|
Dom afsagt af Retten i Randers
den 11. februar 2009 (sag nr. BS 33-
145/2005)
Sagens baggrund og parternes
påstande
Under denne sag, der er anlagt den
31. marts 2005, har sagsøgeren,
Norddjurs Kommune (tidligere Nørre
Djurs Kommune), nedlagt påstand om,
at sagsøgte, A, dømmes til at betale
254.402 kr. med tillæg af den til
enhver tid værende procesrente fra
sagens anlæg.
Beløbet angives at udgøre
sagsøgerens regreskrav mod sagsøgte,
jf. erstatningsansvarslovens § 17,
jf. dagpengelovens § 39, stk. 2 i
anledning af sagsøgers udbetaling af
sygedagpenge til B.
Sagsøgte har nedlagt påstand om
frifindelse, subsidiært frifindelse
mod betaling af et mindre beløb end
påstået med tillæg af procesrente
fra sagens anlæg til betaling sker.
Sagens oplysninger
Denne dom indeholder ikke en
fuldstændig sagsfremstilling, jf.
retsplejelovens § 218a, stk. 2.
Den 5. marts 2003 var der en episode
mellem sagsøgte, A, og B. De to
personer, som kendte hinanden i
forvejen, mødtes ved Brugsen,
hvorefter sagsøgte kørte efter B til
dennes bopæl. På gårdspladsen blev B
overfaldet af sagsøgte, men der
imellem de to ikke enighed om
hændelseforløbet.
Den 6. marts 2003 rettede B
henvendelse til skadestuen på Grenaa
Centralsygehus. I journalen fra
skadestuen er blandt andet anført:
“Overfaldet d. 05.03., smidt op på
køleren af en bil og landede på
nakken. Pt. er henvist af e. 1.
OBJEKTIVT. Der er intakt huddække,
med en ømhed svarende til musculus
trapezius dxt. Kompressions ømhed af
columna cervikalis. Parætesier i
højre skulderregion.”
Den 19. marts 2003 rettede B på ny
henvendelse til Grenaa
Centralsygehus, hvor han blev
undersøgt i ortopædkirugisk
ambulatorium. Det er i journalen
anført, at “pt. er 5.3.03 blevet
overfaldet og smidt op på køleren af
en bil og landet på nakken. Han er
set i skadestuen hhv. 6.3., 11.3.,
12.3. Der er foretaget konventionel
rtg. samt CT-skanning af col.cerv.
Der har ikke været tegn til fraktur
på nogen af us.” Under de objektive
fund er blandt andet anført, at han
har fin bevægelse i nakken, men at
han har ømhed svarende til
muskulaturen occipitalt. Endvidere
er anført, at der er ingen
sensibilitetsforstyrrelser.
Den 30. marts 2003 udfyldte B en
erklæring til Nørre Djurs kommune
vedrørende supplerende oplysninger
om ulykkestilfældet i forbindelse
med ansøgning om sygedagpenge. Under
beskrivelsen af hvad der skete er
anført følgende:
“...
Blev tiltalt af A, ..., på V...
Brugs’s p-plads. Han efterfulgte mig
i bil op på min private gårdsplads,
hvor han overfaldt mig og pressede
mig op af kølerhjelm/frontrude på
bilen.
...”
Den 9. april 2003 blev der af
praktiserende læge Lisbeth
Aas-Andersen udfyldt en attest
vedrørende uarbejdsdygtighed, hvori
diagnosen er anført med bemærkning
“piskesmæld? nakkesmerter og
hovedpine efter slag mod nakken”.
Der er endvidere af speciallæge i
fysiurgi, Preben Overgaard Nielsen,
udarbejdet en erklæring af 6. august
2003.
Den 4. juni 2004 er der af
speciallæge i neurologi, Per Schmidt
Sørensen, udarbejdet en
lægeerklæring, hvor der i
konklusionen bl.a. er anført
følgende:
“...
Undersøgte er en 51-årig mand, der
den 05.03.2003 var udsat for
uprovokeret overfald, hvor han
pådrog sig traume mod nakken og
occipitalt sv. t. kraniet...
...
