lov nr. 463 af 7. juni 2001 som vedtaget

Betænkning 1383 om revision af erstatningsansvarsloven afgivet af en arbejdsgruppe under justitsministeriet i 2000
 

 

Uddrag af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 (indsættelse af lovens § 1 a):

 

"Til § 1


Til nr. 1

Bestemmelsen i § 1 a er ny og indeholder regler om, hvordan erstatning for fremtidige helbredelsesudgifter og andet fremtidigt tab efter erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1, skal opgøres. De foreslåede regler vedrører alene den fremgangsmåde, der skal anvendes ved opgørelsen af erstatningen, og bestemmelsen indebærer således ingen ændringer af, hvilke udgifter der kan erstattes som helbredelsesudgifter og andet tab efter § 1, stk. 1. Bestemmelsen indebærer heller ikke nogen ændring af gældende regler om fradrag for andre ydelser, som den skadelidte modtager til dækning af de pågældende udgifter.

Om baggrunden for bestemmelsen henvises til pkt. 4.1.7. i de almindelige bemærkninger.

Efter bestemmelsen skal fremtidige helbredelsesudgifter og andet tab erstattes som et kapitalbeløb. Den skadelidtes fremtidige udgifter til medicin mv. som følge af skaden skal således erstattes med et samlet éngangsbeløb.

Er det ved sagens afgørelse klart, at udgifterne vil ophøre inden for 10 år, skal erstatningen opgøres ved en sammenlægning af de forventede udgifter. Den forventede årlige udgift skal normalt fastsættes på grundlag af prisniveauet for den pågældende behandling f.eks. medicinprisen på tidspunktet for sagens afgørelse.

Er der tale om længerevarende eller permanente løbende udgifter, f.eks. varige medicinudgifter, skal erstatningen kapitaliseres ved at gange den forventede gennemsnitlige årlige udgift med 10. Hvis f.eks. skadelidte må forventes at skulle have udskiftet en tandprotese hvert 15. år, kapitaliseres erstatningen ved at dividere den forventede udgift til udskiftning af protesen med 15 og derefter gange med 10.

Ved permanente eller længerevarende udgifter vil det samlede udgiftsbeløb normalt blive mindre for en ældre skadelidt end for en yngre. Det foreslås derfor, at kapitaliserede erstatningsbeløb skal nedsættes efter den foreslåede § 4, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 3) om nedtrapning af méngodtgørelsen som følge af skadelidtes alder.

Reglen om, at erstatningen skal udmåles som et kapitalbeløb, medfører, at der kun kan rejses krav om yderligere erstatning for sådanne udgifter, hvis betingelserne for genoptagelse efter lovens § 11 (lovforslagets § 1, nr. 7) er opfyldt.

Denne virkning indtræder dog først, når sagen er endeligt afsluttet vedrørende samtlige erstatningsposter. Omfatter erstatningssagen f.eks. krav om erstatning for helbredelsesudgifter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og méngodtgørelse, kan der rejses krav om yderligere erstatning for helbredelsesudgifter, indtil sagen er afsluttet for så vidt angår begge de øvrige erstatningsposter.

Der er ikke med bestemmelsen tilsigtet ændringer i fastsættelsen af erstatning for forsinket uddannelse mv., der i overensstemmelse med den hidtidige praksis forudsættes erstattet med et skønsmæssigt fastsat engangsbeløb."




Uddrag af de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 143 fremsat den 10. januar 2001 om ændring af lov om erstatningsansvar mv.


"
4.1.7. Erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab

Efter erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1, ydes der bl.a. erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab. Erstatningsposten »helbredelsesudgifter« dækker i første række udgifter til rimelige og nødvendige foranstaltninger med henblik på eller i forbindelse med skadelidtes helbredelse. Omfattet er navnlig udgifter til sygehusophold og rekreation, udgifter til transport til og fra sygehuse mv., kørestol, særligt syet fodtøj samt læge- og tandlægeudgifter.

Udtrykket »andet tab« omfatter udgifter, som skadelidte har i tiden umiddelbart efter skaden, men hvis størrelse og sammenhæng med skaden måske vanskeligt kan dokumenteres. Denne erstatningspost dækker bl.a. erstatning for forsinket uddannelse mv. Udtrykket omfatter f.eks. også fremtidige forventede udgifter til fornyelse af proteser, yderligere behandling mv., uanset om der kan siges at være tale om egentlige helbredelsesudgifter.

Ved opgørelsen af skadelidtes tab fradrages sociale ydelser og andre ydelser f.eks. udbetaling fra en privat sygeforsikring der tilkommer skadelidte som følge af skaden, og som går til afholdelse af ovennævnte faktiske udgifter.

Skadelidtes tilstand kan være af en sådan art, at der bliver et længerevarende eller varigt behov for afholdelse af udgifter som følge af skaden, f.eks. udgifter til medicin eller proteser. Det er efter de gældende regler ikke fuldt afklaret, hvordan erstatningen skal udmåles og eventuelt kapitaliseres, når der er tale om løbende fremtidige udgifter. Viser det sig senere, at der er behov for yderligere behandling, og er der ikke er taget højde herfor ved erstatningsfastsættelsen (f.eks. ved kapitalisering), kan den skadelidte som udgangspunkt rejse krav om yderligere erstatning.

Lovudkastet fra arbejdsgruppens flertal indeholder ikke regler om beregningen af erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab, mens professor, dr. jur. Bo von Eyben i sin mindretalsudtalelse har anført, at spørgsmålet bør reguleres i loven. Også i forbindelse med høringen over betænkningen er det blevet anført, at der kan være behov for at afklare retsstillingen med hensyn til udmåling af denne erstatningspost.

Justitsministeriet er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at afklare retsstillingen med hensyn til spørgsmålet om, i hvilket omfang og hvordan erstatning for løbende fremtidige udgifter skal kapitaliseres.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i loven, hvorefter fremtidige helbredelsesudgifter og andet fremtidigt tab som følge af skaden erstattes som et kapitalbeløb.

Det foreslås, at der højst kan udbetales en erstatning svarende til den forventede gennemsnitlige årlige udgift ganget med 10. Skal udgifterne afholdes i mindre end 10 år, vil den skadelidte således få samtlige udgifter dækket som et engangsbeløb.

Der tilsigtes med forslaget ingen ændringer med hensyn til, hvilke erstatningsposter der kan kræves erstattet som helbredelsesudgifter og andet tab, jf. lovens § 1, stk. 1 (som ikke ændres). Der tilsigtes heller ingen ændring med hensyn til fradrag for andre ydelser, som skadelidte modtager til dækning af de pågældende udgifter, jf. ovenfor.

Efter den foreslåede § 11, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 7), vil eventuelle senere krav om yderligere erstatning kun kunne rejses, hvis betingelserne for genoptagelse af en eller flere andre erstatningsposter er opfyldt, og kun, hvis der foreligger væsentlige uforudsete ændringer i skadelidtes helbredstilstand.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil."