Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Retsudvalget
Vedlagt fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 34-49 af 5. maj 2000 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om fuldbyrdelse af straf mv. og forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Ændringer som følge straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af livs tidsdømte mv.) (L 145/L 146 {{SPA}} bilag 23).
/
Besvarelse af spørgsmål nr. 34-49 af 5. maj 2000 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om fuldbyrdelse af straf mv. og forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelse af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte (L 145/L 146 {{S ilag 23).
Spørgsmål nr. 34:
"Hvorfor er Anstalten ved Herstedvester det eneste sted, hvor kvinder har mulighed for at vælge at være adskilt fra de mandlige indsatte også i arbejdstiden og i forbindelse med fritidsaktiviteter?"
Svar:
Afdelingen for kvinder i Anstalten ved Herstedvester blev oprettet i 1987. Afdelingen blev dengang indrettet således, at kvinderne boede på en afdeling for sig selv, hvor mandlige indsatte ikke havde adgang, men således at kvinderne havde mulighed for fællesskab med fængslets mandlige indsatte i arbejdstiden og i fritiden. Dette var begrundet i en vurdering af, at de pågældende kvinder på grund af deres psykiske egenart og deraf følge nde afvigende adfærd ikke ville kunne fungere alene sammen på en afdeling uden noget fællesskab med andre end hinanden.
I dag er kvindeafdelingen i Anstalten ved Herstedvester indrettet således, at kvinderne fortsat bor på en afdeling for sig selv, hvor mandlige indsatte ikke har adgang. Herudover kan kvinderne vælge at afsone, så de heller ikke har fællesskab med mænd i arbejdstiden og fritiden. Denne ordning blev indført i november 1998.
Baggrunden herfor var, at man under henvisning til, at en stor del af det mandlige klientel er dømt for meget alvorlige seksualforbrydelser fandt, at kvinder, der anbringes i Anstalten ved Herstedvester, ikke tvangsmæssigt skulle have fællesskab med de mandlige indsatte.
Der har imidlertid ikke hidtil været kvinder, der har fremsat ønske om at afsone uden fællesskab med mænd.
For så vidt angår spørgsmålet om afsoningsforholdene, herunder fællesskab med mandlige indsatte, for kvinder placeret andre steder end i Anstalten ved Herstedvester, henvises til Justitsministeriets besvarelse af 3. maj 2000 af spørgsmål nr. 17.
Spørgsmål nr. 35:
"Hvor mange af kvinderne på fængselsafdelingen i Amstrup har selv valgt at afsone netop dér?"
Svar:
Fængselsstraf udstås i åben anstalt, medmindre det af særlige grunde findes utilrådeligt. Dette fremgår af § 1 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 421 af 21. juni 1973 (med senere ændringer) om fuldbyrdelse af frihedsstraf. I de tilfælde, hvor der ikke er sådanne særlige grunde for anbringelse i lukket institution, træffer Direktoratet for Kriminalforsorgen afgørelse om, i hvilken af de åbne anstalt er eller fængselsafdelinger en domfældt skal udstå straffen.
I et bilag til direktoratets cirkulære nr. 122 af 29. august 1983 (med senere ændringer) om anbringelse af personer, der er idømt frihedsstraf eller forvaring, og om overførsel af indsatte mellem kriminalforsorgens institutioner, er anført en fordeling af de domfældte på de eksisterende anstalter ud fra de retningslinier, som direktoratet følger.
Udgangspunktet for anbringelse er et geografisk nærhedsprincip, hvor det tilstræbes, at de dømte anbringes i størst mulig geografisk nærhed af deres bopæl.
Disse retningslinier kan dog fraviges, bl.a. hvis det skønnes formålstjenligt af hensyn til den dømte, herunder den dømtes eget rimeligt begrundede ønske om anbringelse.
Kvinder, der skal udstå frihedsstraf i åben anstalt, anbringes enten i Statsfængslet ved Horserød (domfældte fra Storkøbenhavn og amterne øst for Storebælt) eller i Fængselsafdelingen i Amstrup (domfældte fra amter vest for Storebælt) .
Da der for de jyske og fynske kvindelige domfældte ikke inden for den eksisterende anstaltsstruktur er mulighed for at udstå frihedsstraf i åbent fængsel andre steder end i Fængselsafdelingen i Amstrup, er der ikke indhentet oplysninger om de pågældendes eget ønske.
