Lov nr.
737 af 25. juni 2014
om
ændring af retsplejeloven og
forskellige andre love
(Revision af
reglerne om behandling af civile
sager og syn og skøn, forhøjelse af
beløbsgrænse for anke, indførelse af
deltidsordning for dommere m.v.,
medieannoncering af tvangsauktioner,
tvangsfuldbyrdelse af digitale
lånedokumenter, skriftlig behandling
af anke i straffesager med
samstemmende påstande m.v.)
VI MARGRETHE DEN
ANDEN, af Guds Nåde Danmarks
Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har
vedtaget og Vi ved Vort samtykke
stadfæstet følgende lov:
Justitsministeriet
§ 1
I retsplejeloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af
24. september 2013, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 1242 af 18.
december 2012 og § 1 i lov nr. 84 af
28. januar 2014 og senest ved § 4 i
lov nr. 551 af 2. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »syns- og
skønsmænd« til: »skønsmænd«, og »syns-
eller skønsmænd« til: »skønsmænd«.
2. I
§ 1 a, stk. 1,
indsættes efter nr. 4 som nyt
nummer:
»5)
sager efter § 51 f om afsked før
tilkaldeperiodens udløb,«.
Nr. 5 og 6 bliver
herefter nr. 6 og 7.
3. I
§ 5, stk. 2, 1.
og 2. pkt.,
indsættes efter »en præsident og«:
»mindst«.
4. I
§ 5
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
For at give mulighed for, at
landsdommere kan overgå til
ansættelse på deltid, jf. § 51 a,
kan der udnævnes yderligere op til 4
landsdommere. Ved ledighed i en
dommerstilling ved en landsret, hvor
der er udnævnt en eller flere
yderligere dommere efter 1. pkt.,
bestemmer Domstolsstyrelsen, om
stillingen skal søges besat, og i
givet fald ved hvilken landsret
stillingen skal placeres.«
Stk. 3 og 4
bliver herefter stk. 4 og 5.
5.
§ 9, stk. 12,
2. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»For at give mulighed for, at
dommere kan overgå til ansættelse på
deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes
yderligere op til 8 dommere. Der kan
højst udnævnes yderligere 6 dommere
ved Københavns Byret, yderligere 5
dommere ved hver af de retter, der
er nævnt i stk. 3-5, yderligere 4
dommere ved hver af de retter, der
er nævnt i stk. 6-10, og yderligere
1 dommer ved retten på Bornholm.«
6. I
§ 14, stk. 1,
indsættes efter »2 vicepræsidenter
og«: »mindst«.
7. I
§ 14
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
For at give mulighed for, at dommere
eller vicepræsidenter kan overgå til
ansættelse på deltid, jf. § 51 a,
kan der udnævnes yderligere 1
dommer.«
Stk. 2 og 3
bliver herefter stk. 3 og 4.
8.
§ 20, stk. 2,
1. pkt., affattes således:
»I ankesager i landsretten kan
retten bestemme, at retten under
hovedforhandlingen skal tiltrædes af
sagkyndige medlemmer.«
9. I
§ 31 b, 1.
pkt., og
§ 41 c, stk. 1, ændres »og
878« til: », 878 og 930 a«.
10.
I § 44, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
»En pensioneret højesteretsdommer
kan dog tilkaldes for at virke som
dommer efter § 51 e.«
11.
Efter § 44 d indsættes:
Ȥ 44 e.
Landsrettens præsident kan meddele
en byretsdommer midlertidig
beskikkelse i op til 1 år som dommer
ved en anden byret, som led i at to
byretsdommere midlertidigt bytter
stilling. Midlertidig beskikkelse
efter 1. pkt. meddeles efter
ansøgning fra de pågældende
byretsdommere og efter indstilling
fra vedkommende retspræsidenter.
Stk. 2.
Landsretternes præsidenter kan
meddele landsdommere midlertidig
beskikkelse i op til 1 år som
landsdommer ved den anden landsret,
som led i at to landsdommere
midlertidigt bytter stilling.
Midlertidig beskikkelse meddeles
efter ansøgning fra de pågældende
landsdommere.
Stk. 3.
Den midlertidige beskikkelse
tilbagekaldes af
landsretspræsidenten.«
12.
Efter § 51 indsættes:
Ȥ 51 a.
En dommer, som er fyldt 65 år, kan
efter aftale med vedkommende
retspræsident overgå til
deltidsansættelse, hvis
retspræsidenten vurderer, at det vil
være muligt og hensigtsmæssigt i
forhold til tilrettelæggelsen af
arbejdet ved det pågældende embede,
jf. dog stk. 2. Arbejdstidens længde
kan ikke nedsættes til under halv
tid.
Stk. 2.
Retspræsidenter og
højesteretsdommere kan ikke overgå
til deltidsansættelse.
§ 51 b.
Domstolsstyrelsen kan efter
anmodning fra en byretspræsident,
som er fyldt 62 år, indstille til
justitsministeren, at den pågældende
udnævnes som yderligere dommer ved
en af de byretter, der er nævnt i §
9, stk. 2-6. Det samme gælder for
Tinglysningsrettens præsident.
Stk. 2.
Udnævnelse kan ikke ske ved den
byret, hvor den pågældende har været
byretspræsident, eller ved en byret,
hvor der allerede er udnævnt en
yderligere dommer efter stk. 1.
Stk. 3.
Stillingen bortfalder, første gang
en fast dommerstilling bliver ledig
ved den pågældende byret.
§ 51 c.
Domstolsstyrelsen kan efter
anmodning fra en landsretspræsident,
som er fyldt 62 år, indstille til
justitsministeren, at den pågældende
udnævnes som yderligere dommer ved
landsretten eller ved den anden
landsret.
Stk. 2.
Stillingen bortfalder, første gang
en fast dommerstilling bliver ledig
ved den pågældende landsret.
§ 51 d.
Domstolsstyrelsen kan efter
anmodning fra Sø- og Handelsrettens
præsident indstille til
justitsministeren, at den
pågældende, når denne er fyldt 62
år, udnævnes som yderligere dommer
ved en af de to landsretter.
Stk. 2.
Stillingen bortfalder, første gang
en fast dommerstilling bliver ledig
ved den pågældende landsret.
§ 51 e.