Der er overensstemmelse mellem det
af undersøgte anførte traume og de
symptomer, som han beretter om, og
de påviste muskulære forandringer er
tilsvarende i overensstemmelse
hermed.
Der er på nuværende tidspunkt gået
mere end et år efter skaden, og
prognosen fremover må ses med
begrænset optimisme.
...”
Sagsøgeren har i perioden fra den
18. marts 2003 til den 30. september
2004 fra Norddjurs kommune fået
udbetalt sygedagpenge med 254.402
kr. Beløbet er ikke bestridt
størrelsesmæssigt af sagsøgte.
Det er endelig under sagen oplyst,
at B har fået fastsat en méngrad på
10%, og et erhvervsevnetab på 35%.
Under sagen er overlæge ph.d. Martin
Gehrchen udpeget af retten til at
besvare et spørgetema. I erklæring
af den 26. marts 2008 er anført
følgende:
“...
Spørgsmål A
Er der i det lægelige materiale
objektive holdepunkter for at
antage, at B ved hændelsen den 5.
marts 2003 har været udsat for et
slag imod nakken?
I bekræftende fald bedes svaret
begrundes, herunder med henvisning
til de steder i det lægelige
materiale, hvor de objektivt
konstaterbare tegn på slag mod
nakken findes.
Er der i det lægelige materiale
objektive holdepunkter for at
antage, at B ved hændelsen den 5.
marts 2003 er landet på nakken?
Svar på spørgsmål A
Af kopi af skadestue notat af
06.03.03 fremgår det, at B, cpr.
..., er øm ved palpation af m.
trapezius i højre side samt at der
er kompressions-ømhed af columna
cerviklis. Herudover er der
beskrevet paræstesier i højre
skulderregion: Disse 3 forhold kan
ses efter hyperflektions (voldsom
foroverbøjning) traume af
halsrygsøjlen. Der er ikke beskrevet
hudforandringer, som man ville
forvente efter et slag mod
nakkeregionen. Man kan således ikke
sige, at der er sikre holdepunkter
for et slag mod nakkeregion, eller
at B er landet direkte på
nakkeregionen.
Spørgsmål B
I følge sagens bilag 3 blev der ved
CT-skanning og røntgenundersøgelse
efter ulykken ikke påvist noget
unormalt.
Er disse fund forenelige med B’s
beskrivelse af hændelsesforløbet,
ifølge hvilken han har været udsat
for “et voldsomt overfald, hvor han
blev kastet op mod en bil og slog
nakken”?
Svar på spørgsmål B
Ja.
Spørgsmål C
Er der overensstemmelse mellem de
hos B konstaterbare objektive fund
og de subjektive klager?
Svar på spørgsmål C
Nej, fraseret lokaliseret
muskelømhed.
Spørgsmål D
Er der objektive holdepunkter for at
antage, at B har været udsat for et
whiplash-lignende traume den 5.
marts 2003?
I bekræftende fald bedes det oplyst,
hvilke objektive fund, der
underbygger dette.
I benægtende fald bedes det oplyst,
om whiplash-lignende traumer altid
bliver objektive.
Svar på spørgsmål D
Symptomer efter whiplash-lignende
traumer er oftest ikke
objektivisérbare, fraset ømhed og
evt. let til moderat
bevægeindskrænkning.
Spørgsmål E
Ses klager som de af B beskrevne hos
patienter, der ikke har været udsat
for enkeltstående belastninger eller
arbejdsmæssige belastninger over en
længere periode?
Svar på spørgsmål E
Ja.
Spørgsmål G
Såfremt det lægges til grund, at
overfaldet dem 5. marts 2003 foregik
som følger:
-
A smed B op på køleren af bilen
-
B landede her på nakken
bedes speciallægen oplyse, om
overfaldet kan have medført de
gener, som B ifølge de lægelige
bilag angiver at have. Svaret bedes
begrundet, herunder med angivelse
af, om det er overvejende
sandsynligt, sandsynligt, eller
mindre sandsynligt, at overfaldet
kan have medført de påståede gener.
Svar på spørgsmål G
Ja, det er sandsynligt, at
overfaldet kan have medført de
påståede gener, idet der så kan være
tale om et hyperfleksionstraume af
nakkeregionen.
