Lov nr. 523 af 6. juni 2007 om
ændring af forskellige
lovbestemmelser om forældelse
af fordringer m.v.
(Ændringer
som følge af en ny lov om
forældelse af fordringer,
ophævelse af købelovens
reklamationsfrister ved visse
køb m.v.)
VI MARGRETHE
DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks
Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi
ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
Justitsministeriet
§ 1
I lov om køb,
jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af
28. marts 2003, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1 indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Bestemmelsen i § 54, stk. 4,
kan ikke fraviges til skade for
en senere erhverver, som
hovedsagelig handler uden for
sit erhverv.«
2.
§ 54, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder
ikke anvendelse, hvis
salgsgenstanden i henhold til et
påbud fra en offentlig myndighed
skal tilbagekaldes eller
destrueres, fordi den udgør en
fare.«
3. I
§ 54 indsættes som
stk. 3 og
4:
»Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 finder
heller ikke anvendelse ved køb
af byggematerialer.
Stk. 4.
En aftale om en kortere
frist for at påberåbe sig en
mangel end efter stk. 1 eller en
aftale om en frist for at
påberåbe sig en mangel ved køb
omfattet af stk. 2 eller 3 kan
ikke gøres gældende over for en
senere erhverver, som
hovedsagelig handler uden for
sit erhverv, i det omfang denne
i øvrigt vil kunne kræve
erstatning for mangler ved
salgsgenstanden.«
4.
§ 83, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder
ikke anvendelse, hvis
salgsgenstanden i henhold til et
påbud fra en offentlig myndighed
skal tilbagekaldes eller
destrueres, fordi den udgør en
fare. Stk. 1 finder heller ikke
anvendelse ved køb af
byggematerialer.«
§ 2
I lov om
forsikringsaftaler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 999 af 5.
oktober 2006, som ændret ved § 5
i lov nr. 539 af 8. juni 2006,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 24 affattes således:
Ȥ 24.
Forsikringsydelsen kan kræves
betalt 14 dage efter, at
selskabet har været i stand til
at indhente de oplysninger, der
er nødvendige til bedømmelse af
forsikringsbegivenheden og
fastsættelse af
forsikringsydelsens størrelse.
Er det, forinden endelig
opgørelse kan finde sted, givet,
at selskabet i alt fald skal
betale en del af det krævede
beløb, kan denne del forlanges
udbetalt efter bestemmelsen i 1.
pkt.
Stk. 2.
Beløbet forrentes fra det
tidspunkt, hvor det kan kræves
betalt efter stk. 1, med en
årlig rente, der svarer til den
fastsatte referencesats med et
tillæg på 7 pct. Som
referencesats anses i denne lov
den officielle udlånsrente, som
Nationalbanken har fastsat
henholdsvis pr. 1. januar og 1.
juli det pågældende år.
Justitsministeren kan hvert
andet år efter forhandling med
Nationalbanken og økonomi- og
erhvervsministeren ændre renten,
dog således at tillægget ikke
kan fastsættes til mindre end 7
pct.
Stk. 3.
Det kan ikke med
retsvirkning aftales, at
tidspunktet efter stk. 1 skal
være afhængigt af en beslutning,
der træffes af selskabet, eller
af, at selskabet ved dom
tilpligtes at betale.
Stk. 4.
Ved ansvarsforsikring gælder
stk. 1-3 ikke for den
skadelidtes krav mod selskabet.«
2.
§ 29 affattes således:
Ȥ 29.
Krav i anledning af
forsikringsaftalen forældes
efter reglerne i
forældelsesloven, jf. dog
stk. 2-6.
Stk. 2.
Bestemmelsen i
forældelseslovens § 2, stk. 2,
finder ikke anvendelse i
tilfælde, hvor betalingsfristen
for forsikringsydelsen
fastsættes i medfør af § 24,
stk. 1.
Stk. 3.
Ved personforsikring, hvor
forsikringsbegivenheden er
skadens indtræden eller
konstatering, indtræder
forældelse af krav på
forsikringsydelsen senest 10 år
fra den dag, da ydelsen kunne
kræves betalt, jf. dog
forældelseslovens § 8, 1. pkt.
