ANORDNING NR. 245 AF 10. JULI 1933 ANGAAENDE FORSIKRING AF FANGER OG FORVAREDE MOD FØLGER AF ULYKKESTILFÆLDE.

    I Medfør af § 45 i Borgerlig Straffelov af 15. April 1930 fastsættes herved følgende Regler angaaende Forsikring af Fanger og forvarede mod Følger af Ulykkestilfælde.

    § 1. Stat og Kommune yder Erstatning til Fanger og forvarede, der er anbragt i Fængsel, Arresthus, Ungdomsfængsel, Psykopatfængsel, Arbejdshus, Sikkerhedsforvaringsanstalt og Forvaringsanstalt for Psykopater, efter de i Lov af 20. Maj 1933 om Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde fastsatte Regler med de Lempelser, som denne Anordning bestemmer.

    § 2. I Stedet for Ulykkesforsikringslovens § 3, 1. Stk. gælder følgende Regel:

    Forsikringen omfatter ethvert Ulykkestilfælde, der rammer den paagældende under hans Ophold i en af de i § 1 nævnte Anstalter.

    § 3. Foruden de i Ulykkesforsikringslovens § 32 nævnte Ydelser skal der i Tilfælde, hvor tilskadekomne af sin Arbejdsfortjeneste i Anstalten har ydet Bidrag til Paarørende, ydes disse en Hjælp svarende til den som Følge af Ulykkestilfældet skete Indskrænkning af Bidragene.

    Denne Hjælp, som kan ydes ogsaa udover de for Dagpengeydelsens Ophør i Ulykkesforsikringslovens §§ 26 og 31, 2. Stk. fastsatte Tidspunkter, maa ikke overstige det Beløb, til hvilket Dagpengene vilde være blevet fastsat, saafremt den tilskadekomne vilde have været berettiget til at oppebære saadanne.

    § 4. Ulykkesforsikringslovens § 22 kommer ikke til Anvendelse, saalænge de paagældendes Ophold i Anstalten vedvarer.

    § 5. Ulykkesforsikringslovens § 31 kommer til Anvendelse med følgende Tilføjelse:

Invaliditetserstatningsspørgsmaalet skal tidligst afgøres henimod det Tidspunkt, paa hvilket den paagældende forlader Anstalten.

    § 6. Ulykkesforsikringslovens § 39, 4. Stk. bringes til Anvendelse med den Forandring, at det er den paagældendes Alder paa Løsladelsesdagen eller - saafremt Opholdets Varighed er ubestemt - paa det Tidspunkt, til hvilket den paagældende tidligst vilde kunne løslades, der er den for Erstatningens Størrelse afgørende. For saa vidt angaar Personer, der har været anbragt i Forvaringsanstalten for Psykopater eller i Henhold til Straffelovens § 75 i en af de i nærværende Anordnings § 1 nævnte Anstalter, fastsætter Justitsministeriet det Tidspunkt, der skal lægges til Grund.

    Ulykkesforsikringslovens § 39 kommer iøvrigt til Anvendelse med følgende Ændring.

    De efterladtes Ret til Erstatning er afhængig af, om de er i Live og opfylder Betingelserne for Erstatningsnyden paa det Tidspunkt, da forulykkede vilde være blevet løsladt, eller - saafremt Opholdets Varighed er ubestemt - paa det Tidspunkt, til hvilket den paagældende tidligst vilde kunne løslades. For saa vidt angaar Personer, der har været anbragt i Forvaringsanstalten for Psykopater eller i Henhold til Straffelovens § 75 i en af de i nærværende Anordnings § 1 nævnte Anstalter, fastsætter Justitsministeriet det Tidspunkt, der skal lægges til Grund. Erstatningen vil først være at fastsætte og udbetale paa det omhandlede Tidspunkt.

    § 7. I Stedet for Bestemmelserne i Ulykkesforsikringslovens § 44, 1.-2. Stk. kommer følgende Regel til Anvendelse for Fastsættelse af Aarslønnen:

    Aarslønnen fastsættes af Raadet efter Skøn under Hensyntagen til de paagældendes Fortjeneste ved lovligt Arbejde i Tiden, nærmest før de blev anbragt paa Anstalten, og den Udsigt til Fortjeneste, som de vilde have haft, saafremt de havde forladt Anstalten uden Men af Ulykkestilfældet.

    § 8. Ulykkesforsikringslovens § 35, 1. Stk. kommer til Anvendelse med den Ændring, at Direktoratet for Ulykkesforsikringen i alle Tilfælde skal forhandle med Justitsministeriet, for saa vidt angaar Personer, der hensidder i Statsanstalt, og med vedkommende Politimester, for saa vidt angaar Personer, der hensidder i Arresthus, angaaende Spørgsmaalet om, paa hvilken Maade Erstatningssummen skal komme den paagældende til gode.

    § 9. Nærværende Anordning træder i Kraft den 1. Oktober 1933.