"...

Retten i Odense - 8. afdeling

Udskrift af dombogen

DOM:

Afsagt den 16. september 2005 i sag nr. BS 8-4962/2004

A,

B,

og

C

mod

Politimesteren i Odense

Ved breve af 15. oktober 2004 til Politimesteren i Odense anmodede advokat Claus Bonnez på vegne af A, B og C om domstolsprøvelse i medfør af retsplejelovens kapitel 43 a om administrativ frihedsberøvelse af dem den 18. september 2004 i Odense. Det anførtes, at der ønskedes domstolsprøvelse af indgrebenes lovlighed, ligesom der rejstes krav om erstatning i medfør af retsplejelovens § 469, stk. 6.

Den 20. oktober 2004 har Politimesteren i Odense herefter indbragt sagen for retten.

Advokat Bonnez har på de tre klagerens vegne nedlagt endelig påstand om, at den foretagne frihedsberøvelse af dem anses for ulovlig, og at der i medfør af retsplejelovens § 469, stk. 6, tillægges hver af dem takstmæssig erstatning på 1.900 kr. med tillæg af procesrente fra fremsættelse af erstatningskravet den 13. oktober 2004.

Politimesteren har nedlagt påstand om, at den foretagne frihedsberøvelse af klagerne anses for lovlig, og at deer således ikke tilkendes dem erstatning.

Adv. Bonnez blev beskikket som advokat for klagerne i medfør af retsplejelovens § 470, stk. 2.

side 2:

Sagen har været domsforhandlet i retsmøder den 1. juli og 2. september 2005.

Oplysninger i sagen

I Politimesterens brev af 20. oktober 2004 anføres følgende faktiske oplysninger om forløbet:

"Den 18. og 19. september 2004 afholdt Dansk Folkeparti årsmøde i Odense.

"Odenseanere mod racisme" v/DD anmeldte en demonstration i anledning af årsmødet fra kl. 12.00 til kl. 14.00 i Kongens Have i Odense. Demonstrationen skulle gå fra Kongens Have; Jernbanegade; Vindegade; Vesterbro; Vestergade, Pantheonsgade; Vindegade; Kongensgade; Vestergade; Flakhaven; Klingenberg.

Der tilgik fra flere sider Odense Politi oplysninger om, at personer med tilknytning til højrefløjen ville indfinde sig i Odense i anledning af demonstrationen for "at beskytte" årsmødet og for at søge et opgør med "de autonome". "Blodet skulle flyde i Odenses gader".

Deltagerne i den anmeldte demonstration kunne antages at være bekendt med, at der forelå disse trusler mod dem.

Der forelå derfor efter politiets opfattelse en situation, hvor der efter politilovens § 5 var fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed og grundlag for at anvende de indgreb, som bestemmelsen hjemler.

På baggrund af observationer omkring en taske blev det formodet, at de ovennævnte tre personer havde medbragt våben, knive, køller, maling, sten eller lignende evt. til brug ved angreb/forsvar ved møde med evt. moddemonstranter eller anden ordensforstyrrelse, og da de ikke umiddelbart kunne afkræfte denne formodning blev de frihedsberøvet den 18. september 2004 kl. 13.17 og løsladt samme dag kl. 15.35, 16.15 og 16.05. Der henvises til vedlagte politirapporter af 18. september 2004".

Af anklagemyndighedens oplysninger under domsforhandlingen fremgår uddybende, at der den 18. september 2004 foregik landsmøde med Dansk Folkeparti ude på Odense Congress Center på Ørbækvej. Deer var af "Odenseanere mod racisme" v/DD anmeldt en demonstration samme dag i anledning af årsmødet. Demonstrationstoget skulle starte i Kongens Have og derefter gå rundt ad en rute i den indre by. Efterfølgende fremkom der oplysninger over blandt andet Internettet, at der kunne ventes en moddemonstration

side 3:

 af personer fra højrefløjen, Dansk Front, og at "der ville flyde blod i Odenses gader". Der blev derfor lavet trafikkontrol forskellige steder ved indfaldsvejene til Odense, blandt andet på Middelfartvej. Som det fremgår af rapporten af 17. februar 2005 blev der ca. kl. 11.30 observeret en Merzedes-minibus på vej mod centrum. Der var af politiet placeret observatører rundt om i byen, og en af disse konstaterede senere, at den pågældfende minibus var parkeret på P-pladsen bag slottet i Vindegade, og aflæste registreringsnummeret XXXXX. Ved opslag i Centralregisteret kl 12.51.33 blev ejeren konstateret at være XXXXX, prøveløsladt og kendt voldsmand vedrørende overtrædelse af straffelovens § 119 og § 134 a. Denne sidste form for kriminalitet var netop den form for adfærd, som politiet ønskede at afværge den pågældende dag i Odense. De tre erstatningssøgende blev af observatøren efterfølgende set ved bilen.