Stk. 4.
Hvis en skadelidt inden
udløbet af forældelsesfristen
for et krav mod en sikret
indtræder i den sikredes ret
imod selskabet i medfør af § 95,
forældes skadelidtes krav mod
selskabet tidligst 1 år efter
indtrædelsen.
Stk. 5.
Er en skade inden
forældelsesfristens udløb
anmeldt til selskabet, indtræder
forældelse af krav, som skaden
giver anledning til, tidligst 1
år efter selskabets meddelelse
om, at det helt eller delvis
afviser kravet. Hvis selskabet
anerkender, at der foreligger en
dækningsberettiget skade, men
anmoder om yderligere
oplysninger med henblik på
opgørelse af kravets størrelse,
indtræder forældelse 3 år efter
selskabets meddelelse herom.
Stk. 6.
Ved forbrugerforsikring kan
stk. 1-5 ikke ved forudgående
aftale fraviges til skade for
forsikringstageren eller
sikrede. Det kan dog aftales, at
en forsikring alene dækker
skader anmeldt inden for en
nærmere angivet frist efter
forsikringens ophør. Fristen må
ikke være kortere end 6
måneder.«
3.
§ 30 ophæves.
§ 3
I lov om
rettens pleje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1001 af 5.
november 2006, som ændret senest
ved § 1 i lov nr. 395 af 30.
april 2007, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 361, stk. 4, ændres »,
afbrydelse af frister for
sagsanlæg og afbrydelse af
forældelse« til: »og afbrydelse
af frister for sagsanlæg«.
2. I
§ 490 indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Er udlægsforretning afskåret
efter reglen i stk. 1, men har
fordringshaveren anmodet om, at
forretningen alligevel
gennemføres med henblik på
afbrydelse af forældelse, giver
fogedretten skyldneren skriftlig
meddelelse om det af fogedretten
opgjorte krav inklusive renter
og omkostninger og om formålet
med kravets fremsættelse.
Fremkommer skyldneren ikke med
skriftlige indsigelser inden for
en af fogedretten fastsat frist,
har fogedrettens meddelelse
samme virkning med hensyn til
afbrydelse af forældelse som
afholdelse af udlægsforretning.
Fremkommer skyldneren med
skriftlige indsigelser inden for
den fastsatte frist, afholdes
udlægsforretning efter de
almindelige regler.«
3.
§ 527 ophæves.
§ 4
I lov om
retsafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 936 af 8.
september 2006, som ændret
senest ved § 2 i lov nr. 181 af
28. februar 2007, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 16 indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Afgiftspligten bortfalder
endvidere, hvis sagen behandles
efter retsplejelovens § 490,
stk. 3, og skyldneren ikke
fremkommer med indsigelser, som
giver anledning til, at der
afholdes udlægsforretning efter
de almindelige regler.«
§ 5
I lov nr. 225
af 6. april 1994 om erstatning
for miljøskader, som ændret ved
§ 11 i lov nr. 552 af 24. juni
2005, foretages følgende
ændring:
1.
§ 6 affattes således:
Ȥ 6.
Erstatningskrav efter loven
forældes efter reglerne i
forældelsesloven, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Forældelse indtræder senest
30 år efter den hændelse, der
har forvoldt skaden.«
§ 6
I lov om
produktansvar, jf.
lovbekendtgørelse nr. 261 af 20.
marts 2007, foretages følgende
ændring:
1.
§ 14 affattes således:
Ȥ 14.
Erstatningskrav for produktskade
efter denne lov eller efter
almindelige regler om erstatning
i eller uden for kontrakt, jf.
§ 13, forældes efter reglerne i
forældelsesloven, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2.
Forældelse af krav mod
producenten i henhold til § 6,
stk. 1, indtræder senest 10 år
efter den dag, da producenten
bragte det skadevoldende produkt
i omsætning.
Stk. 3.
