Nedenfor gengives det uddrag af advokatnævnskendelse af 6. november 2008, som findes i meddelelsen 03-07-2009 70/2009:

"Det fremgik endvidere af rapporten, at Retten i Randers ved politiets henvendelse oplyste at have modtaget en henvendelse angiveligt fra V, hvoraf fremgik, at denne ønskede at skifte forsvarer til S.

Af politirapport af 16. januar 2008 fremgår, at arrestanten i anden anledning blev kontaktet af politiet og oplyste, at han ønskede K som forsvarer og på intet tidspunkt havde udtrykt ønske om at skifte advokat, heller ikke til S, hvorfor han ikke kendte noget til henvendelsen om dette til Retten i Randers.

Ifølge notat af 24. januar 2008 fra Østjyllands Politi forklarede S på forespørgsel, at baggrunden for, at han havde sendt brevet til V, var, at han var blevet kontaktet af sit advokatkontors afdeling i Århus, som havde meddelt, at han skulle være forsvarer for V. Derefter havde han sendt brevet.

Den 11. juli 2008 har S's advokatkollega udarbejdet et notat om forløbet. Det fremgår bl.a. heraf, at V i et brev modtaget i Retten i Århus den 28. december 2007 ønskede at skifte forsvarer til advokat Y fra S's kontor, og at V i brev af 24. december 2007 op-lyste retten, at han ønskede at skifte forsvarer til enten advokat Z eller advokat X, og hvis ikke dette var muligt, ville han tale med K. Det fremgår endvidere af notatet, at arrestanten havde opgivet at skifte forsvarer, da han var blevet kontaktet af politiet, som havde bebrejdet ham dette, og af K, der havde forsøgt at overtale ham til at und-lade at skifte advokat.

Den 3. april 2008 tilbagekaldte retten på begæring fra V beskikkelsen af K og be-skikkede den kollega fra S's kontor, der har udarbejdet notatet.

Parternes påstande og anbringender:

Klager:

Klager har påstået, at indklagede har tilsidesat god advokatskik

ved i brev af 10. januar 2008 at have rettet henvendelse til en varetægtsarrestant, som var repræsenteret af en anden advokat, samt

ved i brevet at have anført "forsvarerbrev".

Klager har til støtte herfor gjort gældende,

at hverken indklagede eller hans advokatkollega er i stand til at fremlægge eller sand-synliggøre, at der foreligger nogen henvendelse fra arrestanten til indklagede om forsvarerskifte pr. 9. eller 10. januar 2008,

at det tværtimod fremgår, at der er en begæring af 24. december 2007 fra arrestanten om, at han ønskede advokat Z, advokat X eller klager som forsvarer,

at henvendelsen kun kunne opfattes som et forsøg på fra indklagedes side til også at blive forsvarer for den 4. sigtede i sagen, idet advokatkontoret repræsenterede de 3 øvrige sigtede.

Klager bemærker, at han undtagelsesvis kontaktede sin klient, da han fik besked fra indklagedes kollega om, at der var fremsat anmodning om, at denne skulle beskikkes som forsvarer med netop det begivenhedsforløb, der havde udspillet sig i dagene om-kring den 14. og 15. januar 2008, da der klart havde været forsøgt at ske overtagelse af en klient uden henvendelse fra den pågældende.

Indklagede:

Indklagede har principalt påstået klagen afvist som åbenbart grundløs og subsidiært påstået frifindelse. Til støtte herfor har han gjort gældende,

at han ikke uanmodet rettede henvendelse til en af klagers klienter,

at ham bekendt var advokat X beskikket som forsvarer for arrestanten den 10. januar 2008,

at arrestanten begyndte sine bestræbelser på at få en forsvarer fra indklagedes advo-katfirma i brev modtaget den 3. januar 2008 af Retten i Randers med anmodning om at få beskikket advokat Y,

at arrestanten herefter forsøgte at få beskikket advokat Z fra advokatkontoret eller al-ternativt advokat X fra et andet kontor,

at indklagede den 10. januar 2008 fra sin Århus-afdeling modtog besked om, at arre-stanten ønskede ham som forsvarer, og at en af hans andre klienter få dage før havde meddelt ham, at klienten havde anbefalet arrestanten indklagede,

at indklagede samme dag fik besked om, at arrestanten også havde kontaktet Retten i Randers for at få ham beskikket, og

at det er sædvanlig praksis på kontoret at søge dette bekræftet hos retten, og da op-lysningen om, at advokat X var beskikket, kun kan være kommet fra retten, da han var blevet beskikket den 8. januar 2008, må oplysningen om, at klienten ønskede ind-klagede som forsvarer være bekræftet af retten,

at han ikke havde grund til at tvivle på de oplysninger, han havde fået om arrestantens ønske om forsvarerskifte,

at der i brevet til arrestanten ikke var tale om et tilbud om at overtage sagen, men en accept heraf, hvorfor han skrev til både politiet og advokat X,

at indklagedes sekretær blev ringet op af Retten i Randers den 16. januar 2008, der meddelte, at anklageren havde talt med arrestanten, der nu havde besluttet, at han ville beholder klager som forsvarer.

Advokatnævnets behandling:

Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 med-lemmer.

Nævnets afgørelse og begrundelse:

Det er nævnets opfattelse, at indklagede vidste, at der var beskikket en forsvarer for arrestanten på tidspunktet for afsendelse af brevet den 10. januar 2008. Det var derfor uberettiget og i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, at indkla-gede benævnte sit brev som "forsvarerbrev".

Det er ifølge nævnets praksis uberettiget, at en advokat kontakter en person, der er fængslet, og som allerede har en advokat med tilbud om at overtage sagen.

Uanset om indklagede fra advokatkontorets afdeling i Århus var blevet kontaktet med oplysningen om, at arrestanten nu ønskede ham som forsvarer, finder nævnet, at ind-klagede burde have sikret sig, at dette også var et udtrykkeligt ønske fra arrestanten, forinden han forsøgte at rette henvendelse til denne i brevet af 10. januar 2008. På den baggrund finder nævnet, at henvendelsen i sig selv indebærer en tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.

Det ændrer ikke ved afgørelsen, at brevet rent faktisk blev stoppet i brevkontrollen.

Som følge af det anførte pålægger nævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, indklagede en bøde til statskassen på 10.000 kr.

Indklagede kan indbringe nævnets afgørelse for retten inden 4 uger efter modtagelse af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d."