det gyldige Beslutninger skal indrømmes, maa være afhængigt af,
hvad Statens Tarv og Sikkerhed fordrer. Det er derfor det, hvorom
her alene kanvære Spørgsmaal; menjeg er langt fra at troe, at
dette Spørgsmaal kan løses ved f. Er. at lade en Anatom under-
søge Menneskenes Indvolde, og naar han er kommen til det Resul-
tat, at Indsidderens og Herremandens Tarme have eens Construc-
tion, deraf at slutte, at Begge ogsaa bør have de samme politiske
Rettigheder. jeg troer derimod, at der kunkan gives to Veie, ad
hvilke man i denne Henseende bør gaae frem for at danne sig en
Overbeviisning og for at komme til Erkjendelse af det, som man
maa ansee for det Rigtige. Man maa betragte Menneskenaturen
og udforske, hvorledes Mennesket i forskjelligee Livsstillinger og Vil-
kaar i Almindelighed dømmer og handler, ikke det abstracte Menneske,
som Tanken kan construere, men det vvirkelige Menneske, saaledes
som han aander og lever i Staten, med sine Tilbøieligheder og Li-
denskaber, hos hvem Lykke og Ulykke ikke blot indvirker paa hans
udvortes Stilling, men ogsaa paa hans Dannelse og Bestræbelser.
Det er den ene Vei, somjeg troer, man bør følge. Den anden er
at raadspørge Historien og Erfaringen og at undersøge, hvilken
Lære om Staternes Liv og Udvikling Fortid og Nutid indeholde;
thi jeg tilstaaer, at jeg har endnu den gammeldags Tro, at „Ver-
denshistorien er Verdensdommen" at Gud, som hvisker gjennem Na-
turen, taler høit til os gjennem Historien.

Der er derfor to Rækker af Betragtninger, paa hvilke jeg maa
henlede Deres Opmærksomhed, naar jeg skal gjøre Rede for min
Overbeviisning, og til hvis Fremstilling jeg maa udbede mig Deres
Taalmodighed og Overbærelse.

Den oprindelige Ulighed af de menneskelige Anlæg, Evner og
Kræfter, som man dog vel ikke vil nægte, er uadskillelig fra Menneske-
naturen, tiltager og vorer i Staten, der er Betingelsen for og Mid-
let til Mennesteslægtens Udvikling, deels fordi den oprindelige Ulig-
hed for en stor Deel netop ligger i den ulige Beqvemhed til Udvik-
ling, og Staten altsaa, igjennem hvilken Udviklingen skeer, maa føre
de forskjelligee Mennsker til en høist forskjellige Grad af Udvikling,
deels fordi til Kræfternes naturlige Udvikling endnu fæier sig det
forskjelligee under Statens Beskyttelse af dem vundne Resultat, der
selv begrunder en ny Forskjellighed, og saaledes forøger og forplanter
den første. Menneskene, der leve i Staten, maae derfor, ligesom de
til alle Tider have været, til evige Tider være forskjelligee i Evner,
Kræfter og Kaar, og jo mere udviklet Staten er, jo mere forskjelligee
ville Menneskene være. Der sindes vvistnok ogsaa Ulighed blandt
Menneskene, som leve i en vild Tilstand eller som en om-
vankende Horde, førend de ere indtraadte i en Forbindelse, der
ikkun har end en fjern Lighed med, hvad der bør kaldes en
Stat; der gives ogsaa i et saadant Samfund Stærke og Svage,
Rige og Fattige, Mægtige og Ringe, men Forkjelligheden iblandt
Menneskene der er dog uendelig mindre end i vore Stater. Det
er derfor uundgaaeligt, at der i Staterne maa finde store Misfor-
hold Sted, og at, skjøndt Staten hæver Alle til en bedre Tilværelse,
den dog aldrig af Alle vil erkjendes for at være en nødvendig Be-
tingelse for det Heles Vel. Den, som lever i ugunstige Kaar, hvem
en sparsom Dannelse og Oplysning kun har været tilgjængelig, som
maa arbeide strengt og vedholdende for at tilfredsstille sine første
Fornødenheder, fatter vanskeligt, at hans Tilværelse uden Statens
rolige Bestaaen vilde være endnu sørgeligere og mørkere, og at de
Savn, somhan maaskee føler i Staten, dog ere uendelig færre og
mindre end dem, for hvilke han vilde være priisgiven, naar Staten
ikke hævdede Orden, Fred og Sikkerhed. Han begriber vanskkeligt,

David (fortsat): Diss detragtninger tade ikke i Rigtighed, fordi
det maaerkjendes, at Menneskenaturen i sin uendelige Mangfoldighed til-
steder ikke saa Undtagelser fra den almindelige Regel. Det er vist, at en fast,
selvstændig Charakteer kan findes selv hos den, der lever i de tran-
geste Kaar, ligesom at en sund Forstandighed kan gjøre selv den meest
Udannede stærk mod alle Forførelsens Sophismer; men det er lige-
saa vist, at dette ikke er det Almindelige, men at det tvertimod almin-
delig viser sig, at den mindre Dannede og den, der lever i trange
Kaar og mangler en selvstændig Livstilling, er let til at bringe til
at troe, at de Forandringer i Statsforholdene, om hvilke det fore-
gøgles ham, at han af dem vil nyde umiddelbar Fordeel, ere retfær-
dige til det Heles Vel og let udførbare. Heller ikke tade disse Be-
tragtninger deres Rigtighed, fordi der gives forskjelligee Folkecharak-
terer, og fordi det ene Folk af Naturen er mere roligt og ifølge sin
hele Udviklingsgang mindre ubesindigt og letfængeligt end et andet.
Dette kan bevirke, at de Vildfarelser, hvortil det ene Folk kan for-
ledes, vil saae en noget forskjellige Charakteer fra dem, hvortil et an-
det Folk kan henrives, og at de vrange Forestillinger hos det ene
Folk fremtræde paa en noget forskjellige Maade hos det andet
Folk; men intet Folk er hævet over Menneskeslægtens almindelige
Lod, og der gives ligesaalidt noget Folk af lutter Engle, som noget
Folk af lutter Djævle. Det ene Folk kan staae paa et høiere Udvik-
lingstrin end det andet, ligesom Velstand i det ene Folk kan være
mere almindelig udbredt end i det andet, men der er en vis Udvik
lingesgrændse, udover hvilken intet Folk, taget i det Hele, synes at
have hævet sig, hverken i Oplysning eller i Velstand.

Da overalt, til alle Tider og paa alle Steder, Massen af Fol-
ket ikke har naaet et saadant Udviklingstrin, at Indflydelse paa Lov-
givningen, nedlagt i dets Hænder, tør antages at kunne lede til
Statens Tarv, saa er det saa meget mere farligt at indrømme al-
mindelig Stemmeret, som det er aabenbart, at de nederste Stænder
da ikke blot vilde blive deelagtige i denne Indflydelse, men ved deres
overveiende Antal vilde komme til Eneraadighed i Staten, og at
Magten i Vvirkeligheden vilde gaae over til dem, der bedst forstaae
sig paa at lede og bruge Masserne. Indrømmelsen af de politiske
Rettigheder maa derfor begrændses i Statens Interesse. De, der
fordre, at der til at udøve de politiske Rettigheder skal kræves en
vis Besiddelse eller andre materielle Qvalificationer, føle sig overbe-
viise om, at Statens Vel, dens Bestaaen og rolige Udvikling gjør
en saadan Indskrænkning i Meddelelsen af de politiske Rettigheder
nødvendig; men de antage ligesaalidt, at de, der paa denne Maade
udelukkes fra Menneskeretten, skulle være det, fordi de ikke ere Men-
nesker, som de, der mene, at man skal have fyldt en vis Alder for
at udøve denne, kunne mene, at man ikke er et Menneske, førend
man har opnaaet denne Alder, hvad enten man sætter denne til det
25de eller 30te Aar; og jeg fatter derfor snarere Hensigten end det
Grundede eller det Conseqvente i det Spørgsmaal, om de, der ville
vide, hvor mange Mennesker i Staten der kunne antages at have en
vis Besiddelse, maaskee antage, at de, som ikke eie f. Er. 2 Skpr.
Hartkorn, ikke ere. Mennesker.

Førend jeg forlader denne Deel af Betragtningen, maa jeg et
Øjeblik dvæle ved den Indvending, som man har reist Man har
spurgt, om man da ikke frygter for at berøve dem Stemmeret, som

Tokammersystemet mindede om, at saa Mange af dem, der i deres
Begeistring for Magtens Enhed engang havde kjæmpet for Eetkam-
mersystemet, i deres Livs Aften, og da de fjernt fra den politiske
Kampplads havde kunnet overlade sig til rolig og alvorlig Betragt-
ning af Staternes Skjæbne, have erkjendt deres tidligere Vildfarelse
og sluttet sig til Tokammersystemet, saaledes maa jeg minde dem om,
hvormange af dem, som selv havde bidraget til at gjøre den almindelige
Stemmeret gjældende i Frankrig, gik i Døden, bekjendende for
sig selv og Verden, at det Drømmebillede af Frihed og Lighed, der
havde foresvævet dem som et Ideal, har som en Lygtemand ledet
Staten til en Afgrund — hvorledes Girondisterne gik i Døden, be-
kjendende, at „den almindelige Stemmeret er en permanent Revolu-
tion". Eller indeholder maaskee det, som vi i det sidste Aar have seet
og oplevet i Europa, en Lære, som taler for, at den almindelige
Stemmeret vil grundfæste Staternes Lykke, Velstand og Frihed? Er
det det Resultat, som Frankrigs, Tydsklands og Italiens nyeste Hi-
storie har bragt os? Man fortæller os, at den almindelige Stemme-
ret er Folkenes „Erobring" i 1848. Det var den ogsaa i 1793.
Men Historien lærer, hvortil denne Erobring førte. Verdenshistorien,
jeg maa gjentage det, er Verdensdommen.

Men man peger hen paa de nordamerikanske Stater og beraaber
sig paa disses Historie; man føger i denne et Vidnesbyrd for, at al-
mindelig Stemmeret ikke blot er forenelig med Statens Bestaaen, men
kan tjene til at begrunde en høi Grad af Lykke og Frihed. Men
der er to Ting, som ikke maa tabes af Sigte. Den ene er, at netop
Amerikas Fristater erkjende den Læres Rigtighed, at man ved Ind-
rømmelsen af de politiske Rettigheder skal tage Hensyn til Forholdenes
Udvikling i den enkelte Stat og til hvad Statsvellet fordrer; thi i
de Fristater, i hvilke Forholdene have udkrævet det, er en Census
indført og er Valgretten langtfra i den Grad almindelig som i an-
dre Fristater. Det Andet, hvorpaa jeg maa gjøre opmærksom, er, at
Forholdene i den nye Verdens Fristater ere lige saa forskjelligee fra
dem, der finde Sted i den gamle Verdens, af Feudal-Aristokratiet sig
udviklede Monarkier, som disses Udspring er forskjelliget fra de ame-
rikanske Staters. „Der gives ikke en Mening", siger Tocqueville,
„ikke en Lov, ja man kunde næsten sige, ikke en Tildragelse, som ikke
finder sin sande Forklaring i Fristaternes Udspring. " Og jeg vil
bede dem betænke, om det er dem, der have gransket over det ameri-
kanske Statsliv, der kjende Forholdene i den nye og i den gamle Ver-
den, om det er dem, der tilraade at overføre de amerikanske Frista-
ters almindelige Stemmeret i de europæiske Monarkier, eller om det
er dem, der lade haant om al Historie og Erfaring, om Menneske-
naturen og Statslivet, og der betragte Menneskeslægten som en eens-
artet Masse, som Skaberen har henkastet paa vor Klode, for at nogle
selvkloge Reformatorer kunne omforme den!

Desuden — og jeg tillader mig at troe, at denne Betragtning
er ikke uden Vægt — vore Dages Lærere om Alles lige politiske Be-
rettigelse ere de samme Mennesker, som med deres Lære om Alles lige
Krav paa Nydelse og Erhverv have bragt saa megen Elendighed og
Forstyrrelse tilveie, saasnart deres Lære blot et Øjeblik fik Gyldighed
og et vist Raaderum, at det vvistnok, langtfra at være Formastelse at
advare mod deres politiske Læres Ubedragelighed, maa forekomme at
være en meer end begribelig Forvovenhed at troe, at man vandrer
paa den rette Vei til Frihed og Held, naar man gaaer i deres øde-
læggende Fodspor.

Jeg har saaledes udtalt de Grunde, hvorpaa min Overbeviisning
er støttet, at almindelig Stemmeret, i det Omfang, hvori man i vore
Dage vil gjøre de politiske Rettigheder gjældende, er farlig for Sta-
tens Ro og Sikkerhed og ikke kan føre til den sande Borgerfrihed og
det sande Borgerheld. At indføre almindelig Stemmeret vilde, som
jeg ved en anden offentlig Leilighed har sagt, være at vove et høist
farligt politisk Erperiment, der i sin overveiende og indgribende Be-
tydning ikke vil kunne finde sin Retfærdiggjørelse deri, at det voves
paa andre Steder, i andre Lande. Jeg maa derfor for Indrøm-
melsen af de politiske Rettigheder fordre andre Garantier end dem,
som Lovudkastet og Minoritetens Forandringsforslag indeholde.
Hvilke disse bør være, vil jeg senere saa Leilighed til at udvikle, om
ikke før, saa naar de Forandringsforslag, som jeg tilligemed nogle

har studeret, fordi han ikke har gaaet i Skole og er bleven saa boglærd
som saa mange andre? Hvorfor skulde han ikke have Hjerte til at
føle og fornemme, hvad der udfordres tit at blive et berettiget Lem i
Staten og derved opnaae en bedre Stilling; hvorfor skulde han ikke
være berettiget til at indtage sin Plads i Staten? Hvad er Stats-
legemet? er det ikke hele Borgersamfundet fra den Høieste til den
Laveste? Og jeg vil spørge, hvad er et Menneske? er det ikke en
Mand fra Hovedet til Taaen? (Latter). Men hug Tæerne af ham,
og see, da er det ikke hele Mennesket, men en Vanskabning deraf. Og
ligeledes er det med Statslegemet. Afstjær selv det ringeste Lem deraf
og vi ville erfare, at det Lem, som saaledes er bortskaaret, er tabt
og kan da heller ingen Nytte være til i Statens Tjeneste. Og naar
den ærede Rigsdagsmand har sagt, at Retten til at vælge ikke er
en borgerlig Ret, da, spørger jeg, hvad skal man da kalde den?
Ere vi da ikke Alle Borgere i Staten f. Ex., Huusmanden og Ind-
sidderen, er han ikke Borger i Staten? Og er det altsaa ikke en
Borgerret at kunne vælge? Jeg synes, det er soleklart, at hver Borger
i Staten vvirkelig maa have Borgerret og altsaa være berettiget til
at kunne vælge og vælges.

Den nævnte Rigsdagsmand har ogsaa sagt, at almindelig Stem-
meret dar ført til den sande Friheds Grav og Undergang, og dette
har han søgt at vise af Historien, hvorledes den har ledet til Revo-
lutioner, som have omstyrtet alt Bestaaende. Men det er ikke skeet,
hvor Nationen har været sig sin Nationalitet bevidst, det er ikke skeet,
hvor Folket har samlet sig om Kongens Throne, men det er kun
netop skeet, hvor de Store og Mægtige først have reist sig og agiteret
Folket, der ikke har seet deres Sneglegange og Irgange, det er skeet
derved, at de have saaet Massen til at hjælpe til at omstyrte de
bestaaende Forhold og styrte Throner. Det er slet ikke de Lavere,
der have gjort det; thi betragter man Historien, hvem har da fpillet
de største Cabaler i Verdenshistorien, er det dem, der have lært No-
get, eller den, der har et dansk Hjerte? (Bravo Bravo.) Altsaa troer jeg,
at den ærede kongevalgte Rigsdagsmant har feilet meget, da det ikke
er de lavere Stænder eller de, der ikke have nydt en lærd Underviis-
ning, der omstyrte Throner og forstyrre hele Statsordenen. Forresten
skal jeg ikke videre omtale denne Sag, men slutte mig til en æret
Rigsdagsmand fra Sorø Amt (Boisen), at hvis det ikke kan sættes
igjennem, hvad der her er omtalt om eet Kammer, at man da kunde
holde sig til en Tilsætning af Kongevalgte—men det er da det yderste
Middel, eller ogsaa Rigsdagen forstærkes ved at foretage nogle Valg
til Rigsforsamlingen efter udsidede Valgkredse, saaletes at man kunde
aabne Adgang til Rigsdagen for et vist Antal Repræsentanter efter
en vis Census. Dog er det kun i yderste Nødstilfælde, at jeg stem-
mer for et af disse Forslag.

Gleerup: Efterat min høitærede Nabo ved det sidste Møde
har udtalt sig over og motiveret den Minoritetsindstilling i den fore-
liggende Sag, hvori jeg har Andeel, har jeg ikke begjeret Ordet, enten
for end yderligere at motivere denne Indstilling eller for at gaae ind
paa en egentlig Drøstelse af Principerne om Eetkammeret og den
almindelige Palgret, som derfor ligger til Grund. Dette har jeg ikke
villet paa Sagens nærværende Standpunkt, men da jeg er overbeviist
om, hvor nødvendigt det er, at vi strax i Begydelsen af denne vig-
tige Discussion om Repræsentationssystemet klart og bestemt opfatte
de factiske Forhold, hvorunder dette Spørgsmaal træder frem for
os og vor Stilling ligeoverfor det, saa troer jeg ikke at burde tilba-
geholde de Betragtninger, som i saa Henseende have paatrængt sig
mig, nærmest dog fremkaldte ved forskjelligee Yttringer i det sidste Møde,
navnlig af den ærede 20de kongevalgte Rigsdagsmand (Mynster).
Jeg troer, at naar man praktisk vil gaae ind paa det store Spørgs-
maal, der foreligger os, saa bør man opstille for sig den meget simple,
men meget gode og meget praktiske Regel, der gjælder saasel i de
allerstørste som for de allermindste Forhold, den nemlig, at det sed en
Sags Afgjørelse ikke blot kommer an paa at udfinde hvad der i og
for sig fra den theoretiske Betragtning alene er det Sande, det Rette
og det Bedste, men at det tillige kommer an paa, at udfinde hvad
der er det Sande, det Rette og det Bedste efter de foreliggende For-
hold, efter de tilstedeværende Omstændigheder. Jeg mener, at hvor
forskjelligee end vore Anskuelser om Repræsentationssystemet kunde være,

Eneste af dem den 5te October yttrede sig mod en almindelig Stem-
meret (En Stemme: Ja!) Den ærede Taler siger Ja; jeg har spurgt
ham engang derom i Grundlovscomiteen, da trøstede han sig ikke til
at sige Ja. (Flere Stemmer: Det var en anden Rigsdagsmand).

Formanden: Det forekommer mig, at der er Anledning for
mig til at gjentage min tidligere Bemærkning om, at Det ikke er pas-
sende at bringe Citationer af hvad der er sagt i Afdelingerne eller
Comiteerne ind under Discussionen her.

Gleerup: Jeg skal holde mig Hr. Formandens Bestemmelse
efterrettelig. Altsaa paastaaer jeg, og det glæder mig at høre, at kun
Een modsiger mig, at det har været deels en aaben, deels en stiltiende
Overeenskomst mellem Vælgerne og de Valgte, at den almindelige
Stemmeret skulde opretholdes, og jeg troer derfor, at Nationen har
havt god og gyldig Grund til at troe og føle sig overbeviist om, at
der i denne Sal ikke fra nogen Folkevalgt kunde blive reist Stemme
derimod. Denne Folkets Overdeviisning har i høi Grad maattet føle sig
styrket ved Kongens Tilbud om, ogsaa i Fremtiden at ville opretholde
den Stemmeret, som han alleredeee engang havde nedlagt i Folkets
Hander, og ved to Ministeriers Tilsagn om det Samme. Den 23de
October indtog jeg derfor min Plads her med den Overbeviisning
og den Beroligelse, at hvorom end Striden kunde reise sig, den
almindelige Stemmeret vilde ikke blive Stridsæblet; thi jeg troede, at
vi i denne Henseende Intet vilde have at forsvare og erobre,
men at vor Opgave kun vilde blive, grundlovmæssigen at opretholde
og varetage det factisk Tilstedeværende, og at ingen folkevalgt Mand
kunde forsvare at hæve sin Stemme mod den Valgret, som han skylder
sin Plads her i Forsamlingen. Den første Røst, der i saa Henseende
har lydt, har været Rigsdagsmandens for Aalborg Amts 4de District
(Chr. Erisken). Jeg udhæver dette Exempel, fordi jeg troer, at det
bør ubhæves. Denne Rigsdagsmand har under 28de Septbr. f. A.
udstedt et Program, der indeholder 18 forskjelligee Punkter"“.

Formanden: Jeg troer dog, at det vilde være meget betænke-
ligt at gaae ind paa saadanne aldeles personlige Oplysninger.

Gleerup: Maatte jeg gjøre den ærede Formand opmærksom
paa, at det passer aldeles ind i mit Foredrag; det er kun nogle saa
Linier, jeg ønskede at oplæse.

Formanden: Jeg skjønner ikke, at, hvad en Rigsdagsmand
har foretaget tidligere, her kan være Gjenstand for Forhandling.

Gleerup: Det forekommer mig dog, at det staaer i nøie For-
bindelse med den hele Sag, idet det navnlig giver et godt Bidrag
til at vise, at Valgerne have havt Grund til at troe, at deres Repræ-
sentanter vilde forsvare den almindelige Stemmeret.

Formanden: Jeg kan dog ikke skjønne andet end, at det i al
Fald maa blive en Sag mellem den ærede Rigsdagsmand og hans
Vælgere, men at det ikke kan have nogen Indskydelse i nærværende
Tilfældee.

Gleerup: Ja saa skal jeg kun henvise til Aalborgs Stists-
tidende for Aaret 1848 Nr. 242.

Chr. Criksen: Tør jeg ikke tillade mig?

Formanden: Ikke for Øjeblikket.

Gleerup: Altsaa — jeg mener, at Spørgsmaalet for os folke-
valgte Rigsdagsmænd politisk og moralsk maa ansees at være præjudiceret,

Gleerup (fortsat): Jeg skal yer endnu kun besvare en Yttring, som
i sidste Møde kom fra den 20de Kongevalgte Rigsdagsmand (Mynster);
han sagde, at den almindelige Stemmeret har Øjeblikkets Værk. Det
vil nu i og for sig ikke sige Noget imod den; thi det Største og det Æd-
leste kan undfanges og blive til i Øjeblikket. Men skal denne Yt-
tring sorstaaes saaledes, som om den almindelige Stemmeret, idet
den er Øjeblikkets Værk, er Øjeblikkets Lune, Øjeblikkets Overraskelse
og Forraskelse, skal det forstoaes saaledes, som om den almindelige
Stemmeret, der nu ligger for os, er en Ruus, drukken i Paris, og
hvis Tunster have svævet over Landene og gjort Folkene øre i Ho-
vedet, saa siger jeg: det er ikke sandt. Den frie Stemmeret er en
gammel Tanke, et af disse Frøkorn, som Stormene — de frygtelige
og dog saa velgjørende Storme — fra syttenhundrede og nogle og ftirs
have bragt ud over Landene, og som, efter længe at have slaaet Rod
og skudt Stængel, nu begynde at knoppes; den frie Stemmeret er en
af sine Tanker, der indeholdes i de høie, evige og christelige Ord,
Frihed og Lighed og Broderskab! som dengang løde over Landene.
Den frie Stemmeret er et Arvegods fra hine Dage, hvis Storhed
frygtelig og dog saa blændende, — vi efter to Menueskealderes Forløb
endnu ikke kunne see i Øinene uden at blinke! Den frie Stemmeret
er, som her er yttret, ikke et spædt Foster, der ligger i Svøbet og
udstrækker sine hjælpeløse Arme; var den det, vilde den uden Barm-
hjertighed blive qvalt. Efterat være sødt med Smerte og opfostret
under Kummer, Kamp og Strid, springer den frem for de undrende
og længe ventende Slægter som en fuldvoxen og fuldrustet Mand,
der kan hjælpe sig selv. (Bravo!)

Det var kun disse, som jeg troer, praktiske Bemærkninger,
jeg vilde tillade mig at udtale. Jeg nærer den fulde Overbeviisning og
den Tro, at vi i dette Spørgsmaal mere maae søge at samles gjennem
Betragtningen af, hvorledes Folkebeviostheden, Folkevillien, de factiske
Forhold føre os det imøde, end søge ved theoretiske Debatter og statis-
tiske Data at overvinde hinanden; men jeg haaber, at dette
vil lykkes; jeg haaber det, fordi det er en af de Regler, jeg altid
har fulgt og altid skal følge i mit politiske Liv, at troe, at selv win
værste politiske Modstander og bittreste Fjende har ligesaa rene og
gode Bevæggrunde, som jeg føler, jeg selv har. Vel er jeg gammel
nok i Verden til at vide, at politiske Intriguer og machiavellistiske
Machinationer ville kunne finde Sted ogsaa her, men jeg vil
ikke troe paa og ikke see dem, førend de vvirkelig vise sig;
og derfor er det min Overbeviisning, at, hvor forskjelligee vore An-
skuelser end kunne være i dette Spørgsmaal, ville vi dog som ærlige
danske Mænd her stræbe at slutte os sammen; derfor haaber jeg, at
Lidenskaberne her ville tie, men at Folelsen, den mandige og patriotiske
Følelse af Sagens Vigtighed og det Ansvar, der paahviler os, vil
tale desto høiere. Jeg troer, at vi ville samles i den Tanke: at
vi skulle bygge det Huus, hvori vi haade, at vi selv og vore Børn
til de sildigste Slægter kunne leve lykkeligt; men skal dette kunne skee,
maa der paa Grundstenen være skrevet: „Lagt af den danske Konge
og det danske Folk i samdrægtig Forening" (Bravo! Meget godt!)

Formanden: Inden jeg giver den næste Taler Ordet, skal jeg
tillade mig at gjøre den Bemærkning, at det forekommer mig, at den
ærede Taler i een Henseende har brugt en Fremgangsmaade, som
ikke er stemmende mod god parlamentarisk Orden, idet han nemlig

rigtigt den ærede Rigsdagsmand nu end saae og frcmhævede det ene
Moment, der ligger i Valgloven af 7de Juli 1848, saalidt saae eller
fremhævede han det andet Moment, der ligger i denne Valglov. Vel
veed jeg, at man tidligere har havt meget mod de i sin Tid fore-
slaaede Kongevalg, men jeg veed ogsaa, at kongevalgene ere hjemlede
ved Valgloven af 7de Juli 1848; jeg Veed, at der sidde kongevalgte
Rigsdagsmænd i denne Sal, og naar man spørger om det praktiske
Standpunkt, hvorfra man skal gaae ud, naar man vil see Tingene
saaledes, som de ved Discussioner ere afgjortee i Danmarf og ikke
spørge om, hvorledes de uden Discussion bleve afgjortee i Paris, saa
maa Ingen glemme, at der ved Siden af Folkevalgte sidde Konge-
valgte, altsaa heller ikke glemme, at det Forslag, som Minoriteten
har stillet, hvad der end ellere kan anfores derfor, dog ikke stotter sig
paa den bestaaende Tingenes Tilstand; det vilde kun være conseqvent,
dersom Valgloven ingen Kongevalg tilstedede. Det er altsaa ikke
nok at paaberaabe sig den bestaaende Tilstand; Minoriteten maa have
vvirkelige selvstændige Grunde for sit Forslag. Spørger jeg da nu om
de Grunde, ved hvilke Minoritetens Forslag skal støttes, da troer jeg
at kunne holde mig til, hvad der i Betænkningen er anført. Det er
her fremhævet, at Folket er en Eenhed, og at Folkerepræsentationen
bor være en Eenhed som Folket selv, at Styrelsen og Repræsentatio-
nen væsentlig maae slutte sig til Folkets Masse eller Almuen. Mino-
riteten har fremdeles støttet sig til den Betragtning, at de kunstige
Repræsentationsmaader medføre en for stor Bekostelighed, ikke blot med
Hensyn til Penge, men ogsaa med Hensyn til de Kræfter, der tages
i Beslag. Minoriteten har meent, at der ingen Frygt kunde være
for, at overilede Beslutninger skulde fattes i Folkerepræsentationen
paa Grund af Folkets sunde Sands, og dersom Nogen maatte nære
en saadan Frygt, da maatte den i alt Fald kunne fjernes ved hen-
sigtsmæssige Bestemmelser i Forretningsordenen. Jeg troer her i det
Væsentlige at have gjengivet Minoritetens Betragtning. jeg kan
dog ikke dele de Anskuelser, som her udtales. Visselig er det min
Mening, at Folket er en Eenhed, men i enhver sand Eenhed er der
tillige en Mangfoldighed, og denne Mangfoldighed har ligesaavel sin
Ret som Eengheden, og skjøndt jeg gierne kan erkjende, at Styrelsen,
at Folkerepræsentationen væsentlig skal støtte sig til Folkets Masse
eller Almuen, saaledes som disse Ord ere blevne forklarede i de Fore-
drag, der fandt Sted i forrige Møde, saa skjønner jeg dog ikke, at denne
Betragtning kan have nogen Vægt ved Spørgsmaalet om, hvorvidt
det omhandlede Minoritetsforslag skal billiges eller ikke; thi den ærede
Repræsentant udtalte selv, at hvilket af de foreslaaede Repræsenta-
tionssystemer, der end blev sat igjennem, saa vilde det vise sig, at
Almuen, som den, der udgjør Pluraliteten af Folket, ogsaa vil være
den, der indsætter Pluraliteten i Risdagen. Men uden Hensyn til
denne Indrømmelse turde det vel være, at den, som hører— hvor-
vidt det forholder sig saa, tor jeg ikke afgjøre, — at Almuen er
mistænksom, maatte betænke sig noget, inden han voterer for et
saadant Forslag som det, Minoriteten har fremsat; thi det er en
klar Sætning, som enhver Mand veed, at den, som i en vis Retning
er mistænksom, den er i en anden Retning lettroende. Betragter
jeg fremdeles de Indvendinger, som man gjør mod et mere sammensat
Repræsentationssystem, mod et Repræsentationssystem, der tager Hen-
syn til Mangfoldigheden i Folket ligesaavelsom til Folkets Eenhed,
da skal jeg ikke miskjende, at man ikke bør fordre et altfor stort For-
brug af Kræfter i Rigsdagens Tjeneste, og jeg skal derfor heller ikke
fragaae, at jeg for mit Vedkommende finder, at Valgkredsene ere for
smaa, thi jeg troer ikke, at det kan ventes, at der i Danmark skal
findes Rigsdagsmænd over et vist Maal, naar de skulle stilles for
hver 12, 000 Mand, men deraf folger endnu ikke, at der ikke kan
tænkes en saadan Sammensætning, som tager ogsaa dette Hensyn,
uden at det bliver et saadant Eenhedssystem, som det, Minoriteten
har foreslaaet. Naar det derimod menes, at man intet Værn behø-
ver mod overilede Beslutninger, da vil jeg blot her, paa dette
Standpunkt, gjøre den almindelige Bemærkning, at det ikke saameget
er mod overilede Beslutninger, at Værnet skal soges, som mod een-
sige Beslutninger. Man mener, at der ingen Fare kan være,
naar man henvender sig aabent og tillidsfuldt til Folkets kunde
Sanbs. Ogsaa jeg stoler paa Folkets sunde Sands, man kan dog

danne et Eetkammer uden nogen Modvægt. Kun derom taler
jeg i dette Øjeblik, at man ikke maa opstille et Valgretøsystem i den
Forudsætning, at man gjennem en almindelig Valgret skulde kunne
berede sig en Iykkeligeve Fremtid, end der kan bereoes ved nogen
Lov.