Spørgsmål nr. 36:
"Hvad har kvinderne, herunder talskvinden, på fængselsafdelingen i Amstrup selv udtalt om lukningen, og hvad har de udtalt om afsoning sammen med mænd?"
Svar:
De kvindelige indsatte i Fængselsafdelingen i Amstrup har ikke formelt rettet henvendelse til hverken Direktoratet for Kriminalforsorgen eller Statsfængslet i Horsens vedrørende lukning af afdelingen.
Statsfængslet i Horsens har imidlertid oplyst, at der i forbindelse med beslutningen om lukningen blev afholdt et møde med afdelingens indsatte. I mødet deltog den daglige leder af fængselsafdelingen samt fængselsinspektøren fra Statsfængslet Møgelkær. På mødet blev der orienteret om planerne for lukningen og den fremtidige placering i Statsfængslet Møgelkær.
Efterfølgende har repræsentanter for de indsatte i Amstrup besøgt Statsfængslet Møgelkær for selv at besigtige forholdene.
På denne baggrund har afdelingens ledelse overfor direktoratet oplyst, at der synes at være en god og positiv stemning blandt de indsatte vedrørende de fremtidige afsoningsforhold.
Spørgsmål nr. 37:
"Vil ministeren redegøre for recidivtallet i Amstrup og sætte det i forhold til sammenlignelige afsoningssteder?"
Svar:
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at man ikke er i besiddelse af oplysninger, der kan angive recidivprocenten for personer, der er løsladt fra Fængselsafdelingen i Amstrup. I kriminalforsorgens opgørelser over løsladtes tilbagefald til ny kriminalitet er der ikke foretaget opgørelser over de enkelte fængslers eller fængselsafdelingers særskilte recidivprocent, men alene over recidivprocenten blandt fængselsdømte , der er løsladt fra henholdsvis åbne fængsler, lukkede fængsler og arresthusene.
Spørgsmål nr. 38:
"Hvilke planer har Kriminalforsorgen for brugen af bygningerne i Amstrup, når fængselsafdelingen lukker?"
Svar:
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at det er planen at afhænde Fængselsafdelingen i Amstrup ved salg, når afdelingen lukker pr. 1. juli 2000. Der er derfor indledt forhandlinger med det statslige ejendomsselskab Freja A/S herom.
Spørgsmål nr. 39:
"Ønsker ministeren med de foreslåede bestemmelser om prøveløsladelse at nedsætte den gennemsnitlige afsoningstid for livstidsdømte og i givet fald hvorfor?"
Svar:
Spørgsmålet kan besvares benægtende.
Efter de gældende regler kan løsladelse fra livstidsstraf kun ske ved benådning, ikke ved prøveløsladelse. Benådningskompetencen er ved grundlovens § 24 tillagt regenten (kongen). Benådning sker således ved kongelig resolution efter indstilling fra Justitsministeriet (Direktoratet for Kriminalforsorgen).
Som det fremgår af pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 146 (s. 19-21), har der i Straffelovrådet været enighed om, at der i loven bør foreskrives en pligt til at tage spørgsmålet om løsladelse af livstidsdømte op til overvejelse efter en vis årrække. Fastsættelse af en sådan pligt stemmer mindre godt med benådningens natur. Hertil kommer, at spørgsmålet om frihedsb erøvelsens varighed efter rådets opfattelse er en afgørelse af så væsentlig karakter, at den efter en vis årrække bør være undergivet domstolskontrol. Dette vil være udelukket under den nuværende retstilstand, hvor løsladelse af livstidsdømte kun kan ske ved benådning.
Det er på denne baggrund, at der i overensstemmelse med Straffelovrådets indstilling stilles forslag om, at justitsministeren, når 12 år af en straf af fængsel på livstid er udstået, afgør, om den dømte skal løslades på prøve, jf. den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 41, stk. 1, jf. § 1, nr. 8, i lovforslag nr. L 146,. Efter § 41, stk. 2, forudsætter løsladelse på prøve, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, der fastsættes i medfør af § 41, stk. 3, 3. pkt.
De nævnte bestemmelser om prøveløsladelse skal sammenholdes med § 80, stk. 2, i lovforslag nr. L 145 (forslaget til straffuldbyrdelseslov), der bemyndiger justitsministeren til administrativt at fastsætte regler bl.a. om pligt til fornyet afgørelse af spørgsmålet om prøveløsladelse fra straf af fængsel på livstid senest 1 år efter en afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse. Bestemmels erne skal også sammenholdes med § 112, nr. 6, i forslaget i straffuldbyrdelseslov, hvorefter den livstidsdømte kan forlange domstolsprøvelse, når 14 år af straffen af fængsel på livstid er udstået, og den pågældendes anmodning om prøveløsladelse i medfør af § 41 endnu ikke er imødekommet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 146 (s. 19-21).
