|
Lovforslag nr. 113 fremsat den 24. februar 2005 af skatteministeren
(Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige love
(Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse
af visse fordringer - samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet)
"Bemærkninger til lovforslaget ..."
"Til § 14
Det foreslås at overføre politiets inddrivelse af bøder,
konfiskationsbeløb og sagsomkostninger til den ny
restanceinddrivelsesmyndighed. Det vil fortsat være politiet, der
skal opkræve det skyldige beløb hos skyldneren. Endvidere vil det
fortsat være politiet, der skal forestå en eventuel rykkerprocedure.
Først i det øjeblik, hvor betalingsfristen er overskredet, og hvor
der ikke på skyldnerens anmodning er indgået en afdragsordning eller
bevilget henstand med betalingen, overgår fordringen til inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Til nr. 1
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 1 , at en bøde
skal betales til politiet, medmindre andet er bestemt i afgørelsen.
Med forslaget ændres dette ikke. Bøder, konfiskationsbeløb og
sagsomkostninger vil derfor fortsat skulle betales til politiet,
medmindre andet er bestemt i afgørelsen.
Efter den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 90
stk. 2 , kan politiet efter anmodning fra skyldneren indgå aftale om
henstand med eller afdragsvis betaling af bøden.
De nærmere bestemmelser om politiets opkrævning af bøder, herunder
muligheden for at indgå en aftale med skyldneren om henholdsvis
henstand med betaling af bøde og konfiskationsbeløb og afdragsvis
betaling af bøde og konfiskationsbeløb, vil som i dag blive fastsat
i administrative forskrifter, jf. den foreslåede § 90, stk. 3.
Efter den foreslåede § 90, stk. 4, kan politiets afgørelse om
henstand med eller afdragsvis betaling af bøder ikke indbringes for
højere administrativ myndighed. Det bemærkes, at en sådan afskæring
af klageadgangen findes ubetænkelig, idet en egentlig vurdering af
spørgsmålet om afdragsvis betaling og/eller henstand senere skal ske
ved restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis afgørelse kan indbringes
for justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen), jf. den
foreslåede § 111, stk. 1 (lovforslagets § 14, nr. 4).
Til nr. 2
Efter den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 91,
stk. 1 , inddrives en bøde af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis
den ikke betales til politiet, medmindre inddrivelsesmyndigheden
skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe
den pågældendes levevilkår.
Bestemmelsen medfører, at restanceinddrivelsesmyndigheden, inden
beløbet søges inddrevet hos skyldneren, har pligt til at undersøge,
om skyldneren har betalingsevne. Til brug for vurderingen af
betalingsevnen skal skyldneren opfordres til at meddele
restanceinddrivelsesmyndigheden oplysninger om sine aktuelle
økonomiske forhold.
Politiet skal først overdrage fordringen til
restanceinddrivelsesmyndigheden i det øjeblik, hvor betalingsfristen
er overskredet, og hvor der ikke på skyldnerens anmodning er indgået
en afdragsordning eller bevilget henstand med betalingen. Endvidere
overdrages sagen fra politiet til restanceinddrivelsesmyndigheden i
tilfælde, hvor politiet endnu ikke har nået at tage stilling til en
eventuel ansøgning om afdragsvis betaling og/eller henstand, når
betalingsfristen udløber. Ansøgningen vil i så fald blive behandlet
af re-stanceinddrivelsesmyndigheden.
Det følger af den foreslåede § 91, stk. 2 , at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive bøder i straffesager,
der forfølges af det offentlige, ved udpantning og ved indeholdelse
i den pågældendes indtægter efter reglerne om inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven og reglerne i lov om Det
Fælles Lønindeholdelsesregister. Pålæg om indeholdelse gives af
restanceinddrivelsesmyndigheden. Denne bestemmelse svarer til, hvad
der i dag gælder for politiets mulighed for at inddrive bøder m.v.,
jf. § 91, stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven.
