Politiet skal bevise, at betingelserne for detentionsanbringelse
er til stede, og at der ikke i stedet kunne være anvendt mindre indgribende midler

Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

den 10. januar 2009

Anbringelse i detentionen kan indbringes for retten, som det er sket i denne sag - UfR 2006.2491V. Det kan udledes af dommen, at det er politiet, som skal bevise, at betingelserne for anbringelse i detentionen er opfyldt, og at den anbragtes tilstand er af en sådan karakter, at politiet ikke kan vælge en mindre indgribende foranstaltning end detentionsanbringelse for eksempel at køre personen hjem i stedet for. Når en "administrativ frihedsberøvelse", som detentionsanbringelse normalt er, indbringes for retten sker dette efter retsplejelovens § 469. Dette indebærer, at det er det offentlige, som bærer sagens omkostninger. I den omhandlede sag modtog den detentionsanbragte 2.250 kr. i erstatning tillagt rente.

Af denne sag fremgår det også, at statsadvokaten ikke har beføjelser i en sag om administrativ frihedsberøvelse. Ankesagen blev derfor afvist af landsretten.

Sagen blev ved Vestre Landsret behandlet under journalnummer V.L.D. 31. maj 2006, 8. afdeling B-0088-06.

"Randers Rets dom 21. december 2005.

Sagens baggrund

Politimesteren i Randers har ved brev af 14. februar 2005 i medfør af retsplejelovens § 469 indbragt den af Randers Politi den 6. februar 2005 foretagne frihedsberøvelse af A for retten i medfør af retsplejelovens § kapitel 43 a. Begæringen om indbringelse af sagen er fremsat af advokat Claus Bonnez på vegne A.

A har nedlagt påstand om, at frihedsberøvelsen kendes ulovlig.

Politimesteren i Randers har nedlagt påstand om, at frihedsberøvelsen kendes lovlig.

Politimesteren i Randers har i fremsendelsesskrivelsen anført, at politiet den 6. februar 2005 blev kaldt til restaurant Bull Pub, Søndergade i Randers, da restauratøren havde forsøgt at bortvise A, da han, grundet sine relationer til Hells Angels, var uønsket på stedet. A nægtede dette, hvorfor restauratøren ønskede politiets hjælp. Politimesteren har endvidere anført, at A nægtede at efterkomme politiets anvisninger om at forlade stedet, hvorfor han blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven og af politiet ført udenfor med et greb i armen. Politiet skønnede, at A var spirituspåvirket i middel grad. I redegørelsen er endelig anført, at A ude på gaden slog ud med armene og satte sig til modværge, hvorfor han kl. 02.20 blev anholdt sigtet for overtrædelse af politivedtægten, transporteret til politigården og kl. 02.22 indsat i detentionen for at afværge fare for offentlig orden eller sikkerhed, jf. politilovens § 11, stk. 4. A blev løsladt den 6. februar 2005 kl. 10.55. ..."

"...Parternes procedure

Politimesteren i Randers har til støtte for påstanden gjort gældende, at A selv har givet anledning til frihedsberøvelsen. Politiassistenternes forklaring virker troværdige. De bad flere gange A om at gå ud fra restauranten. Udenfor begyndte A at slå om sig og blev ophidset, og det var derfor nødvendigt at anholde ham for at sikre den offentlige orden. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte politiets skøn om, at A var påvirket i en sådan grad, at det var nødvendigt at anbringe ham i detentionen for at sikre den offentlige orden.

A har til støtte for påstanden gjort gældende, at det er politiet, der skal bevise, at der har været grundlag for en anholdelse og for at anbringe ham i detentionen. Der var ikke nogen saglig begrundelse for, at A ikke måtte være i restauranten. Med hensyn til anholdelsesgrundlaget er gjort gældende, at hvis det lægges til grund, at A satte sig til modværge, var det på et tidspunkt, hvor han ikke var anholdt. Politiet bør benytte den mindst indgribende foranstaltning. Der er ikke grundlag for at antage, at A var spirituspåvirket i en sådan grad, at der var behov for detentionsanbringelse".

Rettens begrundelse og afgørelse:

"Det kan efter de vidneforklaringer, som er afgivet af politiassistenterne - - - og - - - lægges til grund, at A nægtede at efterkomme politiets anvisninger om at forlade restauranten, og at han uden for restauranten begyndte at slå ud, blev ophidset og råbte ukvemsord, hvorefter han blev sigtet for overtrædelse af restautionsloven og politivedtægten. Under disse omstændigheder finder retten, at det var berettiget, at A blev anholdt af politiet.

Vedrørende den efter anholdelsen iværksatte detentionsanbringelse lægges til grund, at A var spirituspåvirket i middel grad.

Selv om A var spirituspåvirket og ophidset, findes der ikke grundlag for at fastslå, at han ikke kunne tage vare på sig selv, ligesom der ej heller er grundlag for at antage, at der var fare for andre eller fare for den offentlige orden eller sikkerhed på en sådan måde, at det var nødvendigt med detentionsanbringelse.

Under disse omstændigheder findes den skete frihedsberøvelse ved detentionsanbringelse af A den 6. februar 2005 fra kl. 02.22 til kl. 10.55 ikke at have været lovlig."

Vestre Landsret afviste anklagemyndighedens ankesag med følgende begrundelse:

"Efter retsplejelovens § 95 og § 101 virker statsadvokaterne som offentlige anklagere og varetager udførelsen af straffesager ved landsretterne, fører tilsyn med politimestrenes behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser truffet af politimestrene vedrørende strafforfølgning.

For landsretten angår sagen alene spørgsmålet, om detentionsanbringelsen er lovlig, jf. § 11 i lov om politiets virksomhed. Der er således tale om en sag om prøvelse af en frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, jf. retsplejelovens § 468, og statsadvokaten er ikke tillagt beføjelser i en sådan sag. Der er heller ikke efter de almindelige regler om rettergangsfuldmægtige i retsplejelovens kapitel 25 adgang for statsadvokaten til at repræsentere politimesteren.

Statsadvokaten har herefter ikke kunnet anke dommen, og landsretten tager derfor påstanden om afvisning til følge."