Som det fremgår heraf, fører forslaget om en prøveløsladelsesordning for livstidsdømte ikke til, at livstidsdømte har krav på at blive løsladt efter 12 års afsoning og heller ikke efter 14 år. Forslaget lægger med andre ord ikke op til en ændring af den nuværende praksis vedrørende tidspunktet for løsladelse af livstidsdømte. Forslaget medfører alene, at løsladelse af liv stidsdømte fremover skal ske ved prøveløsladelse i stedet for benådning, og at der indføres mulighed for domstolsprøvelse.
Spørgsmål nr. 40:
"Med henvisning til, at lovforslaget medfører mulighed for prøveløsladelse af livstidsdømte efter 12 år, og at personer idømt 16 års fængsel normalt prøveløslades efter 11 år, bedes ministeren oplyse, om den ringe forskel på 1 år i reel afsoningstid afspejler den forskel i forbrydelserne, som har takseret det ene forhold til livstid og det andet til 16 år? Tror ministeren, det vil få noge n indflydelse på anklagemyndighedens påstande i straffesager, når den reelle forskel i afsoningstiden bliver så lille?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 39.
Som det fremgår heraf, lægges der ikke med lovforslaget op til en ændring af den nuværende praksis vedrørende tidspunktet for løsladelse af livstidsdømte.
Spørgsmål nr. 41:
"Ministeren bedes redegøre for antallet og udviklingen i antallet af stofmisbrugere, der har afsonet fængselsstraffe de seneste 10 år. Er ministeren bekendt med, om antallet af løsladte stofmisbrugere er større end antallet af stofmisbrugere ved begyndelsen af afsoningen?"
Svar:
Direktoratet for Kriminalforsorgen foretager én gang årligt en opgørelse over antallet af stofmisbrugere og stofkriminelle ikke-brugere inden for kriminalforsorgen. Direktoratet for Kriminalforsorgen definerer i denne forbindelse stofmisbrugere som personer, der inden for det sidste halve år forud for indsættelsen mere end nogle ganske få gange har indtaget et eller flere euforiserende stoffer.
Den seneste opgørelse indeholder nedenstående tabel.
Det fremgår, at der blandt de kvindelige indsatte er en større andel stofmisbrugere end blandt de mandlige. Andelen af stofmisbrugere blandt kvindelige indsatte var i november 1998 51,2 pct., mens andelen af mandlige stofmisbrugere var 34,6 pct.
Af tabellen fremgår det endvidere, at antallet af kvindelige stofmisbrugere i perioden 1991 til 1998 er steget fra 69 til 94 personer, hvilket svarer til en samlet stigning på 36,2 pct. Antallet af mandlige stofmisbrugere er i perioden steget fra 933 til 1173 personer, hvilket svarer til en samlet stigning på 25,7 pct.
Tallene for 1999 forventes at foreligge om 1½-2 måneder.
Der foreligger ikke undersøgelser, der gør det muligt at vurdere, om antallet af løsladte stofmisbrugere er større end antallet af personer, der var stofmisbrugere ved indsættelsen.
Spørgsmål nr. 42:
"Hvorfor står personer med en lang reststraf på passiv venteliste på behandlings- og kontraktfængselsafdelinger, jf. svaret på spørgsmål 20 på bilag 21?"
Svar:
I besvarelsen af 3. maj 2000 af spørgsmål nr. 20 er begrebet "passiv venteliste" anvendt i relation til Kongens Ø-afdelingerne i Statsfængslet i Vridsløselille.
Den primære forudsætning for optagelse på disse afdelinger er, at den enkelte indsatte er motiveret for at blive stoffri, og at vedkommende også efter at være blevet bekendt med behandlingens indhold har et oprigtigt ønske om at deltage i behandlingsforløbet.
Som udgangspunkt er der således ikke nogen begrænsninger i visitationen af indsatte alene under henvisning til straflængde, men udstrækningen af reststraffen vil dog ud fra en konkret vurdering kunne få betydning for mulighederne for deltagelse. I tilfælde, hvor der er tale om indsatte med særligt lange reststraffe, bør det nøje overvejes, om behandlingen skal iværksættes på et tidspunkt, hvor det må forudses, at mulighederne for opfølgning/efterbehandling umiddelbart ikke er til stede.