Det foreslås, at den gældende § 91, stk. 3 , om indhentelse af
oplysninger hos andre myndigheder, ophæves, idet der i det samtidig
fremsatte forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af visse
fordringer er indsat en bestemmelse herom, jf. den foreslåede § 3,
stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden får således de samme
muligheder for at indhente oplysninger hos andre myndigheder, som
politiet har efter den gældende bestemmelse.
Efter den nye foreslåede § 91, stk. 3, kan
restanceinddrivelsesmyndigheden indgå aftale med skyldneren om
henstand med eller afdragsvis betaling af bøder. Med hjemmel i den
foreslåede § 91, stk. 4 , vil der blive udstedt administrative
forskrifter, der indeholder nærmere regler om inddrivelsen, herunder
den administrative behandling af sagerne.
Heraf vil det bl.a. komme til at fremgå, at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå aftale med skyldneren om
henstand med betaling af bøde- eller konfiskationsbeløb samt
sagsomkostninger eller om afdragsvis betaling af bøde- eller
konfiskationsbeløb samt sagsomkostninger for alle beløb, uanset
beløbets størrelse. Derudover vil det komme til at fremgå, hvilke
kriterier, der skal lægges til grund ved vurderingen af, hvorvidt
der kan bevilges henstand med eller afdragsvis betaling af bøder
m.v.
Endelig vil der blive fastsat nærmere regler om
restanceinddrivelsesmyndighedens mulighed for at eftergive bøder.
Restanceinddrivelsesmyndigheden vil således blive bemyndiget til at
eftergive bøder uanset fordringens størrelse.
Efter de gældende regler træffes afgørelsen om eftergivelse af bøde-
og konfiskationsbeløb ud fra en vurdering af skyldnerens
betalingsevne, samt en vurdering af, hvorvidt hensynet til
retshåndhævelsen kan antages at tale imod eftergivelse. Eftergivelse
af bøder kan normalt tidligst ske ca. 2 år efter dommen eller
vedtagelsen, hvis skyldneren på grund af manglende aktuel
betalingsevne har haft henstand med betalingen, og det må anses for
åbenbart, at beløbet ikke, inden der indtræder forældelse, vil kunne
betales elle inddrives. Det er hensigten, at disse kriterier for
eftergivelse fortsat vil skulle lægges til grund.
Efter den foreslåede ændring af straffuldbyrdelseslovens § 111, stk.
1 , (lovforslagets § 14, nr. 4) kan restanceinddrivelsesmyndighedens
afgørelser påklages til justitsministeren (Direktoratet for
Kriminalforsorgen). Justitsministeren kan dog efter § 91, stk. 5 ,
fastsætte bestemmelse om, at restanceinddrivelsesmyndighedens
afgørelse om henstand med eller afdragsvis betaling af bøder m.v.
ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
Til nr. 3
Efter den foreslåede § 92, stk. 1 , fastsætter skatteministeren
efter forhandling med justitsministeren regler om indeholdelse af
indtægter efter § 91, stk. 2, herunder om indberetning til Det
Fælles Lønindeholdelsesregister, om skyldnerens pligt til at give
restancemyndigheden oplysninger til brug ved indeholdelsen, om
pligter og erstatningsansvar for den indeholdelsespligtige og om
udpantning for beløb, som den indeholdelsespligtige hæfter for.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 92, stk. 1. Hensigten med
bestemmelsen er, at skatteministeren efter forhandling med
justitsministeren udarbejder retningslinier vedrørende de omtalte
forhold, således at hensynet til skyldnerens betalingsevne fortsat
lægges til grund ved vurderingen af, hvorvidt der skal ske
inddrivelse af fordringen.
Til nr. 4
Efter den foreslåede ændring af straffuldbyrdelseslovens § 111, stk.
1 , kan restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser påklages til
justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen). I medfør af
§ 111, stk. 5, vil der blive fastsat nærmere regler om
klagevejledning og om behandlingen af klagesager. "
"Til § 17
Til nr. 1
Ifølge den nugældende § 147 g, stk. 2, kan inddrivelsesmyndigheden
indhente de oplysninger hos andre myndigheder om skyldneren, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen.
Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at
inddrivelseskompetencen overgår til restanceinddrivelsesmyndigheden,
idet de foreslåede regler i forslaget til lov om opkrævning og
inddrivelse af visse fordringer vedr.
restanceinddrivelsesmyndighedens adgang til at indhente oplysninger
om skyldnerne hos andre myndigheder m.v., jf. dette lovforslags § 3,
stk. 3, træder i stedet for denne.
Til nr. 2
Ifølge den nugældende bestemmelse er justitsministeren bemyndiget
til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med
indeholdelse af indtægter, herunder om indberetning til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, om skyldnerens pligt til at give
inddrivelsesmyndigheden oplysninger til brug for indeholdelsen, om
pligter og erstatningsansvar for den indeholdelsespligtige og om
udpantningsret for beløb, som den indeholdelsespligtige hæfter for.
Det foreslås, at disse regler fremover skal udarbejdes i samråd med
skatteministeren. Dermed er det målet at sikre ensartede regler på
tværs af ministerområderne.
Til nr. 3
Det følger af retsplejelovens § 997, stk. 1, at politimesteren
drager omsorg for straffedommes fuldbyrdelse, herunder bødestraf.
Dette gælder også bødestraf, som retten pålægger i en civil sag mod
vidner eller andre, jf. retsplejelovens § 1006, samt domme, hvor
retten som tvangsmiddel fastsætter en fortløbende bøde (tvangsbøde),
jf. retsplejelovens § 997, stk. 3.
Med den foreslåede ændring i § 997, stk. 1 , præciseres det, at
bøder, sagsomkostninger og konfiskationsbeløb inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af § 997, stk. 2 , om konfiskation er en
konsekvensændring som følge af ændringerne i § 14, nr. 1.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring af § 1013, stk. 3 , om sagsomkostninger er en
konsekvensændring som følge af ændringerne i § 14, nr. 1-3. ..."
"Almindelige bemærkninger ...."
"2.4. Bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger
Bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger under
Justitsministeriets område adskiller sig fra de øvrige fordringer
ved, at der enten er tale om en strafferetlig sanktion som
konsekvens på en uacceptabel adfærd eller et krav, der udspringer af
et strafbart forhold. Der gør sig derfor særlige
retshåndhævelseshensyn gældende, og det er bl.a. vigtigt, at der kun
sker eftergivelse under helt særlige omstændigheder.
Lovforslaget indebærer, at inddrivelsen af bøder, konfiskationsbeløb
og sagsomkostninger m.v. overføres fra politiet og Direktoratet for
Kriminalforsorgen til restanceinddrivelsesmyndigheden. Det særlige
retshåndhævelseshensyn, der gør sig gældende i forbindelse med
inddrivelsen af bøder m.v., tilsiger imidlertid, at politiet og
Direktoratet for Kriminalforsorgen som straffuldbyrdende myndigheder
fortsat i et vist omfang skal inddrages i inddrivelsesopgaven. Efter
forslaget vil afgørelser truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden
derfor kunne påklages til justitsministeren (Direktoratet for
Kriminalforsorgen), jf. forslagets § 14, nr. 4.
Det vil efter forslaget fortsat være politiet, der skal opkræve det
skyldige beløb hos skyldneren. Endvidere vil det fortsat være
politiet, der skal forestå en eventuel rykkerprocedure. Først i det
øjeblik, hvor betalingsfristen er overskredet, og hvor der ikke på
skyldnerens anmodning er indgået en afdragsordning eller bevilget
henstand med betalingen, overgår fordringen til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
2.4.1. For så vidt angår muligheden for at fastsætte en
afdragsordning for skyldneren eller bevilge skyldneren henstand med
betaling træder hensynet til retshåndhævelsen tydeligt frem, og det
bør derfor i videst mulige omfang sikres, at det fulde beløb
inddrives effektivt. Spørgsmålet om tilladelse til afdragsvis
betaling eller henstand med betaling vil bl.a. afgøres ud fra
skyldnerens aktuelle betalingsevne.
