Udvalget har behandlet
beslutningsforslaget i nogle
møder. I
udvalgsbehandlingen er
indgået en række svar på
spørgsmål, som
udvalget har stillet til
justitsministeren vedrørende
lovforslag L
22 (forslag til lov om forbud
om ophold i bestemte ejendomme).
Der er af to mindretal
stillet ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Herefter indstiller et
flertal (Socialdemokratiets,
Venstres, Det Radikale Venstres
og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget)
beslutningsforslaget til
forkastelse. Flertallet
afviser beslutningsforslaget og
ændringsforslagene med
henvisning til, at bestemmelsen
i grundlovens § 78, stk. 2,
indebærer, at anklagemyndigheden
generelt har en pligt til at
søge de i bestemmelsen nævnte
foreninger opløst ved dom.
Grundlovens § 78 regulerer ikke
i øvrigt politiets og
anklagemyndighedens pligter.
Flertallet henviser i den
forbindelse til det som bilag
optrykte svar på spørgsmål 145
til lovforslag L 22.
Et mindretal (Det
Konservative Folkepartis og
Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller
beslutningsforslaget til
vedtagelse med det af
mindretallet under nr. 2
stillede ændringsforslag.
Mindretallet finder, at
justitsministeren nu, som øverst
ansvarlig for
anklagemyndigheden, bør anvende
grundlovens § 78 til at
forbyde/opløse de to
rockerorganisationer Hells
Angels og Bandidos.
At disse to
foreninger/organisationer
»virker ved eller søger at nå
deres mål ved vold«, fremgår
klart af justitsministerens egne
bemærkninger til L 22. Her
fastslås det, at der i
øjeblikket føres en rockerkrig
mellem Hells Angels og Bandidos.
Det anføres endvidere, at
disse foreninger/organisationer
i deres indbyrdes krig anvender
raketter, automatvåben og
bomber. Endelig anføres det, at
de allerede har begået drab og
adskillige drabsforsøg.
Når dette sammenholdes med
foreningernes tidligere
kriminelle aktiviteter, herunder
de talrige voldsdomme, som de
enkelte medlemmer er idømt,
forekommer det mindretallet at
være helt evident, at det er
justitsministerens ret og pligt
at anvende grundlovens § 78 over
for Hells Angels og Bandidos.
Et andet mindretal
(Socialistisk Folkepartis medlem
af udvalget) vil ved 2. (sidste)
behandling af
beslutningsforslaget redegøre
for sin stilling til dette og de
stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal
(Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) indstiller
beslutningsforslaget til
vedtagelse med det af
mindretallet under nr. 1
stillede ændringsforslag.
Det er vigtigt at få stoppet
rockernes aktiviteter. Det er
vigtigt, at politi og
anklagemyndighed gør en
ekstraordinær indsats for at få
samlet tilstrækkeligt med
beviser til, at de kriminelle
rockergrupper kan blive opløst.
Beslutningsforslaget er dog ikke
egnet til vedtagelse i den
foreliggende form.
Fremskridtspartiet stiller
derfor ændringsforslag,
hvorefter beslutningsforslaget
kan vedtages. Efterfølgende er
det så regeringens opgave at
fremkomme med nødvendige
lovforslag.
Et fjerde mindretal
(Enhedslistens medlem af
udvalget) vil redegøre for sin
stilling til
beslutningsforslaget og de
stillede ændringsforslag ved 2.
(sidste) behandling.
Ændringsforslag
Til tekstenAf et mindretal
(FP):
1) Ordene »et omgående
forbud mod« udgår, og i stedet
indsættes: »retsforfølgelse af
grupper, der antages at være
involveret i gensidigt opgør
mellem grupper af personer, hvor
der på begge sider anvendes
voldelige midler, herunder
skydevåben og sprængstoffer.
Anklagemyndigheden kan herefter
rejse tiltale mod og krav om
opløsning af«.
Af et mindretal (DF),
tiltrådt af et andet
mindretal (KF):
2) Ordet
»rockergrupper« ændres til:
»rockergrupperne Hells Angels og
Bandidos«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Det er meget
vigtigt, at der gives politi og
anklagemyndighed den nødvendige
lovhjemmel til at få opløst
rockergrupper i Danmark. Det har
været diskuteret, hvilken
lovhjemmel grundlovens § 78 i
sig selv giver i den anledning.
