Direktoratet
for Kriminalforsorgens skrivelse
nr. 11232 af 27. maj 1994 om
anvendelse af observationscelle,
sikringscelle, fiksering m.v. (*
1)
Hermed sendes et antal eksemplarer af
Justitsministeriet, Direktoratet
for Kriminalforsorgens cirkulære
af d.d. om anvendelse af
observationscelle,
sikringscelle, fiksering mv. i
Kriminalforsorgens anstalter og
arresthusene.
Cirkulæret, der træder i kraft
den 1. juli 1994, er udarbejdet
på grundlag af en betænkning
afgivet af arbejdsgruppen
vedrørende anvendelse af
sikringscelle i
Kriminalforsorgens anstalter og
arresthuse i november 1992. Når
betænkningens forslag først
gennemføres nu, skyldes bl.a.,
at gennemførelsen har beroet på
forhandlinger med lægernes
organisationer vedrørende
fængselslægers arbejdsopgaver.
I
tilslutning til cirkulæret
bemærkes følgende:
1.
Geografisk placering
Direktoratet kan tilslutte sig
arbejdsgruppens forslag om, at
antallet af sikringsceller
begrænses og tildels erstattes
af observationsceller. Dog er
det besluttet, at sikringscellen
i Arresthuset i Køge bevares,
således at den kan anvendes også
af arresthusene i Syd- og
Midtsjælland i tilfælde, hvor
der er behov herfor.
Der
vedlægges oversigter over,
hvilke institutioner der
fremover vil være forsynet med
sikringscelle(r) og/eller
obsevationscelle(r), jf.
bilag 1-2 (* 2). Planerne
forudsætter en række
bygningsmæssige ændringer, som
ikke kan gennemføres straks i
alle institutioner. Direktoratet
(3. kontor) vil tage initiativ
til drøftelser med de enkelte
arresthuse med henblik på en
løbende gennemførelse af
planerne. Direktoratet
henstiller, at der ikke
foretages bygningsmæssige
ændringer med henblik på
gennemførelse af planerne, uden
at dette forud er aftalt med
direktoratet.
For så
vidt angår anstalterne
forudsættes eventuelle
bygningsmæssige ændringer, jf.
nedenfor pkt. 2, foretaget af
anstalten inden for den
godkendte rådighedsbevilling.
Direktoratet anmoder om
senest den 1. september 1994
at modtage oplysning om, hvornår
de bygningsmæssige ændringer
forventes at være gennemført.
Når de
planlagte sikrings- og
observationsceller er indrettet,
må der ikke uden direktoratets
godkendelse anvendes andre
celler end almindelige celler,
inklusiv isolationsceller mv.,
samt observationsceller og
sikringsceller i standardiseret
indretning. Direktoratets
skrivelse af 21. september 1990
(KC K-2-3) vil til den tid blive
ophævet og erstattet af en
skrivelse, der viser, i hvilke
institutioner der er godkendt
sikrings- og observationsceller.
2.
Indretning og udstyr
Direktoratet finder, at
sikringsceller og
observationsceller bør indrettes
og udstyres efter de af
arbejdsgruppen foreslåede
standarder. Endvidere
henstilles, at fikseringsmidler
i fremtiden udføres/rekvireres i
overensstemmelsen med
arbejdsgruppens forslag. Der
henvises til indstillingens Kap.
6.5. og 6.6. samt bilagene 5-7.
3.
Anvendelse af sikringsceller
Planen
forudsætter, at der kun
bibeholdes sikringscelle(r) i de
lukkede anstalter (bortset fra
Statsfængslet i Ringe),
Københavns Fængsler samt i fire
store arresthuse: Ålborg, Århus,
Esbjerg og Køge. Sikringscellen
i Arresthuset i Randers
bibeholdes dog i en periode,
indtil sikringscellen i
arresthuset i Ålborg er ombygget
i overensstemmelse med
indstillingens forslag.
