Bekendtgørelse om
udgangstilladelse m.v. til
personer, der er
anbragt i hospital eller
institution i henhold til
strafferetlig
afgørelse eller i medfør af
farlighedsdekret
I
medfør af § 41 a i lov om
frihedsberøvelse og anden
tvang i psykiatrien, jf.
lovbekendtgørelse nr. 849 af
2. december 1998, som ændret
ved lov nr. 377 af 6. juni
2002, § 765, stk. 5, og
§ 811, stk. 2, i lov om
rettens pleje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 815 af
30. september 2003, samt
§ 73 a og § 74 a, stk. 4, i
straffeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 814 af
30. september 2003, og efter
forhandling med
socialministeren og
sundhedsministeren
fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Denne
bekendtgørelse finder
anvendelse på meddelelse
af udgangstilladelser
m.v. til personer, som i
medfør af
1)
straffelovens § 68, § 69
og § 73, er dømt til
anbringelse i hospital
for sindslidende,
herunder
Sikringsafdelingen under
Psykiatrisk Center,
Sygehus Vestsjælland,
eller i institution for
personer med vidtgående
psykiske handicap,
2)
straffelovens § 74 a, er
anbragt i en sikret
afdeling på en
døgninstitution for børn
og unge,
3)
retsplejelovens § 765,
stk. 2, nr. 3 eller 4,
er anbragt i institution
eller hospital m.v., og
4)
retsplejelovens § 809,
stk. 2, er indlagt til
mentalundersøgelse på
hospital for
sindslidende, i
institution for personer
med vidtgående psykiske
handicap eller i anden
egnet institution.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen finder
endvidere anvendelse på
meddelelse af
udgangstilladelser m.v.
til personer, som i
medfør af § 40, stk. 1,
i lov om
frihedsberøvelse og
anden tvang i
psykiatrien er anbragt i
Sikringsafdelingen under
Psykiatrisk Center,
Sygehus Vestsjælland.
Anbringelse i henhold
til dom efter
straffelovens § 68, § 69
og § 73
§ 2. For
personer, der er dømt
til anbringelse i
hospital eller
sygehusafdeling for
sindslidende med
undtagelse af
Sikringsafdelingen under
Psykiatrisk Center,
Sygehus Vestsjælland,
træffer overlægen
afgørelse om
1)
anbringelse på åben
eller lukket afdeling,
2)
adgang til at færdes
inden for hospitalets
område,
3)
udgang uden for
hospitalets område af
højst 3 timers varighed
inden for samme døgn,
4)
udgang med ledsagelse
uden for hospitalets
område af mere end 3
timers varighed uden
overnatning, når
tilladelserne gives
enkeltvis, samt
5)
uopsættelig indlæggelse
på somatisk hospital, i
hvilke tilfælde den
statsadvokat, i hvis
kreds sagen er
behandlet, underrettes.
Stk. 2. For
personer, der er dømt
til anbringelse i
institution for personer
med vidtgående psykiske
handicap, træffer
amtsrådet afgørelse om
1)
adgang til at færdes
inden for institutionens
område, og
2)
udgang som nævnt i
stk. 1, nr. 3-5, dog
således at udgang efter
stk. 1, nr. 3, altid
skal ske med ledsagelse
af en eller flere
medarbejdere, hvis den
pågældende er anbragt i
sikret institution eller
afdeling i henhold til
dom.
Stk. 3. For de i
stk. 1 og 2 nævnte
personer træffer
statsadvokaten afgørelse
om
1)
udgang uden ledsagelse
uden for
hospitalets/institutionens
område i mere end 3
timer, men uden
overnatning,
2)
udgang med ledsagelse
uden for
hospitalets/institutionens
område af mere end 3
timers varighed uden
overnatning, når der er
tale om en generel
tilladelse,
3)
udgang til besøg med en
eller flere
overnatninger hos
pårørende eller
lignende,
4)
adgang til at arbejde
m.v. om dagen uden for
hospitalets/institutionens
område,
5)
udgang til med
ledsagelse af en eller
flere medarbejdere at
afholde ferieture eller
lignende i Danmark af
højst 4 ugers varighed,
samt
6)
indlæggelse uden for de
i stk. 1, nr. 5, og
stk. 2, nr. 2, jf.
stk. 1, nr. 5, nævnte
tilfælde.
Stk. 4.
Rigsadvokaten træffer
afgørelse om udgange,
der ikke er omfattet af
stk. 1-3.
§ 3. Ved
afgørelsen af, om der
bør gives tilladelse til
udgang m.v., skal der -
ud over
behandlingsmæssige
hensyn - navnlig lægges
vægt på hensynet til
retssikkerheden,
herunder de forhold, som
har begrundet dom til
anbringelse i stedet for
mindre indgribende
foranstaltninger.
Stk. 2. Tilladelse
til udgang betinges af,
at den dømte under
udgangen ikke begår
strafbart forhold eller
i øvrigt misbruger
udgangstilladelsen.
Tilladelsen kan
endvidere betinges af
andre vilkår, som findes
formålstjenlige for at
undgå misbrug.