Forældelseslovens § 12,
stk. 2, og kapitel 6 gælder kun
for erstatningskrav for
produktskade efter denne lov, i
det omfang forældelse ikke
forinden indtræder eller er
indtrådt efter stk. 2.«
§ 7
I lov nr. 332
af 19. juni 1974 om erstatning
for atomskader, som ændret
senest ved § 9 i lov nr. 433 af
31. maj 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 25, stk. 1, affattes
således:
»Krav på
erstatning hos indehaveren af et
nukleart anlæg i medfør af
§§ 7-11 og 19 forældes efter
forældelsesloven, jf. dog
stk. 2-4.«
2. I
§ 25 indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Er indtrædelse i medfør af
§ 19 sket, inden den
skadelidendes krav mod
anlægsindehaveren er forældet,
forældes det i § 19 nævnte krav
dog tidligst 1 år efter
indtrædelsen.
«
3.
§ 34, stk. 1, 3. pkt.,
affattes således:
»Kravet
forældes efter reglerne i
forældelsesloven. Forældelse
indtræder dog senest 30 år efter
den nukleare ulykke, der har
forvoldt skaden.«
§ 8
I lov om
erstatningsansvar, jf.
lovbekendtgørelse nr. 885 af 20.
september 2005, som ændret ved §
6 i lov nr. 1545 af 20. december
2006, foretages følgende
ændringer:
1.
Overskriften til
§ 16 affattes således:
»Betaling,
forrentning og forældelse«.
2. I
§ 16 indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Krav på godtgørelse og
erstatning forældes efter
forældelsesloven, medmindre
andet følger af særlige
bestemmelser om forældelse i
anden lov. Forældelseslovens
§ 2, stk. 2, finder dog ikke
anvendelse på betalingsfristen
efter stk. 1.«
§ 9
I lov om
gældsbreve, jf.
lovbekendtgørelse nr. 669 af 23.
september 1986, som ændret ved
§ 5 i lov nr. 389 af 14. juni
1995 og § 2 i lov nr. 539 af 8.
juni 2006, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 25, stk. 2, 2. pkt., og
§ 49, 2. pkt.
, affattes således:
»Kravet
forældes efter forældelsesloven,
dog finder forældelseslovens
§ 5, stk. 1, nr. 1, ikke
anvendelse.«
2.
§ 47 ophæves.
§ 10
I lov om
ikrafttræden af borgerlig
straffelov m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 608 af 6.
september 1986, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 433 af 31. maj
2000 og § 10 i lov nr. 280 af
25. april 2001, foretages
følgende ændring:
1.
§ 16 ophæves.
§ 11
I
konkursloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 118 af 4.
februar 1997, som ændret senest
ved lov nr. 396 af 30. april
2007, foretages følgende
ændring:
1.
§ 241 ophæves.
§ 12
I lov om
tinglysning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 158 af 9.
marts 2006, som ændret senest
ved § 19 i lov nr. 108 af 7.
februar 2007, foretages følgende
ændring:
1.
§ 42 ophæves.
§ 13
I lov nr. 383
af 22. maj 1996 om skifte af
dødsboer, som ændret senest ved
§ 4 i lov nr. 538 af 8. juni
2006, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 82, stk. 5, udgår »,
afbrydelse af forældelse«.
§ 14
I lov om
renter ved forsinket betaling
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
743 af 4. september 2002, som
ændret ved § 3 i lov nr. 554 af
24. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 7, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3
gælder ikke for aftaler, der
indgås af et godkendt
pengeinstitut,
realkreditinstitut eller
kreditinstitut.«
2. I
§ 9 b, stk. 2, udgår
»inkl. moms«.
3. I
§ 9 b, stk. 3, udgår
»inkl. moms.«
§ 15
I lov nr. 398
af 13. juni 1990 om
kreditaftaler, som ændret senest
ved § 5 i lov nr. 538 af 8. juni
2006, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 15, stk. 2, ændres »har
tilladelse til at drive
virksomhed efter lov om banker
og sparekasser m.v. eller
realkreditloven« til: »er et
godkendt pengeinstitut,
realkreditinstitut eller
kreditinstitut«.