Under sagen er der fremlagt observationsrapport af 18. september 2004 udfærdiget af politiassistent Y af følgende indhold:

"Under observation mod parkeringsarealet bag Slottet, Vindegade i Odense, lørdag den 18. september kl. 1250 bemærkedes parkeret en hvis minibus af mrk. Mercedes-Benz, reg. nr. XXXXXX.

Kl. 1255 sås 3 personer gående fra Kgs. Have til omhandlede parkeringsareal.

De beskrives som:

A: mand 20-25 år, ca. 175 cm, alm. af bygn., mellemblond kort hår, mellem-blond fuldskæg m/langt hageskæg, iført mørkt tøj.

B: mand, 20-26 år, ca. 180 cm, slank af bygn., kort orange strithår, iført mørk trøje samt grønne bukser.

C: kvinde, ca. 20 år, ca. 160-165 cm. alm. af bygn., sort kraftigt langt hår, iført sorte gamacher til under knæet samt lyse shorts/nederdel.

A, B og C gik til XXXXX, hvor A ved nøgle låste køretøjets sidedør op, hvorefter han åbnede denne.

Ved køretøjet sås B i besiddelse af en åbentstående mørkeblå/sort firkantet

side 4:

(ca. 30. cm. lang X ca. 20 cm. bred X ca. 35 cm. høj taske/toilettaske med lynlås hele vejen rundt samt hank i låget.

B ilagde omhandlede taske div. effekter, hvilke B tog fra køretøjet via dets sidedør.

Det kunne ikke konstateres, hvilke effekter, der blev lagt i tasken, dog bemærkede lyden af teltpløkker, søm og/eller lignende fra omhandlede taske under B's ilæggelse af effekterne.

C sås ilægge sort/grå rygsæk div. beklædningsgenstande, hvilke hun ligeledes tog fra køretøjet via dets sidedør.

Kl. 1302 forlod A, B og C XXXX på parkeringsarealet, hvorefter de gik ad Vindegades nordlige fortov, mod Jernbanegade mod vest.

B sås medbringende omhandlede taske/toilettaske samt rygsæk.

Kl. 1315 sås A, B samt C gående ad Vindegades sydlige fortov mod Jernbanegade mod øst, hvor der, af uniformeret politipersonale, blev rettet henvendelse til dem.

B sås ved politipersonalets henvendelse, i besiddelse af sort/grå rygsæk, dog blev omhandlede mørkeblå/sorte taske/toilettaske ikke observeret på/nær A, B samt C på antræffelsestidspunktet".

Der er under sagen fremlagt kopi af anholdelsesblanketter vedrørende de tre klagere, hvoraf det blandt andet fremgår, at anholdelsestidspunktet var 18. september 2004 kl. 13.17 i Vindegade ved Jernbanegade.

I anholdelsesblanketten vedrørende C er anført følgende vedrørende årsag til anholdelsen/beskrivelsen af handlingen:

"Politilovens § 5

Hentede tasker med brød og to smøreknive".

Af blanketten vedrørende C fremgår endvidere, at der ved en senere visitering på politigården blev fundet håndledssnore, lighter, cigaretter, bælte, et mindre kontantbeløb, vand og tørklæde på hende.

Af anholdelsesblanketten vedrørende A fremgår følgende vedrørende årsag til anholdelsen/beskrivelse af handlingen:

"Politilovens § 5

side 5:

hentede tasker fra en bil indeholdende brød og smøreknive".

Af blanketten fremgår endvidere, at der ved efterfølgende visitation af hendeham blev fundet kamera, rygsæk, visakort, nøgler, et mindre kontantbeløb og armbåndsur.

