Beretning om Forhandlingerne Paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. Kjøbenhavn. Trykt og forlagt af Kongl. Hofbogtrykker Bianco Luno. 1848—49.

Udkast til Grundlovscomiteens Betænkning. (Trykt font Haandskrift for Grundlovscomiteens Medlemmer.)

I Overeensstemmelse med Rigsforsamlingens Beslutning af 7de d. M., have Undertegnede, der ere udvalgte til at prøve Udkastet til en Grundlov for Kongeriget Danmark og Slesvig, herved den Ære, at afgive den første Deel af sin Betænkning, omfattende Grundlovs- udkastets I—VI og VIII Afsnit.

Udvalget har været saa stærkt opfordret til af al Magt at frem- skynde sin Betænknings Afgivelse, at det næppe med Føie kan bebreides det, at det ikkun har antydet de Grunde, der have fremkaldt dets Indstillinger. At man saa godt som aldeles har forbi- gaaet nærmere at begrunde sin Tilslutning til de Bestemmelser i Udkastet, hvori man ikke har fundet Anledning til at foreslaae nogen Forandring, vilde maaskee ogsaa under andre Omstændigheder have været naturligt, men vil i alt Fald nu ikke behøve nogen særlig Ret- færdiggjørelse.

Udkastet er betegnet som et Udkast til en Grundlov for Konge- riget Danmark og Slesvig, Det er ingenlunde undgaaet vor Opmærskomhed, at denne nye Benævnelse: Kongeriget „Danmark og Slesvig“ kan forsvares med meget gode Grunde. Flere af os have navnlig fremhævet, hvor stærkt dette Navn afviste enhver Tale om Slesvigs Incorporation i Danmark. Det ligger imidlertid i Benæv- nelsens Nyhed, at den, som uvant, for Mange har noget Stødende, og der turde vel være dem, der i en Titel, som nævnede Slesvig særskilt, vilde savne Slesvigs gamle Benævnelse som Hertugdømme. En Fleerhed iblandt os har derfor forenet sig om Benævnelsen „Dan- marks Rige“, der i Overeensstemmelse med gammel Sprogbrug heelt vel kan vælges for at betegne Grundlovsomraadet, nemlig det egentlige eller saakaldte Kongerige Damnark, det saakaldte Hertug- dømme Slesvig, Island og Farøerne.

Fleerheden af os har ikke anseet det nødvendigt, at Grundlovens Omraade blev indledningsviis betegnet i en ny første Paragraph. Man har troet, at Grundlovens eget Indhold og dens Forkyndelses- maade tilstrækkeligt vilde vise, for hvilket Omraade den skulde gjalde. Ved denne Forkyndelse ville naturligviis de Forbeholde være at gjen- tage, som med Hensyn til Slesvig ere tagne i Loven af 7de Juli 1848, og som for Islands Vedkommende indeholdes i det kongelige Brev af 23de Septbr. 1848.

En Minoritet, bestaaende af ,maa udtale sig imod, at Omraadet for Grundloven betegnes saaledes, som skeet er i Overskriften til samme, ligesom man heller ikke kan tiltræde Majortitetens Forandringsforslag i denne Henseende, Medmin- dre der, hvad man i ethvert Fald maa tilraade, optages en egen Paragraph i Grundloven, hvort det klart udtales, for hvilke Lands- dele samme er gjaldende.

Ubkastet angiver sig som en Grundlov for kongeriget Dan- mark og Slesvig. Et Kongerige: „Danmark og Slesvig“ existe- rer ikke, hvorimod Kongeriget Danmark, naar Slesvig nævnes i Forbindelse dermed, efter anerkjendt Sprogbrug betegner det egentlige Danmark i Modsætning til Hertugdømmet Slesvig. Men der er da ingen Grund til, ikke ogsaa at nævne Slesvig som det, det er, et Hertugdømme, under hvilken Benævnelse det forekommer i baade æl- dre og yngre Statsacter, i Lovgivningen og Regjeringens Tilkjende- givelser, selv de allernyeste af disse, hvor Hertugdømmets grundlov- mæssige Forbindelse med Kongeriget omtales, saasom i Kongens

§ 1. Naar Grundloven eengang for alle er betegnet som Dan- marks Riges Grundlov, sees det ikke, hvorfor det skulde være nød- vendigt i denne Paragraph udtrykkeligt at tilføie „i Kongeriget Dan- mark og Slesvig“; det indstilles derfor, at disse Ord udgaae. § 2. Udvalget har næret nogen Tvivl, om det ikke vilde være rettest at udsætte Forhandlingen af denne Paragraphi, indtil §§ 64 —66 samtidigt kunde forhandles. Imidlertid man, i den Forud- sætning, at der ikke vilde være nogen Menningsulighed om det Reli- gionsfrihedens Grundprincip, som er udtalt i det 7de Afsnit, ikke taget i Betænkning at yttre sig om § 2. Udvalget har anseet det for afgjorte, at den i Kongeloven begrundede Opfattelse af den evan- gelisk- lutherske Kirke som Statskirke maatte opgives i en Grund- Iov, som vedkjendte sig Religionsfrihedsprincipet. Udvalget maatte fremdeles med Udkastet erkjende, at man ikke i selve Grundloven kunde Paatage sig Løsningen af alle de kirkelige Reform-Spørgsmaal, som endnu i saa høi Grad dele Gemytterne. Men ligesaa lidt kunde man sinde det passende aldeles at forbigaae det hele Spørgsmaal om Kirken. Det maatte altsaa udtales, at man løsner sig fra Konge- lovens Bud, men den nærmere Ordning maatte overlades Fremtidens Statslovgivning. Man maatte sinde en Overgangsform, der ikke gjorte noget voldsomt Brud, og dog tillod en fri Udvkiing. I det Hele taget har man derfor deelt den Tanke, der har fundet sit Ud- tryk i § 2, og det er kum to mind re Væsentlige Forandringer, man tillader sig at foreslaae. For det Forste foreslaaer man, at de Ord „som den, hvori den overveiende Deel af Folket be- fiuder sig, at ansee som“ udgaae. Det synes nemlig ikke nødvendigt og i sig mindre naturligt saaledes i Paragraphen selv at begruude Paragraphens Bud. Udtrykket „at ansee som“ giver og adskil- lig Grund til Udsættelsc. Dernæst har man fundet, at Udtrykket „nyde Understøttelse“ kunde ombyttes med Ordet „Understøttes,“ fordi den første Vending har forekommet Flere stødende paa Grund af en uvilkaarlig Sproganalogi. Da Anken saa let kan fjernes, synes man at burde rette sig efter Erindringen.

Udvalget tilsøner den Bemærkning, at Paragraphen ved at besale Folkekirkens Understøttelse af Staten, — Bestemmelse af Understøttelsens Grad og Omfang overlades Fremtidens' Lovgivning, — naturligviis ikke forbyder, at andre af Staten anerkjendte Religionssamfund lige- ledes understøttes af Staten, forsaavidt Saadant maatte sindes rigtigt. § 3. Denne Paragraphs første Sætning har sin fulde Be- tydning efter den i Udkastet gjennemførte Grundsætning, at Kongens Veto er absolut (cfr. § 28, 40, 80). De af os, der erklare sig herimod, forbeholdee sig naturligviis at gjøre denne modsatte Mening gjældende ved en følgende Paragraph, og denne Menings Antagelse i Rigsforsamlingen vilde da foranledigee, at der blev Spørgsmaal om en Omredaction saadel af denne som af flere Paragrapher.

I den tredie Sætning: Den demmende Magt er hos de anordnede Domsftole, har man troet, at det heller maatte hedde „hos Domstolene“, fordi Ordet „anordnet“ let efter den nuværende Sprogbrug kunde fremkalde den urigtige Forestilling, at Domstole kunde „anordnes“ uden Lovhjemmel (cfr. VI).

§ 4 fastsætter, at den i Kongeloven fastsatte Arveføge er frem- deles gjældende, og tilføier, at den kum kan forandres efter Forslag fra Kongen og med den forenede Rigsdags Samtykke, hvorved endda fordres ¾ Stemmer. Man antager, at Udkastet har Villet indrømme en saadan Mulighed af Arvefølgens Forandring til enyver Tid, selv efterat f. Er. en ny fra Kongelovens Bud afvigende Arvefølge var antaget, og man drister sig ikke til at fraraade en saadan Be- stemmelse. Men det er bemærket, at Ordet „Den“ i Begyndelsen af anden Sætning maaskee strengt taget kun gaaer paa „den i Konge- loven fastsatte Arvefølge.“ For at fjerne enhver Tvivl foreslaaer man at ombytte Ordet „Den“ med „Arvefølgen“.

Det anmærkes iøvrigt, i Anledning af Udtrykket „den for- enede Rigsdag, at de blandt os, der udtale sig imod Lo- kammerindretningen, naturligviis forbeholdee sig ved et senere Afsnit at gjøre deres Indsigelser gjældende.

§ 17. I denne Paragraph, der skat udtate Kongens constilutionelle Ansvarsfrihed og hans Persons Hellighed og Ukrænkelighed, har Udvalget troet, at et Tillæg om Ministrenes almindelige Ansvar- lighed for Statsstyrelsen naturligt fandt sin Plads. Man foreslaaer derfor, at der til Paragraphen føres følgende Sætning: „Ministreneereansvarligege for Negjeringens Forelse.” § 18. Udvalgets Minoritet ( foreslaaer, at Udtrykkene, giver disse i denne Paragraph ombyttes med Ordene „har kun“. Naar Paragraphen nemlig fastsætter, at Kongers Underskrist under de Lovgivningen og Regjeringen vedkom- mende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en Ministers Underskrist, have disse Medlemmer antaget, at Reglen om Contrasignaturens Nødvendighed ikke fremtraadte med tilstrækkelig Utvetydighed.

Udvalgets Fleerhed har dog ikke fundet, at paragraphns Affattetse efterlod nogen skjellig Grund til Tvivl.

Med Hensyn til den sidste Sætning i Paragraphen: „den Minister, som har underskrevet er ansvartig for Beslut- ningen“, tillader Udvalget siaden Bemærkuing, at den heelt vel hæsder sin Plads ved Siden af det Tillæg, man har foreslaaet til § 17. Dette Til- læg udtaler den almindelige Grundregel om Ministrenes Ansvarlighed for deres hele potiliske Færd; den sidste Sætning i § 18 viser hvilken Minister eller (hvis Flere have underskrevet) hvilke Ministre man nærmest skal holde sig til for en enkelt Beslutning, hvorved det alde- les ikke er udelukket, at en nærmere Forhandling og Undersøgelse kan vise, at Ansvaret kan fatde paa Flere. § 19. En Minoritet i Udvalget (....) har fundet, at denne Pa- ragraph paa en for skarp Maade begrændsede de Titfælde, i hvilke mi- nistrene kunne drages til Ansvar for Rigsretten, og at der navnligen derved kunde udelukkes visse Tilfældee, navnligen maaskee det, hvori Embeds- forseelsen bestaaer i Undladelse af en vis Virksomhed. Det formenes derfor rettest, at udtrykke Begrebet ved mere almindelige Udtryk, saa- som „Embedsforseelser“, hvorefter Folkethinget og Rigsretten i hvert enkelt modende Tilfældee har den fornødne Frihed til at beslutte Anklage, og at afgjøre om denne er grundet eller ikke. Man maa saa meget mere sinde det rigtigt, at bruge almindelige Udtryk, som Ministeransvarligheden i det Hele nærmere bør ordnes ved Lov, hvis Indhold ei bør være foregrebet ved en saadan Bestemmelse, som den i Udkaftet. Det iudstilles derfor, at Paragraphen (under Forbeholde af Ministeransvarlighedens nærmere Ordning ved Lov) affattes paa følgende Maade: Ministrene kunne3 tiltales for Embedsforseelser. Folkethinget auklager, Rigs- retten dømmer.

Udvalgets Fleerhed slutter sig til Udkastets Bestemmelse. Ma- joriteten er vet enig i, at Ansvarligheden nærmere gjennemføres ved Lov (hvilket vil blive udtalt ved den følgende Paragraph), men man an- seer det for Passende, at Grundlaget angives i Forfatningen, og man skjønner ikke rettere, end at det rette Grundlag er givet i Udkastets § 9. Naar Ministrene kunne drages til Ansvar for de i deres Em- beder begaaede Forbrydelser og for enhver for Staten aabenbart stabetig Færd, saa vil Folkethinget ikke være udelukket fra at reise Anslage i alle de Tilfældee, hvor det maatte være tjenligt; for Anslagens mulighed behoves ingen videre Garanti; for Paadømmelsens con- stitutionelle Retfærdighed maa Betryggelsen søges i Rigsrettens Sam- mensæetning. § 20. Naar denne Paragraph bestemmer, at Statsforretningerne fordetes efter Kongens Bestemmelse mellem Ministrene, da har Udvalget ikke kunnet tiltræde denne Bestemmelse. Man anseer en fast Fordeling af Statsforretningerne for saa vigtig, at den bør skee ved Lov.

Denne Lov maatte da i det Hele ordne de enkelte Ministerier, og det hele Ministerraads Forhold; den maatte afgjøre hvorvidt der kunde Være Ministre uden Portefeuille (hvilket man ikke har troet,

I Udkastets 6te Afsnit, der handler om den dømmende magt, indeholde de to første paragrapher de nærmere Bestemmelser om Rigs- rettens Sammensætning og Virkekreds.

Efter § 60 skal Rigsretten bestaae af 16 Medlemmer, der væl- ges paa fire Aar. Den ene Halvdeel vælger Landsthinget af sine Medlemmer, den anden Høiesteret af sine. Disse 16 Mænd vælge sig selv en Formand.

Udvalget maa i det Hele tiltræde den Tanke, der ligger til Grund for dette Forslag, at nemlig Rigsretten skal dannes af tvende lige stærke Bestanddele, hvoraf det ene har en mere politisk, det andet en mere juridisk Charakteer. Man anseer ligeledes det foreslaaede Antal af 16 Medlemmer for ret passende. Derimod har Udvalget ikke troet at kunue tiltræde Udkastet, forsaavidt dette vil, at Rigsretsmedlem- werne skulle vælges paa fire Aar. Rigsretssager kunne næppe anta- ges at blive saa, at der er tilstrækkelig Grund til at danne en fast, vedvarende Domstol, hvorimodd man anseer det for hensigts- mæsstgere, at Rigsretsmedlemmer udvælges i Høiesteret og Lands- thinget for hvert Tilfældee, da Rigsretssag anlægges. Man vil maa- skee indvende, at den enkelte Unledning til Rigsretsmedlemmers Udnæv- nelse i saa Fald kan faae en ikke ønskelig Indflydelse paa de Valg, der saaledes foretages, efterat Rigsretsklage har fundet Sted. Hertil maa det nu strax bemærkes, at Landsthinget ogsaa efter Udka- ftets Regel vil og bør tage politiskt Hensyn ved sit Valg. Men Udvalget tillader sig derhos, tildeels af dette Hensyn, deels ogsaa af almindeligere Grunde, at anbefale en saadan Fremgangsmaade ved Dannelsen af Rigsretten, at der blev givet baade Anklageren og den Anklagede en Udskhdelsesret. Man har tænkt sig, at Landsthinget kunde udnæne 12 af fine Medlemmer, som traadte sammen med 12 af Lan- dets øverste Domstol, som denne dertil udnævnte, og man kunde da give Anklageren og den Anklagede Ret til hver at udskyde 1/6 af begge Klasser. De tilbageblevne 16 dannede de Rigsretten under en selvvalgt Formand. Det kunde maaskee tilføies, at en Lov nærmere ordner Retsforfølgningsmaaden.

Man foreslaaer altsaa følgende ny § 60: „Naar Rigsret skal sættes, udnævner Landsthin- get 12 af sine Medlemmer, der træde fammen med 12 af Landets øverste Domstol, som denne dertil udnævner. Anklageren og den Anklagede udskyde hver? af begge Klasser. De tilbageblevne 16 Medlemmer, der Vælge en Formand udaf deres Midte, danne Rigsretten. En Lov ordner nærmere Forfølgningsmaaden.“

Undertegnede Christenfen, Gleerup og Jacobsen henholde sig til deres Minoritetsvotum til 4de Afsnit.

Ved § 61 har Udvalget ikke fundet tilstrækkelig Grund til at foreslaae nogen Forandring.

Iøvrigt indbefatter dette Afsnit af Udkaftet endnu kun to Para- grapher, den ene om Dommeres Uafsættelighed m. v. (§ 62), den an- den om Domstolenes Myndighed ligeoverfor Øvrighederne (§ 63). Udvalget kan ikke tilbageholde den Bemærkning, at disse Bestem- melser ere paafaldende fattige i et Udkast, der selv har erkjendt den dømmende Magt som en selvstændig Statsmagt (§ 3). Man overseer ingenlunde, at det ikke ret vel er giørligt i dette Afsnit at opstille mange, øieblikkeligt anvendelige nye Regler. Men om man end maa indfkrænke sig til at udtale de store ledende Grundsætninger, der ved Lov skulle gjennemføres , saa hører dog ikke blot disse Grundsæt- ningers grundlovmætige Udtalse aldeles med til at fuldende Billedet af den conftitutionelle Statsbygning, som skal opføres, men denne Ud- talelse maa og erkjendes at have sin store praktiske Betydning. Ud- valget har altsaa anseet det for sin Pligt at foreslaae nogle nye Pa- ragrapher, der udtalte de Grundregler, som andetsteds i frie Stater have vundet en faa almindelig Anerkjendelse, at man ikke kan ansee det fornødent her at føre noget færeget Beviis for disse Sætningers conftitutionelle Nødvendighed. Men hertil har man ogsaa i Reglen indskrænket sig, uden at gaae ind paa saadanne Enkeltheder, som na- turligt viile følge af de store Grundregler, og som altsaa ville blive at bearbeide i de Love om Retspleiens nye Ordning, som det vil være Regjeringens Kald af al Ragt at forberede.

