|
|
H.D. 11. november 1997 i sag I 537/1995
(Kjærsgaard, Hanne Duetoft, Tingleff (kst.)).
Tryg-Baltica Forsikring Skadeforsikringsselskab A/S og
Bornholms Brandforsikring A/S (adv. Christina Neugebauer,
Kbh.) mod A (adv. Michael Sahl Nielsen, Kbh.).
Østre Landsrets dom 18. december 1995 (12. afd.)
Under nærværende sager, der i medfør af retsplejelovens §
254 er forhandlet i forbindelse med hinanden, er der nedlagt
følgende påstande:
Sagsøger, Tryg-Baltica Forsikringsselskab A/S, tidligere
Assurance-Compagniet Baltica A/S, har påstået sagsøgte, A,
tilpligtet at betale 994.577,35 kr. med tillæg af sædvanlig
procesrente fra denne sags anlæg den 6. januar 1994.
Sagsøger, Bornholms Brandforsikringsselskab A/S, har påstået
sagsøgte, A, tilpligtet at betale 781.231,75 kr. med tillæg
af sædvanlig procesrente fra denne sags anlæg den 16.
februar 1994.
Sagsøgte, A, har i begge sager nedlagt påstand om
frifindelse.
Sagerne drejer sig om, hvorvidt de sagsøgende
forsikringsselskaber i medfør af erstatningsansvarslovens §
19, stk. 2, nr. 1, har ret til regres mod sagsøgte for
forsikringssummer, som de har måttet udbetale i anledning
af, at en række forsikrede ejendomme den 2. august 1993 blev
beskadiget på grund af en gaseksplosion i den lejlighed,
hvor sagsøgte boede. Der er enighed om den beløbsmæssige
opgørelse af skaderne.
Sagernes nærmere omstændigheder er følgende:
Af en politirapport af 2. august 1993 fremgår, at Rønne
politi den pågældende morgen kl. 07.23 modtog en anmeldelse
om, at der var sket en eksplosion i – – – i – – –. Ved
politiets ankomst til stedet var ejendommen – – – 28 for
størstedelens vedkommende ødelagt helt ned i sokkelhøjde.
Den eksplosionsramte ejendom var et etplanshus, der var
indrettet med 2 små lejligheder med en fælles entre. Hver
lejlighed bestod af kombineret køkken og stue, værelse samt
badeværelse. Eksplosionen havde lagt husets lerklinede mure
udad og ned. Tømmer og isolering samt teglstensstykker og
andet indbo var spredt ud over et større areal. Teglsten var
faldet ned i både Kildestræde og Havnegade. Der var en
mindre brand ca. midt i stuen. Der var bl.a. ild i
spisebordet.
Sagsøgte, der var lejer af den ene af lejlighederne, fandtes
liggende på gulvet på en madras med bygningsdele oven på
benene. Han havde ved eksplosionen pådraget sig lettere
brandsår på benene og højre albue samt fået en mindre flænge
i panden.
Ved en foreløbig undersøgelse af eksplosionsstedet
konstateredes det, at gaskomfurets 4 knapper til åbning for
gassen stod fuldt åbne. Komfuret var tilsluttet en
gasflaske, der var anbragt i et skur ca. 7 meter fra
ejendommen. Gasflasken var drivvåd, ligesom gulvet under
gasflasken var vådt. Ellers var gulvet knastørt.
På kældertrappen fandt politiet et afskedsbrev dateret den
1. august 1993 kl. 22.00 med følgende tekst:
»Kære alle
Først undskyld men jeg kunne bare ikke klare mere jeg var
helt nede i kælderen kunde ikke klare mere tabet af B, C, D
dem elskede jeg over alt på denne jord, men nu har jeg taget
denne beslutning, jeg ved godt at det var tarveligt gjort
men kendte ikke andre løsninger. Undskyld jeres alles
A«
Sagsøgtes tidligere samlever oplyste den 3. august 1993 til
politiet, at sagsøgte havde sendt 2 breve til hende dateret
henholdsvis den 23. juli og den 2. august 1993. Brevet af 2.
