Overfald på
medindsat og
overvågningsproblemer
i detentionen på
Københavns
Hovedbanegård.
Foranlediget af en
avisartikel om en
sag vedrørende en
44-årig mand, der
den 19. juli 1990
blev overfaldet af
en medindsat i
detentionen på
Københavns
Hovedbanegård,
anmodede jeg med
henvisning til
ombudsmandslovens §
6, stk. 5,
Justitsministeriet
om underretning om
resultatet af den
undersøgelse, som
jeg gik ud fra, at
sagen havde givet
eller gav anledning
til.
Af en udtalelse fra
Justitsministeriet
og en redegørelse
for
hændelsesforløbet
fra Politidirektøren
i København fremgik,
at den 44-årige
mand, A, den 19.
juli 1990 blev
anholdt af
politivagten på
Københavns
Hovedbanegård og kl.
14.40 indsat i
politivagtens
detention 1 (ud af
3) på grund af
beruselse.
Kl. ca. 19.00
indfandt to mænd, B
og C, sig i
ekspeditionslokalet
i politivagten.
Begge skønnedes
påvirket af spiritus
og narkotika, og
begge blev kl. 19.05
anholdt for
beruselse med
henblik på
anbringelse i
detentionen. B var
højrøstet og
forsøgte talrige
gange at komme i
kontakt med C,
medens C blev
visiteret. B blev
som følge heraf lagt
ned på gulvet og
lagt i førergreb.
Herefter blev B
rolig, og
visitationen af B
forløb roligt.
Visitationen af C
blev fuldført. C
oplyste, at han var
HIV-positiv, og
politivagten
besluttede at
anbringe ham i
detention 3, der var
ubesat. B blev
indsat i detention
1, hvor tillige A -
der kort forinden af
den vagthavende
skønnedes for
beruset til
løsladelse - var
indsat. B var ved
indsættelsen rolig,
og A sov.
Umiddelbart efter
indsættelsen af B i
detentionen
forespurgte en
politiassistent - i
overensstemmelse med
sædvanlig praksis -
vedrørende B i
kriminalregisteret
under
aktualitetskoden med
henblik på
konstatering af
identiteten og
opdatering af
anholdelsen.
EDB-udskriften
indeholdt alene
oplysning om, at B
var kendt for
"besiddelse af
stikvåben" i 1989,
"narkobruger" i 1988
og "springer,
undviger" i 1986
samt "sigtelse" og
"afgørelse" uden
nærmere angivelse af
art eller tidspunkt.
En fuldstændig
udskrift ville
ifølge
Justitsministeriets
udtalelse have vist,
at B var registreret
for flere tilfælde
af vold.
Kl. ca. 19.30
bankede B kraftigt
på døren og ytrede
ønske om at blive
løsladt, hvilket
blev afslået. To
politibetjente tilså
detentionsrummet
uden at observere
noget usædvanligt.
Politibetjentene
forklarede B, at han
skulle forholde sig
roligt. I modsat
fald ville han blive
belagt med håndjern.
Dette ønskede B
ikke, og han lovede
at ville være rolig.
I tidsrummet fra ca.
kl. 19.35 til ca.
kl. 20.00 hørte
ifølge redegørelsen
ingen af de
implicerede
politifolk
mistænkelige lyde,
råb, banken eller
lignende fra
detention 1.
Ca. kl. 20.00 blev
der igen banket på
døren fra detention
1. Politibetjentene
fandt da A liggende
på gulvet, blodig og
med åndedrætsbesvær.
A blev straks
indlagt på
hospitalet. B blev
belagt med håndjern
og fjernet fra
detentionen. B blev
sigtet for vold og
varetægtsfængslet.
Af
Justitsministeriets
udtalelse fremgik
endvidere, at A
efter det oplyste
var uden for
livsfare, og at hans
tilstand var i
bedring.
Politidirektøren i
København fandt, at
reglerne i
detentionscirkulæret
i det konkrete
tilfælde i det hele
var overholdt.
