Retsudvalget
(L 145/L 146 - bilag 12)
(Offentligt)

             Folketingets Retsudvalg

       Christiansborg, den 9. februar 2000

               Udvalget udbeder sig - i 70 eksemplarer - ministerens
       besvarelse af følgende spørgsmål:

       Ad
       L 145 Forslag til lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Af justitsministeren (Frank Jensen).

       L 146 Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af livtidsdømte m.v.) Af justitsministeren (Frank Jensen)

15.    Ministeren bedes kommentere samtlige høringssvar, både for så vidt angår parternes bemærkninger til lovforslaget, men også parternes forslag og bemærkninger til straffuldbyrdelse i øvrigt.

16.    Hvilke erfaringer har kriminalforsorgen gjort sig på basis af det forsøg med et pengeløst fængsel, der har været i et lukket fængsel, og som er beskrevet i bemærkningerne til L
145 side 52. Er forsøget evalueret?

17.    Er ministeren enig i, at indsatte bør have krav på at kunne afsone helt uden fællesskab med indsatte af modsat køn, jf. Dansk Fængselsforbunds bemærkninger til den foreslåede §
33 i L 145.

18.    Ministeren bedes kommentere bemærkningerne om udgangstilladelse fra politidirektøren i København, jf. høringssvaret på bilag 1. Vil ministeren være indstillet på at stille et ændringsforslag med det indhold, politidirektøren giver udtryk for?

19.    Hvad er den helt præcise statistik for den gennemsnitlige afsoningstid for livstidsdømte?

20.    Er der i dag det antal kontraktfængselspladser, der er behov for, og i benægtende fald, hvor lang er ventelisten og ventiden.

21.    Ministeren bedes yde lovteknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der imødekommer det flertal i Straffelovrådet, der gik ind for at indskrænke adgangen til aktindsigt i sager om straffuldbyrdelse. Hvorledes stiller ministeren sig til ændringsforslagene?

22.    Er ministeren enig i, at en minimunsgrænse for frihedsstraf på 7 dage står i vejen for anvendelse af weekendfængsling, sådan som politidirektøren i København anfører det i sit høringssvar.

                                     P.u.v.

Lissa Mathiasen,
formand.

       Til
            justitsministeren (Løbenr. 10739)