For at være helt sikker på, at
der er den fornødne lovhjemmel,
er det forslagsstillernes
opfattelse, at en særskilt
lovgivning hjemlet i grundlovens
§ 78, stk. 5, vil være et
velegnet redskab. Da begrebet
rockergrupper ikke er
tilstrækkelig entydigt, er der
med ændringsforslaget givet den
fornødne ramme for, at
anklagemyndigheden kan
gennemføre de nødvendige sager
til opløsning af
rockergrupperne.
Til nr. 2 Forslagsstillerne
ønsker at præcisere, at forbudet
skal rette sig mod
rockergrupperne Hells Angels og
Bandidos.
Dorte Bennedsen (S) Erling
Christensen (S) Holger Graversen
(S) Per Kaalund (S) Lissa
Mathiasen (S) Margrete Auken
(SF) nfmd. Bjørn Elmquist
(RV) fmd. Helge Bo Jensen
(EL) Arne Melchior (CD) Birthe
Rønn Hornbech (V) Inge
Dahl-Sørensen (V) Svend Aage
Jensby (V) Erling Oxdam (V)
Helge Adam Møller (KF) John
Vinther (KF) Pia Kjærsgaard (DF)
Kim Behnke (FP) Bilag
Udvalgets spørgsmål 145 til
justitsministeren vedrørende L
22
(Forslag til lov om forbud
mod ophold i bestemte ejendomme)
og ministerens svar herpå
Spørgsmål nr. 145:
Ad høringens referat, jf.
bilag 31, side 15 m.fl.
Der ønskes en fyldestgørende
beskrivelse af fremgangsmåden
ved brug af grundlovens § 78.
Svar:
Justitsministeriet kan - i
forlængelse af besvarelsen af
spørgsmål nr. 117 - oplyse
følgende:
1. En forening kan
ikke opløses administrativt,
jf. herved grundlovens § 78,
stk. 3, 1. pkt. En forening kan
foreløbigt forbydes
administrativt, men der skal
straks anlægges sag til dens
opløsning, jf. grundlovens § 78,
stk. 3, 2. pkt., og
retsplejelovens § 807, stk. 1.
Opløsning af en forening kan
således ske ved dom. Det kan
ske, hvis foreningens øjemed er
ulovligt, jf. herved grundlovens
§ 78, stk. 1, modsætningsvis.
Spørgsmålet om, hvad der skal
forstås ved en forenings øjemed,
har givet anledning til nogen
tvivl i den statsretlige
litteratur.
Om spørgsmålet anfører Henrik
Zahle, Dansk Statsforfatningsret
3 (1989), side 96 f., bl.a.:
». . . (F)or bedømmelsen af
en forenings lovlighed er en
vurdering af foreningens øjemed
eller formål af afgørende
betydning. At en forening
foretager enkeltstående
ulovlige, eventuelt strafbare,
handlinger, kan give anledning
til sanktioner over for
ulovligheden, men kan i
almindelighed ikke i sig selv
begrunde en opløsning af
foreningen. Ulovligheden kan
være en isoleret fejl i en
ellers veldreven virksomhed, som
ikke er karakteriseret af noget
ulovligt. Når en forening
således skal bedømmes på dens
øjemed eller formål, kan man
ikke nøjes med at efterse
formålsbestemmelsen i
foreningens eventuelle
vedtægter. Afgørende er en
bedømmelse af den virksomhed,
som foreningen reelt står for
eller må forventes at ville stå
for, ikke hvad der er stipuleret
i vedtægterne, om end dette ikke
er uden betydning. Formålet er
ikke blot at betragte som et
fremtidigt resultat, men
omfatter også de midler, hvormed
dette resultat tænkes
realiseret. For bedømmelsen af
en forening, der arbejder for en
ny forfatning, kan det være
afgørende, om forfatningen
tænkes etableret ved en voldelig
revolution eller ved en
grundlovsmæssig
forfatningsændring. Noget andet
er, at vold eller andre
ulovligheder, der udgår fra
andre end foreningen selv, ikke
kan indgå i bedømmelsen af
formålets lovlighed.
En forenings øjemed eller
formål omfatter foreningens
normale og godkendte virksomhed,
såvel den aktuelle som den
forventede.