Af anholdelsesrapporten vedrørende B fremgår følgende vedrørende årsag til anholdelsen/beskrivelsen af handlingen.

"Politilovens § 5

hentede tasker med brød og to smøreknive fra en bil".

Af blanketten fremgår endvidere, at der ved senere visitering af ham blev fundet telefon, cigaretter, nøgler, (ulæseligt ord) og rygsæk.

Af fremlagte anholdelsesrapporter fremgår, at de tre klagere efter anholdelse kl. 13.17 blev afhørt på politigården, C fra kl. 15.00-15.30 og herefter løsladt kl. 15.35, A fra kl. 15.30-16.00 og herefter løsladt kl. 16.15 og B fra kl. 15.40 til 16.02 og herefter løsladt kl. 16.05.

C og A blev afhørt af kriminalassistent V og B af kriminalassistent S. .."

AFHØRINGERNE HOS POLITIET SAMT FORKLARINGER I RETTEN (RETSBOGENS SIDE 5-19) ER UDELADT. Det fremgår af disse, at A, B og C var i Odense for at demonstrere, og at de ikke havde til hensigt at begå vold eller andre ulovligheder. Politipersonale blev også afhørt i retten og forklarede samstemmende, at de på grund af efterretninger, som de havde modtaget forud for episoden, havde et grundlag for at foretage den præventive anholdelse. 

Nedenfor (dommens side 19-23) gengives procedure samt rettens bemærkninger og resultat: 

side 19:

".. Procedure

Politifuldmægtigen har fastholdt påstanden om, at frihedsberøvelsen af de tre klagere anses for lovlig, idet det samtidig gøres gældende, at den også skete efter den rette regel i politiloven. § 5, og ikke § 8. Der nedlægges således også påstand om frifindelse for de rejste erstatningskrav. Der har været foretaget flere afhøringer under domsforhandlingen. De fire politifolk, der er afhørt i dag, er blevet stillet mere eller mindre hypotetiske spørgsmål og har haft svært ved fuldt ud at forklare vedrørende sagens faktum. Det er jo imidlertid faktum, at sagen skal afgøres ud fra. Der var anmeldt en lovlig demonstration i anledning af Dansk Folkepartis landsmøde her i byen. Demonstrationen var blevet anvist en rute i midtbyen. Der forelå oplysninger om en mulig moddemonstration fra højreradikale. Der blev sat et stort politiapparat i gang for at hindre episoder. Ca. 80 politifolk var involveret. Det var et af politiets formål at forhindre, at en eventuel ulovlig moddemonstration kom i berøring med den anmeldte demonstration. Den pågældende hvide minibus bliver observeret på vej ind i byen. Det konstateres, at ejeren var tidligere straffet for overtrædelse af straffelovens § 134 a. Man kunne frygte, at personerne i den var af samme karakter og altså var hernede for at skabe ballade. Først kl. 12.50 findes bilen parkeret i nærheden af Kongens Have. Politiassistent Y holder dem under observation. Minibussen var ikke set komme til stedet, og det var således ikke konstateret, hvem der havde ført den, eller hvem der var med i den. Kl. 12.55 kommer de tre klagere til

side 20:

bilen. NN kommer efter forklaringerne tilfældigvis forbi ved bilen. Han mente, at det var ca. 12.30, men ville ikke afvise, at det først var omkring kl. 13.00. Det kan ikke afvises, at klagerne har været henne ved bilen en to eller flere gange, og at det altså har været ved en tidligere lejlighed end da Y observerede de tre, at NN kom forbi. Y ville jo også have set ham, hvis det havde været ved en lejlighed, han havde talt med dem. Y har forklaret om en taske eller lignende, som blev pakket med nogle metalgenstande. Der var flere end to dele, og det var ikke bestik. Herefter forlader de tre stedet og går imod centrum. Hun kan ikke følge efter, men giver sine oplysninger videre til politigården.  15 minutter eller måske mere herefter antræffes de tre i Vindegade, hvor de standses. De tre har da ikke den pågældende  taske hos sig. De afviser, at de har haft noget yderligere. De vil ikke - det var det indtryk, politifolkene fik - udtale sig om, hvem der havde ført bilen til byen. Efter det foreliggende var der ikke andet at gøre end at anholde dem. Det havde ikke været tilstrækkeligt blot at observere dem efterfølgende, idet de jo blot kunne give oplysning videre til andre om, hvor tasken befandt sig. De må således anholdes og frihedsberøves efter politilovens § 5, stk. 3. De andre muligheder, der er nævnt i bestemmelsens stk. 2, var jo ikke tilstrækkelige eller aktuelle. Der var kun bestemmelsens stk. 3 tilbage. Det var ikke relevant at benytte politilovens § 8 i stedet. Situationen vedrørte jo ikke en offentlig forsamling. De tre blev antruffet alene i en længere afstand fra demonstrationen i Kongens Have. De bevægede sig rundt i byen. De var altså ikke en del af en offentlig forsamling. Politifolkene er i dag stillet mange hypotetiske spørgsmål om andet af advokat Bonnez. Det afgørende er imidlertid, at politiet var nødt til at sikre sig de tre klagerens tilstedeværelse ved at tilbageholde dem.