Af disse Grunde altsaa kan jeg ikke slutte mig til den Anskuelse,
at det Element, som i nærværende Forsamling er stillet frem som
Modvægt mod den ndstrakte Valgret, der er hjemlet ved Loven af 7de
Juli 1843, skulde forsvinde ved Grundloveu. Naar man endelig har
sagt, at hensigtsmæsstge Bestemmelser i Forretningsordenen i tilstræk-
kelig Grad maatte kunne værne om Faren, da kunde jeg i en vis
Betydning hert være enig; jeg kan nemlig meget del sætte mig ind i
den Anskuelse, der ikke erkjender, at der i Grundlovsudkastet forelig-
ger noget fandt Tokammersystem; jeg kan meget vel forstaae dem,
som, tænkende sig Tokammersystemets historiske Udvikling finde saa liden
Lighed f. Ex. mellem det engelske Overhnus og det danske Landsthing,
at de betragte det som en Ironi, naar man fremstiller det i Grund-
lovsudkastet fremlagte Forslag, som et Forslag til et Fokammer. Det
kunde være, at det var var ligesaa naturligt at sige, at den hele Ad-
skillelse kun er en rcglementarisk Adskillelse mellem to Afdelinger paa
samme Rigsdag, som Udkastet selv har opstillet som en forenet Rigs-
dag. Jeg kan fremdeles vel tænke mig, at de, som billige en saadan regle-
mentarisk Adskillelse af Rigsdagen i to Afdelinger, kunne være uenige om
Maaden, hvorpaa dette skal skee, uenige altsaa om, hvorvidt den Vei,
som Udkastet har valgt, er den rette; men jeg kan ikke opfatte den An-
skuelse, som Minoriteten har udtalt, paa den Maade, idet det nemlig siges:
„henstgtsmæssige Bestemmelser i Forretningsordenen, der, saavidt det
antages fornødent, endog kunne optages og i Regjeringens Ud-
kast ere optagne i selve Forfatningsloven, vilde udentvivl
tilstrækkelig væme om Faren i denne Retning; “thi derved sigter den
ærede Minoritet aabenbar ikke til det, jeg kalder reglementariske Be-
stemmelser, nemlig til de tvende Afdelinger, som Udkastet omtaler,
men til saadanne Bestemmelser i 5te Afsnit, som de 3 Læsninger og
hvad dermed staaer i Forbindelse. Saadanne reglementariske Forskrifter
kunne i det Høieste værne mod Overilelse, men ingenlunde mod Een-
sidighed; men som sagt i en anden Forstand kan jeg ret vel forstaae,
at man kalder den hele Forskjel mellem Folkething og Landsthing
reglementarisk; og da Udkastet selv paa flere Steder har talt om den
forenede Rigsdag, og da Udkastet, f. Er. ved Straffesager, har fore-
staaet den forenede Behandling, saa kan det være vanskeligt at af-
gjøre, om det er eet eller to Kamre, ligesom der ofte har været
Tvivl, om det norske System, Odelsthinget og Lagthinget, er et Eet-
kammer- eller et Tokammersystem; men dette er ialtfald vigtige, ind-
gribende og væsentlige, reglementariske Bestemmelser, om de end, naar
man betragter Sagen fra et engelsk Standpunkt, maae betragtes som
forsvindende i Sammenligning med Forskjetlen mellem det engelske
Overhuus og Underhuus. Det er altsaa denne ene Side af Sagen,
som jeg paa nærværende Standpunkt har villet fremhæve, nemlig
Forskjellen mellem det Minoritetsforslag, der slaaer en Streg over
hele Landsthinget, over den Tanke, som finder sit Udtryk i nærvæ-
rende Forsamling i Kongevalgte, og i Udkastet i Landsthinget. Det
er kun i denne ene Retning, at jeg paa Sagens nærværende Dtand-
punkt har villet udtale mig.

Schack: Jeg havde betænkt idag nærmest at udtale mig om
Forholdet mellem Eetkammer- og Tokammersystemet, da det synes mig,
at Spørgsmaalet om den almindelige Valgret rigtigst behandledes der,
hvor Forslagene til dets Indskrænkning findes. Jeg troer imidlertid,
at Forsamlingens Interesse idag er bragt hen paa Valgretten; jeg skal
derfor opsætte mine Bemærkninger om det første Spørgsmaal og nær-
mest henholde mig til det sidste, idet jeg igjen der navnligen skal
imødegaae de Anskuclser, de Paastande, som bleve udtalte af det
11te kongevalgte Medlem (David). Den Deputerede fremsatte en
stor Mængde almindelige Sætninger; deels støttede han dem væ-
sentlig paa historiske Beviser, deels henviste han til Gud og til sin
Overbeviisning. Jeg tilstaaer, at det havde været nemmere og be-
hageligere, at gjøre Indvendinger mod et Foredrag, som havde støttet
sig paa andre Grunde; jeg skal imidlertid gaae ind paa hans Paastande,
som de ere faldne, og efter Omstændighederne søge at imødegaae dem.

og at vi vel snarest ville see, at han nu idetmindste vil tænke paa
en videre Valgret, end han dengang erklærede sig for. Den 11te
Kongevalgte talte om de Revolutioner, om de Ulykker, der ere frem-
gaaede af den almindelige Valgret. Jeg troer snarere, Ulykkerne ere
begrundede i Udelukkelsen fra almindelig Valgret; jeg troer snarere,
at Ulykken er udgaaen fra de privilegerede Stænder. Hvem fremdragte
den sidste sranske Revolution? Ingenlunde en altfor vid Stemmeret;
nei, det var just den altfor høie Census; ingenlunde de lasere Clas-
ser; nei, det var de høiere Classer, endog Hertuger og slige høie
Personer, som begik Forbrydelser, der oprørte og ophidsede de lavere
Almuesclasser. Hvem er det, som hos os selv, eller i vort Nabo-
land hase sat sig op mod Staten? Hvem er det, der i Sverrig flere
Gange have gjort Revolution? Itte den fattige og den simple Classe,
men Adelen; og den ene Gang, vi selv have ftødt en Konge
fra Thronen, da var det ligeledes Adelen og ikke de Fattige,
der gjorde dette. Det franske Consent, som der er Grund til at an-
gribe som revolutionairt, det var ikke udgaaet fra almindelig Stem-
meret, men fra en Census, som var sat lige med 3 Dages Arbeide;
men den nærværende franske Nationalforsamling, der har tilintetgjort
Revolutionen, den er udgaaen fra almindelig Stemmeret. Den 11te
Kongesalgte (David), ligesom ogsaa en anden æret Deputeret, have
antydet, at man ikke kunde regne paa de opbrusende, enestaaende Be-
vægelser i 1848; men jeg mener, at hvad der skete i 1843, ikke var
noget enestaaende Tilfældeigt, men at der længe var arbeidet derpaa;
at Bægret i dette Aar bles fyldt; da kom den sidste Draabe deri.
Paastanden paa almindelig Stemmeret, siger han, havde været alle-
rede tidligere, alleredeee 1793, men bles da viist tilbage. — At almin-
delig Stemmeret kan vises tilbage, at den bles viist tilbage 1793,
er det noget Beviis? — Er det Beviis paa, at Noget er urigtigt,
at det bliver overseet, at det bliser forjaget med Magt, og hvem var
det, som med Magt forjog den almindetige Stemmeret? Det var
Kongerne og Aristokraterne. Og hvorpaa støttede de sig? — paa
„Historiens Vidnesbyrd, paa Gud og deres Overdeviisning".

C. C. Møller: Naar vi Lægfolk her i Forsamlmgen yttre
os om Spørgsmaal af en saa alvorlig Natur som de, der her fore-
ligge, saa kan det vvistnok siges med Rette, at vi tale, som vi. have
Forstand til; og at vi maaskee ere tilbøielige til at lade os lede mere
af en naturlig Følelse af hvad der er det Rette, end af en klar Er-
kjendelse, vil jeg idetmindste gjerne indrømme. Spørgsmaalet om
Landets fremtidige Repræsentation er af en saa alvorlig Natur, at
man ingenlunde kan blise staaende paa Følelsernes Standpunkt, og
jeg har derfor ogsaa føgt ved det Udbytte, som Debatten baade idag
og forleden har giset, at klare mine Anskuelser om dette Punkt, som
jeg meget vel indseer, er ligesom en Ildprøve for enhver Rigsdags-
mand. Hvormeget der end er sagt fra forskjelligee Sider til Forsvar
for Tokammersystemet, har det dog ikke været tilstrækkeligt til at til-
intetgjøre mine Betænkeligheder derimod eller omstøde de Grunde,
hvorefter Eetkammeret for mig staaer som det, der maatte være at
foretrække. Naar jeg aldeles vilde afsee fra Terrainet, naar jeg vilde
stille mig paa et theoretisk Standpunkt, saaledes som det forekommer
mig den ærede 15de Kongevalgte (Hage) gjorde forleden, og som den
11te Kongevalgte (David) har gjort idag, saa kunde jeg finde, der
er Noget deri; men saasnart jeg saa vil ansende Theorien paa de
vvirkelige Forhold hos os — og det maa den jo dog, dersom den skal
være brugbar — saa forekommer det mig, den bliser ubrugelig, skjøndt
jeg gjerne vil indrømme, at den har været fortræffelig i andre Lande og
under andre Forhold. Det gaaer vel med dette, som med saamange

C. C. Møller (fortsat): En ganske anden Sag var det, dersom der
var i vore vvirkelige Forhold og vor hele Udvikling Noget, der kunde tjene
til et solid Grundlag for et Overhuus f. Ex. i engelsk Stil; men da dette nu
ikke findes, og den Omstændighed, at man i andre Lande, ja selv i
de nordamerikanske Fristater, har optaget Tokammersystemet, ikke kan
overbevise mig om Nødvendigheden af derfor at gaae ind derpaa her-
tillands; — saa forekommer det mig dog at være naturligst, at man
underordner Theorien de vvirkelige Forhold. Jeg mener nemlig, vi
her ere komne ind paa en Omvei, der snarere fører fra, end til Maa-
let. Istestetfor at gaae ud fra, hvad der dog synes at være natur-
ligst, vore eiendommelige Forhold, Folkets Charakteer og Tanke-
gang, og derefter benytte de Erfaringer, som man i anore Lande
har gjort, synes man at bruge lige det modsatte Udgangspunkt.
Thi paa hvad Maade man end vil søge at retfærdiggjøre og vise Nød-
vendigheden af det paatænkte Landsthing, saa vil det ikke kunne
forsvares ved Andet end den i det mindste tilsyneladende Mis-
tillid, der dog ligger til Grund for Experimentet. Vil man
nemlig sige „den almindelige Folkevillie bliver repræsenteret
i Folkethinget, men vi maae ogsaa førge for, at den fornustige
Folkevillie kan gjøre sig gjældende, og derfor maa den repræsenteres
i Landsthinget, — saa seer man jo strax, at det Ene stilles i en Mod-
sætning til det Andet, som i og for sig kun er skadelig; thi om
Landsthinget endog vil være veltilfreds med at være, eller erkjende sig
selv for den fornustige Folkevillie, saa følger det af sig selv, at Fol-
kethinget ingenlunde kan føle sig smigret ved at være kun et Udtryk af den
almindelige, eller for at tage den ligefremme Modsætning, den ufor-
nuftige Folkevillie, der naturligviis troer sig ligesaa fornuftig som
den fornuftige. Eller man siger: Massen bliver repræsenteret i Folke-
thinget, men Massen har ingen Intelligents, og da vi dog ikke
kunne undvære denne, saa maae vi ogsaa førge for, at den bliver repræ-
senteret, og den saaer derfor sin Plads i Landsthinget, — saa er Tær-
ningen i ethvert Tilfældee kastet til en Spaltning i Repræsentationen,
og hvorfra den udgaaer i Folket og sætter ondt Bold paany. Man
opfører en ny Skillevæg, etablerer et Princip, hvorefter der bliver
en unaturlig Tvedeling i Folket, den fornuftige og den ufornuftige
Deel, Intelligentsen og Massen, og idet man gjør eller giver Anled-
ning til den Adskillelse, sætter man dem i en skjæv Stilling til hin-
anden. Det er, som man sagde til Folkethinget, naar man forelæg-
ger det Lovforslag: „See! nu kan I tage en Skjønsforretning
derover, men da vi vide, I snakke, som i have Forstand til, saa maae
I ikke tage os det ilde op, at vi lade tage et Overskjøn af den
fornuftige Folkevillie eller af Intelligentsen i den øverste Etage. "
Dersom man nu for Alvor kan troe, at en saadan Repræsentation —
der, da den mangler sit naturlige Grundlag, ikke synes at kunne
være bygget paa Andet end Mistillid og Mistænkelighed, ja Mis-
tillid til selve Intelligentsen, som skulde den ikke nok vide at gjøre
sig gjældende, og ialtfald kun kan nære denne —, skulde være gavnlig
for Landet og Samfundet i det Hele, saa maa det ligge deri, at
Begreberne om Folket og det, hvori Statens Velfærd destaaer, ere
meget forskjelligee.

Intelligentsen maa ingenlunde skilles fra Massen; thi først da
bliver Massen farlig. Intelligentsen er det netop, der skal gjennem-
trænge Massen, og den har da sit naturlige Omraade. Vi behøve

kets Lykke og Tilfredshed. Hvortil dene Fremfusenhed, naar Grund-
loven aabner os Veien til en bestandig Fremadskriden? Hvorfor frem-
mane de onde Aander, som man maaskee siden ikke vil kunne besværge?
Intet Folk lader sig godvilligt regjere franeden opad; Cultur og In-
telligents ville aldrig bøie sig for Ucultur og Uvidenhed; Cultur og
Intelligente indtage alletider og allevegne Herskersædet, om de end for
en Tid med Magt fordrives derfra. En Forfatning, som den dan-
nede og intelligente. Deel Folket seer paa med Ringeagt, ja reent-
ud ringeagter, vil aldrig finde Hvile; thi jeg spørger med
Guizot: have vi, da saaet Monopol paa Umuligheder? Den
samme berømte Statsmand har rigtigen betegnet Aanden af vor
Tidsalder, naar han yttrer disse mærkelige Ord, der ere
anvendelige ogsaa paa os: „Det er den i vore Ideer her-
skende Uklarhed, den snart bag Ordet Demokratie, snart
bag Ordet Lighed, snart bag Ordet Folket skjulte Forvir-
ring, som nedbryder alle Samfundets Skranker. " Ja i Sandhed,
hvor megen Forvirring have de 3 Ord Demokrati, Lighed og Folket
ikke bevirket, fordi de ere blevne misforstaaede, eller have tjent Mange
til Skalkeskjul, og hvormegen Forvirring ville de ikke endnu frem-
kalde. Man har ogsaa her i denne Sag talt om Demokrati, om
Lighed og om Folket, men hvor vil man for det Første finde det
naturlige Grændseskjel imellem Statsborgeren med Stemmeret, og
Manden uden Stemmeret, og hvorledes kan man, forinden denne
Grændse er funden, tale om Lighed? — Statsborgerlige Rettigheder
ere ingenlunde eensbetydende med Menneskerettigheder, og jeg for
min Deel vidste derfor ikke at finde Grændsen for politisk Stemme-
berettigelse uden i fast Eiendomsbesiddelse, i Borgerskad og i directe
Skatteydelse. Enhver anden Grændse vil blive aldeles vilkaarlig.
Men hiin Grændse er i Udkastet langt overskreden, og derfor maa
jeg paa det Stærkeste udtale mig imod den i samme vedtagne Bestem-
melse. I denne min Udtalelse staaer jeg saalidet ene, at jeg paastaaer,
hvad en nylig igjennem Landet foretagen Reise har bestyrket mig i,
at Folkets sunde Sands staaer paa min Side, og troer jeg at have
erfaret, at en dyb Bekymring, ja Ængstelighed har udbredt sig i
Folket ved Tanken, at Valgloven af denne Forsamling kunde
blive uforandret vedtagen. De fra flere Landcommuner i modsat
Retning indkomne Adresser, modbevise ikke min Paastand; thi forsaa-
vidt de ikke ere Partiføreres Værk, er Meningen med samme upaa-
tvivleligen kun at paralysere Kjøbstædernes Adresser, som man opfat-
ter seilagtigen, hvis man troer, at Kjøbstæderne ville Andet eller Mere
end at forsvare sig og at sikkre sig imod deres egen, Intelligent-
sens og Culturens Undertrykkelse og altsaa netop imod de Farer, der
true hele Samfundet. Om noget Overgreb fra Kjøbstædemes Side
kan der ikke være Tale.

Jeg har i forrige Møde med Forundring, blandet med Bekym-
ring, hørt udtale af flere Medlemmer af den hæderlige Bondestand,
at man, hvis man anderledes begrændsede Stemmeretten, end i Udka-
stet foreslaaet, vilde berøve Almuen eller Bondestanden dens Ret,
udelukke Bondestandens Repræsentation, vise den Mistillid o. s. v. —
Jeg fatter ikke, hvorledes man saaledes kan have misforstaaet Fore-
dragene her i Forsamlingen. Jeg begriber ikke, hvorledes man kan
berøves en Ret, som man endnu ikke har, eller hvorledes man
kan gjøre Nogen Uret ved at ville sikkre ham, hvad han eier eller
besidder og fremdeles vil komme til at eie eller besidde. Hvo tviv-
ler om Bondestandens ærlige og redelige Villie, men hvo tvivler
ikke om dene Mangel paa Evne til at udgjøre Fleerheden
af Rigsdagen. Landbefolkningen udgjør 5/6 mod Kjøbstadbefolknin-
gen; men der er ligesaagodt Almue i Kjøbstæderne, som der er
en dannet Klasse paa Landet; dog bliver Forholdet mellem den
udannede og dannede Classe saaledes endnu ufordeelagtigere for
denne sidste. Men lad os nu sætte — og det kan skee — at
Rigsdagen beskikkes med ⅔ Bønder eller Almuesmænd, at Com-
munerne ligeledes for en større Deel besættes med Almuesmænd,
ja at Formandens Sæde — thi ogsaa dette kan skee — indtages af
en bonde, er det da sandsynligt, at en saaledes sammensat Rigsfor-
forsamling vil kunne opfylde sin bestemmelse, og tilstrækkeligen vil
kunne virke til Fædrelandets Vel og Held. jeg kan vide, at man
vil indvende, at Almuen vil gjøre et besindigt Brug af sin Valgret;

Agitation over hele Landet, ver kostede mange hundrede tusinde
Pund Sterling, og nu vil jeg spørge, om Sligt var ønskeligt i Dan-
mark og om vi have Raad til at anvende saadanne Midler.

Da Talen er om almindelig Stemmeret, vil jeg ikke tilbageholde
min Mening. Jeg holder paa den almindelige Stemmeret og det
har undret mig her i Salen af Modpartiet kun at høre udhævet det farlige,
det Ukloge i at tilstaae den almindelige Stemmeret, men kun svagt antydet
det Uretfærdige i at nægte den — Ja mine Herrer! det Uretfærdige
Valgretten maa unægtelig være en vigtig Borgerret, ellers vilde man
ikke have saamange Betænkeligheder ved at tilstaae et saa stort An-
tal Statsborgere den; men jo større Rettigheden er, des større Uret
begaaer man jo ved at nægte nogle Borgere den, og jo større disses
Antal er, des større bliver ogsaa derved Uretten. Jeg beder Dem ret
at fastholde dette. Vi have nylig seet omdeelt paa vor Plads en
Fortegnelse over hvormange Indsiddere, jordløse Gaardmænd og
Huusmænd med under 2 Skp. Hartkorn, der findes paa Landet over
25 Aar, og deraf erfaret, at disses Antal udgjør 85, 856; men en
anden æret Taler har alt gjort opmærksom paa, at naar man vil
holde sig til Udkastet med Hensyn til Alders-Terminen, hvormed Valg-
ret indtræder, nemlig 30 Aars Alderen, da bør 17½ p. E. fradrages.
Hvor talrigt Proletariatet i Kjøbstæderne er, vide vi vel ikke endnu,
men der ingen Grund er til at formode, at forholdet paa Landet og
i Kjøbstæderne skulde være meget forskjelliget, og saaledes vilde de af
Rigets 250, 000 Vælgere, som man vil udelukke, dog altid udgjøre
Minoriteten; og nu spørger jeg, om man har Grund til at frygte en
saadan Minoritet, der bestaaer af den fattigste og altsaa af de Ri-
gere meest afhængige Deel af Nationen, En æret Taler, som nys
satte sig, har fortalt oe, at han paa en Reise igjennem Landet havde
fundet Leilighed til at overtyde sig om, at der rundt omkring existerer
stor Ængstelighed for den almindelige Stemmeret. Det var ønskeligt
at vide, med hvem han har talt om denne Sag? Jeg Tvivler paa, at
han har talt med een Eneste af dem, man agter at udelukke (Bravo).
Naar den samme Taler nævner Agitationen, saa maa jeg spørge
ham, om det var Bønderne, der tfjør ved Agitation frembragte Re-
volutionerne i Paris, Wien og Berlin, eller om de ikke udgif fra
den saakaldte cultiverede Stand?

M. Rasmussen: Jeg skulde ganske have tiltraadt den l ste
Minoritets Betænkning over Grundlovsudkastets §§ 30 til 36, begge
inciusive, naar 25-Aars Alderen, med de Undtagelser som i § 31,
ved b, c og d ere nævnte — var bleven anseet for den Tidsalder
og Stilling, der gav Ret til Deeltagelse i Valg af Rigsdagsmænd,
men da Saadant ikke er skeet, tillader jeg mig med et Par Ord at
udtale, hvad der mere end een Gang har været Gjenstand for min
Overveielse. Hvorfor, saaledes har jeg spnrgt mig selv, kan 25 Aars
Alderen ikke ligesaavel i Danmark som i andre Stater, være Alders-
grændse for Valgretten, medens derimod denne Alder kan ansees til-
strrækkelig for deels at vætges til Rigsdagsmand, deels at kunne be-
skikkes til et Embede, af hvis Bestyrelse Manges vee og vel er
afhængig? Skulde en Mand, fordi han er ugift eller fordi han ikke
har egen Huusstand, være — hvad skal jeg kalde det — mindre selv-
stændig, mindre fornustig, mindre skikket til at deeltage i en Rigsdags-
mands Valg, end om det Modsatte var Tilfældeet? Og endelig:
skulde nogen Valgcensus være nødvendig, gavnlig eller tilraadelig?
Ved Overveielsen heraf er jeg stadigen kommen til det Resultat, at
maatte antage og tilraade, at enhver fuldmyndig Mand, paa de Und-
tagelser nær, der alt ere nævute, burde erholde Valgret, men deri-
mod, at al Census, som unyttig, utilraadelig og betænkelig, burde
fjernes fra et Folk saa roligt og besindigt — sin Konge saa hengi-
vent som det danske. Hvis en æret Rigsdagsmand ei alleredeee forud
havde stillet et Forandringsforslag i den antydede Retning, vilde
saadant været skeet af mig — nu derimod flutter jeg mig til
samme.

Dinsen: Den af mig fra endeel Sogne i Fyen indleverede
Adresse, som i Fredags blev anmeldt af den høitagtede Bræsident og
har 2699 Underskrifter, hvoriblandt 1 Præst, 11 Skolelærere og
endeel andre Mænd udenfor Bondestanden, udtaler sig for almindelig
Valgret ogsaa for de lavere Classer. Udstederne have den Tillid til
den ærede Rigsforsamling, at den deler deres Anskuelser, og da der

at de endog i Forhold til deres betydelige Antal endnu forholdsviis
have et større Antal ved Armeen end Gaardmændene og de Rige, og
at det altsaa var uretfærdigt at berøve dem deres Valgret. Dog,
Frederik den Syvende har eengang tiltænkt dem denne Ret, og, hvad
han har besluttet, holder han. Denne Tro er rodfæstet i Nationen,
og Nationens Tillid gjør Kongen mægtig.

Med Hensyn til Valget for Fremtiden af Rigsdagsmænd stemmer
jeg derfor for umiddelbare Folkevalg, og da jeg heller ingen Elsker er
af Tokammersystemet slutter jeg mig til 1ste Minoritets Indstillinger,
der ogsaa meest nærme sig Udkastet.

Sehestedt-Juul: Jeg maa bede om Tilgivelse, at jeg for
nogle Øjeblikke lægger Beslag paa Forsamlingens Tid Jeg skal be-
stræbe mig for at fatte mig kort, hvilket jeg saameget lettere kan
gjøre, da der alleredeee er talt saameget i Anledning af det omhandlede
Minoritets Votum. jeg vedkjender mig aabent, at jeg hører til
dem, som troe, at et Tokammersystem er, jeg turde maaskee næsten
sige, uundværligt for et constitutionelt Monarkie. Ja jeg troer, at
i Tiden vil et constitutionelt Monarkies Existents beroe paa An-
tagelsen af det System; men jeg skal ikke videre gaae ind paa at
udtale mine Anskuelser om dette Systems Fortrin, idet jeg kan hen-
holde mig tit, hvad der i et foregaaende Møde er udviklet af det
ærede 15de kongevalgte Medlem (Hage), der med langt større Sag-
kundskab og mere Klarhed har udviklet det, end jeg seer mig istand
til. Derimod maa jeg paa det Bestemteste modsige den Paastand, der
er gjort i det første Minonritetsvotum, nemlig at efter vore Forholde
Tokammersystemet vil være unaturligt. Afseet aldeles fra min Paa-
stand, at Lokammersystemet er efter mit Begreb uadskillelig sammen-
knyttet, om jeg saaledes maa udtrykke mig, med et constitutionelt
Monarkil, — thi at man i den senere Tid i enkelte Monarkier har
indført et Eetkammer, kan for mig ikke være noget Beviis — jeg
siger, at selv afseet fra denne Paastand, maa jeg formene, at vore
nærværende Forhold just høiligen kræve et Tokammersystems An-
tagelse; men jeg nægter ikke, at det Tokammersystem, som i Ud-
kastet til Grundloven foreligger os, ikke just udtrykker det, som jeg
har tænkt mig, men dertil vil jeg ved en anden Leilighed komme til-
bage, idet jeg maa troe, at paa det Standpunkt, paa hvilket vi for
Øjeblikket staae, vil det være utilraadeligt, ja maaskee uklogt at fra-
raade en almindelig Valgret, saaledes som der nemlig er antydet i
Udkastet til Folkethinget. Just af den Grund maa jeg troe, at vore
nærværende Forhold strængt kræve, at Tokammersystemet antages;
thi’ jeg kan ikke forestille mig, dersom dette ikke skeer, at vort Fædre-
land da vilde være istand til at haabe, nogensinde at kunne see en
stærk og kraftig Regjering, og uden dette kan jeg ikke skjønne, at vi
med Rolighed kunne see vort Fædrelands Fremtid imøde. Naar den
samme Minoritet har meent, at der ved en hensigtsmæssig Forretnings-
orden vil kunne raades Bod paa de Mangler, som man paastaaer,
at et Eetkammersystem har, troer jeg ikke, at Nogen, der med Op-
mærksomhed har fulgt Gangen i andre constitutionelle Stater, hvor
et Eetkammersystem er adopteret, kan finde sig tilfredsstillet derved
eller troe, at det vil være tilstrækkeligt. Samme Minoritet yttrer
ogsaa længere nede i Betænkningen, at efter dens Mening vil et
2det Kammer være overflødigt, men for mig staaer det klart, at Be-
viset for dets Overflødighed ikke er ført. Jeg har saaledes erklæret,
at jeg maa antage Tokammersystemet for uadskilleligt fra Begrebet
om et constitutionelt Monarki, men jeg maa tillige erklære, at jeg
ret vel kan tænke mig et Tokammer saaledes indrettet, at herken jeg
eller Nogen, som vil sit Fadrelands Vel, derved vil kunne finde sig
tilfredsstillet, ja endog kunde finde det i den Grad forkasteligt og lidet
ønskeligt, at jeg vilde see mig nødt til ved Enden af denne Sags
Behandling at stemme for et Eetkammersystem, nemlig naar det var
saaledes indrettet og baseret paa saadanne Principer, at jeg derved
vilde finde mig mere betrygget.

Linnemann (fortsat): Jeg frygter for, at dersom vi
nu sammensætte et saa besværligt Maskineri, som et Tokam-
mersystem medfører, der dog ikke kan passe til vore smaa Forhold,
og derved adsplitte vore Kræfter, ville vi igjen være paa de bedste
Veie til at hensygne i Langsomhed og Kraftløshed, og der er dobbelt
Grund til at frygte for det ovenpaa Spændingen. Der henvifes
bestandig til andre frie Stater, hvor Tokammersystemet findes, og især
til det demokratiske Amerika, hvor flere Stater have forladt Eetkam-
mersystemet, som de oprindelig hyldede; men hertil maa dog bemærkes, at
Senatet i de amerikanske Stater maa træde istedetfor Fyrjten i de
constitutionelle, thi Præsidenten er kun den første Embedsmand, Fol-
kets Tjener, der skal udføre dettes Villie og ingen egen selvstændig
Villie kan have. Anderledes er det i de constitutionelle Stater, thi
her er Fyrsten den ene Deet af Statsmagten, her har han og skal
have en selvstændig Villie, og Ret og Magt til at gjøre den gjæl-
dende. Jeg troer derfor, at den Mening, der tidligere her er frem-
sat om den constitutionelle Konges Stilling, er urigtig. Der er talt
saameget om Nødvendigheden af en Deling af den lovgivende Magt;
men ved et Etkammersystem deles den jo ogsaa mellem Kongen og
Kammeret, og dersom man igjen vilde dele Repræsentationen, deeltes
den lovgivende Myndighed mellem 3 Magter. Det, man især frygter
for, er aabenbort en Overvægt af Landbostanden. Men undgaaes
det bedre ved to Forsamlinger end ved een? Jeg troer det ikke. Det
forekommer mig, at der da istedetfor een Majoritet let kunde blive to
Majoriteter at slaaes med. Jeg vil nødig argumentere fra hvad
Folket vil, men er der Noget, som den store Fleerhed af Nationen
vil betragte med Mistro, saa er det et Førstekammer, og jeg frygter
for, at dette aldrig ret vilde vinde Indgang hos Folket, hvorledes
det end sammensættes.

Paa den formedelst Sygdom fraværende Rigsdagsmands Vegne
fra Randers Amts 6te Valgkreds (Reé) skal jeg forbeholdee Ret
til at stille følgende Ændringsforslag til den 1ste Minoritets
Forslag:

At Valgene skee hemmeligt, det vil sige, ved at de mødendbe Væl-
gere nedlægge deres Stemmeseddel i Valgurnen; at Valgene kun
gjælde for 2 Aar; at Enhver er valgberettiget og valgbar, som har
et uplettet Rygte og 25 Aars Allderen, med Undtagelse af Personer,
som befinde sig under Opbud og som ere gjorte umyndige eller som
uyde Fattigunderstøttelse af Communen eller Staten, derunder indbe-
fattet Naadissecretariatet (Latter), Fra Valgbarhed udelukkes til-
lige alle de Embedsmænd, over hvilke Grundloven maatte tilstaae
Regjeringen Afsættelses- eller Forflyttelsesret uden Dom eller Jury-
kjendelse, og endelig at der tit § 36 føies efter „dagligt Vederlag"
de Ord „af 4 Rbd. "

H. P. Hansen: Jeg havde bestemt mig til, ikke at tage Or-
det idag, men jeg vilde forbeholdee mig det til det Minoritetsvotum,
hvori jeg har deeltaget, kommer under Behandling; men jeg maa dog
i Anledning af det Foredrag, som vi nylig have hørt af den ærede
Rigsdagsmand for Holdek Amts 3die District (Gleerup), tillade mig
et Par Bemærkninger for at modsige den ærede Rigsdagsmand, naar
han har meent, at Spørgsmaalet om Valgretten maatte ansees som
et afgjorte Spørgsmaal, og det baade af politiske og morolske Grunde.
Jeg troer, at den ærede Rigsdagsmand befinber sig i en aabenbar

hørerpladsen, kan det ikke tilstedes Tilhørene at yttre deres Mening,
og jeg skat tilføte, at hvis det skulde gjentage sig er jeg forpligter
og berettiget til og skal ogsaa vide at foretage hvad Regulativet i
denne Henseende paabyder mig.