Spørgsmål H
Det bedes oplyst, om det ifølge
speciallægens vurdering er
sandsynligt, at B - forudsat han har
de i lægejournalerne beskrevne gener
- kan udføre følgende:
a) passe sin gårdbutik uden
hjælp fra andre, herunder dyrkning
af grøntsager, der sælges i
gårdbutikken. Dette arbejde
indebærer bl.a. sætning af
kartofler, fræsning af jorden m.v.
b) fodring af flere hundrede
høns (med håndkraft) samt øvrige
opgaver forbundet med hønsedriften,
herunder bære æg fra burerne til
butikken.
c) Skovarbejde, herunder
fældning af træ, opsavning, stabling
m.v.
Svar på spørgsmål H
a) mindre sandsynligt
b) sandsynligt
c) mindre sandsynligt.
Spørgsmål I
I forlængelse af spørgsmål H bedes
det oplyst, om svaret på spørgsmål H
ville få et andet udfald, hvis det
lægges til grund, at arbejdets
omfang er af beskeden karakter og
kan tilrettelægges fuldstændigt frit
af B.
Svar på spørgsmål I
Ja.
...”
Forklaringer
Sagsøgte, A, har blandt andet
forklaret, at han i september 2002
hjalp B’s samlever med at fraflytte.
B’s samlever, D, og hans kone er
søstre. Han tog sammen med nogle
andre personer over til B og D’s
bopæl for at hente nogle ting.
Nytårsaften havde de besøg af B, og
der skete noget hærværk hos dem uden
han dog ved, hvem det er, der har
lavet det. B havde samme aften en
uheldig optræden.
Den 5. marts 2003 mødte han B på
parkeringspladsen ved brugsen. De
talte kort med hinanden, og B sagde,
at han håbede snart, at politiet kom
og snakkede med ham. Det var noget
med, at B mente, at han havde
stjålet en møntsamling. B kørte fra
stedet, og sagsøgte kørte efter ham
op på gårdspladsen. Han spurgte B,
hvad han havde gang i og om han
havde anmeldt noget til politiet.
Han sagde til B “nu slutter festen
her”. Han tog herefter fat i
kravetøjet på B og holdt ham op mod
bilen. De stod ved forskærmen af
bilen, og han trykkede B noget
bagover og op ad kølerskærmen. Han
har ikke slået eller kastet B op på
bilen. B hoved rørte slet ikke ved
kølerhjelmen, men måske rørte B’
bagdel ved skærmen. Der var heller
ikke efterfølgende nogle mærker på
bilen. Han var oprevet over de
beskyldninger, som B var kommet med
om, at han skulle have stjålet hans
møntsamling. Han forløb sig, fordi
han syntes, at det var ubehageligt
at få de nævnte beskyldninger. Han
hørte fra landbetjenten dagen efter.
Han troede først, at afhøringen
vedrørte møntsamlingen, men fandt ud
af, at det var om en voldsepisode,
han skulle afhøres. Han modtog én
til to uger efter et bødeforlæg på
2.000 kr., som han betalte ved det
vedlagte girokort. Han tænkte ikke
nærmere over det, men mente blot, at
det var en nem måde at slutte sagen
på. En til to uger efter fik han
også forskellige breve fra
politimesteren om betaling af beløb.
Han kan ikke forstå, at B har været
sygemeldt i så lang en periode. Han
mener, at B fortsat foretager sig
det samme som altid. B går i skoven
og fælder træer og driver fortsat
sin gårdbutik. Han kan ikke se
ændringer i B’ hverdag. De bor lige
i nærheden af hinanden. Det er
korrekt, at der er rejst et
regreskrav overfor ham vedrørende
mén og erhvervsevnetab.