Når foreningens øjemed
(formål) er fastlagt, er næste
spørgsmål, om øjemedet er
ulovligt. Dette kan fremgå af
udtrykkelig lovbestemmelse,
eller af en bekendtgørelse
udstedt i medfør af lov. Da
kompetencen til at opløse
foreninger er henlagt til
domstolene . . ., antages, at
opløsningen kan hvile på sådanne
retskilder, som domstolene gør
brug af, dvs. foruden lov
tillige retspraksis og
forholdets natur (almindelige
retsgrundsætninger) . . .«
Alf Ross, Dansk
Statsforfatningsret II, 3.
gennemarbejdede udgave ved Ole
Espersen (1980), side 747 f.,
anfører bl.a. følgende herom:
»Dette udtryk kan ikke
forstås som gående blot på det
yderste mål der tilstræbes
gennem foreningen. At ændre
forfatningen er f.eks. i sig
selv et legitimt formål, men det
er klart at en forening der
tilsiger at nå dette mål ved
anvendelse af vold ikke kan
siges at have lovligt øjemed.
Dette udtryk må indbefatte også
de anvendte midler, det vil sige
al den virksomhed der tænkes
udfoldet gennem foreningen.
Øjemedet omfatter altså den hele
foreningsvirksomhed men på den
anden side kun for så vidt
virksomheden indgår som led i
det der planmæssigt tilstræbes.
En erhvervsdrivende forening,
f.eks., har naturligvis ikke et
ulovligt øjemed blot fordi den
lejlighedsvis begår
overtrædelser af
næringslovgivningen. En
forenings øjemed, kan vi
herefter sige, omfatter al den
foreningsaktivitet, der må
påregnes som en normal,
planmæssig bestanddel af
foreningens virke når
forudsætningerne for sådan
aktivitet er til stede. . .
I øjemedsbegrebet indgår
altså et subjektivt moment som
udtryk for en plan eller hensigt
og dette kan give anledning til
vanskelige bevisspørgsmål. Det
hører naturligvis til
sjældenhederne at en forening i
sine vedtægter åbent proklamerer
at tilsigte ulovligheder. . . I
de fleste tilfælde må øjemedet
udledes af de nærmere
omstændigheder, især den
virksomhed foreningen faktisk
har udfoldet. Således bestemte
lov nr. 123 af 28. april 1934,
der forbød sammenslutninger og
korps, som har til hensigt ved
ulovlig magtanvendelse at udøve
en indflydelse på politiske
eller offentlige anliggender, at
hensigten skal anses
tilkendegivet ved at
sammenslutningen eller korpset
ved udrustning med våben o.lign.
eller ved militærlignende
organisation og øvelser gøres
egnede til benyttelse ved
magtanvendelse. Og en
højesteretsdom har efter
omstændighederne antaget at en
forening der selv angav sit
formål som »kun selskabelighed«
i virkeligheden også havde til
formål at være tilholdssted for
mandspersoner - med
homoseksuelle tilbøjeligheder.'
Hos Max Sørensen,
Statsforfatningsret, 2. udgave
ved Peter Germer (1979), side
387, anføres bl.a.:
»Udtrykket »lovligt øjemed«
rejser visse
fortolkningsproblemer. I
almindelig sprogbrug er ordet
øjemed ensbetydende med formål
eller hensigt. Man kunne derfor
antage, at der måtte lægges vægt
på, hvad der bestemmes i
foreningsvedtægternes paragraf,
eller hvad der i øvrigt har
været stifternes subjektive
hensigt. Hvis formål og hensigt
har været lovlige, men
foreningens virksomhed går ud
over formålsbestemmelsens
grænser eller den oprindelige
hensigt, må virksomhedens
karakter være afgørende. En
enkeltstående lovovertrædelse
kan dog ikke være tilstrækkelig,
men virksomhedens generelle
karakter må tages i betragtning.
En sondring mellem mål og midler
kan i nogle tilfælde være
relevant, således at foreningens
øjemed må anses for ulovligt
alene i kraft af midlets
ulovlighed, jf. forudsætningen i
§ 78, stk. 2. Hvis målet f.eks.
er at afskaffe det
parlamentariske system gennem en
grundlovsændring, er
foreningsformålet lovligt. Hvis
samme mål søges nået gennem
revolution, er det ulovligt. En
tilsvarende sondring kan dog
ikke anlægges i alle tilfælde,
og navnlig ikke, hvor formålet
ikke er at hidføre en tilstand,
men at udfolde en bestemt
aktivitet. Hvis formålet f.eks.
er at dyrke hasardspil
offentligt i strid med strfl. §
204, kan mål og midler ikke
adskilles. Formålet må som
helhed betragtes som ulovligt,
idet det tager sigte på den
ulovlige aktivitet.'