I Spidsen har man troet at burde stille Udtalelsen af den Re-

Undertegnede Christensen, Gleerup og Jacobsen kunne ikke overbevise os om, at Folkerepræsentationens Adskillelse i tvende Kamre eller Thing er enten i sig selv naturlig eller for vore Forhold hen- sigtsmæssig. Med Hensyn til vort Fædrelands indre og ydre Stil- ling maa vi formene, at en jevn og ligelig, men ogsaa kraftig fremadskridende Advikling af Folket og det politiske Folkeliv betinger vor Fremtid, og vi troe, at vor ny Statsforfatning kun da vil kunne sikkre os en saadan Udvikling, naar den er og af Fol- ket i det Hele anerkjendes at være bygget paa en Repræsentation, der i Form og Indhold er et tro Udtryk af den sande Folkefornuft og Folkevillie til enhver givet Tidsperiode. Vi formene derhos, at hos os kun den Regjering, der er fremgaaet af eller støttet ved en saadan Repræsentation, vil, navnlig i Tider, saa bevægede og fare- fulde, som vore, kunne være i Besiddelse af den Kraft og Tillid, der er Betingelsen for den gode Statsstyrelse. Vi antage derfor, at Fol- kets Repræsentation bør være en Eenhed, som Folket selv, og en konstig tilstedebragt Forskjellighed eller Deling af Repræsentationen, hvad enten denne begrundes ved særegne Betingelser for visse Repræ- sentanter eller et vist Antal Repræfentantvalg eller i Adskillelsen af de valgte Repræsentanter i tvende særskilt forhandlende og besluttende Forsamlinger eller i begge Dele, maae vi ansee for unaturlig og uhensigtsmæssig. Efter det danske Folks forholdsvise, temmelig lige- lige og gjennemgaaende demokratiske Udvikling maa Staten og Stats- styrelsen dog væsentlig støtte sig til Folkets Masse eller Almuen. Denne Almue er vvistnok sund, kraftig, velvillende og besindig, men den er tillige, som en naturlig Følge af de forløbne Tiders Haard- hed og Uret, mistænkelig; den kan kun vindes og ledes af Staten igjennem Ærlighed og Uforbeholdeenhed. En konstlet Repræsentation, eller en Indretning ved den, der endog blot tilsyneladende kunde gjøre det tvivlsomt, om den vvirkelig var det naturlige, simple og sande Ud- tryk af Folket og Folkevillien, vilde derfor efter vor Overbeviisning ikke kunne fyldestgjøre de Fordringer, Folket og Fyrsten maa stille til den ny Forfatning. Det forekommer os derhos, at det Hensyn, som især i et mindre Land, Skyldes god Oekonomi saavel med Mennesker, som med Penge, ikke lidet taler imod den Forøgelse af Folkere- præsentanternes Antal, som de konstlede Repræsentationssystemer og navnlig Tokammerindretningen ikke vel kunne undgaae at medføre. Vi tilstaae endvidere, at vi ikke kunne dele den Betænkelighed mod Eetkammersystemet, som saa Manage hente fra Hensynet til den for- meentlig støre Sandsynlighed under dette for overilede og mindre vel overveiede Beslutninger, og det forekommer os, at den Erfaring, man hertillands allerede har kunnet gjøre, maa berolige ikke lidet i denne Henseende. Hensigtsmæssige Bestemmelser i Forretningsordenen, der, forsaavidt det antages fornødent, endog kunde optages og i Regje- ringens Udkast ere optagne i selve Forfatningsloven, vilde uden Tvivl tilstrækkelig værne mod Faren i denne Retning, medens den Langsom- hed og Besindighed, der fra alle Sider erkjendes at være et Grund- træk i vor Folkecharacteer, maaskee endog kunde indeholde nogen Op- fordring til ikke ved en Deling af Repræsentationen i 2 Kamre med Konst yderligere at vidtløftiggjøre og forlænge Forhandlingsbevæ- gelsen.

Ere begge Kamre endelig et nogenlunde tro Udtryk af det hele Folk, forekommer det os, at det ene vilde være en Overflødighed, Hvormed man dog ikke tør bebyrde et mindre Lands Statsmaskineri, Og maatte et af Kamrene derimod ikke saameget være et Udtryk af Folket i dets Heelhed, som af enkelte Stænder eller Interesser, vilde det efter vor Formening fra det Øjeblik, det vvirkelig afgav en Mod- vægt eller Modstand mod det egentlige Folkekammer, være en Fare for Land og Throne, for hvilken man, med den baade for Sta- ten og Dynastiet uvisse Fremtid for Øie, ikke bør udsætte sig.

Vi foreslaae derfor. At dette Afsnit forandres og kommer til at lyde saaledes; § 30.“Rigsdagen dannes af Folkets Repræsentanter, Samlede i eet Kammer. Den fremgaaer ved umiddelbare Valg af Folket”.

Mandagen den 23de October 1848 om Formaddigen Kl.11½ samledes de til Rigsforsalingen valgte Mænd i den til Forsamlingen indrettede Sal paa Christiansborg Slot, efter forud afholdt Euds- tjenefte i Slotskirken. De Folkevalgte ere:

lste Distrikt: Hammerich, M. I., Mag. artium. 2det — Hansen, H. P., Bankdirecteur, Grosserer. 3die — Ørsted, A. S., Geheimeconferentsraad. 4de — Algreen-Ussing, Statsraad, Generalprocureur. 5te — Duntzfelt, Raadmand, Directcur. 6te — Visby, C. H.,Sognepræst. 7de — Larsen, I. E., Professor, Dr. juris. 8de — Kayser, H., Tømmmermester. 9de — Pedersen, P., Professor. 10de — Hvidt, L. N., Statsraad. l1te — Tuxen,N.E., Capitainlieutenant.

lste Distrikt: Hall, Overauditeur, Lic. juris. 2det — Danchell, Grosserer, af Ørholm. 3die — Thalbitzer, Proprietair til Cathrineberg. 4de — Krieger, Professor juris. 5te — Lorck, Sognepræst til Hvedstrup og Flyng Menigheder. 6te — Hansen, Peder, Gaardmand af Abbetved.

lste Distrikt: Olrik, Cancelliraad,Byfoged. 2det — Dremsen, Kammerraad, af Kjøbenhavn. 3die — Buntzen, Høiesteretsadvocat. 4de — Møller,Rasmus Nielsen, Huusfæster af Stoven i Draaby Sogn. 5te — Johansen, Hans, Sognefoged, Gaardeier,af Knardrup. 6te — Ostermann, I.A., Overlærer.

lste Distrikt: Westerggaard, N. L., Professor. 2det — Gregersen, Jens, Arvefæstegaardmand, af Kundby. 3die — Gleerup,A. C., Skolelærer,af Kjøbenhavn. 4de — Jespersen, Capitain, til Grønnebjerggaard. 5te — Nielsen,Niels Hansen, Gaarmand,af Løserup. 6te — Andreasen, Nicolai,Møller, af Egeberg Mølle.

lste Distrikt: Hækkerup, Lars Andersen, Parcellist, af Vettersløv. 2det — Mundt, Lector ved Sorø Akademi. 3die — Frølund, Cand. theol., af Kjøbenhavn. 4de — Møller, Institutbestyrer,af Flakkeberg. 5te — Neergard, C., Etatsraad, til Gundersløvholm. 6te — Boisen, Sognepræst til Skjørpinge og Faurdrup.

1 ste Distrikt: Hastrup, Cand. juris. 2det — Theilmann, H. P., Godsforvalter. 3die — Nyholm, I. C., Proprietair, til Baggesvogn. 4de — Pape, H. R., Proprietair, til Heiselt. 5te — Berinck- Seidelin, L. C., Etatsraad. 6te — Hasselbalch, F., Proprietair, til Aalegaard.

l ste Distrikt: Aagaard, Justitsraad, Amtsforvalter. 2det — Lützhoft, Agent, af Thisted. 3die — v. Haven, F. Chr., Sognepræst for Hassing og Vil- lerslev Menigheder. 4de — Bagger, E., Sognepræst for Øster- og Vester-Assels Menigheder.

1ste Distrikt : Nørgaard, Berthel Larsen, Gaardmand, af Kreiberg. 2det — Bregendahl, Landsoverretsassessor. 3die — Bruun, M. P., Fabrikeier, af Bruunshaab. 4de — Jacobæus, H. B., Proprietair, til Borupgaard. 5te — Ussing. Landsoverretsassessor.

1 ste Distrikt: Winther, G. H., Mag. artium, af Kjøbenhavn. 2det — Otterstrøm, Cancelliraad, Bankkasserer. 3 die — Dahl, Landsoverretsprocurator, Godseier.

1ste Distrikt: Ræder, Justisraad, Borgermester i Horsens. 2det — Schytte, Oliemøller, af Horsens. 3die — Hunderup, Cancelliraad, Herredsfoged. 4de — Dremsen, Fabrikeier paa Silkeborg.

1ste Distrikt: Schoum, Etatsraad, Professor. 2det — Linnemann, Overlærer i Randers. 3die — Dahlirup, C. E., Auditeur, af Randers. 4de — Lacour, Pastor, i Nimtofte. 5te — Bruun, P. D., Høiesteretsassesor. 6te — Rée, B., Kjøbmand, Redacteur.

1ste Distrikt: Bang, P. G., Etatsraad, Amtmand. 2det — Ploug, C., Cand. phil., Redacteur. 3die — Stockfleth, Overauditeur, Herredsfoged. 4de — Hermansen, Anders, Sogneforstander, af Sandvad i Hveisel Sogn. 5te — Jørgensen, I., Gaardmand, af Bøgballe i Østersnede. 6te — With, Justitsraad, Herredsfoged.

lste Distrikt: Tang, Justitsraad, Proprietair, til Nøre-Vosborg. 2det — Kirk, O. Chr., Gaardeier, af Ebbensgaard. 3die — Petersen, C.N., Justitsraad, By-og Herredsf., af Hjøring. 4de — Fløe, Kammerraad, Stifslandinspecteur, af Vostrup. 5te — Pedersen, Jens, Skolelærer og Kirkesanger, i Sæding Sogn.

1ste Distrikt: Tobiesen, Provst til Thorstrup og Horne Menigheder.

Udvalgte at overlægge den Forfatning, som jeg af fri Kongelig Villie har tilsagt det, og hvorved det er mit Ønske, mit Haab og min Stolthed, at maatte kunne grundfæste det gamle Danmarks Ære og Lykke.

Ved mine Ministre, hvem jeg forbeholdeer Udgang til Forsam- lingen og Ret til der at tage Ordet, naar de finde det fornødent, lader jeg den forelægge et Udkast til en saadan Forfatningslov, og ftoler trygt paa deres troe og nidkjære Medvirkning, for at en ende- lig Ordning af dette saa vigtige Anliggende maa kunne fuldbringes af nærværende, til dette Øiemed forsamlede Rigsforsamling. Skulde dette imidlertid ei lykkes, da er det dog ikke min Hensigt, at sætte Forfatningen i Kraft, uden forst at forelægge den for en ny Rigsforsamling.

Jeg ønsker Guds Velsignelse over Dem og Deres Gjerning, at den maa vorde til Ære, Held og Lykke for vort elskede Fædreneland.

Herpaa udbragtes et „Kongen leve“ hvorefter Forsamlingen ud- brød i et ni Gange gjentaget Hurra.

Hs. Majestæt bad Forsamlingen at modtage sin hjerteligdte Tak, hvorefter Allerhøistsamme forlod Salen, ledsaget af Forsamlingens og det tilstedeværende Publikums gjentagne Jubelraab.

Efterat Hans Majestæt havde forladt Salen, og Ministrene, nemlig:

Premierministeren, Hs. Excellence Grve Moltke til Bre- gentved, Justitsministeren, Hs. Excellence Bardenfleth, Udenrigsministeren, Greve Knuth til Knuthenborg, Handelsministeren, Hs. Excellence Bluhme, Krigsministeren, v. Tscherning, Marineministeren,Kammerherre Zarthmann, Ministeren for Kieke- og Skolevæsenet Monrad, samt Dhrr. Ministre uden Portefeuille Hvidt og Lehmann havde indtaget de for dem bestemte Pladser, oplæste Premierministeren følgende Tale:

„Hans Majestæt Kongen har paalagt sit Ministerium at med- dele Rigsforsamlingen en kort Udsigt over Rigets Stilling.

De kjende Alle, høitærede Medborgere, de alvorlige og fare- truende Omstændigheder, hvorunder det nuværende Ministerium til- traadte sit ansvarsfulde Kald. Grundlaget for dets Politik indehol- des i Kongens Svar til de slesvigholstenske Udsendinge. Imod den oprørske Paastand om en slesvigholstensk Stat og om Slesvigs Ind- lemmelse i det tydske Forbund stilledes den Erklæring: at Holsteen, som tydsk Forbundsstat, skulde erholde sin egen Forfatning og egen Forvaltning, under nøie Tilslutning til Tydsklands Stræben efter større politisk Eenhed, og at Slesvigs Forbindelse med det øvrige Danmark skulde sikkres ved en fælles Constitution, men at ved Si- den deraf dets provindsielle Selvstændighed skulde udvikles ved særegne Institutioner. Heri indeholdtes tillige det Tilsagn, at i alle Kongens Scepter underlagte Lande Forkets Værdighed og Lykke skulde grundes paa en i Sandhed Folkelig Frihed.

Hvor uforberedt den Sammensværgelse, der kun ved et skamme- ligt Misbrug af Kongens Navn kunde forføre Mængden og Hæren, end overraskede det danske Folk, vilde Regjeringen dog have naaet det saaledes opstillede Maal, dersom den kun havde havt at gjøre med Oprøret, thi dette havde ingen Rod i Folkets Sindelag og vvirkelige Tilstand og ingen Magt til at hindre Lovlighedens Seir. Denne vilde have været saa meget skjønnere og varigere, som den kun kom, for at bringe Friheden.

Langt alvorligere blev Stillingen, da først Preussen, senere hele Tydskland blandede sig i vore indre Anliggender. Ligeoverfor en saa overmægtig Modstander var det Regjeringens Pligt at gjøre Alt, havd der var forenekigt med Statens Ære, for at afværge et Sam- menstød, men ud over denne Grændse kun at vige for Overmagten. Det tilkommer Historien at dømme om det Overfald, for hvilket Dan- mark blev givet til Priis. Den danske Regjerings Maadehold og den danske Hærs Tapperhed have alt fundet Samtidens Anerkjendelse.

I den os saaledes paanødte Krig har Folkets Eendrægtighed og Hengivenhed sat Danmark istand til at byde saa store Farer Spid-

da de grundlovmœssig e Statsmagter kunne oœre i regelmœssig Virk- somhed.

Med Lœngsel har Regjeringen Imødeseet den Dag, da Forfatnin- gen kunde trœde i Kraft og dermed den Doergangstilftand ophore, der har lagt faa stort Ansvar paa dens Skuldre, og hvori den har maattet savne et mœgtigt Folkeorgans Biftand. At den desuagtet ikke mere har fremskyndet Rigsforsamlingens Sammenkomst, er ikkun skeet paa Grund af det lidet Ønskelige i, at vedtage en Forfatning, som det maa vœre vor Paastand og vort Haab ogsaa skal om- fatte Slesdig, uden at Slesvigs Ubvalgte kunne deeltage deri. Naar dette nu ikke langere kan opsœttes, kan det kun skee under det alt i Valgloven af 7de Juli d. A. tagne Forbeholde, at det i sin Tid maa beroe paa en slesvigsk Folkeforsamling, om den vil antage denne Grundlov eller fordre dens fornyede Forhandling paa en fœl- les Rigsforsamling. At alle de sœrlige Bestemmelser, som skulle give Slesvigs Selvstœndighed en grundlovmœssig Hellighed, kun kunne vedtages efter Freden og kun i Forening med Slesvigerne, er en Selvfølge. De til Islands eiendommelige Forhold svarende, for samme sœregne, Indretninger kunne først ordnes, efterat en islandsk

Forsamling derover er bleven hørt. Saasnart Rigsforsamlingen er constitueret, vil Udkastet til Grund- loven og til den dertil hørende Valglov vorde den forelagt. Regje- ringen haaber, at Forsamlingen i dens Arbeide vil finde et brugbart Grund lag for det store Værk, der for de kommende Tider skal be- trygge Fædrelandets Frihed og Velfœrd. Derom ere di ialtfald for- vissede, at det opoffrende og folkelige Sind, hvormed vor Konge, ved at samtykke i dette Forslag, har gjort Frihedens og Lighedens Sag til sin, vil sinde taknemmelig Paaskjonelse baade hos Samtid og Efterslægt, og tjene til at befœste den gjensidige Tillid og Hen- givenhed mellem Konge og Folk, som i disse Prøvelsens Rider er vor Roes og vor Styrke.

At Hans Majestœts Regjering har kunnet føre Folket, uden indre Rystelser og i suldkommen kampdygtig Stand, til denne betyd- ningsfulde Dag, da Folkets Udvalgte sinde sig forenede omkring Kongens Throne, er den tilfredsstille nde Bevidsthed, hvormed vi nu inddyde Forsamalingen til at begynde sin Virksomhed — til „Guds Ǽre og til Folkets Bedste fra Slægt til Slægt“.

Premierministeren opfordrede derefter det ældste Medlem, Hs. Excellence Biskop Mynster, til at træde frem og foreløbigen lede Forhandlingerne som Aldersformand.

Viskop Mynster reiste sig derpaa og holdt følgende Tale: „Jeg har allerede ved en anden Anledning havt den Glæde at hilse nærvrende Forsamling, af hvilken leg Selv har den Ære at være Medlem, og idet er nu kun Alderen, som paa- lægger mig denne Pligt, og idet jeg Intet finder at føie til det, jeg tilforn har udtalt, og hvad jeg har anraabt hos ham, som alene intet Andet tilbage at gjøre, end at inddyde Forsamlingen til efter den bestemte Forretningsorden at træde sammen i 5 Aldelinger, saaledbes som i Forordningsorden er forskrevet, til hvilken Ende altsaa en Lod- trækning skal sinde Sted, for at bestemme til hvilken Afdeling Enhver Skalm henhøre.”

Han opfordrede derefter Høiesteretsadvocat Buntzen og Professor Westergaard til midlertidigen at udføre Secretairsforretningerne.

Efterat det drefter ved Lodtrækning var bestemt til hvilken Af- deling enhver af Forsamlingens Medlemmer skulde henhøre,begav Afdelingerne sïg hver for sig til et af de til Salen ftødende Varelser for, i Overeensstemmelse med Forordningen om Forretningsordenen ved Rjgsforsamlingens Aabningsmøde, at prøve Fuldmagterne for Medlemmerne af de respective Delinger af Forsamlingen.

Da Forsamlingens Medlemmer atter samtedes i Salen,opfor-

Alderspræsidenten: I Overeensstemmelse med Nr. 10 i det Kongelige Regulativ skulle vi altsaa nu skride til Valget af en Formand, og den ærede Forsamling vil erindre, hvorledes dette Valg skal foregaae, nemlig at Valget skeer ved Stemmesedler paa den Maade, at hvert stemmeberettiget Medlem paa en Seddel tegner dens Navn, han ønsker valgt. Derhos maa det bemærkes, at dette Valg kun er foreløbigt, indtil det Regulativ for Forretningernes senere Gang, som af Forsamlingen skal forfattes, er udfærdiget. Jeg til- lader mig altsaa at udbede mig, at Enhver af Forsamlingens Med- lemmer vil paa en Seddel nedskrive Navnet paa den Mand, han ønsker valgt til Formand. De 6 Herrer, om hvis Beføielse til at tage Sæde i Forsamlingen, der er reist Spørgsmaal, ville behage, saalænge Undersøgelserne ikke ere tilendebragte, at afholde sig fra Valget i Overeensstemmelse med Regulativets 8de Post.

Ved den derefter stedfundne Afstemning og Optælling fandtes det, at af 143 afgivne Stemmer vare de 132 faldne paa Etatsraad, Professor Schouw, 8 paa Kammerherre, Greve Sponneck og 3 paa Profesfor Clausen.

Etatsraad Schouw, der som en Følge heraf erklæredes for Forsamlingens Formand, indtog derpaa Forsædet og tog til Orde saaledes:

Idet jeg aflægger min Taksigelse for den Tillid, Forsamlingen har viist mig, skrider jeg til min første Pligt som foreløbig Formand, at foranstalte udnævnt en Viceformand. Jeg tillader mig at anmode de tvende æredek Medlemmer, som have assisteret Alderspræsidenten, ogsaa at ville assistere mig, og jeg maa anmode samtlige Medlemmer med Undtagelse af dem, hvis Valg endnu ikke er anerkjendt, at stemme paa samme Maade paa enViceformand, som der er stemt paa en Formand, ved tydeligt at angive paa Stemmesedlen den Person, som de ønske til Viceformand.