Barfod: „Valgretten skal ikke udvides mere, end Statens Gavn
fordrer, men geller ikke indskrænkes mere, end Statens Gavn behøver",
saaledes omtrent udtalte i Begyndelsen af nærværende Møde den ærede
11te kongevalgte Rigsdagsmand (David) sig, og jeg maa sluntte mig
til disse hans Ord, eller idetmindste til Meningen, forsaavidt jeg ikke
skulde have gjengivet Ordene aldeles nøiagtigt, hvad jeg ingenlunde
tør paastaae. Men nu paastaaer jeg, at Statens sande Gavn for-
drer netop, at den knytter saa mange af sine Borgere saa nær som
muligt til sig — saavidt muligt dem allesammen, thi det er dog
meget ved Statsborgernes Kjærlighed og Trofasthed, at Staten skal
vinde kræfter og bestaae. Men saa siger atter den ærede 11te konge-
valgte Rigsdagsmand, at den fattige, den udannede Mand vanskelig
kan begribe, at Staten ogsaa er til for hans Skyld og til Gavn
for ham. Skal dette være sandt, saa svarer jeg: saa lader os lære
ham det derved, at vi give ham den fulde Statsborgerret; thi skal
han nogensinde lære det, saa lærer han det upaatvivlelig allerbedst,
— jeg tør næsten paastaa: alene — ad denne Vei. Dertil svarer
imidiertid den ærede 11te kongevalgte Rigsdagsmand: det er
godt nok, men den simple og udannede Mand er ikke istand til
at bruge sin Borgerret rigtig. Jeg kan ikke give ham Ret deri,
men havde han Ret, da vilde jeg saameget bestemtere paastaae, at
saa skal den simple Mand netop det snareste muligt have den Bor-
gerret, som han da maatte lære at bruge igjennem Misbrug; thi lære
at bruge den, maa han dog engang. Og Misbrugene — derom finder
jeg mig fuldkommen overbeviist — vilde hverken blive store eller slemme.
Jeg kan i denne Henseende frøtte mig paa den ærede 11te kongevalgte
Rigsdagsmands Autoritet, thi han siger udtrykkelig, at selv hos
den simpleste Mand er en Følelse af, ikke alene, at han ikke maa
bære Vaaben mod sit Fædreland, men ogsaa — thi saaledes om-
trent udtrykte den 11te kongevalgte Rigsdagsmand sig noget senere
— at han ikke maa gjøre Brud paa Loven, ikke gjøre Uret.
Heri er jeg naturligviis saameget mere enig med ham, som jeg meget
vel mindes, i hvilken Bog der staaer talt om Hedningene, som ikke
have Loven, men som dog af Naturen gjøre Lovens Gjerninger; og
naar nu dette kan være Tilfældeet med Hedningene, skulde man da
ikke turde stole paa, at det Samme i en endnu høiere Grad vil være
Tilfældeet med vor christne Almue. Overhovedet begriber jeg ikke, at
man kan være saa sikker paa — og det maa man jo være, naar man
med saa stor Bestemthed tør erklære, at „den allerstørste Deel" af det
danske Folk bekjender sig til den evangelisk-lutherske Lære — jeg be-
griber ikke, hvorledes man kan være saa sikker paa, at selv den aller-
simpleste Mand kan gaae ind paa de allerhøieste Sandheder, de gud-
dommelige nemlig, men at han derimod paa ingen Maade kan gaae
ind paa de, vvistnok ogsaa høie, men dog langt lavere Sandheder, de
borgerlige, de statsborgerlige. Og naar da den ærede 11te konge-
valgte Rigsdagsmand, som det forekommer mig med megen Mis-
billigelse, talte om dem, som mene, at hele Menneskeslægteu er en
eensartet Masse, maa jeg, naar man blot vil borttage det Masseag-
tige, meb megen Villighed erklære, at ogsaa jeg bekjender mig til
Læren om Menneskeslægtens Eensartethed — en Lære, som det fore-
kommer mig, at baade Jøde, Christen og Muhamedan maa være
særdeles enige med mig om at dastholde, eftersom baade Jøde, Chri-
sten og Muhamedau ere enige i, at hele Menneskeslægten er oprunden
af eet Forældrepar; og jeg for mit Vedkommende maa idetmindste
tilstaae, at jeg paa ingen Maade kan gaae ind paa den Lære, som
man vil tillægge Fyrst Windisch-Grätz, den nemlig, at Mennesket
bliver førft til Menneske, naar han bliver Baron, en Lære, som jeg
maa antage, heller ikke finder mange Tilhængere i denne Sal, som i
saa Fald nok ikke vilde tælle mere end et Par Mennesker. Efter Alt
dette maa jeg vedblive mit igaar bebudede Ændringsforslag, der gaaer
ud paa, at §§ 30 og 32 sammensmeltes til een Paragraph, saalydende:
„Rigsdagen bestaaer af eet Thing; valgbar og valg-
berettiget hertil er enhver fuldmyndig pletfri dansk
Mand"; men jeg skal dog bemærke, at jeg i de mere Conservati-

af Forholdet, men jeg troer, at det er en god praktisk Opfatning, og
at det idetmindste er en ærlig.

H. P. Hansen: Jeg forbeholdeer mig at svare den ærede
Rigsdagsmand, saasnart jeg kan saa Ordet.

Ørsted: Jeg var tilsinds at holde et udførligt Foredrag
angaaende den meget omhandlede Gjenstand, almindelig Valgret, saa-
velsom ogsaa om Eet- og Tokammersystemet. Jeg troede, at det
Første ligesaavel som det Sidste her havde sin Plads, eller idetmindste
rettelig kunde anbringes i Anledning af den 1ste Minoritets Votum,
som træder i Modsætning til de øvrige Vota, deels ved at holde paa
almindelig Valgret, og deels ved at antage Eetkammersystemet. Men
jeg blev bragt til ikke at behandle Sagen saaledes, som jeg var be-
tænkt paa, ved at høre et Foredrag af den ærede 11te kongevalgte
Deputerede (David), som, om han og har fremstillet Sagen paa en
nogen anden Maade, end jeg vilde have gjort, dog paa en fyldest-
gjørende Maade har udviklet hvad der er Hovedsagen. Jeg var
imidiertid beredt paa at gjennemgaae adskjellige Momenter, som være
fremkomne under Forhandlingerne efter den Tid; men da Tiden er
saa langt fremrykket, skal jeg ogsaa lade det i det Væsentlige falde,
og kun forbeholdee mig ved en anden Leilighed at benytte det deraf,
der kunde have nogen Vigtighed. Jeg skal for Øjeblikket indskrænke
mig til nogle ganske enkelte Punkter. Der er nemlig af en æret
Rigsdagsmand udtalt, at der skulde mellem Vælgerne og de Valgte
være en enten udtrykkelig eller stiltiende Overeenskomst om at holde
paa den almindelige Valgret, og at man altsaa vilde svige sine
Vælgere ved at sætte sig imod den. Jeg kan i denne Henseende, hvad
mig angaaer, bemærke for det Første, at jeg aldrig har udtalt mig
for en almindelig Valgret eller lagt Skjul paa, at jeg vilde ansee
den for høist skadelig, men at jeg ogsaa veed suldkommen vel, at de
af mine Vælgere, som kastede deres Øine paa mig som Candidat til
Rigsdagen — Noget, som jeg aldrig havde tænkt paa — at de just
have gjort, fordi de ventede, at jeg skulde kæmpe mod den alminde-
lige Valgret, hvorfor de, ligesom den større Deel af Kjøbenhavns
Borgere, være og ere ængstelige. Jeg veed ogsaa, at det er Tilfældeet
med Andre, og jeg kan ogsaa henvise til det lille Skrist, jeg udgav i
Anledning af nogle Angreb, som kort førend Valgdagen være gjorte
paa mig, til Beviis paa, at jeg ikke var stemt for almindelig Valgret,
og altsaa heller ikke kunde stemme derfor. Men jeg vil endnu ved
denne Leilighed gjøre den Bemærkning, at dersom det vvirkelig forholdt
sig saaledes, at Fleerheden af Rigsdagsmændene var bunden til at
stemme for den almindelige Valgret, saa at de ikke uden at vise en
vis Mangel paa politisk Ærlighed kunde stemme derimod, saa var det
ct meget afgjørende Beviis paa, at denne Forsamling aldeles ikke var
skikket til at tage nogen Beslutning med Hensyn til det foreliggende
Udkast; thi Forsamlingen er jo kaldet til at overveie dette Udkast,
hvori netop den almindelige Valgret er et Hovedpunkt, og man skal
tage sin Beslutning, efterat Sagen er drøftet og forhandlet mellem, de
for skjellige Medlemmer. Var man altsaa forhen saaledes bunden, at
man, om end ikke juridisk, saa dog moralsk og politisk var bunden til
at stemme for den almindelige Valgret, troer jeg, at det vilde være
aldeles nødvendigt, at der blev indkaldt en ny Forsamling, som med
større Frihed kunde afhandle det, som her skal afhandles. Jeg skal,
uagtet det er mindre vigtigt, dog gjøre en Bemærkning med Hensyn
til et Punkt, som staaer i nogen Forbindelse hermed; man siger, at
den almindelige Valgret, foruden at den skulde være bleven erkjendt
saaledes i Frankrig, at man ikke skulde kunne modsætte sig den uden
at gaae tilbage, ogsaa skulde være tilsagt i den Lov, hvorefter nær-
værende Forsamling er valgt. Men det er udentvivl en stor Feiltagelse;
thi foruden at den blot indeholder, hvorledes den nærværende Forsam-
ling skulde vælges, har den tillige forudsat — dt er udtrykkelig tilkjende-
givet i Motiverne, og viser sig ogsaa i selve Loven, at man stod stor
Fare for en overspændt Bevægelsesretning, dersom der kke var andre
Elementer end dem, som gjorde sig gjældende ved dette Valg, hvorfor
man ogsaa antog, at der maatte være et betydeligt Antal af konge-
valgte Medlemmer. Det er saavel af Regjeringen som af Stænderne
antaget, at der i sin Tid skulde ved Rigsdagen paa anden Maade
førges for, at denne Bevægelsesretning kunde blive holdt inden sine
Grændser, eller at der kunde blive tilveiebragt behørig Ligevægt. Om

finde Sted ved Landsthinget, samt endelig at Classevalg ikke
maatte vedtages.

Efter Dagsordenen gik man derefter over til den fortsatte Be-
handling af Grundlovsudkastet.

Frølund: Det var min Hensigt igaar, da min ærede Ven,
Rigsdagsmanden for Holbeks 3die Valgdistrict (Gleerup) havde talt,
at renocere paa Ordet, som jeg havde udbedt mig, fordi jeg erkjendte,
at forsaavidt som hans Foredrag gik ud paa det Samme, som
jeg havde betænkt at sige, vilde det være overslødigt for mig
at yttre mig, og forsaavidt som jeg ogsaa havde havt til Hen-
sigt at yttre mig i andre Retninger, da kunde dette passende
gjemmes til de andre Minoritets-Vota kom under Forhandling;
men nu stiller Sagen sig anderledes. Den ærede Rigsdags-
mand er nemlig bleven temmelig skarpt, om vel just ikke meget far-
ligt angreben af et par andre ærede Rigsdagsmænd, hvoraf den ene
var temmelig nær ved — idetmindste saaledes som jeg har opfattet hans
Ord — at ville frakjende ham og flere Andre Ret til at have fuld
Stemme her, paa Grund af nogle Yttringer af ham og den Stil-
ling, den store Majoritet heri Salen, efter hans Formening indtog
til Spørgsmaalet om den almindelige Stemmeret. Da jeg nu i
denne Sag er aldeles af samme Mening, som den ærede Rigsdags-
mand for Holbeks 3die Valgdistrict saa har jeg ikke villet at
han skulde staae ene, og det er derfor at jeg ikke har villet renoncere paa
Ordet. Ogsaa jeg mener nemlig som han, at Spørgsmaalene om den
almindelige Stemmeret — denne Hovedhjørnesteen for den frie For-
fatning, vi jo nu ere valgte til at grundlægge — vvirkelig er præju-
duceret, naturligviis ikke i den Betydning, at jo ikke Spørgsmaalet
skulde staae aaben fra Discuston og fri Afstemning, eller at den
kongelige Magtfuldkommenhed skulde være ligesom suspenderet, men
præjuduceret i den Betydniug, at Folket var berettiget til at vente,
at den almindelige Stemmeret vilde i denne Rigsforsamling blive
vedtaget af dets Repræsentanter og sanctioneret af Hans Majestæt.

Det kan jo dog ikke nægtes — hvad enten vi nu ville indrømme
eller ikke, at den almindelige Stemmeret for hver myndig pletfrie
Mand har faaet en verdensgyldig Stadfæstelse ifjor i Paris — at den
er bleven saaledes udtalt for os Danske af Hs. Majestæt og kund-
gjort af ham og hans Raad og sat saaledes i Anvendelse, at det
danske Folk var berettiget til at troe, at det var saavel Kongens
kom hans Regjerings Villie, at den skulde udgjøre en Hovedpara-
graph i vor nye Grundlov. Den staaer der jo ogsaa i det Udkast,
som med Hans Majestæts Samtykke er os forelagt; to Ministerier
have jo vedkjendt sig Udkastet og gjort det til deres, og navnlig, har
jo det nuværende Ministerium her i vor Midte erklæret, at det vilde
holde paa Grundloven og specielt paa det Folkelige deri, erklæret det
paa en saadan Maade, at det efter min Mening ikke vil kunne
trække sig tilbage fra Udkastet, idetmindste ikke i denne Henseende,
uden med det Samme at vige dets Plads ved Ministerbordet.

Jeg veed nu vel nok, at man herimod vil indvende, at den al-
mindelige Stemmeret endnu aldrig har været indrømmet eller anvendt,
og at man vil sige, at det ikke er sandt, at Stænderne ifjor gik ind
derpaa; thi de vedtoge tillige en Tilsætning af Kongevalgte; men,
mine Herrer, denne Tilsætning var netop ikke folkelig; det nytter ikke
at nægte det. Den var ufolkelig, den blev modtaget med Mishag af
den langt større Deel af Befolkningen, forudsat at man dertil vil
regne hver myndig Mand for en fuld Person, og ikke atter sætte de
danske Mænd, som Kongen selv har erklæret skulle gjælde for fulde
Personer, lige i politisk Henseende med Oldermænd, Raadmænd, ja
selv med Herregaardsmænd, i Cours, saaledes som det rigtignok fore-
kommer mig at nogle fremkomne Forslag har gjort. Og desuden
har jo Udkastet slet ingen Afdeling af den Sort danske Rigsdags-
mænd. Saavel klart nok sidste Valgdag, da vi stode over for vore
Vælgere, hvem de Folkevalgte blandt os skylde vore Sæder her i
Salen. Det er bekjendt nok, at det, at en Candidat havde stemt for
Kongevalg, var flere Steder Grund nok for Vælgerne til at forkaste
ham, om han end ellers var en brav Mand. Det er kun et Factnm

M. Rasmussen: Dersom jeg ikke feiler, da var det det
ærede 15de kongevalgte Medlem (Hage), som i det sidste Møde i
forrige Uge under Forhandlingerne over §§ 30—36, eller det
1ste Minoritetsvotum, pludselig i Aanden foretog en Reise til
Amerika for at undersøge Fristaternes Regjeringsform, og saasnart
han var kommen tilbage, erklærede han strax Tokammersystemet for
det eneste og lyksaliggjørende, da han formodentlig maa have seet, at
der i Eetkammersystemet laa Tendents til Oprør. Jeg kan ikke her
være enig med dette ærede kongevalgte Medlem, thi jeg anseer To-
kammersystemet for farligt for Folkefrihedens Udvikling i vort Fædre-
land; thi man vilde snart see Forslag udgaae fra dette Overhuus,
i det gamle Cancellies And, om nye Bondecirculairer og Trykkefri-
hedsprocesser, ja, kort sagt, om Alt hvad trække kan, for, saalænge
som muligt, at standse den frie folkelige Udvikling i vort Fædreland;
ja man glemmer maaskee altfor snart, at man tøvede en Smule for-
længe med at emancipere vore Negere.

Her afbrødes Taleren, ved at Rigsdagsmanden Pape gjorde
Formanden opmærksom paa, at Taleren oplæste sin Tale men port-
satte derpaa, efter at Formanden havde bemærket, at Saadant, om
det var Tilfældeet, stred imod Regulativet, saaledes:

Jeg skal nu derpaa gaae over til en anden Gjenstand, som er
af en ligesaa stor Betydning for vore borgerlige Forhold, og tillader
mig saaledes at spørge, om man ogsaa troer, at man glatvæk kan
udelukke Huusmændene og de fattige eller mindre formuende Kjøbstad-
Bebore fra den directe Valgret, som Valgloven af 7de Juli 1848
har givet dem, fordi de ikke eie, saa at sige, hverken Steen eller
Jord; jeg troer det ikke, thi disse Classer have præsteret en langt
større Borgen for deres Troskab imod Kongen og Fædrelandet end
den, som man nu vil opstille paa Stene og paa Jord, eller paa
Penge, thi Huusmændsclassen har beseglet dens Troskab mod Kon-
gen og Fædrelandet med deres Liv og Blod. Have ikke deres Søn-
ner farvet de slesvigske Marker røde med deres Blod i Kampen for
vort Fædrelands Selvstændighed og Ære; ja, har ikke denne fattige
Classe opført sig med Maadehold og Nøisomhed gjennem alle de
Trængsler og Forurettelser, man har tilføiet den, og efter disse Kjends-
gjerninger troer jeg saaledes ikke, at den høie Forsamling kan for-
svare — om det endogsaa var muligt — at berøve disse vore brave
Medborgere den dem af Kongen engang givne directe Valgret og
Valgbarhed, og saaledes classisicere dem med Markens Dyr.

Grundtvig: Da jeg tog mig den Frihed at tilraade Opsæt-
telsen af denne Forhandling om den almindelige Valgret og om Sam-
mensætningen af Folkeraadet, at opsætte det til allersidst, da qvaltes
dette mig Raad i Fødselen, vvistnok med de bedste Hensigter, men ikke,
som jeg troer, med de bedste Følger, og skjøndt jeg nu maa tilraade,
at istedetfor allede 6 Paragrapher, der kun kom til at staae i Grund-
loven, at Rigsforsamlingens eller Folkeraadets sammensætning,
Valgretten og Valgmaaden bestemmes ved en egen Lov, — jeg maa
tilraade det og forbeholdeer mig at stille et Ændringssorslag i denne
Retning, — saa kan jeg dog ikke glemme, at, hvis den ærede Rigs-
dagsmand for Colding (ploug) saaer sin Villie, saa faaer jeg ikke
Lov til at staae paa mine egne Been, (Latter) og faaer ventelig ikke
engang Lov til at udvikle mine Grnnde i betimelig Tid, og nu for
Øjeblikket finder jeg det dog aldeles ubetimeligt.

handlede klogt, ved paa eengang at. udvide Valgretten ud over Alt,
hvad Mange kaldte den rimelige Grændfe, det saaer være dered Sag,
og uagtet det i mine Øine aabenbar var uklogt af Stænderfolkene
ifjor, at de trøstede sig ved, at Eengang var Ingengang, og at
Kongevalgene skulde bøde paa Folkevalgene, saa kunne vi dog paa
ingen Maade ændse det, og end mindre kunne vi handle saa uklogt,
som det i mine Øine aabenbart vilde være at berøve Folket det Aller-
mindste af den Valgret, som uanmodet er given det, som det har
brugt, kun brugt eengang, og vi ville dog vel ikke sige misbrugt, ved
at vælge os. (Hør! Hør!) Jeg anseer det derfor som det Første, der
maa skee, dersom der skal blive nogen Forening, noget vvirkeligt For-
lig mellem de modsatte Partier, at de, som paa eengang stræbe efter
at saae Raadhuset afdeelt i 2 Rum, og at saae den almindelige
Valgret indskrænket saameget eller saameget, aldeled vilkaarligt — jeg
siger, at de maae opgive at ville have begge Dele, som aabenbart er
for meget, og at de maae indrømme den almindelige Valgret baade
i Byerne og paa Landet, idetmindste i det samme Omfang, som den
er given ved Valgloven fra ifjor, og som den er brugt ved Valget
af os. Jeg veed nok, at da min ærede Ven fra Corsør (Boisen)
havde sagt, at det vel i Grunden var ugjørligt, og at man idet-
mindste ikke havde noget Exempel paa, at den almindelige Valgret,
engang given, var atter tagen, at da anmærkede den ærede 11te
kongevalgte Rigsdagsmand, at uagtet han havde mange an-
dre historiske Exempler, saa vilde han dog kun valge eet, nem-
lig fra det franske Convent under Revolutionen, da det gov
med den ene Haand og tog med den anden; men jeg maa dertil
sige, at dersom han havde andre Exempler, da var det Skade, at
han ikke tog et af dem (Latter), thi dette beviser aabenbart ikke det
Allermindste, da vi slet ikke tvivle om, at ethvert Tyranni — under
hvad Navn det er — kan og vil, saavidt muligt, tage igjen alle de
Friheder og Rettigheder, som kunne være Folkene tilstaaede, men
hvad min ærede Ven sikkerlig meente, og hvad jeg mener, det er na-
turligviis, at vi ikke kjende noget Exempel paa, at i en ordentlig
Udvikling hos et Folk da i Rolighed er taget tilbage igjen den Valg-
ret, som engang er indrømmet, og jeg mener, at uagtet man endnu
ikke er kommen i England til at tilstaae den almindelige Valgret,
der efter Historien pleier at blive det Sidste, med Ret eller med
Uret, — det Sidste, som de Herskende eller de Privilegerede opgive
eller indrømme, saa er der dog vist ikke een Mand i England, som
tænker, at enten Ministeriet eller Parlamentet kunde i Rolighed tage
det Allermindste tilbage af Valgretten, saaledes som den ved Reform-
billen blev udvidet og tilstaaet., Jeg tør altsaa ansee det for en af-
gjort Sag, at om vi endogsaa kunde, hvad jeg slet ikke begriber, at
Fleerheden af os skulde være tilvøielig til — gjøre den mindste Ind-
skrankning i Valgretten, som den er givet, som den er nydt og som
den er brugt, da vilde det visselig væve noget af det Uklogeste, og
viselig Noget af det Farligste.

Men, vil man sige, om man nu ogsaa paa den ene Side, hvad
vi jo vel kunde kalde med eet Ord Bysiden, uagtet jeg nok veed, at
der er meget Andet, som ikke regner sig til Kjøbstadsiden, som dog
staaer paa den samme Side, paa Kjøbstadsiden eller Bysiden ind-
rømmede den almindelige Valgret idetmindste i det Omfang,
som den er givet og som den er brugt, saa var det jo dog et
ligesaastort Spørgsmaal, om man paa den anden Side vilde
indrømme en saadan Deling af Folkeraadet eller af Raadhuset, at
man kunde ansee sig, om ikke aldeles betryggede, saa dog være
mindre frygtsomme, mindre angstelige, end som det synes at
Tilfældeet vil være ved at tabe sig i Massen. Og nu, jeg ti-
staaer det, jeg hørte ogsaa i denne Henseende med Sorg, at et
Vennelag herinde ved denne Leilighed optraadte ret egentlig som
et Partie, der erklærede, at de vilde have Alt, som de syntes,
og hvis ikke, saa vilde de forhindre, saavidt det stod til dem, enhver
Forbedring af Udkastet, uagtet det heller ikke tilfredsstillede dem, og
det er vist, at dersom de vvirkelig vilde staae paa det, da er der heller
ingen Forening at tænke paa. Jeg mener imidlertid, thi jeg har den
Tro, og har altid havt den og haaber at skulle beholdee den tit min
Død; jeg har den Tro til det danske Hierte, hvor det end slaaer —
det være nu under Fløiel eller under Vadmel — at det dog altid vil

ved det første Minoritetsvotum, men da Spørgsmaalet om den al-
mindelige Stemmeret alleredeee her er kommet under Discussion, finder
jeg mig foranledigeet til ogsaa at udtale mig derom.

Den Tanke har, fra det Første jeg betraadte den politiske Bane,
foresvævet mig, at naar Danmark skulde have en constitutionel For-
fatning, maatte det være en saadan, hvori borgerlig Frihed og Lighed
bleve en Sandhed, og det vilde de ikke være, dersom Grundloven ude-
lukkede nogen Deel af dem, der have Statsborgerret, paa Grund af
deres ydre Vilkaar, fra Deelagtighed i de vigtigste politiske Rettig-
heder. Jeg troer, at dersom noget Folk med Hensyn til det Sæde-
ligheds- og Dannelsestrin, hvorpaa Folket i sin Heelhed staaer kan
ansees at være modent til at gaae over fra Absolutismen til en friere
Statsforfatning, da er det det danske. Det, som derfor allermeest har
tiltalt mig ved det foreliggende Grundlovsudkast, er den drede Basis
for Valgret og Valgbarhed til Rigsforsamlingen. Mig forekommer
det, at denne netop er det meest lysende Punkt i den forfatning, der
bydes os, da det vidner om, at man har meent det ærligt med Folke-
friheden (Hør!), naar man har stillet Mennesket naturlige Ret over
Stand og Formue. Vel har den ærede 11te kongevalgte Rigsdags-
mand (David) igaar i et udførligt Foredrag blandt Andet yttret,
at der ikke kan være Tale om naturlige Rettigheder i Staten, hvor
de maae forsvinoe som uforenelige med Statsformaalet; men den Tid,
hvori vi leve, er for praktisk til at slige theoretisk Læresætninger
kunne finde Indgang hos den. Frihedsideen gaaer hen over Jorden
som en Strøm, der, efter at være længe holdt tilbage, er opsvulmet
og kommen til Gjennembrud. Vi rives med af den, overspringe alle
Mellemled og føres hen paa Stadier, hvor vi efter alle tidligere
menneskelige Beregninger af Tiden og Udviklingens Gang endnu
længe ikke vilde være komne til at staae. At Strømmen i sin Vold-
somhed omstyrter Throner, det vilde ikke være saa mærkværdigt, da
Fyrsterne paa mange Steder selv med deres Hiælpere have arbeidet
paa at undergrave dem; men at den ogsaa i Øjeblik bortriver og
adsplitter de Værn, som Verdens klogtigste Statsmænd have anvendt
et langt Liv paa at opføre for at beskytte Thronerne mod Fald og
indhyllede i deres Statsklogskab have betragtet som urokkelige, det
maa bære et uforkasteligt Vidnesbyrd om, at den simple og sunde
Forstand, som med et praktisk Øie overskuer de naturlige Virkninger
og ved Begyndelsen baner Veien for Strømmens frie Løb, handler
klogere end den selvkjærlige Viisdom, som bygger kunstige Dæmninger
for en Magt, den ikke kan beherske.

Saalænge en føuverain Fyrste hersker over en Stat, gives der i
ten kun Undersaatter. Alt hviler der i Fyrstens Haand. Folket har
vel en Ret, men en Ret, som ikke kan være det til nogen Nytte, da
det ikke tillige har en Villie. Naar den souveraine Magt hos Fyrsten
forsvinder, opstaaer der en Regjering og et Folk med Rettigheder;
men disse Rettigheder ere udeelbare og lade sig derfor ikke tilveie eller
tilmaale Individerrne efter en Scala for deres borgerlige Værdi i
Staten. De have ikke dered Udspring fra Naade eller Gunst, men
de have deres Udspring fra de evige og uforanderlige Naturlove, og
deres Navn er i den Grundform, hvori de fremgaae, Frihed og Lighed.
De kunne undertrykkes i Staten, men de kunne aldrig ophøre, da de
ere uforkrænkelige og som saadanne beholdee deres evige Gyldighed.

Jeg veed ikke, om Rigsforsamlingen vil bryde Staven over en
betydelig Deel af vore Medborgere paa den Grund, at de efter deres
Stilling og Kaar ikke kunne antages at besidde Evne eller Villie til
at udøve Valgret i Statens sande Interesse. Det er Noget, som
Enhver maa afgjøre med sig selv, før han giver sin Stemme, og jeg
maa vel med Flere, som igaar talte, antage, at Ingen kan være
bunden her ved Andet end ved sin samvittighedsfulde Overbeviisning;
men jeg veed dog heller ikke, hvad man skulde dømme om den Rigs-
dagsmand, som enten havde været saa uforsigtig at give sine vælgere
et bestemt Løfte, eller forinden Valget havde udtalt sig saaledes for
dem, at de maatte antage, at han harmonerede med dem i deres poli-
tiske Alnskuelser og nu stemte for det Modsatte. Jeg troer, at han
vilde handle rigtigere ved ganske at afholde sig fra at sremme, da
Intet vilde være fordærveligere for denne vigtige Sags fremtidige
Skjæbne, end om Vælgerne paa en saadan Maade saae sig skuffede i
deres Forventning.

derfor dengang skulde asholde mig fra at yttre mig i denne Retning;
Jeg hørte ogsaa i Mødet igaar, at den ærede Ordfører dere var enig
med mig. Men da det nu har skikket sig saa, at en stor Deel af
Forsamlingens Medlemmer under denne Discussion er kommen ind
paa Spørgsmaalet om almindelig Valgret, og da jeg mener, at det
vilde være lidet ønskeligt, om denne Descussion skulde gjentage sig
ved ethvert af de følgende Minoritet??vata, har jeg troet at burde
bidrage Mit til, at Spørgsmaalet under den foreløbige Behandling
fik sin fulde Belysning paa nærværende Stadium, ved at tage Ordet
angaaende denne Gjenstand. Vi hørte igar den 11te kongevalgte
Rigsdagsmand (David) udtale endeet theoretiske og ftatsretlige al-
mindelig Grundsætninger med en Varme og Inderlighed, som om
det var føste Gang, at disse Grundsætninger udtaltes af et Men-
neskes Munde. Disse Grundsætninger forekaom imidlertid mig at være
saa gamle, saa almindelig bekjendte og erkjendte, at jeg ikke kan an-
tage, at noget af Forsamlingens Medlemmer derved fik noget Nyt at
høre; jeg maa meget mere sige, at flere af disse Grundsætninger ere
udtalte for mig af manfoldige Almuesmænd og det endog klarere
og fatteligere, end jeg hørte den ærede Rigsdagsmand udtale dem,
men de udtalte dem ikke som Noget, hvorved de vilde belære mig,
de udtalte dem som Noget, der var anerkjendt, at der ikke kunde
være to Meninger derom. Derimod forsøgte den samme ærede Rigs-
dagsmand at give disse almindelige Grundsætninger en Anvendelse,
som jeg ikke saaledes kan tiltræde. Blandt disse almindelige Grund-
sætninger, som jeg mindes, at han udtalte, var ogsaa den, at Men
neskene hverken ere Engle eller Djævle. Det er ganske vist, vist, deri har
han Ret; men hans hele følgende Beviisførelse forekam mig at gaae
ud paa at vise, at Fattigmand nærmede sig mere til Djævlene, og de
høiere Classer nærmede sig mere til Englene, og dette kan jeg ingen-
lunde imdrømme. Flere af de følgende Talere føgte at vise den ærede
Rigsdagsmand, at han i sin Formening om Fattigmand feilede, idet
de bestræbte sig for at vise, at Fattigmand ikke stod Djævlene saa
nær, som han syntes; jeg har tænkt idag at opholder mig et Øjeblik
ved den Betragtning, om de høiere Stænder vvirkelig staae Englene
saa nær, som den ærede Rigsdagsmand ogsaa syntes at antage.
Jeg mener nemlig, at man først kan saae et klart Begreb om For-
holdene, naar man et Øjeblik opholderr sig ved denne Betragtning.
Jeg skal ikke, for at styrke mine Ord, tillade mig her i Forsamlingen
ligesaalidet som offentlig paa Gader og Stræder, at paakalde Gud
og min Samvittighed, thi det mener jeg bedst skeer i Lønkammeret,
og jeg antager, at den, som ellers ikke troer mig kpaa mit Ord, han
troer mig heller ikke, om jeg nok saa varmt og nok saa inderligt i
hans Paahør paakalder Gud og Samvittigheven.