Foranlediget af
episoden den 19.
juli 1990 udsendte
politidirektøren en
meddelelse til
politipersonalet i
København om, at der
fremtidig - når der
som en undtagelse
indsættes mere end
én anholdt i samme
detentionsrum - for
de indsatte i samme
rum bør tages en
fuldstændig udskrift
af
kriminalregisteret
med henblik på en
vurdering af den
pågældendes mulige
farlighed over for
andre, medmindre den
pågældende er kendt
af stationen.
Ligeledes
foranlediget af
episoden rejste
politidirektøren
over for
Justitsministeriet
spørgsmål om
forbedring af
sikkerheden ved
detentionsanbringelser.
Politidirektøren
anførte i den
forbindelse, at det
i de allerfleste
tilfælde er muligt i
overensstemmelse med
detentionscirkulærets
§ 14 kun at indsætte
én i hvert
detentionsrum.
Politidirektøren
anførte endvidere,
at station 1 i
Nyropsgade og
Hovedbanegårdens
politivagt
imidlertid har et så
overvældende stort
antal berusere,
narkomaner og andre,
der enten ikke er i
stand til at klare
sig selv eller
forulemper andre, at
det ikke sjældent er
nødvendigt at
indsætte mere end én
i et detentionsrum.
Om station 1 oplyste
politidirektøren, at
stationen har 3
detentionsrum og 3
såkaldte venterum,
medens
Hovedbanegårdens
politivagt har 3
detentioner.
I 1. kvartal af 1990
blev ca. 1950
personer anholdt og
indbragt til station
1. I perioden fra
den 15. marts til
den 16. juni 1990
blev ca. 1300
personer anholdt og
indbragt til
Hovedbanegårdens
politivagt. Ifølge
skrivelsen er det i
disse perioder i 345
tilfælde sket, at
der har været mere
end én i hvert
detentionsrum.
Situationen skulle
være endnu værre i
sommertiden.
Et løsningsforslag,
hvorefter de
berusere/narkomaner,
der ud over 3
personer ankommer
til Hovedbanegårdens
politivagt, skal
transporteres til
andre stationer,
anså
politidirektøren for
"utrolig
ressourcekrævende",
da der til en sådan
transport anvendes 3
politibetjente i ca.
1 time. Hertil
kommer, at
Hovedbanegårdens
politivagt ikke har
egen transportvogn,
men anvender station
1's vogn, ligesom
der for perioden,
indtil transporten
kan finde sted, vil
henstå et uløst
lokaleproblem. I
forbindelse med
indsættelse i
detentioner i
anledning af
beruselse,
gadeuorden og
lignende anvendes
ifølge
politidirektøren
efter praksis alene
opslag i
kriminalregisterets
aktualitetskode, der
indeholder
aktualitetsoplysninger
med hensyn til
farlighed. Dette
begrænsede opslag er
økonomisk begrundet.
Ifølge
politidirektøren er
der endvidere
"grænser for, hvor
mange oplysninger om
en persons fortid,
man skal hente frem
i tilfælde af en ny
sag".
Vedrørende den
konkrete sag udtalte
politidirektøren, at
aktualitetskoden
burde have indeholdt
oplysninger om, at B
tidligere havde
voldssager i 1986 og
1989. En delvis
registerudskrift
vedrørende B ville
have fyldt 12 sider.
De for politiet
foreliggende
oplysninger kunne
efter praksis ikke
have ført til en
ændret placering af
B.
Til forbedring af
såvel
detentionsforholdene
i Hovedbanegårdens
politivagt som de
generelle
detentionsforhold
foreslog
politidirektøren
følgende:
"Muligheden for
forøgelse af
antallet af
detentionsrum på
Hovedbanegården og
station 1 må nu
undersøges.
TV-overvågning i
detentioner på alle
de københavnske
stationer, ja
detentioner ud over
landet, etableres.
Det bliver ganske
vist en kostbar sag.
Endvidere bør
proceduren ved
indsættelse af
aktualitetsoplysninger
i EDB-registeret
overvejes nærmere og
effektiviseres.
Og
når der fremtidig -
stadig som
undtagelsen -
indsættes mere end 1
i samme
detentionsrum, bør
der for indsatte i
samme rum tages
fuldstændig
KR-udskrift
(medmindre den
pågældende er kendt)
med henblik på en
vurdering af den
pågældendes mulige
farlighed."