Ved den paafølgende Afstemning erholdt Professor Clausen 103 Stemmer, Etatsraad Bruun 25, Kammerherre, Greve Spon- neck 10, Professor Larsen 3, Etatsraad Bang 2 Stemmer, og Professor Clausen proclameredes derefter af Formanden som For- samlingens Viceformand.

Efter Formandens Opfordring skred Forsamlingen dernæst til Valget af 2 Secretairer, og blev Resultatet af denne Afstemning, at Prosesfor Westergaard fik 89 Stemmer, Assesfor Ussing 77, Eraminatus juris Madsen 30, Overauditeur Hall 26, Kjøbmand Rée 17, Bankkasserer Otterstrøm 14; de øvrige Stemmer vare fordeelte mellem flere forskjelligee Medlemmer, af hvilke Ingen erholdt flere end 10 Stemmer. Som Følge af denne Afstemning erklæredes Professor Westergaard og Assessor Ussing (som begge havde erholdt absolut Majoritet, over Halvdelen af de afgivne Stemmer), af Formanden for Forsamlingens Secretairer og indtoge efter Op- fordring de for dem bestemte Pladser.

Formanden: Der slaaer nu tilbage at vælge et Udskud for at gjøre Udkast til Forretnigsordenen. Med Hensyn til Antallet af Medlemmerne af dette Udskud vil jeg foreslaae 7; jeg troer imidlertid, at der har været yttret den Mening, at 5 vilde være et passende Antal, og jeg skal altsaa tillade mig at sætte under Afstemning, om Udskudet skal bestaae af 5 eller 7 Medlemmer.

(Ved den stedsindende Afstemning erklærede 82 Medlemmer sig for, at Comiteen skulde bestaae af 7 Medlemmer.)

Efterat Formanden havde erklæret Forhandlingerne for begyndte og proclameret Udfaldet af den ovenommeldte Stemmegivning, op- fordrede han, i Overeensstemmelse med hvad der var vedtaget i Gaarsmø- det, det Udvalg, hvem det var overdraget at gjennemgaae og derefter at afgive Beretning angaaende de Valg, mod hvis Gyldighed Ind- sigelser vare fremkomne, til i denne Henseende at meddele Forsamlin- gen Resultatet af dets Undersøgelser. Herefter tog Etatsraad Algreen-Ussing Ordet saaledes:

„Det vil være i Forsamlingens Erindring, at det er ser Valg, om hvis Gyldighed der er opstaaet Tvivl; jeg skal tillade mig at anføre, hvad man ved ethvert af dem har fundet at bemærke. Fore- løbigt tillader jeg mig at henlede Opmærksomheden paa, at de samt- lige ere tilstillede Aldersformanden fra Justitsministeren, som i sin Skrivelse bemærker, at han kun med Hensyn til tre af disse Andra- gender har seet sig istand til at indhente vedkommende Valgbestyrelses Erklæring, medens derimod denne Fremgangsmaade med Hensyn til de tre andre ikke har kunnet været benyttet.

Det første Valg, med Hensyn til hvilket der er opstaaet Spørgs- maal, er det for det 11te Valgdistrikt i Kjøbenhavn, hvor Capitain- Lieutenant Turen er valgt; der er nemlig fra den anden Valgcan- didat, som havde stillet sig, til Justitsministeren indsendt Besværing over dette Valg, og i den Anledning er der indhentet en Erklæring fra Valgbestyrelsen. Comiteen har troet, at den korteste og simpleste Maade at sætte Forsamlingen i Kundskab om denne Sag vil være den, at saavel Grundtvigs Skrivelse, som Valgbestyrelsens Erklæring oplæses for Forsamlingen. Jeg skal først oplæse Grundtvigs Skri- velse, hvoraf vil sees, at det er 4 Punkter, hvorover han fører Anke. Skrivelsen lyder saaledes:

„Som en af Valgcandidaterne i Hovedstadens 11te Valgkreds finder jeg baade for min egen og for mine Vælgeres Skyld, at maatte klage for Deres Excellence over den Maade, hvorpaa, og de Omstændigheder, hvorunder Afstemningen til Protocollen i for- nævnte 11te Valgkreds paa Valgdagen den 5te October blev fore- taget og udført:

1) skete Antegnelsen af Stemmerne ved haver Protocol ikke dobbelt, men kun enkelt, saa at ingen gyldig Control kunde føres;

2) blev hverken Valgcandidatens Navn eller Forbogstav ind- ført, men eens Mærke sat i alle Rubriker, hvorved alt Tilsyn blev umuligt og Feiltagelser næsten uundgaaelige;

3) blev der, idetmindste ved een af Protocollerne, modtaget Stemme fra en Fraværende, hvorpaa jeg uden Virkning gjorde Valgbestyrelsens Formand, Hr. Landsoverretsassessor Müller, opmærksom;

4) opholdt Hr. Commandeur Tuxen, som havde stillet sin Bro- dersøn Hr. Capitain-:Lieutenant Tuxen, sig ikke blot paa Tri- bunen, men ved en af Protocollerne, under Afstemini- gen, hvad mange Vælgere, som staae i et Asyængig- hedsforhold, fandt sig besværede ved. Ogsaa herpaa gjorde jeg uden Virkning Valgbestyreslens ærede Formand opmærksom.

Naar denne Klage over uregelmæssige og tildeels mere end uregelmæssige Kjendsgjerninger sindes velgrundet, da tør vist jeg og mine Vælgere forvente, at den paaklagede Afstemning til Pro- tocollen i Hovedstadens 11te Valgkreds erkjendes og erklæres for ugyldig, og giver Plads for en ny Afstemning, fuldkommen lovlig og regelmæssig.

Kjøbenhavn den 6te October 1848.

I den Anledning har Valgbestyrelsen afgivet følgende Erklæring:

„Det har behaget Justitsministeriet at forlange undertegnede Valgbestyrelses Erklæring i Anledning af den herhos tilbageføl- gende Skrivelse fra Pastor Grundtvig, hvori denne, næst at frem- sætte nogle Ankeposter mod den Maade, hvorpaa Valget af en Rigsdagsmand er foregaaet i Kjøbenhavns 11te Distrikt, andrager

Forsaavidt endelig Pastor Grundtvig bemærker, at han „uden Virkning“ gjorde Valgbestyrelsens Formand opmærksom paa om- meldte Feil, da maa jeg, O. Müller, herved erklære, at dette ikke forholder sig saaledes. Thi da Pastor Grundtvig meddeelte mig, at han havde bemærket, at der ved Hr. Baches Protocol blev stemt ved Befuldmægtigede, begav jeg mig øieblikkelig til denne, for at gjøre Protocolføreren opmærksom paa, at Saadant stred mod Anordningen, hvilket imidlertid var overflødigt, da Hr. Bache strax bemærkede, at han alene af en Feiltagelse, og ikke i den Formening, at det var tilladt at stemme ved Befuldmægtiget, havde modtaget Indskrivning for en Fraværende, hvorhos han til- lige meddeelte mig, hvorledes denne Feil nu af ham var berigtiget. Om der siden ved Optællingen blev fradragen een Stemme for hver af Candidaterne Grundtvig og Turen, erindres ikke, men er i ethvert Tilfældee en irrelevant Omstandighed. Umiddelbart her- efter forespurgte jeg hos de andre Herrer af Valgbestyrelsen, om Nogen af dem havde modtaget Stemmer ved Befuldmægtigede, hvilket besvaredes med nei.

Undertegnede Bache kan bevidne, at Assessor Müller indfandt sig ved min Protocol umiddelbart efter, at det ovenmeldte Factum var passeret, og i den Anledning rettede det Spørgsmaal til mig, om det forholdt sig saa, at der ved min Protocol blev modtaget Stemmer for Fraværende. Ligeledes kunne Valgbestyrelsens øvrige Medlemmer bevidne, at Assessor Müller, medens Indtegningen gik for sig, uden at vi nøiere kunne bestemme Tiden, henvendte et lignende Spørgsmaal til os.

Det vil ifølge Foranførte formeentlig ikke være vanskeligt at afgjøre, om der i den omspurge Henseende har fundet nogen an- ordningsstridig Fremgangsmaade Sted.

Heri erklærede disse Herrer — ogsaa Pastor Grundtvig — sig enige, og stillede vi — ogsaa Pastor Grundtvig — os som Følge deraf hen, een ved lver Protocol. Dette Tilsyn ophørte imidlertid snart, uden udtrykkelig Aftale derom fra nogen af Si- derne, formodentlig fordi det befandtes overflødigt; dog forblev Paster Grundtvig længst ved denne Forretning. Det er sandt, at Pastor Grundtvig gjorde mig opmærksom paa det i hans Skrivelse berørte Afhængighedsforhold; men dette skete paa en saadan Maade, at jeg ikke antog det som en Begjering eller endog et Ønske fra hans Side, at bemeldte Ofsicerer skulde fjernes, i hvilket Tilfældee jeg uaturligviis strax havde anmodet disse Herrer om at træde tilside. Endnu bemærkes, at Commandeur Tuxen var tilstede som Stiller af den valgte Candidat.

Pastor Grundtvig har saaledes ikke blot ikke protesteret mod den nævnte Foranstaltning, men lar endog approberet den og selv deel- taget deri. Iøvrigt have ogsaa i de andre Valgdistrikter, saavidt Undertegnede bekjendt, saavel Candidater som Stillere stadigen op- holdt sig paa Tribunen under Afstemningen til Protocollen, og have ligeledes, i det Mindste paa enkelte Steder, været benyttede til den oven beskrevne Control.

Forøvrigt kan det formeentlig ikke antages, at den paaankede Tilstedeværelse af tvende Marineofficerer under Afstemningen har udøvet nogen meerkelig Indflydelse paa samme, efterdi Capitain- lieutenant Tuxen ligeledes havde Majoriteten for sig ved den første eller collecttve Afstemning, ved hvilken hiint Afhængighedsforhold jo ikke kunde gjøre sig gjældende, og maa det i denne Henseende bemærkes, at i dette Disrikt vare Vælgerne saaledes afsondrede fra det øvrige Publicum, at Valgbestyrelsen holder sig forvisset om, at kun de indskrevne Vægere have deeltaget i den første Af- stemntng.

den nærmest paafølgende Søndag at underrette Vælgerne om Dagen og Klokkeslettet, da Valgforhandlingen for Amtets 4de Distrikt vilde blive aabnet. Som en Følgeheraf er det Vælgerne paa Samsø givne Varsel endog flere Dage længere end det lovbestemte.

Dagen før Valgdagen vare nogle og tredive Vælgere fra Samsø indtrufne hertil og medbragte den Underretning, at flere af de øvrige Vælgere paa Samsø vilde følge efter.

Man skal ikke forbigaae her at bemærke, at Antallet af samtlige indtegnede Vælgere paa Samsø alene udgjør noget over Halvdelen af hele Distriktets indtegnede, Vælgere. Valgforhandlingen var derammet her i Kallundborg at aabnes Kl.9 om Formiddagen, men til dette Tids- punkt vare endnu ingen Vælgere fra Samsø indtrufne med undtagelse af dem, som vare ankomne Dagen iforveien. Under disse Omstæn- digheder ubfatte Valgbestyrelsen at aabne Valgforhandlingen, i For- ventning af, at de øvrige Vælgere fra Samsø endnu maaskee kunde an- komme nogenlunde betimelig, Efterat denne Udsættelse havde varet i 1½Time, og det da var bleven af Lodserne rapporteret, at intet Fartøi fra Samsø var ankommet eller i Sigte, og taaget og ugjennemsigtig Luft derhos gjorde det umuligt at afgjøre, hvorvidt en yderligere Udsættelse, hvorimodd forøvrigt allerede dengang fra enkelte af de forsamlede Vælgere skete Indvending, vilde blive af nogen Nytte, blev Valgforhandlingen aabnet, da Klokken var no- get over 10½. Det forholder sig rigtigt, som i Ansøgningen an- ført, at ikkun een Valgcandidat blev gjort til Gjenstand for Stem- megivning, og at saaledes en ny Valghandling vilde have sted- funden senere, hvis denne Candidat havde erholdt en Minoritet af Stemmerne, hvilket imidlertid ikke var Tilfældeet, da han meget mere erholdt Majoriteten, og som Følgeheraf proclameredes som Distriktets Rigsdagsmand. Med dette Udfald sluttedes Valgforhand- lingen, da Klokken omtrent var 1½, og først da Klokken var 2¼ ankom de øvrige forventede Vælgere fra Samsø i to Fartøier her til Havnen.

Hvad Supplicanternes Begjæring om Tilsitdesættelse af det passerede Valg og Foretagelsen af et nyt, samt at ved den Leilig- hed en separat Valghandling maa stedsinde for Samsøes Vedkom- mende, angaaer, da finder Valgbestyrelsen ikke at kunne ledsage denne med sin Anbefaling, saameget som man ogsaa er villig til at beklage, at et betydeligt Antal Vælgere for endeel ved tilfældige Omstændigheder er sat ud af Stand til at benytte den dem til- kommende Stemmeret. Men Valgbestyrelsen maa her inhærere, at Vælgerne paa Samsø ere givne rigeligt og mere end lovbestemt Varsel om Valgdagen, at de ere fuldstændigen bekjendte med de locale Vanskeligheder, der kunne stille sig imod deres betimelige Møde paa Valgdagen, og at det maatte være deres egen Sag, ligesom det jo ogsaa selvfølgelig har staaet i deres Magt at træffe saadanne For- anstaltninger, at de ikke vare blevne forhindrede i at indtræffe ved Valghandlingen. At dette har været afhængigt af deres egen Virk-

Pastor Bagger: Efter min Formening synes Jespersens Valg i enhver Henseende at være legalt; det kan ikke bebreides Valgbestyrelsen, at den et har oppebiet Vælgerne fra Samsø, thi disse ere bekjendte med alle de Farer, der kunne stille sig i Veien for deres Reise. Med Hensyn til hvad der af den foregaaende Taler er anført om, at Stedet for Valghandlingen burbe have været Samsø, da kan jeg ikke begribe dette, da Samsingerne, som bekjendt, alle ere Søfarende, og dersom der skulde tages Hensyn til de Forhindringer, som kunde stille sig iveien for Vælgerne fra Samsø, der alle ere Sø- farende, var der saameget mere Grund til at tage et lignende Hensyn. til Vælgerne, der komme fra Omegnen; og havde disse forladt Mødet, vilde Valghandlingen været lige saa umulig, og Valgbesty- relsen har viist den Opmærksomhed, at udsætte Valget 1½ Time for at oppebie dem fra Samsø. Der siges, at 600 Vælgere ere ind- skrevne, men hvo siger, at disse ville indfinde sig, da man ofte seer, at der er antegnet et langt større Antal Vælgere, end der indfinder sig paa selve Valgdagen. Jeg indseer saaledes ingen Grund til, at Valget i Overeensstemmelse med hvad der er yttret, skulde være ille- galt, da ehver Form er iagttaget. Efter min Mening kan der ingen Grund være til at nægte, at Jespersen er valgt saaledes som han bør, og at han saaledes har fuldkommen Ret til at tage Sæde i denne Rigsforsamling.

Capitain Jespersen: Jeg skal kun tillade mig, da det er mig Valget angaaer, at fremkomme med nogle Oplysninger i Anledning af hvad der af en foregaaende Taler er yttret, at det var den største Deel af Vælgerne, som havde beklaget sig over, at de ei havde faaet Leilighed til at deeltage i Valget; thi det er klart, at der kun er 250 Medlemmer, der have klaget herover, men at i Valghandlingen have deeltaget 560. En langt større Deel har altsaa deeltaget i Val- get end de , som var nægtet Adgang. Hvad det angaaer, at Sam- singerne udgjøre den største Deel af Valgdistriktet, skal jeg gjøre op- mærksom paa, at Samsø kun har 5000 Indvaanere, men den øvrige Deel af Distriktet har over 12,000, saa at Samsø altsaa ikke er den største Deel. Dette er, hvad jeg troer at burde anføre.

Pastor v Haven: Det forekommer mig, at det væsent- ligen her kommer an paa, om Regjeringen har communiceret Sam- singerne, at Dampskibet Mercurius vilde komme for at hente dem; thi hvis ikke en saadan Communication er meddeelt dem, maa Valg- handlingen ansees at være gyldig.

Justitsministeren: Jeg finder mig, i Anledning af hvad der af den sidste Taler er yttret, foranledigeet til at bemærke, at der ei forud er skeet nogen Meddelelse til Samsingerne i An- ledning af Dampskibets Komme. Der har nemlig overhovedet ikke fra Regjeringens Side været draget nogen Omsorg i den Ret- ning, og ligesaalidt har det været Bestemmelsen at træffe en saadan Foranstaltning med Hensyn til Samfingerne, skjøndt et langt større Antal Vælgere rimeligviis vilde indfinde sig derfra end fra de fleste andre Ødistrikter. Jeg skal derhos tilføie, at forsaavidt som det er bemærket, at Stedet for Valghandlingen burde have været henlagt til Samsø, saa forholder det sig dermed saaledes, at et større Antal Be- boere er bosat paa Sjælland, medens det mindre er bosat paa Samsø, og naar dette Forhold var tilstede, kunde det ikke forud, førend Indtegningen var foregaaet, afgjøres, hvor det største Antal Vælgere vilde findes.

Heraf vil jo Forsamlingen tildeels kunne see, at det var tilfæl- dige Omstændigheder, som gjorde, at Dampskibet traf paa disse Jagter og derved sit Leilighed til at tage dem med, saa at de kom til Kallund- borg, dog først efterat Valghandlingen var tilendebragt. Det skyldes jo naturligviis ogsaa de mødende Vælgere fra Distriktet i Sjælland, at man ikke burde udsætte Valghandlingen alene for Samsingernes Skyld altfor længe, ifær, naar det, som det fremgaaer af de meddelte Oplysninger og Lodsernes Erklæringer, ikke kunde bestemmes, om der vilde ankomme Nogen, da Veiret var uroligt, og Luften tyk, Det, der synes mig nærmest at kunne bemærkes ved Valgacten, uden dog at afficere det flete Valg, er om man under de ftesfindende Omftæn- digheder med Hensyn til Vælgerne fra Samsø kinde have begyndt Valget noget senere end Kl. 9 om Morgenen; men ligesom Valg- bestyrelsen tildeels har raadet Bod herpaa ved at udsætte Valghand- lingen til K1. 10½ saa vilde det dog heller ikke paa den anden Side have kinnet lade sig giøre at udsætte den altfor længe, va de Vælgende maatte kunne fordre, at Valghandlingen inden passende Tid kinde være endt, for at de kunde tiltræde deres Tilbagereise.

Formanden: Jeg veed ikke, om der er Flere, der ønske at udtale sing om dette Valg?

Capitain v. Dockum: Det forekommer mig, at der ved denne Leilghed ikke kan være Tvivl, da der kum har stillet sig een Candi- dat; det er en Omstændinhed, som ikke er bleven fremhævet, men som jeg har troet at burde gjøre Forsamlingen opmærksom paa.