Naar vi nu spørge, hvad er det da, som man bebreider Fattig-
mand, der skall sætte ham nærmere i Lighed med Djævlen end de
høiere Classer, saa siger man for det Første, han er raa. Nu an-
tager jeg ikke, at de, som kalde Fattigmand raa, dermed skulde mene
hans Klædedragt eller hans Skind — det er vist, at i denue Hen-
seende er han noget raaere end de høiere Classer —, men mener man
Aanden, Tænkemaaden eller Sindelaget, saa troer jeg, at man feiler,
naar man vil frakjende de høiere Classer en saadan Raahed. Der
er vvistnok intet af denne Forsamlings Medlemmer, som ikke timmelig
ofte har været Vidne til, at en saadan Raahed er udviift af de#cr

I. A. Hansen (sortsat): Overalt, hvorfor skulde f. Ex. en
Svend være mere afhængig af sin mester end Mesteren er af
sine Kunder? Hvorfor skulde en Mester være mere afhængig af
sine Kunder, end en Oldermand er af samtlige Laugsmestre? Hvor-
for skulde den lavere Classe være mere ashængig end Embedsmændene?
Vi hørte, da § 21 behandledes, hvilken Ængstelighed der yttrede sig
for, at den nærværende Afhængighed skulde blive større for Embeds-
standen. Jeg gjentager det: den, der har de ftørste Fordringer til Li-
vet, maa være den mindst Selvstændige. Nogle tragte efter Embeder,
Andre tragte efter Titler og Ordener, o. s. v.; har man ikke saa
vel i den ældre, som i den nyere Historie Exempler paa, at bega-
vede, dygtige og frimodige Folkeskribenter ere ved Embeder, Titler
eller Ordener formaaede til at kaste deres velskaarne Pen i en Krog,
og til senere at træde op med sprudlende Gift og Galde mod dem,
som før være deres Ligesindede? Har man ikke i den ældre og nyere
Historie Exempler paa, at mangen talentfuld og djærv Folketri-
bun er ved Embeder, Titler eller Ordener bragt til at nedlægge sit
gode Sværd, ja til istedet derfor at optage en Dolk, hvormed han
kunde snigmyrde Folkefriheden?Sandelig! man vil ikke savne Ex-
empler i denne Retning, som vise, at man ikke udelukkende skal be-
skylde den lavere Classe for Mangel paa Selvstændighed. Dernæst
siger man, at den lavere Stand har ikke den tilbørlige Respect
for Retfærdighed og Eiendomsret. Den ærede Deputerede
for Skanderborg Amts 1ste District (Ræder) udtalte igaar en i saa
Henseende mærkelig Sætning, en Sætning, som jeg ved denne Leilig-
hed troer at burde gjenkalde i Forsamlingens Erindring; han sagde
nemlig, at den, som har Magten, maa være gal, om han ikke vil
burge den. Dette synes at vise, at man ikke skal beskylde Menig-
mand fremfor de andre Classer for Lyst til at herske; den Lyst findes
hos os Alle, den findes altsaa ogsaa hos de høiere Stænder, hvilket
ligefremt bevises ved disse Ord, som den ærede Rigsdagsmand ufri-
villig anførte som en Udtalelse af hans egen Tænkemaade. Derfor
er det ogsaa, at man skal tilstaae alle Statsborgere lige borgerlige
Rettigheder, thi den Stand, der udelukkes derfra, er med det Samme
undergiven de øvrig Classers Herskesyge og Vilkaarlighed. Dertil
Kommer, at Attraaen efter at herske er langt farligere i de høiere
Classer end i de lavere; thi netop den større Lærdom og den større
Snildhed gjør, at de mange Gange lettere kunne sætte den igjennem i
livet. Vil f. Ex. Fattigmand, der ikke har lært synderlig Meget,
tragte efter Næstens Gods, da veed han ikke at gjøre det paa nogen
anden Maade end ved ligefrem at overtræde Statens Love og der-
ved overgive sig til øieblikkelig Straf; men ville de høiere, de klogere
Classer gjøre Indgreb i Næstens Eiendom, da vide de altid at gjøre
det paa en Maade, hvorved de ikke komme i Strid med de verdslige
Love, og der gives jo mange Maader at gjøre det paa, uden at man
kan sige: Du har overtraadt Lovens Bogstav. Altsaa, denne Stræ-
ben efter at gjøre sig Fordele paa Andres Bekostning er hos den
Dannede langt farliger end hos den Udannede; hos den Udannede
har den slet ingen Fare, thi som sagt, han vil strax blive greben og
straffet. Det har jo ogsaa til alle Tider viist sig, at den Fattige,
der har været betagen de borgerlige Rettigheder, ikke tilfulde har
kunnet erholde den Ret, som han har Krov paa, og selv i de Styk-
ker, hvor den dannede Classe har sagt, Du har Ret, selv i de

lingen, om man saa vil, af den loogivende Forsamling i tvende Afde-
linger. Jeg vil strax her sige, at jeg ikke gjør dette til noget Prin-
cipspørgsmaal, fordi jeg troer, at Sagen er langt ligegyldigere, end
man i Almindelighed gjør den til, men til en Overeenskomstssag, og
det skal jeg nærmere senere udvikle. Førend jeg gaaer videre, er det
mig forøvrigt kjært at kunne vise, at den ærede Rigsdagsmand for
Kolding (Ploug) ikke har feilet, naar han meente, at et godt For-
slag, naar det kom frem, vilde finde Understøttelse, idet jeg, ifald den
ærede Rigsdagsmand for Præstø Amts 4de District (Grundtvig) skulde
blive staaende ved sit Forsæt og stille et Ændringsforslag, der gik nd
paa, at der optoges saa saa Bestemmelser som muligt om Forholdenes
Indretning i Grundloven, medens de derimod bør ordnes ved almin-
delige Love — naar han skulde stille, siger jeg, et Ændringsforslag, der
gik ud derpaa, saa skal jeg med største Fornøielse gaae ind derpaa,
thi jeg har altid meent, at man skulde bringe saa lidt som muligt
ind i Grundloven; thi just fordi man kalder denne en Hjørnesteen
for vor Forfatning, skulle vi ikke stille den hen, hvor vi ikke kunne
hugge den til efter Tib og Leilighed. I en anden Retning følger
jeg ogsaa aldeles den samme ærede Rigsdagsmands Skridt og den
Vei, han har betraadt, idet han har sagt: hvad her foreligger er en
Sag, hvor vi skulle komme til en Overeenøkomst meget mere, end vi
skulle blive paa de almindelige Grundtræks Omraade, og dette er min
Mening, fordi det forekommer mig, at alt som vi have hørt Mere
og Mere, Lærdere og Lærdere om denne Sag, ere vi komne til den
Erkjendelse, at Ingen veed det Rette derom. Den samme Rigsdags-
mand har sagt, eftersom det forekommer mid, med Hensyn til Valg-
loven, at det egentligt Foreliggende det er: hvad er Klogskad. Klog-
skab er, har han sagt, at fjerne os saa lidt som muligt fra hvad der
alleredeee er Kjendsgjerninger. Det kunde, har han sagt, muligen have
været klogt, at man tidligere var bleven staaende indenfor en snevrere
Grændse, siden saa Mange synes ilde om, at man har overskredet
den; men naar vi engang ere komne ind derpaa, saa vilde det være,
siger han, og deri forekommer det mig, at han har udtalt en fuld-
kommen Sandhed, ligesaa uklogt at komme tilbage derfra igjen.
Imidlertid skylder jeg dog at omtale Sagen fra et almindeligt Stand-
punkt, fra det Grundlag eller de Principer, hvorfra man er gaaen
ud for at bekjæmpe den. Jeg troer her at skylde den 11te kongevalgte
Rigsdagsmand (David) at gjøre opmærksom paa, at man vvistnok har
misforstaaet ham, naar man har troet, at han ikke erkjendte, at
Mennesket har en Ret som Menneske i Verden, thi han har udentvivl
kun meent, at Menneskene, optrædende i Samfundet som udviklende sig til
Uafhængighed, til et Statssamfund, at Menneskene i dette Samfund
ikke havde noget absolut Krav paa Grund af, at de ere Mennesker
(Ja!), men paa Grund af, at de ere Statsborgere. Det er vvistnok
sandt; men Spørgsmaalet bliver: hvor er da den statsborgerlige
Grændse? Han har nævnt eller han har fremsat, om jeg mindes ret
— thi hans Ord har jeg endnu ikke læst paa Tryk —, en Sætning,
der forekommer mig vilde beherske den hele Forhandling, saaledes at,
hvis det var fulbkomment sandt eller endog kun tildeels sandt, saa være alle
vore Bestræbelser for Statens Udvikling og Meneskenes Udvikling forgjæ-
ves, urigtige og ufornuftige. Maaskee tager jeg feil, maaskee er det ikke
saaledes udtalt; men det forekommer mig, at dette kongevalgte Medlem
har sagt, at jo mere Staten udvikler sig, desto større bliver Forskjellen
mellem Individerrne. (Ja!) Dersom det var sandt, saa var unegtelig
enhver Bestræbelse efter Statens Udvikling ved Siden af en Bestræ-
belse efter borgerlig Lighed — saa forekommer det idetmindste mig —,
ufornuftig, thi idet vi altsaa bestræbe os for at udvikle Staten, saa
skulle vi efter hans Mening bestræbe os for at udvikle Uligheden, og
idet vi bestræbe os for at udvikle Ligheden, skulle vi bestræbe os for
at udvikle Barbariet.

David: Nei!

Tscherning: Det er ikke saadant meent?

David: Det kan ikke være saaledes meent.

Formanden: Maaskee jeg maatte gjøre den ærede Rigsdags-
mand opmærksom paa, at det vilde være ønskeligt, om han vilde til-
bageholde sine Bemærkninger, indtil han selv har Ordet.

Tscherning: Det vilde vist, hvis jeg turde tillade mig
at gjøre den ærede Formand opmærksom derpaa, meget fremme

Anledning, der er given den ærede Rigsdagsmand, hvis Ord jeg ci-
terede, til at give dem den fyldestgjørende Forklaring, som nu er given
dem. Det er mig ligeledes kjært, ikke at behøve at berøre den Side
af Sagen, som jeg troede at maatte gaae løs paa, nemlig den Mod-
sætning, der forekom mig at maatte være i Bestræbelsen efter Lighed
og Statens Udvikling efter den Anskuelse, som han havde fremsat.
Han har selv erklæret, at en saadan Anskuelse ikke ligger deri, og
det er mig nok; men derfor bliver Anskuelsen ikke rigtig, den er efter
min Mening ligefuldt falsk. Jeg vil ikke sige eller engang under-
søge, om hos de vilde Folkeslag Ligheden er større end hos de mere
civiliserede; det vil man heller ikke kunne gjøre, fordi man ikke kjen-
der saa nøie til, hvorledes de Vilde have det, men om ogsaa saa
var, saa er det ikke førsie Gang, at den store Sandhed har gjort sig
gjældende, at Yderlighederne berøre hinanden, at Samfundet begynder
i en Form, udvikler sig i en lang Følgerække og vender i visse Maa-
der, men paa et høiere Trin, tilbage til det Samme. Betragter jeg
Historiens Gang i den Tid, der ligger for os, saa spørger jeg, hvad
enten jeg holder mig til de materielle Goder eller til den aandelige
Udvikling, om det ikke forekommer de Fleste, at der bagved os ligger
en Overgangstid, en Overgang fra en mindre ordnet, fra en mere
barbarisk Tingenes Orden til en mere civiliseret, mere udviklet. Jeg
spørger, om ikke de Fleste troe, at Absalon stod fjernere fra den me-
nige Mands Udvikling paa den Tid, han levede, end den største
Lærde nu staaer i sand aandelig Udvikling fra den menige Mand,
om ikke dette netop skal være det, der er grundet ved Presse og Skrist,
fri Tale og de lettere Forbindelsesmidler. Jeg spørger, om vel den
Mand, som dengang ikke kunde tænke sig at sidde i en Forsamling
som denne med sine Overmænd og høre saa vise Ord, som vi af
og til høre her (Latter), om denne Mand skulde paa den Tid staae
paa det samme Standpunkt som de, der nu af den mere menige
Classe komme ind her og høre saadanne Ord. Jeg spørger, naar
vi see hen til den materielle Udvikling, om ikke Fuggerne og Medi-
cæerne stode fjernere fra dem, der knapt havde en Hytte at ligge un-
der, men maatte ligge under et Træ, end den menigste Mand i
Danmark nu staaer fra vore største Kjøbmænd i borgerlig Rigdom, og
jeg spørger, om ikke dette er en Betragtning, der skal berolige os og
bringe os til ikke at frygte for, at man skal efterstræbe at sætte sig i
Besiddelse af fremmed Mands Eiendom, fordi man sænker Valgretten
ned til en Classe, hvor denne Besiddelse endnu ikke er i det Maal, men
til hvilken vi kunne sige med fuld Overbeviisning: jo mere I beslan-
dig stræbe frem paa Oplysningens og Besindighedens Bane, des-
nærmere komme J dertil, at de borgerlige Goder blive deelte mellem
Eder, saaledes som Eders forskjelligee Vilkaar, forskjelligee Naturer og
ærlige Stræben føre til. Det forekommer mig, at netop hert ligger
Grunden, hvorfor vi skulle betænke os paa, hvtlket Slags Begrænds-
ning vi sætte for Valgretten; om Valgbarheden er ikke Spørgsmaal.
Det er bleven sagt, og det samme indrømmer jeg, at de fleste af de
Sandheder, som det samme ærede Medlem har fremsat, ere vel de-
grundede; men det forekommer mig, at derved har han slet ikke fun-
det et Middel endnu, et praktisk Middel til at løse den Opgave,
som laa for hant, til nemlig at finde en bedre Begrændsning. Det
er sandt, det er ogsaa min Overbeviisning, at det, vi skulle fordre
af Vælgerne, er politisk Indsigt, politisk Redelighed og politisk Selv-
stændighed. Men nu spørger jeg den hele ærede Forsamling og frem-
for Alt det ærede Medlem, om han kan anlægge nogen materiel-
Maalestok, hvorved han kan sige, at en Mand, udmaalt paa denne
Maade, har disse aandelige og Charakterens Egeuskader — om han
kan sige: ved den Besiddelse, ved den Skat, der staaer Grændsen,
Fleertallet af dem, der ere indenfor den, besidder politisk Indsigt, po-
litisk Redelighed, politisk Selvstændighed; af dem, der staae udenfor
den, besidder Fleerheden ikke disse Egenskaber. Jeg spørger, om man
ikke netop kunde sige, at denne materielle Begrændsning har den store
Fare, at Stræben efter at komme indenfor den let kan blive en
Stræben efter at opgve sin Selvstændighed. Jeg spørger, om ikke
den Ergenskab, som vi fremfor Alt have at bekjæmpe, fordi den er en
af vore Naturdrister, Egennytten, om ikke den tillige er en medvir-
kende, en væsentlig Aarsag til at vinde Besiddelse. Den er nødven-
dig; men dens Medvirken kan let friste Mangen paa en Maade til at

har forandret, og man kan altsaa ikke bestige Thronen eller blive
paa den. Men, siger jeg, jeg troer, at det i den Henseende ikke er
redeligt, at vi ikke kunne negte, at de, der have valgt og deeltaget i
Valgene, have den Tro, at de have gjort det med Besindighed og
Fornust og derved tillige beviist deres Adkomst; de ville ansee sig for
slet medtagne, om en Forandring skete deri. jeg troer heller ikke, at
de historiske Beviser tale for, at Valgretten, udvidet til den Kreds,
som her er fastsat, skal være af nogen overordentlig Fare. Jeg
troer, at den positive Historie i saa Henseende kun har Anledning til
at bevise meget lidt, og om jeg maa bruge dette Udtryk, saa troer
jeg, at den negative Historie netop kun beviser, at ingen af de Valg-
maadet, som hidtil have været brugte, har kunnet forhindre voldsomme
Omvæltninger og Rystelser i Staten. Jeg troer i det Hele, at det
er en skjæv Betragtningsmaade, naar man troer at kunne udsinde en
Form, hvilkensomhelst, hvorved man skulde kunne forhindre Omvælt-
ninger og Rystelser. Jeg troer, at i hvilken Form saa Staten bli-
ver, kan den vedblive, saalænge den har Livskrast nok til at udvikle
Samfundet under de Betingelser, hvorunder Samfundet til den Tid
maa leve; saaledes troer jeg ogsaa, at den Statsform, vi forlode,
kunde være bleven ved, ifald den var vedbleven med at bruge sin
Kraft, sit Overmaal af Kraft, til at udvikle Samfundet, og den er
først ophørt at være gjældende, da den i saa Henseende geraadede i
Stilstand. Jeg støtter dette paa den Betragtning, at vi i Aaret 1788
— eller det begyndte alleredeee tidligere —, i Aarene nogle og Fiirs
gjennemgik en vigtig Samfundsforandring, og at vi efter den Tid
være maaske den Stat i Europa, paa hvilken de revolutionaire Om-
væltninger fra hiin Periode havde mindst Indflydelse. Vi havde
gjort forud, hvad be Andle efterstræbte gjennem Rystelser og Omvælt-
ninger, og havde vi fortsat den samme Vei, eller jeg vil meget
gjerne indrømme, man kan sige, havde vi kunnet fortsætte den
samme Vei, havde vi kunnet vedblive saaledes at udvikle Samfundet,
saa havde vi maaskee slet ikke behøvet at komme til den Forandring,
som nu forestaaer. Men dette er nu ikke saaledes, vi ere komne
dertil, vi staae derved, og nu er altsaa Spørgsmaalet, hvad ligger
bag os, hvad er det, vi skulle tilfredsstille, hvilke Fordringer, hvilke
Krav gjøres gjældende, og heraf fremgaaer det som en Nødvendighed,
forekommer det mig, det negter jeg ikke, at blive staaende ved den
Valgmaade, som engang er bleven brugt.

Men idet vi blive staaende ved den saaledes engang brugte
Valgmaade, saa indrømmer jeg igjen, at de have Ret, der sige: da
denne Valgmaade blev given, da blev den given i Forbindelse med
nok en Institution, nemlig en Tilsætning til de af Folket valgte
Mænd af nogle af Regjeringen valgte Mænd. Med Hensyn til denne
Tilsætning forekommer det mig, at de, som netop staae paa det
Standpunkt, at man skal holde, hvad der enten i Kjendsgjerninger
eller i Ord er lovet, maae indrømme, at man ogsaa i denne Hen-
seende maa holde sit Løfte, idet man indrømmer Noget, som fyldest-
gjør og erstatter Savnet heraf. De sige, at den nærværende For-
samling har saaet et andet Ubseende, end den ellers vilde have faaet,
derved, at et vist Antal af dene Medlemmer er valgt af Regjerin-
gen; nu vel, saa skal man erstatte dette taa een eller anden Maade.
Det har Udkastet gjort ved at fastsætte, at der skal vælges et 2det
Thing, ved at dele, om jeg saa maa sige, Folket i to Afdelinger.
Dette, troer jeg, har sin Berettigelse, netop en Berettigelse af samme
Art, som Valgloven i sin nærværende Skikkelse har, og dette, fore-
kommer det mig, er et Overeenskomstsgebeet; det er her, hvor vi fra
de forskjelligee Sider skulle møde hinanden. Det er ikke min Hensigt,
her at gaae ind paa den Form, som Ubkastet har givet Landsthinget —
det forekommer mig ikke at foreligge —; men hvad der er det Væsent-
lige og Nødvendige i dette Øjeblik, det er at see, i hvilket Forhold
denne Indretning staaer til det, som vi Alle ere enige om, vi maae
stræbe at sikkre, just fordi det er fremgaaet, at det var det, der var
meest udsat for Fare, det er Kongemagten.

Formanden: Det forekommer mig, at den ærede sidste Taler
har misforstaaet, hvad jeg nys yttrede. Da dette maaskee kan være
Tilfældeet med Flere, skal jeg tillade mig at udtale mig mere bestemt.
Det var ikke det ærede 28de kongevalgte Medlem (Tscherning), som
jeg ved mine foregaaende Yttrtnger sigtede til, det var derimod det
11te kongevalgte Medlems (Davids) Yttringer; og det, som foran-
ledigede mig dertil, var, at dette ærede Medlem gjorde den Bemærk-
ning, at der være visse Foredrag, som man ikke behøvede at svare
paa, ikke med Hensyn til Foredragenes Indhold, hvilket naturligviis
ikke sjeldent kan træffe, men med Hensyn Paa den Rigsdagsmands
perfonlige Egenskaber, der har holdt Foredraget, og Saadant fore-
kommer mig aldeles at stride mod god parlamentarisk Orden.

David: Maa jeg ikke til min Retsærdiggjørelse erklære, at den
ærede Formand ikke ganske nøie maa have opfattet mine Ord, thi jeg
sagde, og jeg troer, at Protocolførernes Referat vil kunne vise, at
det var mine Ord, at hvad der af Een eller Anden var bleven
fremført, var af den Beskaffenhed, at jeg ikke kunde lægge Mærke der-
til. Jeg troer, at deri ligesaalidt ligger noget Personligt, som i hvad
den ærede 28de Kongevalgte anførte. Jeg refererede mig til, hvad
han og Andre havde sagt, ligesom han refererede sig til, hvad jeg
havde sagt.

Formanden: Jeg antog heller ikke, at Hentydningen gjaldt
den 28de kongevalgte Rigsdagsmand, men tidligere Talere. Hvis
jeg imidlertid har misforstaaet den ærede sidste Taler, skal det være
mig kjært.
Den ærede Rigsdagsmand for Præstø Amts 1ste District har
Ordet.

L. Hansen: Da jeg stadig har foretrukket og foretrækker Eet-
kammeret for Tokammeret, saa kan jeg flutte mig til første Minoritet
i dette Punkt. Jeg kan derimod ikke være enig med første Minoritet
om 30 Aars Alderen til Valgret, da jeg anseer Myndigheds Alderen
for at maatte kunne tjene til Maalestøk ligesaavel i dette Tilfældee
som i saamange andre vigtige Tilfældee i Livet. Det forekommer mig
dog, naar man holder fast ved 30 Aars Alderen, at ville tage sig
underligt nd, til Exempel at høre Stedets Præst den ene Dag fra
Prædikestolen at være Unge og Gamles Lærer og Leder, og den an-
den Dag ved Valgene at see ham træde tilbage i de Umyndiges
Rækker, eller at see Dommeren den ene Dag at sidde paa Domstolen
for at dømme Folket efter Loven og Dagen efter at staae som Umyn-
dig ved Valgene. Jeg har kun tilladt mig disse Bemærkninger, men
maa udbede mig Tilladelse til ved den endelige Behandling af denne
Sag yderligere at udtale mig. Jeg maa efter min Overbeviisning
ønske Valgretten udvidet til, at hver fuldmyndig dansk Mand med
uplettet Rygte bliver valgbar og valgberettiget. Da der alleredeee for-
hen er stillet Forandringsforslag i den antydede Retning, skal jeg
kun tilføie, at jeg slutter mig dertil.

Pape: Hvorfor jeg ikke har begjert Ordet tidligere, er, fordi
hvad der egentlig har givet mig Anledning til at tage det, er, hvad
der passerede i dette Øteblik, at flere af de ærede Talere have benyt-
tet skriftlige Foredrag, der godt kunne inbeholdee Noget, der kommer
fra Andre, maaskee Noget, de saae skrevet ude i Byen, istedetfor No-
get, der skulde komme fra dem selv. Som et Beviis paa, at den
sidst holdte Tale maa være opskrevet, skal jeg ogsaa tillade mig at

have om den almindelige Stemmeret, hvorved man vel egentlig mener
almindelig Valgret, da jeg ikke har udtalt mig derom, medmindre der
skulde være de, der, ligesom de synes at mene, at det Resultat, som
her i Forsamlingen skal fremkomme, alleredeee forud er afgjorte, saaledes
ogsaa have afgjørt med sig selv, hvad ethvert Medlem maa sige,
efter den Mening, som de forud have fattet om hans Anskuelser.
Men det er saa langt fra, at jeg har erklæret mig mod den alminde-
lige Valgret, at tvertimod een af de Grunde, hvorfor jeg foretrækker
Tokammei systemet, er den, at jeg troer, at man derved kan bibeholdee
den almindeligt Valgret, hvis Fordele jeg langtfra miskjender, men
tillige andgaae de Farer, der efter min Overbeviisning ellers vilde
være forbundne dermed. Hvorledes dette skal skee, derom skal jeg nu
saameget mindre udtale mig, som jeg ønsker først at høre de Forslag
og de Motiveringer, som senere under Forhandlingerne ville frem-
komme. Jeg er nemlig ingenlunde kommen her i denne Forsamling med
et færdigt Constitutionsudkast, som jeg uden videre vil staae paa, men
jeg er kommen herind med det Forsæt, at jeg vilde agte paa, hvad
der bliver fremsat fra de forskjelligee Sider, og derefter bestemme, hvilken
Mening jeg for min Deel skal holde mig til. Jeg vil endnu herved
have fremhævet min Stilling her i Forsamlingen, idet jeg staaer her
som en aldeles fri Mand, der i denne Henseende ingen Herre har
over sig, ikke har paataget mig nogen Forpligtelse, uden den, der
folger af sig selv, at jeg vil føge at sætte mig ind i de vigtige
Sager, som foreligge, og da tale og stemme efter bedste Indsigt og
Overbeviisning. Jeg vil have fremhævet denne Stilling mod deres,
der synes selv at erklære, at de ere komne ind her i Salen bundne
af en Læuke, hvis anden Ende naaer langt udenfor. Men da min
ærede Sidemand (Ørsted) med saa megen Kraft og saa fyldestgjørende
dar erklæret sig herover, saa finder jeg det ikke fomodent at gaae
videre ind derpaa.

David: Jeg skal, efterat Forhandlingerne have varet saalænge,
ikke opholder mig ved det, som jeg ikke troer kan føre til noget egent-
ligt Udbytte for Sagen, men jeg skal derimod vende mig til en enkelt
Side af det af den ærede 28 Kongevalgte (Tscherning), holdte Fore-
drag, for at prøve paa at gribe, om jeg saa tør kalde det, Forhand-
lingernes praktiske Traad. Det forekommer mig, at Tankegangen i
denne Deel af det ærede kongevalgte Medlems Foredrag har varet
følgende: Da der tit at kunne røgte det Kald, som betroes enhver
Borger, naar han kaldes til ved sit Valg at saae Indflydelse paa
Statens; Anliggender — da der dertil udfordres politisk Indsigt, voli-
risk Redelighed og politisk Selvstændighed, men da det er vanskeligt,
at noget Menneske kan gjøre Rede for sin politiske Indsigt, saaledes
at man ikke skulde kunde tage Feil af hans Dygtighed, og da det er
umuligt at gjøre Rede og give Vetryggelse for sin politiske Rede-
lighed og Selvstændighed; da det desuden maa være indlysende, at
politisk Redelighed og Selvstændighed ikke kan bevises derved, at man
har en vis Besiddelse, eller at man overhovedet eier materielle Ova-
lificationer, — saa kan man ikke binde Valgretten til nogen Ovalisi-
cation, saa maae Alle i Staten over en vis Aldersgrændse, hvad
den ærede Taler vel ikke sagde, men hvad han maa have meent -
være valgberettigede. Saaledes forekommer det mig, at han stillede
Spørgsmaalet, nemlig at Menneskene i Staten uden Hensyn til det
Trin, hvorpaa de staae, maatte indrømmes den samme Indflydelse;
og idet han forlangte dette, udtalte han, at han ikke troede, at
Valgretten, saaledes udvidet, skulde kunne have farlige Følger, hvil-
ket, hvad han kaldte den positive Historie heller ikke efter hans Over-
beviisning efterviste, ligesom han heller ikke selv ved egen Tænkning
kunde overbevise sig derom. Men jeg tillader mig dog at mene, at
baade Historien kan siges at bevise det, og at den menneskelige Tænk-
ning ogsaa ntaa antages at have tilegnet sig dette Resultat; — thi derom
føler jeg mig overbeviist, at det ærede kongevalgte Medlem vil være
enig med mig, at det ikke kommer an vaa hvad han eller jfeg tænker
om denne Gjenstand, og at dette aldrig vil kunne bevise Noget, men
at det kommer an paa, naar vi gjennemgaae Tidernes Række, hvad
de dybeste og meest grundige Tænkere, hvad de Mænd, som meest
have arbeidet for Staternes Udvikling, have udtalt som deres Livs
Overbeviisning, thi heri maae vi dog vel finde en betydeltg Styrke
for hvad der er at ansee for det Sande og det Rigtige. Og lader os

jeg har selv tilladt mig a bemærke, at man i den Forstand ikke kan
sige om nogen Statsform, at den er absolut god, at den altid og
overalt skulde føre til Lykke, og ikke heller kan sige om nogen, at den
er absolut slet, saa at den altid skulde føre til Undergang, at dog
Historiens Vidnesbyrd kan tale enten for eller imod denne Statsform,
og at der i Historien ligger mere end eet factisk Beviis, der kan
paaberaabes for, at Folket, naar den almindelige Stemmeret har
været indført, istedetfor at gjøre en maadeholden Brug af den Magt,
der var bleven det tildeel, har ladet sig forlede til, ved Uret og Vold
at efterstræbe sit Ideals øieblikkelige Opnaaelse, kun tilsyneladende
til dets egen Gavn, men vist til Sikkerhedens og Frihedens visse
Undergang. Og jeg vil spørge, om man ikke er berettiget til idisse
historiske Facta at finde en alvorlig og høitidelig Advarsel om, ikke
at kaste sig ind paa den samme Bane, som vel flere Gange er ble-
ven betraadt, men som altid har ført til det samme Maal, og hvor-
fra man altid er kommen tilbage; thi var det saaledes, som en
æret Taler sagde, at Frihedens Idee nu er udsprungen fra Himlen,
og nu først har banet sig Vei, saa vilde jeg give ham Ret, at Fri-
heden, som først nu havde aabenbaret sig, var uimodstaaelig; men
den Idee, som i 1848 har henrevet Europa, og som vil henrive dt
til den selvsamme Afgrund, hvorfra Europa i Slutningen af det 18de
Aarhundrede med Møie reddede sig, er ikke den sande Friheds, det
er den selvsamme uklare Idee, der baade i Oldtiden og i Middel-
alderen oftere har ledet Verden paa det Vildspor, hvori den nu gaaer.
Havde denne Idee været himmelsk og sand, vilde den ikke saa ofte
have vildledet Menneskene og saa ofte være kommen til kort.