Hvis der er plads til at optage nye indsatte på Kongens Ø{{SPA}}afdelingerne, sker optagelse af nye indsatte ved, at fængslet gennemgår den nævnte venteliste med henblik på at vurdere, hvem der aktuelt findes bedst egnet til optagelse. Ved denne vurdering lægges {{SPA}} ud over motivation {{SPA}} vægt på, hvem der vil passe bedst ind i den eksisterende gruppe af indsatte, herunder også om der er kort henholdsvis længere re er bør minimum være 3 måneder tilbage af straffen, for at de indsatte behandlingsmæssigt kan nå at profitere af opholdet. Som følge heraf forekommer det, at indsatte med kort reststraf prioriteres forud for andre på listen med længere reststraf.
Der er imidlertid ikke tale om, at indsatte med lang reststraf forbliver passivt på listen, indtil de når en "passende" reststraf, sådan som det muligvis kunne udledes af besvarelsen af spørgsmål nr. 20.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Differentieringsudvalget i sin betænkning om placering af indsatte har foreslået, at der med udgangspunkt i konceptet for Kongens Ø-projektet indrettes flere egentlige behandlingsafdelinger i både de åbne og de lukkede fængsler, bl.a. således at det bliver muligt for både mænd og kvinder at gennemføre et helt behandlingsforløb i kriminalforsorgens institutioner.
Betænkningen er nu sendt til høring. Når høringssvarene foreligger, vil Direktoratet for Kriminalforsorgen tage stilling til udvalgets forslag.
Spørgsmål nr. 43:
"Hvor mange behandlings- og kontraktfængselspladser findes der på landsplan?"
Svar:
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes oplysninger om, hvor mange behandlings- og kontraktfængselspladser, der findes for stofmisbrugere på landsplan.
Det kan oplyses, at der i dag er etableret kontraktfængselsafdelinger for tidligere stofmisbrugere i statsfængslerne i Nyborg, Ringe og Sdr. Omme. Afdelingen i Statsfængslet i Nyborg har 12 pladser, afdelingen i Statsfængslet i Ringe har ligeledes 12 pladser, og afdelingen i Statsfængslet ved Sdr. Omme har 15 pladser. I Statsfængslet i Vridsløselille er der etableret en behandlingsafdeling for tidligere stofmisbrugere, hvor behandlingen varetages af den private behandlingsinstitution "Kongens Ø". Denne afdeling har 30 pladser.
Herudover er der etableret stoffri afdelinger i Statsfængslet ved Horserød samt Arresthuset i Horsens. Disse afdelinger har henholdsvis 22 og 16 pladser og sigter både på ikke-stofmisbrugere og tidligere stofmisbrugere, der ønsker at undgå at blive fristet til stofmisbrug.
Der findes således aktuelt 107 pladser på behandlings- og kontraktfængselsafdelinger samt stoffri afdelinger i åbne og lukkede fængsler i hele landet.
Hertil kommer 5 pladser i kontraktpensionen på Fyn. Kapaciteten vil blive udvidet til 15 pladser i forbindelse med pensionens flytning fra Statsfængslet på Søbysøgård til de bygninger, som kriminalforsorgen har købt til formålet og overtager pr. 1. oktober 2000.
Ydermere har stofmisbrugere mulighed for efter straffelovens § 49, stk. 2, at afsone straffen på en behandlingsinstitution eller lignende. Den senest foreliggende opgørelse viser, at der i 1998 blev anbragt 146 personer, hvor anbringelsesgrunden var stofmisbrug.
Spørgsmål nr. 44:
"Hvilke initiativer er i gang for at nedbringe ventetiden på behandlings- og kontraktfængselsafdelingerne?"
Svar:
Som nævnt i besvarelsen af 3. maj 2000 af spørgsmål nr. 20, viste en rundspørge i februar 2000, at der generelt ikke var problemer med ventetider på behandlings- og kontraktfængselsafdelingerne.
Blandt andet for at sikre, at der til stadighed er overensstemmelse mellem antallet af pladser på ovennævnte afdelinger og det reelle behov for behandling, har en projektgruppe nedsat af Direktoratet for Kriminalforsorgen designet en egentlig videnskabelig undersøgelse af forbruget af rusmidler blandt kriminalforsorgens klientel {{SPA}} den i besvarelsen omtalte narkotikakonsumundersøgelse. Undersøgelsen forventes færdig medio 2002.