Etatsraad Algreen-Usfing: Det er et ganske rigtigt Mo- ment som den sidste Taler har fremhædet. Der er netop i Comiteen releveret, at det just berfor vilde være saa meget mindre betænkeligt, at antage Valger som ganske legal Handling.

Overretsprocurator Christensen: jeg havde ikke ønsket at tage Ordet i nærværende Sag, især da jeg altid vil helde til, at et ftedfundet Valg skal kjendes gyldigt, naar der ikke er absolut klare Indvendinger at giøre derimod Efter hvad som hidtil er fremført, maatte jeg selv stemme for, at Valget skulde kjendes gyldigt; men det forekommer mig, at vi ikke ere ganske oplyste om Forholdene, og det forekommer mig ogsaa, at en Anke, fremsat af en 250 Vælgere, af Vælgere, som have viist megen Interesse for at komme tilstede og som blot ved dem utilregnelige Natruhindringer ere blevne udelukkede, dog ogsaa fortjene en særdeles Opmærksomhed. Jeg ønskede derfor, at den meget ærede Ordfører vil oplyse: 1) hvormange Stemmer den Valgte har faaet of hvormange han ikke har faaet; allerede deraf vil det vife sig, hvorvidt Hensynet til Faftlandsvælgerne, det Hensyn, som her er bleven paaberaabt, bvirkelig fortjener at tages I Vetragtning, —jeg troer nemlig, at det kun var med en forholdsviis ringe Majoritet af Fastlandsvælgere den meget æede Rigsdagsmand, hvorom her er Tale, blev valgt; dersom det nu derhos var Tilfældeet, og som er bleven mig sagt, at de udeblevne eller udelukkede Samfingere ikke vilde stemme paa ham, men mod ham, og at dette bilde have medført, at et overveiende Antal vilde have stemt imod ham, saa at han ikke vilde have erholdt Forsamlingens Majoritet, saa kan det ikke nægtes, at Samsingernes Tilftedekomst vilde have givet Valget et ganske andet Udfald Til Ait dette kommer, at Valgbeftyrelsen i Kallundborg dog maa have bæret vidende om, at Dampfkibet var af- gaaet for at befordre Ankomsten af Samfingerne. Jeg tvivler ikke om, at den maa have havt Formodning om, at der var et Par Skibslabninger af Samsinger, som vilde komme, nemlig et Par Jagter. Det forekommer mig at maatte have indeholdt en ganske færlig Opfordring for Valgbeftyrelsen til at vente, ikke blot noget over den reglementerede Tid, der, forsaavidt jeg har forstaaet, var til Kl. 10½; men de kinde bisfelig have dentet noget længere, indtil de havde faaet Efterrtning fra Dampfkibet, hvilken Efterretning dog kunde formodes ikke at ville blive meget længe borte; men dertil Kommer endnu, at i de Erklæringer, som ere indhentede, favner jeg, hvis leg ikke har misforstaaet Ordførren, hvad de famsøfke Medelem- mer af Valgbeftyrelsen muligviis maatte have yttret, og alene denne Mangel forekommer det mig, giør det betænkeligt for os forninden den er bleven afhiulpen, forinden vi hore, hvad de Medlemmer af Valg- beftyrelsen, som Samsø har sendt, have yttret, at paakjende denne Sag. jeg troer ikke, at der kan bære Tale om at see hen til Sam-

kaste et valg, saa sidder nok den største Deel af os usikker paa vore Pladser.

Redacteur Rée: Jeg vil tillade mig at forespørge hos |den ærede Ordfører, om Samsøs Valgbestyrelse har været tilstede ved Valget; det har ikke kunnet oplyses af Acterne, og derfor vil jeg tillade mig at foreslaae, at Forsamlingen udsætter den endelige Af- gjørelse af Sagen, indtil man har indhentet Erklæring fra Valg- bestyrelsens Medlemmer paa Samsø.

Etatsraad Algreen-Ussing: Det er formodentlig Valgbesty- relsen for det 4de Distrikt i Holbeks Amt, den ærede Taler mener; Fuld- magten sindes underskrevet af 8 Medlemmer; dersom den ærede Formand, som Tilfældeet var igaar, havde Afskrist af Protocollen ved Haanden, saa vilde man kunne see, hvormange Medlemmer Valgbestyrelsen be- staaer af.

Formanden: Der skal være 11 foruden Formanden.

Etatsraad Algreen Ussing: Der mangler altsaa , men om disse 3 ere Samsinger eller ikke, skal jeg lade være usagt; men det føre- kommer mig, at det ikke kan have nogen Indflydelse paa Valget, thi netop Valgbestyrelsens Medlemmer havde fortrinlig Opfordring til at være tilstede, og dersom de ikke vare det, forekommer det mig at være Noget, som ikke kan komme i Vetragtning.

Capitain Jespersen: Jeg kan oplyse, at af de Vælgere, som vare fra Samsø, var idetmindste een i Bestyrelsen. De Samsinger, som kom Dagen i Forveien, havde taget den korteste og hensigtsmæs- sigste Vei, idet de toge lige fra Samsø til Sjællands Odde, og ikke benyttede den længere Vei, som foraarsagede, at de Andre ikke kom tidsnok. Havde de Øvrige altsaa benyttet den korteste og naturligste Vei, vilde de altsaa kunne have mødt.

Formanden: Maa jeg tillade mig at spørge, om Flere ønske Ordet?

Cand. juris Schack: Det forekommer mig efter den Discus- sion, som har fundet Sted, at Forsamlingen ikke ganske er paa det Rene med, om slige Spørgsmaal som disse skulle afgjøres efter Om- stændighederne, efter hvad der kan siges at være billigt, eller efter strængere juridiske Regler; idet nogle af de Medlemmer, som have udtalt sig, have fremhævet Omstændigheder, som at Valgbestyrelsen har udsat Mødet 1 ½ Time, hvilket maatte henføres til hvad man kunde kalde Villigheds-Argumenter, saavelsom mange lignende Ar- gumenter. Andre Argumenter, ere hentede fra Sagens juridiske Side. Det synes, at man saavel for dette Spørgsmaals Skyld som for de mange lignende, der kunne komme paa Vane, burde bestemme sig for at vælge et af disse Afgjørelses-Principer. Forøvrigt forekom- mer det mig, at, hvilket af dem man antager, er der ikke liden Grund til at forkaste det nærværende Valg. Holder man sig til Villigheds- Principet, saa er det et væsenligt Moment, at et betydeligt Antal Vælgere ikke har villet stemme paa denne Candidat, at de Medlem- mer, som ikke have kunnet møde, have viist Iver for at lade sig ind- tegne og ligeledes have viist Iver for at møde. Holder man sig til det juridiske Standpunkt, da forekommer det mig ligesaa, at den ærede Deputeredes Valg burde forkastes. Den nærmeste Analogi her- for maatte vel hentes fra et almindeligt Møde i en civil Retssag; og er det i en saadan — ikke ubehageligt — men umuligt for en Part at møde, da er det, saa vidt jeg veed, Praris at tillade den, som ikke har kunnet møde, at faae Sagen reassumeret, hvorimodd den, som har mødt, har spildt sit Møde, idet han maa møde paany.

Prosessor Krieger: Det forekommer mig, at det vil være lige- saa urigtigt, eensidig at opstille et juridisk Prrincip, som eensidig at op- stille et saakaldet Billigheds-Princip. Jeg troer ikke, at man ved disse Valgspørgsmaals Afgjørelse kan udelukkende holde sig til det ene eller til det andet af disse Principer, men derimod troer jeg vel, at man maa see hen til de individuelle Forhold, og jeg antager da, at man kan gjøre de Betragtninger gjældende, som bleve releverede af en æret Rigsdagsmand, nemlig Hensynet til, hvorledes Majoriteten og Minoriteten stiller sig under en vis Vetingelse, men denne Vetingelse troer jeg maa være den, at der foreligger Overtrædelser af Lo- ven, men naar Overtrædelser af Loven ikke foreligge, finder jeg det urigtigt at tage Villighedshensyn. I de Tilfældee, hvor det er vist, at der er begaaet en Feil (for at tage et Tilfældee, som vi snart

Vi ansee os derfor berettigede til at fordre det foretagne Valg erklæret ugyldigt, hvorom vi herved tillade os underdanigst at fremkomme med Vegjering til det høie Ministerium. Sæby, den 8de October 1848.

Paa egne og den hele øvrige Minoritets Vegne: (Her følge Navene.)

Da Forvalter Theilmann imidlertid har Familie i egen Bolig og kun for sit egen Person spiser hos sin Principal, har Comiteen eenstemmigen været af den Formening, at man ikke kunde indlade sig paa de mod Valget fremkomne Indsigelser.

Efterat Etatsraad Brinck-Seidelin havde bekræftet, at det vvirkelig forholdt sig som anført, at Theilmann har egen Vopæl for sin Familie, blev, da Ingen yttrede sig videre, Valget af Forsam- lingen antaget for gyldigt.

Etatsraad Algreen-Ussing: Hvad derefter angaaer Valget for Ringkjøbing Amts 5te Valgdistrikt, skal jeg tillade mig at oplæse en Skrivelse fra Herredsfoged Iansen, faalydende:

Til det den 5te dennes afholdte Valgmøde havde jeg til De- puteret i den forestaaende Rigsforsamling stillet Hr Justitsraad Borgermester Her?? i Aarhuus som Valgcandidat for det 5te Valg- distrikt i Ringskøbing Amt. Ved den til Protocollen skete Afstem- ning fandtes det, at Skolelærer Petersen i Sæding havde 162 og den af mig stillede Valgcandidat 153. Stemmer.

Umiddelbart efter Valgets Tilendebringelse udbredte der sig et ufordeelagtigt Rygte om den Maade, Valglisten for Bølling og Sæding Sogne var fremstaaet paa, idet disse Lister viste det Sær- syn, at der paa samme var opført 89 Valgberettigede, som var omtrent ligesaa stort et Antal, som i de trende større Sogne Stau- ning, Skjern og Vorris. Som den, der havde stillet en saa almin- delig agtet Mand, som Hr. Justitsraad Hertz var det mig magt- paaliggende at faae nogen nøiere Kundskab i saa Henseende, og har jeg da erfaret, at der ved Listens Henlægning ikke har været efter Valglovens § 9 2de Sogneforstandere bestandigen tilstede, at Sælgere ere opførte paa Listen, som hverken selv eller ved nogen anden bestemt Person havde ladet deres Navne indtegne, at Sogne- forstander Jens Clausager i Sæding skal have baaret Listen om fra Huus til Huus og saaledes faaet Lov til at skrive de fleste Vælgeres Navne, at der saaledes, som af vedlagte Liste vil erfa- res, er for Sæding Sogen opført 2de gaardbrugende Enkers Søn- ner, nemlig Nr. 73 og Nr. 74, og have afgivet Stemmer.

Dette Pastorats Lister mangle saaledes ikke alene al Lovfor- melighed men ogsaa Troværdighed, ligesom der paa samme er op- taget uberettigede Personer, og mag derfor ansees som en Nullitet.

Indsigelse mod disse Listers Gyldighed kunde ikke skee paa den i § 9 foreskrevne Maade af Udensognsmæd, ligesom de i denne Pa- ragraph omhandlede Indsigelser ere udenfor nærværende Tilfældee, hvor der er Spørgsmaal om Sogneforstanderskabets ulovmedholdelige Fremgangsmaade. Paa Valgdagen kunde jeg heller ikke fremsætte dem, da de ikke vare bekjendtte førend efter Valget, ligesom jeg hel- ler ikke i Valgloven finder nogen Bestemmelse om, at Valgbestyrel- sen kunde have paakjendt en saadan Indsigelse, da Sogneforstan- derskabet maa indestaae for Listens lovlige Forfattelse.

Jeg kan imidlertid ikke indsee Andet, end at Valget, der netop ved dette Sogneforstanderskabs utilbørlige og ulovlige Fremgangs- maade er faldet paa Degnen i Sognet, maa ansees ugyldigt, og jeg skulde derfor underdanigen andrage for det høie Justitsministe- rium, at der snarest muligt maatte ved Amtmanden enten person- ligen eller ved en af ham beskikket Mand skee den fornødne Under- søgelse, at Valget, indtil Undersøgelsen er skeet, sættes ud af Kraft,

Formanden: Jeg veed ikke, om Flere ønske at yttre sig i denne Anledning. (Efter en Pause.) Man kunde maaskee antage, da Ingen yttrer sig derimod, at det er Forsamlingens Mening, at det omhandlede Valg uden Afstemning kan erkjendes for gyldigt, og vi kunne saaledes gaae over til det følgende Valg.

Etatsraad Algreen-Ussing: Jeg kommer nu til det Valg, som er foregaaet i Kjøbenhavns Amts 2det Valgdistrikt. Det maa være mig tilladt foreløbig at bemærke, at Capitain Beutner, som er den, som har paaanket denne Valghandling, allerede havde under 5te October dette Aar, altsaa selve Valgdagen, til Justitsministeriet indleveret et Andragende, hvori han besværer sig derover, og samtidig dermed var der indkommet til Justitsministeriet en Promemoria fra 20 Indvaanere i Lynghy, hvori de væsentlig at de samme Grunde, som vare udviklede i Capitainens Skrivelse, angribe dette Valg. I Continuation dermed er der eftersendt en aldeles ligelydende Skri- velse ogsaa fra Beboere af Lyngby med 59 Anderskrifter, hvilke til- ligemed de forrige 20 udgjør ialt 79, der have ført Anke over den stedfundne Valghandling. Jeg skal ikke foredrage Indholdet af disse Skrivelser, fordi der senere er bleven afgiven en fuldstændig Frem- stilling af Capitain. Beutner, dateret den 20de October, som inde- holder de forskjelligee Grunde, paa hvilke han angriber dette Valg, og naar jeg forelæser den, som er paategnet af endeel Vælgere i Henhold til de tidligere Skrivelser, saa vil Forsamlingen derved komme til Kundskab om de Grunde, hvorved dette Valg søges om- stødt. Capitain Beutners Skrivelse lyder saaledes:

Til Rigsforsamlingen!

Ved Valget af en Deputeret til Rigsforsamlingen for det 2det Valgdistrikt under Kjøbenhavns Amt tillod Valgbestyrelsen sig saadanne Afvigelser fra Valgloven, at Undertegnede, der havde stillet sig som Valgcandidat, fandt Anledning til paa Valgstedet at nedlægge Protest til Protocollen imod Valgets Gyldighed.

I en Indberetning til Justitsministeriet umiddelbart efter Val- get inhærerede jeg denne Indsigelse, men Samme meddeelte mig under 14de dennes, at Sagens Afgjørelse henhører under Rigsfor- samlingen, og derhos, at det maatte være min egen Sag at til- veiebringe og indsende til Forsamlingen de nødvendige Oplysninger.

Henvendende mig til den høie Rigsforsamling skal jeg tillade mig at give en Fremstilling af fornævnte Valghandling og ved- lægge de fornødne Beviser.

Da Afstemningen til Protocollen var forlangt og begyndt, udførtes den tildeels ved, at en Vælger hos andre Vælgere ind- samlede de tildeelte Adgangskort, idet han affordrede dem Navnet paa den Candidat, de agtede at stemme paa. Med disse Adgangskort, 10 og flere ad Gangen i Haanden, fremstillede han sig for Protocollen og afgav Kortene med Tilføiende af den Candi- dats Navn, som vedkommende Vælger stemte paa, dog uden at be- meldte Stemmegivende paahørte denne hans Anmeldelse. Candi- datens Navn indførtes derpaa i Valgprotocollen.

Først efterat denne Indsamling og Aflevering, hvorved der imidlertid havde indfunden sig endnu en Mellemmand, var gjen- taget flere Gange paa samme Maade, blev det indlysende for Væl- gerne, at denne Afstemning var blottet for al Garanti, og Mis- blligelsen udtalte sig saameget stærkere imod den, som de handlende Prosoner vare Stillere af den ene Valgcandidat.

Attentat paa Valgactens Værdighed og Hellighed som det, efter dens Tilendebringelse at foretage Forandring i de originale Pro- tocoller. Jeg udbad mig derfor i Skrivelse til Bestyrelsens Formand Forklaring over Grunden til den nævnte Uoverenstemmelse, lige- som jeg ogsaa anmodede om — hvad jeg antog at være enhver Vælgers gode Ret — Tilladelse til at see. Valglisterne og de ori- ginale Valgprotocoller, for, ved at sammenholde disse med forskjel- lige, mindre bestemte Anker overValghandlingen, at bedømme, hvor- vidt disse vare begrundede eller ikke. Formandens Afslag vedlæg- ges (Bilag Nr. 5) Da dette Factums Constatering vil afgive et saa væsentligt Bidrag til Valghandlingens Charaktertstik, saa tvivler jeg ikke om, at jo Rigsforsamlingen vil lade det være sig særdeles magtpaaliggende at opnaae, hvad jeg ikke har været istand til.

Men selv uden dette skulde jeg formene, at der i de paaviste Tilsidesættelser af Valgloven er god Grund til at protestere imod Valgets Gyldighed, og jeg andrager derfor paa, at Rigsforsam- lingen annullerer Valget af den Deputerede for det 2det Valgdi- strikt under Kjøbenhavns Amt og decreterer, at et nyt Valg skal foretages.

Springforbi, den 20de Oktober 1848.

Paa denne Skrivelse findes følgende Tilskrift:

Undertegnede Vælgere bevidne Rigtigheden af ovenstaaende mod Udførelsen af den befalede Valgact for Kjøbenhavns Amts 2det Distrikt fremsatte Ankeposter, forsaavidt som de ere fremførte i en af mange Andre, foruden de fleste af os Underskrevne, til det høie Justitsministerium fremsendt Besværing af 5te October sidstl. Da denne Besværing formentligen af Ministeriet er forelagt den høie Rigsforsamling, saa skulle vi ikke bebyrde den med et fornyet Andragende, men derimod slutte os til Hr. Capitain Beutners ovenfor fremførte, med Bevisligheder bilagte Begjering om Cas- sation af det foretagne Valg af en Rigsdagsmand for Distriktet og Befaling til et nyt Valgs Foretagelse.

Saayel Capitain Beutner som endeel Beboere i Lyngby havde fremdeles, som Forsamlingen vil erindre, alt tidligere til Justitsmini- fteriet indsendt Andragender, hvori de klage over de stedfundne Valg af de udviklede Grunde, og Justitsministeriet har derefter æsket Valg- bestyrelsens Erklæring over Sagen. Denne er afgiven i en Skrivelse af 19de October, der er Forsamlingen tilstillet, men som ikke inde- holder Andet end, at man sender en Exrtractudskrist af den authorise- rede Valgprotocol, hvori er indført Valgbestyrelsens Bemærkninger angaaende de paaankede Omstændigheder, men at iøvrigt, forsaavidt der i de indkomne Anker er berørt Facta, som ikke ere omhandlede i Protocollen, disse da ere Valgbestyrelsen ubekjendte, saa at den derover hverken kan afgive bekræftende eller benægtende Erklæring. Extract-Udskriften derimod indeholder Følgende:

— — — Midt under Valghandlingen erklærede en Vælger, at der stemmedes paa en urigtig Maade, hvorpaa Capitain Beutner fremtraadte og bemærkede, at han havde seet flere Vælgere afgive de Kort, der vare meddeelte dem, som indskrevne Vælgere, til en Tre- diemand, der afgav Kortene til Protocolføreren, idet han angav, hvilken Candidat Enhver stemte paa.