En dommer, der er pensioneret på
grund af alder eller svagelighed,
kan af vedkommende retspræsident
tilkaldes for at virke som dommer
ved det pågældende embede i en
nærmere bestemt periode. Kun under
særlige omstændigheder kan
tilkaldeperioden forlænges ud over
dommerens fyldte 72. år.
Stk. 2.
En dommer, som er tilkaldt efter
stk. 1, kan afskediges før
tilkaldeperiodens udløb på grund af
uegnethed eller sygdom.
§ 51 f.
Sager om afsked uden ansøgning før
tilkaldeperiodens udløb af en
pensioneret dommer, som er tilkaldt
efter § 51 e, indbringes af
Domstolsstyrelsen for Den Særlige
Klageret. § 54 a finder i den
forbindelse tilsvarende anvendelse.«
13.
§ 54, stk. 2,
3. pkt., ophæves.
14.
I § 54
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Bestemmelserne i §§ 51, 51 e og 51 f
finder tilsvarende anvendelse med
hensyn til fuldmægtige.«
Stk. 3 og 4
bliver herefter stk. 4 og 5.
15.
I § 55
indsættes efter »midlertidigt
beskikkede dommere«: », dommere og
fuldmægtige tilkaldt efter § 51 e«.
16.
I § 58, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Formanden for Arbejdsretten kan
beskikke ansatte ved retten til at
foretage telefonforkyndelser.«
17.
I § 60, stk. 1,
nr. 4, ændres »syns- eller
skønsmand« til: »skønsmand«.
18.
Efter § 148 a indsættes:
Ȥ 148 b.
Retten kan bestemme, at
processkrifter skal forsynes med
original underskrift, når den finder
anledning hertil.«
19.
I § 149, stk.
7, ændres »syns- og
skønsmand« til: »skønsmand«, og to
steder ændres »syns- og skønsmanden«
til: »skønsmanden«.
20.
I § 175, stk.
1, indsættes efter 1. pkt.:
»Rettens indkaldelse af vidner i
civile sager skal ske hurtigst
muligt efter berammelsen af
hovedforhandlingen, og parterne skal
underrette deres egne vidner om
tidspunktet for hovedforhandlingen,
så snart den er berammet.«
21.
I § 175, stk.
2, indsættes efter nr. 5 som
nyt nummer:
»6)
kravene til vidnets forberedelse,
jf. § 180, og«.
Nr. 6 bliver
herefter nr. 7.
22.
Kapitel 19
affattes således:
»Kapitel 19
Syn og skøn
§ 196.
Parter i en borgerlig sag kan over
for retten fremsætte begæring om
optagelse af syn og skøn. En kopi af
begæringen sendes samtidig til
modparten.
Stk. 2.
Af begæringen skal fremgå
oplysninger om genstanden for syn og
skøn og formålet med forretningen.
Begæringen kan være vedlagt
spørgsmålene til skønsmanden.
Stk. 3.
Retten træffer på baggrund af
begæringen og en eventuel udtalelse
fra modparten afgørelse om
foretagelse af syn og skøn.
§ 197.
Når retten har truffet afgørelse om
foretagelse af syn og skøn i en
borgerlig sag, skal den part, som
har begæret syn og skøn, fremsende
sine spørgsmål til skønsmanden til
modparten og retten, hvis de ikke
blev fremsendt sammen med begæringen
om syn og skøn. Modparten skal
herefter fremsende sine eventuelle
spørgsmål til parten og retten. Der
kan fremsendes supplerende
spørgsmål, når den anden parts
spørgsmål er modtaget. Retten
fastsætter en frist for parternes
fremsendelse af spørgsmålene.
Stk. 2.
Retten kan afvise spørgsmål, som
ligger uden for skønsmandens faglige
kompetence eller rettens afgørelse
om foretagelse af syn og skøn, eller
som skønnes at være uden betydning
for sagen, jf. § 341. Retten kan
endvidere afvise spørgsmål, som på
en utilbørlig måde forsøger at lede
skønsmanden i en bestemt retning,
eller som forudsætter, at
skønsmanden tager stilling til
spørgsmål, som det er op til retten
at tage stilling til.
§ 198.
Når retten i en borgerlig sag har
modtaget spørgsmålene fra parterne,
tager retten skridt til at udpege en
eller flere skønsmænd.
Stk. 2.
Vil foretagelsen af syn og skøn
medføre tilintetgørelse eller
forandring af dets genstand, skal en
del af genstanden så vidt muligt
holdes uden for undersøgelsen. Hvis
dette ikke er muligt, bør der
udpeges mindst to skønsmænd.
Stk. 3.
Enhver af parterne kan komme med
forslag til skønsmænd til retten,
men retten er ikke bundet heraf.
Retten skal inden udpegningen
meddele parterne, hvilke personer
der agtes udpeget, og give parterne
adgang til at udtale sig om disse.
Stk. 4.
Indsigelser, der ikke gøres gældende
straks ved udpegningen, kan i
borgerlige sager kun tages i
betragtning, når parten oplyser, at
parten uden egen skyld har været ude
af stand til at fremsætte dem
tidligere. Den part, der vil
fremsætte sådanne indsigelser, skal
fremsætte sine indsigelser inden 1
uge efter udpegningen.
§ 199.
Kun personer, der er uberygtede, kan
udpeges til skønsmænd.
Stk. 2.
Personer, der ville være udelukkede
fra at handle som dommere i sagen
efter § 60, stk. 1, nr. 1 og 2, må
ikke udpeges som skønsmænd, og de
øvrige personer nævnt i § 60 må kun
udpeges, når det ikke er muligt at
finde andre lige så egnede
skønsmænd.
§ 200.
Retten kan bestemme, at en person,
der har pligt til at vidne, også har
pligt til at lade sig udpege som
skønsmand.
§ 201.
Inden udpegningen i en borgerlig sag
sendes begæringen om syn og skøn
samt spørgsmålene til den skønsmand,
som påtænkes udpeget. Skønsmanden
skal snarest meddele retten et
overslag over de forventede
omkostninger ved forretningens
udførelse og ved skønsmandens møde i
retten. Skønsmanden anmodes samtidig
om at meddele, hvornår
skønserklæringen forventes at
foreligge.
Stk. 2.