Dersom vi forsfølge Historien, og jeg tillader mig, uagtet det Van-
rygte, man har villet sætteHistorien i, at troe, at dens Lærdomme
dog fortjene nogen Paaagtning, dersom vi forfølge Historien, siger
jeg, saa vil man see, hvorledes den Statsform, hvori Folkets Med-
virkning skulde komme til Vvirkelighed — jeg skal strax tillade mig
herved atgjøre en Bemærkning — i Tidernes Række langsømt gjen-
nem mange Kampe og Oscillationer har udviklet sig. Dr sindes i
den politiske Verden ligesaalidt som i den physiske Verden noget vold-
somt Spring; man har ikke i nogen Stat paa eengang sprunget fra
Souverainiteten i dens crasseste Betydning til Folkerepræsentationen i
Dens videste Udstrækning; det er ikke ved Spring, at man kommer
frem paa den politiske Bane, men det er ved en jævn, rolig, sindig
og derfor ogsaa sikker og fast Fremadfkriden.

Jeg maa, førend jeg sætter mig, thi i denne Deel af Forhand-
lingerne ønsker jeg ikke mere at tage Ordet — gjøre opmærksom paa,
at naar den ærede Taler, til hvem jeg nærmest har henvendt mine
Ord, synes at bebreide mig, at jeg kun har viist Farerne ved hvad
der foreligger, deels i Lovudkastet, deels i Forandringsforslaget, men
at jeg ikke skulde have paaviist nogen praktisk Vei, ad hvilken man
kunde sætte noget Andet istedetfor det, der her er foreslaaet — jeg skal,
siger jeg, gjøre opmærksom paa, hvad jeg ogsaa i mit første Foredrag
har erklæret, at jeg ikke har villet eller efter min Overbeviisning om
disse Forhandlingers rigtige Gang har troet, at det var det rette
Sted til at fremsætte nogen Mening om, hvorledes Magten skulde
begrændses enten forven eller forneden, førend vi komme til det
Ændringsforslag, jeg tilligemed mine Venner har tilladt mig at
stille. Men jeg skal, da jeg, som sagt, ikke oftere agter at tage Or-
det under denne Forhandling, endnu ogsaa tillade mig at udtale, at
om jeg end kan være enig med den ærede 28de kongevalgte Rigs-
dagsmand (Tscherning) i forskjelligee af hans Anskuelser om Stats-
forholdenes Ordning, uagtet vi nære forskjellige Mening om, hvorle-
des Opnaaelsen af Statsøiemedet bedst sikkres, saa kan jeg dog paa
ingen Maade dele hans Anskuelse om Souverainiteten, ligesom jeg
heller ikke kan indsee, hvorledes det er muligt, at man paa eengang
vil det constitutionelle Monarki, og paa den anden Side kan ansee
Souverainitetens Deling eller Henlæggelsen af en Deel af den Magt,
der fandtes i Kongens Haand, til Folket, for uforenelig hermed.
Den Idee, „at Folket er optaget i Kongen, og gjennem KOngen ud-
taler sin Villie," forekommer mig at høre til hvad jeg vilde kalde
Politikens Mystik; men naar man maa indrømme dette, troer jeg
ogsaa, man vil erkjende, at da det, hvad den sunde Menneskefor-
stand kan indsee, alleredeee frembyder Vanskeligheder nok, saa gjør man

See vi tilbage til de religjøse Bevægelser i det 17de, ja i 16de
Aarhundrede, saa spørger jeg, om man ikke anseer Rirkefædrene og
dem, der stode høiest om man ikke anseer dem for at være fornuftige
med Hensyn til Kirkespørgsmaalet, og man vil dog finde, at kloge
og store Mænd fra den Tid sagde, at Revolutionerne i Kirken være
Uredelighed, Daarskjab og førte til Menneskehedens Undergang; men er
dette blevet sandt, spørger jeg, eller kunne vi erkjende det for Sand-
hed? Carl den Femte, der ellers vel var en stor Statsmand, fordømte
Protestantismen, skjøndt han rigtignok ikke forsulgte den saa strengt,
som den senere blev forfulgt, og dog er det blevet erkjendt, at selv
hans Fremfærd var et Misgreb, og saaledes kunde jeg forfølge Hi-
storien heelt igjennem.

Saae vi nu til det Gebeet, hvorpaa vi her besinde os, navnlig
til Valgretten, og undersøge de engelske Skribenter, saa ville vi finde,
at den Forfatningsforandring, som Lord Grey og John Russel satte
igjennem, tidligere af store Statsmænd blev betragtet som ledende til
Englands Undergang og Fordærvelse; og nu er man gaaet saavidt,
at store Statsmænd sige, at de ikke ere gaaede vidt nok. John Rus-
sel er her bleven citeret flere Gange, og med al Agtelse for hans
udmærkede Kundskaber og det ophøiede Standpunkt, han staaer paa,
vil dog vvistnok ikke Nogen kunne nægte, at denne Minister, i det
Øjeblik han modsatte sig en Udvidelse af Valgretten, vanskelig kan
udtale sig for den, og at dr er god Grund til at vente, at hvad
han siger derom, er eensidigt.

Jeg troer saaledes, at den Maade at ville forsvare Sagen paa,
at man vender tilbage og spørger, hvad de eller de Mænd have sagt,
og at man skal bøie sig under dette, at den er falsk. Der kan ikke
fordres mere end at man skal yde dem den tilbørlige Agtelse, og den
har jeg ydet dem i saa høi Grad, at jeg i sin Tid, da man var
paa Vei til en praktisk Udførelse af Sagen, har ønsket, at man vilde
blive staaende ved en saadan Grændse, være sig Census eller en
anden materiel Begrændsning, eller, hvis man skulde have alle Clas-
ser med, da en Begrændsning af en anden Skikkelse, ikke paa nogen
Maade, fordi jeg deri saae en større Sikkerhed for Staten, men fordi
jeg troede, at det var et Overgangsskridt, hvorigjennem man skulde
bevæge sig, og derved falder enhver Ansvarlighed bort fra mig for
hvad en Anden har skrevet. At denne Anden har været Minister i
det samme Statsraad som jeg, hvilket har udarbeidet Grundloven,
at han i en tidligere Tid har havt en anden Mening end nu, kan
paa ingen Maade forekastes mig; jeg har ikke i saa Henseende skiftet
Mening, jeg har tidligere udtalt, at det ikke var en Princip-Sag
og offentlig flere Gange udtalt mig mod enhver materiel Begrænds-
ning, idet jeg dog samtidigt har erkjendt, at den var nødvendig som
en Ting, man maatte underkaste sig, men som i og for sig var
ufornuftig.

Det ærede Medlem sagde, og det er en Mening, jeg atter fuld-
kommen deler med ham, at man ikke maa gjøre Spring i vor Udvik-
ling, og han sagde, de vilde være et uhyre Spring, hvis vi fra den
fuldstændigste Absolutisme gik over til den fuldstændigste, demokra-
tiske Frihed; men, medens jeg deler denne Anskuelse, nægter jeg, at
Springet er saa stort, som det forekommer ham; en Absolutisme var en
Absolutisme, udgaaet af en Kamp med Classer og Privilegier, det
var en nivellerende Absolutisme, der forberedede Demokratiet, og

Schurmann (fortsat): Hvad angaaer det, som nogle Rigs-
dagsmænd have henpeget paa, at man kunde vente, at det vilde af-
stedkomme en ikke ringe Misnøie i Folket, og at der dertil maaskee
vilde knytte sig Uroligheder, hvis Majestæten og Rigsdagen kom
til det Resultat at gjøre en Indskrænkning i Valgretten, saa skal jeg
ikke omtale videre, hvad der jo ellers er vist nok, at man ogsaa baade
offentlig og privat har hørt lige det Modsatte anføre, nemlig at der
efter Manges Mening er Anledning til at frygte, at just Indførelsen
af almindelig Stemmeret skal medføre Uroligheder og Omvæltninger i
Landet; men jeg skal kun sige, at førsaavidt jeg kjender Folket, vil det
forholde sig roligt, selv om Kongen efter Rigsdagens Raad og Til-
skyndelse skulde komme til det Resultat at gjøre nogen Indskrænkning
i den almindelige Valgret, som nu er tilbudt i Udkastet. Folket vil
vide at bøie sig under Loven, det vil vide, at dette er den første For-
dring til den constitutionelle Statsborger, og hvis et saadant Resultat
skulde komme frem, troer jeg, at Folket vilde sige:, , vi have jo frit
valgt vore Mænd, de have nu overveiet Sage paadet Bedste med
Kongen og hans Raad og ere derved komme til dette Resultat; nu
vel, saa er det Lov i Landet, lad det ogsaa staae som Lov! " Hvad
dernæst angaaer det saakaldte Kongeord, som skal være givet, den Ind-
rømmelse, som alleredeee skal være skeet, da forekommer det mig at be-
roe paa en Misforstaaelse, idetmindste naar man ret for Alvor vil
tage Sage kun som den er; thi det er vist, at Valgloven af 7de
Juli forrige Aar, som indrømmede den samme Valgret, som nu er
foreslaaet i det foreliggende Udkast, jo dertil, som af Flere alleredeee er
bemærket, knyttede Kongevalg, som ikke uvæsentligt forandre Sagen i
dens Almindelighed, saa at man sikkerlig ikke kan sige, at selve denne
Valglov indrømmede almindelig Stemmeret. Men det er dernæst en
vigtig Omstændighed, at denne Valglov og den deri hjemlede Valgret
kun skulde gjælde eengang for alle. Og hvad det forelagte Udkast
angaaer, da indeholder det vvistnok et Tilbud fra Majestætens Side,
og man kan sige, at hvis nærværende Rigsforsamling gaaer ind der-
paa, saa har man deri et kongeligt Tilsagn, som han ikke vil tage
tilbage; Kongen vil da ikke skjænke sit Folk noget Ringere, end hvad
deri er givet Udsigt til. Men det er vvistnok ogsaa kun under denne
Betingelse; og hvis denne Betingelse ikke fra Rigsforsamlingens og
altsaa fra Folkets Side bliver opfyldt, saa kan jeg ikke see rettere,
end at Majestæten i denne Sag maa staae fuldkommen fri.

Det Tredie, man har henpeget paa, er den formeentlige Overeens-
komst mellem Vælgerne og de forskjelligee Valgcandidater ved Valg-
handlingen i forrige Efteraar. Men ikke at tale om, at saavidt jeg
veed er det stridende med Begrebet af en egentlig Folkerepræsentation,
at der mellem Valgcandidaterne og Vælgerne i de enkelte Valgkredse
skulde finde en saadan Overeenskomst Sted, eller at der fra den Valg-
tes Side skulde aflægges noget saadant Løfte, hvorved han maatte
ansee sig for bunden og hindret i at handle som en af sit Folks
Repræsentanter, saa kan man være temmelig vis paa, naar man
tager Sagen, saaledes som den hos os vvirkelig er, at saare saa eller
slet ingen af de Valgcandidater, hvis Valg gik igjennem den 5te Oc-
tober sidstleden, vvirkelig have givet noget Løfte med Hensyn til det
foreliggende Spørgsmaal, og hvis de have givet et saadant Løfte,
saa kan jeg ikke see rettere, end at de have handlet ei blot ubesindigt,
men ligefrem pligtstridigt, og at de derfor ikke nu kunne ansee sig

for sig, nemlig Hensynet til Arbeidsomheden, Fliden; jeg troer, at der
er Forskjel paa den fremadstræbende, arbeidsomme og driftige Mand
og paa den, som tilbringer sin Tid i Lediggang og Ørkesløshed.
Dette Hensyn har altid foresvævet mig, naar jeg har troet, at man
ikke ligefrem kunde admittere den almindelige Valgret; men jeg har
derved ikke meent, at det, ikke at have nogen Eiendom, kunde paralel-
liseres med anen menneskelig Brøst og Svaghed. Jeg erindrer, at
da den ærede Ordfører —om jeg erindrer ret var det i det næstfore-
gaaende Møde —talte om Englændernes Væsen og Færd, udtalte han,
at det, som han ansaae for meest værdigt til Efterligning, det var den
engelske Energi og Selvstændighed. Det er naturligt, at disse Egen-
skaber hos det engelske Folk gjøre, at det staaer paa det ophøiede
Standpunkt, hvorpaa det staaer, thi Selvstændighed fordrer fri Lust
og fri Constitution; den sande Frihed betinges af Selvstændigheden,
og det er ved Arbeidet, at Selvstændigheden kommer frem. Min ærede
Sidemand omtalte, at vi leve i en for praktisk Tid, til at man lige-
frem skulde kunne holde sig til Theorierne, og han har meent, at det
kun har lidt at sige, at Throner bleve bortskyllede, men at det var
værre, at de Værn, som de kløgtigste Statsmænde, havde oført for at
beskytte Thronerne, ogsaa bleve bortskyllede, og at den simple og sunde
Fornuft bød, at man ikke maatte opføre kunstige Dæmninger; men
jeg troer ikke, at det er nogen kunstig Dæmning, naar man gjør
Valgberctiigelsen afhængig af en Census, der er bygget paa Arbeid-
somhed og Stræben. Jeg siger ikke, at denne Census skulde være stor,
den kan være saa liden som mulig, men den maa blot være saa stor,
at den afgiver en om endog ikke ganske sikker Formodning for, at
den omfatter Mænd, der ville stræbe fremad, og hvis Hensigt og
Villie det er at opnaae en selvstændig Stilling i Staten.

Jeg kunde endnu have Lyst til at henvende et Par Ord til
Rigsdagsmanden for Holbek Amts 3die District (Gleerup) i Anled-
ning af hans sidste Foredrag, og jeg kan i saa Henseende i det Hele
referere mig til, hvad den ærede Deputerede for Aalborg (Schurmann)
har anført. Jeg mener nemlig, at idet den førstnævnte Tler har
udtalt, at Spørgsmaalet om Valgberettigelsen var præjudiceret, har
han kastet en Funke ud iblandt Folket, som jeg troer han ved nøiere
Eftertanke vilde have betænkt sig paa t kaste ud. Jeg troer, at den
ærede Rigsdagsmand for Kjøbenhavns 3die District (Ørsted) alleredeee
igaar, og den ærede Rigsdagsmand for Aalborg (Schurmann) idag have
gjendrevet det Meste af hvad han sagde, og jeg troer fremdeles, at
det maa erkjendes, at det Beviis, som han har hentet fra Rigsdags-
mændenes Forhold til deres Vælgere paa Valgdagen, er bleven meget
rokket; jeg troer saaledes, at Forudsætningen om en Overeenskomst
mellem Vælgerne og de Valgte ikke er saa begrundet, at han
med Sikkerhed kunde paastaae, at man ved ikke at indrømme
den almindelíge stemmeret begik en Forurettelse. Jeg troer
heller ikke, at han har handlet ganske vel, naar han har opstillet en
Sammenligning mellem Trældommen hist i Vestindien og Forholdene
her hjemme — jeg har ikke misforstaaet ham, og han har ogsaa selv
forvaret sig imod Misforstaaelse —, men han har dog nævnt i eet
Aandedrag Trældomnen der og her. Jeg veed ikke, hvor den skulde
existere her, jeg tør sige, at vi idetmindste i Tylland ikke kjende noget
til den, selv om han, som jeg vel kunde tænke, nærmest maatte have
havt Hensyn til det Tryk, som Huusmændene ere underkastede. Hans
poetiske Fremstilling af Frihedens Sødhed fattede jeg meget vel, men
jeg forstaaer ikke, hvorledes han kunde tale om Trældom, og jeg
troer, at det er urigtigt af en Mand, dersom han har mere eller
mindre Indflydelse i sin Kreds, med saa megen Sikkerhed at udtale
saadanne Ord, som saa let kunne misforstaaes.

v. Haven: Der faldt en Yttring af den ærede 11te konge-
valgte Rigsdagsmand (David), som jeg ikke kan lade være at berøre,
nemlig den, at jo mere Statsforholdene udviklede sig, desto større,
blev Uligheden blandt Borgerne baade i materiel og aandelig Hen-
seende, og han henviste til en Sammenlignig med de vilde Natio-
ner. Det er vvistnok aldeles sikkert, at Menneskene i den første Na-
turtilstand som raae og vilde Naturmennesker ere ganske anderledes
hverandre lige end paa Udviklingens senere Trin; men det er ogsaa
just det, man maa lægge Mærke til, at Mennesket ved Udviklingen
skal føres fra Naturens Stand over i Naadens Stand. Ved Guds

thi een Ting forekommer mig at være fremgaaet deraf, og det er det,
hvorpaa jeg fortrinsviis lægger Vægt, det er, at deres Tal dog
neppe turde være meget stort, neppe engang overveiende, der ville
hengive sig til den, som jeg troer usalige Beslutning at virke mod
den Valgrets Indførelse, som Udkastet har tilbudt. Jeg lægger der-
paa den allerstørste Vægt; thi af dette Punkt — det Øvrige ordnes
saa, som man vil —, af dette Punkt afhænger det for mig, om vir-
kelig Nationen fra den Høieste til den Laveste skal føle sig og op-
træde som en mægtig og krastig Eenhed, optræde som saadan i sin
Repræsentation. Og lad mig endnu tilføie, hvo kan tvivle om, at
selv de Mænd, der nu ræddes ved Tanken om den udvidede Valgret,
at selv de vilde, naar denne indføres, rimeligviis være de Første til
at forene sig og maaskee gaae foran endog for os andre i Bestræbel-
sen for at give denne Almue, denne Masse, det, hvorpaa atter Stats-
udviklingen saa væsentlig beroer, en vvirkelig hensigtsmæssig Skoleun-
derviisning og Opdragelse, og hvo vil nægte, at netop de Classer,
som nu ræddes for denne Valgret, ville i den samme Valgret, jeg
fristes til at sige det, finde en næsten daglig Opfordring til selv at
virke for, hvad man under vor nærværende Tilstand kun alt forme-
get har overseet, sand Folkeoplysning og sand Broderligheds And,
ogsaa med Hensyn til vore Medborgere i de ringeste Classer? Hvor
jeg vender mig, øiner jeg saaledes kun velsignelsesrige Frugter, kun
Fred og Sikkerhed af den almindelige Valgret, og seer jeg til den
anden Side, seer jeg, at man vil beskjære den Valgret, som alleredeee
eengang er øvet, da tilstaaer jeg, at jeg seer kun Farer. Thi hvo
kan negte, at saa lavt staaer vor Almue ikke, at den jo kjender saa-
meget til vort Fædrelands Historie, at den ret vel kan opdage, hvor-
mange Synder de lærd opdragne Regjeringsmænd af de hidtil begun-
stigede Classer have begaaet mod dem og Staten? Hvo kan nægte,
at den med stor Føie kan sige: " Herre Gud! I have gjort saa store
Feil, at det synes, a en simpel Erkjendelse deraf dog maatte lede
Jer til ikke at frygte vore Feil alt for meget, eller alt for strengt
gaae irette med os, dersom vi skulde begaae Misgreb. I skulde saa-
meget mindre gjøre det, som ethvert Misgreb fra Oven altid Straffer
sig haardest paa os, der staae lavest. " Det er et gamelt, men sandt
Ord: " Quidquid delirant reges. plectuntur Achivi. " Men Al-
muen hos os staaer ogsaa i mange Henseender høiere end det synes
at forekomme mangen æret Rigsdagsmand, der af dyb Overbeviis-
ning og, jeg betvivler det ikke, dyb Fædrelandskjærlighed nu fryg-
ter den.

Jeg tilstaaer saaledes, at naar en æret Rigsdagsmand fra
Horsens (Ræder_ igaar opstillede for os som et Udbytte af hans
Reise i Provindserne, at man overalt syldes med Bekymring for den
udvidede Valgret, da kunde jeg ikke tilbagetrænge den Betragtning i
mit Indre, hvormangen en ringe Huusmand der dog maaskee med
Føie herved vilde smile ad denne saa dannede og aandrige Mand.

Naar Flere af dem, der nær samstemme med mig i politisk Hen-
seende, have antydet Modsicationer og Ændringsforslag i det af
vor Minoritet opstillede System, da behøver jeg ikke at sige, iblandt
andet ikke af den Grund, at jeg selv vitterligt deler de Anskuelser,
der ligge til Grund derfor, at jeg ikke betragtere det som en væsentlig
Adskillelse mellem os. Jeg troer, det er godt her som overalt, at den
fulde Overbeviisning kommer frem, og jeg er villig, saaledes som
jeg mener Alle bør være, til at gaae ind paa alle de Modificationer,
som ikke ville grundvæsentlig tilintetgjøre det, vi fremfor Alt maae
ville, den vvirkelige, sande Folkefrihed. Det kan derfor heller ikke
paa nogen Maade falde mig ind at optræde mod saadanne Ændrin-
ger, som ere antydede, t. Er. af en æret Geistlig, den Deputerede for
Sorø Amts 6te District (Boisen). Han har ønsket at give det Eetkammer,
han selv holder for det fortrinligste, et dæmpende Moment. Vi have
meet, at det med Hensyn dertil er tilstrækkeligt at tilstede de Ind-
skrænkninger i den almindelige Valgret, der foreligge i Udkastet og
engang ere antagne af Nationen. Han vil gaae videre, og vi skulle
igjen følge ham, naar det kun ikke er gjennem saadanne tilintetgjø-
rende Bestemmelser, som jeg vil kalde Kongevalgene. Det, vi maae
lægge Vægt paa for den almindelige Stemmeret, er, at der i ethvert
Fald bliver eet Sted, hvor den rene, almindelige Folkemening, ud-
gaaet af en vvirkelig sand og uforsalsket Repræsentation, kan være til-

Ousted, Særløse, Kirke Hvatsøe, Allerstøv og Svogersløv Sogn
i Kjøbenhatvns Amt.
2) Tre eenslydende Adresser, indleverede af Rigsdagsmanden for
Præstø Amts 6te District (Rasmussen) med 409 Underskrister
fra Tybjerg, Aversie, Glumsø, Bavelse, Næsby og Tyvelse
Sogne, om at Folkets Repræsentation maa udgaae alene af
umiddelbare Folkevalg, at hver myndig, uplettet Mand maa være
valgberettiget og valgbar, Diæterne et nedsættes og indføres
ogsaa ved Landsthinget, samt at Communerne selv vælge deres
Embedsmænd og Sogneforstanderskaber.
3) En Adresse, indleveret af Rigsdagsmauden for Præsto Amts
2det District (F. Johannsen) med 61 Underskrister fra Baarse
Sogn, om at Folkts Repræsentation maa alene udgaae af
umiddelbare Folkevalg, at enhver fuldmyndig Mand af uplettet
Rygte maa være valgberettiget og valgbar m. m.
4) En Adresse, indleveret af Rigsdagsmanden for Sorø Amts 1ste
District (Hækkerup) fra 183 Beboere af Nordrup, faringløse,
Tersløv, Ørslev og Ringsted Landsogn, hvori de udtale sig
imod Begrændsning i den eengang tilstaaede og afbenyttede
Valgret.

Efter Dagsordenen gik man derpaa over til Behandlingen af
det af Rigsdagsmanden I. E. Larsen til Grundlovsudkastets §§ 30
—36 stillede 2det Minoritetsforslag (see denne Tidende Nr. 191
(Spalte 1495—1498), paa hvis Oplæsning Forsamlingen renoncerede,
ligesom Grundlovsudkastets Ordfører, paa dertil af Formanden
given Anledning, bemærkede, at han med Hensyn til dette Minori-
tetsforslag for Øjeblikket ikke ønskede Ordet.

I. E Larsen: Jeg troer at have, om end kort og sammen-
trængt, dog temmelig fuldstændig motiveret det Forslag, jeg har
tilladt mig at stille. Der er imidlertid nogle Bemærkninger, som jeg
paa nærværende Standpunkt kunde ønske at tilføie, isæt med Hensyn
til Adskilligt, der er fremkommet under Forhandlingen af det 1ste
Sinoritetsvotum. Da jeg imidlertid i længere Tid har været upas-
selig, og navnlig i Dag efter en søvnløs Nat er mindre vel dispo-
neret til at udvikle, hvad jeg kunde have at fremføre, skal jeg hellere
opsætte saadant, idet jeg vil haabe, at jeg vil være istand til længere
hen at fremkomme med de vderligere Bemærkninger, som jeg har at
fremsætte, i Forbindelse med hvad jeg maatte finde at erindre med
Hensyn til hvad der under de nu forestaaende Forhandlinger, maatte
blive fremførte mod dette mit Minoritetsforslag.

Linnemann: Uagtet jeg, som tidligere yttret, ønsker at holde
paa eet Thing, indrømmer jeg gjerne, at der kunde være nogen Fare
ved at sammensætte det hele Thing paa den i Udkastet tit Folkethin-
get foreslaaede Maade. Hertil kommer, hvad ogsaa flere ærede Rigs-
dagsmænd alleredeee have udtalt, at det visselig er Enhvers Pligt at
gjøre saa store Indrømmelser, som egen Overbeviisning paa nogen
Maade tillader, og at det fremfor Alt i Politiken gjælder om kun
at ville det Mulige. Den Enklte maa ikke blot spørge sig selv
om hvad han kunde ønske, dersom Afgjørelsen var ham overladt, men
ogsaa betænke, hvad der kan have nogen Sandsynlighed for at kunne
saae en antagelig Majoritet. Efter min Mening kommer det især
an paa at ordne Repræsentationen i dette ene Kammer saaledes, at
den almindelige Valgret indtil en vis Grad hævdes, og at Kammeret
dog ikke savner et modererende, mere conservativt Element. Dette
andet Element tør jeg ikke søge i Kongevalg, thi derved paatrykkes

Linnemann (fortsat): Derimod skal jeg for den samme fraværende
fyge Rigdagsmand for Randers Amts 6te District (Rée.) for hvem
jeg ogsaa tidligerc har forbeholdet et Amendement, ogsaa idag forbeholdee
Ret til at fremkomme med et Forslag om et Eretkammersystem og en
Valglov dertil, som gaaer ud paa, at de nuvarende 114 Valgdistric-
ter skulle bibeholdees, saaledes som Udkastet foreslaaer, men at der
istedetfor de 32 Kongevalgte skal foretages lige saa mange Rigsvalg, i
hvtlket Øiemed hele Landet skal indeles i 6 store Districter, af hvilke
ethvert i Forhold til sin Folkemangde skal valge fra 4 til 6 Rigs-
dagsmand, ved en efter hans Mening hemmelig Stemmegivning.

Ved disse supplementariske Rigsvalg, i Forbindelse med den
hemmelige Stemmegivning, mener Rigsdagsmanden, at flere store For-
dele ville opnaaes, navnlig at Agitationen ved de store Districter vilde
blive saagodtsom udelukket, og a t Notabiliteterne i Landet og de mere
brugbare Kræfter, som de første almindelige Valg ikke maatte have
tilegnet sig, ville kunne tilvindes Nationalforsamlingen, samt at
Ulemper, som maatte være fremkomne ved de almindelige Valg og
ved locale Forhold, som maatte have udelukket en eller anden ønskelig
Capacitet, kunde afhjælpes ved Rigsvalgene; og endelig at Kjøbstæ-
dente, ved talrigt, at være samlede i eet Valgdistrict, erholde en
storre Indflydelse paa disst Valg.

Forslaget vil derfor gaae ud paa, at
alle Valgene foregaae hemmeligt ved skrevne Stemmesedler,
og at ¼ af Nationalforsamlingen vælges ved Rigsavlg i større
Districter paa den ovenfor anførte Maade.

Schytte: Skjøndt jeg ikke kan ønske, ubetinget at stemme for
noget af de forskjelligee Minoritetsvota, maa jeg dog nærmest slutte
mig til det under Nr. 2 af den ærede kjøbenhavnske Deputerede frem-
satte Forslag, fordi jeg endnu er af den Mening, at Eetlammersyste-
met efter vore Forhold er det naturligste og meest passende, men
især, fordi dette Votum optager saavel den frie almindelige Valgret
som en betinget Valgret. Jeg vil imidlertid, efter Andres Exempel,
ikke tøve med at erklære, at jeg er beredt paa at give efter i min
Mening; thi hvordan Resultatet med Hensyn til Repræsentationssy-
stemet her i Salen maatte blive, saa ligger det dog endnu skjult bag
Tidens Forhæng, hvor heldbringende det skal blive for vort Fædre-
land, og jeg troer, at der kun vil findes saa Rigsdagsmænd, der
trøste sig til at mene, at de forene saamegen Theori med praktisk
Erfaring, forbunden med nøie Kundskab om Landets Forhold, Folkets
Tænkemaade og Charakteer, at de turde opstille denne eller hiin Re-
præsentation som den absolut rigtigste og bedste, men endnu færre,
der ikke ville indlade sig paa Concessioner for i Enighed at opnaae
saameget som muligt af det, de maatte ansee for rigtigst.

Saavidt jeg har opfattet Forhandlingerne, har Ingen paastaaet,
at Valgretten er en ubetinget naturlig Borgerret, men Meningsulig-
heden dreier sig især om Vegrændsmngen af Valgretten, idet Nogle
Have troet at kunne løse Opgaven, uden Hensyn enten til vdre Vil-
kaar eller hidtil bestaaende, hævdede og rodfæstede Forhold her i
Landet, medens Andre mene, at der i mere eller mindre Udstrækning
maatte tages Hensyn hertil. At Meningerue herom maatte blive
særdeles spredte, var at vente, naar man saae, at ikke engang lldval-
get, der dog tæller flere af Forsamlingens største Capaciteter i sin
Midte, har kunnet bringe det til at forene sig i en Majoritet; men

hed, hvorpaa det hos enhver Vælger dog fornemmelig kommer an, som Be-
tingelse for Valgrettens Udøvelse. Begik man nogen Uretfærdighed ved at
indskrænke Personer, hos hvem en saadan Stræben ikke fandtes, til en
snevrere Valgberettigelse end for Andre hos hvem denne var tilstrede?
Skulde det i det Hele ikke mere stemme med hele Folkets Ønske og
Villie, Vharakteer og Tænkemaade, kort med alle vore Forhold, at
vi ved vor Overgang til det constitutionelle Liv dog bevarede noget
af hvad der hidtil har staaet sin Prøve og har gjort sig gjældende blandt
os, istedetfor ved med et Spring at gaae lige til Endemaalet, ved at optage
et System, paa hvis heldige Gjennemførelse endnu ingen europæisk Stat
har givet os noget Exempel? Jeg troer, at slige voldsomme Spring
efter den menneskelige Naturs Vilkaar ikke ere at anbefale, og var
det i alt Fald ikke det Forsigtigste, saavidt muligt, at sikkre sig for
befrygtende Misgred og Overgred. Jeg vil spørge, om ikke selv den
heftigste Tilhænger af den almindelige Valgret vilte for lidet over
et Aar sidenhave følt sig fuldelig tilfredsstillet ved en Forfatning,
hvori der bestemtes en Valgret, Som den i Forslaget fremsatte; jeg troer
alleredeee, at en Indrømmelse heraf ligger i, at man har yttret, at den
almindelige Valgret var en Erobring fra Aaret 1848. Lad nu saa
være, saa troer jeg dog ligesaa lidt, at Aaret 1848 med et Stød kunde
bringe hele det danske Folk derhen, at det havde opnaaet det Trin af
Selvstændighed og Oplvsning, hvorpaa den almindelige Valgret dog
især maa være grundet og have sin Støtte, og som udfordres til Sy-
stemets Gjennemførelse, som jeg kan erkjende, at en aideles ubetinget
Valgret er uundværlig nodvendig for Folkefriheden. Naar Grund-
loven med Guds Hjælp dog engang omsider bliver fævdig — jeg til-
staaer, det seer langvarigt ud —, og naar de personlige Rettigheder
og Friheder verved ere blevne afgrændsede, grundfæstede og sikkrede,
saa vil det dog neppe kunne nægtes, naar vi, uden at hengive os til
Eensidigheder, ville ligefrem see Tingene, som de vvirkelig ere, at For-
handlingerne paa de kommende Rigsdage, om endog een eller anden
Lov derfra vil giøre en Undtagelse, mere eller mindre vilde komme til
at dreie sig om Interesser, der nærmest, om jeg saa kan udtrykke mig, ere i
Handel og Vandel, paa en Udjævning af Forhold, hvor materielle Interesser
komme i Betragtning. Jeg behøver kun at uævne den vigtigste, Hjulet i
det Hele — Finantsloven. Er det nu billigt og rimeligt, at den
Mand, som aldeles ikke bidrager Noget tit Staten, der ikke yder
noget directe Bidrag til Summer, der blive Gjenstand for vigtige
Voteringer — at han skal staae ligeberettiget med den, hvis Arbeide,
Flid og Dygtighed i mere end een Henseende bidrager til Statens
Sammenhold, med andre Ord, at Lediggang, Ødselhed og Drivert
skal staae lige i Berettigelse, hyor det kommer an paa en Skattenæg-
telse, Bevilgelse eller Anvendelse, med Virksomhed og Sparsomhed;
jeg siger ligeberettiget, thi der er alleredeee at den Berettigelse, der
efter min Mening kan fordres, derved, at Enhver kommer tit at votere,
som Følge af de frie Vatg, hvortil de have Adgang. Vet veed jeg,
at man her vil genvise mig til Folkets sunde Sands, Besindighed,
Retfærdighedsfølelse; men hvor gives det Menneske, der saaledes kan
frigjøre sig for menneskelig Brost og Svaghed, at Egenuytte og andre
vore Fiender ikke ofte i Livets Færd skulde gjøre sig gjældende, og
hvad der kan siges om den Enkelte, gjælder ogsaa Fleerheden. Jeg kan
ogsaa tænke, at man vil foreholde mig Valgene til nærværende Rigs-
dag; men foruden at disses Udfald har sin specielle Grund deri, at
man vidste, at Grundloven vilde blive behandlet, og troede, at denne
blev den eneste, saa troer jeg heller ikke, det vilde være vanskeligt at
opstille slaaende Beviser paa store Misgreb ved sidste Valg, hvis An-
ledning efter min Mening netop er at søge i den almindelige Valg-
ret; men dette vil her være mindre passende.

