Lov nr. 432 om fuldbyrdelse af straf mv. af 31. maj 2000 med senere ændringer

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Bødestraffe

Lovforslagets afsnit III (kapitel 16 (§§ 90-93)) indeholder bestemmelser om fuldbyrdelsen af bødestraffe, der er idømt eller vedtaget for en domstol eller vedtaget efter tilkendegivelse fra politiet eller anden administrativ myndighed. I afsnit III fastsættes nærmere regler om betalingen af bøden og om mulighederne for at opnå henstand eller afdragsvis betaling. Afsnit III indeholder endvidere en bestemmelse om, efter hvilke regler en forvandlingsstraf for en bøde skal fuldbyrdes.

Afsnit III indeholder ikke bestemmelser om, hvornår en forvandlingsstraf skal fuldbyrdes. Afgørelsen af dette spørgsmål skal fortsat træffes efter bestemmelser i straffeloven og administrative forskrifter udstedt i tilknytning hertil. Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, omfattes heller ikke tvangsbøder af lovforslaget.

Til kapitel 16

Fuldbyrdelse af bødestraf

Til § 90

I bestemmelsen fastsættes regler om betaling af bøder. Bestemmelsen svarer til § 90 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det fastslås i stk. 1, at en bøde skal betales til politiet, medmindre andet - undtagelsesvis - måtte være bestemt i afgørelsen om bødebetalingen. Det er ved bestemmelsen forudsat, at den, som bøden er pålagt, normalt kan vente med at betale, indtil vedkommende afkræves bøden af politiet.

De nærmere regler om politiets opkrævning af bøder fastsættes administrativt, jf. stk. 3.

Ifølge militær retsplejelovs § 24, jf. retsplejelovens § 997 varetages fuldbyrdelsen af bøder i militære straffesager af forsvarets rettergangschefer. I disse sager skal indbetaling af bøder fortsat ske til den pågældende rettergangschef, medmindre denne har overgivet straffuldbyrdelsen til politiet.

I stk. 2 fastsættes det, at justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade henstand med eller afdragsvis betaling af bøden. Det forudsættes, at der ikke sker væsentlige ændringer i den nuværende praksis med hensyn til at tillade henstand eller afdragsvis betaling.

Stk. 3 indeholder bl.a. en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om den administrative behandling af sager om eftergivelse af bøder. Når bestemmelsen alene omtaler den administrative behandling af de pågældende sager og ikke angiver, hvornår der bør ske eftergivelse, skyldes dette, at eftergivelse af en bødestraf principielt er benådning, jf. grundlovens § 24 og bemærkningerne til lovforslagets § 11.

Endelig indeholder stk. 4 en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte bestemmelser om, at politiets afgørelse om henstand med eller afdragsvis betaling af bøder ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Bestemmelsen erstatter, for så vidt angår bøder, den tilsvarende bestemmelse i retsplejelovens § 1003, der samtidig foreslås ophævet, jf. § 2, nr. 22, i forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.

Til § 91

I bestemmelsen fastsættes regler om inddrivelse af bøder. Bestemmelsen svarer med enkelte redaktionelle ændringer til § 91 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Bestemmelsen viderefører, for så vidt angår bøder, de gældende bestemmelser i straffelovens § 52, stk. 3-5, med de ændringer, der følger af loven om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. herved pkt. 6.2., jf. pkt. 6.1., i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Bestemmelsen er ikke udtømmende, idet bøder – som hidtil – efter dansk rets almindelige regler kan inddrives ved modregning, herunder med eventuelle erstatningskrav, som skyldneren måtte have efter kapitel 20 i denne lov eller efter retsplejelovens kapitel 93 a.

Det forudsættes, at politiet efter § 91, stk. 3, 1. pkt., som hidtil kan indhente oplysninger hos andre offentlige myndigheder om bl.a. indkomst- og formueforhold til brug ved indeholdelsen, jf. straffelovens § 52, stk. 5, 3. pkt.