Beskæftigelsesministeriet
§ 16
I lov om
arbejdsløshedsforsikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 874 af 11.
september 2005, som ændret
senest ved § 3 i lov nr. 176 af
27. februar 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 85 c, stk. 9, § 85 d, stk. 7,
og § 85 e, stk. 4,
ændres »stk. 2-5 og 7« til:
»stk. 2-4 og 6«.
2.
§ 85 c, stk. 19, ophæves.
Stk. 20 og 21
bliver herefter stk. 19 og 20.
§ 17
I lov nr. 563
af 9. juni 2006 om sygedagpenge,
som ændret ved § 1 i lov nr.
1545 af 20. december 2006 og § 3
i lov nr. 1587 af 20. december
2006, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 66, stk. 12, ophæves.
Stk. 13 og 14
bliver herefter stk. 12 og 13.
2. I
§ 67, stk. 4, ændres
»stk. 2-5 og 7« til: »stk. 2-4
og 6«.
§ 18
I lov om
aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1009 af
24. oktober 2005, som ændret
senest ved § 2 i lov nr. 379 af
25. april 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 80 a, stk. 3, ændres
»stk. 2-5 og 7« til: »stk. 2-4
og 6«.
2. I
§ 95, stk. 4, ændres »5
år« til: »3 år«.
§ 19
I lov om
Lønmodtagernes Garantifond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1043 af
28. oktober 2005, som ændret ved
§ 7 i lov nr. 404 af 8. maj
2006, foretages følgende
ændring:
1.
§ 9, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 og 12
bliver herefter stk. 10 og 11.
§ 20
I lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension,
jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af
21. juli 2006, som ændret senest
ved § 3 i lov nr. 397 af 30.
april 2007, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 17, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 og 7
bliver herefter stk. 5 og 6.
2. I
§ 17, stk. 6, der bliver
stk. 5, ændres »stk. 2-5« til:
»stk. 2-4«.
§ 21
I lov om
arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 154 af 7.
marts 2006, som ændret senest
ved § 5 i lov nr. 397 af 30.
april 2007, foretages følgende
ændringer:
1.
Overskriften til
kapitel 7 affattes
således:
»Anmeldelse,
sagsbehandling og forældelse«.
2.
§ 36, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Krav efter loven eller mod
arbejdsgiveren på erstatning
eller godtgørelse i anledning af
en arbejdsskade, jf. § 5,
forældes efter reglerne i
forældelsesloven, jf. dog stk.
3-5.«
3. I
§ 36 indsættes som
stk. 3-5:
»Stk. 3.
Fristen efter
forældelseslovens § 3, stk. 1,
er 5 år for krav som nævnt i
stk. 2. Denne forældelsesfrist
regnes først fra den dag, da
fordringshaveren blev bekendt
med fordringen og skyldneren,
eller fra den dag, da
fordringshaverens manglende
kendskab kan tilregnes denne som
groft uagtsomt.
Stk. 4.
Er en arbejdsskade anmeldt
inden forældelsesfristens udløb,
indtræder forældelse af krav
efter loven tidligst 3 år efter,
at Arbejdsskadestyrelsen eller
den, der efter regler fastsat i
medfør af § 15, stk. 6, eller §
35, stk. 3, træffer afgørelse
eller tager stilling, har givet
meddelelse om sin afgørelse
eller stillingtagen. Indbringes
sagen for Ankestyrelsen inden
for de i § 44, stk. 3, fastsatte
frister, regnes fristen på 3 år
fra meddelelsen om
Ankestyrelsens afgørelse. Det
samme gælder, når Ankestyrelsen
behandler sagen, selv om
klagefristerne er overskredet,
jf. § 44, stk. 4.
Stk. 5.
Stk. 3 og forældelseslovens
§ 3, stk. 1 og 2, finder ikke
anvendelse på krav på erstatning
eller godtgørelse i sager
omfattet af § 41, stk. 2. Det
samme gælder ved genoptagelse på
andet grundlag end §§ 41-43.«
4.