B har som vidne blandt andet
forklaret, at han er uddannet smed
og arbejdede som sådan indtil en
måneds tid før episoden den 5. marts
2003. Han gik hjemme på grund af
forskellige problemer. Han har ved
siden af haft et hobbylandbrug, hvor
han sælger fra en gårdbutik. Han
brugte dengang mange timer på
gårdbutikken. Forud for den 5. marts
2003 var hans helbredstand fin, og
han har ikke været ved lægen de
sidste 2-3 år. Ca. 14 dage før
episoden kom han hjem til huset, og
det var helt tømt. Gardinerne var
revet ned og hans møntsamling og
nogle smykker, som han havde fra sin
mor, var væk. Han meldte det til
politiet. Han sagde til politiet, at
det var nogle af de personer, som
havde hjulpet med flytningen, som
havde taget tingene. Den 5. marts
mødte han tilfældigt A ved brugsen.
De talte ikke sammen. Da han kørte
fra stedet, kørte A efter ham. Da
han holdt oppe på sin egen
gårdsplads, steg A ud, og vidnet
sagde til A, at han ikke havde noget
at gøre der. Herefter tog A fat i
kraven på ham og sagde en hel masse.
Det hele gik så stærkt, og han blev
kastet op på kølerhjelmen. A tog fat
i kravetøjet på ham og smed ham op
imod forruden, hvor han slog hoved
og nakke ned i forruden. Han var på
skadestuen dagen efter, fordi han
havde en voldsom hovedpine og var øm
i nakken og baghovedet. Han var også
svimmel, og det var, som om han
skulle kaste op. Han var ikke ved
episoden bevidstløs, men han så
“stjerner”. Han rettede henvendelse
til kommunen, hvor der blev
udarbejdet erklæring af 30. marts
2003. Det var hans ægtefælle, der
lavede beskrivelsen i blanketten.
Han kan ikke give nogen forklaring
på, hvorfor der er kommet til at
stå, som der gør, men det er ikke
den rigtige beskrivelse af
hændelsesforløbet. Han fortsatte med
at have smerter i nakken og kraftig
hovedpine. Han fik på et tidspunkt
at vide, at 2. og 3. nakkehvivler
var ømme. Han blev sendt ud i
arbejdsprøvning på Stenvad, hvor han
skulle reparere blandt andet cykler.
Det var på halv tid. Han stoppede,
fordi kommunen sagde, at han skulle
prøve noget andet. Herefter kom han
på Grenå Produktionsskole, hvor han
også var 3 timer pr. dag.
Efter ulykken gik det ikke godt, og
han havde svært ved at passe høns og
gårdbutik. Han fik i perioden
herefter hjælp fra ægtefællen og
sønnen, ligesom han har haft ansat
en polak. Han gik længere ned med
antal af høns, lige som han fik sået
græs i noget af haven. Tidligere
avlede han selv det meste af dét,
som han solgte i gårdbutikken, men
nu køber han det i Århus. Hvis ikke
han slapper af ind imellem, kan han
ikke klare det og må gå meget
tidligt i seng. Han havde tidligere
150-200 høns. Den ansatte polak
hjalp med pasning, ligesom polakken
har hjulpet ham i skoven. Han kan
kun klare at drive gårdbutikken,
hvis konen og sønnen hjælper ham.
Han skal tage hensyn til, hvad han
kan klare. Det var i 2003, at
polakken blev ansat, men han har ham
ikke længere. Han har kun efter 2004
dyrket kartofler og gulerødder.
Skovarbejdet er også blevet mindre
efter overfaldet. Han arbejdede
tidligere rigtig mange timer i
gårdbutikken. Han fælder stadigvæk
noget træ ind imellem.
E har som vidne forklaret, at han
bor mellem A og B. Han er selv
anlægsgartner. De bor alle tre tæt
på hinanden. Han har ikke kunnet se
nogen ændring i B’s drift af
gårdbutikken efter episoden i 2003.
Han har hørt om voldsepisoden. Han
mener, at B har dyrket ca. 1000 m2
med grøntsager, porrer m.v. Det
fortsatte han også med i 2003 og
2004. Han har ikke lagt mærke til,
at der er blevet sået græs i noget
af arealet. Han har også set, at B
laver træ til eget brug og lidt til
salg. Han har også set B arbejde til
ud på aftenen, og han har ikke
bemærket nogle ændringer i
aktiviteten. Han ved ikke, om B
hviler sig mere. Han kender ikke A
mere end han kender B. Han har ikke
set, at der har været en polak og
hjælpe B med driften.