Parterne skal have lejlighed til at
udtale sig om de indhentede overslag
over vederlag og tidspunkt for
skønserklæringen, inden retten
udpeger skønsmanden.
Stk. 3.
Retten kan afvise at udpege en
skønsmand, som ikke kan svare inden
rimelig tid.
§ 202.
Spørgsmålene sendes i en borgerlig
sag til skønsmanden til besvarelse,
og retten fastsætter i den
forbindelse en frist for, hvornår
skønserklæringen skal foreligge.
Stk. 2.
Hvis fristen ikke overholdes, kan
retten tilbagekalde udpegningen af
skønsmanden og udpege en ny
skønsmand.
§ 203.
Skønsmanden giver i borgerlige sager
parterne underretning om sted og
tidspunkt for skønsforretningen.
Stk. 2.
Klage over en skønsmands
fremgangsmåde ved skønsforretningen
fremsættes over for den ret, der har
udpeget skønsmanden. Retten kan
pålægge skønsmanden at omgøre eller
supplere forretningen.
§ 204.
Skønsmanden besvarer i en borgerlig
sag spørgsmålene ved en skriftlig
erklæring til retten. Er erklæringen
mangelfuld, kan retten pålægge
skønsmanden at omgøre eller supplere
den i en yderligere skriftlig
erklæring.
Stk. 2.
Afgives erklæring af to eller flere
skønsmænd, skal hver enkelts mening
fremgå af erklæringen, hvis der ikke
er enighed, eller hvis skønsmændene
repræsenterer forskellige
fagområder.
Stk. 3.
Domstolsstyrelsen fastsætter regler
om, at der i forbindelse med syn og
skøn skal anvendes særlige
blanketter til spørgsmål og svar, og
kan fastsætte regler om, at
spørgsmål og svar skal fremsendes i
et særligt format, herunder
digitalt.
§ 205.
Efter erklæringens afgivelse kan
parterne i en borgerlig sag efter
rettens bestemmelse stille
supplerende spørgsmål til
skønsmanden.
Stk. 2.
Hvis en part ønsker at stille
supplerende spørgsmål, skal disse
fremsendes til retten og modparten
inden en frist fastsat af retten.
Retten træffer herefter afgørelse
om, hvorvidt de supplerende
spørgsmål skal besvares skriftligt
af skønsmanden ved en supplerende
skønserklæring eller mundtligt af
skønsmanden i et retsmøde, jf. §
206.
§ 206.
Skønsmænd kan i en borgerlig sag
indkaldes til et retsmøde for at
besvare spørgsmål i tilknytning til
skønserklæringen.
Stk. 2.
Er skønserklæringen afgivet af flere
skønsmænd, som repræsenterer samme
fagområde, møder som udgangspunkt en
af skønsmændene i retten. Hvis der
er meningsforskel, møder en
skønsmand for hver af de meninger,
hvori skønsmændene har delt sig.
Skønsmændene udpeger selv den eller
dem, der skal give møde. Hvis
erklæringen er afgivet af flere
skønsmænd, som repræsenterer hver
deres fagområde, møder som
udgangspunkt en skønsmand for hvert
fagområde.
Stk. 3.
Afhøring af skønsmænd sker efter
reglerne om afhøring af vidner.
Skønsmændene kan dog som
udgangspunkt overhøre hinandens og
andre vidners afhøring, og retten
kan give skønsmændene lov til at
rådføre sig med hinanden, inden de
svarer.
§ 207.
Reglerne om vidner anvendes på
skønsmænd med de lempelser, der
følger af forholdets natur, hvis
ikke reglerne i dette kapitel er til
hinder herfor.
§ 208.
Retten fastsætter i en borgerlig sag
vederlaget til skønsmanden for
forretningens udførelse og møde i
retten samt godtgørelse for afholdte
udlæg. Forinden afgørelsen indhentes
parternes bemærkninger. Retten
træffer samtidig afgørelse om den
foreløbige fordeling af vederlaget
mellem parterne.
Stk. 2.
Ved fastsættelsen af vederlaget kan
det indgå, om skønsmanden har
overskredet den frist, som retten,
jf. § 202, stk. 1, har fastsat for
erklæringens afgivelse.
Stk. 3.
Den part, som begærer syn og skøn,
og partens rettergangsfuldmægtig
hæfter for omkostningerne hertil.
Modparten og dennes
rettergangsfuldmægtig hæfter dog
også for den del af omkostningerne,
der kan henføres til besvarelsen af
modpartens spørgsmål. Den part, som
har ønsket skønsmanden indkaldt til
hovedforhandlingen, hæfter for
omkostningerne hertil. Retten kan
bestemme, at parterne skal stille
sikkerhed for omkostningerne ved syn
og skøn.
§ 209.
At syn og skøn har fundet sted,
udelukker ikke fornyet syn og skøn
over samme genstand ved de samme
eller, når retten finder det
hensigtsmæssigt, andre skønsmænd.
§ 210.
I straffesager kan retten efter
begæring fra tiltalte eller
anklagemyndigheden bestemme, at der
skal foretages syn og skøn.
Stk. 2. §
197, § 198, stk. 1-3, §§ 199-204, §
207, § 208, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
og stk. 2, og § 209 finder med de
ændringer, der følger af forholdets
natur, anvendelse i straffesager.
Stk. 3.
Efter skønserklæringens afgivelse
kan tiltalte og anklagemyndigheden
stille supplerende spørgsmål til
skønsmanden inden en frist fastsat
af retten.
Stk. 4.
Skønsmanden kan indkaldes til
hovedforhandlingen i straffesagen
for at gennemgå skønserklæringen og
besvare spørgsmål i tilknytning
hertil. § 206, stk. 2 og 3, finder
tilsvarende anvendelse.«
23.
I § 218 a
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
I byretsdomme i borgerlige sager,
der har været undergivet kollegial
behandling, kan sagsfremstillingen
forkortes, hvis retten finder det
forsvarligt. Det skal i givet fald
fremgå af dommen, at dommen ikke
indeholder en fuldstændig
sagsfremstilling.«
Stk. 3 og 4
bliver herefter stk. 4 og 5.
24.
I § 218 b
ændres »§ 218 a, stk. 2 og 3,« til:
»§ 218 a, stk. 2 og 4,«.
25.
I § 219, stk.