§ 56, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver
herefter stk. 4.
5. I
§ 57, stk. 6, ændres
»§ 56, stk. 5« til: »§ 56,
stk. 4«.
§ 22
I lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 685 af 29.
juni 2005, som ændret senest ved
§ 1 i lov nr. 176 af 27. februar
2007, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 114, stk. 6, og
§ 115, stk. 4, ændres
»stk. 2-5 og 7« til: »stk. 2-4
og 6«.
2.
§ 114, stk. 16, ophæves.
Stk. 17 og 18
bliver herefter stk. 16 og 17.
§ 23
I lov om
fleksydelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1054 af 4.
november 2005, som ændret senest
ved § 2 i lov nr. 292 af 27.
marts 2007, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 14, stk. 2, ændres »og
7« til: »og 6«.
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
§ 24
I lov nr. 547
af 24. juni 2005 om klage- og
erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, som ændret
senest ved § 2 i lov nr. 1556 af
20. december 2006, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 59, stk. 1, ændres »5
år« til: »3 år«.
Miljøministeriet
§ 25
I lov nr. 453
af 9. juni 2004 om skove, som
ændret senest ved § 14 i lov nr.
1571 af 20. december 2006,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 58 indsættes:
Ȥ 58 a.
Tilbagesøgningskrav i
forbindelse med tilskud, der er
finansieret af såvel nationale
midler som EU-midler, forældes i
deres helhed efter de regler,
der er fastsat i de gældende
forordninger.«
§ 26
I lov om
naturbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 884 af 18.
august 2004, som ændret senest
ved § 7 i lov nr. 1571 af 20.
december 2006, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 55 indsættes:
Ȥ 55 a.
Tilbagesøgningskrav i
forbindelse med tilskud, der er
finansieret af såvel nationale
midler som EU-midler, forældes i
deres helhed efter de regler,
der er fastsat i de gældende
forordninger.«
Ministeriet
for Familie- og
Forbrugeranliggender
§ 27
I lov om
børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 909 af 3.
september 2004, som ændret
senest ved § 8 i lov nr. 346 af
18. april 2007, foretages
følgende ændring:
1.
§ 18, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Det
offentliges ret hertil forældes
efter forældelsesloven, dog er
forældelsesfristen 10 år.«
§ 28
I lov om
ægteskabets retsvirkninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 37 af 5.
januar 1995, som ændret senest
ved § 1 i lov nr. 483 af 7. juni
2006, foretages følgende
ændring:
1.
§§ 26 og
27 ophæves.
Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
§ 29
I lov om
ophørsstøtte til jordbrugere,
jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af
9. august 1995, som ændret bl.a.
ved § 37 i lov nr. 431 af 6.
juni 2005 og senest ved § 73 i
lov nr. 538 af 8. juni 2006,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 19 a indsættes:
Ȥ 19 b.
Tilbagesøgningskrav i
forbindelse med tilskud, der er
finansieret af såvel nationale
midler som EU-midler, forældes i
deres helhed efter de regler,
der er fastsat i de gældende
forordninger.«
§ 30
I lov om
støtte til udvikling af
landdistrikterne
(landdistriktsstøtteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1015 af 9.
oktober 2006, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 23 a indsættes:
Ȥ 23 b.
Tilbagesøgningskrav i
forbindelse med tilskud, der er
finansieret af såvel nationale
midler som EU-midler, forældes i
deres helhed efter de regler,
der er fastsat i de gældende
forordninger.«
§ 31
I lov nr.
1081 af 22. december 1993 om
ophørsstøtte til
erhvervsfiskere, som ændret
bl.a. ved § 36 i lov nr. 431 af
6. juni 2005 og senest ved § 9 i
lov nr. 404 af 8. maj 2006,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 12 a indsættes:
Ȥ 12 b.
Tilbagesøgningskrav i
forbindelse med tilskud, der er
finansieret af såvel nationale
midler som EU-midler, forældes i
deres helhed efter de regler,
der er fastsat i de gældende
forordninger.«
§ 32
I lov nr.