Kom det an paa hvad jeg under dette Spørgsmaals Afgjørelse
personlig vilde finde mig i, vil jeg ikke nægte, at det for mig vilde
være det Simpleste og Naturltgste at gaae ind paa Sagen uden videre,
med Tillid. Jeg har saamegen Tillid til mine Landsmænd som
Nogen, og ligesom jeg under mange Forhold i et ikke ganske kort
selvstændigt Liv og dermed forbunden Virksomhed tillidsfuldt har
overgivet mig til og stolet paa mine Medborgere ved mangen vigtig
Sags Afgjørelse, saaledes vilde jeg ogsaa her lade Tilliden være her-
skende, men jeg vilde da gjøre det i den Forudsætning, at jeg lød en
Risico, som jeg selv maatte staae og falde ved; men en saadan

den anden Deel. Denne udelukker fra Deelagtighed i Valgretten Alle
dem, der paa Landet eie mindre end 2 Tdr. Hartkorn og i Kjøbsæ-
derne en Eiendom, hvis Værdi er under en vis Grændse. Jeg skal
her i Almindelighed bemærke, at jeg gaaer nd fra det Princip, at
der rilkommer Alle lige Adogang til borgerlige og politiske Rettigheder,
uden Hensyn til Fødsel eller Formue, og at jeg følgelig anseer det
for urigtigt og mindre conseqvent, at en betydelig Deel af Folket,
nemlig hele Almuen — dette Ord taget i en meget udstrakt Betydning —,
er udelukket fra Deelagtighed i Valgene tit denne Deel af Kamme-
ret, og jeg derfor mener, at denne Mangel ialtfald burde hæves
derved, at der tilføies en ny Valgefasse, hvortil da maatte være at
henregne dem, der besidde en mindre Formue end den, som Forslaget
har fordret tit nogen af sine Valgclasser, men dog paa den anden
Side syldestgjør de almindelige personlige Betingelser, som i samme
Forslag ere opstillede for almindelig Valgret, og jeg skal tillade mig
at anføre de Grunde, hvorfor jeg mener, at Almuen ikke burde være
udelukket fra at repræsenteres i denne Deel af Kamret. Classe-
valget er bygget paa en Omhu for de særlige Interesser. Det gaaer
ud fra den Forudsætning, at vi Alle, for at tage Hensyn til Yttrin-
ger, som ere faldne her i Salen, have Noget af Djævelen i os, at
vi idetmindste Alle, Høiere og Lavere, have noget af Egennyttens
Djævet, der kunde bringe os til at see mere paa den Stands Inter-
esse, hvortil vi henhøre, end paa det hele Samsunds Vel, og at
det derfor vel kunde være ønskeligt og fornødent at søge Betryggelse
herimod ved at sørge for, at ingen Interesse af Betydenhed skal
være aldeles forbigaaet i Repræsentationen, og at ingen enkelt Jnte-
resse skat overvælde alle de øvrige. Men netop fra dette Synspunkt
seer jeg ikke, hvorledes man kan føres til at udetukke Almuen; thi
det forekommer mig indlysende, at Almuen, den Stand, som lever af
sit Arbeide, fremfor nogen anden maa have færlige Interesser, som
ogsaa kunne trænge til at varetages i Folkerepræsentationen.

Var det givet, at Almuen skulde udelukkes fra en af de Afde-
linger, hvori Kamret er deelt, saa forekommer det mig langt natur-
ligere at udelukke den fra de almindelige Valg end fra Classevalgene;
thi hvis det skorter Almuen paa nogen Egenskab som Vælger, saa
er det den, at den besidder en ringere Grad af Dannelse end den
øvrige Deel af Folket; men netop ved Udøvelsen af Valgretten til
de atmindelige Valg kræves et mere alsidigt Blik, der kræves, at
man hæver sig ud over sin egen mere indskrænkede Kreds og hæfter
Tanken paa hele Samfundets Vel, at man hos Candidaten ikke
saameget seer paa hans Forhold til nogen enkelt Interesse, som paa
hans Dygtighed og Retsindighed, og maaskee tildeels paa hans poli-
tiske Tro. Altsaa vilde Valghandlingen i dette Tilfældee udkræve et
mere uhildet Blik, og man vilde altsaa kunne komme til det Resul-
tat, at naar Talen blev om, kun at indrømme Almuen Adgang til
den ene Deel af Kamret, da burde den snarere udelukkes fra de al-
mindelige Valg og derimod deeltage i Interessevalgene. Der er ble-
ven Exempler anført her i Salen som Beviser, der skulle godtgjøre
Uhensigtsmæésigheden af almindetig Valgret. Jeg troer imidlertid
ikke, at man bør lægge formegen Vagt paa bisse Exempler; men
bevise de Noget, da er det det, at Almuen ikke forstaaer at hæve
Blikket ud over sin egen Interesse.

Forøvrigt støder man her paa en Indvending, som ligger saa
nær, at jeg maa imødegaae den, thi det har upaatvivlelig været
Forslagets Tanke, at Almuen skat være repræsenteret ved de almin-
delige Valg. I Principet er dette nu aabenbar urigtigt, thi de,
der udgaae af almindelige Valg, skulle jo repræfentere hele Folket og
ikke færskilie Interesser; men en anden Ting er, at det vel kunde
være, at disse i Gjerningen vilde blive Almuerepræsentanter. Jeg
skulde nemlig troe, at naar Forslaget sik Lovskrast, da vilde Almuen,
i den Omstændighed, at den seer sig forbigaaet ved Classevalgene,
finde en Opfordring, ja fra en vis Side en retmæssig Opfordring
til at gjøre den Indflydelse, som det større Antal forskaffer den, gjæl-
dende med Hensyn til den anden Deel af Huset, og saaledes sætte
Medlemmer ind, der, om de end ikke hørte til Almuen, dog kunde
betragtes som repræsenterende denne Stands særegne Interesser.
Men det er just fra denne Side, at Forslaget forekommer mig betæn-
keligt, thi der er da ved selve Grundloven givet den en Anviisning

dog vel ikke i Fremtiden skulde behøve at tye hen, saa har den jo
navnlig i den nysnævtrte Lov paa ingen Maade antaget almindeltge
Folkevalg, idet den har udelukket en betydelig Deel af Folket fra at
deeltage i Valget, og dette gjælder vvistnok tilfulde ogsaa om det Ud-
kast, som her er forelagt os. Jeg behøver i saa Henseende kun at
fremhæve de Betingelser, der under a, b og d ere knyttede til § 31.
Herved er vvistnok en meget betydelig Deel af Samfundets Medlem-
mer afskaaren fra almindelig Valgret, og jeg troer selv, det kan
pære meget tvivlsomt, hvad der ligger meest i humanitetens og
Retfærdighedens Fordringer, enten at afskjære denne Deel af Folket
aldeles fra Ubøvelsen af Valgretten, eller, saaledes som i det forelig-
gende Forslag, at indrømme denne, om det og kun er for en vis
Deel, Medvirkning i Rigsdagens Sammensætning. Forsaavidtsom
den ærede Forslagsstiller har holdt sig til eet Kammer, da veed jeg
vel, at naar man seer hen til Hisioriens og Erfaringens Vidnes-
byrd, er der ikke Lidet, der taler for, at Tokammersystemet skal være
det Rigtige og det Bedste; men jeg troer ogsaa, at skal et Tokam-
mersystem etableres og vedligeholdes, saa vilde det være meget ønske-
ligt, om det havde, om jeg saa maa udtrykke mig, en historisk Grun-
vold at bygge paa; men jeg frygter for, at der her i Landet ikke
gives hverken nogen saa høi Formuenhed eller saa fremragende Ver-
sonligheder, at de kunne danne dette og vedligeholde Rod i Folket.
Men under alle Omstændigheder troer jeg, at vil man gaae ind paa
et Tokammersystem, da skal det dog opstilles efter andre Regler end
efter det foreliggende lldkast, thi dette kan, saavidt jeg er istand til
at opsatte det, paa ingen mulig Maade give tilstrækkelig Betryggelse
for Samfundets Vel, idet det, saavidt jeg er istand til at see, kun
vil lede til at vidtløftiggjøre og forhale Forhandlingerne uden at
frembyde nogen sand Garanti. Jeg vil saaledes blot henvise til
den Paragraph, som vvistnok med god Røie af Udvalget er foreslaaet
under § 59 Litr. c; efter Paragraphen vil ethvert Lovudkast kunne
komme til at spadsere fra det ene Thing til det andet 4 Gange, inden
det finder sin Afgjørelse, og det troer jeg neppe er tilraadeligt. Vil
man et Tokammersystem, da mener jeg, at man maa knytte det til
noget ganske Andet, da maa man gaae ud fra, at det ene Kammer
vil komme til at repræsentere ganske modsatte Anskuelser fra det an-
det og maatte gaae ud fra noget heelt Forskjelligt fra det, Udkastets
Tokammersystem kan komme til at repræsentere, thi ellers kan jeg
ikke see, at der vindes Noget derved. Naar jeg saaledes har
tilladt mig at udtale mig for dette Forslag, saa turde jeg dog
maaskee fyenstille til nærmere Overveielse af den ærede Forsltags-
stiller adskillige nærmere Modisicationer i det, som jeg mener,
kunde være hensigtsmæssige. Jeg skal først tillade mig at nævne,
at det forekommer mig, at det Antal, han vil, dette ene Kammer skal
destaae af, er i Forhold til Landet for stort, idet det er foreslaaet,
at det skal bestaae af 150 Individerr. Naar man nu hertil regner,
at efter rimelige Vrobabilitetsberegninger vil Slesvig tillige komme
til at sende 30 Rigsdagsmænd her til Rigsdagen, saa vil den sam-
lede Rigsdag komme til at udgjøre 180 Medlemmer. Jeg troer, at
vi have havt Anldning til at erfare, at det ikke er hensigtsmæssigt,
at Forsamlingen tæller et saa stort Antal Mænd, idet det særdeles
tjener til at vidtløftiggjøre og forhale Forhandlingeme. Dette er imid-
lertid ikke mit Hovedhensyn, ligesaalidt som det, at det i oeconomisk

Der er tvende andre værsentlige Modeficationer, jeg ønskede kor-
teligen at omtale. Den ærede Forslagsstiller har opstillet det som en
Betingelse for Valgretten her i Landet, at den skal være knyttet til
et fast Ophold i Valgdistrictet; jeg vilde gjerne ønske, at denne Be-
stemmelse kunde blive noget modificeret. Det forekommer mig nemlig,
at denne Bestemmelse har noget vel Indskrænkende ved sig i den Ret,
man maa antage, er enhver Borger den kjæreste. Jeg mener derfor,
at man kunde vedtage den Bestemmelse, at han skulde have havt fast
Ophold i en kortere Tid, eller Ophold just paa den Tid, da Valgene
foregik, eller at man udvidede Valgdistricterne til Provindsen eller
bedst Riget. Det er mig saaledes Bekjendt, at ved Valgene til nær-
værende Rigsforsamling ere ikke Faa, deels ved Forandring af Bopæl,
deels ved som Embedsmænd at være blevne forflyttede og deels ved
Kjøb og Salg af Eiendom, blevne udelukkede fra Udøvelsen af den
Ret, som man maa erkjende for en kjær Borgerret. Der er ogsaa en
fjerde Forandring, jeg ønskede. Det forekommer mig nemlig ikke ganske
klart, hvilken Tid Valgperioden skal gjælde for; jeg antager vel, at
det har været Forslagsstillerens Mening, som i Udkastet bestemt, for
4 Aar, men jeg skulde dog ønske, at en bestemt Regel blev fastsat i
saa Henseende forinden den endelig Behandling. Forinden jeg slutter,
skal jeg tillade mig at udtale, at skjøndt jeg saaledes har udtalt mig
her, føler jeg dog tilfulde Sandheden af de Ord, somi et tidliger
Møde af den ærded Rigsdagsmand for Kjøbenhavns 4de District
(Algreen-Ussing) ere udtalte, nemlig at vi skulle komme hinanden
imøde med Velvillie og søge at bringe Enighed tilveie om dette Spørgs-
maal, det vigtigste af alle, ved ikke at staae alt for stivt paa vor
egen Mening. Jeg skal stræbe efter det samme Maal og slutte mig
til ethvert Repræsentationssystem, der maatte blive foreslaaet, naar
dette kun bidrager til, at vort elskede Fædrelands Fremtid derved kan
betrygges og Samfundets Vel fremmes, thi dette troer jeg, bør være
enhver Mands Hovedformaal ved sin Stemmes Afgivelse i denne Sag.

C. Høier: Jeg hører ogsaa til dem, der ansee et Eetkammer
for meest tilsvarende og passend efter Forholdene hertillands, og
troer ogsaa, at det iblandt Folket har megen Sympathi for sig. Jeg
kan saaledes fra den Side betragtet være enig med den ærede For-
slagsstiller af det 2det Minoritetsvotum, men kan langtfra ikke være
enig med ham om den Basis for Valgmaaden, som han har fremført,
thi de af ham opstillede Classevalg anseer jeg i høi Grad som for-
kastelige og utilraadelige. Naar han henviser til Stænderne, da har
det noksom viist sig, hvorlidet denne Sammensætning har tilfreds-
stillet Folket, udenat jeg derom behøver at tale videre, og det kunde
fremdeles være at befrygte ved lignende Classevalg, at de saaledes
valgte Repræsentanter af særskilte Stænder kunde troe sig mere kal-
dede til at see paa egen eller de Vælgeres særskilte Interesse, der
have valgt dem, end paa det hele Samfunds og alle Classers Tarv
og saaledes at opvække bestandig Tvedragt og Splid, istedetfor at
tilveiebringe Enighed, hvilket jeg anseer for en af vore største Opgaver
at søge opnaaet. Jdet jeg saaledes antager, at den bedste Enighed
opnaaes ved, at alle Statens Borgere vælge fælles Repræsentanterne,
maa jeg ogjaa antage det for afgjorte, at den Deputerede, som vælges
af alle Classer, derved maa føle langt større Forpligtelse til ikke at
see paa Enkeltes Interesser, men at have alle Borgeres Vel for Øie,
og det kan vist ikke være Nogens Mening, at vi skulle vedtage en

bedre finde sig i det Udfald, Forhandlingerne om disse Thing her
maatte faae, naar de ikke ansaae dem som Noget, der skuld eære
stedsevarende, men som Noget, der, hvis det fandtes mindre hel-
digt, let igjen kunde forandres, saa maa jeg dog sig, at naar der
skal være Bestemmelser, da er den foreliggende Indstilling i det
andet Minoritetsvotum, skjøndt jeg villig erkjender, at den aller-
bedste folkeligste Hensigt er klar nok at see, dog ingenlunde
hvad jeg turde tilraade; thi mig synes, at den, uden at tale om
Andet, har paa sin Viis den samme Grundfeil, som Udkastets
Forslag til tvende Kamre, den Grundfeil, at den vil have een
Forsamling udgjort af tvende ueensartede Dele, ligesom Udkastet vil
have 2 Kamre af aldeles eensartede Dele. Hvad der baade har
været Grunden til de her foreslaaede Classevalg og er vel i det Hele
Grunden til alle Forslag om 2 Kamre, det er jo, som jeg ogsaa
bemærkede sidst, den Ængstelighed, som der hos en stor Deel finder
Sted for almindelig Valgret. Jeg har vedkjendt mig, at jeg kunde
finde en Forfatning meget fri, meget skikket til at fremme Folkets
Lykke, uden at der var almindelig Valgret, men jeg har ogsaa paa
det Bestemteste ertlæret, at idetmindste i det Omfang, som Valgretten
alleredeee er givet, nydt og brugt, i det Omfang maa den nødvendigen,
naar vi skulle handle klogt, blive vedvarende. Jeg har sagt, at om
jeg ogsaa indsaae, det var en stor Feil, der var begaaet, saa
vil jeg dog aldrig raade til at prøve paa at gjøre denne god igjen
ved en endnu langt større. Jeg har sagt det, og jeg gjentager
det, at det slet ikke kan tænkes — jeg kan idetmindste ikke tænke
mig det —, hvorledes Fleerheden af os Folkevalgte kan stemme fro, at
Valgretten skulde berøves vore Vælgere, og om vi end bleve over-
stemte ved Hjælp af de Kongevalgte, saa vilde en saadan Beslutning
dog aldrig være folkelig, men yppe den farligste Kiv. Men jeg vil
heller ikke fortie, at jeg, sfter det modneste Overlæg, jeg har kunnet
anvende, maa sige, det var ingen Feil; var der nogen Feil, saa var
det blot, at man ikke turde gaae heelt igjennem (Ja! Ja!), saa var
det en Feil, at man dog opstillede Grængde, som ere aabenbar vil-
kaarlige, som endnu lade en Mængde tilbage, som kan ophidses til
Skriget paa almindelig Valgret, som efter min fuldeste Overbeviis-
ning er tusing Gange farligere, end Valgretten nogensinde kan blive.
(Hør! Hør!) Det følger ogsaa, mener jeg, ligefrem deraf, at have
vi først antaget, hvad der jo vvistnok kan være stort Spørgsmaal om,
hvorvidt vi have Ret deri, at den bedste Borgen, vi kunne tænke at
opstille, baade for Folkefriheden og en viis og billig Lovgivning, er
den, at de fleste Stemmer i den lovgivende Forsamling afgjøre Sa-
gen; have vi først antaget det, saa skulle vi tage os iagt for ikke at
blive aabenbar selvmodsigende ved, naar vi komme ned til Valgrettens
Udøvelse, da at erklære, at de fleste Stemmer ere langt fra at
være ogsaa en Borgen, men meget mere en Fare, vi paa alle mulige
Maader maae søge at undvige. Jeg veed meget vel, at denne Selv-
modsigelse, der kan indsnige sig hos de meest veltænkende Mænd,
den kan indsnige sig derved, at naar vi tænke os en Folkeforsam-
ling, tænke os et Folkeraad, hvis fleste Stemmer maae give os
den bedste Borgen, vi kunne vente, baade for Viished i Lov-
givningen og for Folkets Frihed, da tænke vi os naturligviis
en Samling, hvor de Fleste ere de viseste, de dygtigste og de
uegennyttigste Mænd blandt Folket, og vi glide da let hen over
det store Spørgsmaal, hvorvidt det er os givet, paa nogen Maade
at samle disse Mænd til i Reglen at udgjøre Fleerheden i vort
Folkeraad. Naar vi derimod komme til Valgloven, komme til Ud-
øvelsen af Valgretten, da nødes vi til at gaae ud af Studerekam-
meret, see Verden, som den er, da nødes vi til at høre paa, hvad
Erfaringen lærer os om den forbigangne Tid, og hvad den spaaer
om den tilkommende, og da blive vi paa eengang bange for os selv
og bange for det store Antal og begynde at grunde paa, om vi dog
ikke ved Indskrænkning i Valgretten kunde blive, om ikke ganske sikkre,
saa dog nogenlunde sikkre paa, at Fleerheden i den valgte Forsamling
vilde baade være viis, retsindig og uegennyttig nok til at give de
bedste Love, til at styre til den bedste Side. Men saa naturligt, som
jeg finder det, at vi komme til denne Selvmodsigelse, saa fordærve-
ligt er det dog, dersom vi lade den beherske os. Thi Erfaringen,
denne strænge Læremester, der hverken lader sig bestikke ved Gunst

Kongeriger paa Jorden, det har fra umindelige Tider havt saa eens-
artet et Folk som noget Rige i Verden, det har fra umindelige Tider
ikke blot havt en Konge, men det har ogsaa havt baade Lov og
Eiendom og Ægteskab, ja det har havt meer end det, det har havt
et Folkeliv saa ædelt som noget i Verden, et Folkeliv, ikke alene
saa naturligt og menneskeligt, som i de bedste Lande, men som ogsaa
har betragtet sig selv i et høiere menneskeligt Lys, som udsprunget
fra et guddommeligt Liv og bestemt til at rdvikles derefter. Jeg
veed det godt, det sømmer os at tale sagte om det danske Folkeliv, som
det for Øjeblikket er tilsyne, men jeg seer ikke rettere, end at det
sømmer sig for alle de Folk, som nu findes. Det gik med os igjennem
Middelalderen, som det gik med alle Folkene, at Folket faldt fra
hinandeni de 4 Stænder, Geistlige, Adel, Borger og Bonde, disse
4 Stænder, som endnu have hver sit Kammer paa den svenske Rigsdag,
men som jeg lykønsker mit Fædreland til, at de ikke have paa vores eller,
som jeg haaber, skulle nogensinde saae det. (Hør! Hør!) Den uindskrænkede
Enevoldsmagt, til hvilken vore Fædre betroede sig, den nedbrød, som vi
vide, for det Meste Skillerummet mellem de gamle Stænder; men hvad den
ikke forstod, det var at udjevne Forskjællen imellem dem, det var at sammen-
smelte dem til eet dansk Folk, og idet Skillerummene nedreves imellem de
gamle Stænder, da opstod der 2 selvgjorte Stænder, det var Embeds-
standen og Krigsstanden, og visselig, Folket var ikke bedre faren med
dem. Nu er det jo vist, at dersom vi, det første myndige Folkeraad
i mange Aarhundreder, thi der har intet saadant været, idetmindste i
over 600 Aar — jeg kan nemlig efter den Kundskab, jeg har til Fol-
kets Levnetsløb, ikke spore Noget af hvad jeg maatte kalde et vvirkeligt
Folkeraad siden den Dag, da, som det er os overantvordet, en Bonde,
Ole Stammer kaldtes han, løftede Røsten, men løftede den forgjeves
for at forhindre Landets Adsplittelse i enkelte Dele, da de valgte sig
hver sin Konge —, jeg siger, dersom vi, det første danske Folkeraad,
myndige Folkeraad i mange Aarhundreder kunde gjøre den Helte-
gjerning nu med Eet, ja med eet Pennestrøg at sammensmelte baade
de gamle og nye Stænder til et enigt dansk Folk, nu da var det
jo vvistnok ikke blot et mageløst Mesterstykke, men ogsaa en misundel-
fesærdig Lykke; men om vi noget Øjeblik kunde have dræmt om
Muligheden deraf, saa har dog Erfaringen vist alleredeee næste Øjeblik
bragty os ud af Drømmen. Hvad jeg imidlertid mener, vi kunne gjøre
og bør gjøre, det er, saavidt det staaer til os, at ophæve alle de
Forrettigheder, som have skilt Stænder eller Classer fra Folket, det
er, at hvilken Indretning vi end skulle foreslaae og bifalde med Hen-
syn til Folkeraadet, som faaer besluttende Medvirkning i den hele
Lovgivning, hvad vi end gjøre, saa maae vi ikke dele efter Classer,
efter Formue, efter Noget af alt Saadant, men skulle vi dele, og —
som jeg alleredeee har sagt — jeg troer vvirkelig med Hensyn paa de nær-
værende Omstændigheder, med Hensyn især paa den grundede eller
ugrundede Frygt eller Ængstelighed, som baade er over Kjøbstadfol-
kene i det Hele og over alle Levninger af de øvrige herskende Stæn-
der, og endelig hos dem, som kalde sig selv de Oplyste, jeg troer, at
især for denne Ængsteligheds Skyld, som i mine Øine ikke er syn-
derlig grundet, bør vi vvistnok, og maae, naar vi ville tænke paa noget
Forlig — og visselig, et magert Forlig er fremfor Alt her langt
bedre end en feed Proces, hvorved kun Sagførerne vinde (Latter) —,
da, siger jeg, bør vi dele, saa at der ikke bliver nogen egentlig Af-
deling, men kun en Inddeling, saa vi fremstille, som vi bør, de For-
skjelligheder, der maae have Ret til at komme til Orde og gjøre sig
gjældende i Folkeraadet, men ikke opstille Noget, som er i nogen nød-
vendig Modsætning til hinanden, kort sagt, vi bør kun optage til
Grund en vvirkelig tilstedeværende Forskjeg af det Slags, som ved Op-
lysning paa begge Sider nødvendig maa udjevnes saaledes, at det
ikke alene er en Vei, men efter Omstændighederne den eneste rette
Vei til en Sammensmeltning, og hvad jeg alleredeee pegede paa,
da jeg talte forrige Gang, og hvad jo ogsaa ligger saale-
des for Øie, at til Exempel i 4de Minoritetsvotum vil der
findes udtrykkelig henpeget derpaa, det er den Forskjel, som
findes mellem Land og By, mellem Land og Kjøbstad, en For-
skjel, som visselig ingenlunde blot har sin Grund i Skattebestemmel-
fer eller i nogensomhelst Deling af Lovgivningen fra den senere Tid,
men som jo aabenbart har sin Grund i de menneskelige Vilkaar og

et senere Udkast til en Grundlov, som skulde forhandles i nærværende
Forsamling, vilde lade sig det være magtpaaliggende at forskaffe andre
Garantier end dem, som udsprang af, at forsamlingen bestod deels af
Folkevalgte, deels af Kongevalgte, naar jeg erindrer Alt dette, kan
jeg ikke Andet end betragte det som en Inconseqvents, at Ministeriet,
efter at have i sin Indstilling til Hs. Majestæt udtalt de Anskuelser,
som jeg nys nævnte, at det efter at have hørt Stændernes Formening
derom, i det Udkast, som nu foreligger os med Hensyn til Valgloven,
ikke har opstillet andre Grantier end dem, som dette Udkast indehol-
der. Jeg kan ikke betragte disse Garantier som tilstrækkelige, naar
man tager Hensyn til, at begge de Thing, som ere foreslaaede, have
samme Udspring, at de begrundes paa det samme Valgprincip, skjøndt
med noget forskjellige sammensætningsmaade, og jeg kan ikke i denne
Sammensætning finde en tilstrækkelig Garanti for det, som er tilsig-
tet, nemlig at sætte et Værn mod de Udskeielser, som muligen i en
bevæget Tid kunne finde Sted. Jeg kan vel ikke andet end anerkjende
Principets Rigtighed, at Alle i Samfundet uden Hensyn til Fød-
sel, Stand og Herkomst skulle have lige Deel i de borgerlige og
politiske Rettigheder, men jeg troer at maatte tilføie, forsaavidt
de have de fornødne Egenskaber til at udøve den. Dertil
regner jeg den fornødne Indsigt, den fornødne Selvstændighed. Det
er langt fra, at jeg vilde søge at udvide Kløften mellem de forskjelligee
Classer i Samfundet — tvertimod har jeg ved en anden Leilighed
udtalt, og jeg gjentager det her, at efter min Mening skal Staten
aldrig skye noget Offer, det være nok saa stort, for at fremme
Oplysning i alle Classer, og jeg antager, at naar dette skeer, naar
Oplysning og Indsigt fremmes, da vil der være en Tilnærmelse mel-
lem alle Classer. Jeg skal ikke gaae ind paa nogen dyb og subtil
Undersøgelse af det Punkt, som i en foregaaende Debat blev berørt,
at jo mere Staten udvikler sig, jo mere Oplysning fremmes, jo større
skulde Uligheden blive mellem de forskjelligee Stænder; det er sagt, at
der, hvor Alle have det slet, der er den største Lighed; men jeg troer,
at der, hvor Alle have det godt, saavel i aandelig som i materiel
Henseende, der vil Tilnærmelsen blive større og større, og det er en
Tanke, som ofte har beskjæstiget mig, og som jeg troer, er et af de
Øiemed, hvortil man fra alle Sider bør virke, at der efterhaanden,
grundet paa tiltagende Dannelse og Oplysning, kunde bevirkes en
Tilnærmelse og muligviis en Sammensmeltning af alle Classer i
Samfundet. Dette anseer jeg at være en af de vigtigste Opgaver,
Staten maa sætte sig. Naar jeg har sagt, at jeg ikke troede, at Alle
her i Samfundet være lige qvalificerede til at udøve Stemmeretten,
saa er det langt fra, at jeg dermed vil udtale nogen Fordømmelse
over Almuesmandens Charakteer; jeg troer, at naar man stiller sig
ved Siden af den danske Almuesmand og broderlig rækker ham Haan-
den, vil man hos ham finde Trofasthed og Ærlighed — ja hos
Mange i den Stand vil man finde en sund Dømmekrast, en Indsigt,
som maaskee kan være ligesaa stor som i nogen anden Classe i Sam-
fundet; men jeg troer tillige, at efter det Culturtrin, hvorpaa den
lave Almue staaer, kan man ikke vente den Selvstændighed, den
Kraft til at modstaae Paavirkninger, som man maatte ønske.