Sikringscellerne i
Statsfængslerne i Nyborg og
Horsens betjener også
arrestafdelingerne, således at
også varetægtsarrestanter i
nærliggende arresthuse kan
overflyttes dertil, såfremt
sikringscelleanbringelse er
påkrævet.
Direktoratet forudsætter, at de
relativt få institutioner, som
bibeholder sikringscelle,
stiller sig velvillige over for
at modtage indsatte fra de
øvrige institutioner i tilfælde,
hvor der er behov for en nærmere
afklaring af en indsats tilstand
- og hvor
observationscelleanbringelse
findes utilstrækkeligt hertil. I
sådanne situationer bør
institutionen uden sikringscelle
naturligvis være parat til at
tage den indsatte tilbage, hvis
der viser sig ikke (længere) at
være behov for
sikringscelleanbringelse.
4.
Anvendelse af observationsceller
Observationsceller vil blive
indrettet i de institutioner,
hvor der er sikringscelle, og
visse andre arresthuse samt
eventuelt i to åbne fængsler,
jf. de vedlagte oversigter,
bilag 1-2 (* 2).
Betingelserne for at anvende
observationscelle fremgår af
cirkulærets § 1.
Observationsceller må ikke
anvendes til andre formål,
medmindre der foreligger ganske
særlige omstændigheder, jf. § 7.
Anvendelse af observationsceller
til andet formål forudsætter
direktoratets forudgående
godkendelse eller, hvis en sådan
ikke kan afventes, at
direktoratets godkendelse
snarest muligt indhentes. Når
observationscellen anvendes til
andet formål, skal der gøres
notat herom.
5.
Visation og omklædning
Ved
anbringelse i sikringscelle
skal der foretages
visitation og ske omklædning,
jf. § 9. Omklædning indebærer,
at den indsatte skal afklædes og
som minimum have institutionens
underbenklæder på igen.
Derudover skal der tilbydes
såvel mænd som kvinder en
undertrøje.
Ved
anbringelse i observationscelle
beror det på en konkret
vurdering, hvorvidt - og
eventuelt i hvilket omfang -
visitation og omklædning er
nødvendig, jf. § 3.
Cirkulæret
om visitation af de indsatte og
deres opholdsrum er samtidig
hermed ændret i overensstemmelse
med ovenstående.
6.
Lægetilsyn
a.
Sikringscelleanbringelse med
fiksering
Hvis den
indsatte fikseres, skal læge
tilkaldes omgående med henblik
på, at lægetilsyn kan finde sted
så hurtigt, som det kan lade sig
gøre, medmindre lægen har sikret
sig, at lægeligt tilsyn er
åbenbart unødvendigt.
Udgangspunktet er fortsat, at
tilkald af læge er det første,
der skal foretages, efter at
fikseringen er gennemført. Dette
er ikke til hinder for, at der
fra den pågældendes afdeling i
institutionen indhentes
oplysninger om indsattes adfærd,
helbredstilstand og lignende med
henblik på at tilvejebringe
oplysninger, der kan have
indflydelse på lægens beslutning
om, hvor hurtigt lægetilsyn skal
ske. Det er ej heller til hinder
for, at der lokalt fastsættes
retningslinjer, hvorefter den
ansvarlige for fikseringen
underretter en sygeplejerske,
der er til stede i
institutionen, med henblik på,
at denne kan foretage
lægetilkaldet. Det er imidlertid
en forudsætning, at indhentelse
af oplysninger eller
underretning af sygeplejerske
kan ske i løbet af ganske få
minutter. Folketingets
Ombudsmand har i en konkret sag
udtalt, at han ikke finder, at
lægetilkald 10 minutter efter
fiksering er i overensstemmelse
med gældende regler, hvilket
direktoratet har taget til
efterretning.