I en udtalelse til
Justitsministeriet
vedrørende
politidirektørens
forslag anførte
Foreningen af
Politimestre i
Danmark, at politiet
i alle kredse søger
at undgå at skulle
placere flere
personer i samme
detentionsrum, og at
det "nok er sjældent
forekommende i de
fleste mindre og
mellemstore
politikredse".
Foreningen
tilsluttede sig
politidirektørens
forslag, og anførte
i den forbindelse,
at intern
TV-overvågning i
detentionsrummene
vil være en
sikkerhedsmæssig
forbedring "ikke
bare i de tilfælde,
hvor man er nødt til
at anbringe flere
personer i samme
rum, men også som en
almindelig
forbedring af
tilsynet med de
detentionsanbragte".
Foreningen fandt, at
det burde overvejes,
om det ville være
muligt at skaffe
økonomiske midler
til en fuldstændig
udbygning af det
allerede etablerede
TV-overvågningsudstyr.
Politidirektørens
forslag havde været
forelagt for
rigspolitichefen,
der i en skrivelse
til
Justitsministeriet
bl.a. anførte
følgende:
"Rigspolitiet har
efter afslutningen
af afprøvningen af
TV-overvågning af
politiets
detentioner i
slutningen af
1970'erne
prioriteret
etablering af
TV-overvågning
relativt højt. Der
vil således i dag
både ved nybygning
af politigårde og
ved større
ombygninger af
politigårde altid
blive etableret
TV-overvågning af
detentionerne. Af
politiets ca. 260
egentlige
detentionsrum er der
etableret
TV-overvågning af
knap 60 detentioner.
Det er fortsat
rigspolitiets
vurdering, at der
bør etableres
TV-overvågning af
samtlige politiets
detentionsrum som et
supplement til de i
øvrigt kendte
overvågnings- og
tilsynssystemer."
Rigspolitichefen
skønnede, at de
samlede omkostninger
ved etablering af
TV-overvågning af
knap 200 detentioner
vil andrage ca. 4
mio. kr., hvortil
kommer en relativ
beskeden, årlig øget
drifts-og
vedligeholdelsesudgift.
Rigspolitichefen
oplyste, at antallet
af TV-overvågede
detentioner fortsat
vil blive udvidet i
det omfang, der er
bevillingsmæssig
mulighed derfor.
Udvidelsen må
forventes at strække
sig over nogle år.
Vedrørende
politidirektørens
forslag om
indsættelse af
aktualitetsoplysninger
i EDB-registeret
anførte
rigspolitichefen:
"...aktualitetsmarkeringen
"Voldsmand" (nu
alene) foretages af
politikredsene. Den
foreliggende
konkrete sag synes
at vise, at der er
behov for at
tydeliggøre, hvornår
denne art markering
skal indføres i
registeret.
Rigspolitiet er
indstillet på ved en
kommende revision af
reglerne at indføje
en bestemmelse om,
at den nævnte
aktualitetsmarkering
skal indberettes,
når der inden for et
begrænset åremål
foreligger flere
domme for vold, og
at én enkelt dom for
overtrædelse af
straffelovens § 119
er tilstrækkeligt
grundlag for at
anvende den særlige
markering."
Af udtalelsen fra
Justitsministeriet
fremgik, at det var
ministeriets
målsætning, at der
skal etableres
TV-overvågning af
samtlige landets
detentioner. Når
etableringen sker i
forbindelse med
opførelse af nye
politibygninger
eller til- og
ombygninger, som
omfatter en
politibygnings
detentionsafsnit,
afholdes udgifterne
ifølge udtalelsen af
Justitsministeriets
anlægsbevillinger
til rets- og
politibygninger mv.
Herudover vil
antallet af
TV-overvågede
detentioner blive
udvidet over
politiets
almindelige
driftsbevillinger.
Etableringen
forventes at strække
sig over nogle år.
Justitsministeriet
oplyste, at
ministeriet kunne
tiltræde
rigspolitichefens
indstilling om i
forbindelse med en
kommende revision af
reglerne for
kriminalregisteret
at indføje
bestemmelser om
indberetning af
aktualitetsoplysninger
om tidligere
voldsforhold.
