ANORDNING
NR. 245 AF 10. JULI 1933 ANGAAENDE FORSIKRING AF FANGER OG FORVAREDE
MOD FØLGER AF ULYKKESTILFÆLDE.
I Medfør af § 45 i Borgerlig
Straffelov af 15. April 1930 fastsættes herved følgende Regler
angaaende Forsikring af Fanger og forvarede mod Følger af
Ulykkestilfælde.
§ 1. Stat og Kommune yder
Erstatning til Fanger og forvarede, der er anbragt i Fængsel,
Arresthus, Ungdomsfængsel, Psykopatfængsel, Arbejdshus,
Sikkerhedsforvaringsanstalt og Forvaringsanstalt for Psykopater,
efter de i Lov af 20. Maj 1933 om Forsikring mod Følger af
Ulykkestilfælde fastsatte Regler med de Lempelser, som denne
Anordning bestemmer.
§ 2. I Stedet for
Ulykkesforsikringslovens § 3, 1. Stk. gælder følgende Regel:
Forsikringen omfatter ethvert Ulykkestilfælde, der rammer den
paagældende under hans Ophold i en af de i § 1 nævnte Anstalter.
§ 3. Foruden de i
Ulykkesforsikringslovens § 32 nævnte Ydelser skal der i Tilfælde,
hvor tilskadekomne af sin Arbejdsfortjeneste i Anstalten har ydet
Bidrag til Paarørende, ydes disse en Hjælp svarende til den som
Følge af Ulykkestilfældet skete Indskrænkning af Bidragene.
Denne Hjælp, som kan ydes ogsaa udover de for Dagpengeydelsens Ophør
i Ulykkesforsikringslovens §§ 26 og 31, 2. Stk. fastsatte
Tidspunkter, maa ikke overstige det Beløb, til hvilket Dagpengene
vilde være blevet fastsat, saafremt den tilskadekomne vilde have
været berettiget til at oppebære saadanne.
§ 4.
Ulykkesforsikringslovens § 22 kommer ikke til Anvendelse, saalænge
de paagældendes Ophold i Anstalten vedvarer.
§ 5.
Ulykkesforsikringslovens § 31 kommer til Anvendelse med følgende
Tilføjelse:
Invaliditetserstatningsspørgsmaalet skal tidligst afgøres henimod
det Tidspunkt, paa hvilket den paagældende forlader Anstalten.
§ 6.
Ulykkesforsikringslovens § 39, 4. Stk. bringes til Anvendelse med
den Forandring, at det er den paagældendes Alder paa
Løsladelsesdagen eller - saafremt Opholdets Varighed er ubestemt -
paa det Tidspunkt, til hvilket den paagældende tidligst vilde kunne
løslades, der er den for Erstatningens Størrelse afgørende. For saa
vidt angaar Personer, der har været anbragt i Forvaringsanstalten
for Psykopater eller i Henhold til Straffelovens § 75 i en af de i
nærværende Anordnings § 1 nævnte Anstalter, fastsætter
Justitsministeriet det Tidspunkt, der skal lægges til Grund.
Ulykkesforsikringslovens § 39 kommer iøvrigt til Anvendelse med
følgende Ændring.
De efterladtes Ret til Erstatning er afhængig af, om de er i Live og
opfylder Betingelserne for Erstatningsnyden paa det Tidspunkt, da
forulykkede vilde være blevet løsladt, eller - saafremt Opholdets
Varighed er ubestemt - paa det Tidspunkt, til hvilket den
paagældende tidligst vilde kunne løslades. For saa vidt angaar
Personer, der har været anbragt i Forvaringsanstalten for Psykopater
eller i Henhold til Straffelovens § 75 i en af de i nærværende
Anordnings § 1 nævnte Anstalter, fastsætter Justitsministeriet det
Tidspunkt, der skal lægges til Grund. Erstatningen vil først være at
fastsætte og udbetale paa det omhandlede Tidspunkt.
§ 7. I Stedet for
Bestemmelserne i Ulykkesforsikringslovens § 44, 1.-2. Stk. kommer
følgende Regel til Anvendelse for Fastsættelse af Aarslønnen:
Aarslønnen fastsættes af Raadet efter Skøn under Hensyntagen til de
paagældendes Fortjeneste ved lovligt Arbejde i Tiden, nærmest før de
blev anbragt paa Anstalten, og den Udsigt til Fortjeneste, som de
vilde have haft, saafremt de havde forladt Anstalten uden Men af
Ulykkestilfældet.
§ 8.
Ulykkesforsikringslovens § 35, 1. Stk. kommer til Anvendelse med den
Ændring, at Direktoratet for Ulykkesforsikringen i alle Tilfælde
skal forhandle med Justitsministeriet, for saa vidt angaar Personer,
der hensidder i Statsanstalt, og med vedkommende Politimester, for
saa vidt angaar Personer, der hensidder i Arresthus, angaaende
Spørgsmaalet om, paa hvilken Maade Erstatningssummen skal komme den
paagældende til gode.
§ 9. Nærværende Anordning
træder i Kraft den 1. Oktober 1933.