F har som vidne forklaret, at han
også bor i T.... Han boede der også
i marts 2003. Han har fået
oplysninger om episoden af både A og
B. Han bor i den anden ende af byen,
men kommer jævnligt forbi, hvor B
driver sin gårdbutik. Han er bekendt
med, at B også har høns. Han mener,
at B har marker på ca. 1/2 tdr land,
hvor han dyrker grøntsager. Han har
ikke bemærket, at der efter 2003 er
sket nogen ændring i driften. For
ca. 3-4 år siden, bemærkede han, at
B såede græs i noget af arealet. Han
mener, at det var knap halvdelen af
jorden. Han er ikke bekendt med, at
B har haft hjælp fra en polak. Han
har set, at B er kørt hjem med træ
fra skoven. Han har også set, at B
er kørt hjemmefra med træ, som han
formoder er afleveret til andre. Han
har også hørt om enkelte, der har
købt træ af B. Han har ikke
observeret, at der er sket
væsentlige ændringer i driften. Han
har set, at B jævnligt har været
beskæftiget med en fræser i haven.
Han ved ikke, om B skal slappe af i
løbet af dagen. Han kender begge, og
ikke den ene mere end den anden.
Procedure
Sagsøgeren har til støtte for
påstanden gjort gældende:
-
at sagsøgte er
erstatningsansvarlig i henhold
til erstatningsansvarsloven for
den skade, han har forvoldt B,
-
at der er den fornødne
årsagssammenhæng mellem den
erstatningspådragende adfærd og
personskaden,
-
at sagsøger har udbetalt
sygedagpenge til B som følge af
skade forvoldt af sagsøgte,
-
at sagsøger som følge heraf har
lidt et tab,
-
at sagsøger herefter kan gøre
regres gældende mod sagsøgte i
henhold til
erstatningsansvarslovens § 17
jfr. dagpengelovens § 39, stk.
2.
Til støtte for sagens påstand
bestrides det
-
at sagsøger ikke har lidt tab
svarende til det påstævnte
beløb.
Sagsøgte har til støtte for
påstanden gjort gældende:
-
at sagsøgers krav er afledet af
et muligt krav om erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste for B,
og at sagsøger således alene har
et krav mod sagsøgte såfremt det
kan dokumenteres, at han i så
henseende har pådraget sig et
erstatningsansvar overfor nævnte
person.
Det bestrides
-
at sagsøgte i forbindelse med
episoden den 5. marts 2003 har
handlet ansvarspådragende i
forbindelse med den tumult, der
opstod mellem de to personer,
-
at dagpengemodtageren i
forbindelse med denne episode
har været udsat for
påvirkninger, der har været
eller er egnede til at påføre
denne varig personskade eller i
øvrigt gener af den karakter,
som dagpengemodtageren i
eftertiden angav, og
-
at dagpengemodtageren på grund
af følger af episoden skulle
have været syg eller i øvrigt
haft et begrænset
funktionsniveau.
Det bestrides subsidiært
-
at påvirkningen har eller har
været egnet til at føre til
sygemelding i en periode på 1
1/2 år.
Rettens bemærkninger
Det kan efter bevisførelsen lægges
til grund, at B den 5. marts 2003 på
sin egen ejendom blev overfaldet af
sagsøgte A. Det kan endvidere lægges
til grund, at sagsøgte efterfølgende
vedtog et bødeforlæg på 2.000 kr.
vedrørende episoden.
Gerningsbeskrivelsen i bødeforlægget
er ikke oplyst for retten. Det kan
desuden lægges til grund, at B dagen
efter episoden var på skadestuen, og
at han kort efter flere gange var
til undersøgelse på hospitalet. Det
kan endelig lægges til grund, at B
ikke inden episoden har været
sygemeldt på grund af nakkesmerter,
eller at han i øvrigt har haft
problemer med nakke eller kraftig
hovedpine.
