"Til nr. 8 og 9

Det foreslås i nr. 8 at forhøje minimumserstatningen ved forsørgertab svarende til de øvrige forslag om forhøjelser af erstatningsniveauet.

I nr. 9 foreslås en konsekvensændring af nedsættelsesreglen i lovens § 13, stk. 2, således at den svarer til den foreslåede ændrede nedsættelsesregel i lovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 10

Det foreslås at indføre en ny regel om, at der ved dødsfald tilkommer en efterladt ægtefælle eller samlever et overgangsbeløb på 108.000 kr. Efterlader den afdøde sig hverken ægtefælle eller samlever, kan overgangsbeløbet, når særlige omstændigheder taler derfor, i stedet tilkendes en anden efterladt person.

Overgangsbeløb kendes fra arbejdsskadeområdet, hvor der efter arbejdsskadesikringslovens § 35 tilkommer ægtefælle, samlever og i særlige tilfælde andre efterladte personer et overgangsbeløb på 108.000 kr., hvis den skadelidte afgår ved døden.

Det foreslåede overgangsbeløb ydes som en standardiseret kompensation for de forskellige uforudsete og mere eller mindre dokumenterbare udgifter, der som regel vil være forbundet med en ægtefælles eller samlevers død, f.eks. flytteudgifter, udgifter til bistand i hjemmet, begravelsesudgifter mv.

Overgangsbeløbet kan udbetales ved siden af forsørgertabserstatning efter §§ 12 13, mens den, der har fået udbetalt overgangsbeløb, ikke tillige kan kræve særskilt erstatning for begravelsesomkostninger.

»Ægtefælle« og »samlever« skal forstås på samme måde som i lovens § 13 om forsørgertabserstatning. Det indebærer bl.a., at der ikke stilles krav om, at ægtefællerne var samlevende på tidspunktet for dødsfaldet, og at der heller ikke stilles bestemte krav til varigheden af det forudgående samliv. For så vidt angår »samlever« er det afgørende, om der på tidspunktet for skaden bestod et samliv af en art, der konkret gør det rimeligt at sidestille den efterlevende med en ægtefælle, herunder bl.a., om der ved dødsfaldet var fælles bolig, fælles husholdning og fælles økonomi i øvrigt.

Hvis afdøde ikke efterlader sig ægtefælle eller samlever, vil overgangsbeløbet ligesom efter den tilsvarende regel i arbejdsskadesikringsloven kunne tilkendes en anden efterladt person, når særlige omstændigheder taler derfor. Det forudsættes, at denne del af den foreslåede bestemmelse anvendes på samme måde som reglen i arbejdsskadesikringsloven. Særlige omstændigheder, som kan begrunde, at overgangsbeløbet udbetales til en anden efterladt, kan f.eks. være, at det pågældende familiemedlem i mange år har haft fælles bolig og fælles husholdning med afdøde. Beløbet vil også kunne udbetales til forældre til større hjemmeboende børn, der bidrog til husholdningen, eller f.eks. til en søster eller bror, som havde fælles bolig mv. med afdøde.

Det forudsættes, at der ikke som anført i betænkningen (side 116) generelt kan udbetales overgangsbeløb til forældre til mindreårige børn, der omkommer ved en ulykke. En regel om godtgørelse i sådanne tilfælde, hvor der ikke lides noget tab, ville rejse en række principielle spørgsmål om afgrænsningen af de omfattede tilfælde og om grundlaget for at yde økonomisk kompensation for »sorg«. Indførelse af regler herom måtte efter Justitsministeriets opfattelse i givet fald forudsætte mere generelle overvejelser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.1.6."

 

Efter erstatningsansvarslovens § 12 skal der ved dødsfald betales erstatning for rimelige begravelsesudgifter og erstatning for tab af forsørger. §§ 13 og 14 indeholder regler om beregningen af forsørgertabserstatning til afdødes ægtefælle eller samlever og til afdødes børn. Der kan efter § 12 ydes erstatning for tab af forsørger til andre, f.eks. til stedbørn og forældre, hvis der har været en faktisk forsørgelse fra afdødes side. Loven indeholder regler om nedsættelse af erstatningen på grund af afdødes alder.

Det er uafklaret, i hvilket omfang andre udgifter som følge af dødsfaldet, f.eks. flytteudgifter og udgifter til hushjælp, kan kræves erstattet.

Arbejdsskadesikringsloven indeholder en regel om, at der ud over forsørgertabserstatning mv. kan udbetales et overgangsbeløb, som pr. 1. januar 2001 udgør 108.000 kr., til en af de efterladte, jf. lovens § 35. Overgangsbeløbet skal dække de forskellige uforudsete udgifter, som et dødsfald ofte medfører, men beløbet udbetales uanset den efterlevendes faktiske omkostninger i de enkelte tilfælde. Beløbet udbetales normalt til en efterladt ægtefælle eller hvis afdøde ikke var gift til en samlever, hvis samlivet havde bestået mindst 2 år på tidspunktet for dødsfaldet. I begge tilfælde er det en betingelse, at afdøde og efterladte levede sammen, da dødsfaldet indtraf. Er der hverken en ægtefælle eller samlever, som er berettiget til overgangsbeløbet, kan beløbet under særlige omstændigheder udbetales til en anden efterladt person, f.eks. til en samlever, hvor samlivet har varet mindre end 2 år, eller til forældre, børn eller andre nærtstående.

De gældende regler i erstatningsansvarsloven om nedsættelse af forsørgertabserstatning på grund af afdødes alder indebærer, at der ikke udbetales forsørgertabserstatning til en efterlevende ægtefælle eller samlever, hvis afdøde var fyldt 67 år og ikke var erhvervsaktiv. Dette kan opleves som urimeligt, idet den efterladte, selv om afdøde ikke havde en erhvervsindtægt, ofte vil stå i en fuldstændig ændret økonomisk situation efter dødsfaldet. Der kan f.eks. være tale om, at den efterlevende som følge af mistede pensionsindtægter fra den afdøde bliver nødt til at flytte til en anden (billigere) bolig.

Arbejdsgruppen foreslår på denne baggrund, at der i erstatningsansvarsloven indsættes en regel om overgangsbeløb i overensstemmelse med princippet i arbejdsskadesikringsloven.

Arbejdsgruppen foreslår, at bestemmelsen udformes således, at afgrænsningen af, hvem der som »ægtefælle« eller »samlever« har krav på beløbet, svarer til den afgrænsning, der gælder efter lovens § 13 om forsørgertabserstatning. Det kræves således bl.a. ikke som efter arbejdsskadesikringsloven, at ægtefællerne skal have været samlevende på tidspunktet for dødsfaldet.

Der henvises til betænkningen side 78 ff.

Et passende overgangsbeløb vil kunne dække de mere eller mindre dokumenterbare udgifter, der som regel er forbundet med en ægtefælles eller samlevers død, f.eks. udgifter til flytning, udgifter til bistand i hjemmet og begravelsesudgifter. Det kan også forekomme mindre rimeligt, at udbetaling af et sådant overgangsbeløb i dag er begrænset til tilfælde, hvor dødsfaldet skyldes en arbejdsskade. Justitsministeriet kan på denne baggrund tilslutte sig arbejdsgruppens forslag om at indføre et overgangsbeløb til afdødes ægtefælle eller samlever eller i særlige tilfælde til andre efterladte.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10 (den foreslåede § 14 a), og bemærkningerne hertil."