indeholder nærmere retningslinier vedrørende prøveløsladelse efter § 38, stk. 1 og 2, vilkårsfastsættelse og reaktioner ved vilkårsovertrædelser.

Tilsyn føres i almindelighed af Justitsministeriet (Direktoratet for Kriminalforsorgen). Kompetencen er ved Justitsministeriets cirkulære af 27. september 1973 om varetagelse af tilsynet med prøveløsladte delegeret til kriminalforsorgens lokale afdelinger. Efter cirkulærets § 1, stk. 2, kan det løsladende fængsel dog bestemme, at tilsynet skal varetages af dette, såfremt særlige grunde i det enkelte tilfælde taler derfor.

Straffelovens § 39, stk. 2, jf. § 57, stk. 1, giver imidlertid mulighed for i det enkelte tilfælde at fastsætte, at tilsyn mv. skal gennemføres af anden myndighed end kriminalforsorgen, f.eks. de sociale myndigheder.

Om gennemførelse af tilsyn med prøveløsladte er det i § 39, stk. 2, jf. § 59, stk. 1, fastsat, at tilsynsmyndigheden meddeler de forskrifter, der er nødvendige til gennemførelsen af tilsynet og de yderligere særvilkår, som måtte være fastsat. Herudover indeholder § 39, stk. 2, jf. § 57, stk. 2, en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af tilsyn og særvilkår.

Ved cirkulære nr. 35 af 29. februar 1996 og vejledning af 14. marts 1996 er der fastsat nærmere regler om tilsynsvirksomheden inden for kriminalforsorgen. Heri fastlægges bl.a. de opgaver, der påhviler tilsynsmyndigheden, herunder de krav der stilles til tilsynsfrekvensen, opbygningen af en handleplan for tilsynsforløbet samt reaktioner på vilkårsovertrædelser.

Tilsynsmyndigheden har ikke kompetence til at ændre eller ophæve fastsatte tillægsvilkår (vilkår om tilsyn og eventuelle særvilkår). Dette er for så vidt angår betingede domme udtrykkeligt fastsat i straffelovens § 59, stk. 2, hvorefter fastsatte vilkår (alene) kan ændres eller ophæves ved retskendelse. Denne regel er ikke ved henvisningsbestemmelser i § 39, stk. 2, eller på anden måde overført til prøveløsladelse. Ved prøveløsladelse antages det imidlertid, at den prøveløsladende myndighed uden udtrykkelig lovhjemmel senere kan begrænse eller ophæve fastsatte vilkår. Derimod kan den prøveløsladende myndighed ikke efterfølgende ændre fastsatte vilkår i skærpende retning, medmindre dette sker som reaktion på en vilkårsovertrædelse, jf. straffelovens § 40, stk. 2, nr. 2.

Vilkår om tilsyn og særvilkår kan ikke fuldbyrdes tvangsmæssigt. Unddrager den prøveløsladte sig tilsynet eller tilsidesætter vilkår, herunder forskrifter med hjemmel i særvilkår, foreligger der imidlertid en vilkårsovertrædelse, der kan medføre anholdelse og varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens § 756 og § 763, samt eventuel reaktion efter straffelovens § 40, stk. 2. Efter denne bestemmelse kan justitsministeren (1) tildele advarsel, (2) ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i § 39 fastsatte længstetid eller (3) under særlige omstændigheder bestemme, at den prøveløsladte skal indsættes til udståelse af reststraffen.

Nærmere regler om fremgangsmåden ved indberetning af vilkårsovertrædelse er fastsat i Justitsministeriets cirkulære af 27. september 1973, cirkulæreskrivelse af 20. februar 1976 og i cirkulære nr. 10 af 18. januar 1978.

5.12.1.4. Som nævnt i pkt. 5.12.1.3. ovenfor, kan løsladelse fra straf af fængsel på livstid kun ske ved benådning. Løsladelse ved benådning forekommer i praksis også ved tidsbestemt straf i tilfælde, hvor de gældende (tidsmæssige) betingelser for prøveløsladelse ikke giver mulighed for sådan løsladelse.