Om spørgsmålet anfører Poul
Andersen, Dansk
Statsforfatningsret, 1954, side
681 ff., bl.a. følgende:
»Borgernes grundlovsmæssige
ret til at danne foreninger er i
følge grundlovens § 78, stk. 1,
betinget af, at foreningens
øjemed er lovligt. Man kan ikke
af denne udtryksmåde slutte, at
de midler, hvorved en forening
vil opnå sit foreningsøjemed er
uden betydning. Borgernes
grundlovsmæssige ret til at
danne foreninger gælder ligeså
lidt, når der er tale om
ulovlige midler, . . . som når
selve øjemedet er ulovligt. En
sondring mellem øjemed og midler
er i øvrigt meget vanskelig at
gennemføre. Det bliver da
principielt hele den ved
foreningens dannelse tilsigtede
foreningsvirksomhed, der må være
lovlig. Øjemedet kan dog ikke i
grundlovens forstand anses for
ulovligt ved enhver nok så
ubetydelig ulovlighed i den
måde, hvorpå
foreningsvirksomheden tænkes
udført. Ved bedømmelsen af
øjemedet må i første række ses
hen til foreningsaftalens
(vedtægternes) indhold; men også
andre forhold kan indicere en
ulovlig virksomhed.«
Den omstændighed, at en
forening en enkelt eller få
gange mere tilfældigt overtræder
lovgivningen eller opfordrer til
overtrædelse heraf, kan på
baggrund af det anførte næppe
medføre, at foreningens øjemed
kan anses for at være ulovligt
efter § 78, stk. 1, og at
foreningen derfor kan opløses
ved dom.
Hvis foreningen derimod som
et almindeligt led i dens
virksomhed overtræder
lovgivningen eller opfordrer
hertil, kan der være grund til
at overveje spørgsmålet om
opløsning af foreningen under
henvisning til dens øjemed.
3. Grundlovens § 78,
stk. 2, har følgende ordlyd:
». . .
Stk. 2. Foreninger,
der virker ved eller søger at nå
deres mål ved vold, anstiftelse
af vold eller lignende strafbar
påvirkning af anderledes
tænkende, bliver at opløse ved
dom.«
Bemærkningerne til
grundlovens § 78, stk. 2, jf.
Rigsdagstidende 1952-53, Tillæg
A II, sp. 3565, indeholder ikke
nærmere oplysninger om
bestemmelsens rækkevidde. Heller
ikke forfatningskommissionens
betænkning af 1953 (side 41)
indeholder nærmere oplysninger
herom.
I det forslag til grundlov,
som blev fremsat for Folketinget
den 5. oktober 1938
(Rigsdagstidende 1938-39, Tillæg
A, sp. 2335 f.), var der i § 82
bl.a. fastsat følgende:
Ȥ 82 Borgerne har Ret til
uden forudgaaende Tilladelse at
danne Foreninger i ethvert
lovligt Øjemed.
Foreninger, der virker for en
Omstyrtning af denne Grundlov
eller for at berøve Borgerne
eller Grupper af disse nogen af
de Borgerne personligt ved §§
71, 74-75 og 81-83 tilsikrede
Rettigheder, eller som virker
ved eller søger at naa deres
Maal ved Vold, Anstiftelse af
Vold eller lignende strafbar
Paavirkning af anderledes
tænkende, kan af Regeringen
kræves opløst ved Dom.
. . .
Sager om Opløsning af
politiske Foreninger bliver at
anlægge ved Rigsretten.«
Bestemmelsen svarede til § 85
i et forslag til en ny grundlov,
der var udarbejdet af et flertal
i forfatningskommissionen af
1937. I bemærkningerne til dette
forslag var der bl.a. anført
følgende (Rigsdagstidende
1938-39, Tillæg A, sp. 2465 f.):
»Medens 1ste Stykke gentager
den gældende Regel om Borgernes
Adgang til uden forudgaaende
Tilladelse at danne Foreninger i
ethvert lovligt Øjemed, tilsiger
2det Stykke at fastslaa, at der
kan være Foreninger af en saadan
Karakter, at det er rimeligt i
selve Forfatningen at
foreskrive, at de af Regeringen
skal kunne kræves opløst ved
Dom. Dette gælder dels, hvor
Foreningen virker for en
Omstyrtning af selve
Forfatningen, altsaa en Ændring
af denne ved voldelige eller
lignende retsstridige Midler,
eller søger at naa sit Maal ved
strafbar Paavirkning af
Medborgerne, men ogsaa, hvor den
- omend ad sædvanlig
forfatningsmæssig Vej - vil
virke for at berøve Borgerne
eller Grupper af disse nogle af
de Rettigheder, der - som
Trosfrihed, Trykkefrihed,
Forenings- og Forsamlingsfrihed
- maa betragtes som umistelige i
ethvert demokratisk Samfund.