Anbringelse i henhold
til dom efter
straffelovens § 74 a
§ 4. For
personer, der er anbragt
i en sikret afdeling på
en døgninstitution for
børn og unge som led i
en dom efter
straffelovens § 74 a,
træffer lederen af den
sikrede afdeling
afgørelse om udgang
1)
uden ledsagelse uden for
afdelingens område af
højst 3 timers varighed
inden for samme døgn,
2)
med ledsagelse, herunder
af nærstående, uden for
afdelingens område af
mere end 3 timers
varighed uden
overnatning, når
tilladelserne gives
enkeltvis, og
3)
med henblik på
uopsættelig indlæggelse
på hospital. Den
politimester
(Politidirektøren i
København), i hvis kreds
sagen er behandlet,
underrettes herom.
Stk. 2. For de i
stk. 1 nævnte personer
træffer politimesteren
(Politidirektøren i
København) afgørelse om
udgang
1)
uden ledsagelse uden for
afdelingens område i
mere end 3 timer, men
uden overnatning,
2)
med ledsagelse, herunder
af nærstående, uden for
afdelingens område af
mere end 3 timers
varighed uden
overnatning, når der er
tale om en generel
tilladelse,
3)
med en eller flere
overnatninger til besøg
hos pårørende eller
lignende,
4)
til arbejde m.v. om
dagen uden for
afdelingens område, og
5)
med henblik på
indlæggelse udenfor de i
stk. 1, nr. 3, nævnte
tilfælde.
Stk. 3.
Statsadvokaten træffer
afgørelse om udgange,
der ikke er omfattet af
stk. 1 og 2.
Stk. 4. Afgørelser
efter stk. 2 og 3
træffes efter
indstilling fra lederen
af den sikrede afdeling.
§ 5. Ved
afgørelsen af, om der
bør gives tilladelse til
udgang m.v., skal der –
ud over hensynet til den
socialpædagogiske
behandling – navnlig
lægges vægt på hensynet
til retssikkerheden,
herunder om der er
risiko for, at den dømte
i forbindelse med udgang
vil begå ny
kriminalitet, undvige
eller på anden måde
misbruge
udgangstilladelsen.
Stk. 2. Udgang efter
§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2,
og § 4, stk. 2, nr. 1-4,
kan tidligst meddeles
efter 30 dages ophold i
den sikrede afdeling.
Dette gælder også i
tilfælde, hvor den dømte
tilbageføres til den
sikrede afdeling.
Stk. 3. Når særlige
omstændigheder taler
derfor, kan
statsadvokaten fravige
den i stk. 2 fastsatte
tidsfrist. § 4, stk. 4,
finder tilsvarende
anvendelse.
§ 6. Tilladelse
til udgang betinges af,
at den dømte under
udgangen ikke begår
strafbart forhold eller
i øvrigt misbruger
udgangstilladelsen.
Stk. 2. Tilladelsen
kan endvidere betinges
af andre vilkår, som
findes formålstjenlige
for at undgå misbrug,
herunder at den dømte
1)
ikke indtager alkohol
eller euforiserende
stoffer under udgangen,
2)
ved tilbagekomsten
medvirker til en
alkoholtest eller
afgiver en urinprøve,
eller
3)
ikke tager ophold andre
steder end på
udgangsadressen.
Stk. 3. Hvor
lovovertrædelsens
grovhed og karakter
eller hensynet til den
forurettede tilsiger
det, kan der fastsættes
vilkår om, at den dømte
ikke må besøge bestemte
steder eller opsøge
bestemte personer.
Anbringelse m.v. i
henhold til
retsplejeloven
§ 7. Personer,
der er anbragt i
varetægtssurrogat i
institution eller
hospital på åben
afdeling, herunder
indlagt til
mentalobservation, må
ikke uden rettens
godkendelse forlade
institutionens eller
hospitalets område.
Stk. 2. Personer,
der er anbragt i
varetægtssurrogat i
institution eller
hospital på lukket eller
sikret afdeling,
herunder indlagt til
mentalobservation, må
ikke uden rettens
godkendelse forlade
afdelingen.
Stk. 3. Når særlige
omstændigheder taler
derfor, kan hospitalets
eller institutionens
ledelse dog med
politiets samtykke give
tilladelse til udgang
med ledsager for et
kortere tidsrum fra
afdelingen eller fra
institutionens eller
hospitalets område.
§ 8.
Varetægtsarrestanter,
der er indlagt til
mentalobservation på
åben afdeling, må ikke
uden rettens godkendelse
forlade institutionens
eller hospitalets
område.
Stk. 2.
Varetægtsarrestanter,
der er indlagt til
mentalobservation på
lukket eller sikret
afdeling, må ikke uden
rettens godkendelse
forlade afdelingen.
Stk. 3. Når særlige
omstændigheder taler
derfor, kan hospitalets
eller institutionens
ledelse dog med
politiets samtykke give
tilladelse til udgang
med ledsager for et
kortere tidsrum fra
afdelingen eller fra
institutionens eller
hospitalets område, jf.
retsplejelovens § 771,
stk. 2.