Efter straffelovens § 40 a kan det ved eftergivelse af resten af en straf ved betinget benådning af en person, der har udstået mere end 3 måneder af straffetiden, fastsættes som vilkår for benådningen, at bestemmelserne i § 40, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen suppleres af § 61 a, hvorefter det ved hel eller delvis eftergivelse af straf ved betinget benådning uden for de i § 40 a omhandlede tilfælde kan indsættes som vilkår for benådningen, at bestemmelserne i §§ 59-61 om domstolenes kompetence med hensyn til fuldbyrdelse af eller ændring af vilkår i betingede domme finder tilsvarende anvendelse.

I praksis er benådning betinget af, at der i en prøvetid ikke begås strafbart forhold. Endvidere er benådning i almindelighed betinget af, at den pågældende overholder vilkår fastsat i overensstemmelse med reglerne i straffelovens § 39, stk. 2. Herudover finder de ovennævnte regler om løsladelse, herunder om fuldbyrdelse af tilsyn mv. i forbindelse med prøveløsladelse, tillige anvendelse i forbindelse med løsladelse ved betinget benådning.

Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-betænkningen, s. 275-282, 665-667, jf. §§ 74-84 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 729-734, og om Straffelovrådets overvejelser henvises til 1998-betænkningen, s. 118-120, jf. §§ 79-88 i rådets lovudkast, og s. 269-276.

Som nævnt i pkt. 5.12.1.1., jf. pkt. 4.1.1.1.2., ovenfor, er der i Straffelovrådet enighed om, at reglerne om betingelserne for prøveløsladelse og om retsvirkningerne af overtrædelse af vilkår for prøveløsladelse også fremover bør findes i straffeloven. Rådet har endvidere ikke i forbindelse med kommissoriet om en straffuldbyrdelseslov drøftet de eksisterende regler om reaktionernes art, når der sker overtrædelse af vilkår om tilsyn eller særvilkår knyttet til prøveløsladelse.

Rådets forslag til regler i straffuldbyrdelsesloven om løsladelse, herunder prøveløsladelse, som omtales nedenfor, bygger derfor på de gældende regler om fastsættelse af tilsyn og særvilkår, jf. straffelovens § 39, stk. 2, 1.-3. pkt., om ændring eller ophævelse af sådanne vilkår og om sanktionsmulighederne ved overtrædelse heraf, jf. straffelovens § 40, stk. 2, og retsplejelovens § 756 og § 763.

Endvidere bemærkes, at der siden arbejdsgruppens betænkning er foretaget en gennemgribende revision af de administrative forskrifter om tilsynsvirksomheden inden for kriminalforsorgen, som imødekommer de anbefalinger, arbejdsgruppen er fremkommet med i sin betænkning på s. 276-282, jf. herved Justitsministeriets cirkulære nr. 35 af 29. februar 1996 og vejledning af 14. marts 1996 samt pkt. 5.12.1.3. ovenfor.

Straffelovrådet kan herefter med enkelte ændringer, der i det væsentlige er af redaktionel karakter, tiltræde arbejdsgruppens forslag til bestemmelser om løsladelse og prøveløsladelse samt om gennemførelse af tilsyn og eventuelle særvilkår ved prøveløsladelse, betinget benådning og strafafbrydelse mv.

Rådet foreslår på den baggrund, at bestemmelsen om gennemførelse af vilkår om tilsyn og særvilkår ved prøveløsladelse i straffelovens § 39, stk. 2, 4. pkt., jf. § 57, stk. 2, og § 59, stk. 1, ophæves. Endvidere foreslås den gældende adgang til at betinge prøveløsladelse af, at den dømte fører et ordentligt liv, jf. § 39, stk. 2, 1. pkt., 2. led, ophævet, idet det denne del af bestemmelsen i dag er uden selvstændigt retligt indhold, jf. herved bemærkningerne til § 1, nr. 6-7, 16 og 18, i lovforslaget om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Som det fremgår af pkt. 5.12.1.4., er kompetencen til at træffe afgørelse om ændring af vilkår om tilsyn og om eventuelle særvilkår og om følgerne af overtrædelse af sådanne vilkår ved betinget benådning delt mellem justitsministeren og domstolene, jf. straffelovens § 40 a og 61 a. Det kan synes mere nærliggende, at kompetencen i alle tilfælde af benådning ligger hos justitsministeren. Det er således justitsministeren, der enten efter bemyndigelse træffer afgørelsen eller afgiver indstilling om benådning og vilkårene herfor. Straffelovrådet foreslår derfor, at § 61 a ophæves, og at § 40 a videreføres i straffelovens § 43 med de tilpasninger, som bl.a. rådets samtidige forslag om en prøveløsladelsesordning for livstidsdømte nødvendiggør, jf. § 1, nr. 8 og 21, i forslaget til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.