. . .
Ved Udformningen af disse
Regler har man særligt haft for
Øje, at ogsaa de Foreninger, der
mere i det skjulte søger at
virke gennem Ophidselse til og
Anstiftelse af en voldelig
Adfærd mod andre, bør kunne
rammes. Om man i andre Tilfælde
skrider til Sagsanlæg til
Opløsning af en Forening, vil
derimod i højere Grad bero paa
et Skøn, men den nyindføjede
Regel afgiver naturligvis ikke
Grundlag for en
Modsætningsslutning om, at alle
andre Foreninger end de der
nævnte ubetinget skulde være
lovlige . . . I øvrigt gentages
blot de gældende Regler med
Tilføjelse af Bestemmelsen om
Henlæggelse af visse Sager til
Rigsretten.«
Under behandlingen i
Rigsdagen blev bestemmelsen i
forslagets § 82, stk. 2, ændret,
således at bestemmelsen fik
følgende indhold:
»Foreninger, der virker ved
eller søger at naa deres Maal
ved Vold, Anstiftelse til Vold
eller lignende strafbar
Paavirkning af anderledes
tænkende eller virker for at
berøve Borgerne eller Grupper af
disse nogen af de Borgerne
personligt ved §§ 71, 74, 75,
81, 82 og 83 tilsikrede
Rettigheder, bliver at opløse
ved Dom.«
I bemærkningerne til
ændringsforslaget
(Rigsdagstidende 1938-39, Tillæg
B, sp. 286) var der anført
følgende:
»Ved den foreslaaede nye
Affattelse af Paragraffens 2det
Stykke imødekommer man den
Kritik, som er fremsat mod
Bestemmelsen, som denne
fremtræder i Forslaget. Som det
af Kommissionens Motiver
fremgaar, er der ved Ordene
»Omstyrtning af denne Grundlov«
kun tænkt paa en »Ændring af
denne ved voldelige eller
lignende retsstridige Midler«.
Udtrykket »Omstyrtning af denne
Grundlov« maa da, naar henses
til Regelens øvrige Indhold,
anses for overflødigt og
udelades for ikke at give
Anledning til Misforstaaelse.'
Bestemmelsen i grundlovens §
78, stk. 2, er behandlet flere
steder i den statsretlige
litteratur.
Peter Germer,
Statsforfatningsret, 2. udgave
(1995), side 281, anfører bl.a.
følgende om bestemmelsen:
». . . Denne bestemmelse må
forstås således, at den
grundlovssikrede foreningsfrihed
ikke omfatter foreninger, der
som et regelmæssigt led i
foreningsvirksomheden anvender
vold eller lignende ulovlige
midler, som f.eks. afpresning
eller bestikkelse. Abstrakt
forherligelse af revolutionære
handlinger i en forenings
program bringer ikke foreningen
ind under grundlovens § 78, stk.
2. Samfundskritiske foreninger
betjener sig ofte af en
revolutionær terminologi. Den
skarpeste kritik af det
bestående samfund vil typisk
blive fremført i militante
vendinger, og indgreb på
grundlag af den revolutionære
terminologi kan derfor være
ensbetydende med indgreb over
for alternative politiske
opfattelser. . .«
Om bestemmelsen anfører
Henrik Zahle, a.st., side 94 f.,
bl.a.:
». . . Sådanne foreninger
ville også uden denne regel være
ulovlige, og betydningen af den
udtrykkelige bestemmelse i grl.
§ 78, stk. 2, er derfor, at det
påhviler regeringen
(anklagemyndigheden) at rejse en
sag til opløsning af en sådan
forening - anklagemyndigheden er
ikke beføjet til efter en
konkret bedømmelse af behovet
for en sag om straf og opløsning
at undlade at rejse sag mod en
forening omfattet af reglen.«
Hos Alf Ross, a.st., side 743
f., hedder det bl.a.:
»Grdl. § 78 (2) indeholder en
regel der gør det til pligt
for anklagemyndigheden at rejse
sag til opløsning mod visse
foreninger der altså direkte af
grundloven er erklæret ulovlige.