Advokaten har principalt på klagernes vegne nedlagt påstand om, at frihedsberøvelsen af dem anses for uberettiget, subisiært om, at det anses for uberettiget, at de blev tilbageholdt i så lang tid. Det gøres som særligt anbringende gældende, at politiet i stedet burde have sigtet dem eventuelt for overtrædelse af § 134 a, således at de havde været beskyttet af de straffeprocessuelle regler. Der nedlægges påstand om, at klagerne hver tillægges erstatning for uberettiget frihedsberøvelse med 1.900 kr. Den tidligere nedlagte forrentningspåstand ændres således, at der nu alene påstås rente fra kravets fremsættelse den 13. oktober 2004.

Til støtte for påstandene er det gjort gældende, at alle de ved anholdelsen involverede politifolk var klar over, at der skulle foregå en demonstration, og at de tre klagere var deltagere i denne og alså ikke i den mulige moddemonstration fra højresiden. Der forelå tilsyneladende frygt for, at de tre ville foretage sig noget mod moddemonstranter. De tre var på vej tilbage til demonstrationen. I den situation bør politilovens § 8 finde anvendelse, idet man jo i modsat fald blot kan undgå at opfylde de skrappere betingelser i § 8 ved at anholde demonstranterne på vejen til demonstrationen. Det har ifølge betænkningen til politiloven ikke været hensigten hverken at begrænse eller udvide de hidtidige betingelser for at foretage anholdelse blot at præcisere

side 21:

 reglerne. Tidligere retspraksis vedrørende anholdelser i en sådan situation er derfor stadig relevant. Der må rejses betydelig tvivl om politiassistent Y's forklaring om, hvad hun har set, når hun tilsyneladende ikke har bemærket cyklisten NN, der har stået i længere tid ved minibussen og talt med klagerne. Da de tre på vejen tilbage til demonstrationen stoppes, kan de tilsyneladende ikke svare tilfredsstillende på politiets spørgsmål. Politiet frygter åbenbart, at de har gemt våben eller andre ved demonstrationsruten. Demonstrationsretten er imidlertid en grundlovssikret ret, og for at den ikke skal gøres illusorisk, gælder der særlige beskyttelsesregler, blandt andet politilovens § 8.

Der skal i følge bemærkningerne foreligge en konkret og nærliggende fare, for at der kan ske anholdelse efter § 5. Politiet skal altså sandsynliggøre, at der eller ville være skeet noget. Den hypotetiske eller abstrakte fare, som politiet har fundet, der forelå i den foreliggende situation, er ikke tilstrækkelig efter loven. Det skal være mere konkret. Der skulle eksempelvis være fundet våben hos dem. endvidere gælder der i følge § 5 et proportionalitetshensyn. Det er således sidste mulighed at benytte sig af bestemmelsen i stk. 3. Man kunne have ladet de tre skygge, fra de forlod minibussen, for at se, hvad de foretog sig med den angiveligt mistænkelige taske/pose. Da de tre senere antræffes, kunne man have bedt dem om at gå med til minibussen og vise, hvad der var i den, eller fulgt dem til Kongens Have og bedt dem udpege føreren af bussen. Man kunne også have set efter i skraldespande eller brugt politihunde til at søge efter tasken/posen. Man kunne således i det mindste have nået at løslade de tre betydeligt kortere tid efter deres anholdelse. Man kunne eventuelt også i stedet have sendt dem ud af byen eller fulgt dem ud af byen. Det vil være meget betænkeligt, hvis retten finder, at der har været tilstrækkeligt grundlag for at foretage anholdelse i det foreliggende tilfælde.
 