For så vidt angår straffuldbyrdelsesloven foreslås som § 79 i rådets lovudkast indsat en bestemmelse om tidspunktet for løsladelsen. I stk. 1 fastsættes det, at løsladelse sker efter endt strafudståelse eller i forbindelse med prøveløsladelse, strafafbrydelse eller benådning. Stk. 2 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om tidspunktet for løsladelsen samt om adgang til en kortere fremrykning af dette tidspunkt, herunder i tilfælde, hvor en fremrykning er begrundet i væsentlige beskæftigelsesmæssige eller andre særlige hensyn.

Som § 80 foreslås indsat en bestemmelse om beslutning om prøveløsladelse.

I stk. 1 fastsættes det, at der, såfremt den afgørelse, der fuldbyrdes, giver mulighed for prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, skal træffes afgørelse om prøveløsladelse på et sådant tidspunkt, at en eventuel prøveløsladelse kan ske straks efter udståelse af to tredjedele af straffen. Ved spørgsmål om prøveløsladelse efter straffelovens § 41 skal afgørelsen om prøveløsladelse træffes på et sådant tidspunkt, at en eventuel prøveløsladelse kan ske straks efter udståelse af 12 år af straffen af fængsel på livstid.

Stk. 2 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om behandlingen af sager om prøveløsladelse, herunder om pligt til fornyet afgørelse af spørgsmålet om prøveløsladelse fra straf af fængsel på livstid senest 1 år efter en afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse eller genindsættelse til udståelse af sådan straf.

Herefter foreslås i §§ 81-87 fastsat en række bestemmelser om gennemførelse af tilsyn og eventuelle særvilkår ved prøveløsladelse.

I § 81 foreslås det fastsat, at tilsyn og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat efter straffelovens § 39, stk. 2, eller § 41, stk. 3, gennemføres af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afgørelsen.

I § 82 foreslås en lovfæstelse af tilsynsmyndighedens vejledningspligt.

Efter § 82, stk. 1, skal tilsynsmyndigheden vejlede den prøveløsladte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og eventuelle særvilkår indebærer, herunder om virkninger af vilkårsovertrædelse.

Efter § 82, stk. 2 skal tilsynsmyndigheden endvidere i samarbejde med den prøveløsladte og senest i forbindelse med tilsynets iværksættelse udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden derefter. Denne plan skal jævnligt sammenholdes med forholdene i tilsynsperioden og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold.

I § 83 foreslås en regulering af den prøveløsladtes pligter i forbindelse med gennemførelse af tilsyn og andre vilkår (særvilkår).

Efter § 83, stk. 1, indebærer vilkår om tilsyn, at den prøveløsladte skal holde sig i kontakt med kriminalforsorgen efter dennes nærmere bestemmelse, herunder møde hos kriminalforsorgen og modtage dennes besøg. Den prøveløsladte skal give kriminalforsorgen oplysning om bopæl og beskæftigelse.

Efter § 83, stk. 2, skal den prøveløsladte overholde særvilkår og give kriminalforsorgen sådanne oplysninger, som gennemførelsen af særvilkåret nødvendiggør.

Herudover skal den prøveløsladte på begæring dokumentere afgivne oplysninger og i øvrigt overholde de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet og eventuelle særvilkår, jf. § 83, stk. 3 og 4.

Som modstykke til § 83 foreslås i § 84 en bestemmelse om kriminalforsorgens forpligtelser som tilsynsmyndighed over for den prøveløsladte. Efter bestemmelsen skal kriminalforsorgen tilbyde den prøveløsladte vejledning og bistand med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Kriminalforsorgen skal i den forbindelse formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand.