august 1993 indledtes således:
»Hej B
Når du får dette brev er jeg forhåbentlig død, det håber
jeg, kan ikke klare mere så jeg har åbnet for gassen så kan
jeg sove stille og roligt ind«
Ifølge en politirapport af 5. august 1993 vejer en gasflaske
af den omhandlende type brutto 18,6 kg og indeholder 11,0 kg
gas. Ved vejning hos BP Gas fandtes, at den konkrete
gasflaske havde en bruttovægt på ca. 12 kg, hvorfor der
havde været ca. 4,4 kg gas tilbage i flasken efter
eksplosionen.
BP Gascenter på Bornholm har i en erklæring, der er modtaget
af politiet den 13. august 1993, anført:
»Gasanlægget trykprøvet samt afprøvning af regulator.
Anlægget var tæt, regulatoren gav det rette tryk 30 mb.
Komfuret stod med alle 4 haner åbne, men da hanerne blev
lukket var komfuret tæt. Gasvandvarmeren var tæt,
vågeflammen var slukket. Trykknappen var trykket ind og var
i orden. Vågeflammen kan ikke antænde gas som er inde i
huset, da det er en lukket kasse, som kun har adgang til det
fri. Eksplosionen er formentlig ikke startet her. Flaskegas
er tungere end luft og vil ved udslip altid søge mod gulvet.
Iflg. komfurdata kommer der 660 gr. pr. time når alle 4
haner står fuldt åbne.«
Der blev endvidere foretaget undersøgelse af køleskabet på
eksplosionsstedet. Der viste sig ved undersøgelsen ingen
tegn på kortslutning i køleskabets elinstallationer.
Sagsøgte blev den 6. august 1993 sigtet for overtrædelse af
straffelovens § 252.
Sagsøgte er ansvarsforsikret hos Østifterne Forsikring, der
ikke har taget forbehold med hensyn til dækning over for
sagsøgte, og som i en skrivelse af 10. december 1993 til
ordenspolitiet i Rønne har anerkendt erstatningspligten over
for uforsikrede krav.
Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgte A.
A har forklaret, at han fra 1992 til 1994 blev opereret 5
gange for diskusprolaps. I begyndelsen af 1994 blev han
førtidspensioneret. Efter den 4. operation blev samlivet med
B ophævet, og han flyttede ind i den ene lejlighed på – – –.
Ejendommen havde fjernvarme. Vandet opvarmedes ved hjælp af
en gasvandvarmer. Han havde det psykisk dårligt, og hans
tilstand blev værre og værre. En uge før eksplosionen
besluttede han sig til at begå selvmord ved hjælp af piller
og gas. Søndag den 1. august 1993 slukkede han helt for
gasvandvarmerens flamme, fordi han var klar over, at gas kan
eksplodere. Han slukkede for lyset på alle kontakterne og
sørgede for at stoppe utætheder, hvor gassen kunne sive ud.
Det var hans opfattelse, at der herefter ikke kunne ske en
eksplosion. Fjernsynet og videoen stod på standby, og
køleskabet var tændt. Han var klar over, at ejendommens
anden lejlighed ikke var beboet. Ved 20–21-tiden åbnede han
for gassen og lagde sig på en madras i et lille værelse. Han
havde forinden indtaget 30 ketoganer og drukket 3–4 øl. Han
blev meget overrasket over, at gassen næste morgen
eksploderede.
Han har uden bistand fra en advokat udenretligt vedtaget en
bøde på 10.000 kr., vistnok for overtrædelse af
straffelovens § 252.
Sagsøgerne har til støtte for deres påstande gjort gældende,
at sagsøgte har udvist ansvarspådragende adfærd, og at de
skader, der herved er forvoldt, er fremkommet ved en
uagtsomhed, der er så grov, at den er omfattet af
erstatningsansvarslovens § 19, stk. 2, nr. 1.