Det bemærkes, at Differentieringsudvalget også har overvejet spørgsmålet om behov for tiltag i forhold til stofmisbrugere. I udvalgets betænkning, som blev afgivet i marts 2000, tilslutter udvalget sig en række anbefalinger fra Direktoratet for Kriminalforsorgens Rusmiddelgruppe. Blandt disse anbefalinger kan nævnes et forslag om gennemførelse af den ovenfor nævnte narkotikakonsumundersøgelse og et forslag om oprettelse af fle re egentlige behandlingsafdelinger i både de åbne og de lukkede fængsler, jf. også besvarelsen af spørgsmål nr. 42.
Spørgsmål nr. 45:
"Er der lavet undersøgelser om, hvorvidt behandlings- og kontraktsdømte har lavere recidiv end andre, der har udstået en fængselsstraf?"
Svar:
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes oplysninger om recidivet for indsatte, der under afsoning i kriminalforsorgens institutioner opholder sig på behandlings- eller kontraktfængselsafdeling.
Der findes ikke undersøgelser om den mere langsigtede effekt af ophold på behandlings- og kontraktfængselsafdelinger, herunder vedrørende disse indsattes eventuelle recidiv til ny kriminalitet.
Det kan dog oplyses, at lektor ved Århus Universitet, lic.jur. Anette Storgaard i perioden fra november 1996 til oktober 1997 har foretaget en forskningsmæssig undersøgelse af afsoning på kontraktafdelingen i Statsfængslet i Ringe. Resultaterne er offentliggjort i rapporten "Kontrakten i Ringe Statsfængsel" fra Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet.
Rapporten konkluderer blandt andet, at det lykkes at holde de indsatte på kontraktafdelingen stoffri, at stoffrihed utvivlsomt har betydning for afsoningsmiljøet, og at stoffri afsoning opleves som vigtig for den enkelte.
Anette Storgaard har endvidere i en rapport fra februar 2000 "Straf og misbrugsbehandling under samme tag" evalueret Kongens Ø-projektet i perioden fra november 1998 til maj 1999, hvilket er det midterste af tre forsøgsår.
Evalueringsrapporten konkluderer, at det foreliggende erfaringsmateriale giver et kraftigt fingerpeg om, at et ophold på behandlingsafdeling etablerer en bedre mulighed for at "starte på en frisk" efter afsoningen. En væsentlig betingelse for succes synes at være adækvat opfølgende behandling. Omvendt er der ikke grundlag for at konkludere, at ophold på behandlingsafdeling garanterer en stof- og kriminalitetsfri fremtid. Der er dog ikke tvivl om, at delmålet om stoffrihed under afsoningen bliver indfriet.
Det kan desuden oplyses, at en projektgruppe nedsat af Direktoratet for Kriminalforsorgen ved udgangen af 1999 afleverede en dokumentations- og evalueringsplan for effektiviteten af behandlingstiltag over for stofmisbrugere i kriminalforsorgen. Det er tanken, at man fra sommeren 2000 påbegynder indsamlingen af statistisk materiale vedrørende behandlingsforløb mv., som bl.a. vil kunne sammenholdes med senere oplysninger om recidiv.
Spørgsmål nr. 46:
"Ministeren bedes oplyse, hvornår den projektgruppe, som er nævnt i svaret på spørgsmål 20, jr. bilag 21, er færdig med sit arbejde. Udgives der delrapporter? I givet fald bedes ministeren oversende disse til Retsudvalget."
Svar:
Projektet er inddelt i en række aktiviteter, der skal afvikles inden for nærmere fastsatte tidsfrister:
Spørgsmål nr. 47:
"Hvor mange sager er der pr. år af den slags, hvor Straffelovrådets flertal foreslår at begrænse aktindsigten i forbindelse med fuldbyrdelse af frihedsstraf?"
Svar:
Straffelovrådet afgav i december 1996 en udtalelse vedrørende aktindsigt i sager om straffuldbyrdelse. I udtalelsen foreslår et flertal af Straffelovrådets medlemmer, at forvaltningslovens § 9 om partsaktindsigt ændres, så der som udgangspunkt ikke er aktindsigt for parten i forbindelse med fuldbyrdelse af frihedsstraf i sager om (1) valg af afsoningsinstitution, (2) overførsel til anden afsoningsinstitution eller afdeling i en afsoningsinst itution eller (3) udelukkelse fra fællesskab. Der vil dog efter omstændighederne kunne gives aktindsigt i det omfang, hverken private eller offentlige interesser taler imod.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at Retsudvalget ønsker oplysninger om det samlede antal af sager inden for disse tre kategorier.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at direktoratet i 1999 traf 6.704 afgørelser om valg af afsoningssted.