1552 af 20. december 2006 om
udvikling af fiskeri- og
akvakultursektoren
(fiskeriudviklingsloven)
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 9 indsættes:
Ȥ 9 a.
Tilbagesøgningskrav i
forbindelse med tilskud, der er
finansieret af såvel nationale
midler som EU-midler, forældes i
deres helhed efter de regler,
der er fastsat i de gældende
forordninger.«
§ 33
I lov nr. 316
af 31. marts 2007 om udvikling
af landdistrikterne
(landdistriktsloven) foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 8 indsættes:
Ȥ 8 a.
Tilbagesøgningskrav i
forbindelse med tilskud, der er
finansieret af såvel nationale
midler som EU-midler, forældes i
deres helhed efter de regler,
der er fastsat i de gældende
forordninger.«
Ministeriet
for Videnskab, Teknologi og
Udvikling
§ 34
I lov nr. 347
af 2. juni 1999 om opfindelser
ved offentlige
forskningsinstitutioner, som
ændret ved § 50 i lov nr. 145 af
25. marts 2002 og § 7 i lov nr.
545 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændring:
1.
§ 17 ophæves.
Socialministeriet
§ 35
I lov om
byfornyelse og udvikling af
byer, jf. lovbekendtgørelse nr.
1083 af 3. november 2006,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 103 a indsættes:
Ȥ 103 b.
Tilbagesøgningskrav i
forbindelse med tilskud, der er
finansieret af såvel nationale
midler som EU-midler, forældes i
deres helhed efter de regler,
der er fastsat i de gældende
forordninger.«
§ 36
I lov om
social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 58 af 18.
januar 2007, som ændret senest
ved § 9 i lov nr. 346 af 18.
april 2007, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 43, stk. 6, ændres
»stk. 2-5 og 7« til: »stk. 2-4
og 6«.
Skatteministeriet
§ 37
I
skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 907 af 28.
august 2006, som ændret senest
ved § 3 i lov nr. 346 af 18.
april 2007, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 27, stk. 1, nr. 7, og
to steder i § 32, stk. 1, nr.
1, ændres »5 år« til: »3
år«.
2.
§ 27, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6
bliver herefter stk. 4 og 5.
3.
§ 32, stk. 4, ophæves.
4.
Efter
§ 34 indsættes:
»Kapitel 12 a
Forældelse
§ 34 a.
Krav afledt af en ansættelse
af indkomst- eller
ejendomsværdiskat, jf. §§ 26 og
27, og fastsættelse af
afgiftstilsvar eller godtgørelse
af afgift, jf. §§ 31 og 32,
forældes efter reglerne i
forældelsesloven, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2.
Er varsel om ansættelse af
indkomst- eller
ejendomsværdiskat, jf. §§ 26 og
27, eller om fastsættelse af
afgiftstilsvar eller godtgørelse
af afgift, jf. §§ 31 og 32,
afsendt inden
forældelsesfristens udløb, eller
er ansættelsen henholdsvis
fastsættelsen foretaget inden
forældelsesfristens udløb,
indtræder forældelse af krav
afledt af ansættelsen
henholdsvis fastsættelsen
tidligst 1 år efter, at told- og
skatteforvaltningen har givet
meddelelse om afgørelsen. Dette
gælder, uanset om kravet gøres
gældende af told- og
skatteforvaltningen eller den
skattepligtige.
Stk. 3.
Fristen efter
forældelseslovens § 3, stk. 1,
er 5 år for krav afledt af en
ansættelse vedrørende
kontrollerede transaktioner, jf.
§ 26, stk. 5.
Stk. 4.
Forældelsesfristen er 10 år
for krav afledt af en
ekstraordinær ansættelse af
indkomst- eller
ejendomsværdiskat, jf. § 27,
stk. 1, og ekstraordinær
fastsættelse af afgiftstilsvar
eller godtgørelse af afgift, jf.
§ 32, stk. 1.