Over for
rigspolitichefen
havde
Justitsministeriet
anmodet om, at det i
Kundgørelse II nr.
55 (*1) om
detentionsanbringelse
af spirituspåvirkede
personer (*2)
anføres,
"...at der - når det
påtænkes
undtagelsesvis at
anbringe flere
personer i samme
detentionsrum -
forinden anbringelse
sker, skal tages en
fuldstændig udskrift
af
kriminalregisteret
til brug ved
vurderingen af de
pågældende personers
farlighed, medmindre
det findes
ubetænkeligt at
undlade dette på
grund af forudgående
kendskab til de
pågældende."
Jeg udtalte følgende
i en skrivelse til
Justitsministeriet:
"1.
Bestemmelserne i §§
12 og 14 i
Kundgørelse II nr.
55 af 24. november
1987 (*2) har
følgende ordlyd:
§ 12:
"Der skal hurtigst
muligt, og inden
endelig anbringelse
i detentionsrum
iværksættes,
indhentes
oplysninger om den
tilbageholdte i
kriminalregisteret
med henblik på f.
eks. skærpet tilsyn,
eventuelle sygdomme
mv."
§ 14:
"Der må, såfremt
pladsforholdene
muliggør det, kun
indsættes én person
i hvert
detentionsrum."
2. Ved min
bedømmelse af sagen
lægger jeg de
oplysninger, som
Justitsministeriet
har anført om
hændelsesforløbet i
forbindelse med
overfaldet den 19.
juli 1990, til
grund.
3. Efter det
oplyste om antallet
af detentionsrum i
politivagten på
Københavns
Hovedbanegård
sammenholdt med
politidirektørens
oplysninger om
antallet af anholdte
og indbragte til
politivagten i en 3
måneders periode kan
det ikke give mig
anledning til
bemærkninger, at der
forekommer tilfælde,
hvor det er
nødvendigt at
indsætte mere end én
person i et
detentionsrum. Efter
den gengivne
bestemmelse i
kundgørelsens § 14
er en sådan
indsættelse ikke
udelukket.
4. Forud for
anbringelsen af (B)
i detentionen blev
der rettet
forespørgsel til
kriminalregisteret
under
aktualitetskoden med
henblik på
konstatering af
identitet og
opdatering af
anholdelsen. I
betragtning af de
oplysninger, der
fremkom under denne
søgning, og i
betragtning af (B's)
optræden, burde
iagttagelsen af den
ovenfor gengivne
bestemmelse i § 12 i
kundgørelsen efter
min opfattelse have
ført til, at der var
søgt yderligere
oplysninger.
Jeg anmoder
Justitsministeriet
om at gøre
Politidirektøren i
København bekendt
med min opfattelse.
Jeg har noteret mig,
at
Justitsministeriet
over for
rigspolitichefen har
anmodet om, at det
af kundgørelsen skal
fremgå, at der i
situationer som den
foreliggende, som
altovervejende
hovedregel skal
tages en fuldstændig
udskrift af
kriminalregisteret
til brug for
vurderingen af en
persons farlighed.
Jeg foretager
herefter ikke videre
i anledning af den
konkrete sag.
5. Det
fremgår af
politidirektørens
skrivelse ... til
Justitsministeriet,
at der i detentionen
på Hovedbanegården
meget ofte er
dobbeltbelægning. I
lyset heraf
forekommer en
manglende
TV-overvågning ikke
fuldt forsvarlig.
Jeg har i
forbindelse med mit
inspektionsbesøg i
Arresthuset i
Silkeborg udtalt, at
jeg vil drøfte
mulige løsninger på
overvågningsproblemerne
i detentionerne med
Justitsministeriet
(...). I den
forbindelse vil jeg
medtage disse
problemer i
Hovedbanegårdens
politivagt."
I en senere
skrivelse meddelte
Justitsministeriet
mig, at
rigspolitichefen
efter forhandling
med Politidirektøren
i København havde
besluttet hurtigst
muligt at etablere
TV-overvågning af
detentionslokalerne
på Københavns
Hovedbanegård.
Jeg meddelte
Justitsministeriet,
at jeg havde taget
det oplyste til
efterretning.