Det drejer sig om foreninger der
virker ved eller søger at nå
deres mål ved vold, anstiftelse
af vold eller lignende strafbar
påvirkning af anderledes
tænkende. Bestemmelsen er ikke
af større interesse fordi
sådanne foreninger også uden
grundlovsbestemmelsen vil være
ulovlige, således at det normalt
ville være anklagemyndighedens
pligt til at rejse sag til
opløsning og eventuelt straf,
jf. rpl. § 723 (2). Betydningen
af grdl. § 72 ligger deri at den
udelukker enhver adgang i
henhold til rpl. § 723 (2) til
at undlade at rejse sag.«
Max Sørensen, a.st., side 390
f., anfører bl.a. følgende:
»I en enkelt gruppe af
tilfælde er det gjort til pligt
for vedkommende myndighed, det
vil i sidste instans sige
justitsministeren, at rejse sag,
nemlig over for foreninger, der
virker ved eller søger at nå
deres mål ved vold, anstiftelse
af vold eller lignende strafbar
påvirkning af anderledes
tænkende . . . Der bruges det
udtryk, at sådanne foreninger
»bliver at opløse ved dom« . . .
Dette udtryk betyder ikke andet
end at der er pligt til at rejse
sag som allerede nævnt. Det kan
ikke forstås således, at
domstolene selv skal tage et
initiativ, og ejheller således
at domstolene skulle være
begrænset i deres frie
bedømmelse af, om de nævnte
betingelser er opfyldt.
Anklagemyndighedens og
regeringens påstand om, at en
forening søger at nå sit mål ved
vold m.m. er altså ikke uden
videre bindende for domstolene.
. .'
Poul Andersen, a.st., side
686, anfører bl.a. følgende:
». . . Det er første Led i
den af 1939 vedtagne
Bestemmelse, som herved er
blevet ophøjet til
Grundlovsbestemmelse, medens man
ikke har optaget Bestemmelsen om
Foreninger, der virker for at
berøve Borgerne visse
Frihedsrettigheder. Naar det som
ovenfor S. 681 antages, at
Foreninger, der virker ved
ulovlige Midler, falder udenfor
den i § 78, 1. Stk. hjemlede
Foreningsfrihed, gør det i 2.
Stk. nævnte Foreninger det
selvfølgelig ogsaa; thi der er
her tale om kvalificeret
Ulovlighed. Men Bestemmelsen
indeholder et grundlovmæssigt
Paabud om Opløsning af de
omhandlede Foreninger, som ikke
ved Lov vil kunne gøres lovlige.
Grundlovens Paabud om
Opløsning er formentlig uden
større praktisk Betydning. Da
Domstolene ikke kan skride ind
af egen Drift, bliver det
Regeringen, der kommer til at
træffe Afgørelse af, om der skal
rejses Sag mod Foreningen . . .,
og de for Afgørelsen opstillede
Kriterier er saa vage, at der
ikke bliver synderlig Forskel
paa Regeringens Stilling her og
i H.t. § 78, 3. Stk. Man tænke
blot paa en Situation, hvor en
Regering maatte overveje at
rejse Sag mod det kommunistiske
Parti, der jo vedkender sig i en
given Situation at ville skride
til Anvendelse af Vold. . .«
Som det bl.a. fremgår af det
anførte, pålægger bestemmelsen i
grundlovens § 78, stk. 2,
anklagemyndigheden en pligt til
at rejse sag ved domstolene til
opløsning af de foreninger, der
er omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen indebærer
endvidere, at de foreninger, som
er omfattet af bestemmelsen,
ikke ved lov kan gøres lovlige.
På baggrund af forslaget om
affattelsen af § 82, stk. 2, fra
1938-39, kan det ikke antages,
at bestemmelsen i grundlovens §
78, stk. 2, alene tager sigte på
voldsudøvelse af
samfundsomvæltende karakter.
Også foreninger, der har til
formål at udøve eller faktisk
som et led i foreningens
aktiviteter udøver vold eller
opfordrer til vold skal opløses
efter grundlovens § 78, stk. 2.
Den omstændighed, at foreningen
ved enkeltstående lejligheder
har opfordret til vold, eller at
foreningens medlemmer i
forbindelse med foreningsmøder
eller -aktivitet har udøvet
vold, kan dog næppe antages at
medføre, at foreningen skal
opløses ved dom.