Med hensyn til selve
hændelsesforløbet den 5. marts 2003
er der ikke enighed mellem A og B. I
forbindelse med konsultationen på
skadestuen dagen efter episoden
oplyste B, at han var blevet smidt
op på køleren og landet på nakken,
og denne oplysning har han gentaget
på sygehuset den 19. marts 2003. I
den underskrevne erklæring af den
30. marts 2003 til Nørre Djurs
kommune er anført, at han blev
presset op mod kølerhjelm/frontrude
på bilen. Sagsøgte, A, har derimod
forklaret, at han alene har skubbet
B op imod bilen, og at han ikke har
kastet ham op på køleren.
Efter bevisførelsen, herunder de
lægelige oplysninger og sammenholdt
med den forklaring, som er afgivet
af vidnet B om hændelsesforløbet og
hans oplysning om, at det var
ægtefællen, der skrev teksten i
erklæringen af den 30. marts 2003,
finder retten, at det kan lægges til
grund, at B er påført en skade i
nakken i forbindelse med, at han af
sagsøgte blev kastet op på køleren
af bilen. Sagsøgte findes herved at
have handlet ansvarspådragende, og
på baggrund heraf og sammenholdt med
overlæge Martin Gehrchens erklæring
af 26. marts 2008, finder retten, at
der er årsagssammenhæng mellem
sagsøgtes erstatningspådragende
adfærd og den påførte skade.
Vidnet B har drevet en gårdbutik, og
efter bevisførelsen lægges til
grund, at der efter marts 2003 har
været tale om en mindre
fritidsbeskæftigelse, som B har
passet ind i sin hverdag, og efter
bevisførelsen er det ikke et
forhold, som anses for at have
betydning i relation til nærværende
sag.
B har i hele perioden fra den 18.
marts 2003 og frem til den 30.
september 2004 været sygemeldt på
grund af de samme symptomer og
gener, og sagsøgeren har udbetalt
sygedagpenge, hvilket beløb ikke er
bestridt størrelsesmæssigt af
sagsøgte. Sagsøgeren findes derfor i
medfør af erstatningsansvarslovens §
17 at have et regreskrav overfor
sagsøgte, hvorfor der afsiges dom
efter sagsøgerens påstand.
Med hensyn til sagsomkostninger skal
sagsøgte til sagsøgeren betale
37.500 kr. til dækning af
advokatbistand samt 6.420 kr. til
retsafgift, eller i alt 43.920 kr.
Thi kendes ret:
Sagsøgte, A, skal inden 14 dage til
sagsøgeren, Norddjurs kommune,
betale 254.402 kr. ved tillæg af
procesrente fra den 31. marts 2005
samt sagens omkostninger med 43.920
kr.
Vestre
Landsrets dom
Retten i Randers har den 1. februar
2009 afsagt dom i 1. instans (BS 33-
145/2005).
Påstande
For landsretten har appellanten, A,
gentaget sin påstand om frifindelse
for byretten.
Indstævnte, Norddjurs Kommune, har
påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Spørgsmål F og overlæge Martin
Gehrchens besvarelse heraf i
erklæring af 26. marts 2008 lyder
således:
“Spørgsmål F
Såfremt det lægges til grund, at
overfaldet den 5. marts 2003 foregik
som følger:
-
A tog fat i B’ krave på jakken
forfra
-
B blev lænet op af forskærmen på
en bil
-
B blev ikke kastet op af bilen
og hovedet blev ikke slået mod
kølerhjelmen
-
B lænede sig længere og længere
bagover, mens A fortsat holdt
fast i kraven på B
bedes speciallægen oplyse, om
overfaldet kan have medført de
gener, som B ifølge de lægelige
bilag angiver at have.
Svar
Nej. Begrundelsen er, at såfremt det
er foregået, som B selv har angivet
af 05.03.03 under beskrivelsen af
ulykkestilfældet i supplerende
oplysninger vedrørende
ulykkestilfælde til Nørre Djurs
Kommune Socialafdeling, er der tale
om, at B blev presset op af
kølerhjelmen/frontrude på bil og
således ikke tale om et traume, men
blot en fastholdelse, hvilket næppe
er sandsynligt ville kunne give
anledning til de beskrevne
symptomer.”
Forklaringer
C har forklaret, at hun er blevet
gift med B i maj 2003. Da episoden
fandt sted, var hun på besøg og sad
inde i stuen sammen med en nabo. Hun
så ikke, hvad der skete, men B kom
ind og fortalte, at A var kørt efter
ham ind på gårdspladsen og havde
“knaldet ham ned på bilen”. Hun har
udfyldt skemaet til Nørre Djurs
Kommune med supplerende oplysninger.