§ 9. Personer,
der uden at være
varetægtsfængslede eller
anbragt i
varetægtssurrogat, er
indlagt til
mentalobservation, kan,
medmindre retten har
truffet anden
bestemmelse, gives
tilladelse til udgang
fra institutionens eller
hospitalets område, når
hensynet til
gennemførelsen af
undersøgelsen ikke gør
deres tilstedeværelse
nødvendig, eller når
særlige hensyn taler
derfor. Afgørelsen om
udgang træffes af
hospitalets eller
institutionens ledelse.
§ 10. Tilladelse
til udgang i medfør af
§ 7, stk. 3, § 8,
stk. 3, og § 9 betinges
af, at den pågældende
under udgangen ikke
begår strafbart forhold
eller i øvrigt misbruger
udgangstilladelsen.
Tilladelsen kan
endvidere betinges af
andre vilkår, som findes
formålstjenlige for at
undgå misbrug.
§ 11. Personer,
som er anbragt i
varetægtssurrogat eller
varetægtsarrestanter,
der er indlagt til
mentalobservation,
anbringes i lukket eller
sikret afdeling,
medmindre andet fremgår
af rettens kendelse,
eller politiet giver
samtykke til anden
anbringelse.
Anbringelse i
Sikringsafdelingen i
henhold til dom eller
farlighedsdekret
§ 12. Overlægen
ved Sikringsafdelingen
under Psykiatrisk
Center, Sygehus
Vestsjælland, træffer
for personer anbragt i
Sikringsafdelingen
afgørelse om
1)
ophold inden for
afdelingen,
2)
udgang med ledsagelse af
mindst 2 medarbejdere
fra Sikringsafdelingen
til hospitalets terræn
eller til nærmeste
omegn, skov og strand,
når Justitsministeriet
tidligere har givet
tilladelse til udgang
til hospitalets terræn
eller til nærmeste
omegn, skov og strand,
3)
ambulant undersøgelse på
somatisk hospital,
klinik m.v. under
ledsagelse af politiet
eller mindst 2
medarbejdere fra
Sikringsafdelingen, og
4)
uopsættelig indlæggelse
på somatisk hospital
under ledsagelse af
politiet eller mindst 2
medarbejdere fra
Sikringsafdelingen. Den
statsadvokat, i hvis
kreds sagen er
behandlet, underrettes
om indlæggelsen.
Stk. 2. I overlægen
ved Sikringsafdelingens
fravær kan afgørelse
efter stk. 1, nr. 3 og
4, i uopsættelige
tilfælde træffes af en
anden overlæge ved
Psykiatrihospitalet i
Nykøbing Sjælland.
Stk. 3.
Justitsministeriet
underrettes, såfremt
udgangstilladelser efter
stk. 1, nr. 2 og 3, ikke
forløber som planlagt.
Stk. 4.
Justitsministeriet
træffer afgørelse om
udgange m.v., der ikke
er omfattet af stk. 1.
Justitsministeriet kan,
såfremt særlige forhold
gør sig gældende,
bestemme, at tilladelser
efter stk. 1, nr. 2 og
3, til en bestemt person
indtil videre gives af
Justitsministeriet.
§ 13. Ved
afgørelsen af, om der
bør gives tilladelse til
udgang til personer, der
er anbragt i
Sikringsafdelingen,
finder § 3, stk. 1,
tilsvarende anvendelse.
Ved afgørelsen skal der
lægges særlig vægt på de
forhold, som har
begrundet anbringelsen i
Sikringsafdelingen.
Stk. 2. Tilladelse
til udgang betinges af,
at den pågældende under
udgangen ikke begår
strafbart forhold eller
i øvrigt misbruger
udgangstilladelsen.
Tilladelsen kan
endvidere betinges af
andre vilkår, som findes
formålstjenlige for at
undgå misbrug.
Klageadgang
§ 14. Afgørelser
efter § 2, stk. 1 og 2,
§ 4, stk. 1, § 7,
stk. 3, § 8, stk. 3, § 9
og § 12, stk. 1, kan
ikke påklages.
Stk. 2. Afgørelser
efter § 2, stk. 3, § 4,
stk. 3, og § 5, stk. 3,
kan påklages til
rigsadvokaten.
Rigsadvokatens
afgørelser kan ikke
påklages til
Justitsministeriet.
Stk. 3. Afgørelser
efter § 4, stk. 2, kan
påklages til
statsadvokaten.
Statsadvokatens
afgørelser kan ikke
påklages til
rigsadvokaten.
Stk. 4. Afgørelser
efter § 2, stk. 4, kan
påklages til
Justitsministeriet.
Ikrafttræden
§ 15.
Bekendtgørelsen træder i
kraft den 15. april
2004.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 680
af 10. juli 2000 om
udgangstilladelse m.v.
til personer, der er
anbragt i hospital eller
institution i henhold
til strafferetlig
afgørelse eller i medfør
af farlighedsdekret,
ophæves.
Justitsministeriet,
den 25. marts 2004
Lene Espersen
/Torben Jensen