Iværksættelse af straffuldbyrdelse forudsætter, at straffedommen er endelig, dvs. at ankefristen er udløbet, eller at der er givet afkald på anke, jf. retsplejelovens § 999, stk. 1. Det er endvidere en forudsætning, at der foreligger fuldbyrdelsesordre.

Formålet med reglerne om iværksættelse af straffuldbyrdelsen er at fastsætte det tidspunkt, hvor den dømte omfattes af straffuldbyrdelsesloven. Det har navnlig betydning for personer, der er varetægtsfængslet efter dom, idet bl.a. beskæftigelses- og uddannelsesmulighederne er bedre under straffuldbyrdelse end under varetægtsfængsling i arresthus. Der henvises i den forbindelse til § 2, nr. 24, i forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv., hvor § 999 foreslås suppleret af en ny bestemmelse med henblik på at sikre, at straffuldbyrdelsen i sådanne tilfælde iværksættes, så snart det kan konstateres, at dommen er endelig.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere sammenholdes med reglerne i lovforslagets § 14 om straffetidsberegning, hvis formål er at fastsætte det tidspunkt, hvor straffuldbyrdelsen anses for påbegyndt. Det har bl.a. betydning for fastlæggelsen af tidspunktet for eventuel prøveløsladelse efter udståelse af 2/3 af straffen.

Såvel hensynet til retshåndhævelsen som hensynet til den dømte tilsiger normalt, at fuldbyrdelsen af en fængselsstraf påbegyndes snarest muligt efter straffedommen. Dette princip fastslås i § 8, stk. 1.

I praksis påbegyndes straffuldbyrdelsen særlig hurtigt, såfremt retten har bestemt, at den dømte skal varetægtsfængsles eller forblive varetægtsfængslet efter straffedommen, indtil fuldbyrdelsen kan iværksættes. Er den dømte ikke varetægtsfængslet efter dommen, vil straffuldbyrdelsen efter de gældende administrative regler om tilsigelse normalt tidligst blive påbegyndt 1 måned efter straffedommen. Denne tilsigelsesfrist er begrundet i såvel administrative hensyn som hensynet til den dømtes muligheder for at tilrettelægge sine forhold før og under afsoningen på en måde, der begrænser utilsigtede følger af en straffuldbyrdelse. For særlige grupper af dømte, herunder voldsdømte, er fastsat indkaldelsesregler, der tilsigter en særlig hurtig påbegyndelse af afsoningen.

§ 8, stk. 2, indebærer, at straffuldbyrdelsen for så vidt angår dømte på fri fod iværksættes, når den dømte modtages i en institution under kriminalforsorgen. Bestemmelsen svarer til § 25, stk. 1, i cirkulære nr. 92 af 18. maj 1994 med senere ændringer om iværksættelse af frihedsstraf eller forvaring mv., hvorefter strafudståelsen iværksættes i vedkommende arresthus eller anstalt, når domfældte giver møde eller afleveres af politiet.

§ 8, stk. 3, medfører, at straffuldbyrdelsen for så vidt angår dømte, der er varetægtsfængslet efter dommen eller allerede udstår frihedsstraf, iværksættes, når kriminalforsorgen giver meddelelse til den pågældende herom. Lignende bestemmelser er fastsat i ovennævnte cirkulæres § 27, stk. 2, 1. pkt., og § 28, stk. 2, 1. pkt.

Efter retsplejelovens § 997, stk. 1, drager politimesteren omsorg for straffedommens fuldbyrdelse såvel i henseende til straf som i henseende til dommens øvrige bestemmelser. Politimesteren står herved under statsadvokatens tilsyn.

Efter retsplejelovens § 999, stk. 1, kan en straffedom ikke fuldbyrdes, før ankefristen er udløbet, eller ankeafkald er meddelt. I perioden fra dommens afsigelse og til straffuldbyrdelsens iværksættelse kan derfor alene ske frihedsberøvelse, hvis betingelserne i retsplejelovens § 769 om varetægtsfængsling efter dom er opfyldt. Efter retsplejelovens § 777 kan en varetægtsarrestant også ved varetægtsfængsling efter dom med rettens godkendelse anbringes i fuldbyrdelsesinstitution, hvis anklagemyndigheden og fuldbyrdelsesinstitutionen samtykker, og den pågældende er enig heri. Gør helbredsmæssige hensyn eller hensynet til andres sikkerhed det påkrævet, kan sådan anbringelse dog også ske uden den pågældendes samtykke.

Efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 2 kan udståelse af frihedsstraf først iværksættes, når fuldbyrdelsesordre foreligger. Har domfældte været varetægtsfængslet eller anholdt efter domsafsigelsen, medregnes dette tidsrum i straffetiden.

Nærmere regler om straffuldbyrdelsens iværksættelse er bl.a. fastsat i Justitsministeriets cirkulære nr. 92 af 18. maj 1994 med senere ændringer om iværksættelse af frihedsstraf eller forvaring (iværksættelsescirkulæret).

Der kan endvidere henvises til Justitsministeriets vejledning af 19. maj 1994 om hurtig indsættelse af voldsdømte, der indeholder en nærmere redegørelse for de ændringer i iværksættelsescirkulæret, som er en følge af regeringens handlingsplan af oktober 1993 vedrørende bekæmpelse af vold.

Der henvises i øvrigt til 1989-betænkningen, s. 55-56.

Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-betænkningen, s. 56-57, 646, jf. §§ 7-9 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 682-683, og om Straffelovrådets overvejelser henvises til 1998-betænkningen, s. 98, jf. §§ 8-9 i rådets lovudkast, og s. 152-154.

Straffelovrådet kan med enkelte redaktionelle ændringer tiltræde arbejdsgruppens forslag. Rådet foreslår på den baggrund, at der som § 8, stk. 1, i rådets lovudkast indsættes en bestemmelse, hvorefter fuldbyrdelsen af fængselsstraf skal iværksættes snarest muligt. Som stk. 2 foreslås en bestemmelse, hvorefter fuldbyrdelsen for dømte, der er på fri fod efter dommen, iværksættes, når den dømte modtages i en institution under kriminalforsorgen. For dømte, der er varetægtsfængslet efter dommen eller allerede udstår frihedsstraf, iværksættes fuldbyrdelsen, når kriminalforsorgen giver meddelelse til den pågældende herom, jf. § 8, stk. 3, i rådets lovudkast.

Som § 9, stk. 1, foreslås en bestemmelse, hvorefter den dømte, hvis den pågældende ikke er varetægtsfængslet efter endelig dom, skal indkaldes til fuldbyrdelse af fængselsstraffen. Indkaldelse sker efter regler fastsat af justitsministeren. Som stk. 2 foreslås en bestemmelse, hvorefter ansøgninger fra dømte om særlig hurtig påbegyndelse af straffuldbyrdelsen så vidt muligt skal imødekommes.

De nævnte bestemmelser indebærer ikke ændringer i forhold til de nugældende regler og praksis vedrørende straffuldbyrdelsens iværksættelse, jf. pkt. 5.2.1. ovenfor.

Justitsministeriet kan tiltræde Straffelovrådets udkast til bestemmelser om straffuldbyrdelsens iværksættelse. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. §§ 8 og 9.