Da Formanden havde modtaget denne Erklæring, opfordrede han de andre Medlemmer af Valgbestyrelsen til at erklære sig over, hvorvidt saadant havde fundet Sted; hvorpaa de tre Medlemmer erklærede, at de ikke havde modtaget noget Votum til Protocollen, uden at Vælgerne havde selv fremstillet sig; den Fjerde, Eylardi, erklærede, at der var leveret ham et Adgangskort og angivet hvem Vedkommende stemmede paa, uden at denne selv havde fremstillet i

er nemlig af stor Vigtighed, at der vaages over, at de lovbestemte Former med Hensyn til Valgene nøiagtigen iagttages, og hvorvel enkelte mindre væsentlige formelle Unøiagtigheder, der ikke have nogen Indflydelse paa Valgets Udfald, kunne oversees, saa kan dette efter Comiteens Formening ikke skee, hvor der har fundet saa mange og forskjelligee Uregelmæssigheder Sted som her. Stemmesedler ere blevne indsamlede og afleverede af en tredie Mand til Protocollen, istedetfor at Valgloven udtrykkelig kræder, at Vedkommende personlig skal frem- stille sig for Protocollen og afgive deres Stemme; ja der er endog modtaget Stemmer fra fraværende Personer, for hvem andre Perso- ner modte, og dette har været Tilfældeet ikke blot med een, men idetmindste med 2 Personer, hvilket fremgaaer af de medfølgende Erklæringer. Fremdeles er der negtet Personer, som vare opførte paa Valglisterne, at afgive Stemme, fordi de ikke vare forsynede med Adgangskort; man veed, at enkelte Valgbestyrelser hase fundet det hensigtsmæssigt at uddele Stemmesedler, for at controllere Stemmegivningen, at In- gen skulde kunne afgive sin Stemme til Protocollen, naar han ikke var Vælger, men saadant Adgangskort kan dog paa ingen Maade være nogen Betingelse for at være i Besiddelse af Valgret, hvilket ene beroer paa, om man er indskreven som Vælger. Det er kun ugjerne, at Comiteen er kommet til et saadant Resultat, at skulle erklære et Valg for ugyldigt; men den har, som sagt, antaget, at der her vare saa mange Uregelmæssigheder tilstede, at den ei har troet at kunne holde paa dette Valg. Naar det endeligen er anført, at der skal være foretaget Forandringer i Valgprotocollerne, efterat Valghandlingen var afsluttet, da er det vist, at ogsaa dette vilde være et særdeles vigtigt Datum, dersom det rigtigt kunde oplyses. Forsamlingen vil imidlertid erindre, at denne Sag skulde fremmes saa hurtigt, at man ikke kunde søge at erholde disse Protocoller fra Justitsministeriet.

Jeg turde maaskee tillade mig at bede den ærede Formand ved et Bud at lade spørge i Bureauet, om disse Protocoller muligen maatte være komne; da jeg spurgte derom, var dette ikke Tilfældeet. Men ogsaa uden Hensyn hertil har Comiteen fundet, at dette Valg ikke burde staae ved Magt, hvilket imidlertid er Noget, jeg ganske maa nndergive ForsamlingenS Bedømmeffe og Afgjørelse.

Formanden: Jeg skal tillade mig at bemærke, at de om- spurgte Protocoller ikke ere komne hertil.

Justitsministeren: Saavidt mig bekjendt, ere de slet ikke indsendte tif Justitsministeriet.

Etatsraad Algreen-Ussing: Det er muligt, at de ikke skulde indsendes til Iustitsministeriet.

Formanden: Jeg veed ikke, om Flere ønske at yttre sig an- gaaende dette Valg? (En lille Pause.) Da Ingen begjærer Ordet, vil jeg sætte under Afstemning, om dette Valg skal ansees for gyldigt. Ved den derefter stedfundne Afstemning viste der sig Eenstemmig- hed for Valgets Forkastelse.

Etatsraad Algreen-Ussing: Maatte jeg tillade mig en Bemærkning, som vel egentlig ikke vedkommer selve Referatet af de af Udvalget prøvede Valg. Jeg veed ei ret, hvorledes der i det Tilfældee, at et Valg casseres, skal forholdes, om der skal foranle- diges Omvalg ved Forsamlingens eller Justitsministeriets Foranstalt- ning. Dette kunde jeg maaskee henstille til den ærede Formand.

Justitsministeren: Jeg skal tillade mig at bemærke, at ved det eneste Valg, hvor Omvalg har kundet Sted, nemlig Præstø Amts 4de Distrikt, hvor den først Valgte, Indsidder og Bomuldsvæver Hans Hansen, har frasagt sig Valget, blev der strax, da Frasigelsen indløb, foranstaltet et nyt Valg fra Justitsministeriets Side. Hvor- vidt der i saadanne Tilfældee, hvor Valgene erklæres ugyldige fra Forsamlingen, skal skee Omvalg efter Foranstaltning fra Forsamlin- gens eller Justitsministeriets Side, er et Spørgsmaal, der hidtil ei er blevet afgjorte, men forsaavidt det maatte være den meget ærede Forsamlings Mening, at Saadant skulde foranstaltes af Justitsmini- steriet, skal det Fornødne i saa Henseende blive iagttaget.

Formanden: Det forekommer mig, at det Bedste var, at denne Foranstaltning blev truffen fra Justitsministeriets Side.

Etatsraad Bang: I Anledning af det foreliggende Spørgs- maat skal jeg gjøre den Bemærkning, at hvor Valgets Cassation,

have Indflydelse paa denne Sags Bedømmelse, anseet det rettest, at Forsamlingen ikke for Tiden afgjør noget Bestemt om denne Sag, men forinden indyenter de nærmere Oplysninger, som i denne Hen- seende maatte kunne have Indflydelse paa Sagens Afgjørelse igjennem vedkommende Valgbestyrelse. Comiteen har ikke anseet sig beret- tiget til at udsætte denne enkelte Sag, indtil den selv havde indhen tet disse Oplysninger; den har troet det rigtigst at undergive dette Spørgsmaal Forsamlingens Afgjørelse.

Forstander Møller: Efterat Capitain Tuxens Valg er erkjendt gyldigt forekommer det mig, at det ligger i Conseqventsen, at det nær- værende Valg ogsaa maa erkjendes gyldigt. Der er i de Indsigelser, der ere fremkomne mod begge Valg, meget fælles, og jeg troer, at der kan indvendes mindre mod det sidste end mod det første. Jeg skal gjøre opmærksom paa, at dersom den Omstændighed, at Stemmesedler vare indsmuglede og afgivne af Andre end Vedkommende selv, skulde være tilstrækkelig til at gjøre et Valg ugyldigt, da vilde ethvert Parti kunne benytte sig af en saadan Fremgangsmaade og derved kuldkaste det bedste Valg, som man kan tænke sig. Jeg skal tillade mig at henlede Opmærksomheden paa, om der ikke var Anledning til at antage dette Valg for gyldigt, da den væsentligste Indsigelse dog beroer paa, at Stemmer ere afgivne af Andre end Vedkom- mende selv.

Etatsraad Algreen-Ussing: Der er dog imidlertid den For- skjel, at det i det først omhandlede Tilfældee igjennem Valgbestyrelsens Erklæring er tilstrækkelig constateret, at det kun har fundet Sted i to Tilfældee, at der er afgivet Stemmer for Mænd, der ikke vare tilstede, og af disse var den ene Stemme i Faveur af den ene Valg- candidat, den anden i Faveur af den anden, saaledes at dette ikke kunde have nogen videre Indflydelse. Her derimod nævnes, at en- deel Vælgere ikke personligen vare mødte; der udhæves specielt, at een Stemme er bleven afgiven uden Bemyndigelse dertil af Vedkom- mende. Det forekommer derfor Comiteen, at da her ingen Erklæring fra Valgbestyrelsen er tilstede, burde en saadan søges tilveiebragt. Det forekommer mig, at Valgbestyrelsen selv maa have Ret til at fordre, at der gives den Leilighed tis at erklære sig over de frem- satte Anker. Denne Fremgangsmaade vi vvistnok have den ubehage- lige Følge, at et Medlem imidlertid ikke vil kunne tage Deel i Af- stemninger og Valg; men forhaabentlig ville de manglende Oplys- ninger snart kunne tilveiebringes, og dersom disse Oplysninger da ikke ville have nogen Indflydelse paa Sagens Afgjørelse, vil hele Følgen dog kun være dette lille Ophold. Jeg skal ikke nægte, at det vel for Fremtiden muligen vil sindes nødvendigt, at give yderligere Bestemmelser om den behørige Control ved Valgforhandlingerne; men dette er naturligviis Noget, der ligger udenfor den nærværende Sag.

Da Ingen efter Formandens Opfordring tog Ordet, blev det af Etatsraad Algreen-Ussing fremsatte Forslag, at udsætte Afgjørelsen af Spørgsmaalet om Gyldigheden af Provst Boisens Valg, indtil nogle nærmere Oplyninger i denne Anledning vare indhentede, sat under Afstemning, og blev det da antaget med aldeles overveiende Pluralitet.

Formanden: Jeg maa anmelde, at en Rigsdagsmand, som ikke var tilstede i foregaaende Møde, er kommen tilstede i dette, nemlig Hospitalsforstander Ostenseldt fra Aalborg, der er valgt af Hs. Majestæt Kongen, og som har medbragt det ham i denne An- ledning tilstillede Brev, saa at jeg antager, at det vil være over- flødigt at underkaste hans Berettigelse nogen nærmere Undersøgelse.

Justitsministeren: Det vil være i den ærede Forsamlings Erindring af den Tale, som Ministerpræsidenten holdt igaar, at det er bleven vedtaget, at der, strax naar Forsamlingen havde constitueret sig, skulde forelægges den Udkst til Grundloven. Dette Udkast lyder saaledes:

§15. Kongens Civilliste bestemmes for hans Regjeringstid ved Lov. Derved fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statseiendele skulle henhøre til Civillisten. Om Civillisten for den nuregjerende Konge vil en allerhøieste Bestem- melse blive meddelt Rigsforsamlingen. § 16. For Medlemmerne af det Kongelige Huus kan der bestemmes Apanager ved Lov. Apanagerne kunne ikke uden Rigsdagens Sam- tykke nydes udenfor Landet, medmindre alt bestaaende Contracter hjemle Saadant.

§ 17. Kongen er ansvarsfri hans Person er hellig og ukrænkelig. § 18. Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Kongens Under- skrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslut- ninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en Ministers Underskrift. Den Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen. § 19. Ministrene kunne drages til Ansvar for de i deres Embede be- gaaede Forbrydelser og for Handlinger, som ere aabenbart skadelige for Stalen, Folkethinget anklager, Rigsretten dømmer. § 20. Statsforretningerne fordeles efter Kongens Bestemmelse mellem Ministrene, som i Forening udgjøre Statsraadet. Forsædet føres af den, som af Kongen er udnævnt til Premierminister. Alle Lovforslag og vigtigere Regjeringsforanstaltninger forelægges Statsraadet. § 21 Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kunne skee ved Lov, Ingen kan beskikkes til Em- bedsmand, som ikke har Indfødsret. Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Berettigelse til Pension vil blive bestemt ved Lov. Kongen kan forflytte Embedsmand uden deres Samtykke, dog saaledes, at de ikke derved tabe i Indtægter. § 22 Kongen har den høieste Myndighed over Land- og Sømagten. Han erklærer Krig og slutter gred samt indgaaer og ophæver Forbund og Handelstractater; dog kan han derved ikke uden Rigs- dagens Samtykke afstaae nogen Deel af Landet eller paadrage Staten nogen bebyrdende Forpligtelse. § 23. Kongen sammenkalder Rigsdagen senest til den lste Mandag i October Maaned hvert Aar. Uden Kongens Samtykke kan den ikke forblive længere sammen end 2 Maaneder. Forandringer i disse Bestemmelser kunne skee ved Lov. § 24. Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Sammenkom- ster, hvis Varighed beroer paa hans Bestemmelse. § 25. Kongen kan hæve Rigsdagens ordentlige Sammenkomst, dog

mes ved Lodtrækning mellem de for hvert Amt og for Kjøbenhavn Valgte. § 36. Medlemmerne af Folkethinget erholde et dagligt Vederlag; Med- lemmerne of Landsthinget derimod ikke. § 37. Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gjør sig skyldig i Høiforræderi. § 38. Ingen Rigsdagsmand kan fængsles eller tiltales under Rigs- dagens Samling, medmindre det Thing, hvortil han hører, dertil giver sit Samtykke. For sine Yttringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Thingets Samtykke drages til Ansvar udenfor samme. § 39. Rigsdagsmændene ere ene bundne ved deres Overbeviisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.

§ 40. Ethvert af Thingene er berettiget til at foreslaae og for sit Ved- kommende at vedtage Love. § 41. Ethvert af Tingene kan selvstændigen indgive Adresser til Kongen. § 42. Ethvert af Thingene kan til at undersøge almeenvigtige Gjen- stande nedsætte Commissioner af sine Medlemmer. Disse ere beretti- gede til saavel af offentlige Myndigheder som af private Borgere at fordre Oplysninger meddeelte mundtligen eller skriftligen. § 43. Ingen Skat kan paalægges, intet Statslaan optages og ingen Staten tilhørende Domaine afhændes uden ved Lov. § 44. Paa hver ordentlig Rigsdag, strax efterat samme er sat, frem- lægges Forslag til Finantsloven for det følgende Aar, indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter. Finantsforslaget behandles først i Folkethinget.

Ingen Skat tør oppebæres, forinden dens Opkrævning er bevil- get ved Finantsloven. Ingen Udgift tør afholdes, som ikke har Hjemmel i samme.

Hvorledes der skal forholdes med de communale Afgifter, der dog aldrig kunne paalægges ene af Kongen, vil blive vestemt ved Communalloven. § 45. Landsthinget udvælger aarligen een og Folkethinget to lønnede Revisorer.

Revisorerne gjennemgaae det aarlige Statsregnskab og paasee, at samtlige Statens Indtægter deri ere blevne opførte, og at ingen Ud- gift ndenfor Finantsloven har fundet Sted. De kunne fordre sig alle fornødne Oplysninger og Actstykker meddeelte.

Statsregnskabet, med Revisorernes Bemærkninger, forelægges derefter Folkethinget, som med Hensyn til samme tager Beslutning. § 46. Ingen Udlænding kan herefter erholde Indfødsret uden ved Lov. §47. Ethvert af Thingene afgjør selv Gyldigheden af sine Medlem- mers Valg. § 48. Ethvert nyt Medlem afægger, saasnart Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt, følgende Eed:

„For den almægtige Guds Aasyn lover jeg at holde Grund- loven for Kongeriget Danmark og Slesvig.“ § 49. Kommer den gyldigen Valgte i et af de Tilfældee, hvorved Valg- barhed fortabes, mister han den af Valget flydende Ret. Dog skal

Gud paa. den Maade, dem bedst tykkes, dog at Intet foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden. § 66. Ingen er pligtig at yde personlige Bidrag til nogen anden Guds- dyrkelse end den, som er hans egen. Den, som ikke vil svare den til den lutherske Kirke lovbefalede personlige Afgift enten til denne eller til et andet anerkjendt kvirkeligt Samfund i Landet, betaler samme til Skolevæsenet. § 67. Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dom- mer. Hvis den Anholdte ikke strax kan sætes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kjendelse afgjøre, at han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse.

Den Kjendelse, hvorved Nogen erklæres for fængslet, kan af denne strax fordres deskreven og særskilt indankes for høiere Ret.

Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel. § 68. Ingen kan tilpligtes at afstaae sin Eiendom, uden hvor Almeen- vellet kræver det. Det kan kun skee ifølge Lov og mod tilsvarende Erstatning. § 69. Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Arbeide, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov. § 70. Den, som ikke ved sit Arbeide selv kan ernære sig og Sine, er berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at under- kaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde. § 71. Den, som ikke selv kan sørge for sine Børns Oplærelse, er be- rettiget til, at det Offentlige forskaffer dem fri Underviisning i Almue- skolen. § 72. Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tan- ker, dog under Ansvar for Domstolene. § 73. Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaae Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen Forening kan ophæves uden ved Dom. Dog kunne Foreninger foreløbigen forbydes, men der skal da strax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse. § 74. Borgerne have Ret til at samles ubevæbnede. Forsamlinger paa offentligt Sted har Politiet Ret til at oversære. Forsamlinger under aaben Himmel kunne forbydes, naar der af samme kan befrygtes Fare for den offentlige Fred. § 75. Ved Opløb tør den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun anvendes, efterat Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgjæves er opfordret til at adskilles. § 76. Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar. § 77. Borgerne ere berettigede til selv at bestyre deres reent commu- nale Anliggender, dog under Statens Tilsyn. § 78. Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet. § 79. Intet Lehn, Stamhuus eller Fideicommisgods kan for Fremtiden oprettes; de nu bestaaende kunne med alle Berettigedes Samtykke overgaae til fri Eiendom.

§ 80. Forslag til Forandring i eller Tillæg til nærværende Grundlov fremsættes paa en ordentlig Rigsdag. Vedtages den derom fattede Beslutning i uforandret Skikketse af næste ordentlige Rigsdag, og bi-

tyvende Aar. Til Landsthinget kan Ingen vælges, som. ikke har og i et Aar har havt fast Bopæl i den Valgkreds (Amt eller Kjøbenhavn), for hvilken han vælges. § 12. Ethvert Spørgsmaal om Valgbarhed paakjendes af det Thing, hvortil den Vedkommende er valgt. Thingets Dom er uafhængig af den Afgjørelse, den Paagjældendes Valgberettigelse maatte have fundet, og af foregaaende Things Dom om hans Valgbarhed.

