Retsudvalget
2011-12
REU alm. del , endeligt svar på spørgsmål
243
Offentligt
Administrationsafdelingen
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
16. marts
2012ØkonomikontoretCecilie Maarbjerg Qvist2011-0030-0477314705
Hermed sendes
besvarelse af spørgsmål nr. 243 (Alm. del), som Folketin-gets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 28. november 2011.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karsten Lauritzen (V).
Morten
Bødskov/John Vestergaard
Slotsholmsgade
101216
København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Spørgsmål nr. 243 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor man kan modtage
socialeydelser, når man er varetægtsfængslet eller afsoner i
fæng-sel/arresthus og hvilke betingelser der i givet fald skal være
op-fyldt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet ud-talelser fra Social- og Integrationsministeriet og
Beskæftigelsesministeriet,hvortil der henvises.
1.
Social og Integrationsministeriet har oplyst
følgende:”Det generelle udgangspunkt er, at man ikke kan modtage
so-ciale
ydelser under strafafsoning. Nedenfor er der redegjort forde særlige undtagelser, der
gælder på de forskellige lovgiv-ningsområder:Ydelser efter lov om social
pension (folkepension og førtids-pension efter ny ordning) og lov om
højeste, mellemste, forhø-jet almindelig og almindelig
førtidspension mv. (gammel ord-ning)Det kan oplyses, at for folke- eller
førtidspensionister, der ind-sættes til strafafsoning i fængsel eller
arresthus, udbetales pen-sionen indtil udgangen af den måned, hvor
strafafsoningen på-begyndes. Hvis der er rimelig udsigt til, at den pågældende
vilkunne
løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder ef-ter, at strafafsoningen er
påbegyndt, kan den pågældende dogaf pensionen få udbetalt et beløb til
dækning af udgifter til hus-leje og lign. Under varetægtsfængsling kan
6 måneders perio-den forlænges.Hvis varetægtsfængslingen ikke efterfølges
af en domfældelse,efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt
undervaretægtsfængslingen.Den sociale pension udbetales som
udgangspunkt månedsvis.Det er også baggrunden for, at
pensionsudbetalingen ophørerved udgangen af den måned, hvor
strafafsoningen påbegyndes.Pensionen anses ikke for bortfaldet, og
der kan til folkepensio-nister og førtidspensionister efter gammel
ordning ydes per-sonligt tillæg og helbredstillæg, hvis betingelserne herfor
eropfyldt.Beløb til dækning af husleje og lignende, og andre faste
udgif-ter, der har betydning for opretholdelse af boligen, kan efter
en2
konkret vurdering
udbetales af pensionen.BoligstøtteRetten til boligstøtte er
blandt andet betinget af, at ansøgerenhar fast bopæl her i landet, og at
ansøgeren benytter en boligher i landet til helårsbeboelse. Hvis der
afsiges en dom, der vilmedføre frihedsberøvelse i mere end 6
måneder, vil den dom-fældte normalt ikke kunne få boligstøtte,
da brugen af lejlighe-den ikke opfylder betingelsen om
anvendelse til helårsbeboel-se.Børnetilskud efter lov om børnetilskud og
forskudsvis udbeta-ling af børnebidragDer kan ydes ordinært børnetilskud, når
den ene ægtefælle erindsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over 3
måne-der,
og den anden ægtefælle er enlig. Bestemmelsen omfatterindsættelse i institutioner
under kriminalforsorgen i form af va-retægtsfængsel, fængselsophold eller anden
frihedsberøvendeforanstaltning i henhold til dom. Bestemmelsen omfatter
bådefællesbarn og særbarn.”
2.
Beskæftigelsesministeriet har oplyst følgende:”Formålet med at udbetale
sociale ydelser efter lov om aktiv so-cialpolitik er1) at forebygge, at personer,
der har eller kan få vanskelighederved at fastholde et arbejde, får behov for
hjælp til forsørgelse, og2) at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for
enhver, som ikkepå anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin
fa-milie.Hvad angår udbetaling af sociale ydelser efter lov om aktiv
so-cialpolitik til varetægtsfængslede eller afsonere af straf i
fængseleller arresthus, fremgår det af bemærkningerne til § 29 i
loven,at
der er tale om en videreførelse fra bistandsloven, hvoreftersocialministeren – i dag
beskæftigelsesministeren – kan fastsæt-te regler for hjælp til nærmere angivne
persongrupper. Dennebemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse om kontanthjælp
tilpersoner, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning
afstraf i
fængsel eller arresthus. Disse regler har været gældendesiden 1. juli
2000.Af
bekendtgørelsen fremgår, at personer, der er varetægtsfængs-let eller indsat til afsoning
i fængsel eller arresthus (indsatte),alene kan få udbetalt hjælp med de beløb,
som fremgår af be-stemmelserne i bekendtgørelsen. Det fremgår endvidere at
forvaretægtsfængslede bør hjælpen normalt ydes, indtil der er
fal-det
endelig dom i sagen.Der kan ydes hjælp til løbende udgifter. En indsat, hvis bolig
børbevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under
ud-3
gang eller efter
løsladelsen, har således ret til hjælp til dækningaf en rimelig boligudgift,
hvis pågældende ikke selv har indtæg-ter eller formue, der kan dække
udgifterne.Denne hjælp kan ikke overstige den indsattes andel af
boligud-gifterne. I hjælpen fradrages den indsattes indtægter efter skat,
idet
omfang disse sammenlagt med hjælp efter bekendtgørelsenoverstiger det beløb, som den