6, indsættes efter 1. pkt.:
»Udskriften kan sendes digitalt til
parterne.«
26.
§ 219 a, stk.
3, 2. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes:
»Er tiltalte ikke fængslet, kan
dommen dog afsiges uden afholdelse
af retsmøde, hvis afsigelsen ikke
finder sted samme dag, som sagen er
optaget til dom, eller hvis sagen er
behandlet efter § 930 a. Dommen kan
endvidere afsiges uden afholdelse af
retsmøde, hvis sagen er behandlet
efter § 896 a.«
27.
I § 221, stk.
1, indsættes som
2. pkt.:
ȯvrige fejl og forglemmelser kan
berigtiges, hvis parterne ikke
udtaler sig herimod.«
28.
Efter § 245 indsættes:
Ȥ 245 a.
Hvis det samlede antal sager, der er
til behandling ved en byret, og
sagsbehandlingstiderne ved byretten
taler for det, kan den byret, der
efter reglerne i dette kapitel er
rette værneting, henvise sagen til
behandling ved en tilstødende byret
efter aftale med vedkommende
retspræsident, hvis en afgørelse ved
denne ret kan forventes væsentlig
hurtigere. Før retten træffer
afgørelse om henvisning, skal
parterne have adgang til at udtale
sig om spørgsmålet.«
29.
§ 253, stk. 4,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4.
De i stk. 3 nævnte afgørelser kan
først indbringes for højere ret i
forbindelse med den endelige
afgørelse i sagen, medmindre
afgørelsen kan fuldbyrdes eller
Procesbevillingsnævnet har tilladt,
at afgørelsen indbringes særskilt.
Sådan tilladelse kan gives, hvis der
foreligger særlige grunde. Hvis
tilladelse skal gives til at
indbringe en afgørelse for
Højesteret som 3. instans, skal
sagen desuden angå spørgsmål af
principiel karakter, jf. § 371, stk.
1, og § 392, stk. 3. En tilladelse
til at indbringe afgørelsen for
Højesteret som 3. instans kan
begrænses til en del af sagen, hvis
særlige grunde taler for det.
Stk. 5.
Ansøgning om tilladelse efter stk. 4
skal indgives til
Procesbevillingsnævnet inden udløbet
af den almindelige frist for
indbringelse af afgørelsen. § 371,
stk. 2, 2. pkt., og § 392, stk. 4,
2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. Meddeles tilladelsen,
skal sagen indbringes for den
overordnede ret inden 4 uger.«
30.
I § 259, stk.
2, ændres »på forsvarlig
måde« til: »på hensigtsmæssig måde«.
31.
I § 261, stk.
2, ændres », der er
underskrevne af« til: »fra«.
32.
I § 273
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Dommere eller fuldmægtige, som er
udpeget til at fungere som
retsmægler, jf. stk. 1, nr. 1, kan
efter aftale mellem
retspræsidenterne fungere som
retsmægler ved andre embeder end
deres eget.«
Stk. 2 bliver
herefter stk. 3.
33.
I § 297
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Retten kan henstille til parterne,
at der indhentes en skriftlig
erklæring fra et vidne, hvis
forklaringen uden betænkeligheder
vil kunne afgives skriftligt.«
34.
I § 301, stk.
2, 2. pkt., ændres
»synsmændene« til: »skønsmændene«.
35.
I § 311, stk.
2, ændres »syns- og
skønsmanden« til: »skønsmanden«.
36.
I § 312
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Ved kære af kendelser og
beslutninger skal den tabende part i
kæresagen erstatte modparten de
udgifter, kæresagen har påført
modparten, medmindre parterne har
aftalt andet.«
Stk. 2-6 bliver
herefter stk. 3-7.
37.
I § 312, stk.
3, 2. pkt., der bliver stk.
4, 2. pkt., ændres »Stk. 2« til:
»Stk. 3«.
38.
I § 318
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Parter kan pålægges at bære de
omkostninger, som de har forårsaget
ved handlemåde, der er i strid med §
336 a.«
39.
I § 322
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Ved kære af kendelser og
beslutninger træffer retten i
forbindelse med afgørelse af
kæremålet bestemmelse om
sagsomkostninger, jf. § 312, stk.
2.«
40.
Efter § 336 indsættes i
kapitel 32:
Ȥ 336 a.
Parterne har pligt til at fremme
sagen med fornøden hurtighed, til at
undgå unødige sagsskridt og til at
undersøge muligheden for en
forligsmæssig løsning også forud for
sagens anlæg.«
41.
I § 343, stk.
2, 1. pkt., indsættes efter
»afholdes«: »foreløbigt«.
42.
§ 343, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Retten træffer bestemmelse om
betaling af omkostningerne ved
bevisoptagelsen, medmindre parterne
har aftalt andet.«
43.
I § 348, stk.
2, nr. 6, indsættes efter »og
353«: », herunder forslag til temaer
til drøftelse på det forberedende
møde, jf. § 353«.
44.
§ 348, stk. 5,
1. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Domstolsstyrelsen fastsætter regler
om, at der skal anvendes særlige
blanketter som forside på en
stævning. Domstolsstyrelsen
fastsætter desuden regler om, at
stævninger i øvrigt kan udfærdiges
på særlige blanketter.«
45.
I § 351, stk.
2, nr. 6, indsættes efter »og
353«: », herunder forslag til temaer
til drøftelse på det forberedende
møde, jf. § 353«.
46.
§ 351, stk. 6,
1. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Domstolsstyrelsen fastsætter regler
om, at der skal anvendes særlige
blanketter som forside på et
svarskrift. Domstolsstyrelsen
fastsætter desuden regler om, at
svarskrifter i øvrigt kan udfærdiges
på særlige blanketter.«
47.
I § 353, stk.
1, nr. 14, ændres »til syns-
og skønsmænd, jf. § 201, stk. 1,«
til: »til skønsmænd, jf. § 197,«.
48.
I § 353, stk.
2, indsættes som
2. pkt.:
»Hver af parterne skal dog give møde
ved en person, der er bemyndiget til
at træffe bestemmelse om spørgsmål
af processuel karakter.«
49.
I § 353, stk.
3, indsættes efter 1. pkt.:
»Retten kan, når det er nødvendigt
af hensyn til drøftelserne på det
forberedende møde, pålægge parterne
at meddele deres foreløbige
stillingtagen til bestemte
problemstillinger.«
50.