§ 34 b.
Udløb af forældelsesfristen
er ikke til hinder for, at det
under en straffesag, i hvilken
tiltalte findes skyldig, kan
pålægges tiltalte at betale
unddragne skatter i anledning af
det strafbare forhold, der er
indtalt under straffesagen, jf.
skattekontrollovens § 19 A. En
sådan fordring kan også gøres
gældende efter udløb af
forældelsesfristen, hvis varsel
om ansættelse af indkomst- eller
ejendomsværdiskat eller
fastsættelse af afgiftstilsvar
eller godtgørelse af afgift
afsendes inden 1 år efter
endelig afgørelse i en
straffesag, i hvilken tiltalte
er fundet skyldig, eller inden 1
år efter skyldnerens vedtagelse
af bøde eller anden
strafferetlig sanktion.«
Undervisningsministeriet
§ 38
I lov om
Arbejdsgivernes Elevrefusion,
jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af
5. juli 2006, som ændret ved § 2
i lov nr. 1538 af 20. december
2006 og lov nr. 1596 af 20.
december 2006, foretages
følgende ændring:
1.
§ 30 ophæves.
§ 39
I lov om
godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 795 af 18.
august 2005, som ændret ved § 16
i lov nr. 523 af 24. juni 2005
og § 7 i lov nr. 176 af 27.
februar 2007, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 13, stk. 10, og
§ 14, stk. 4, ændres
»stk. 2-5 og 7« til: »stk. 2-4
og 6«.
2.
§ 13, stk. 20, ophæves.
Stk. 21 og 22
bliver herefter stk. 20 og 21.
§ 40
I lov om
bonus til elever i
ungdomsuddannelse med lønnet
praktik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 220 af 20. marts 2006, som
ændret ved § 20 i lov nr. 404 af
8. maj 2006, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 5, stk. 3, udgår »,
§ 30 om forældelse«.
Økonomi- og
Erhvervsministeriet
§ 41
I lov nr. 364
af 18. maj 1994 om
produktsikkerhed, som ændret
bl.a. ved lov nr. 1170 af 19.
december 2003 og senest ved § 38
i lov nr. 538 af 8. juni 2006,
foretages følgende ændring:
1.
§ 12, stk. 3, ophæves.
§ 42
I lov om tilsyn med
firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1017 af
24. oktober 2005, som ændret ved
§ 11 i lov nr. 108 af 7. februar
2007 og § 1 i lov nr. 398 af 30.
april 2007, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 9 ophæves.
2.
§ 66 b, stk. 2, nr. 2,
affattes således:
»2) Den, der
mener at have et krav, der er
begrundet i pensionsløftet.«
§ 43
I lov om ligebehandling af mænd
og kvinder inden for de
erhvervstilknyttede
sikringsordninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 29.
august 2001, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 2 udgår », 12«.
2. I
§ 9, stk. 1, ændres to
steder »eller 10-12« til: », 10
eller 11«.
3. I
§ 10 ændres », 11 eller
12« til: »eller 11«.
4.
§ 12 ophæves.
§ 44
I lov om
arbejdstageres opfindelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 131 af 18.
marts 1986, som ændret ved § 51
i lov nr. 130 af 26. februar
1992, foretages følgende
ændring:
1.
§ 8, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver
herefter stk. 3.
§ 45
I søloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af
15. juni 2004, som ændret senest
ved § 3 i lov nr. 349 af 18.
april 2007, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 501, stk. 5, indsættes
som 3. pkt.
:
»Når
forældelsen af fordringer
omfattet af stk. 1 afbrydes,
uden der etableres et særligt
retsgrundlag, jf.
forældelseslovens § 5, stk. 1,
løber en ny frist af samme
længde fra det tidspunkt, som er
angivet i forældelseslovens
§ 19, eller, hvis afbrydelsen er
sket ved anmeldelse for en
dispachør, fra dispachørens
afgørelse.«
§ 46
I
konkurrenceloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 785 af 8.
august 2005, foretages følgende
ændring:
1.