Til § 92

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om indeholdelse af indtægter efter lovforslagets § 91, stk. 2. Bestemmelsen svarer til § 92 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Bestemmelsen viderefører, for så vidt angår bøder, i det væsentlige de nugældende bestemmelser i straffelovens § 52, stk. 6-7, med de ændringer, der følger af loven om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. pkt. 6.2., jf. pkt. 6.1., i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 93

Bestemmelsen indeholder regler om fuldbyrdelse af forvandlingsstraf for en bøde. Bestemmelsen svarer til § 93 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Bestemmelsen indebærer, at en forvandlingsstraf for en bøde skal fuldbyrdes efter samme regler, som er foreslået for fængselsstraffe. Det bemærkes herved, at lovforslaget er udarbejdet under den forudsætning, at hæftestraffen afskaffes, og at fængselsstraffens minimum som følge heraf nedsættes, jf. pkt. 2. i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelse af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. Under denne forudsætning er der ikke fundet grundlag for i øvrigt at opstille særlige regler for fuldbyrdelsen af forvandlingsstraffe.

 

 

6. Bødestraffe

6.1. Gældende ret

En bødedom kan i lighed med andre straffedomme ikke fuldbyrdes, før dommen er endelig, jf. retsplejelovens § 999, stk. 1. Er der grund til at antage, at den dømte vil forlade landet, inden fuldbyrdelse kan ske, eller på anden måde søge at unddrage sig fuldbyrdelse, kan det i en bødedom bestemmes, at bøden straks kan inddrives, medmindre der stilles sikkerhed for dens betaling, jf. § 999, stk. 2.

For bødedomme, som ikke kan ankes, og bødeafgørelser efter § 936 (indenretlig bødevedtagelse), gælder en fuldbyrdelsesfrist på 3 dage, medmindre en længere frist fastsættes i medfør af straffeloven, jf. § 999, stk. 3, 1. pkt. Efter straffelovens § 52, stk. 1, kan retten således fastsætte en frist på indtil 3 måneder for bødens betaling. I øvrigt kan politimesteren under tilsvarende omstændigheder som angivet i § 999, stk. 2, straks lade afgørelsen fuldbyrde, medmindre der stilles sikkerhed for bødens betaling, jf. § 999, stk. 3, 3. pkt.

For bøder, der vedtages udenretligt, fastsættes betalingsfristen i forbindelse med bødeforelægget, jf. retsplejelovens § 931, stk. 1.

Bøder inddrives af politiet, jf. retsplejelovens § 997, stk. 1. Efter straffelovens § 52, stk. 2, kan politiet tillade afdragsvis betaling af bøden. Betales bøden ikke, inddrives den, medmindre politiet skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe den pågældendes levevilkår, jf. § 52, stk. 3. Den, der er idømt en bøde, kan ikke kræve bøden betalt eller erstattet af andre, jf. § 52, stk. 8.

Ved lov nr. 369 af 18. maj 1994 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Rejsedommerordning, forkyndelse, udeblivelsesdomme i straffesager samt lønindeholdelse for bøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb mv.) blev der bl.a. ved ændring af straffelovens § 52 tilvejebragt hjemmel til at foretage indeholdelse i løn mv. for bøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb. Formålet hermed var at styrke inddrivelsen af disse offentlige tilgodehavender og at begrænse afsoningen af ubetalte bøder, jf. herved Folketingstidende 1993-94, tillæg A, sp. 8038-8042.

Ved lov nr. 1203 af 27. december 1996 med senere ændringer om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998, er der fastsat regler, som indebærer, at afgørelse om lønindeholdelse for bøder mv. skal indberettes til Det Centrale Lønindeholdelsesregister. Formålet med registret er at koordinere lønindeholdelse, der finder sted på grundlag af de afgørelser om lønindeholdelse, som offentlige myndigheder træffer i forbindelse med restanceinddrivelse, jf. lovens § 1, stk. 2. Loven trådte i kraft den 1. september 1998, jf. bekendtgørelse nr. 603 af 19. august 1998.