Fastlæggelsen af den nærmere
rækkevidde af bestemmelsen i
grundlovens § 78, stk. 2, kan i
øvrigt ikke antages at have den
store praktiske betydning. Dette
skyldes, at enhver forening,
hvis øjemed er ulovligt, kan
opløses ved dom. De foreninger,
der er omfattet af § 78, stk. 2,
ville - også uden den
udtrykkelige bestemmelse i
grundlovens § 78, stk. 2 - være
ulovlige, således at
anklagemyndigheden som
udgangspunkt ville have pligt
til at rejse sag til opløsning
af foreningerne.
4. En forening kan
ikke blot opløses ved
dom, men også ved lov,
jf. Alf Ross, a.st., side 740.
Det er den overvejende
opfattelse i den
forfatningsretlige litteratur,
at lovgivningsmagten herved er
frit stillet, og at en forening
derfor kan opløses, selv om dens
øjemed i øvrigt måtte anses for
lovligt, jf. Poul Andersen,
a.st., side 685, Max Sørensen,
a.st., side 387, og Alf Ross,
a.st., side 746.
Politiske og religiøse
foreninger nyder dog i kraft af
andre bestemmelser i grundloven
en vis beskyttelse, jf.
grundlovens § 31, stk. 2, og §
67.
5. Hvis en forening
opløses, ophører den særlige
retsorden, som foreningen udgør,
med at eksistere, og
medlemmernes rettigheder og
pligter efter foreningens regler
ophører med at gælde, jf. Max
Sørensen, a.st., side 391.
Opløsningens retsvirkninger
fastsættes i øvrigt ved lov, jf.
grundlovens § 78, stk. 5. Der er
ikke vedtaget nogen lov, der
generelt fastlægger
retsvirkningerne af, at en
forening er opløst ved dom.
Efter straffelovens § 132 a
straffes den, som deltager i
fortsættelsen af en forenings
virksomhed, efter at den
foreløbig er forbudt af
regeringen eller opløst ved dom.
Det samme gælder den, som efter
forbud eller opløsning indtræder
som medlem i en sådan forening.
Efter straffelovens § 75,
stk. 5, kan der ske konfiskation
af foreningens formue, arkiv,
protokoller og lignende, når en
forening opløses ved dom.
Sker opløsningen ved lov, kan
der tages stilling til de
pågældende spørgsmål i selve
loven.
6. Det er - som anført
i besvarelsen af spørgsmål nr.
117 - kun sket i ganske få
tilfælde, at en forening er
opløst ved dom.
Lovgivningsmagtens adgang til
at opløse en forening er så vidt
ses kun blevet benyttet i et
enkelt tilfælde, jf. lov nr. 349
af 22. august 1941 om forbud mod
kommunistiske foreninger og mod
kommunistisk virksomhed.
Besvarelse af spørgsmål
nr. 489 fra Folketingets
Retsudvalg (Alm. del - bilag
1217).
Folketingsåret 1994-95
Spørgsmål:
Hvad er årsagen til, at der i
handlingsplanen om organiseret
kriminalitet og
rockerkriminalitet fra marts
1995 (alm. del - bilag 728) kun
er statistik over
rockerkriminaliteten frem til
1990? Vil ministeren fremskaffe
og tilsende udvalget tal for
rockerkriminaliteten for
perioden efter 1990?
Svar:
De i spørgsmålet nævnte
oplysninger om
rockerkriminaliteten findes i
handlingsplanens bilag 3, der er
udarbejdet af
rigspolitichefembedet.
Justitsministeriet har derfor
til brug for besvarelsen
indhentet en udtalelse fra
Rigspolitichefen.
Rigspolitichefen har oplyst,
at oversigten i handlingsplanens
bilag 3, s. 6, ikke har karakter
af en egentlig statistik over
rockerkriminaliteten, men tjener
til illustration af omfanget og
karakteren af især den
personfarlige kriminalitet, som
er begået af medlemmer af Hells
Angels. Rigspolitichefen har
samtidig oplyst, at oversigten -
i modsætning til det, der er
anført i bilaget - alene
omfatter kriminalitet, der kan
henføres til personer, der var
medlemmer af Hells Angels i
1986.
Når oversigten kun omfatter
perioden frem til 1990, skyldes
dette ifølge Rigspolitichefen
navnlig, at oversigten bygger på
en tidligere foretaget
undersøgelse.
