Jens Garde, Jørgen Albæk Jensen, Orla Friis Jensen, Helle Bødker Madsen og Karsten Revsbech beskæftiger sig i Forvaltningsret, Almindelige emner, 5. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009, med domstolsprøvelsen efter grundlovens § 63, som de sammenligner blandt andet med domstolsprøvelsen efter retsplejelovens kapitel 43 a: Af side 400 fremgår blandt andet følgende: ".. I 1969 gjorde Ole Krarup i afhandlingen "Øvrighedsmyndighedens grænser" op med Poul Andersens opfattelse af domstolsprøvelsens rækkevidde. Ifølge Ole Krarup er hele forvaltningens virksomhed omfattet af prøvelsesretten efter grundlovens § 63, men intensiteten er de facto varierende. Prøvelsen er således eksempelvis tilbageholdende, hvor lovbestemmelsen er upræcis og dermed overlader forvaltningen et skøn. Ole Krarups opfattelse, der i nogle henseender svarede til de synspunkter, der allerede havde bredt sig blandt forvaltningsretsjurister, har siden præget den forvaltningsretlige tankegang, dog med visse tilføjelser. Den væsentligste tilføjelse er, at det stadig er den almindelige opfattelse - en opfattelse, der også lægges til grund i denne bog - at der findes en kerne, der kan betegnes det egentlige skøn, som domstolene ikke prøver, medmindre der i hjemmelsloven m.v. eller andet retligt grundlag undtagelsesvis er et klart grundlag for en sådan prøvelse. Det er derfor stadig - også vedrørende domstolsprøvelsen - relevant at modstille (prøvelse af) forvaltningens retsanvendelse og skøn.  Det egentlige skøn eller - anderledes udtrykt - den kerne af et skøn, som domstolene normalt ikke efterprøver, er forvaltningens afvejning af saglige hensyn (inden for rammerne af de retlige krav, der gælder i forbindelse med skønsudøvelse). Hvis en forvaltningsmyndighed træffer afgørelse i henhold til en lovbestemmelse, der overlader forvaltningen et skøn, vil domstolene bl.a. efterprøve, om forvaltningens afgørelse er baseret på saglige hensyn, om alle saglige hensyn er inddraget (og belyst tilstrækkeligt), om der er foretaget et (pligtmæssigt) skøn, og om lighedsgrundsætningen er overholdt. Hvis prøvelsen fører til, at disse retlige krav er opfyldt, vil domstolene normalt ikke gå nærmere ind i forvaltningens afvejning af de saglige hensyn. Udgangspunktet er således, at domstolene ikke prøver forvaltningens afvejning af saglige hensyn. .." På side 401 henviser forfatterne til dommen U.2007.1575 H som et eksempel på, at Højesteret er tilbageholdende med at prøve forvaltningens skøn. I denne afgørelse udtaler Højesteret ifølge forfatterne blandt andet følgende: ".. Der er ikke grundlag for at fastslå, at Naturklagenævnets afgørelse lider af retlige mangler, og der er ikke anført omstændigheder, som kan medføre, at nævnets afvejning af relevante hensyn må tilsidesættes". Forfatterne udtaler derpå på side 401: "Herved gav Højesteret udtryk for en tilbageholdenhed over for skønnets kerne, som der kun gribes ind i, hvis der foreligger særlige forhold". De udtaler videre på samme side: "Også andre domme viser, at domstolene (Højesteret) lægger vægt på at skelne mellem retsanvendelse og skøn. Det gælder således U. 2006.1149 H, hvor Højesteret i præmisserne udtalte: "Det er et retligt spørgsmål, omfattet af domstolsprøvelsen efter grundlovens § 63, hvad der skal forstås ved "nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person" i den dagældende § 9, stk. 2, nr. 1, i udlændingeloven (lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001), jf. herved Højesterets dom gengivet i UfR 1996 s. 529. Det er ligeledes omfattet af domstolsprøvelsen, om der faktisk foreligger en sådan tilknytning, jf. herved Højesterets dom gengivet i UfR 2005 s. 1780. Ved afgørelsen af, om der bør meddeles en udlænding, som opfylder tilknytningskravet, opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 1, er der imidlertid overladt til udlændingemyndighedernes et skøn ..". .." I kapitlet om "Særlig udvidet domstolskontrol" anføres på side 417, nederst, og side 418, øverst, blandt andet: "På områder, som de pågældende grundlovsbestemmelser omfatter, er domstolsprøvelsen intensiv. Det gælder navnlig for administrativ frihedsberøvelse, hvor der er fastsat yderligere bestemmelser i den almindelige lovgivning. Ifølge retsplejelovens § 469, stk. 2, skal den administrative myndighed forelægge sagen for retten inden frem søgnedage efter, at den frihedsberøvede har fremsat begæring om prøvelse. Sagen behandles ved retten efter et officialprincip (jf. retsplejelovens § 471) og ikke efter det forhandlingsprincip, der normalt gælder i civile sager. Prøvelse af administrativ frihedsberøvelse har en sådan karakter, at der i realiteten er tale om en egentlig ny behandling af sagerne, dvs. at der er tale om en meget intensiv prøvelse. ...'"