Fængselslæge som har modtaget omkring 100 klager:
Patientklagenævnet er "alt for kostbart"

En fængselslæge, som oplyser, at han har et "bi-job" som fængselslæge og arresthuslæge i 3 institutioner, og som tillige oplyser, at der har været klaget over ham omkring 100 gange, finder, at Patientklagenævnet spilder samfundets penge. I et brev af 20. november 2006 til redaktionen for "Syddanske læger" skriver lægen således:
 

I har efterlyst beretninger om oplevelser med klager, og her må jeg da
siges at være kvalificeret idet jeg har omkring 100 klager. Der er naturligvis
en god forklaring herpå. Jeg har bi-job som fængselslæge og arresthuslæge
i 3 institutioner og mødes her hver eneste gang med et stærkt ønske
om ordination af afhængighedsskabende medicin. Fra dag 1 har jeg haft
et ufravigeligt princip om at overholde Sundhedsstyrelsens retningslinier
for disse mediciner så alle afhængige bliver trappet ud af deres sovemedicin
og benzodiazepin, mens en evt. metadon-vedligeholdes-behandling
fortsættes efter aftale med det lokale misbr ugscenter. Da der er en stor
overvægt af personlighedsforstyrrede, der aldrig har fået sat grænser op
og som samtidig er blevet svært afhængige, har dette udløst rigtig mange
klager. Jeg har endnu ikke fået nogen påtale, og det vil nok også være
mærkeligt, ikke engang patientklagenævnet vil kunne påtale at en læge
(endeligt) overholder sundhedsstyrelsens retningslinier.
De første klagesager blev besvaret med bævende hjerte, men nu er jeg
mere rutineret. Jeg svarer kun på det jeg bliver spurgt om og ikke et
eneste bogstav mere. Det er ikke noget problem med at overholde den
obligatoriske tidsfrist på 14 dage, men Patientklagenævnet bruger gerne
et års tid på besvarelsen.
Sundhedsvæsenets patientklagenævn har et årligt budget på omkring
25.000.000 om året til denne fuldstændige overflødige sagsgennemgang.
Ret beset får sagsgennemgangen kun konsekvenser for den ene til de to
sager pr år, der er så grove, at de ender i retten alligevel. Det skal det fastslås,
at »afgørelser« fra patientklagenævnet ikke kan appelleres til anden
retsinstans. Modargumentet for fortsat eksistens af patientklagenævnet er
at klagerne da nogen gange får ret og en sundhedsperson får en påtale.
Det er ganske rigtigt, men det er alt for kostbart.

Med venlig hilsen

Erik Kjærsgaard
Afdelingslæge,
Psykiatrisk afdeling
Skallebækvej 5,
6100 Haderslev