I § 353, stk.
3, indsættes som
4. pkt.:
»For vidner, som parterne ønsker
ført, skal angives et tema for, hvad
vidnet skal forklare om, og en
begrundelse for, hvorfor vidnet
ønskes ført.«
51.
I § 353, stk.
5, indsættes efter 1. pkt.:
»Parterne redegør desuden for,
hvilke drøftelser der forud for
udtagelse af stævning har været
mellem parterne, herunder om
muligheden for forlig. Retten kan
pålægge parterne at redegøre for,
hvilke initiativer der har været i
sagen forud for det forberedende
møde.«
52.
Efter § 353 indsættes:
Ȥ 353 a.
Retten kan bestemme, at
hovedforhandlingen skal foregå i
tilslutning til et forberedende
møde, hvis parterne samtykker heri,
sagen findes tilstrækkeligt oplyst
og også i øvrigt er egnet til straks
at hovedforhandles, herunder at
begge parter af retten skønnes at
have tilstrækkelig mulighed for at
varetage deres interesser.«
53.
§ 357, stk. 4,
1. pkt., affattes således:
»Retten kan bestemme, at kopier af
de udvekslede processkrifter og af
de dokumenter eller dele af
dokumenter, der agtes påberåbt under
sagen, skal samles i en ekstrakt.«
54.
I § 368, stk.
1, 2. pkt., ændres »10.000
kr.« til: »20.000 kr.«
55.
Efter § 368 indsættes:
Ȥ 368 a.
Landsretten kan afvise at behandle
en sag i 2. instans, hvis der ikke
er udsigt til, at sagen vil få et
andet udfald end i byretten, og
sagen ikke er af principiel karakter
eller andre grunde ikke i øvrigt
taler for, at sagen skal behandles
af landsretten. Landsretten kan dog
ikke afvise en sag, som er indbragt
efter tilladelse fra
Procesbevillingsnævnet.
Stk. 2.
Hvis landsretten overvejer at afvise
en ankesag efter stk. 1, underrettes
parterne herom. Parterne kan
herefter inden 2 uger efter at have
modtaget meddelelsen give retten og
den anden part underretning om deres
bemærkninger, hvorefter retten
træffer afgørelse.
Stk. 3.
Retten træffer ved dom afgørelse om
afvisning på det indkomne skriftlige
grundlag. Hvor særlige grunde taler
derfor, kan retten bestemme, at der
skal foretages mundtlig forhandling.
Retten kan tillade, at en part eller
rettergangsfuldmægtig deltager i den
mundtlige forhandling ved anvendelse
af telekommunikation, medmindre
sådan deltagelse er
uhensigtsmæssig.«
56.
I § 369, stk.
3, indsættes som
2. pkt.:
»Det samme gælder domme, hvorved
landsretten afviser sagen efter §
368 a, stk. 1, jf. § 391, stk. 4.«
57.
I § 371, stk.
2, 1. pkt., ændres »8 uger«
til: »4 uger«.
58.
§ 372, stk. 1,
affattes således:
»Ankefristen er 4 uger. Fristen
regnes fra dommens afsigelse.«
59.
I § 372, stk.
2, 7. pkt., ændres »§ 392,
stk. 2« til: »§ 392, stk. 3-5«.
60.
I § 389, stk.
2, 1. pkt., ændres »10.000
kr.« til: »20.000 kr.«
61.
I § 389, stk.
2, indsættes efter 1. pkt.:
»Hvis det er bestemt, at ingen af
parterne skal betale
sagsomkostninger til den anden part,
kan afgørelsen herom kun indbringes
uden tilladelse fra
Procesbevillingsnævnet, hvis der er
spørgsmål om tilkendelse af
sagsomkostninger med mere end 20.000
kr.«
62.
I § 389
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Beslutning efter § 334, stk. 4, om
salær, der er fastsat til højst
20.000 kr., kan ikke kæres.
Procesbevillingsnævnet kan dog give
tilladelse til kære, hvis særlige
grunde taler derfor.«
Stk. 3 bliver
herefter stk. 4.
63.
I § 389, stk.
3, 1. pkt., der bliver stk.
4, 1. pkt., indsættes efter »stk.
2«: »og 3«.
64.
Efter § 389 indsættes:
Ȥ 389 a.
Kendelser og andre beslutninger, der
afsiges af byretten under
hovedforhandlingen eller under
dennes forberedelse, kan ikke kæres.
Procesbevillingsnævnet kan dog
meddele tilladelse til kære, hvis
kendelsen eller beslutningen angår
spørgsmål af væsentlig betydning for
sagens forløb eller af afgørende
betydning for parten og der i øvrigt
er anledning til at lade afgørelsen
prøve af landsretten som 2. instans.
Stk. 2.
Ansøgning om kæretilladelse efter
stk. 1 skal indgives til
Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger
efter at afgørelsen er truffet.«
65.
I § 391, stk.
1, ændres »10.000 kr.« til:
»20.000 kr.«
66.
I § 391, stk.
1, indsættes som
2. pkt.:
»Hvis det er bestemt, at ingen af
parterne skal betale
sagsomkostninger til den anden part,
kan bestemmelsen herom kun
indbringes særskilt, hvis der er
spørgsmål om tilkendelse af
sagsomkostninger med mere end 20.000
kr.«
67.
I § 391, stk.
2, 2. pkt., ændres »§ 389,
stk. 3,« til: »§ 389, stk. 4,«.
68.
I § 391
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Domme, hvorved landsretten afviser
sagen efter § 368 a, kan indbringes
for Højesteret ved kære. Kære kan
kun ske med Procesbevillingsnævnets
tilladelse. Sådan tilladelse kan
gives, hvis særlige grunde taler
derfor. Ansøgning om kæretilladelse
skal indgives til nævnet, inden 2
uger efter at afgørelsen er truffet.
Procesbevillingsnævnet kan dog
undtagelsesvis give tilladelse, hvis
ansøgning indgives senere, men inden
6 måneder efter at afgørelsen er
truffet.«
69.
§ 392
affattes således:
Ȥ 392.