§ 13. Over de i hver Commune bosatte Valgberettigede skal der føres Valgliter efter Foranstaltning af vedkommende Communalbestyrelse. Hvor et Landdistrikt er henlagt under et Kjøbstadsogn, uden at have sit eget Forstanderskab, henregnes det forsaavidt til Kjøbstaden. § 14. Valglisterne skulle i forskjelligee dertil indrettede Rækker indeholde Vælgernes fulde Navn, Livstilling og Bopæl. Paa hver Valgliste ordnes Vælgernes Navne efter deres Bogstavfølge. § 15. Valglisterne skulle affattes een Gang hvert Aar. Til Grund derfor lægges det foregaaende Aars Valglister med Udeladelse af de Vælgere, som i Mellemtiden ere afgaaede ved Døden, eller bortflyt- tede, eller som have tabt deres Valgberettigelse (§§ 3, 4, 5 og 6), og med Tilføining af dem, som imidlertid have opnaaet Valgrets- Alderen eller bosat sig i Communen. § 16. Denne Valglisternes Berigtigelse og Fuldstændiggjørelse skal fore- tages i de sidste fjorten Dage af Februar Maaned. De derved op- staaede Tvivl skulle efter indhentede Oplysninger afgjøres af den samlede Communalbestyrelse. § 17. Fra den 1ste Marts til den 8de s. M., begge Dage indbefat- tede, skulle Valglisterne fremligge til almindeligt Eftersyn paa et for Communens Beboere beqvemt Gted i sex Timer hver Dag. Frem- læggelsens Tid og Gted bekjendtgjøres med mindst 8 Dages Varsel til Kirkestevne eller paa den for offentlige Kundgjørelser paa vedkom- mende Gted ellers brugelige Maade. § 18. Forinden Udløbet af den Tid, hvori Valglisterne fremligge, skal Enhver, som troer uden Føie at være udeladt af samme, eller som formener, at en Uberettiget derpaa er optaget, skriftligen fremsætte sin Begjering om Optagelse eller sin Paastand om en Andens Ud- slettelse, ledsaget af en kort Angivelse af de Grande, hvorpaa Paa- standen er bygget. § 19. De mod Valglisterne saaledes fremkomne Erindringer paakjendes af den samlede Communalbestyrelse i et offentligt Møde, som afhol- des i Løbet af de paafølgende fjorten Dage. Til dette Møde tilsiges saavel de, som have fremført Erindringer, som og de, mod hvilke Indsigelse er gjort, til hvilke derhos en Gjenpart af den mod dem rettede Gkrivelse skal leveres. Efter de af Parterne fremlagte Docu- menter og de af dem fremstillede Vidners Forklaringer afgjøres de opstaaede Spørgsmaal, hvorom en kort Kjendelse titføres Communal- bestyrelsens sædvanlige Forhandlingsprotocol. De derefter berigtigede Valglister underskrves af Communalbestyrelsens Formand. § 20. Den, som er utilfreds med Communalbestyrelsens Kjendelse, hvor- ved Valgret er nægtet ham, kan fordre en Udskrift af samme sig meddeelt uden Betaling og indbringe Spørgsmaalet til Afgjørelse ved Lov og Dom. Saadanne Sager behandles ved de ordinaire Ret- ter efter Reglerne for den civile Proces. Parterne ere deri fritagne

§ 28. Skriftlig Anmeldelse, saavel om Candidaten som om den eller dem, der ville understøtte hans Valg, skal være gjort til det i § 25 nævnte Medlem af Valgbestyrelsen senest inden Kl. 10 Aftenen før Valget finder Sted. Paa selve Valgdagen skulle saavel Candidaten som de, der anbefale ham, fremstille sig personligen. Ikkun et for Valgbestyrelsen oplyst og af denne anerkjendt Forfald kan berettige Candidaten til efter blot skriftlig Anmeldelse at komme paa Valg. § 29. Candidaten behøver ikke for Valgbestyrelsen at godtgjøre sin Valg- barhed. Fremkommer der ved Valghandlingen Indsigelser eller endog Beviser mod samme, kan Valgbestyrelsen vel ikke afskjære Forhandlin- gerne derom, men heller ikke af den Grund undslaae sig for at stille Candidaten til Valg. § 30. Ingen tør melde sig til samtidigt Valg i mere end eet Valgdi- strikt. Handler Nogen herimod, bliver hans Valg, hvis saadant falder paa ham, ugyldigt.

§ 31. Kaaringen til Folkethinget foretages i de for Samme anordnede Valgdistrikter i Valgmøder, hvortil Adgangen staaer aaben for Enhver. § 32. Dagen og Klokkeslettet, da Valgmødet afholdes, berammes med idetmindste otte Dages foregaaende Varsel, deels ved Bekjendtgjørelse i vedkommende Stiftsavis, deels ved Kundgjørelse i de til hvert Di- strikt henhørende Communer til Kirkestevne eller paa den ellers paa Stedet brugelige Maade. § 33. Valgforhandlingerne aabnes af den af Valgbestyrelsen udnævnte Formand.

Han fremstiller for Forsamlingen de anmeldte Valgcandidater og de Vælgere, som anbefale dem hver især.

Saavel disse som Valgcandidaterne skulle have Adgang til at udtale sig for Forsamlingen og til at besvare de Spørgsmaal, som de Tilstedeværende maatte forelægge dem. Formanden leder disse Forhandlinger og slutter dem, naar han finder det rigtigt. § 34. Formanden sætter derpaa Valgcandidaterne under Afstemning efter deres Navnes Bogstavfølge. Afstemningen skeer af de tilstedevæ- rende Vælgere ved Haandsoprækning. Valgbestyrelsens Medlemmer deeltage ikke i samme.

Den Candidat, som eftet Valgbestyrelsens Skjøn har erholdt flere Stemmer end nogen Anden, er kaaret og kundgjøres strax for For- Samlingen som Distriktets Rigsdagsmand. § 35. Skulde i et Distrikt kun een Candidat have fremstillet sig, ansees han for kaaret, hvis meer end Halvdelen af de Stemmende skjønnes at erklære sig for ham. I modsat Fald berammes et nyt Møde til ottende Dagen derefter. Har der da ikke fremstillet sig nogen anden Candidat, er den Første kaaret uden ny Afstemning.

Forandring i nærværende Bestemmelser efter Folkmængdens Stigen eller overeensstemmende med en Omording af Amtsinddelin- gen kan kan skee ved Lov.

§ 43. Stemmegivningen til Landsthinget skeer i Communerne. Den bestyres af Communalbestyrelserne. Dog er det tilstrækkeligt, at Tvende af sammes Medlemmer ere tilstede ved Valgstemmernes Mod- tagelse. § 44. Tid og Sted til Valgets Foretagelse berammes med mindst tre Dages foregaaende Varserl til Kirkestevne eller paa anden Maade, hvorved det tillige bekjendtgjøres, paa hvor mange i Amtet bosatte Mænd hver Vælger kan stemme. § 45. Afstemningen skeer i et offentligt Møde, paa et for Vælgerne be- qvemt Sted, efter de til Folkethingsvalget brugte Valglister. I den Følge , hvori Vælgerne fremstaae for Valgbordet, nævne de Saamange, som der skulle vælges for Amtet.

Af de tilstedeværende Medlemmer af Communalbestyrelsen til- fører det Ene paa Valglisterne, ved Siden af Vælgernes Navn, de Mænds Navne, paa hvilke han stemmer.

Det andet Medlem optegner paa en særskilt Stemmeliste de Valgtes og ved Siden deraf Vælgernes Navne.

Tilførslerne oplæses for Vælgeren, bekræftes af denne, og sam- menholdes indbyrdes. § 46. Hvor dertil er Anledning, skulle de, som forestaae Valget, gjøre Vælgerne opmærksomme paa Nødvendigheden af, saa nøiagtigen at betegne dem, paa hvilke de stemme, at Forvexling kan forekommes, saasom ved Fornavn, Stilling, Bopæl o. f. v. Have de Tvivl om de Nævntes Valgbarhed, kunne de fremføre den for Vælgerne, som da er berettiget til at stemme paa en Anden. Derimod ere de ube- føiede til at føge at indvirke paa Valget eller til at undslaae sig ved at tilføre de Navne, Vælgerne ville have, og saaledes, som han for- drer det. § 47. Naar Ingen mere begjerer at deeltage i Valget, tilføre de, som have besyret samme, deres egne Stemmer. Efterat Valglisten og Stemmelisten ere sammenholdte med hinanden, underskrives de begge af dem, som have ført dem, og indsendes til Amtet.

§ 48. Naar alle Valg-og Stemmelister ere indkomne fra de til Amtet hørende communer, tilkalder Amtmanden et Medlem af Amtsraadet og et Medlem af den nærmeste Kjøbstads Borgerrepræsentatantskab, for i Forening med dem at opgjøre Afstemningens Udfald for hele Amtet. § 49. Optællingen af alle de afgivne Stemmer efter de ovennævnte Lister skeer i et offentligt Møde. Udfaldet tilføres en Valgbog, som underskrives af Amtmanden og hans tvende Medhjælpere, og oplæses, forinden Mødet sluttes.

Stemmelisterne bilægges Valgbogen. Valglisterne tilstilles de vedkommende Communer. § 50. De Mænd, som have erholdt flere end Halvdelen af alle de af- givne Stemmer, ere valgte til Rigsdagsmænd.

Saavel de Valgte, som hvor dertil er Anledning, dem, der næst efter dem have erholdt flest Stemmer, meddeler Amtmanden uophol- deligen Valgets Udfald, for at sætte dem i Stand til, hvis de ikke skulde kunne modtage Valget, strax at frasige sig samme.

§51. Omvalg finder Sted, naar Ingen eller dog ei saa Mange, som

§ 62. Opløfes kun eet af Thingene, gjælde de nye Valg kun for den Tid, som det opløste Thing efter de almindelige Regler vilde have havt tilbage. § 63. Er Landsthinget efter foregaaende Opløsning — enten alene eller i Forening med Folkethinget — fuldstændigen fornyet, afgjøres det ved Lodtrækning mellem de for hver Valgkreds (Amt eller Kjø- benhavn) Valgte, hvilken Halvdeel der skal afgaae paa den Tid, da det næste Valg til Folkethinget finder Sted, og hvilken Halvdeel der skal beholdee sit Sæde i fire Aar efter denne Tid. Forsaavidt Tallet paa de for enkelte Amter Valgte er ulige, anordner selve Thinget det Fornødne. § 64. Bliver Valget af en enkelt Rigsdagsmand nødvendigt, enten fordi et Valg erklæres for ugyldigt, eller fordi den gyldigen Valgte senere mister sin Valgbarhed, eller fordi han frasiger sig sit Sæde, eller afgaaer ved Døden, gjælder det nye Valg for saa land Tid, som den, i hvis Sted den Nyvalgte indtræder, vilde have havt tilbage. § 65. Ingen kan frasige sig sit Sæde for et enkelt Rigsdagsmøde eller en bestemet Tid. Hvorvidt et Forfald, der i længere eller kortere Tid forhindrer en Rigsdagsmand fra at indtage sit Sæde, skal have nyt Valg til Følge, afgjøres efter de oplyste Omstændigheder af det Thing, hvortil han hører. § 66. Skulle almindelige Valg foretages, enten fordi Valgtiden er ud- løben, eller fordi hele Rigsdagen eller eet af Thingene er opløst, vil derom udgaae et aabent Brev, hvori Kongen berammer Valgmødernes Afholdelse til en bestemt Dag over hele Riget. Skulle enkelte Valg skee i et Valgvistrikt eller Amt (Kjøbenhavn), udgaaer Anordningen af samme fra vedkommende Minister. § 67. Enhver, som vælges til Rigsdagsmand, erholder et Valgbrev, som tjener ham til Beviis for denne hans Egenskab. Valgbrevene skulle underskrives — til Folkethinget af den samlede Valgbestyrelse — til Landsthinget af Amtmanden og dem, som i Forening med ham Opgjøre Stemmegivningen.

§ 68. Den Folkethingets Medlemmer tilkommende daglige Godtgjørelse bestemmes til to Rigsbankdaler for hver Dag, Rigsdagen er samlet. Reiseomkostningerne erstattes Folkethingets Medlemmer efter indgiven, af Thingets Formand bifaldet og anviist Regning.

Formanden: Jeg antager, at Forsamlingen ikke vil tage dette Udkast under Behandling, førend Regulativet for Forretnings- ordenen er udarbeidet. Det vil jo nemlig være meget vigtigt, paa hvad Maade dette Forfatningsudkast behandles af Forsamlingen, og det synes derfor at maatte være rigtigst, først at bestemme Forret- ningsordenen; jeg anseer det ogsaa for den almindelige Mening i Forsamlingen, først at tage Regulativet under Behandling, saameget mere som det er paatrængende nødvendigt, i kort Tid at faae dette affattet. Med Hensyn til Dagsordenen imorgen skulde jeg bemærke, at den Deputerede fra Aarhuus har indgivet et Forslag, som er op- slaaet paa Tavlen, at Forsamlingen skulde give Svar paa Hs. Maje- stæts Tale ved Forsamlingens Aabning. Det vil altsaa komme til Forhandling imorgen, og Mødet vil da begyndes Kl. 12 ligesom idag. De ærede Rigsdagsmænd, som have talt idag, og som maatte ønske at gjennemsee deres Taler, skal jeg tillade mig at meddele, at der Kr. 6 eller ialtfald Kl. 7 vil være en Correctur af Rigsdags- tidenden her tilstede under Tilsyn af en af Secretairerne, og ville de saaledes kunne faae Leilighed til at gjøre opmærksom paa de Feil, der muligen kunde være indløbne.

Han erklærede derefter Mødet for hævet.

Folket er rede til fremdeles at bringe Opoffrelser for en Sag, som er det hellig, men det har den Tillid til os, at vi skulle hæve den Udished, hvori det befinder sig, om hvad der er virket og fremdeles vil blive virket til Øpnaaelsen af det Maal, som Nationen har stillet sig og vor dansksindede Konge ogsaa har erkjendt for sit, da han i en høitidelig Stund udtalte de Ord: „det skal ikke skee.“

Denne Folkets Tillid tør Forsamlingen ikke svigte, da det er i den, at vi gjensidigen skulle søge og sinde vor Styrke, og vi ville der- for ikke ved en Adresse kunne forbigaae at berøre, hvad der saa le- vende bevæger sig i Folket. Men paa den anden Side tør vi ikke forglemme, at der ogsaa vogte arglistige Øine paa os, og at Intet vilde være kjærere for vore Fjender end at see det Baand løs- net, som har knyttet Folket og Regjeringen fast til hinanden og frem- kaldt saa store Offre af Folket for at understøtte Regjeringen i Kam- pen for Statens Udelelighed.

Denne Betragtning gjør det efter min Anskuelse tilraadeligt, at Forsamlingen i det næværende Anliggende iagttager en Varsomhed, som under andere Omstændigheder ikke vilde være fornøden.

Jeg føler vel, at mit Forslag og hvad jeg har antydet med Hen- syn til Adressens Indhold maa hos Mange vække Spørgsmaal, som de gjemme i deres Barm, og bringe dem frem paa Læberne; men der- som ieg er saa heldig at være bleven forstaaet, tør ieg nære det Haab, at de fremdeles ville holde disse Spørgsmaal tilbage, indtil de ved foreliggende Leiligheder, hvortil der i Regjeringens Meddelelse til Forsamlingen er hentydet, ville kunne fremkomme dermed under en henstgismæssigere Form end den, Adressen dertil frembyder.

Naar Folket veed, at hvad der ligger det paa Hjertet, ingenlunde af Forsamlingen er opgivet, men at den kun har udsat det, fordi det ikke kan være tjenligt for Fædrelandets Vel, at det finder sin Udgang i Discussionen af en Adresse, saa vil Folket sikkerligen finde sig til- fredsstillet for Øjeblikket.

Vi leve i en Tid, hvor en urokkelig Tillid er nødvendig, dersom vi skulle bevare Haabet om, at vor retfærdige. Sag vil seire.

Der svæver en Tordnesky over Danmark, som truer med at søn- dersplitte Riget. Men der gives en Afleder, som ikke vil forefeile sin Virkning til at forebygge Søndersplittelsen, og det er Fædrelands- kjærligheden. Hvor denne varmer Hjertet og leder Forstanden, der vil Enighed og Samdrægtighed slutte Folket fast til hinanden, som til Regjeringen, og dette Sammenhold indeholder en Modstandskraft, som fast er uberegnelig.

Dersom den ærede Forsamling maatte billige mit Forslag, vil det vvistnok være tilstrækkelig klart for Enhver, hvor vigtigt det maa være at anvende den største Opmærksomhed paa Valgene af den Comitee, som jeg formoder vil blive nedsat til at forfatte Udkast til Adressen, for at Adressen kan blive saaledes, at den selv med de forskjelligee Anskuelser af Forholdenes Krav kan tiltrædes uden at for- anledige en Discussion, der her saa meget mindre turde være paa sit rette Sted, som det upaatvivleligen maa være af Vigtighed, at den første Beslutning, der udgaaer fra Rigsforsamlingen, bærer Vidnes- byrd om Enighed og Sammenhold.

Landsoverretsprocurator Christensen: Af ligetænkende Colle- gaer i denne Sal har jeg faaet det Opdrag, for saa vidt at under- støtte det Andragende, som her er stillet, at jeg skal tillade mig at anbefale, at Forsamlingen udtalte for Hans Majestæt sin og Folkets dybe Erkjendelse og Tak for den i Historiens Aarbøger exempelløse Uforbeholdeenhed og Ærlighed, hvormed vor ophøiede Monark har imødekommet Folkets Ønske, for det aabne og imødekommende Sind, han har bevaret for Folkets Ønsker lige til denne Dag, og for det dybe, alvorlige danske Hjertelag, han i sin korte, men prøvel- fesfulde Regjeringstid allerede har lagt for Dagen. Jeg skal altsaa forsaavidt anbefale det Andragende, som foreligger; men jeg skulde derimod rigtignok mene, at Udtalelsen fra Forsamlingens Side burde indskrænke sig til dettte Ene: Erkjendelse og Tak for Hans Majestæt, vor ophøiede Konges personlige, folkelige, frihedselskende og fædre-

Schiern: I Anledning af Proponentens Udtryk, at man ikke kunde drage „Omsorg” nok for Valget af den Comitee, som nedsættes, føler jeg mig opfordret til at gjøre en Bemærkning. Jeg er uvi- dende om, hvorvidt Vedkommende selv ønske at gjøre Forsamlingen nærmere bekjendt med, hvad der vedkommer Danmarks Forhandlinger med fremmede Magter i den slesvig-holsteenske Sag, eller om det til- børlige, alstdige Hensyn til Rigets saavel ydre som indre Forhold skjønnes at gjøre en saadan Forelæggelse nu enten mislig eller betæn- kelig. I forste Tilfældee vil jeg for Tiden soge Hvile deri, i det an- det Tilfældee derimod, da lod det sig tænke, at Forsamlingen selv helst ønskede, at vedkommende Actstykker overgives til Adresse-Comiteen, eller at den omvendt kandt mere Grund til at foretrække, at disse forbeholdees en kommende Tid og Leilighed, saaledes altsaa, at Adres- sen nærmest kun blev en hurtig Besvarelse af Kongend Tale, saa- ledes, at den omtrent blev en — jeg vil helst tænke — fra alle Sider i denne Sal eenstemmig, patriotisk, kort Udtalelse af, at Forsamlingen med Kongen og hans Mænd vil mødes i redelig, bestemt, varig Villie til at værne om den danske Nations Selvstændighed og Uafhængighed.

Jeg har taget mig den Frihed at gjøre denne Bemærkning, fordi det maaskee paa Een eller Anden foruden mig vil have nogen Ind- flydelse med Hensyn til Sammensættelsen af den paatænkte Comitee, om dens Virksomhed nærmest tænkes i den ene eller anden af de af mig paapegede Retninger, enten ogsaa prøvnde og gjennemgaaende Actstykker og andre Oplysninger eller blot søgende et Udtryk af en fælleds Stemning, hvori vi enes.