Rettens bemærkninger:

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at de tre klarere var deltagere i demonstrationen, der var forsamlet i Kongens Have og skulle bevæge sig derfra ad en bestemt rute rundt i centrum, blandt andet ad Vindegade. Demonstrationen blev imidlertid udskudt nogen tid på grund af forsinkelsen af en bus med deltagere, der var blevet standset af politiet uden for byen. Politiet var bekendt med, at de tre midlertidigt havde forladt forsamlingen i Kongens Have, og at de på tidspunktet for anholdelsen af dem var på vej tilbage dertil. Klagerne befandt sig på anholdelsesstedet, hvor de tilsyneladende ville gå først til minibussen på vejen tilbage til Kongens Have, 150-200 meters gang herfra.

Under hensyn til, at klagerne altså havde forladt forsamlingen i Kongens Have og havde begivet sig ud på private ærinder i længere afstand fra forsamlingen og nu ganske vist var på vej tilbage til denne, men befandt sig noget derfra, findes der ikke at kunne gives klagerne medhold i, at frihedsberøvel-

side 22:

sen af dem i denne situation burde være sket efter politilovens § 8, og ikke § 5, som sket. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er forskel på betingelserne for et indgreb efter § 5 og § 8, bortset fra, at der, hvis der er fare for forstyrrelse af den offentlige orden, skal foreligge en betydelig fare.

For så vidt angår den konkrete anholdelse af klagerne bemærkes det, at grundlaget for denne ifølge udfyldelsen af anholdelsesblanketterne ude på stedet skulle have været, at klagerne hentede tasker med brød og to smøreknive. Det fremgår uforståeligt, hvordan dette skulle kunne begrunde en anholdelse, og rejser, ligesom klagernes forklaringer om forløbet efter, at de blev standset af politiet, nogen tvivl om grundlaget for anholdelsen.

Politiassistent Y's forklaring ses ikke at kunne tilsidesættes, men spørgsmålet må rejses, hvilke metalvåben man ville kunne lægge ned i en toilettaskelignende taske af A4-størrelse, som det herefter ville være sandsynligt, at klagerne ville/kunne anvende i forbindelse med demonstrationen. Tvivlen afstedkommer en usikkerhed om, hvad iagttagelserne fra Y's side havde vedrørt, og om der i overensstemmelse med klagernes forklaringer kan foreligge en anden forklaring på det, hun har set, og altså en mistolkning fra hendes side af det skete.

Endelig findes der at burde lægges vægt på, at der i den foreliggende situation ikke har været tale om en mistanke om, at klagerne skulle være højreradikale, der ville angribe det varslede demonstrationstog, men om, at de skulle havde planlagt og forberedt et forsvar med på forhånd skjulte våben mod en eventuel, efter det foreliggende ikke med sikkerhed påregnelig modaktion fra højreradikales side overfor demonstrationstoget, som de erstatningssøgende selv skulle deltage i. Der er herved tale om en mere hypotetisk risiko for, at der ville opstå voldsepisoder.

Retten finder særligt efter det anførte ikke, at der har foreligget en tilstrækkelig konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentlige orden eller for enkeltpersoners sikkerhed, som er en forudsætning for, at der kan ske frihedsberøvelse efter politilovens § 5, stk. 3.

Frihedsberøvelse af dem kendes derfor ulovlig, og i overensstemmelse med klagernes påstand, som politimesteren ikke har haft størrelsesmæssige indvender imod, tilkendes der i medfør af retsplejelovens § 469, stk. 6, jf. almindelige erstatningsregler, hver af dem en erstatning på 1.900.- kr. med tillæg af rente som påstået.

Thi kendes for ret:

Den af Politiet i Odense den 18. september 2004 foretagne frihedsberøvelse af A, B og C kendes ulov-

side 23:

lig. Der tilkendes hver af klagerne erstatning på 1.900,- kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra kravets fremæsættelse den 13. oktober 2004.

Statskassen betaler sagens omkostninger.

Jørgen Agerbo Larsen

/la - bk