I
forbindelse med tilkald af læge
er det ikke personalets opgave
at foretage en vurdering af den
indsattes eventuelle sygdom
eller tilskadekomst. Personalet
skal alene give lægen de
faktiske oplysninger, hvorefter
vurderingen af eventuelle
sygdomstegn bør overlades til
lægen.
Hvis
fikseringen helt undtagelsesvis
varer ud over et døgn, skal
lægen orienteres dagligt,
således at lægetilsyn kan finde
sted, medmindre lægen finder det
åbenbart unødvendigt, jf. § 13,
stk. 5.
b.
Anbringelse i sikringscelle uden
fiksering, i observationscelle
eller anvendelse af andre
sikringsmidler, jf. kapitel IV
I disse
tilfælde skal læge tilkaldes,
hvis der er konkret mistanke om
sygdom eller, hvis den indsatte
selv begærer lægehjælp. Hvis
anbringelse i sikringscelle
varer mere end et døgn, skal
lægen orienteres dagligt,
således at han bl.a. ud fra sit
kendskab til den indsatte kan
vurdere, om lægetilsyn er
nødvendigt.
Tilsvarende regler vil samtidig
hermed blive indført for så vidt
angår anvendelse af håndjern og
magtanvendelse.
c.
Fælles bestemmelser vedrørende
lægetilkald
Der skal
gøres notat på observationsskema
første gang, lægen er søgt
tilkaldt samt - hvis kontakt
ikke opnås straks - ved alle
efterfølgende forsøg.
Uanset at
lægetilsyn har fundet sted,
påhviler der personalet en
forpligtelse til at være
opmærksom på eventuelle
sygdomstegn, der bør give
anledning til fornyet
lægetilkald.
Direktoratet skal henstille, at
de institutioner, der har
sikringscelle, overvejer, om der
er behov for at tage initiativer
til styrkelse af samarbejdet med
læger i lokalområdet vedrørende
tilsyn med
sikringscelleanbragte, jf. bilag
8 til den ovennævnte
»Indstilling om
observationscelle og
sikringscelle«.
7.
Personalets tilsyn
En indsat,
der er fikseret, skal have fast
vagt, jf. § 13, stk. 2. Den for
anbringelsen ansvarlige drager
omsorg for, at der umiddelbart
efter fikseringen udpeges en
fast vagt. Begrebet fast vagt,
der svarer til det tilsvarende
begreb inden for psykiatrien, er
beskrevet i § 5, stk. 3 og 4.
Det bør så vidt muligt sikres,
at den faste vagt er en erfaren,
fastansat medarbejder,
fortrinsvis med et godt kendskab
til den fikserede. Det bør så
vidt muligt undgås, at den der
udpeges til at være fast vagt,
har deltaget i den aktuelle
fiksering.
Indsatte,
der er anbragt i sikringscelle
uden fiksering eller i
observationscelle eller er
undergivet andre sikringsmidler,
jf. Kap. IV, skal jævnligt
tilses af personalet. Hvor
hyppigt tilsyn skal ske vil bero
på en konkret vurdering. I visse
tilfælde vil der også i disse
situationer kunne være behov for
fast vagt eller i hvert fald
meget hyppige observationer,
mens det i andre tilfælde kan
være tilstrækkeligt at tilse med
noget længere intervaller.
I
forbindelse med anbringelse af
indsatte i observationscelle
eller sikringscelle skal der
udfyldes et observationsskema,
jf. §§ 6 og 15, samt nedenfor
punkt 8. Skema vedrørende
anbringelse i sikringscelle skal
også udfyldes, hvis den indsatte
er undergivet andre
sikringsmidler efter Kap. IV.
Hvis den indsatte er fikseret,
er den faste vagt ansvarlig for,
at der gøres notat på skemaet
vedrørende tilsyn af såvel den
faste vagt som andre, der tilser
den indsatte, herunder
sygeplejerske.
8.
Indberetning mv.
