|
|
|
||
|
Af advokat Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM
7. januar 2010 |
|||
|
".. Ø.L.D. 7. september 1995 i anke 17. afd.
nr. S-0467-95 (Brydensholt, C. Levy, Jens Stausbøll (kst.)). Anklagemyndigheden mod E (adv. Sysette Vinding Kruse, København, e.o.). Af sagen fremgik, at en 23-årig mand E blev anholdt og sigtet for overtrædelse af retsplejelovens § 750, hvorefter han var fire timer i detentionen, inden han blev løsladt efter at have afgivet forklaring om det påsigtede forhold. Sigtelsen blev senere frafaldet, men samtidig blev E erindret om fremover at overholde bestemmelsen. Han krævede 1.500 kr. i erstatning for detentionsanbringelsen. Sagens omstændigheder var, at E kort før anholdelsen indgav anmeldelse om, at han var blevet truet af nogle udlændinge. Ved politiets ankomst oplyste E, at han var blevet slået, og at gerningsmændene opholdt sig i en bus, der netop var ved at køre fra stedet. Politiet henviste ham til at få eventuelle skader konstateret på skadestuen for derefter muligvis at indgive anmeldelse om vold. E oplyste på forespørgsel sit navn og cpr.nr., men nægtede at oplyse sin adresse. Han blev herefter erklæret for anholdt og medtaget til politistationen, hvor han opgav sine fulde data. Efterfølgende blev han anbragt i detentionen. To politibetjente A og B forklarede under erstatningssagen samstemmende bl.a., at E ikke havde synlige skader, hvorfor han blev bedt om at få eventuelle skader konstateret på skadestuen. Man bad flere gange om E's adresse og gjorde ham bekendt med bestemmelsen i retsplejelovens § 750. E virkede spirituspåvirket og ophidset. Han blev anholdt og medtaget til politistationen med henblik på konstatering af identitet af hensyn til en eventuel senere voldsanmeldelse fra ham selv. Det var vagthavende, der efterfølgende skønnede, at E var så beruset, at han skulle i detentionen. Man forsøgte at afhøre ham efter ca. 15 minutter - ½ time, men han skønnedes da for beruset hertil. Vicepolitikommissær V forklarede bl.a., at han modtog E på politistationen. E opgav straks sine fulde data. Han virkede ophidset og spirituspåvirket. Han havde balancebesvær og røde øjne, ligesom han slog lidt ud efter betjentene, da de ville visitere ham. Vidnet skønnede derfor, at han skulle anbringes i detentionen. Han fandt efter det foreliggende ikke anledning til at rejse sigtelse for overtrædelse af politivedtægten. Hans vagt sluttede kl. 06.30. Han meddelte kollegerne, at de skulle se at få E afhørt og herefter hurtigt få ham lukket ud. I Frederiksberg Rets dom af 10. januar 1995 anføres bl.a.: Anklagemyndigheden har gjort gældende, at erstatningssøgende selv har givet anledning til frihedsberøvelsen. Da han ikke ville opgive sin adresse, var anholdelse nødvendig af hensyn til sikring af identiteten. Voldsanmeldelse ville muligvis blive indgivet senere, og modparten var endnu ikke identificeret og afhørt. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte vagthavendes skøn, hvorefter erstatningssøgende var så beruset, at anbringelse i detentionen var nødvendig. Erstatningssøgende og dennes beskikkede advokat har bestridt, at anholdelsen var berettiget. Erstatningssøgende havde opgivet navn og cpr.nr., hvilket var tilstrækkeligt til sikring af identiteten. I hvert fald var anholdelse uberettiget, efter at erstatningssøgende efterfølgende havde opgivet sin adresse på politistationen. Der var således ikke tilstrækkelig anledning til at beholde erstatningssøgende i detentionen, hvilket bestyrkes af, at der ikke blev rejst sigtelse for overtrædelse af politivedtægten. Rettens bemærkninger: Det lægges efter vidnerne A og B's forklaringer til grund, at E alene blev anholdt med henblik på sikring af identitet. Da E som anført havde nægtet at opgive sin adresse i strid med retsplejelovens § 750, findes han selv at have givet anledning til anholdelsen. Det lægges - også efter vidnet V's forklaring - til grund, at erstatningssøgende efter at have opgivet sine fulde data blev hensat i detentionen efter V's skøn. Når henses til A og B's forklaringer om erstatningssøgendes tilstand forud for anholdelsen samt til, at det ikke var muligt at afhøre ham 15 minutter - ½ time efter detentionsanbringelsen sammenholdt med V's forklaring bl.a. om, at erstatningssøgende slog ud efter A og B, findes der ikke grundlag for at tilsidesætte V's skøn, hvorefter erstatningssøgende var i en sådan tilstand, at han burde anbringes i detentionen. Der foreligger heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at opholdet i detentionen har været af længere varighed end nødvendigt. Erstatningssøgendes påstand tages herefter ikke til følge. Østre Landsrets dom. Frederiksberg Rets 1. afdelings dom af 10. januar 1995 - - - er anket af E med påstand om erstatning på 1.500 kr. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Der er i landsretten afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne politibetjentene A og B, vicepolitikommissær V og C. Landsrettens bemærkninger: Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at selve anholdelsen af E ikke giver grundlag for erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Vedrørende den efter anholdelsen iværksatte detentionsanbringelse af erstatningssøgende må det lægges til grund, at han umiddelbart forud for anholdelsen til politiet havde anmeldt, at han havde været udsat for et overfald, men at vicepolitikommissær V ikke var opmærksom på dette, da han besluttede, at erstatningssøgende skulle anbringes i detentionen. Efter bevisførelsen for landsretten er der ikke grundlag for at antage, at erstatningssøgende ved anholdelsen eller senere har slået ud efter politibetjentene A og B. Selv om E på det pågældende tidspunkt i et vist omfang var spirituspåvirket og ophidset, findes der ikke grundlag for at fastslå, at han havde balancebesvær eller i øvrigt ikke kunne tage vare på sig selv. Under disse omstændigheder findes den skete detentionsanbringelse at måtte medføre erstatningspligt efter dansk rets almindelige regel om erstatning. Herefter tages erstatningssøgendes påstand til følge, idet kravets størrelse ikke er bestridt. .." |
|||
|
|
|||