Duntzfelt: Det Forslag, som idag er gjort i Forsamlin- gen, gaaer ud paa at indgive en Adresse til den Konge, som alene af egen Drift, af Kjærlighed til sit Folk har nedlagt sin sou- veraine Magt og vil dele den med Folkets Repræsentanter, en Adresse til den Konge, som har skjænket Landet denne Velgjerning, hvis Aand er tilstede som det varme Pulsslag i de Følelser, som Folkets Repræsentanter saa utvivlsomt idag have udtalt at besjæle det hele Folk. Det forekommer mig, at det vilde være særdeles øn- skeligt, at Adressen maatte være et Udtryk af Forsamlingens ublan- dede Følelser; men ihvor varsom man end vil gaae tilværks ved dens Affattelse, vil det dog neppe kunne undgaaes, at Omstændighederne kunne paabyde at gjøre til Gjenstand for Forhandling Ting, som ikke ville fremkalde saa ublandede Følelser i denne Forsamling. Det er bekjendt, at i de constitutionelle Lande, i hvis Række Danmark nu indtræder, ansees Throntalen som en Meddelelse af Regjeringens Po- litik; det er altsaa Regjeringen, de ansvarlige Ministre, som ansees for at være Forfatter til denne Tale. Ved denne Leilighed har Hs. Majestæt selv kun udtalt faa, men hjertelige Ord til Forsamlingen; han har overladt til sine Ministre at meddele Forsamlingen, hvad der med Hensyn til den indre og ydre Politik maatte være den magt- paaliggende at vide. Det forekommer mig, at da det vil være en Umulighed at affatte en Adresae, der tillige skulde indeholde en Gjen- nemgaaelse af Regjeringens Meddelelse, saaledes at den i Eet og Alt skulde være Udtrykket for den hele Forsamlings eenstemmige Følelser, kunde den deles i to Dele, saaledes at den ene-kun indeholdt Ord, fulde af Taknemmelighed og Hengivenhed, som et taknemmeligt Svar paa Hs. Majestæts Tale til Folkets Repræsentanter, en Tak, fordi han har skjænket dem en Forfatning, som han siger, at det er hans Ønske, Haab og Stolthed at maatte kunne grundfæste det gamle

Tak til den folkelige Konge, der saaledes er kommen den danske Na- tions Ønsker imøde; og som saaledes vil dele sin lovgivende Magt med Folket. Denne Tak mener jeg passende udtrykkes saa varm som muligt, ifald det var muligt, at Ordet kude finde Udtryk nok for Hjerternes fulde Følelser. Hvad det slesvigske Spørgsmaal angaaer, da veed jeg neppe, hvorledes man i denne Henseende paa den ene Side kunde udtrykke sig stærkt nok og paa den anden Side forsigtigt nok, thi vist er det, at Ønsket om, at Slesvig maa uadskillelig forbin- des med Danmark, maa være saa varmt i ethvert Bryst, som slaaer med fuld Kjærlighed til sit Fædreland, at intet Ønske af den Art kan være varmt nok; men derimod mener jeg, at Forsamlingen ingen- lunde kan afgjøre, om det var det Rigtigste, hvad vi vel ønskede, der- som vi blot turde følge vore Følelser, strax at forjage Voldsmænd, som jeg maaskee nu tør kalde dem, som ere trængte ind over Sles- vige Grændser, og fuldelig hævde de danske Slesvigeres Ret, tht vi vide dog ingenlunde, hvilke sørgelige Følger for Tiden, og maaskee endog for en Tid, som vil være snart forhaanden, et saadant Skridt, hvortil en velmenende Følelse i vort Hjerte vilde lede os, naar ikke koldere Overveielse burde finde Sted, vilde føre med sig. Derfor mener jeg, at i den Henseende maatte Adressen være affattet med særdeles megen Forsigtighed og ingenlunde med nogen bestemt Opfor- dring til, hvad Regjeringen efter sin Viisdom og efter sin Kundskab til det Forhold, som vel den største Deel af os ikke kjender, maatte beslutte.

Schytte: Jeg skal ikke indlade mig paa at yttre mig om, hvad der skal indføres i Adressen. Den hidtil førte Discussionhar tilfulde viist, at Meningerne derom ere deelte. Jeg antager, at Propo- nenten, hvad ogsaa en æret Taler ligefrem har udtalt, har tilsigtet at gaae en Middelvei. At gaae denne er, som bekjendt, Noget af det vanskeligste; men hvorvidt man naaer Maalet vil først kunne af- gjøres, naar de Oplysninger ere indhentede, som jeg antager, at den Comitee, der vil blive udnævnt, ikke vil forsømme at indhente, og som det høie Ministerium, forsaavidt det maatte finde en saadan Meddelelse passende, ogsaa vil meddele. Jeg troer derfor, at man paa Sagens nærværende Standpunkt ikke bør gaae længere ind paa Realiteten af, hvad man ønsker indført i Adressen, men med Omhyg- gelighed vælge den Comitee, som har at gjøre Forslaget, og først naar den er fremkommen med dette Forslag, mener jeg, at man kan komme til at drøfte Sagen.

Madvig: Det Tilsvar, hvormed Forsamlingen skal be- svare Hans Majestæts Tiltale til os, en Tiltale, som er fremkom- men fra Hans Majestæt uden Tvivl i fuldkommen Samklang med Ministrene, denne Tiltale fra vor Side, troer jeg, skulde, som den forste Yttring af Forsamlingen, være en saadan Udtalelse af den Stemning, hvoraf Forsamlingen er besjælet, at den i den Henseende ogsaa kunde stille Forsamlingen i et rigtigt Forhold til Folket, som har sendt os. Jeg troer, at i denne Henseende vilde en Adresse blive ufuldstændig, hvis den indskrænkede sig til blot at være en Tak, lige- som den som en blot Taksigelse ikke vilde indeholde et ganske fuld- ftændigt Svar paa Tiltalen, idet denne dog ogsaa har antydet de høist vanskelige Forhold, i hvilke Riget for Øjeblikket befinder sig, og hvis Ordning imødesees af Kongen og Folket. Jeg troer, at der er en saadan Stemning hos Folket, en saadan Længsel efter at see disse Forhold ordnede, en saadan Stræben efter at see dem vel ord- nede, samt drrhos Beredvillighed til at yde de Offre, som maatte kræves, at denne Aand hos Folket ogsaa maa komme tilsyne hos dets valgte Repræsentanter; men paa den anden Side troer jeg, at ikke Forsamlingen vil eller Folket kunde ønske, at den skulde udtale Noget, som Forsamlingen ikke var tilstrækkelig underrettet om for at kunne udtale. Men skulde Forsamlingen vvirkelig udtale sig om, hvad der kunde opnaaes med Hensyn til Ordningen af Rigets Forhold, saa kom vi ind paa den vanskeligste og meest omfattende Undersøgelse, og vi concentrerede Alt, hvad der siden vilde blive Gjenstand for denne Forsamlings Forhandling eller en stor Deel deraf i den første Debat, hvorved altsaa vilde fremkomme en Disharmoni og Splid, som maa soges undgaaet. Det svækkende Indtryk bør undgaaes. Dertil kommer, at en Prøvelse af Rigets Forhold vilde med- tage, naar den skulde være grundig, en lang Tid, i hvilken der ikke

beredt til at bringe endnu større for Danmarks Ære, Danmarks Selvstændighed.

Gram: Jeg skal kun tillade mig at bemærke, at jeg maa slutte mig til den sidste ærede Taler. Jeg lever i et Distrikt, hvor Blandingen af Slesviger og Danske er almindelig bekjendt. I det Sogn, hvor jeg boer, er omtrent ⅓ Slesvigere; disse have mere eller mindre lidt af Krigen og lide endnu af den Overmagt, som udøves af den ulovlige Regjering. Jeg maa derfor, idet jeg nøie kjender Stemningen der, som og i de øftlige Dele af Nordslesvig, stemme for, at Adressen ei blot indeholder Tak, skjøndt dette er den vigtigste Deel af samme, fordi vi Alle føle, hvormeget vi skylde vor folkelige og elskede Konge for det, som han allerede har givet, og som vi haabe, at han fremdeles vil give sit Folk; men jeg troer tillige, at Adressen bør indeholde nogle trøstende og opmuntrende Ord. Den Taushed, der hidtil har hvilet over denne Sag, har hvilet ligesom en trykkende Steen paa hele Folkets Hjerte, men naturligviis maa Trykket føles meest blandt dem, om hvilke det er uvist, om de have været folgte eller kjøbte. Adressen bør inderholde noget Trøstende og Opmuntrende for dem. Det er ikke min Mening, at man skal indlade sig saa dybt paa Sagen, at der vil kunne opstaae Forvirring, eller at maaskee derved Regjeringen kunde bringes i Forlegenhed med sine diplomatiske Underhandlinger, men jeg formener, at man maa saavidt muligt trøste og berolige Slesvigerne, at de kunne vinde Mod og Kraft til at holde ud, indtil Forløsningens Time maatte slaae. Naar en Adresse affattes paa en forsitgtig Maade og i denne Aanb, er jeg overbeviist om, at den ikke vil skade; jeg er ligesaa overbeviist om, at den vil udøve en gavnlig Indflydelse, ikke blot i Slesvig, men over det hele danske Land, og holder jeg mig tillige forvisset om, at man derved kommer Folkets Ønske imøde, thi Folket overalt, og navnlig i Slesvig, seer med den høieste Forventning enhver Tidende imøde, der udgaaer fra Rigs- dagen. Det er vigtigt, at Rigsdagens første Ord ere saadanne, at de kunne bringe en Stemning ud over det hele Land, som vidner om, at det ei blot er os, der her ere tilstede, som have Tillid til Hs. Majestæt og hans vise Regjering, men at det er hele Folket, der kan glæde sig over Saadant.

Dahlerup: Efter den Opfordring, som en æret Taler har stilet til de Deputerede fra de forskjelligee Distrikter, skal jeg tillade mig at oplyse, at ogsaa det Distrikt, hvorfra jeg er, med Opmærk- somhed seer hen til denne Forsamling i Forventningen af de Skridt, som skulle foretages med Hensyn til Ordningen af Landets ydre For- hold. Det er Folkets inderligste Overbeviisning, at Spørgsmaalet om Slesvigs Forbindelse med Danmark er Spørgsmaalet om Dan- marks Bestaaen som en Nation, den almindelige og dybtfølte Over- beviisning i det Distrikt, hvorfra jeg er, at Spørgsmaalet om Sles- vigs Forbindelse med Danmark er Spørgsmaalet, om vi skulle Vedblive at være danske Mænd. Det føle vi Alle paa det Bestemteste, at der- som ikke Slesvig fastholdes ved Danmark, men kommer i Forbindelse med Tydskland, staaer Jylland Fare for at blive angreben af de Uykker, som nu plage Slesvig. At den første Udtalelse, som udgaaer fra denne Forsamling, tillige skal udtale denne Forsamlings Følelser i saa Henseende, er nødvendigt, og jeg føler mig derfor overbeviist om, at en Adresse, der kun skulde indeholde Tak, vilde fremkalde et mindre gunstigt Indtryk i Jylland.

Slausen: Jeg understøtter det Forslag, som er bleven fremsat, i den Retning, hvori jeg antager, at det er blevet stillet til den ærede Forsamling. Det er ikke blot for første Gang i lang Tid, at en Forsamling er sammentraadt, der repræsenterer Lan- dets Befolkning; det er ikke blot derfor, at Forsamlingen er sammen- kaldt, for at grundlægge det Værk, hvortil vi kunne sige, at de fore- gaaende Tiders Udvikling har hentydet, og som skal blive Udgangs- punkt for Fædrelandets Fremtid; dersom det forholdt sig saaledes, da kunde Forsamlingen indskrænke stn Adresse til at tolke sin Tak til den Konge, som ved egen fri Tilskyndelse har gjort det første Skridt i denne Retning. Men Forsamlingen er sammentraadt under For- hold, der have fremkaldt en Stemning, der fylder alles Hjerter, og der er ikke en Eneste i denne Sal, som ikke har baaret denne, Stem- ning med sig. Vi ere blevne modtagne i denne Sal med en Hilsen

fra alle Kanter er udtalt, til at understøtte Regjeringen; et saadant Udtryk er paa sin rette Plads i Adressen, og vi bør udtale det. Jeg troer saaledes, at vi vvirkelig ere mere enige, end det lader til.

Otterstrøm: Jeg skal blot tillade mig endnu at yttre, at efter hvad jeg har hørt af flere af de Deputerede, har man i Almin- delighed opfattet mit Forslag, saaledes som jeg har meent det. Kun den Bemærkning finder jeg Anledning til at fremføre med Hensyn til, hvad der af den Deputerede i det første District i Skanderborg Amt er yttret om, at der i Adressen udtales nogen Dom, at heller ikke jeg for mit Vedkommende har ønsket, at man allerede nu skulde komme juft til det, der udgjør det egentlige Livsspørgsmaal, ligesom det hel- ler ikke har været min Mening at udtale nogen Dom eller Kritik over Regjeringen, en Udtalelse, jeg har troet, at man burde udsætte til en anden Tid.

Udenrigsministeren: Det er allerede saavel af en æict Rigsdagsmand for Bornholm som af flere andre ærebe Talere udtalt, at Rigsdagen maatte ønske at æske Oplysninger af Regjeringen om Landets Tilstand i det Hele, saavelsom angaaende de Forholdsregler, som denne maatte gjøre det nødvendigt at tage. I denne Anledning skal Jeg tillade mig at oplyse, at Regjeringen ogsaa fra sin Side har besluttet at komme Rigsforsamtingens Ønske imøde, saavidt det staaer til den; dette er ogsaa allerede antydet i den Tale, som Premiermi- nisteren ved Rigsdagens Aabning har holdt. I hvilken Form imid- lertid en saadan Meddelelse fra Regjeringens Side vil sinde Sted, maa nærmere beroe paa den Overeenskomst, som vil kunne træsset med den ærebe Referent for Adressecomiteen, naar Forsamlingen har taget sin Beslutning om, paa hvilken Maade den agter at indgive sin Adresse, og naar den maate have taget Bestemmelse om, hvorledes den agter at fordele de forskjelligee Sager, som ere omtalte t Regjerin- gens Meddelelse. I at afgjøre, i hvilket Omfang en saadan Meddelelse kan finde Sted, vil Regjeringen deels være ledet af Hensyn til den Pligt altid nøie at holde fast ved Grændserne for den executive og den lov- givende Magt, at holde fast ved de Grundregler, som ere nødvendige for enhver Stat, og dobbelt nødvendige, hvor man staaer ved Begyn- delsen af det consittutionelle Liv; deels vil den derved have Landets Interesse for Øie, og det vil i denne Henseende ikke være vanskeligt for Regjeringen at komme overeens med vedkommende Referent, Saa- ledes og da vil man tale, og naar man da saaledes har talt, talt i fuld Oprigtighed og Sandhed, vil Enhver vvistnok blive gjennemtrængt af Følelsen af, hvor vigtigt det er, at man agter paa og yttrer sig med stor Varsomhed om disse Forhold. Den Følelse vil da vvistnok blive almindelig, at der er væsentlige Punkter, som ikke egne sig til offentlig Meddelelse, end ikke til at meddeles vedkommende Referenter. Jeg troer imidlertid, som allerede forhen yttret, at en nærmere Overeenskomst og Bestemmelse i denne Henseende vil kunne træffes, saasnart Rigs- forsamlingen har taget sin Beslutning angaaende Adressen saavelsom angaaende de øvrige Sager, der ere omtalte i Regjeringens Med- delelse.

Ræder: Jeg skylder at aflægge min hjertelige Tak for hvad den ærede Minister her har meddeelt; jeg troer, at Ministeriet med Tillid kan bygge paa, at denne Forsamling kun bestaaer af trofaste, ærlige Danske, der ikke ville gjøre nogen Misbrug af samme. Jeg antager, at disse Meddelelser maaskee nok kunne gjøres til Forsamlingen inden lukte Dørre, men det turde dog være hensigtsmæssigere, at de gjordes til en i dette Øiemed særskilt udnævnt Comitee, bestaaende af Mænd, som forstode at bruge Discretton.

Madvig: Med Hensyn til hvad der før var yttret af Rigs- dagsmanden fra Svendborg Amts 4de District om en dobbelt Maade, hvorpaa man kunde gaae frem ved Affattelsen af Adressen, maa jeg erklære, at jeg just vilde udtale mig derhen, at man her i Forsamlin- gen ikke skulde forlange disse Oplysninger, men at man her kun skulde referrere sig dem, og at man just derved vilde beholdee en fri Plads til at bevæge sig paa, fordi man ikke allerede nu behøvede at kræve disse Oplysninger, men havde, det i sin Magt at udtrykke sig

Skulde derimod den modsatte Anskuelse om Adressens Hensigt finde Forsamlingens Bifald, saaledes, at dens Stemning for Ministe- riet skal ubtrykkes, onseer jeg det for vist, at Forsamlingen vil er- kjende, at det er nødvendigt, at den udtaler, hvorvidt Hans Majestæts Regjering har dens Tillid, hvorvidt den er overbeviist om, at Regje- ringen bestandig har vaaget og fremdeles vil vaage over paa bedste Maade at hævde Danmarks Ære. Under saadanne Tidsomstændig- heder, hvorunder vi befinde os, under saadanne vanskelige Forhold, hvorunder Staten kæmper, er det fremfor Alt nødvendigt, at Folket har et Ministrerium, der nyder dets Tillid, dets ubetingede Tillid, selv om det skulde synes at være mindre stærkt, selv om det skulde synes, at dets Taalmodighed er for stor.

Man maa vel vide, at det, der skal vare længe, det, der skal holde ud, maaskee gjennem Aar, og ikke give efter for ethvert Øie- bliks Stemning, det kan ikke fremtræde med saa stor Heftighed, det maa have et langt Fremsyn. Mine Herrer! hvis jeg har opfattet Forhandlingerne rigtigt, vil imidlertid Spørgsmaalet om, hvorvidt det nærværende Ministerium har bevaret Tilliden i denne Sag ikke komme i Betragtning, da det nærmest her gjælder om Besvarelse af Hans Majestæts Tiltale, en reen personlig Henvendelse til ham.

Jeg anseer det imidlertid af stor Vigtighed, at Forsamlingen be- stemt tilkjendegiver, om den opfatter Adressen paa den ene eller den anden Maade, saa at Ministeriet kan kjende sin Stilling til Adressen.

H. P. Hansen: Jeg har med Opmærksomhed lyttet til den ærede Ministers formanende og belærende Tale, men forsaavidt som jeg i nærværende Sag skal tage Ordet, maa jeg dog bemærke, at skal der være ret Tillid mellem Regjeringen og Folket, som hvis Udvalgte vi her ere tilstede, saa kommer det an paa, at vi ret forstaae hin- anden, at vi aabent og ærligt udtale os for hinanden; og jeg kan derfor ikke nægte, at naar der nu er opstaaet Spørgsmaal om en Adresses Indgivelse i Anledning af Throntalen, saa vil jeg vel, at den skal indeholde et hjerteligt, et takkende, et trøstende Ord, men jeg formener ogsaa, at den maa indeholde er Alvorsord, og derfor troer jeg det ikke tilsrækkeligt, at den blot indeholder en saadan Tak eller vel klingende Talemaader, men den maa indeholde en Besva- relse af det Regnskab, som er aflagt for Rigets Stilling. At vi aabent og ligefrem maae give et Svar derpaa, anseer jeg utvivlsomt. Jeg har derfor fundet saa meget større Opfordring til at udtale mig derover, som jeg formoder, at det kan have Indflydelse paa det Valg, der vil blive foretaget paa Medlemmer af den Comitee, der vidtløftigen vil have at udtale sig derover. (Bifald) fra Galleriet.)