Lederen af
institutionen er ansvarlig for
overholdelse af reglerne i
forbindelse med sikrings- og
observationscelleanbringelse,
herunder for kontrollen med, at
rapporterne er korrekt udfyldt.
Bestemmelsen om, at genpart af
rapportblanketterne ved hvert
kvartals udløb skal indsendes
til direktoratet (det tidligere
cirkulæres § 8, stk. 3,) er
ophævet. Genpart af
rapportblanketter vedrørende
anbringelse i sikringscelle for
2. kvartal 1994 bedes indsendt
som hidtil. Til brug for den
løbende statistiske analyse af
området skal der fremover
foretages indberetning om
anbringelser i sikringscelle med
og uden fiksering samt i
observationscelle på særlige
skemaer, der vedlægges, bilag
3 og 4 . (* 2).
Indberetningsskemaet indeholder
oplysninger om antal og varighed
af sikringscelleanbringelser med
og uden fiksering samt af
observationscelleanbringelser.
Indberetningsskemaet skal
indsendes til direktoratet
snarest muligt efter udløbet af
hvert kvartal.
Indberetningsskemaer vil
fremover kunne rekvireres fra
Statsfængslet i Nyborg
blanket 156 (sikringscelle)
og 156 A
(observationscelle).
Det
bemærkes, at anvendelse af andre
sikringsmidler i medfør af Kap.
IV skal indberettes som
sikringscelleanbringelse.
9.
Rapporter og observationsskemaer
Der
vedlægges nye rapporter og
observationsskemaer samt en
vejledning om brugen af disse i
forbindelse med anbringelse af
indsatte i observationscelle og
sikringscelle (bilag 5 (*
2).
Rapporter
og observationsskemaer vil
fremover kunne rekvireres fra
Statsfængslet i Nyborg
(blanket 110 A og 107 A -
(gule) - rapport og
observationsskema til brug ved
observationscelleanbringelse -
og (blanket 110 og 107
- (røde) til brug ved
sikringscelleanbringelse.
10.
Lokale instrukser
Direktoratet forudsætter, at der
på det enkelte tjenestested
fastsættes retningslinjer for
proceduren for
sikringscelleanbringelser og
fiksering, herunder for
placering af ansvaret for
reglernes overholdelse.
11.
Personaletimeforbrug
Timeforbrug i forbindelse med
fast vagt indeholdes i
anstalternes udmeldte timeramme
og indberettes til direktoratet,
tjenestetidskontoret, på det
månedlige
personaleindberetningsskema,
pkt. D, »Bruttoforbrug«, linie
25, »Timer til andet«.
Arresthusene indberetter
timeforbruget på det månedlige
personaleopgørelsesskema, pkt.
E, »DFK-timer«, linie 40,
»Andet«. Timeforbruget tilføres
arresthuset i forbindelse med
anden indstationering. På
personaleopgørelsesskemaet
noteres endvidere begrundelsen
for timeforbruget.
Direktoratets tjenestetidskontor
vil snarest optage forhandling
med Dansk Fængselsforbund med
henblik på en vurdering af
omfanget af de
personaleressourcer, der skal
tilføres de enkelte arresthuse,
dels i forbindelse med fast vagt
ved sikringscelleanbringelse,
dels ved tidvis observation af
indsatte anbragt i
observationscelle i tidsrummet
mellem kl. 22.00 og 07.00.
12.
Ikrafttræden mv.
Cirkulæret
træder i kraft den 1. juli
1994.
Fra denne
dato bedes indberetning til
direktoratet om sikrings- og
observationscelleanbringelse ske
ved brug af de nye
indberetningsskemaer - blanket
156 og 156 A, (bilag 3 og
4) , jf. ovenfor afsnit
8.
Cirkulæret
og denne skrivelse vil snarest
blive udsendt til optagelse i
Kriminalforsorgens
Cirkulæresamling mv.
E.B.
Annette
Esdorf