Justitsministeriet har ved cirkulære nr. 113 af 26. juni 1975 med senere ændringer fastsat nærmere regler bl.a. om eftergivelse, henstand og afdragsvis betaling af bøder mv. Herefter kan den politimester, der forestår inddrivelsen, i almindelighed afgøre ansøgninger om eftergivelse og nedsættelse af bøder mv., når beløbet ikke overstiger 100.000 kr. Overstiger beløbet 100.000 kr., forelægges sagen for Justitsministeriet (Direktoratet for Kriminalforsorgen).

Endvidere kan vedkommende politimester give henstand med betalingen eller tillade afdragsvis betaling, når beløbet ikke overstiger 100.000 kr. Overstiger beløbet 100.000 kr., kan politiet give henstand med betalingen i indtil 1 år fra den dag, da bøden mv. blev idømt eller vedtaget, eller tillade betaling i afdrag i løbet af højst 3 år fra samme dato. Ved ansøgninger om henstand eller afdragsvis betaling i videre omfang forelægges sagen for Justitsministeriet, jf. herved tillige Justitsministeriets vejledning af 18. juni 1996 om benådning, udsættelse, eftergivelse og henstand mv.

Politimesterens afgørelse om henstand med og afdragsvis betaling af bøder mv. på 15.000 kr. eller derunder kan ikke indbringes for Justitsministeriet, jf. retsplejelovens § 1003 og § 1 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 283 af 22. april 1996 om afskæring af klageadgangen i visse bødesager mv.

Indgår en bøde ikke, træder i dennes sted en forvandlingsstraf af hæfte eller fængsel, jf. straffelovens § 53.

Nærmere regler om fastsættelsen af forvandlingsstraf findes i straffelovens §§ 54 og 55. Det fremgår heraf, at retten ved fastsættelsen af bøder, der idømmes eller vedtages for retten, samtidig med afgørelsen om bøden træffer afgørelse om arten af forvandlingsstraffen samt om dennes varighed. For bøder, der idømmes juridiske personer, fastsættes dog ingen forvandlingsstraf. Forvandlingsstraf afsones normalt efter reglerne om hæfte, men kan i visse tilfælde afsones efter reglerne om fængsel.

Er en bøde ikke idømt eller vedtaget for en domstol, skal forvandlingsstraffen afsones efter reglerne om hæfte. Forvandlingsstraffens størrelse fastsættes som udgangspunkt af byretten i den retskreds, hvor den bødefældte bor eller opholder sig. For bøder på 10.000 kr. eller derunder, som er vedtaget efter tilkendegivelse fra politiet, jf. retsplejelovens § 931, afsones forvandlingsstraffen dog efter en i straffelovens § 55, stk. 2, fastsat skala.

Det er politiet, der træffer afgørelse om fuldbyrdelse af forvandlingsstraffen. Politiets afgørelse kan indbringes for Justitsministeriet. Indgiver den dømte ansøgning om benådning for en bødeforvandlingsstraf, betragtes ansøgningen som en fornyet ansøgning om eftergivelse af bøden, medmindre ansøgningen støttes på grunde af ikke økonomisk art. I så fald behandles ansøgningen som andre ansøgninger om benådning for fuldbyrdelsen af en frihedsstraf.

6.2. Straffelovrådets forslag

Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-betænkningen, s. 290-291, 668, jf. §§ 86-91 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 734-736, og om Straffelovrådets overvejelser henvises til 1998-betænkningen, s. 121-122, jf. §§ 90-93 i rådets lovudkast, og s. 277-281.

Som nævnt i pkt. 4.1.1.1. ovenfor, finder Straffelovrådet i lighed med arbejdsgruppen, at straffuldbyrdelsesloven bør indeholde en samlet regulering af fuldbyrdelsen af bødestraffe.

Rådet er endvidere enig i, at fuldbyrdelse af frihedsstraf, der efter straffelovens §§ 53-55 træder i stedet for bøde, bør omfattes af straffuldbyrdelsesloven. Det bemærkes herved, at rådet ikke har fundet grundlag for at tage reglerne om brug af bødeforvandlingsstraf op i forbindelse med kommissoriet om en straffuldbyrdelseslov. Dette spørgsmål overvejes for tiden i en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigspolitichefen og Politimesterforeningen.