Kendelser og beslutninger, der
afsiges af en landsret efter
reglerne i § 253 i en sag, der
behandles af retten som 1. instans,
kan kæres til Højesteret, hvis
afgørelsen kan fuldbyrdes eller
Procesbevillingsnævnet har tilladt,
at afgørelsen indbringes særskilt.
Sådan tilladelse kan gives, hvis der
foreligger særlige grunde, jf. §
253, stk. 4.
Stk. 2.
En kendelse om afvisning, der
afsiges af en landsret efter § 226,
stk. 5, kan kæres til Højesteret
uden forudgående tilladelse fra
Procesbevillingsnævnet.
Stk. 3. I
andre tilfælde kan landsrettens
kendelser og beslutninger kæres til
Højesteret med
Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Sådan tilladelse kan gives, hvis
kæren vedrører spørgsmål af
principiel karakter. Hvis kendelsen
eller beslutningen er afsagt efter
reglerne i § 253, skal der desuden
foreligge særlige grunde, jf. § 253,
stk. 4.
Stk. 4.
Ansøgning om kæretilladelse efter
stk. 1 og 3 skal indgives til
Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger
efter at afgørelsen er truffet.
Procesbevillingsnævnet kan dog
undtagelsesvis give tilladelse efter
stk. 3, 1. og 2. pkt., hvis
ansøgning indgives senere, men inden
6 måneder efter at afgørelsen er
truffet.
Stk. 5.
Hvis særlige grunde taler for det,
kan en tilladelse efter stk. 3 til
at kære til Højesteret som 3.
instans begrænses til en del af
sagen.«
70.
§ 392 a
affattes således:
Ȥ 392 a.
Kendelser og beslutninger, der
afsiges af Sø- og Handelsretten
efter reglerne i § 253, kan kæres
til landsretten, hvis afgørelsen kan
fuldbyrdes eller
Procesbevillingsnævnet har tilladt,
at afgørelsen indbringes særskilt.
Sådan tilladelse kan gives, hvis der
foreligger særlige grunde, jf. §
253, stk. 4. Kære sker til den
landsret, i hvis kreds sagen skulle
have været anlagt efter reglerne i
kapitel 22, hvis sagen ikke var
blevet anlagt ved Sø- og
Handelsretten.
Stk. 2. I
andre tilfælde kan Sø- og
Handelsrettens kendelser og
beslutninger kæres til landsretten
med Procesbevillingsnævnets
tilladelse. Sådan tilladelse kan
gives, hvis kæren vedrører spørgsmål
af principiel karakter. Kære sker
til den landsret, i hvis kreds sagen
skulle have været anlagt efter
reglerne i kapitel 22, hvis sagen
ikke var blevet anlagt ved Sø- og
Handelsretten.
Stk. 3.
Ansøgning om kæretilladelse efter
stk. 1 og 2 skal indgives til
Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger
efter at afgørelsen er truffet.
Procesbevillingsnævnet kan dog
undtagelsesvis give tilladelse efter
stk. 2, hvis ansøgning indgives
senere, men inden 6 måneder efter at
afgørelsen er truffet.«
71.
I § 394, stk.
2, indsættes efter 1. pkt.:
»Hvis der er meddelt tilladelse
efter § 392, stk. 3, jf. § 253, stk.
4, skal kære ske, inden 4 uger efter
at tilladelsen er meddelt
ansøgeren.«
72.
I § 395
indsættes som
2. pkt.:
»Det samme gælder ansøgning til
Procesbevillingsnævnet om tilladelse
til kære efter § 389 a.«
73.
I § 406, stk.
5, indsættes som
3. pkt.:
»Retten kan dog beslutte, at der
ikke skal udarbejdes en fortegnelse,
hvis det findes forsvarligt at
afholde hovedforhandling på det
foreliggende grundlag.«
74.
I § 454, stk.
1, 1. pkt., ændres »8 uger«
til: »4 uger«.
75.
I § 475 i, stk.
1, 1. pkt., ændres »8 uger«
til: »4 uger«.
76.
I § 477 f
indsættes efter 1. pkt.:
»I sager, hvor betalingspåkravet
overstiger 50.000 kr., kan retten
beslutte, at sagsøger inden 14 dage
fra modtagelsen af underretning om
indsigelsen skal indlevere et
supplerende processkrift, der skal
opfylde kravene i § 348, stk. 2, nr.
4-6.«
77.
I § 478, stk.
4, indsættes efter 1. pkt.:
»I de tilfælde, der er nævnt i stk.
1, nr. 4 og 5, kan underskriften
være tilføjet digitalt.«
78.
I § 488, stk.
2, indsættes efter 2. pkt.:
»Ved udenretlige skriftlige forlig
og gældsbreve, der er underskrevet
digitalt, skal en skriftlig
repræsentation af dokumentet
indleveres til fogedretten.«
79.
§ 566, stk. 3,
1. og 2.
pkt., affattes således:
»Rekvirenten eller den sagkyndige
skal endvidere bekendtgøre auktionen
på internettet, således at
bekendtgørelsen indeholder de
oplysninger, der er nævnt i stk. 2,
og sker på eller kan findes ved
hjælp af en almindeligt anvendt
portal, der giver adgang til de
steder på internettet, hvor
ejendomme udbydes til salg, og
eventuelt tillige i et andet medie,
der også er egnet til at skabe
købsinteresse. I helt særlige
tilfælde kan bekendtgørelse dog ske
på anden vis.«
80.
§ 567
affattes således:
Ȥ 567.
Bortfalder eller udsættes auktionen,
skal rekvirenten eller, hvis en
sagkyndig er antaget, den sagkyndige
så vidt muligt aflyse denne ved
bekendtgørelse én gang i de samme
medier, hvori den har været
bekendtgjort. Endvidere skal
rekvirenten give underretning til
alle, der har fået særskilt
indkaldelse til auktionen.«
81.
I § 569, stk.
2, 1. pkt., ændres »,
placering, indrykningssteder og
antal indrykninger« til: »og valg af
bekendtgørelsesmedie«.
82.
I § 584, stk.
2, 1. pkt., ændres »10.000
kr.« til: »20.000 kr.«
83.
I § 584 a, stk.
1, ændres »10.000 kr.« til:
»20.000 kr.«
84.
I § 584 a, stk.