§§ 81-84 foreslås i § 85 suppleret af en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om gennemførelse af tilsyn og eventuelle særvilkår, herunder om tilsynets iværksættelse, om kontakthyppighed og om samarbejde med andre myndigheder mv.

I § 86 foreslås en lovfæstelse af de pligter, der påhviler kriminalforsorgen som tilsynsmyndighed, når den prøveløsladte overtræder vilkår, som er fastsat i forbindelse med prøveløsladelsen.

Efter § 86, stk. 1, skal kriminalforsorgen træffe foranstaltninger med henblik på at genetablere tilsynet og sikre overholdelsen af særvilkår, såfremt den prøveløsladte unddrager sig tilsynet eller gennemførelsen af særvilkår.

Overtræder den prøveløsladte vilkår for prøveløsladelsen, skal kriminalforsorgen afgive indberetning herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen, såfremt vilkårsovertrædelsen må antages at medføre en nærliggende risiko for kriminalitet, jf. § 86, stk. 2. Overtræder den prøveløsladte i øvrigt forskrifter eller vilkår, kan kriminalforsorgen give et pålæg om at overholde forskrifterne og vilkårene. Er der tidligere givet pålæg i anledning af tilsvarende overtrædelse, afgives indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 86, stk. 3.

Efter § 86, stk. 4, skal der snarest efter modtagelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte indberetninger træffes afgørelse om eventuel reaktion som følge af vilkårsovertrædelsen, jf. straffelovens § 40, stk. 2 og 3, og § 42, stk. 2.

§ 86, stk. 1-4, suppleres i stk. 5 af en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om behandlingen af sager om vilkårsovertrædelse, herunder om foranstaltninger efter stk. 1, om afgivelse af indberetninger efter stk. 2 og 3, og om meddelelse af pålæg efter stk. 3.

De ovennævnte bestemmelser om gennemførelse af tilsyn mv. ved kriminalforsorgen, jf.§§ 81-86, foreslås i § 87 suppleret af en bestemmelse, hvorefter justitsministeren efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte regler om gennemførelse af tilsyn mv. af andre myndigheder end kriminalforsorgen.

Endvidere foreslås i § 88 en bestemmelse om gennemførelse af tilsyn mv. ved betinget benådning og ved strafafbrydelse mv., hvorefter bestemmelserne i §§ 81-87 finder tilsvarende anvendelse ved tilsyn og særvilkår, der er fastsat ved benådning i de tilfælde, der er omfattet af straffelovens § 43, ved strafafbrydelse eller i øvrigt i medfør af bestemmelser i denne lov (f.eks. § 13, stk. 1, om tilladelse til udsættelse med straffuldbyrdelsen og § 78, stk. 3, om anbringelse i og overførsel til kriminalforsorgens pensioner og institutioner mv. uden for kriminalforsorgen).

Bestemmelserne i §§ 79-88 i rådets lovudkast indebærer, at der gennemføres en nærmere lovregulering af en række spørgsmål med tilknytning til løsladelse, prøveløsladelse, betinget benådning og strafafbrydelse mv. Lovreguleringen sker dels i selve lovteksten, dels ved at det i bemyndigelsesbestemmelser angives, hvilke spørgsmål der bør undergives en nærmere administrativ regulering.

De foreslåede bestemmelser medfører ikke ændringer i forhold til de gældende regler på området.

De bestemmelser, der retter sig mod prøveløsladelse af livstidsdømte, er dog nye i forhold til gældende ret og skal ses i sammenhæng med Straffelovrådets forslag om at indføre en prøveløsladelsesordning for livstidsdømte, jf. pkt. 3 i de de almindelige bemærkninger til lovforslaget om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.

Endvidere skal forslaget til § 88 i rådets lovudkast om tilsyn mv. ved betinget benådning ses i lyset af, at der som led i gennemførelsen af straffuldbyrdelsesloven stilles forslag om at samle kompetencen til at træffe afgørelse om ændring af vilkår om tilsyn og eventuelle særvilkår og om følgerne af overtrædelse af sådanne vilkår ved betinget benådning hos justitsministeren, jf. § 1, nr. 8, i lovforslaget om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.

Justitsministeriet kan tiltræde Straffelovrådets udkast til bestemmelser om løsladelse mv. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. §§ 79-88.