Skemaet blev udfyldt og underskrevet
den 30. marts 2003 og afsendt
umiddelbart efter. B sad ved siden
af hende og fortalte, hvad hun
skulle skrive. Han blev ved med at
sige, at hun skulle skrive, at han
var blevet “knaldet ned på bilen”.
Hun sagde, at de ord ikke fandtes i
hendes kuglepen, og at B i givet
fald selv måtte udfylde skemaet.
Formuleringen “han ... pressede mig
op ad kølerhjelm/frontrude på bilen”
er hendes formulering. B læste det
udfyldte skema, herunder hendes
beskrivelse af det passerede, og
skrev under. Sagen har fyldt meget
både på grund af B’s sygdom og på
grund af hans vrede over at være
blevet angrebet.
Landsrettens begrundelse og
resultat
B har i følge skadestuenotat for den
6. marts 2003 oplyst, at han var
blevet smidt op på bilens
køler/kølerhjelm og var landet på
nakken, ligesom han i byretten har
forklaret, at han var blevet kastet
op på kølerhjelmen og smidt op imod
forruden. I skemaet med supplerende
oplysninger til Nørre Djurs Kommune
er det oplyst, at A havde overfaldet
B og presset ham op ad bilens
kølerhjelm/frontrude. C har herom
forklaret, at hun ikke, sådan som B
bad hende om, ville skrive, at han
var blevet “knaldet ned på bilen”,
at B i givet fald selv måtte skrive
det, der skulle stå, og at han
underskrev hendes formulering efter
at have læst den.
A har heroverfor forklaret, at han
tog fat i kravetøjet på B og holdt
ham op mod bilen, men at han hverken
slog B eller kastede ham op på
bilen. Han trykkede ham noget
bagover, men B’s hoved rørte ikke
ved kølerhjelmen.
A’s forklaring støttes af overlæge
Martin Gehrchens svar på spørgsmål A
i speciallægeerklæring af 26. marts
2008. Af svaret fremgår blandt
andet, at der i skadestuenotatet for
den 6. marts 2003 ikke er beskrevet
hudforandringer, som man ville
forvente efter et slag mod
nakkeregionen, og at der ikke er
sikre holdepunkter hverken for et
slag mod nakkeregionen, eller for at
B er landet direkte på
nakkeregionen.
På den baggrund er det ikke
godtgjort, at A har kastet, smidt
eller knaldet B op på
kølerhjelmen/bilen, således at han
landede på nakkeregionen eller fik
et slag på dette sted. Det kan
herefter alene lægges til grund, at
A fastholdt B og pressede eller
trykkede ham op mod bilen.
Under de anførte omstændigheder og i
betragtning af svaret på spørgsmål F
i overlæge Martin Gehrchens
erklæring har Norddjurs Kommune ikke
ført det fornødne bevis for, at A
har udøvet en sådan vold over for B,
at han herved har forårsaget de
skader, som ifølge Norddjurs Kommune
er baggrunden for kommunens
udbetaling af sygedagpenge til B.
Norddjurs Kommune har således ikke
et regreskrav mod A, og landsretten
tager derfor A’s påstand om
frifindelse til følge.
Norddjurs Kommune skal betale
sagsomkostninger for begge retter
til A med i alt 82.825,51 kr.
Beløbet omfatter 6.420 kr. til
retsafgift for landsretten, 67.500
kr. til udgifter til advokatbistand,
5.875 kr. i udgifter til
speciallægeerklæring, 484,80 kr. til
udgifter til vidne for landsretten
og 2.545,71 kr. til udgifter til
vidner for byretten. Landsretten har
lagt vægt på sagens værdi, forløb og
udfald.
Thi kendes for ret:
Appellanten, A, frifindes.
Indstævnte, Norddjurs Kommune, skal
betale sagens omkostninger for begge
retter til A med 82.825,51 kr.
De idømte sagsomkostninger skal
betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter
rentelovens § 8 a. |