Straffelovrådet kan herefter tiltræde arbejdsgruppens forslag til bestemmelser om fuldbyrdelse af bødestraffe med de ændringer, som følger af lov nr. 369 af 18. maj 1994 om ændring af straffeloven og retsplejeloven og loven om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998.

Straffelovrådet foreslår på den baggrund, at bestemmelserne om betaling og inddrivelse af bøder mv. i straffelovens § 52, stk. 1-7, ophæves, jf. § 1, nr. 12, i forslaget til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. Som følge heraf foreslås endvidere en række ændringer af retsplejelovens regler om inddrivelse af sagsomkostninger og konfiskerede beløb i straffesager, der forfølges af det offentlige, jf. § 2, nr. 20-22 og 25, i det pågældende lovforslag.

For så vidt angår straffuldbyrdelsesloven foreslås som § 90 i rådets lovudkast indsat en bestemmelse om betaling af bøder.

I § 90, stk. 1 og 2, fastsættes det, at en bøde skal betales til politiet, medmindre andet er bestemt i afgørelsen, og at justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade henstand med eller afdragsvis betaling af bøden. § 90, stk. 3 og 4, indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte bestemmelser om opkrævning af bøder, om den administrative behandling af sager om eftergivelse af bøder og om, at politiets afgørelse om henstand med eller afdragsvis betaling af bøder ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

I §§ 91 og 92 foreslås bestemmelser om inddrivelse af bøder.

I § 91, stk. 1, fastsættes det, at en bøde, der ikke betales, skal inddrives, medmindre politiet skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe den pågældendes levevilkår. I § 91, stk. 2 videreføres den nuværende mulighed for, at politiet kan inddrive bøder i straffesager, der forfølges af det offentlige, ved udpantning og ved indeholdelse i den pågældendes indtægter efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og reglerne i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Pålæg om indeholdelse gives af politiet. Endvidere kan politiet som hidtil hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at varetage indeholdelsen. Endvidere kan politiet fra registre, der føres af offentlige myndigheder, herunder domstolene, kræve de oplysninger om skyldnerens forhold, som findes af betydning for straffuldbyrdelsen, jf. § 91, stk. 3.

§ 91 suppleres i § 92, stk. 1, af en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om indeholdelse af indtægter efter § 91, stk. 2, herunder om indberetning til det Fælles Lønindeholdelsesregister, om skyldnerens pligt til at give politiet oplysninger til brug ved indeholdelsen, om pligter og erstatningsansvar for den indeholdelsespligtige og om udpantningsret for beløb, som den indeholdelsespligtige hæfter for. Endvidere giver § 92, stk. 2, i lighed med de nugældende regler mulighed for at fastsætte bødestraf for forsætlig eller uagtsom overtrædelse af bestemmelser, der er udstedt i medfør af stk. 1, og for at fastsætte bestemmelser om strafansvar for selskaber mv. (juridiske personer) efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 92, stk. 2.

Endelig fastsættes det i § 93, at fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for en bøde, jf. straffelovens §§ 53-55, sker på samme måde som fuldbyrdelse af anden frihedsstraf.

6.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan med enkelte redaktionelle ændringer tiltræde Straffelovrådets udkast til bestemmelser om fuldbyrdelse af bødestraffe mv.

Efter § 91, stk. 3, 2. pkt., kan politiet fra registre, der føres af offentlige myndigheder, herunder domstolene, kræve de oplysninger om skyldnerens forhold, som findes af betydning for tvangsfuldbyrdelsen. Justitsministeriet finder, at det i lighed med den gældende bestemmelse i straffelovens § 52, stk. 5, 5. pkt., bør fremgå af lovteksten, at oplysningerne meddeles skriftligt eller ved direkte dataoverførsel.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. §§ 90-93.