1, indsættes som
2. pkt.:
»Det samme gælder afgørelser,
hvorved det er bestemt, at ingen af
parterne skal betale
sagsomkostninger til den anden part,
hvis der er spørgsmål om tilkendelse
af sagsomkostninger med mere end
20.000 kr.«
85.
I § 584 a
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Beslutning efter § 334, stk. 4, om
salær, der er fastsat til højst
20.000 kr., kan ikke kæres.
Procesbevillingsnævnet kan dog give
tilladelse til kære, hvis særlige
grunde taler derfor.«
Stk. 3 bliver
herefter stk. 4.
86.
§ 585, stk. 2,
1. pkt., affattes således:
»Ansøgning om kæretilladelse skal
indgives til Procesbevillingsnævnet
inden 4 uger efter afgørelsen.«
87.
I § 586, stk.
2, ændres »§ 584 a, stk. 2 og
3« til: »§ 584 a, stk. 2-4«.
88.
I § 586, stk.
4, 5. pkt., ændres »§ 392,
stk. 2« til: »§ 392, stk. 3-5«.
89.
I § 714, 2.
pkt., ændres »§ 218 a, stk.
4,« til: »§ 218 a, stk. 5,«.
90.
§ 731, stk. 1,
litra f, ophæves, og i stedet
indsættes:
»f)
når sagen ankes, og anken ikke
straks afvises,
g) når
der i anledning af kære eller
begæring om genoptagelse skal finde
mundtlig forhandling sted,«.
Litra g-i bliver
herefter litra h-j.
91.
I § 731, stk.
1, litra g, der bliver litra
h, ændres »syns- eller skønsmænds«
til: »skønsmænds«.
92.
I § 734, stk.
1, ændres »syns- eller
skønsmand« til: »skønsmand«.
93.
I § 769, stk.
3, indsættes som
3. og
4. pkt.:
»Hvis retten har truffet afgørelse
om, at ankesagen skal afgøres uden
mundtlig hovedforhandling, kan
retten ved udløb af en frist efter
2. pkt., jf. § 767, stk. 1,
bestemme, at varetægtsfængslingen
eller foranstaltningen skal
fortsætte uden yderligere
forlængelser, indtil der er afsagt
dom i sagen. § 767, stk. 2, 2.-4.
pkt., finder i så fald tilsvarende
anvendelse.«
94.
I § 871, stk.
3, ændres »syns- og
skønsmændene« til: »skønsmændene«.
95.
I § 907, stk.
4, 1. pkt., indsættes efter
»forsvareren«: »i givet fald«.
96.
I § 917, stk.
1, 3. pkt., ændres »926-930«
til: »926-930 a«.
97.
I § 918, stk.
2, indsættes efter 1. pkt.:
»Hvis sagen behandles efter § 930 a,
indsendes ekstrakten til landsretten
og forsvareren senest samtidig med
anklagerens første procedureindlæg.«
98.
Efter § 930 indsættes:
Ȥ 930 a.
Retten kan med parternes samtykke
bestemme, at ankesagen afgøres uden
mundtlig hovedforhandling, når
parterne nedlægger samstemmende
påstande. Retten træffer i så fald
bestemmelse om parternes udveksling
af skriftlige procedureindlæg.«
99.
I § 932, stk.
2, 2. pkt., indsættes efter
»stk. 2 og 3«: », og § 904, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse, hvis
sagen er behandlet efter § 930 a«.
100.
I § 936, stk.
1, ændres »924-930« til:
»924-930 a«.
§ 2
I lov om
retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse
nr. 936 af 8. september 2006, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 181
af 28. februar 2007, § 4 i lov nr.
516 af 6. juni 2007 og § 2 i lov nr.
517 af 6. juni 2007 og senest ved §
2 i lov nr. 84 af 28. januar 2014,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 14
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Har der forud for sagens anlæg været
afholdt syn og skøn uden anlæg af
retssag, jf. retsplejelovens § 343,
stk. 1, svares ny afgift, hvis
parterne stiller supplerende
spørgsmål til dette syn og skøn,
senere end 3 måneder efter at
besvarelsen af de stillede spørgsmål
forelå.«
2.
§ 49, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Uden afgift udfærdiges endvidere:
1)
Første udskrift til parterne af en
retsafgørelse eller et retsforlig i
en borgerlig retssag.
2)
Første udskrift til parterne af en
retsafgørelse eller et retsforlig
vedrørende borgerlige krav i en
offentlig straffesag.
3)
Første udskrift til rekvirenten af
en notarialforretning.
4)
Første domsudskrift til beskikket
advokat eller beskikket forsvarer.
5)
Første domsudskrift til den
forurettede efter retsplejelovens §
219 a.
6)
Attest om, hvorvidt dommen i en
ægteskabssag er anket.
7)
Første udskrift eller attest til en
rekvirent af en fogedforretning, når
rekvirenten i henhold til
retsplejelovens § 492, stk. 2, ikke
har givet møde under forretningen.
8)
Straffeattester.
9)
Fotokopier af salgsopstilling
udfærdiget til brug ved
tvangsauktion over fast ejendom.
10)
Første attest i dødsboer, der ikke
behandles ved bobestyrer.
11)
Første ekstraktudskrift af en dom i
et gruppesøgsmål til
gruppemedlemmer, der er omfattet af
gruppesøgsmålet.
12)
Første kopi til den førstafdøde
ægtefælles livsarvinger af den
formueoversigt, som ægtefællen skal
indlevere ved udlevering af et bo
til uskiftet bo.«
§ 3
I konkursloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6.
januar 2014, som ændret ved § 3 i
lov nr. 84 af 28. januar 2014,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 7 indsættes:
Ȥ 7 a.
Retten kan bestemme, at begæring om
rekonstruktionsbehandling, konkurs
eller gældssanering skal forsynes
med original underskrift, når den
finder anledning hertil.«
2. I
§ 248, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Om kære af kendelser og
beslutninger om sagsomkostninger
gælder reglen i retsplejelovens §
389, stk. 2.«
3. I
§ 254
ændres »§ 392, stk. 3,« til: »§ 392,
stk. 3-5,«.
§ 4
I lov om
borteblevne, jf. lovbekendtgørelse
nr. 766 af 4. august 2005, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 14, stk. 2,
ændres to steder »8 uger« til: »4
uger«.