Straffelovrådets forslag om begrænsning af partsaktindsigt er imidlertid særligt relevant i sager, hvor der træffes afgørelse om anbringelse i lukket fængsel eller arresthus. Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Direktoratet for Kriminalforsorgen derfor opgjort antallet af afgørelser om direkte anbringelse i lukket anstalt eller arresthus i 1999. Dette tal udgør 1.379.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at det samlede antal af overførsler til lukket fængsel, arresthus eller halvåben afdeling begrundet i en vurdering af, at indsatte er uegnet til fortsat afsoning i åbent fængsel, i 1999 udgjorde 487.
Direktoratet for Kriminalforsorgen er ikke i besiddelse af opgørelser, som tillige omfatter overførsler begrundet i andre forhold.
For så vidt angår sager vedrørende udelukkelse fra fællesskab (enrumsanbringelse), har Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyst, at det samlede antal afsluttede tvangsmæssige enrumsanbringelser i 1999 udgjorde 733.
Spørgsmål nr. 48:
"Hvor mange sager skønner ministeren, der vil opstå om året, hvis man gennemfører de tre begrænsninger i aktindsigten, som flertallet af Straffelovrådet foreslår?"
Svar:
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at man ikke er i besiddelse af opgørelser over det aktuelle antal af aktindsigtsbegæringer i sager vedrørende valg af afsoningsinstitution, overførsel til anden afsoningsinstitution eller afdeling i en afsoningsinstitution eller udelukkelse fra fællesskab.
Direktoratet har endvidere oplyst, at et skøn over antallet af disse sager vil være behæftet med meget stor usikkerhed.
Herudover bemærkes, at forslaget til straffuldbyrdelsesloven indeholder en udvidet adgang til anbringelse i og overførsel til lukket fængsel eller arresthus og udelukkelse fra fællesskab. Dette forhold må i sig selv antages at påvirke antallet af disse afgørelser og dermed antallet af aktindsigtsbegæringer.
Spørgsmål nr. 49:
"Ministeren bedes yde lovteknisk bistand til et ændringsforslag, som gør det muligt for domstolene at fastsætte straffen i form af et bestemt antal weekender. Agter ministeren selv at stille et sådant ændringsforslag?"
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af 3. maj 2000 af spørgsmål nr. 22, kan en ordning med weekendfængsel gennemføres på to måder. For det første kan weekendfængsel tænkes udformet som en selvstændig strafferetlig sanktion, hvis anvendelse ikke knytter sig til en i forvejen idømt frihedsstraf. Dernæst kan weekendfængsel anvendes som en særlig form for afsoning af frihedsstraf, så der samtidig me d eller efter idømmelse af frihedsstraf kan træffes beslutning om, at den idømte frihedsstraf skal udstås i form af weekendfængsel.
En ordning med weekendfængsel, hvorefter domstolene får mulighed for at afgøre, at en kortere frihedsstraf skal afsones i form af weekendfængsel, ved at udmåle straffen i et antal weekender, kan f.eks. ske ved følgende ændringsforslag:
"Til § 1 [i L 146]
1) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 33, stk. 3, indsættes efter "dage": "eller weekender"".
Det bør i tilknytning hertil i bemærkningerne anføres, at der ved udmålingen af antal weekender skal benyttes en omregningsfaktor, hvorefter to dages frihedsstraf svarer til en weekend, således at f.eks. en frihedsstraf på 14 dage svarer til syv weekender.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør en ordning med weekendfængsel imidlertid ikke gennemføres uden forudgående grundige overvejelser af de praktiske konsekvenser heraf og af behovet for eventuelle konsekvensændringer i andre bestemmelser i straffeloven (og straffuldbyrdelsesloven).
Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at Deloitte & Touche i budgetanalysen fra juli 1998 (alternativanalysen) har vurderet, at weekendfængsel er for dyr en afsoningsform.
Justitsministeriet kan derfor ikke støtte et ændringsforslag, hvorefter der bliver mulighed for at idømme weekendfængsel.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||