indsatte ville være berettiget til ef-ter skat i almindelig kontanthjælp efter
lov om aktiv socialpoli-tik.Hvis den indsatte er gift, fradrages
ægteparrets samlede indtæg-ter efter skat, i det omfang disse
overstiger det beløb, som deville være berettiget til efter skat i
kontanthjælp.Som indtægt betragtes bl.a. også kostbeløb eller værdien af
kost,selvforsørgelsesbeløb, grundtimeløn, stabilitetstillæg,
kompe-tencetillæg og lignende, der udbetales eller ydes i fængsel
ellerarresthuse.Ved beregning af hjælpen betragtes den
indsatte kun som for-sørger, hvis den pågældende har
forsørgelsespligt og rent faktiskbidrager til forsørgelsen med et beløb,
der mindst svarer til nor-malbidraget.Hvis den forventede
afsoningstid overstiger 6 måneder, skalkommunen undersøge, om den indsattes
boligbehov kan dækkespå anden måde end ved hjælp til husleje,
f.eks. ved fremleje el-ler ved, at der på anden måde sikres den
indsatte en bolig vedløsladelsen.Kommunen kan i tilfælde, hvor
der ikke ydes hjælp til betalingaf boligudgifter, yde et beløb til dækning
af opbevaring af boha-ve, hvis der skønnes at være behov herfor
af hensyn til den ind-sattes tilværelse efter løsladelsen, og
hvis betingelserne for atmodtage enkeltydelser efter § 81 i lov om
aktiv socialpolitik iøvrigt er opfyldt.Hvis den indsatte inden
afsoningen har deltaget i den faktiskeforsørgelse af et barn, og forsørgelsen
under afsoningen overta-ges af en person, der modtager
kontanthjælp, kan kommunen,hvis der skønnes at være behov herfor, yde
hjælp til den indsattetil forsørgelse af barnet. Hjælpen kan
højst udgøre et beløb sva-rende til normalbidraget og er betinget
af, at den indsatte faktiskbidrager til forsørgelsen med et beløb,
der mindst svarer til denydede hjælp. Indsatte, der er sat i
bidrag, er ikke omfattet afdenne bestemmelse.Der kan ydes hjælp til
dækning af udgifter ved samvær medbørn under 18 år efter reglerne i § 83 i
lov om aktiv socialpoli-tik.4
Endelig kan der
ydes hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgif-ter, der er nødvendige for den indsattes
tilværelse efter løsladel-sen, hvis betingelserne i § 81 i lov om
aktiv socialpolitik er op-fyldt.Hvis der ydes hjælp til etablering af
bolig, kan hjælpen efter enkonkret vurdering ydes kortere tid før
løsladelsen, når det ernødvendigt for at sikre en bolig. Ved
kortere tid forstås normalt3 måneder eller
derunder.Særligt hvad angår udlændinge, er de som udgangspunkt
beret-tiget til de samme ydelser som en tilsvarende dansk
statsborger,hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.For så vidt angår
arbejdsløshedsdagpenge, fremgår det af ar-bejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk.
2, litra 3, at: ”Dagpengemå ikke udbetales til et medlem, som ved
domstols- eller admi-nistrativ afgørelse er berøvet sin frihed,
eller som unddrager sigfrihedsberøvelse”.For så vidt angår efterløn
fremgår det af arbejdsløshedsforsik-ringslovens § 74 n, stk. 4, at efterløn
ikke kan udbetales til etmedlem, som ved domstolsafgørelse eller
administrativ afgørel-se er berøvet sin frihed. Videre fremgår
af stk. 5, at efterløn ikkekan udbetales til et medlem, der bevidst
unddrager sig straffor-følgning her i landet.For så vidt angår
sygedagpenge, kan der ikke udbetales syge-dagpenge til personer, som efter
domstolsafgørelse eller admini-strativ afgørelse er frihedsberøvet, eller
som bevidst unddragersig straffuldbyrdelse her i
landet.Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på det
almindeligearbejdsmarked med tilladelse fra kriminalforsorgen, er der
dogret
til sygedagpenge efter de almindelige regler.Hvad angår sociale udgifter, har
Beskæftigelsesministeriet ikkeadgang til oplysninger, der kan belyse
statens samlede udgiftertil sociale ydelser til henholdsvis
varetægtsfængslede og indsattei danske fængsler og arresthuse, da der
ikke haves oplysningerom varetægtsfængslede og indsatte
personer. Der kan såledesheller ikke foretages en udgiftsfordeling
i forhold til de socialeydelser. Det samme gælder opdeling af
indsatte med folkeregi-steradresse i og uden for
Danmark.Der er i tidens løb gjort flere bestræbelser på at fremme en
bedrekommunikation mellem kriminalforsorgen og de
myndigheder,der udbetaler ydelser for at sikre, at der ikke udbetales
ydelseruberettiget. I forbindelse med en lovændring i 2005 (lov nr.
327af 18.
maj 2005) blev der således i alle regler om sociale ydelser5
indarbejdet en
underretningspligt for politiet og kriminalforsor-gen. Der blev fastsat, at
kriminalforsorgen skal underrette myn-digheden, hvis en person, der formodes
eller vides at modtageen ydelse, undergives strafafsoning eller
anden frihedsberøvendeforanstaltning. Videre blev det fastsat,
at den rette myndighedskal underrettes, hvis politiet eller
kriminalforsorgen får en for-modning om, at en person, der bevidst
unddrager sig straffor-følgning eller straffuldbyrdelse, får
udbetalt ydelser.Med hensyn til ydelser, der udbetales af kommunen, skal
under-retningen ske til kommunen. Er der tale om, at den
pågældendemodtager arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn, skal
Tilsynsen-heden i Beskæftigelsesministeriet (tidligere
Pensionsstyrelsen)underrettes. Tilsynsenheden skal efter reglerne videregive
op-lysningerne til a-kassen, såfremt det er korrekt, at den
indsatteeller den der unddrager sig strafforfølgning, modtager
ydelser.”
6