|
|
Randers rets kendelse 22. februar 1983 (3. afd.).
Efter den af anmelderen afgivne forklaring samt den
foreliggende politiattest. sammenholdt med den af lægen til
politirapporten afgivne erklæring, er der begrundet mistanke
om, at anholdte har gjort sig skyldig i overtrædelse af
straffelovens § 244, stk. 2 og stk. 4, ligesom der er
begrundet mistanke om, at han er skyldig i overtrædelse af
straffelovens § 264.
Anholdte er gentagne gange straffet for overtrædelse af
straffelovens § 244, både stk. 2, 3 og 4.
Retten finder på denne baggrund og henset til det efter hans
egen forklaring spændte forhold mellem ham og anmelderen, at
der er sådanne bestemte grunde til at frygte, at han på fri
fod vil begå tilsvarende lovovertrædelser, at betingelserne
for fængsling efter retsplejelovens § 762. stk. 1. nr. 2, er
opfyldt, ligesom betingelserne efter retsplejelovens § 763,
stk. 1, nr. 2, findes opfyldt, idet forholdet er begået
under prøveløsladelse med reststraf i henhold til tidligere
voldsdom.
Vestre Landsrets kendelse 23. februar 1983 (9. afd.)
Den påkærede kendelse, hvorved T er fængslet som sigtet for
overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 2, 3 og 4, er
afsagt den 22. februar 1983 af retten i Randers, 3.
afdeling.
Da der ikke findes fuldt tilstrækkeligt grundlag for
varetægtsfængsling bestemmes: T bør løslades.
Højesterets kæremålsudvalgs kendelse.
Den påkærede kendelse er afsagt af Vestre Landsret den 23.
februar 1983 og er med Justitsministeriets tilladelse
påkæret til Højesteret af anklagemyndigheden med påstand om,
at byrettens kendelse om fængsling i henhold til
retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, og § 763, stk. 1, nr.
2, stadfæstes.
Indkærede har påstået stadfæstelse af Vestre Landsrets
kendelse.
Anklagemyndigheden har blandt andet henvist til, at sigtede
tidligere seks gange er straffet for vold, heraf i to
tilfælde for vold af særlig farlig karakter, og at
prøvetiden for den seneste prøveløsladelse stadig er
gældende, samt til den alvorlige karakter af de nu påsigtede
forhold overfor en sagesløs nabo, der har måttet tage ophold
andetsteds af frygt for sigtede.
Vestre Landsret har i anledning af kæremålet udtalt, at
retten ikke har fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for at
fastslå, at betingelserne for varetægtsfængsling efter de
nævnte bestemmelser er opfyldt.
I påkendelsen har deltaget 3 dommere: Thygesen, Funch Jensen
og Weber.
Af de i byrettens kendelse anførte grunde vil byrettens
kendelse være at stadfæste.
Thi bestemmes:
By rettens kendelse stadfæstes.
Den i retsplejelovens § 767, stk. 1, nævnte frist fastsættes
således, at den udløber den 19. april 1983.
|