Efter forslaget vil bøder m.v., der ikke betales, skulle inddrives
af restanceinddrivelsesmyndigheden, medmindre
inddrivelsesmyndigheden skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller
væsentligt vil forringe den pågældendes levevilkår. I medfør af
bemyndigelsesbestemmelsen i forslagets § 14, nr. 2, (§ 91, stk. 4),
vil der blive fastsat nærmere bestemmelser om inddrivelse af bøder,
herunder om den administrative behandling af sagerne om henstand med
eller afdragsvis betaling af bøder og om eftergivelse af bøder. Det
samme vil gælde for konfiskationsbeløb, jf. forslagets § 17, nr. 4,
(§ 997, stk. 2).
Efter forslaget kan restanceinddrivelsesmyndigheden bevilge henstand
med eller afdragsvis betaling af bøder, konfiskationsbeløb og
sagsomkostninger, uanset beløbets størrelse. I medfør af
bemyndigelsesbestemmelsen i forslagets § 14, nr. 2 (§ 91, stk. 4 og
5), vil der blive fastsat nærmere retningslinier for, i hvilke
situationer der kan bevilges henstand med eller afdragsvis betaling,
herunder nærmere om hensynet til skyldnerens betalingsevne.
Afgørelser truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden kan påklages
til justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen).
2.4.2. Spørgsmålet om eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb
giver anledning til særlige overvejelser, idet der er tale om en
benådning af straf i grundlovens forstand. Justitsministeren er ved
kongelig resolution af 15. december 1970 generelt bemyndiget til at
eftergive bøder og konfiskationer, og ved kongelig resolution af 8.
maj 1985 er justitsministeren bemyndiget til at bemyndige
politimestre (politidirektøren) til at eftergive bøder og
konfiskationer, der ikke overstiger 100.000 kr. Under hensyn hertil,
og da spørgsmålet om eftergivelse af en bøde eller et
konfiskationsbeløb fortsat bør træffes ud fra de kriterier, som
straffuldbyrdelsesmyndighederne i dag lægger til grund ved
vurderingen (hensynet til skyldnerens betalingsevne og hensynet til
retshåndhævelsen) kunne meget tale for at bibeholde kompetencen hos
de straffuldbyrdende myndigheder.
Regeringen finder imidlertid, at betænkelighederne ved en overførsel
af området til restanceinddrivelsesmyndigheden kan mindskes, hvis
der udarbejdes administrative forskrifter, der i lighed med de
gældende forskrifter for bødeinddrivelse m.v. (bødebekendtgørelsen
og bødevejledningen) bl.a. nøje beskriver retningslinierne for,
hvornår der kan træffes afgørelse om eftergivelse. Der foreslås
derfor en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter skatteministeren
bemyndiges til at udstede sådanne forskrifter efter forhandling med
justitsministeren.
Efter forslaget kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse
om eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb uanset beløbets
størrelse. Afgørelser truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden kan
påklages til justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen).
2.4.3. En afgørelse om forvandlingsstraf , det vil sige en afgørelse
om, at en skyldner, der ikke vil betale en pålagt eller vedtaget
bøde, i stedet skal afsone et bestemt antal dage i et fængsel eller
et arresthus, er en meget indgribende foranstaltning. Efter de
gældende regler træffer politiet afgørelse om, at
forvandlingsstraffen skal træde i stedet for en bøde, uanset bødens
størrelse. Idet der er tale om en konvertering af en strafform til
en anden, findes det betænkeligt, hvis sådanne afgørelser flyttes
væk fra de straffuldbyrdende myndigheder.
Der foreslås på den baggrund ingen ændringer af den gældende § 93 i
straffuldbyrdelsesloven, hvorefter fuldbyrdelse af forvandlingsstraf
for en bøde sker efter kapitel 2 om almindelige bestemmelser for
fuldbyrdelse af straf og afsnit II om fuldbyrdelse af
fængselsstraffe, jf. straffelovens §§ 53-55.
Det vil således efter forslaget fortsat være de straffuldbyrdende
myndigheder, der skal træffe afgørelse om en eventuel
forvandlingsstraf.
Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 14, nr. 1-4, og § 17,
nr. 3-5. "
|