Der henses herved til, at sagsøgtes handling objektivt set
er farlig, eftersom gas let kan eksplodere. Hertil kommer,
at det har stået sagsøgte klart, at hans handling indebar en
risiko for, at der ville ske en eksplosion. Han har således
foretaget forebyggende foranstaltninger, der imidlertid har
været utilstrækkelige.
Det må endvidere tillægges betydning, at sagsøgte er blevet
sigtet og har vedtaget en bøde, formentlig for overtrædelse
af straffelovens § 252, samt at sagsøgtes
ansvarsforsikringsselskab har anerkendt erstatningspligten
vedrørende uforsikrede krav.
Da sagsøgte er ansvarsforsikret, taler ingen sociale hensyn
imod at give sagsøgerne ret til regres.
Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstandene anført,
at det er sagsøgerne, der har bevisbyrden for, at sagsøgte
har handlet med en uagtsomhed, der er omfattet af
erstatningsansvarslovens § 19, stk. 2, nr. 1. Dette bevis er
ikke ført, idet den nøjagtige årsag til eksplosionen ikke
kendes, og idet sagsøgte med opmærksomheden henledt på den
foreliggende risiko har foretaget relevante foranstaltninger
til at afværge en eksplosion.
Den omstændighed, at sagsøgte har vedtaget en bøde, samt at
sagsøgtes ansvarsforsikringsselskab for så vidt angår
uforsikrede krav har anerkendt erstatningspligten, er ikke
præjudicerende for, om sagsøgerne har ret til regres mod
sagsøgte.
Den omstændighed, at sagsøgte har forsikringsdækning, kan
ikke tillægges betydning.
Rettens bemærkninger:
Efter det oplyste må det lægges til grund, at sagsøgte om
aftenen den 1. august 1993 åbnede helt for alle 4 gashaner
på komfuret i sin bolig i den hensigt at begå selvmord.
Gaskomfuret var ikke forbundet med en bygasledning, men
alene med en flaske med 11 kg gas. Sagsøgte slukkede for
vågeblusset på gasvandvarmeren og for alt lys i lejligheden.
Han tog derimod ikke hovedafbryderen, hvorved køleskabet,
fjernsynet og videoapparatet forblev under spænding. Han
lagde sig derefter til at sove.
Det er uafklaret, præcis hvorfor der næste morgen skete en
eksplosion med de oplyste skader til følge. Ved senere
vejning af gasflasken konstateredes det, at der var
udstrømmet ca. 6,6 kg. Der foreligger ikke nærmere
oplysninger om farligheden af den pågældende gasmængde under
de nævnte omstændigheder.
Sagsøgtes adfærd findes nok at have været uagtsom i
betydelig grad, men adfærden findes ikke at have indebåret
en så indlysende fare for de indtrådte skader, at disse kan
anses for forvoldt ved grov uagtsomhed i den forstand, hvori
dette kriterium er anvendt i erstatningsansvarslovens § 19,
stk. 2, nr. 1.
Sagsøgte vil herefter være at frifinde for de nedlagte
påstande.
– – –
Sagsøger, Tryg-Baltica Forsikringsselskab A/S, skal betale
45.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.
Sagsøger, Bornholms Brandforsikringsselskab A/S, skal betale
40.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.
Højesterets dom.
Den indankede dom er afsagt af Østre Landsret.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Kiil, Hornslet, Per
Sørensen, Lorenzen og Søgaard.
Appellanterne, Tryg-Baltica Forsikring
Skadeforsikringsselskab A/S og Bornholms Brandforsikring
A/S, har gentaget deres påstande.
Indstævnte, A, har påstået stadfæstelse.
Til brug for Højesteret har Dansk Brandteknisk Institut
besvaret en række spørgsmål fra parterne.
Højesterets bemærkninger.
Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster
Højesteret dommen.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Tryg-Baltica
Forsikring Skadeforsikringsselskab A/S og Bornholms
Brandforsikring A/S betale henholdsvis 45.000 kr. og 40.000
kr. til A.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage
efter denne højesteretsdoms afsigelse.
|