§ 5
I lov om
fuldbyrdelse af straf m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj
2012, som ændret ved § 2 i lov nr.
628 af 12. juni 2013 og § 4 i lov
nr. 84 af 28. januar 2014, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 121, stk. 1,
3. pkt., ændres »§ 392, stk.
3, 3.-5. pkt.,« til: »§ 392, stk. 4
og 5,«.
§ 6
I lov om
kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 347 af 2. april 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 30, stk. 2,
ændres »§ 36, stk. 2,« til: »§ 36,
stk. 3,«.
2. I
§ 35, 1. pkt.,
ændres »§ 36, stk. 2« til: »§ 36,
stk. 3«.
3. I
§ 36
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
En købekontrakt som nævnt i stk. 1
kan være underskrevet digitalt.«
Stk. 2 bliver
herefter stk. 3.
4. I
§ 42, stk. 1,
ændres »§ 36, stk. 2,« til: »§ 36,
stk. 3,«.
5. I
§ 45, stk. 1,
indsættes efter 3. pkt.:
»Hvis dokumentet er underskrevet
digitalt, skal en skriftlig
repræsentation af dokumentet
fremlægges under fogedforretningen.«
6. I
§ 45, stk. 1,
4. pkt., der bliver 5. pkt.,
indsættes efter »det originale
dokument«: »eller den skriftlige
repræsentation«.
7. I
§ 51, stk. 1
og stk. 3, 3.
pkt., ændres »§ 36, stk. 2,«
til: »§ 36, stk. 3,«.
§ 7
I lov nr. 383 af
22. maj 1996 om skifte af dødsboer,
som ændret senest ved § 84 i lov nr.
594 af 14. juni 2011, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Havde afdøde ikke hjemting her i
landet, kan boet eller en del af
dette behandles ved en dansk
skifteret, hvis
1)
afdøde havde dansk indfødsret eller
anden særlig tilknytning til Danmark
og efterlader sig aktiver, der ikke
inddrages under en bobehandling i
udlandet, eller
2)
afdøde efterlader sig aktiver i
Danmark, der ikke inddrages under en
bobehandling i udlandet.
Stk. 3.
Anmodning om behandling efter stk. 2
indgives til skifteretten på det
sted, hvor boets faste ejendom er
beliggende eller boets aktiver
befinder sig. Hvis boet ikke har
fast ejendom eller aktiver i
Danmark, indgives anmodningen til
skifteretten i den retskreds, hvor
arvingerne har bopæl. I øvrige
tilfælde indgives anmodningen til
Københavns Byret.
Stk. 4.
Anmodning efter stk. 3 skal
vedlægges en samtykkeerklæring fra
samtlige afdødes arvinger, medmindre
der foreligger særlige
omstændigheder, der gør, at samtykke
ikke kan indhentes.«
Stk. 3 bliver
herefter stk. 5.
2. I
§ 25, stk. 1,
nr. 2, indsættes efter
»gæld«: »og der ikke er konkret
risiko for, at boet under
behandlingen bliver insolvent«.
3. I
§ 31, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
»Tilladelse kan, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder,
kun gives, hvis den del af boet, som
henskydes, udgør en mindre væsentlig
del af boet.«
4. I
§ 42
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Skifteretten udleverer samtidig
oplysninger om afdøde fra Det
Centrale Personregister (CPR) og
oplysninger om den længstlevende
ægtefælles skatteforhold til
bobestyrer.«
5. I
§ 96
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Domstolsstyrelsen fastsætter regler
om, at klage over bobestyrer skal
udfærdiges på en særlig blanket.«
6. I
§ 105, stk. 2,
1. pkt., ændres »§ 2, stk.
3,« til: »§ 2, stk. 5,«.
§ 8
I lov om
forsikringsaftaler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 999 af 5.
oktober 2006, som ændret bl.a. ved §
1 i lov nr. 516 af 6. juni 2007 og
senest ved § 3 i lov nr. 1244 af 18.
december 2012, foretages følgende
ændring:
1.
§ 102, stk. 3,
2. pkt., ophæves.
§ 9
I lov nr. 293 af
24. april 1996 om visse civilretlige
forhold m.v. ved pensionsopsparing i
pengeinstitutter, som ændret ved § 2
i lov nr. 516 af 6. juni 2007 og § 9
i lov nr. 922 af 18. september 2012,
foretages følgende ændring:
1.
§ 2, stk. 3, 2.
pkt., ophæves.
§ 10
I lov nr. 181 af
28. februar 2007 om ændring af
retsplejeloven og forskellige andre
love (Gruppesøgsmål m.v.), som
ændret ved § 1 i lov nr. 272 af 4.
april 2011, foretages følgende
ændring:
1.
§ 8, stk. 3,
ophæves.
Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold
§ 11
I lov om social
service, jf. lovbekendtgørelse nr.
254 af 20. marts 2014, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 170 indsættes:
Ȥ 171.
Byrettens afgørelse kan ikke
indbringes for landsretten.
Procesbevillingsnævnet kan dog give
tilladelse til anke, hvis sagen er
af principiel karakter eller særlige
grunde i øvrigt taler derfor.
Ansøgning om tilladelse skal
indgives til nævnet inden 4 uger
efter dommens afsigelse. Nævnet kan
dog undtagelsesvis meddele
tilladelse, hvis ansøgning indgives
senere, men inden 1 år efter
afsigelsen.«
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 18, 31 og 79-81, og
§ 3, nr. 1, træder i kraft den 1.
januar 2015.
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 29, 54-66, 68-72,
74, 75 og 82-86, § 3, nr. 2, § 5 og
§ 11 finder alene anvendelse på
afgørelser, der træffes af retten
efter lovens ikrafttræden. For
afgørelser truffet af retten før
lovens ikrafttræden finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
Lovens § 7, nr. 1, finder alene
anvendelse på anmodninger indgivet
efter lovens ikrafttræden. For
anmodninger om henvisning indgivet
før lovens ikrafttræden finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
§ 13
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§§ 3 og 7 kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de
færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 3.
§§ 4 og 5 kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold
tilsiger.
Stk. 4. §
6 kan ved kongelig anordning sættes
i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Givet på
Christiansborg Slot, den 25.
juni 2014
Under Vor
Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Karen
Hækkerup