Første Minoritetsvotum har udtalt, at Almuen er mere eller
mindre mistænksom; jeg troer deraf at kunne drage den Slutning,
at Mange i den Classe ere let modtagelige for Mistanke, ville let
lade sig lede i den ene eller den anden Retning, ville ikke vide at

Duntzfelt (fortsat): Jeg kan vel ikke dølge for mig selv,
at naar man seer tilbage til Provindsialstændernes Virken, vil
man ikke kunne finde noget Resultat, som kunde godtgjøre, at
disse Stænder ikke have paaagtet alle Classers Tarv, og jeg troer,
at naar man vil erindre, hvad der er passeret i dem i An-
ledning af den almindelige Værnepligtssag, vil man finde Veviis
for, hvad jeg anførte — dette forsaavidt man idag har sagt, at
Classevalg maatte betragtes som Valg, hvorved egne eller Classe-
interesser blot vilde blive paaagtede; men jeg udtaler ved denne
Leilighed ligesaa bestemt, at jeg, efterat en Valglov er bleven
forelagt Folket, hvori ingen Census er bestemt, anseer det for en
Umulighed at indføre en Census, idetmindste en Census, som skal
være almindelig og udelukke en stor Mængde af Borgerne fra denne
politiske Ret. Det er altsaa Spørgsmaalet, her at vælge mellem de
forskjelligee Systemer, som ere opstillede med Hensyn til Valgberetti-
gelse og Alt hvad dermed staaer i Forbindelse. Jeg har hørt i et
tidligere Møde her Tokammersystemet forsvaret ved mange og vistnok
meget vægtige Argumenter, og visseligen skal jeg ikke negte, at i To-
kammersystemet ligger en stor Garanti for Resultatet af de Beraad-
slagninger, som finde Sted i Anledning af Landets vigtigste Anlig-
gender; men det forekommer mig dog, at et Tokammer, som skal støtte
sig til, hvad Udkastet indeholder, ikke il opfylde det, som man bør
vente af dette Tokammer. jeg kan begribe, at der, hvor Elcmen-
terne i Staten ere saaledes, at det første Kammer kan støttes enten
paa arvelige Rettigheder eller paa store Grundeiendomme eller paa
Kronens Berettigelse, jeg kan begribe, at et saadant Førstekammer
kan give Garanti for, at Stabiliteten vil finde sine Talsmænd, og
at man vil modarbeide en overdreven Bevægelsesaand; jeg kan be-
gribe, at et saadant Kammer vil afgive en Støtte for Thronen, for
Kongen, for Regjeringen, men jeg kan ikke indsee, at et Første-Kam-
mer, der skulde udgaae fra de samme Vælgere, som det Andet-Kam-
mer, at det trods de Betingelser, som ere gjorte for Valgene til dette
Første-Kammer, at det skulde afgive tilstrækkelig Garanti. Naar et
Landsthing, som det her i Grundlovsudkastet er nævnt, blev vedtaget,
og vedtaget, som jeg antager vil blive Tilfældeet, med nogle Modifi-
cationer med Hensyn til Bestemmelser, der skulde afgive en større Ga-
ranti end den, som Udkastet indeholdeer, kan jeg ikke negte, at jeg med
Bekymring vilde see, at et saadant Kammer kunde blive skabt hoved-
sagelig som en Modsætning til et Folkething, for at danne en
Modvægt mod det. Thi hvad vil Følgen deraf blive? Den vil blive,
at Valgene til Folkethinget ville blive udførte i en altfor demokratisk
Retning, netop for at modarbeide de Bestemmelser, der ere blevne an-
tagne for et saadant Første-Kammers Sammensætning. Disse to
Kamre, istedetfor at arbeide fælles til det almindelige Vel, hvilket
dog skulde være Bestemmelsen for begge Kamre, vilde vist betragte
hinanden med fjendtlige Øine, de vilde i mange, og maaskee i meget
vigtige Henseender modarbeide hinanden, og hvad vil atter Følgen blive
deraf andet end den, at et af dem tilsidst maa ligge under, og derved var
da den hele Bygning, som med saamegen Umage var bleven opført, kastet
overende. Jeg kan altsaa, efter at jeg nøie har overveiet de forskjelligee
Systemer, som i Minoriteterne i Udvalget have gjort sig gjældende, ikke
Andet end udtale, at jeg føler mig meest tiltalt ved det af den ærede
Rigsdagsmand for Kjøbenhavns 7de District (J. E. Larsen) frem-

mensat paa den Maade, som Forslaget tilsigter, vil deri være en
Garanti mod Eensidiged, og mod overilede Beslutninger troer jeg,
at passende Bestemmelser kunne træffes, ikke i Forretningsregulativet,
som man ved enhver Leilighed kan søge at omstyrte, men ved Grund-
lovsbestemmelser, som ikke ere omstyrtelige uden paa den Maade,
hvorpaa enhver anden Bestemmelse i Grundloven kan forandres. Det
er ogsaa bleven anført, at en saadant enkelt Kammer ofte kunde ud-
tale sig for, at et Forslag var paatrængende nødvendigt, at det uden
Opsættelse og uden Henstand burde foretages; men jeg troer, som
jeg alleredeee hr sagt, at derimod vilde indeholdes et Værn i saa-
danne Grundlovsbestemmelser, som tilsigte, at Overilelser der
ikke ville kunne finde Sted, og jeg troer ogsaa, at naar i enkelte
Tilfældee en Forsamling, der er sammensat saaledes, som jeg har
tænkt, maatte udtale sig med en betydelig Majoritet for, at en Sags
Afgjørelse var paatrængende nødvendig, maatte man vel ogsaa an-
tage, at den var det. jeg troer ikke, at Tokammersystemet i denne
henseende vil kunne afgive nogen større Garanti, naar det andet
Kammer vælges og sammensættes saaledes som efter Udkastet. Jeg
tør ogsaa bygge noget paa den danske Charakteer og Besindighed,
og jeg antager, at den danske Nations Repræsentanter ikke ville lade
sig henrive til Overilelse som andre Nationer. Der ligger i Folkecharakte-
ren den bedste Garanti derimod, og endelig ligger der i det Veto, som er
Kongen forbeholdet, en Garanti mod, at slige ulykkelige og uheldige
Beslutninger skulle kunne fattes. Jeg veed, at det ikke er ønskeligt,
at Kongen ofte skulde bruge sit Veto mod Kamrene, men jeg troer,
der kunde være Leiligheder, hvor Nationens Vel kunde kræve det.
Hvad jeg her har anbragt, er min Hovedtanke med Hensyn paa,
hvad jeg antager, kunde være ønskeligt at saae forandret i det af den
ærede Rigsdagsmand for Kjøbenhavns 7de District (J. E. Larsen)
stillede Forslag, som jeg synes, fortjener meest Bifald. Jeg indseer,
at der kunde være Noget at bemærke ved dets Detail, men jeg
skal ikke indlade mig paa en dybere Undersøgelse deraf, saameget
mindre, som det alleredeee er skeet af en anden æret Taler; men jeg
skal tillade mig at forbeholdee mig et Ændringsforslag, der gaaer ud
paa, at Inddelingen af de betingede og ubetingede Valg kunde skee
paa en mere ligelig Maade, og jeg forbeholdeer mig tillige saadanne
Forslag, som dertil maatte knytte sig, for at gjøre Forslaget saavidt
muligt suldkomnere og derved mere skikket til Antagelse her i Salen.
Jeg haaber, at en saadan Omarbeidelse af dette Forslag muligen
kunde lede ti len Tilnærmelse fra flere Sider for Forslaget, og jeg har
med Glæde hørt den forsonende Aand i det Foredrag, som den ærede
Ordfører for den første Minoritet holdt, og jeg anseer det som et
godt Varsel for, at denne Sag vil kunne erholde en mindelig Afgjø-
relse, og at dette omtvistede Spørgsmaal ikke skal lede til det Resul-
tat, som ellers vilde være at befrygte. Jeg skal saaledes idskrænke
mig til for det Første at reservere mig Ret til at fremsætte et saadant
Ændringsforslag, som jeg har antydet, idet jeg skal tillade mig nær-
mere at conferere herom med den ærede Rigsdagsmand for Kjøbenhavns
7de District.

Ole Kirk: Da alleredeee flere ærede Talere have udtalt, og det
bedre, end jeg knnde gjøre det, hvad jeg kunde have at sige, maa jeg
nærmest slutte mig til hvad den ærede Rigsdagsmand for Hjørring
Amts 3die District (Nyholm) har udtalt, idet jeg tillige for Tydelig-
heds Skyld maa bemærke, at jeg hylder Eetkammersystemet, og at jeg
navnlig slutter mig til det Minoritetsvotum, der er afgivet af den
ærede Rigsdagsmand for Kjøbenhavns 7de District (Larsen) med de
Modificationer, som jeg tør haabe, deri ville blive foretagne.

Hammerich: Det Forslag, som foreligger, og som jeg skal
søge at holde mig saa nær til, som muligt, gaaer ud paa at
mægle mellem Valgloven for Stænderforsamlingerne og Valgloven
for denne Rigsforsamling. Det mægler mellem dem ved at give begge
Partier Ret, baade dem, som forfægte almindelig Stemmeret, og
dem, som forfægte Classevalg ved Census; men saaledes at give
begge Partier Ret er ofte ikke meget forskjelliget fra at give dem
begge Uret.

Hvad nu først Classevalgene angaaer, saa vil Spørgsmaalet
herom komme tilbage ved Forhandlingen af et af de følgende Mino-
ritetsforslag. Jeg maa kun foreløbig bemærke, at det er langt fra,

vi nu lægge disse 50 frie Valg sammen med de 42, som Forslaget
tildeler de mindre Landeiendomsbesiddere, ialt 92, saa er der ingen
Rimelighed for, at vi ville saae en Folkerepræsentation nogenlunde
som den, jeg antager, at den ærede Forslagsstiller har tilsigtet.

Der kan naturligviis indvendes, at de, som forsvare alminde-
lig Stemmeret og borgerlig Lighed, maae have Tillid til, at Ind-
sigt og Formue ville saae den Anseelse hos Mosserne, som de have
og bør have i det borgerlige Samfund. Ja vvistnok! Men kun saa-
længe Indsigt og Formue komme uden Privilegier. At gjøre de
høiere Samfundsclasser til privilegerede Classer er at lamme baade
deres Virksomhed og deres Indflydelse (Ja! Ja!); at give dem en
Valgret saaledes som her er foreslaaet, en qvalificeret Valgret for-
uden den almindelige (Hør! Hør!), det er det Samme, saavidt jeg
kan skjønne, som aldeles at ophæve det Valgsystem, hvorefter denne
Forsamling er sammensat (Ja! Ja! Hør!), og gjøre Classesystemet,
kun med Tilsætning af en særegen Fattigclasse, til Grundlaget for
vor frie Forfatning. (Bravo! Meget godt!)

Ostermann: Jeg har udbedet mig Ordet i nærværende Sag,
ikke fordi jeg troer i Eet og Alt at kunne tiltræde det af den ærede
Rigsdagsmand for Kjøbenhavns 7de District (Larsen) stillede For-
slag, men fordi jeg troer, at han deri har slaaet ind paa en Vei,
som det ogsaa er muligt for mig, med de behørige Modificationer i
Folkefrihedens og de sociale Forholds Interesse, at betræde. Min Stil-
ling her i Salen er imidlertid betydelig forandret fr hvad den var den-
gang, jeg begjerede Ordet, især efterat den ærede Rigsdagsmand for Ran-
ders Amts 2det District (Linnemann) er fremkommen med det Forslag, der
i Eet og Alt slutter sig saa nær til det, som jeg havde tænkt at frem-
komme med, at jeg anseer det som særdeles muligt, at jeg kunde for-
enes med ham. Da jeg imidlertid engang har faaet Ordet — og
jeg haaber ikke at have misbrugt Forsamlingens Tid ved tidligere
Leilighed —, er der et Par Ting, som det er mig om at gjøre at udtale.
Jeg er saaledes i den Stilling, at skjøndt jeg i den Afdeling, hvoraf
jeg har været Medlem, med temmelig Bestemthed har udtalt mig for
Tokammersystemet, har jeg dog nu troet, for at prøve et Forsonings-
forsøg, at kunne gaae over til Eetkammersystemet. Det har til alle
Tider været min Mening, saaledes som det endnu er det, at Tokam-
mersystemet har, om jeg saa maa udtrykke mig, Historiens Daab og
Hundrede Aars Erfaring for sig, medens Eetkammersystemet derimod ofte
er fremgaaet af Revolutioner og atter udslettet tilligemed disse; men
paa den anden Side kan jeg dog ikke indsee, at det nogensinde er
beviist, at Eetkammersystemet skulde være umuligt. Det er ganske
vist, at Tokammersystemet oprindelig har en ganske anden Grund
end den, hvorpaa det siden har udviklet sig; tage vi det, saaledes som
det nu er fremstaaet, saa er det 2det Kammer jo sammensat af
folkelige Repræsentanter, udgaaede af Folkets Midte, medens det
1ste Kammer derimod bestaaer af adelige Slægter, der, ligesom
Kongen arver sin Throne, saaledes ogsaa have arvet deres Stands
Privilegier. Her fremtræder den stærke Modsætning, og den er virke-
lig ligesom i tidligere Dage endnu Udtrykket for de forskjelligee Ansku-
elser. Betryggelsen for den rette Udvikling af de sociale Forhold
ligger efter min Formening netop deri, at de forskjelligee Anskuelser
høres, og jeg troer at burde bemærke, naar man her i et af de
sidste Møder har citeret Benjamin Constant, at Benjamin Constant,
forsaavidt jeg kjender ham, netop gaaer ud fra Forudsætningen af et
Adelskammer. Imidlertid er jeg paa ingen Maade uvidende om, at
man har paa en Maade Maskinmæssig overført denne Form til andre
Stater, man tog den f. Er. i Nordamerika, hvor der slet ingen
Elementer var til Tokammeret; man tog der Formen, fordi man
havde seet, at den var betryggende, men der ligger aldeles ikke deri,
at den var den eneste betryggende. Man har med megen Styrke
søgt at gjøre gjøldende, at Pensylvanien havde antaget et Eetkammer
efter Franklins Raad; det er ganske sandt, og dette Eetkammer faldt,
det kunde ikke bestaae, men jeg troer ikke, at der i Vvirkeligheden lig-
ger Andet deri, end at den unge amerikanske Republik ikke kunde
bæres af Eetkammeret, idet Eetkammeret tillige udgik af den alminde-
lige Valgret. Jeg troer heller ikke, at man maa argumentere fra
Eetkammeret, saaledes som det er opfattet i det sidste Decennium af
forrige Aarhundrde. Det forekommer mig aldeles klart, at alle de

Har Individert nogen Ret ligeoverfor Staten, saa kan det ene og alene
være den, at ligesom han svarer noget Vist til Staten, yder Staten
ham en vis Beskyttelse med Hensyn til Person og Eiendom; men den
Deel, som Borgerne skulle tage i Statens Styrelse, den active Deel,
de deri skulle have, beroer vel ene og alene paa det Culturtrin, hvor-
paa de staae, og paa den Udvikling, de have modtaget. Jeg troer,
at et andet Exempel vil oplyse det meget klart, skjøndt Tingen i og
for sig selv er saare simpel. Lander os tænke os, at Keiseren af Rus-
land, eller for at tage et endnu utroligere Tilfældee, at Keiseren af
China vilde paa eengang give alle sine Undersatter almindelig Valg-
ret; jeg troer ikke, der er nogen af Forsamlingens Medlemmer, som
ikke vil indrømme, at det vilde medføre en Forstyrrelse af den hele
sociale Orden.

Jeg vender altsaa tilbage og siger, at Spørgsmaalet ved almin-
delig Valgret er: hvilken Borger skulle vi tillægge den Selvstændighed,
Dygtighed og Redelighed, at han kan deeltage i Valgretten, og
hvor skulle vi trække Grændsen? Nu søge vore Modstandere Grændsen
i en Eiendom; vi, som hylde den saatkaldte almindelige Valgret, sige,
at Grændsen, dragen efter Eiendommen, forekommer os at være vil-
kaarlig, fordi hele den Mændge, der staaer udenfor Linien, staaer
saa overordentlig nær den Mændge, som staaer indenfor Linien.
Vi have altsaa søgt Grændsen først i en vis Selvstændighed, og for
det Andet i en vis Indsigt, som vi have knyttet til en bestemt Alder.
At man sætter en Aldersgrændse, troer jeg ikke let faaer det Odieuse,
som naar man sætter Grændsen i en Eiendom, fordi Alle kunne
opnaae en vis Alder eller kunne gaae over til en selvstændig Stilling;
men for den, som har 2 Skjepper Hartkorn, kan det være meget
tvivlsomt, om han faaer Mere. Nu svare vore Modstandere, at vi
ikke have nogen bestemt Grændse; men det er vist, at vor Grændse
kan overskrides, men deres Grændse kan ikke overskrides. Jeg troer,
at Sagen stiller sig paa den Maade, vore Modstandere de sige: ja,
men vi have en Frygt for, at den store eiendomsløse Deel eller den
mindre formuende Deel skal slutte sig sammen, og idet den slutter sig
sammen skal komme til at dominere Culturen og Eiendommen og skal
komme til at angribe dem igjennem, Valgene; derimod sige vi Andre:
hvis I have denne Frygt, gjøre I vel i, itide at optage Elementer
af den; det er meget klogere end at lade Elementerne ulme. Jeg
vil tillade mig hertil at knytte en almindelig Reflexion — jeg forlanger
ikke, at Nogen skal troe det, og ingen Anden vil troe det, som ikke
stemmer i Anskuelser med mig — det er min Overbeviisning, at
Demokratiet og Ligheden gaae frem til en stærk Seir i de europæiske
Stater; jeg vil indrømme, at Staterne kunne undertiden have den
Pligt at kæmpe mod dette Demokrati, men jeg troer, at det er Sta-
ternes Opgave at føre Ligheden til Seir, uden at Friheden og Ret-
færdigheden krænkes. Man frygter saameget for Formuen; jeg troer, at
de, som i Vvirkeligheden hade Formuen for dens egen Skyld og ønske den
tilintetgjort og alle Classer udelukkede fra dens Besiddelse, det er
blot enkelte vildfarende Theoretikere og enkelte forvildede Fattige,
og dem troer jeg ikke, man finder hos os; men derimod vil jeg ind-
rømme, at man maaskee undertiden har hadet Formuen, fordi man
har troet, at Samfundet har beskyttet den Formuende formeget. Jeg
skal ikke indlade mig paa, hvorvidt en saadan Betragtning kan være

Ostermann (fortfat): Jeg vil imidlertid gjerne indrømme, at
man kan drage en anden Slutning af disse Facta, men jeg negter
ikke, at denne Betragtning har for mig noget Overbevisende. Jeg
sagde for, at det Fortjenstlige ved det Forslag, sont her er fremkom-
met, var i Virkeligheden det, at det knyttede Fremtiden sammen med
Fortiden; det er os Alle bekjendt, at der sindes en Frygt for den al-
mindelige Valgret, og denne Frygt troer jeg, kan have sin store Be-
tydning. Det er nemlig ganske vist, at om vi her i Salen enedes
om en Forsatning, men denne Forfatning ikke fandt Tiltro i Folket,
blev den uden Folge, thi en Forfatning bliver dog aldrig andet end
det, som et Folk gjør den tit ved at slutte sig til den; derfor holder
jeg netop paa Optagelse af de conservative Elententer, og jeg troer
ogsaa, det vil være en stor Uretfærdighed, om man vilde negte Kjøb-
stæderne nogle enkelte faste Stemmer. Jeg mener aldeles ikke, at
Kjøbstæderne skulle have nogen Overvægt af Stentmer, jeg mener ikke
engang, at Kjøbstæderne skulle have det samme Antal af Stemmer, som
Landet, men jeg bliver ved at troe — og jeg har selv levet i en
lille Kjøbstad, og jeg veed ogsaa, hvad Tanken og Troen er der —
jeg bliver ved at troe, at Kjøbstæderne dog endnu have deres særegne
Interesser. Jeg indrømmer fuldkommen vel, at der gives mange
Forhold, som Tiden bør udjevne; men jeg troer, at det, nu at ville
negte Kjøbstæderne en Ret til en særskilt Repræsentation, da de en-
gang selv sætte en saa stor Priis paa den, det vilde være meget urig-
tigt, det vilde virke demoraliserende paa dent, og det vilde i ingen
Henseende blive til Gavn. Man har talt om, at man ikke skude see
paa den Enkeltes, men paa det Heles Interesse; det er ganske sandt, jeg
indrømmer det; men jeg troer dog, at i Virkeligheden en saadan
Grændse ikke kan drages. Jeg troer, at ganske naturligt vil den, som
kommer her som Repræsentant, selv uden at vide det, tale fornemmelig
for den Classes Tarv, af hvilken han selv stammer, og med hvilken
hans egne Interesser staae nærmest i Forbindelse. Der er forsvrigt
ikke Tale om at give dent nogen Forret, thi hvis Talen var derom,
vilde jeg i høi Grad misbillige det, men der er blot Tale om at
skjænke dent den Ret at have nogle visse Repræsentanter. Jovrigt
maa jeg aldeles tiltræde, hvad der er bleven yttret af den ærede Rigs-
dagsmand for Kjøbenhavns 1ste Dtstrict (Hammerich) med Hensyn til
Corporationsvalgene; det var ogsaa et Puukt, som jeg havde tænkt
at omtale. Jeg anseer det nemlig for lidet hensigtsmæssigt og tid-
svarende; vilde man have sarlige Corporationer repræsenterede, troer
jeg, man hellere burve forbeholdee Kronen enkelte Valg, som da f. Er.
kunde ansættes til 6. Jeg har hermed udtalt det Væsentlige af det,
som laa mig paa Herte; netop den Omstæudighed, at Comiteen har
deelt sig i saamange Minoriteter, giver den Enkelte en vis Dristig-
hed til at komme med modererende og forsonende Forslag, og den
samme Forsoulighedsaand, som er udtalt fra andre Sider, Udtaler
sig ogsaa hos mig, saa at jeg er rede til at slutte mig sammen med
den ærede Rigsdagsmand i denne Henseende. Jeg har ogsaa be-
mærket, at om det vilde lykkes at saae et Førstekammer, der yder mig
mere Betryggelse end disse Minoriteters, er der aldeles Intet fra mit
Synspunkt imod, at jeg kan gaae over dertil, og det saameget mere,
som jeg ikke betragter Eet- eller Tokammeret sont 2 absolut modsatte
Systerner, men som Systemer, af hvilke ethvert for sig kan være sær-

M. P. Bruun: Der er af flere ærede Talere yttret det
Ønske, at de forskjelligee Anskuelser maatte forene sig ved gjenfidige
Indrømmelser; der er yttret Beredvilligheder til en saadan Forening,
navnlig har Rigsdagsmanden for Kjøbenhavns 4de District (Algreen-
Ussing) udtalt, at han under visse Betingelser vil flutte sig dertil.
Det er det, der har foranledigeet mig til at udbede mig Ordet alle-
rede under den foreløbige Behandling af Sagen for at udtale, at jeg
ganske deler dette Ønske og denne Beredvillighed, men at jeg dog ikke
kan finde, at den ærede 2den Minoritets Forslag egner sig til Basis
for en saadan Forening, uagtet den ærede Forslagsstillers Autoritet
for mig er en af de vigtigste i Forsamlingen. Jeg kan flutte mig
til den 1ste Minoritet i Ønsket om Bevarelsen af Udkastets alminde-
lige Valgret, jeg kan slutte mig til de andre Minoriteter med Hensyn
til at foretrække Tokammersystemct, men jeg er for mit Vedkommende
tigesaameget imod et hvilketsomhelst Eetkammersystem som mod det af
den ærede 2den Minoritet foreslaaede Valgsystem. Spørgsmaalet om
eet eller to Kamre er under de foregaaende Dages Forhandlinger
saameget discuteret, at jeg ikke skal trætte Forsamlingen ved Gjen-
tagelse af Grundene; men der er eet Moment, som jeg ikke har hørt
anføre, og som jeg skal tillade mig at fremhæve, da det efter min For-
mening maa have Vægt, i alt Fald for dem, der endnu maatte have
Tvivl Dersom det efter nogen Tids Forløb skulde vise sig, at vi
her have valgt det Urette — og Muligheden heraf kan dog ikke
nægtes, hvilket end Udfaldet bliver—, da vil Overgangen meget lettere
kunne skee ved Lokammersystemet end ved Eetkammersystemet; det vil være
langt lettere at forene to Kamre til eet, især naar Foreningen i givne
Tilfældee alleredeee har fundet Sted, end det vil være, af eet Kammer
at udsondre en Deel til et vvirkeligt Kammer for sig. Jeg maa
endnu tillade mig en Bmærkning. Man har kaldt Tokammersystemet
aristokratisk, og det er vvistnok et kraftigt Vaaben mod en Institution
at tillægge den en Benævnelse, som har den almindelige Mening imod
sig; men man skylder endnu Beviset for, at ved et Lokammersystem
det ene Kammer nødvendigt skal være aristokratisk, man skylder navn-
lig Beviset for, at dette er Tilfældeet i Nordamerika, hvorved jeg ikke
tænker paa Congreøsen, men paa Riepræsentationen i de enkelte Stater.

Hvad det af den ærede Minoritet foreslaaede Valgsystem angaaer,
da er min Hovedindvending den, at det vender tilbage til det gamle
Classesystem, til de gamle Classer fra Stændervalgene. Jeg troer,
man bør søge Forholdet mellem de forskjelligee Samfundsclasser ordnet
ved at gjøre Byrder og Rettigheder lige, og ikke give Forskjellen ny
Næring ved at indføre den i en ny Institution. Man kan maaskee
være uenig med mig i, at denne Udjævning er ønskelig, men man vil
neppe kunne negte, at Tendentsen vertil er saa almindelig og saa
stærk, at den tidtigt eller seent vil seire, og det forekommer
mig da bedre, ikke at forberede den end at styrke Forskjel-
len mellem Samfundsclasserne. Den ærede Forslagsstillers Hen-
sigt vil ogsaa neppe kunne opuaaes ved et saadant Spstem; jeg
kan i denne Henseende henholde mig til den ærede Rigsdagsmand for
Kjøbenhavns 1ste District (Hammerich), der alleredeee har gjort op-
mærksom paa, at det ved Valgene til denne Rigsforsamling har viist
sig, at Vælgerne ikke have hodlt sig til de Classer, der ved Valgene
havde Overvægten. Jeg skal kun føge at styrke hans Yttringer ved i
Modsætning dertil at henvise til de tidligere Valg til Stænderne og
Amtøraadene, hvorved netop Valgene skete efter de forskjelligee Clas-
ser. Det er mig ikke bekjendt, at Vælgerne nogensinde ved disse Valg
ere gaaede uden for deres egen Classe; derimod har jeg seet Exempler
paa, at Mænd, som man ellere vilde have givet sin Stemme, ere
blevne forbigaaede, netop fordi de hørte tit en anden Classe. Naar
nu en tilkommende Rigsdag er fremgaaen af saadanne Classevalg, da
kan man være overbeviist om, at Spaltningen vil være saameget
skarpere, som den er begrundet i en almindelig Modsætning ved Val-
gene. Det vil vise sig, at der vil være en sluttet Majoritet af om-
trent 90, idet de 50, der ere valgte ved de almindelige Valg, og de
40, der ere valgte af de mindre Landeiendomsbesiddere med 2 Tdr.
Hartkorn og derover, og denne Majoritet vil være enig og kunne
afgjøre enhver Sag, hvor der er Forskjel mellem By og Land, mellem
de større og de mindre Landeiendomsbesiddere.

arbeide under den nedtrykkende Bevidsthed, at den Opltsning, som vi
stræbe at udbrede, var fordærvelig for vore Disciples og Læseres Aand
og Hjerte; men det troer Ingen af os.

At nu Armoden er en vvirkelig Hindring for Oplysning og
Selvstændighed, at de fattige Forældre, som ere stedte i daglig Kamp
for Livets første Fornødenheder, mangengang nødes til at forsømme
deres Børns Opdragelse, det veed Enhder, som har været i en Al-
mueskole, Enhver, som sjender Livets Gang; og deri ligger Ret-
færdiggjørelsen for Census. Men deri ligger paa den anden Side
ogsaa en af de stærkeste Grunde, som tale for at gjørt Valgretten
almindelig; tht der er intet bedre Middel til sund politisk Oplys-
ning end at kalde hele Folket til Deeltagelse i Statens fælles An-
liggender, at sige til de Fattige, at fordi de have ringe Deel i Livets
legemlige Goder, derfor skulle de ikke agtes mindre som Borgere.

Skulde derfor det nærværende Forslag vinde Bifald i det Hele,
da vil jeg slutte mig til dent, som foreslaae, at Halvdelen af Rigs-
dagsmænd vælges ved almindelige Valg, at alle Landeiendomsbesid-
dere udgjøre een Classe, og at de 10, som skulbe vælges af lærde Cor-
porarioner, falde bort. Jeg henholder mig i den Henseende til hvad
Rigsdagsmændene for Kjøbenhavns 1ste Dtstrict (Hammerich) og Hjør-
ring Amts 3die District (Nyholm) have udvislet. Tænker jeg nær-
mest paa den Stand, hvortil jeg selv hører, da troer jeg, at Kirken
og Geistligheden vilde være slet tjente med 4 lovbestemte Repræsen-
tanter, da de saa neppe vilde saae flere, og de, sont de fik, være nd-
revne af deres Sammenhæng med Folket, medens jeg ganske sikkert
troer, at enhver Geistlig, som fortjener Folkets Tillid og Kjærlighed,
vil som deelagtig i de almindelige Valg saae al ønskelig Indflydelse,
ligesom jeg ogsaa troer, at Kirken aldrig vil savne Repræsentation i
det danske Folkeraad. Men selv naar Forsflaget saaledes bliver ændret,
selv om det i og for sig er retfærdigt og hensigtsmæssigt for Over-
gangstiden, saa vil det dog altid have det imod sig, at der endnu
bliver Stof til en skadelig Agitation. Den Tanke vil nemlig altid
blive meget populair, at det er umuligt at fastsætte nogen Regel,
hvorefter den, som eier et vist Ovantum Hartkorn, skal antages at
ville bruge sin Stemme bedre end den, der eier lidt mindre. Og
det nytter jo heller ikke at nægte det — Springet er vel ikke gjort, men
Tilløbet er gjort, og dette er saa hurtigt og hovedkulds, at vi lige-
saa let kunne falde t Graven, naar vi ikke springe, som naar vi
vove Springet; vi maae altid stole paa vor gode Lykke.

Af disse Grunde skal jeg være meget villig til istedetfor Census
og Classevalg at stemme for Kongevalg, men kun under den Betin-
gelse, at det bliver en Lov for Regjeringen at vælge dent, som ved
Folkevalgene have faaet et vist betydeligt Antal Stemmer, og i den
Henseende forbeholdeer jeg mig et Ændringsforslag. Eiheller er jeg
aldeles utilbøielig til at stemme for et Tokammer, naar det alene
derved bliver forsvarligt at bevare den almindelige Stemmeret.