Der vedlægges en af
Rigspolitichefen udarbejdet
oversigt over domme for
overtrædelser af straffeloven,
våbenloven og lov om
euforiserende stoffer, som de 54
personer, der i januar 1995 var
fuldgyldige medlemmer, af Hells
Angels, står registreret med i
Det Centrale Kriminalregister.
Oversigten omfatter kun
endelige domme, idet domme under
anke ikke er medtaget.
Verserende sager er således ikke
medtaget. Oversigten omfatter
heller ikke udenretlige
bødevedtagelser.
Rigspolitichefen
Domme vedr. 54 personer, som
i januar 1995 var fuldgyldige
medlemmer af Hells Angels
Danmark Domme afsagt i
perioden op til 31/12-89:
Manddrab, samt medvirken (§
237 + evt. § 23) 13
Forsøg på manddrab (§ 237 jf.
§ 21) 10
Legemsbeskadigelse m/døden
til følge (gl. § 245, stk. 2) 3
Legemsbeskadigelse m/grov
skade til følge (gl. § 245, stk.
2) 3
Legemsbeskadigelse (gl. §
245, stk. 1) 5
Kvalificeret vold med grov
skade (§ 246) 1
Vold med skade på legeme (gl.
§ 244, 3) 11
Vold med skade på legeme (§
245, stk. 2) 1
Kvalificeret vold (§ 245,
stk. 1) 2
Vold af særlig farlig
karakter (gl. § 244, 2) 9
Vold mod sagesløs (gl. § 244,
stk. 4) 69
Vold (§ 244) 3
Legemskrænkelse (gl. § 244,
stk. 1) 3
Voldtægt (§ 216) 2
Forbrydelser mod
kønssædeligheden (§§ 217-236) 3
Andre forbrydelser mod liv og
legeme (§§ 249-255) 6
Brandstiftelse (§§ 180-182) 1
Salg og smugling af narkotika
(§ 191) 6
Røveri (§ 288) 14
Afpresning, åger m.v. (§§
281-284) 23
Ulovlig tvang (§ 260) 14
Vold og lignende mod nogen i
off. tjeneste 5
Hjælp til undvigelse 1
Grov forstyrrelse af
offentlig ro og orden 8
Falsk forklaring og falsk
anklage 8
Forbrydelser vedr.
bevismidler (§§ 171-179) 8
Freds- og æreskrænkelser (§§
263-274) 10
- trussel på livet (§ 266) 6
Indbrud i kontorer m.v. 81
Indbrud i beboelse 14
Indbrud i fritidshuse 4
Tyveri af køretøjer 5
Tyveri fra køretøjer 50
Tyveri af/i/fra køretøjer 12
Ulovlig omgang med hittegods
(§ 277) 2
Underslæb, bedrageri og
mandatsvig (§§ 278-280) 3
Hærværk (§§ 291-292) 23
Brugstyveri (§ 293) 98
Våbenloven 95
Lov om euforiserende stoffer
25
Det skal bemærkes, at
straffelovens voldsbestemmelser,
er ændret pr. 1. juli 1989.
Domme afsagt i tiden fra
01/01-90 til 01/09-95
Forsøg på manddrab (§ 237 jf.
§ 21) 1
Kvalificeret vold m. grov
skade (§ 246) 1
Kvalificeret vold (§ 245,
stk. 1) 11
Vold (§ 244) 20
Andre forbrydelser mod liv og
legeme (§§ 249-255) 2
Kvalificeret
frihedsbedrøvelse (§ 261, stk.
2) 4
Frihedsberøvelse (§ 261, stk.
1) 2
Ulovlig tvang (§ 260) 3
Salg og smugling af narkotika
(§ 191) 18
Afpresning, åger m.v. (§§
281-284) 11
Vold og lignende mod nogen i
off. tjeneste 16
Fornærmelig tiltale (§ 121) 4
Hjælp til undvigelse 3
Falsk forklaring og falsk
anklage 2
Forbrydelser vedr.
bevismidler (§§ 171-179) 4
Freds- og æreskrænkelser (§§
263-274) 1
- trussel på livet (§ 266) 3
Indbrud i kontorer m.v. 1
Indbrud i fritidshuse 1
Tyveri fra fritidshuse 2
Underslæb, bedrageri og
mandatsvig (§§ 278-280) 3
Hærværk (§§ 291-292) 3
Brugstyveri (§ 293) 6
Våbenloven 36
Lov om euforiserende stoffer
11