Efter kapitel 9 indsættes:
»Kapitel 9 a
Civilretlig
forældelse
§ 25.
En fordringshavers krav på
erstatning som følge af en
overtrædelse af bestemmelserne i
denne lov eller EF-traktatens
artikel 81 og artikel 82
forældes efter reglerne i
forældelsesloven.
Stk. 2.
Forældelseslovens § 21,
stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse på fordringer som
omhandlet i stk. 1, hvis
fordringshaver har indgivet
klage til Konkurrencerådet i en
sag om overtrædelse af
bestemmelser som anført i stk. 1
og klagen indgår i rådets
behandling af sagen.
Stk. 3.
Indbringes sagen for
Konkurrenceankenævnet, finder
forældelseslovens § 21, stk. 2,
tilsvarende anvendelse på
fordringer som omhandlet i
stk. 1, hvis fordringshaver
1) har
indbragt sagen for
Konkurrenceankenævnet eller
2) er
indtrådt som biintervenient i
ankesagen.«
§ 47
Loven træder
i kraft den 1. januar 2008.
§ 48
Stk. 1.
Loven finder anvendelse også
på tidligere stiftede
fordringer, som ikke inden
ikrafttrædelsesdagen er forældet
efter de hidtil gældende regler.
Forældelse indtræder dog
tidligst den 1. januar 2011,
medmindre fordringen inden dette
tidspunkt ville være forældet
såvel efter de hidtil gældende
bestemmelser som efter de
bestemmelser, der gælder efter
lovens ikrafttræden, jf. dog
stk. 7. I det sidstnævnte
tilfælde anvendes det seneste
tidspunkt for forældelsens
indtræden.
Stk. 2.
Afbrydelse af forældelse,
der har fundet sted før lovens
ikrafttræden, har fortsat
virkning som afbrydelse, selv om
den ikke er sket på den efter
lovens ikrafttræden foreskrevne
måde.
Stk. 3.
Købelovens § 54, stk. 2 og
3, og § 83, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 2-4,
finder alene anvendelse på
aftaler om køb, der indgås efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
Købelovens § 54, stk. 4, som
affattet ved denne lovs § 1, nr.
3, finder alene anvendelse på
krav, som fremsættes af en
senere erhverver (forbruger) i
anledning af en aftale, som
denne har indgået efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 5.
Forsikringsaftalelovens
§ 29, stk. 6, som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 2, finder
alene anvendelse på aftaler, der
indgås eller forlænges efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 6.
Landdistriktsstøttelovens
§ 23 b som indsat ved denne lovs
§ 30, nr. 1, finder i
overensstemmelse med stk. 1 og 2
tilsvarende anvendelse ved
tilbagesøgningskrav i
forbindelse med tilskud, der er
udbetalt i medfør af de i
landdistriktsstøttelovens § 28,
stk. 2, nævnte love.
Stk. 7.
Krav mod en hustru, der er
omfattet af § 11, stk. 1, i lov
om ægteskabets retsvirkninger,
og som er stiftet inden lovens
ikrafttræden, forældes i løbet
af 1 år, når manden tillige
hæfter for gælden. Bestemmelsen
i 1. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis hustruen har
påtaget sig et videregående
ansvar.
Stk. 8.
Produktsikkerhedslovens
§ 12, stk. 3, som ophæves ved
denne lovs § 41, nr. 1, finder
dog fortsat anvendelse på
aftaler om køb, der er indgået
før lovens ikrafttræden.
§ 49
Stk. 1.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§§ 1, 2, 5-11, 13-15, 24,
28, 44 og 45 kan ved kongelig
anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne med
de afvigelser, som de særlige
færøske forhold tilsiger.
Stk. 3.
§§ 1, 2, 5-9, 11, 13-15, 19,
21, 28, 44 og 45 kan ved
kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som
de særlige grønlandske forhold
tilsiger.
Givet
på Christiansborg Slot, den
6. juni 2007
Under Vor
Kongelige Hånd og Segl
Margrethe
R.
/Lene
Espersen