Men hvad jeg endnu vil fremhæve med et Par Ord, det er, at
det efter min Overbeviisning bliver nødvendigt at sikkre Kjøbstæ-
derne en forholdsmæssig Andeel i Repræsentationen.
Det er os Alle bekjendt, at der t alle Landets Kjobstæder er opstaatt
en stærk og levenbe Frygt for, at de ved den foreslaaede Valglov
skulle blive næsten ganske udelukkede fra afgjørende Indsldelse paa Val-
gene. Jeg skal ikke paastaae, at denne Frygt er berettiget, men
den er factisk. man kan vel sige, at Udfaldet af de sidste Valg
maatte formindske Frygten; men det Modsatte har været Tilfældeet,
især paa Øerne. Man frygter t Almindelighed ikke den egentlige
Bondestand selv, men man er bange for, at den just paa Grund
af dens paa den ene Side mistænksomme, paa den anden Side
troskyldige Charakteer skal lade sig lede af Audre. Det er da
især de Valgbevægelser, som fandt Sted ved de sidste Valg, der
have gjort Kjøbstadborgerne bange. De unegtelige Misgreb, som
Folkelederne dengang begik, og som Rygtet forstørrede, indjog
dent den Fnygt, at de i Fremtiden skulde blive aldeles tilside-
satte. Man har seet hen til Norges Exempel, hvor Beskatningen
uforholdsmæssigt er valtet over paa Kjøbstadcommunerne. Nu siges
der jo vel, at det just er den Omstændighed, at Norges Kjøbstæder
vælge ⅓ af Storthingsmændene, som har bevirket dette Misforhold,
men jeg troer ikke, at Nordmændene erkjende dette; jeg troer, at man

er ikke god, thi hver Mand kan et gjøre, hvad der falder ham i Sinde,
udenn at han derved gjør Indgreb i sin Naboes Frihed, og der maa
derfor være en bestandig Strid imellem Eiendommen og Friheden,
mellem det Bestaaende og det Vordende. Disse Intereser bleve forhen
varetagne, deres Retmæssighed paakjendt og deres Grændser afpælede
af den fouveraine Regjering; men vi ere nu gaaede over til Selv-
regjering, og vi maae finde os i, for Eftertiden at ligge paa Krigs-
fod, thi det hører til den constitutionelle Forfatning, og Hovedsagen er da
den at give de forskjelligee Interesser lige Vaaben i Hænderne, og ingen
af dem bør gjøres værgeløs. Jeg har troet, at dette bedst og maaskee
alene vil kunne skee ved to Kamre, 1ste Kammer besat efter Inter-
essevalg af de forskjelligee Stænder, der have Besiddelse til en vis
Størrelse, og 2det Kammer valgt ved aldeles frit Valg, saa at ingen
myndig Mand i Staten Maatte kunne finde sig tilsidesat, men at han
har sin Stemme til at give til den Mand, han anseer for bedst skik-
ket til at repræsentere sin og sine Liges Interesser. De constitutionelle
Stater, hvori det hidtil er gaaet godt, have givet os Exempler, dem
vi langtfra bør ringeagte; thi i Exremplet finder Meunesket altid sin
dybeste og sin bedste Lærdom. Det hjælper et, at vi ville indbilde
os selv eller Sudre, at vort Folkeslag er saa høit ophøiet over andre
Folkeslag, at det er besjælet af en saadan Maadeholds- og Retfær-
dighedsaand, at en enkelt Classe af Samfundet, om det endogsaa
var den mindst oplste, den mindst intelligente Claése, ikke skulde
misbruge Magten, naar vi ene lægge den i dens Haavd. Det
menneskelige Hjerte er hos os og hos andre Folkeslag svagt; det
eisker først sig selv, saa sine Nærmeste og saa sin Stand, og arbeider
for sin og disses Interesser, og gives der endogsaa enkelte hele og
halve Undtagelser, saa ville disse dog ei kunne gjøre Udslaget og ei
regjere det Hele. Det Tokammer, som jeg ønsker, skulde da i 1ste
Kammer repræsentere Interesserne af de forskjelligee Classer i Sam-
fundet, og Valget saaledes blive Classevalg, hvorimodd 2det Kam-
mer skulde skee ved aldeles frit Folkevalg, saaledes, at hver fuldmyn-
dig Mandsperson, der ei var overgaaet nogen vanærende Dom,
skulde have Valgret, hvad enten han var Tjenestetyende, Fattiglem
eller Fallent, da jeg troer, at den Frygt, man har, for at fidstnævnte
Personer skulle miudre end andre Mænd i Staten være selvstændige,
ei kan berettige os til at fratage dem deres naturlige Valgret.
Det vilde dog være besynderligt, om man vilde udelukke en theologisk Can-
didat, en Inrist, en paa et Landvæsensacademi dannet Landmand,
fordi tyan spiser sit Brød ved Privatmands Bord, skjøndt han maaskee
er den intelligenteste Mand i Communen, ja oftere klogere end hans
Principal.

Skulde imidlertid et saadant Tokammer ei saae Majoritet her i
Huset, og Auspicierne synes ei at tyde derpaa, nødes jeg jo natur-
ligviis til at give Slip paa, hvad jeg ansaae for rettest, og vil jeg
i dette Tilfældee holde mig til Comiteebetænkningens 2det Minori-
tetsvotum, der søger at samle de forskjelligee Interesser i eet Kammer,
men dog giver hver sin Repræsentant, idet jeg dog verved atter gjør
samme Bemærkning som ovenanført, at de Halvtredsindstyves Valg
ved almindeligt Valg maatte skee aldeles frit, saaledes at hver 25
Aars Mand, uden Indskræukning af hans Stilling og naar han ei
er fradømt sin Ære, bør have Valgret.

Jeg har den Formening, at det er dybt begrundet i Folket, at
hver Mand vil have sin Repræsentant. Spørge vi Bouden, om han
ikke ønsker, at Bondestanden skal have Magten og Regjeringen over
de andre Stænder, saae vi strax et Nei til Svar, men derimod en

B. Christensen (forts.): Min første Bemærkning skal da være den,
at jeg med fuldkommen Oprtgtighed troer, at de ere ikke langt fra
at feile meget, som antage, at Kjøbstædernes Repræsentation i Al-
mindelighed og deres særegne Interessers Baretagelee i Særdeleshed
vil vinde Noget ved, at de saae særegne Valg. Jeg tager derved slet
ikke Hensym til det, som for mig er et afgjørende Moment mod at
indrømme Sligt, det, at naar en saadan Repræsentation skulde virke
Noget for sit Formaal, maatte man forlade det som fra Demokra-
tiets Standpunkt neppe tor forlades, Befolkningens Basis; men jeg
vil kaste Øiet hen paa Kjøbstædernes egne Forhold her i Landet, og
det forekommer mig da, som man for det Første ikke løgger nok
Vægt paa, naar man bedømmer det System, som Udkastet i mine
Tanker med saa stor Viisdom og Fortjenstlighed har opstillet, at
man, siger jeg, da overseer for det Første det, at Danmarks Kjøb-
stæder, hvorom her kan være Tale, egentlig ere meget saa i Tallet,
saa, naar man kun vil medtage, hvad der fonuftigviis bør kal-
des en Kjøbstad med de særegne Interesser, man forudsætter for
disse. Det er nu da visl, at alleredeee de Kjøbstæder, der i sig
selv have det for et særeget Valgdistrict ndfordrede Folketal,
faae deres særegne Repræsentanter, men det forekommer mig
tillige, at det Samme maa siges meget nær om næsten alle
de andre Kjøbstæder af nogen vvirkelig Betydning. Jeg vil
ikke engang herved tale om dem, hvis indvaaneres Antal ud-
gjør Majoriteteten i Valgdistrictet, men jeg vil endog paastaae,
at de Kjobstæder, som ere af nogen Betydenhed, og som dog
ikke maatte udgjøre mere end f. Ex endog kun ⅓ af deres
Valgdistrict, dog ville have og øve i deres Valgdistrict, som det har
viist sig af de foregaaende Valg — dem, jeg saa omhyggelig som No-
gen har studeret —, de ville have, siger jeg, en Betydning, som sande-
lig meget symes at undervurderes her. De saae denne Betydning og
Indflydelse paa Valget ikke blot derved, at de danne en samlet Masse
ett paa eet Sted samlet Masse, der derved er let at forene om et
enkelt Valg, medens Landboerne boe adsplittede, men de saae den
ogsaa derved, at de i det Væsentlige og nærmest optage i sig en heel
Deel af Befolkningen paa Landet, som Præster, Embedsmænd og
Andre, ligesom en heel Deel af de større Jordbrugere, som igjennem
mange Baand, Familieforbindelser, selskabelige Berørtnger, Forret-
ningsforhold o. f. v. ere saa nær knyttede til dem, saa at man næsten
kunde sige, at de sætte mere Priis paa deres Forhold til denne Byes
Befolkning end til deres umiddelbare Hmgivelser paa Landet. Dette
har, som sagt, ogsaa viist sig ved mangfoldige af de sidste Barg; men
jeg skal imidlertid afholde mig fra ved Exempler — saa slaaende og
nyttige de end maaskee kunde være — nærmere at oplyse det, især da
jeg tør haabe, at min ærede Nabo tilhøire (J. A. Hansen) i denne
Sag vil komme med et Regnestykke, som ganske vist vil give et godt
Bidrag til Belysningen heraf.

Men see vi dernast hen til Kjøbstadernes egne Forhold, see vi
hen til deres Befolknings Væsen og Sammensætning, mon det da
ikke ogsaa skulde have sit store Gode netop for Kjøbstaderne selv, at
deres Befolkning ved at blandes med den saa foskjelligartede fra
Landet stundom ligesom kunde neutraliseres i det, hvori den maaskee
kunde helde til farlige eller mindre gode Tendentser, og at den stun-
dom ligesom kunde, forædle og forædles, styrke og styrkes i det, som

nogen Følge, thi det gaaer med denne Bekymring som med saamangen
anden Æugselse; man kan vel indrømme, at den til en vis Grad er tilstede,
men det, hvorom der maa være Spørgsmaal, er, om den er tilstede med
Føie og Grund og Berettigelse, og det kan jeg ikke indrømme, det
maa jeg ligefrem denegte. Det er dist, at det er vanskeligt at faae
alle Borgere til hjertelig at samstemme, altsaa ogsaa at saae dem,
som nu med Bekymring see paa Valgloven, den almindelige Valgret
og det derpaa støttede Repræsentationssystem, derttl; men vel maae vi vogte
os, at vi ikke forfalde til den samme Eensidighed, som jeg haaber, de
bekymrede Folk ere forfaldne til, at vi ikke tillægge denne Bekymring
mere Vægt, end den fortjener, og jeg troer vvirkelig, at Kjøbstadbe-
boerne i en nær Fremtid kun vilde vide os ringe Tak, dersom vi for
den øiedlikkelige, maaskee kunstigt frembragte og ligesaa kunstigt nærede
Misftemning og Angst, om vi derfor vilde etablere en Classeaand
mellem Kjøbstad og Landbesolkning, om vi derfor vilde bidrage til at
bevare et af de Skillerum mellem Borger og Borger, som har havt
saa sørgelige Følger, og som Fremtiden dog skal og maa rydde
bort.

Da jeg har forvaret mig mod, at man tillagde mine i et fore-
gaaende Møde brugte Yttringer den Mening, som om jeg med min
gode Villie og uden at være nødt dertil ved at være overstemt skulde
ville opgive enten den almindelige Valgret eller et udelukkende Sted
for en vvirkelig og sand Folkerepræsentation, saa kan jeg hermed slutte,
hvad jeg vilde anføre mod det foreliggende Forslag. Jeg maa til-
staae, naar dette har fundet endda saa mange, om ikke Forsvarere,
saa dog betingede Tilhængere og Tiltrædere, som det har viist sig,
saa forklarer jeg det for en stor Deel deraf, at det er et af de For-
slag, som de urokkelige og evige Modstandere af det vvirkelige og sande
Demokrati maaskee allernaturligst maatte føle sig tiltrukne ved, fordi
det unegtelig i mange Henseender synes at være mindre ufolkeligt,
end det efter min Overbeviisning dog i fin Grund og i sit Væsen er.
Jeg tvivler ikke om, at det i Danmark vil være vauskeligt at faae
med Kjærlighed modtaget eller i Tiden bevaret et saa yderligtgaaende
Tokammerforslag, som noget af de efterfølgende; men derimod kunde
jeg vel tænke mig, at netop efter Øiedlikkets forskjelligee Stemninger,
og disse Stemningers forskjelligee Strømninger, at en heel Deel kunde
troe at finde en Udvei, en mæglende, en midlende Udvei i dttte. Jeg
vilde imidlertid beklage dette inderligt, thi jeg vil troe og maa troe,
at det for vor raske, kraftige og dog fredelige og broderlige Udvikking
vilde være farligere og fordærveligere end nogetsomhelst andet af dem,
der foreligge.

Neergaardt: Da Discussionen alleredeee har trukket sig saa
langt ud, og da jeg vil saae Leilighed til at yttre mig om adskillige
Punkter under Discussionen af et følgende Forslag, hvori jeg selv
har Deel, skal jeg her blot indskræuke mig til i. Korthed at bemærke,
at naar jeg har tiltraadt dette Forslag, uagtet jeg i Comiteen har
stemt for et Tokammersystem, og skjøndt jeg selv med flere ærede
Medlemmer af Comiteen har indgivet et Forslag til et saadant, da
er Grunden ingenlunde den, at jeg skulde være i Tvivl om, at et
Tokammersvstem, naar det udgaaer af en saadan Valglov og er byg-
get paa saadanne Principer, som jeg efter mine Begreber maa ansee
for rigtige, jo fortjener meget Fortrin for et Eetkammer; men Sagen
er den, at efterat vi efter mange og ofte gjentagne Overveielser ende-
lig havde forenet os om de Indstillinger, som foreligge Forsamlingen,
da var der dog nogle Momenter deri, hvorom jeg ikke aldeles kunde
forenes med mine Colleger; jeg besluttede mig da til at tiltræde dette
Forslag, der, saavidt jeg skjønner, i væsentlig Grad føger at forene
de forskjelligee Partiers Meninger i sig. Sammensætningen er i det
Hele, saavidt jeg skjønner, meget liberal og folkelig, og den har i meget
væsentlig Grad lempet sig efter Nutidens Begreder og Nutidens
Fordringer derved, at den har overdraget indtil ⅓ af Valgene til
aldetes frie Valg; Alt hvad der i de forrige Provindsialstænder
har givet Anledning til mere eller mindre begrundede Klager synes,
saavidt jeg skjønner, at være fjernet, og hvad der er blevet tilbage,
som Census for Classerne, synes at være saa moderat, at jeg ikke
kan indsee, at Nogen, som vil nogensomhelst Indskrænkning, kan have
noget Væsentligt derimod at erindre. Hvad der fra mit Standpunkt
snarere maatte være betænkeligt ved Forslaget, det er det, at der efter

et Øie paa danmarks Kaart, vil man ogsaa straxsee, at de betydeligste
Kjøbstæder ligge paa beleilige Punkter, og de ville meget godt
kunne bestaae uden særegen Beskyttelse.

En af de andre Grunde, som man har anført mod den almin-
delige Stemmeret, er den, at den store Masse af Folket er uoplyst;
det er desværre en førgelig Sandhed, at det forholder sig saa, og det
ikke alene i Sjælland og paa de andre Øer, hvor jeg er kjendt, men
efter hvad jeg har erfaret af den ærede Rigsdagsmand for Hørring
Amts 4de district (Pape) maa det forholde sig ligesaa i Jylland, og
det i en endnu mærkeligere Grad, hvis ikke den ærede Rigsdaggsmand
skulde have udtolket det Spørgsmaal, som er gjort til ham, i en an-
den Betydning end den, hvori jeg for min deel troer, at det er gjort.
Men netop derfor, at Allmuen er mindre oplyst, netop af den Grund
vil jeg stemme for, at den skal have almindelig Stemmeret; det kan
maaskee forekomme at være en Paradox, og jeg skal derfor tillade
mig at udvikle det nærmere. See vi nemlig hen til den Gjæring,
som nu ryster alle Stater i Europa og er nærved at sprænge alle
Baand, da er det vvistnok sandt, at den paa hvert sit Sted kan have
sine forskjelligee nærmeste Grunde, men een dyb Grund har den dog
overalt, og det er den, at man ikke tidlig nok har deelagtiggjort den
store Masse i Oplysningens Goder, og derfor er det, som nu skeer, forud-
seet og forudsagt for Menneskealdere sidenaf store Aander rundt omkring i
de forskjelligee Lande. Og tage vi Hensyn til, hvorledes det staaer
sig her i Landet, og sammenligne vi, hvad der her gjøres for de høiere
Interesser, som man kalder dem, med hvad der er gjort for Almueop-
lysningen, vil det jo være meget let at see, at man, hvad Penge
angaaer, har gjort Alt fra Statens Side for de høiere Iteressr,
men derimod naar der var Spøgsmaal om Almuens Oplysning, har
man ikke havt en Skilling tilovers. Vel har det ikke altid manglet
paa Villie hos Regjeringen tit at fremme Almue-Oplyningen, det
vidner Historien noksom om; under Frederik den Sjette fik vi jo saaledes
en Skoleplan af 1814, som i mange Henseender var et godt Værk
for sin Tid, men vi have ikke endnu oplevet, at den er bragt i Udfø-
relse, og see vi os omkring paa Landet — thi der er det, at den mindst
er bragt til Udførelse —, vil det ikke være vanskeligt at godtgjøre, at det
netop for største delen eller idetmindste for en stor deel er paa de
privilegerede Godser, at Skoleplanens Realisation langsomt blev bragt
i Udførelse, ja der findes vel endnu Steder, hvorfra der ikke engang
er kommen Forslag derom. Paa den anden Side kan man sige, Lan-
det har dog udgivet mange Penge til Oplysningsvæsenet og de høiere
Interessers Fremme; ja det har det vist men det er ikke til det Slags
Interesser, som ligge Menigmand paa Hjerte; for Universitetet og
det øvrige lærde Skolevæsen er brugt Masser af Landets Penge, der
er maaskee i denne Henseende anvendt flere Tusinder af daler, end
der er anvendt Tusinder af Skitling paa Allmueoplysningen. Vi have
her i Landet Kirkevæsenet, som jo ogsaa henhører under de høiere
Interesser; sammenligne vi, hvad Summer der anvendes af Staten i
denne Retning med hvad der anvendes paa Folkeskolevæsenet, saa vil
man komme til et mærrkværdigt Resultat. Vi have havt Biskopper her
i Landet, som have sine halve Snese Tusinder i aarlige Indkomster,
men naar det kom an paa at oprette en dannelsesanstalt for Lærere,
saa kunde man ikke saae Hundrede daler som Tillæg, ja man har
endog stundom ondt for at saae de nødvendige Bøger og andre Ap-
parater, som Vedkommende skulle bruge; jeg veed endogsaa, at der
har været disput om at saae en Globus. Naar man nu seer, at
Sagerne have gestaltet sig saaledes, troer jeg, at jeg har Ret i min
Paastand, naar jeg siger, at hvis Almuen skal deelagtiggjøres i den
Oplysning, som kan bane Vei til gavnlig, selvstændig og fuldsommen
Brug af Friheden, saa maae vi have almindelig Stemmeret, thi
de foregaaende Tiders Historie berettiger ingenlunde til at troe, at
de Mænd, i hvis Hænder denne deel af Statsmaskinen ellers let vilde
komme, ville have baade Evne og Villie til at give den store Hob,
Almuen den Oplysning hvorpaa den har gyldigt Krav. Man har
sagt —og der er Sandhed i de Ord: Frihed og Oplysning skulle gaae
Haand i Haand; man har meent, at Oplysningen skulde komme først,
og siden skulde Friheden komme. Der er ogsaa Sandhed i denne Tale
og Gud give, man havde erkjendt det før; men nu har Tiden saa at
sige slaaet en stor Kolbytte, nu er Opgaven, der foreligger, ikke

kommende at formode et mere udvidet og frit Blik, men hvis Medlemmer
dog staae I saa nær Berørelse med dem, der høre til det andet Kammer,
at der ikke kan ventes at ville finde nogen Splidagtighed Sted mellem
dem, men derimod et gjensidegt Deeltagelsesforhold, ligesom det ogsaa
var min Mening, at Valgbarheden skulde være fri og at de same
Individerr skulde være egnede til at optages i de forskjelligee Kamre,
naar de fik de behørige Stemmer dertil. Hvorvidt jeg her skal frem-
sætte noget Forslag, bygget paa et saadant System, det vil jeg for-
beholdee mig nærmere at overveie, naar jeg seer, om der skulde yttre
sig nogen Stemning derfor. Jeg finder, at alle de Forslag, som hid-
til ere gjorte, afvige saa betydeligt derfra, at jeg ikke kunde vente
at finde nogen Samstemmighed, og jeg vil altsaa indskrænke mig til
fortiden at udtale dette som min Mening og forbeholdee mig, efter at
Sagen er gjennemdiscuteret, at bestemme mig for, om jeg skal frem-
sætte et saadant Forslag her i Forsamlingen. Naar jeg nu skulde
erklære, hvorvidt jeg skulde være for et Eetkammer eller et Tokammer,
saa maatte dette aldeles komm an paa, hvordan Tokamret bliver
og hvordan Eetkamret blive. Et Tokammer, saadan som det fore-
ligger i det Udkast, der er Gjenstand for vore Forhandlinger, kan
jeg ikke finde at indeholde den mindste Betryggelse. Det andet Kam-
mer, det saakaldte Landsthing, er derefter, saavidt jeg kan skjønne,
ikke Andet end en Skygge af Folkethinget og kan blot tjene til at
opholder Sagerne, men ikke til at skaffe et bedre Resultat. Derimod
kunde et Eetkammersystem, som var bygget paa et saadant Princip
som det, der er udtalt i det foreliggende Minoritetsvotum, vvistnok
med adskillige Modificationer, forekomme mig bedre end noget af de
Tokammersystemer, hvortil der her er gjort Forslag. Men jeg maa
dog foreløbig gjøre den Bemærkning, at dersom jeg skulde stemme for
et Eetkammersystem, saa maatte det være under den Forudsætning,
at man dermed forbandt en Fordeling af Forsamlingen, omtrent paa
en saadan Maade, som i det norske Storthing, der ikke indeholder
noget egentligt Tokammersystem, men dog en Fordeling af Medlem-
merne i Lagthing og Odelsthing, som bestaaer deri, at naar Stor-
thinget er samlet, udnævnes ¼ til at sidde i Lagthinget, og derimod
de Øvrige i Odelsthinget. Den Idee, som ligger til Grund derfor,
er, at de Mænd, som have en Formodning for sig om at besidde den
største Indsigt, skulde have Sæde i Lagthinget, medens derimod de
Øvrige, der vel kunde repræsentere de almindelige Interesser, men
især er i Besiddelse af mange locale Kundskaber og have Kjendskab
til Folkets Mening, skulle blive i Odelsthinget. Det er dog imidlirtid
ikke saaledes udført, at man netop i Lagthinget har indbragt alle de
Mænd, som maatte antages at have de meest udvidede Kundskaber,
idet man stedse har holdt nogle af dem, der meest turde regnes til
denne Classe, tilbage for Odelsthinget, og det udentvivl med god
Føie, thi dersom man vilde følge det saa strengt, at man vilde
udtage alle dem, som man ansaae for de meest indsigtsfulde, og
sætte dem ing i Lagthinget, saa vilde jo Følgen blive, at Odelsthin-
get kom til at blive blottet for den Indsigt, som vvistnok ogsaa der
behøves. Men jeg troer imidlertid, at man i det Hele har viist en
rigtig Tact i saa Henseende, og at man vvirkelig i Almindelighed sin-
der den mere udvidede Indsigt i Lagthinget. Nu er Behandlingen
der den, at ethvert Forslag til en Lov kommer først frem i Odels-
th nget, og derfra gaaer det til Lagthinget, hvoraf altsaa følger en
dobbelt Drøftelse. Er nu Lagthinget enigt med Odelsthinget, har

Ørsted (fortsat): Jeg antager endog mere, jeg antager,
at Staten skylder dem, der leve i ringere Kaar, en forøget Omhu, og
jeg troer ogsaa, at det er et Princip, som har gjkort sig gjældende
og som kan gjøres gjældende endog i en endnu større Grad. Jeg
mener, at dette ligger deri blandt Andet, at der sørges for, at En-
hver, enten han kan betale eller ikke, kan skaffe, ja endog tilholdes at
skaffe sine Vørn den almindelige Dannelse, den Oplysning i Christen-
dommens Grundsandheder, som er nødvendig for det sædelige Liv,
og tillige den Indvielse i Clementerne for den almindelige Dannelse,
som er nødvendig i det borgerlige Liv, navnlig i Læsning, Skriv-
ning, Regning og Kjendskab til de almindelige Forhold, som det
kan være ham vigtigt at kjende, Noget, som jeg siger bør efterhaanden
udvides. Derhos sørger Staten jo for alle Fattige især for dem som
ere syge, og ved Leiligheder, hvor den mindre Formuende trænger
dertil, faaer ogsaa han en særegen Understøttelse. Naar han saale-
des f. Ex. er i det Tilfældee at maatte føre, saa faaer han fri Proces og
fri Sagfører, hvilket kan være trykkende nok for Modparten, der skal
anvende Bekostninger derpaa. Der er derhos i Staten en Mængde
Foranstaltninger, der ere gjorte just ikke for alle dem, der leve i rin-
gere Kaar, men som dog en Mængde af disse nyde godt af, hvortil
navnlig hører Meget af hvad der er gjort for det høiere Skolevæsen,
hvilket ikke alene er gjort til Fordeel for de Formuende og Vel-
havende, men dog fornemmelig for de mindre Formuende, som jo derved
faae Adgang til Begunstigelse. Men naar man paa den ene Side an-
tager, at alle Mennesker have medfødte lige Rettigheder, lige Krav paa
Samfundets Beskyttelse, lige Adgang til, under lige Betingelser,
under Iagttagelse af Samfundets almindelige Love, at erhverve en-
hver Rettighed, ethvert Livsgode, saa kan jeg derimod ikke paa den
anden Side antage, at Alle skulle være i Besiddelse af de samme Go-
der; thi dette kunde ikke skee uden at tilintetgjøre al menneskelig Virk-
somhed og berøve En Virkningerne af sin Flid og sine Evners An-
strængelse. Det er vel saa, at blandt dem, der have bedre Kaar, er
der Mange, der ikke skylde dette til egen Flid, men til Lykken. De
skylde det deels til deres naturlige Evner, deels til de Forhold, hvori de ere
fødte. Mennesket fødes ikke ganske afsondret fra alle Andre. Ligesom
Enhver ved sin Fødsel er kommen i et vist Forhold til det Land,
hvor han er født, og kommer der til at indtage en særegen Stilling,
saaledes kommer han ogsaa i særegne Forhold ved den Slægt, hvori
han er født; de Goder, som denne har erhvervet, gaae ved en Lov,
fælles for Alle, men hvis Anvendelse ikke bliver lige fordeelagtig for
Alle, over paa Arvingerne. Dette er ogsaa ganske nødvendigt; naar
noge Udvikling skal finde Sted, naar Flid og Anstrengelser skal an-
spores, naar det menneskelige Samfund skal bestaae, saa er det nød-
vendigt at disse Goder maae gaae over fra den Ene til den Anden,
og ligesaa nødvendigt er det, at lykkelige Omstændigheder maae kunne
føie den Enes Foretagender og mindre begunstige den Andens, og
at altsaa En kan blive rig og en Anden fattig; det er Noget, som
Enhver maa finde sig i. Det er vist nok, at naar man kaster Øiet
over disse forskjelligee Kaar og blot overlader sig til en eensidig Be-
tragtning, kan der opstaae en bitter Følelse, men den maa renses ved
en bedre Overveielse. Den største Trøst mod alle saadanne Misfor-
hold sindes vvistnok i Troen paa et viist Forsyn; men den, som ikke

sig denne Indflydelse, de have ofte ikke været Saadanne, der selv være
i Besiddelse af de Egenskaber, der udfordres til Valgret, og seer man
her til de sidste Valg, saa er det jo meget ofte, at Valgene ere ledede
af Individerr, der ikke være valgberettigede i den Kreds, hvor Valgene
ere faldne, ligesom det vel ogsaa har været Tilfældeet, at Mænd, som
aldeles ikke være kjendte i Districtet, og som Vælgerne endog for
første Gang have seet, da de traadte frem som Valgcandidater, at
de have faaet de fleste Stemmer, idet deres Valg have været forbe-
redede ved Andre, tildeelsl gjennem den offentlige Stemme, der havde
udtalt sig for dem, tildeels, som vist er Enhver bekjendt, gjennem
Correspondence med enkelte Individerr her i Hovedstaden, som have
anvist Denne eller Hiin som en dygtig Candidat. Det er altsaa ikke
en Gjenstand af saa stor Vigtighed, om et enkelt Individ har stem-
met med eller ikke, og der er ikke nogen Anledning til at vise nogen
Misundelse, om En, der ifølge de naturlige Forhold er mindre
berettiget dertil end en Anden, udøver Stemmeret. Der maa være
for denne en Regel, og har man saaet en, som i det Hele taget
sikkrer en nogenlunde fornuftig og til Statens Øiemed passende
Valgcorporation, saa maa man aldeles ikke tage det strengt med,
om der i den ere enkelte Individerr, som i sig selv ikke vel være skikkede til
at vælge, medens mange Andre, som ere udelukkede, være mere skikkede.
Jeg troer derfor, at man med stor Føie kan antage, at der maa en
vis Besiddelse til, for at En kan være valgberettiget, og naar denne
sættes saa lav, at selv de Folk, der ere fødte i ringere Kaar, om de
ikke alleredeee have disse Egenskaber, denne Formuesbetingelse, saa dog
kunne skaffe sig den, da troer jeg ikke, at nogen Classe kan ansees at
være tilsidesat derved, og endnu mindre enkelte Individerr. Fremdeles
maa man endnu lægge Mærke til, at Valgbarheden ere Alle
enige om skal være fri. Det, som forhen var Gjenstand for Mis-
undelse og Klage, var det, at den naturlige Dygtighed ofte var
udelukket fra at kunne vælges; jeg har derimod aldrig hørt, at Nogen har
synderlig beklaget sig over at, han ikke, som Grundeier, var berettiget
til at vælge; det var en Skjæbne, som i Kjøbstæderne en stor Deel
indsigtsfulde og oplyste Mænd havde. Hvad man beklagede i disse
Forhold var, at disse Mænd, der ofte være de dygtigste Folk, være
udelukkede fra at vælges, men ikke det, at de ikke være beføiede til at
afgive nogen Stemme. Man kan heller ikke nægte, at Lovudkastet
selv indeholder endeel betydelige Indskrænkninger i Valgretten, og det
Indskrænkninger, der hverken forekomme mig at være conseqvente eller
alle billege. Jeg finder saaledes aldeles ingen Grund, hvorfor man
akulde antage en Afvigelse, fra hvad der i alle andre Landes Constitu-
tioner er vedtaget, derved, at der fordres en høiere Alder fro at vælge
end for at kunne vælges. I alle andre Stater ere Fordringerne en-
ten de samme, eller ogsaa fordres der mere til at blive valgt, og
dette har endog vedligeholdt sig, selv i de nyeste franske Constitutio-
ner. Forhen fordredes der i Frankrig 25 Aars Alderen til Valgret
og 30 Aars Alderen til Valgbarhed, hvilket nu er forandret saaledes,
at der fordres 21 Aar til Valgret, hvilket er den almindelige Myn-
dighedsalder i Frankrig, men 25 Aar til Valgbarhed; altsaa der er
man meget langt fra at fordre, at Vælgeren skal have en større Al-
der end den Valgbare, men man har blot for den Førstnævntes Ved-
kommende sat Grændsen ved den borgerlige Fuldmyndighed. Udkastet
har ligeledes udelukket alle dem, som staae i Tjenesteforhold,
skjøndt dertil kan henregues Individerr, som hyppigen kunne have baade
megen Dannelse, megen Indsigt i de borgerlige Forhold og kunne
staae i meget vigtig Berørelse med Samfundet; men forsaavidt de leve
i en anden Mands Huus, hvis Anliggender de bestyre, f. Ex. en
stor Fabrik, eller andet stort Industrianlæg, skulle de efter Udkastet
ikke kunne vælges. Det forekommer mig imidlertid, at der, selv med
Hensyn til det simple Tjenestetyende, ikke er nogen Billighed i eller
nogen rimelig Grund til deres Udelukkelse, naar man iøvrigt vil
optage ethvert andet Individ, der ikke staaer i et saadant Forhold.
Der er sagt saameget mod denne Udeladelse, men jeg skal blot be-
mærke den ene Omstændighed, som er paafaldende, at blandt de Folk,
saasom Dagleiere, Haandlangere eller Andre i lignende Stillinger,
der ere berettigede til at vælge, fordi de ikke staae i enkelt Mands
Tjeneste, er der en stor Mængde der skylde dkenne deres Valgqvalifica-
tion ene til den Omstændighed, at de ere saadanne Folk, at In-