Rée: Der er en Tillid, som er naturlig mellem Regjeringen og Folket. Saadan Tillid finder ogsaa Sted i Danmark selv under de nærværende trykkende Forhold; men naar en Minister forlanger saadan Tillid ubtrykkelig udtalt, saa er det formeget forlangt efter de Omstændigheder, hvori vi for Øjeblikket befinde os. Jeg har op- fattet det Skridt, vi nu ere i Begreb med at gjøre, som et Svar paa Hans Majestæts Hilsen til Folket, som en personlig Henvendelse til Hans Majestæt Kongen. Det forekommer mig, eftersom jeg har opfattet flere Talere, at de staae i den Formening, at der allerede nu skulde være Tale om at lægge bestemte Ønsker for Dagen, at udtale noget Mere, end, en blot Stemning, Noget, hvori man skulde kunne see en Art Beslutning; men, da jeg anseer det for umuligt, at Forsamlingen allerede nu under de nærværende Forhold skulde. kunne

som en den tilkommende Arvelod, men for at vise, at det er Forsam- lingen, det tilkommer at besvare det Spørgsmaal, øm den besidder denne Tillid eller ei. Der er dog vel nu ikke længer Nogen, der be- tragter Regjeringen som Noget, der er bleven til paa Skabelsens første Dag, Noget, som blot er bleven til for sig selv og som saadan eier Folkets Tillid. Nei, Regjeringen fremgaaer af Folket, og den staaer kun, saalænge den besidder Folkets Tillid, og jeg lykønsker Na- tionen til, at den nu har faaet det Organ, der kan dømme i saa Henseende. (Bifald fra Tilhørerpladsen.)

Formanden: Jeg skal tillade mig at henvende nogle Ord til Forsamlingen og Publikum i Anledning af det Forhold, der maa sinde Sted mellem dem. Der er endnu ikke udarbeidet noget Regulativ for Forretningsordenen og om det hele Forhold, der ved Rigsforsamlin- gen bliver at iagttage; men indtil da maa man følge almindelige parlamentariske Regler, hvorefter Ingen udenfor Forsamlingen kan paa nogensomhelst Maade deeeltage i Forhandlingerne. Det vil let sees, at disse maae være aldeles uforstyrrede; derfor maae Tilhørerne holde sig rolige og tause. De ville indsee, at allerebe Bifaldsyttringer maae virke forstyrrende. Men alle Meningsyttringer maae have lige Ret; tilstedes derfor Yttringer af Bifald, maatte vel ogsaa Yttringer af Mishag ikke kunne nægtes Ret til at give sig tilkjende. Og betæn- kes det nu, hvor let Tilhørerne kunne være af forskjelligee Meninger, Nogle give deres Mishag tilkjende, medens Andre yttre deres Bifald, da vil det erkjendes, at den største Uro og Forstyrrelse let hvert Øie- blik kan afstedkommes. Jeg mener, at vi i denne Henseende som i flere bør see mod Vest og Nord, og ikke mod Syd. I England, Frihedens ældste Hjem, taales Yttrringer fra Tilhørerne aldeles ikke; i Norge, hvor den constilutionelle Forfatning næsten er et halvt Aar- hundrede gammel, ere de ogsaa ukjendte, og, saavidt jeg veed, gjælder det ogsaa om Sverrig. See vi derimod mod Syd, da for- holder det sig der ganske anderledes; i Frankfurth følger man nu en ganske anden Fremgangsmaade, men ikke nogen glædelig og en, som jeg neppe troer, at vi bør efterligne. Jeg skal bemærke, at jeg, indtil Regulativet desangaaende kan give nogen Bestemmelse, har paa eget Ansvar uden Indskrænkning aabnet næsten hele Tilhørerpladsen for Publikum i Tillid til, at mine Landsmænd ville følge det gode Exempel, som er givet i de velordnede constitutionelle (Stater, Hvad jeg her har udtalt med et velvilligt Sind, haaber jeg ogsaa vil mod- tages med samme Sind. Hos de gemytlige Danske er det jo en gam- mel Sætning, at et godt Ord finder et godt Sind. Hvis jeg heri skulde skuffe mig, da er jeg redebon til at opfylde min nye, skjøndt høist ubehagelige Pligt, at lade Tilhørerpladsen rømme, redebon til at opfylde den ligefaa ufortrøden som enhver anden Pligt.

Bang: Det er en Erfarings-Sætning, næsten ved alle de nye Forsamlinger, der have befattet sig med Indgivelse af Adresser, at man forgjæves har gjort Forsøg paa at give Regler for deres Ind- hold. Jeg troer, det var meget rigtigt bemærket af den Minister, som sidst talede, at Indholdet aldrig kan bestemmes ved Votering, men at det kun kan afgjøres, troer jeg, af en Comitee af de Mænd, som Forsamlingen vælger, og som besidde dens Tillid. Ved Valget af disse Mænd maa Forsamlingen sætte den Anskuelse igjennem, der vvirkelig har Pluralitet. Jeg troer derfor et, at det nytter at føre Discussionen videre om Indholdet, vel at mærke efter hvad Enhver derom antager. Derimod er der indtraadt et høist vigtigt Moment ved Ministrenes, som det forekommer mig, fuldkommen retmæssige Fordring paa at vide, om det skal være en Tak-Adresse, en blot personlig Henvendelse til Hans Majestæt Kongen, eller en Adresse, som vil give Ministeriet Leilighed til allerede nu at yttre sig og fuldstændigen at udtale sig, saa at Forholdet mellem Ministrene og Følket kan blive klart og reent. Nu er det ikke min Mening, at Noget i denne Henseende kan foreskrives Forsamlingen, men jeg kan dog ikke undlade at udtale min Overbeviisning om, at denne Yttring af Ministeriet vil blive af største Indflydelse paa Comiteens Forhand- linger om, hvorledes de skulle tage Sagen, nu da man veed, at Ministeriet har henvendt sig til Forsamlingen med ganske aabne Alternativer. I Overeensstemmelse hermed er det mit Forslag til Forsamlingen, nu at skride til Comiteemedlemmernes Udnævnelse.

Redacteur Hansen: Da der efter den nærværende Forretnings-

Ei tør det nemlig siges, at det, at sige Noget i denne Forsamling, er for- skjelligt fra at sige det okkentligt, thi at give Forsamlingen Oplys- ning er at give hele Verden Oplysning. Er man da ikke tilfreds- stillet ved de Oplysninger, som en Minister saaledes troer her at kunne give, eller troer man, at han har begaaet Feil, da stedne man ham for et snevrere Raad, for Retten, der maa han yderligere tale og forsvare sig, eller — hvis de ogsaa da troe, at det Heles In- teresse under de særegne vanskelige Forhold byder ham et at udtale sig videre — hengive sig i sin Skjæbne og falde.

Rée: Efter de forskjelligeartede Anskuelser, der ere udtalte i selve Ministeriet, troer jeg svistnok, at det er nødvendigt for Forsamlingen at klare Begrebet om, i hvilken Retning Adressen skal slaae ind, om den skal gaae ud paa hele Throntalen, der ikke blot bestaaer af Kon- gens Hilsen til Forsamlingen, men ogsaa af Ministeriets Udvikling af sin Politik i den meddeelte Beretning, eller blot være en personlig Henvendelse til Kongen, der nedlægger Folkets Tak for Thronens Fod. Navnligen troer jeg, i Henhold til, hvad jeg før har udtalt som min individuelle Mening, at burde udtale, at Adresaediscusstonen ikke er af den Beskaffenhed, at noget Cabinetsspørgsmaal hertil kan knytte sig. Jeg har nemlig udledet det Sidste af Cultusministerens Yttringer, og jeg troer derfor, at Begreberne herom først maae staae klare for Forsamlingen, før der skrides til Valg af Comiteen.

Formanden: Det forekommer mig lidet hensigtssvarende, om vi ved en Afstemning skulde bestemme, hvorledes Indholdet af Adres- sen skulde være. Jeg troer, at det vilde være rigtigst, at over- lade dette til de Mænd, som Forsamlingen anseer for bedst skik- kede; man vil da altid have den Udvei, at tilbagevise eller for- kaste det Udkast, der af Comiteen bliver os forelagt. Sagen staaer vist neppe saa klar for alle Medlemmer, at de strax kunne fatte en Bestemmelse eller saa skarpt fastholde de forskjelligee Alternativer, naar der slet ikke foreligger noget Grundlag; og, som sagt, man vil jo altid have det Middel, at forkaste det Udkast, som maatte frem- komme.

Duntzfelt: Jeg skal tillade mig den Bemærkning, at der med Hensyn til hvad Krigsministeren har yttret angaaende den Form, hvorunder Regjeringens Meddelelse til Forsamlingen er skeet, den nemlig, at der er fremtraadt den ganske korte Throntale, Kon- gens egne Ord, skjønt Ministrene ogsaa bære Ansvaret for den, og den ndforligere Meddelelse gjennem Conseilspræsidenten, synes at være Anledning for Forsamlingen til ogsaa at dele sin Interesse i to Dele, saaledes at man i den ene kun udtaler en varm og uskrømtet Tak, en Tak for Hans Majestæts faa, men hjertelige Ord, medens vi den anden til Svar paa den Meddelelse, der blev gjort os af Conseilspræsidentett, udtale os om de enkelte Punkter, som der gives Anledning til. Iøvrigt kan jeg ikke troe, at der bør foreskrives noget Videre med Hensyn til Adressen, og jeg maa i denne Henseende hen- holde mig til, hvad den ærede Formand nys bemærkede. Jeg foran- lediges endnu blot tif den Bemærkning, at det af nogle Yttringer i den Meddelelse, som Conseilspræsidenten ved Aabningsmødet gjorde denne Forsamling, synes, at det ikke er Ministeriets Mening at give den andre Gjenstande at drøfte end de to nævnte: Finantssagen eller Sagen om Optagelse af nye Statslaan og Sagen om den almindelige Værnepligt, og iøvrigt henvise den til den Sag, som oprindelig ene er tilsigtet forelagt for den, nemlig Udkastet til Grundloven.

Krieger: Det er et adeles formelt Punkt jeg ønskede at bringe paa Bane. Forsamlingens Forretningsorden er endnu meget svæ- vende; der er nedsat et Udvalg til at gjøre Forslag til en Forret- ningsordsn for Forsamlingen. Indtil dette Forslag er gjort, prøvet og bifaldet, skal Forsamlingen rette sig, som det hedder, efter almin- delige parlamentariske Regler og de i Forordningen af 15de Mai 1834 givne Forskrifter. Det være mig tilladt at frmføre en lille Tvivl, om der ikke er en Modsigelse i denne Sammenstilling. Men hvor- ledes end dette maatte forholde sig, saa er det ganske vist, at Tilstan- den t dette Øjeblik er noget nbestemt. Der foreligger idag et Adresse- forslag. Det er efter de ministerielle Erklæringer, vi have hørt, alde- les indlysende, at den Adresse, som skal forhandles, bliver enten en Gjenhilsen til Kongen eller en bestemt formelig Adresseforhandling i gammelfransk, constitutionel, om jeg saa tor sige, i stor Stiil. Under

Adressens Indhold. Jeg mener derfor, at naar man betroer Sagen til en Comitee af 5 eller7 Mænd, da vælger man det Rette, og skulde det da vise sig, a disse Mænd aldeles ikke kunde blive enige med Hen- syn til Indholdet af Adressen, saa kunde man vælge en anden Co- mitee, ligesom det Samme kunde skee, ifald man var utilfreds med Udkastet. Det forekommer mig saaledes, at man idag kun skulde tage Bestemmelse om en Comitees Nedsættelse og Antallet af dens Med- lemmer. Det er usandsynligt, at samtlige Medlemmer ved denne ene Behandling af Sagen ere tilstrækkeligt oplyste til at fatte en bestemt Beslutning, om Adressen skal affattes overeensstemmende med det ene eller det andet Alternativ.

Krieger: Formanden har i det Væsentlige sagt, hvad jeg kunde ønske tilføiet fra min Side. Jeg troer ikke, at der er nogen Mod- sigelse i mine tidligere Yttringer. Jeg veed vel, at Forsamlingen kunde, strengt taget, give Adressecomiteen en bestemt Instrux, men jeg anseer dette for lidet naturligt eller ønskeligt. Derfor anseer jeg det og for lidet ønskeligt, om man besluttede idag at udnævne Comi- teens Medlemmer; thi en saadan Comitee maa ikke være Hændelsens tilfældige Værk, og jeg frygter meget for, at en Comitee, valgt i dette Øjeblik, efter denne Discussion, vilde blive det. Treschom: Jeg har Intet at indvende imod den sidste ærede Talers Ord.

Ørsted: Jeg finder det betænkeligt at tage nogen Beslutning om en Comitees Nedsættelse, saalænge Forsamlingen endnu ikke ret har klaret sig, om Adressen skal indskrænke sig til et blot Gjensvar paa Hs. Majestæt Kongens Ord til Forsamlingen ved Rigsdagens Aabning, eller om den tillige skal indlade sig paa den Udsigt over Landets Tilstand, som Ministeriet har meddeelt. Jeg kan ikke Andet end troe, at det Første vilde være det Rette, saameget mere som Hs. Majestæts Ord ikke referere sig til Ministeriets Meddelelse, og Throntalen og denne Meddelelse altsaa fremtræde som to forskjelligee Acter, ligesom det ogsaa vilde være betænkeligt, paa det nærværende Stadium at indlade sig paa alle de Discusstioner, hvortil hiin Meddelelse giver Anledning. Det forekommer mig, at der i denne Anledning hersker saamegen Uover- eensstemmelse i Forsamlingen, at jeg finder mig foranledigeet til at stemme imod en Adresse. Formanden satte derefter under Afstemning for det Første, hvor- vidt der skulde nedsættes en Comitee i Anledning af det gjorte For- slag om en Adresses Indgivelse, og viste der sig ved Afstemningen herom afgjorte Stemmefleerhed for en Comitees Nedsættelse. Da Formanden derefter vilde sætte under Afstemning som det næste Punkt, om Sagen i det Hele skulde udsættes, saaledes at det forst blev at afgjøre i et følgende Møde, om Gjenstanden for Adressen skulde være en blot personlig Henvendelse til Hans Maje- stæt, eller om den tillige skulde knytte sig til den af Ministeriet igjen- nem Premierministeren gjorte Meddelelse om Statens Stilling — hvilken Udsættelse Formanden formeente af Nigsdagsmanden for Kjøbenhavns Amts 4de Distrikt, Professor Krieger, var forlangt henstillet til Forsamlingens Afgjørelse — bemærkede nysnævnte Rigs- dagsmand, at denne Formandens Formening var begrundet i en Mis- forstaaelse af hans Yttringer.

Formanden: Det er yttret af et andet Medlem, at det først skulde afgjøres, hvilket Indhold Adressen skulde have.

Ørsted: Jeg har rigtignok forudsat, at der ikke kunde sinde nogen videre Discussion Sted om Indholdet af Adressen. Hvis dette var Tilfældeet, saa kunde det gjerne være, at jeg vilde være enig i Indgivelsen af en saadan Adresse; thi jeg har kun stemt imod, at man besluttede sig til at indgive en Adresse uden at være sig klart bevidst, at hvilken Beskaffenhed den skulde være.

Formanden: Spørgsmaalet dreier sig altsaa kun, om der skal nedsættes en Comitee.

Rée: Kunde det ikke lade sig gjøre at ordne Sagen saaledes,

Spønneck: Jeg vilde gjerne tillade mig at bemærke et Par Ord om den Maade, hvorpaa jeg troer, at Afstemningen i denne Sag burde gaae for sig. Jeg maa henholde mig til, hvad den sidste ærede Taler har yttret om Nødvendigheden af, at Forsamlingen, for- inden den vælger nogen Comitee, bestemt opgiver, hvilket af de to Alternativer denne Comitee har at følge, enten blot at forfatte en personlig Takadresse eller, for at bruge alt benyttet Udtryk, „en Adresse i stor Stil.” Da der foruden dette Punkt imidlertid er Spørgsmaal om den Følgeoden, i hvilken de forskjelligee Punkter skulle sættes under Afstemning, tillader jeg mig at foreslaae, at For- manden enten vil erklære eller sætte det under Afstemning, at Dis- cussionen om Sagen idag er sluttet, og at der imorgen vil blive stemt efter en trykt Afstemningsliste.

Krieger: Det forekommer mig, at det Spørgsmaal, som nu er reist af to af Hans Majestæt udnævnte Rigsdagsmænd, netop er af- gjort ved den Afstemning, hvorved det er bestemt, at en Comitee skal nedsættes;

Sponneck: Ja, men det er ikke afgjorte, om denne Comitee skal have en bestemt Instrux om at følge det ene eller det andet Alter- nativ, eller om det maaskee skal overlades vil Comiteen at gaae, som der af Nogle er yttret, en Middelvei.

Krieger: Jeg maa henstille til Formanden, om ikke dette Amendement kommer for sildigt.

Ørsted: Jeg forudsætter ogsaa som afgjorte, at Comiteen skulde nedsættes paa sædvanlig Maade. Det var just med Hensyn dertil, at der herskede saamegen Uklarhed om, hvad Adressen skulde indeholde, at jeg kom til det Resultat, at stemme for, at der overhovedet ikke skulde indgives nogen Adresse. Jeg troer, at det vilde stride imod Alt, hvad der er anført, hvis man bagefter begyndte en Discussion om Adressens Indhold. Dersom en saadan Discussion nu skulde be- gyndes, da maatte hiin Beslutning om en Comitees Nedsættelse vist- nok tages tilbage; thi det maatte netop være af stroste Vigtighed ved denne Bestemmelse. Hvad der var Pluralitetens Mening, maatte ansees at blive bestemt med Hensyn til Adressens Indhold. Dersom denne nemlig skulde være hvad man kaldte „en Adresse i stor Stiil“, da er der vvistnok Mange, som ville sinde en saadan upassende; hvis Pluraliteten derimod skulde udtale sig for, at Adressen kun skulde være en Udtalelse af en personlig Tak til Hans Majestæt, da troer jeg, at Ingen vilde have Noget imod en saadan at indvende, om man endogsaa maatte ansee den for ufornøden. Jeg mener derfor, at det ikke vilde være heldigt, om der nu skulde begynde en Dis- cussion om Adressens Indhold, skjøndt jeg maatte ansee det for høist ønskeligt, hvis den havde fundet Sted, før der var taget Beslutning om at nedsætte en Comitee. Nu finder jeg den, som sagt, mindre passende.

Formanden: Jeg troer ogsaa, at dette er Tilfældeet. Jeg vil imidlertid benytte mig af den Mysdighed, som Stænderanordningen giver mig dertil, idet jeg nemlig vil overlade det til Forsamlingen at afgjøre, hvorvidt den omhandlede Discussion skal sinde Sted.

Høiesteretsassessor Bruun: Det lader sig ikke godt gjøre, nu at begynde Sagen paany. Det er et heelt nyt Andragende, som der her er blevet stillet, og det forekommer mig, at det vilde være

nu kun kan blive Spørgsmaal om Comiteens Udvælgelse og Antallet of dens Medlemmer.

Formanden erklærede hereafter Sagen for uddebatteret, of efterat han, da ingen yttrede sig derimod, havde bemærket, at det maatte ansees for Forsamlingens Mening, at den omhandlede Cosmitee skulde bestaae af 7 Medlemmer, paa hvilke Valget vilde blive at forestage i det næste Møde, der berammedes til den følgende Dags Middag Klok- Ken 12, blev Mødet hævet.