Uddrag af bemærkningerne til lovforslag nr. 168 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) fremsat den 1. marts 2006 af justitsministeren

Vedtaget som lov nr. 538 af 8. juni 2006
 

I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser anfører om retsplejelovens § 152 a følgende: 


"Til nr. 63 (§ 152 a)

Formålet med den foreslåede bestemmelse om fastsættelse af tidspunktet for hovedforhandlingen er at præcisere parternes reaktionsmulighed i tilfælde af krænkelse eller risiko for krænkelse af retten til rettergang inden for en rimelig frist efter artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention. Formålet er således at tydeliggøre, at parterne råder over et effektivt retsmiddel, jf. artikel 13 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, i form af en adgang til at forlange, at retten fastsætter tidspunktet for hovedforhandlingen, hvis dette er nødvendigt for at undgå krænkelse af retten til rettergang inden for en rimelig frist eller for at bringe en allerede indtrådt krænkelse til ophør.

Det foreslås, at en part skal kunne forlange, at retten fastsætter et tidspunkt for hovedforhandlingen, hvis det er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for en rimelig frist. Bestemmelsen gælder både i civile sager og straffesager, og den gældende regel i retsplejelovens § 840, stk. 2, om, at en part i en straffesag kan anmode retten om at beramme sagen, når anklageskriftet er indleveret, videreføres derfor ikke, jf. lovforslagets § 1, nr. 132 (forslaget til retsplejelovens § 844), og bemærkningerne hertil.

Beføjelsen til at anmode om fastsættelse af tidspunktet for hovedforhandlingen i medfør af den foreslåede bestemmelse tilkommer »en part«, dvs. enhver af parterne i en civil sag eller straffesag. Som part i en offentlig straffesag regnes også sigtede eller tiltalte, jf. retsplejelovens § 729. Anmodning om fastsættelse af tidspunktet for hovedforhandlingen i medfør af den foreslåede bestemmelse kan også fremsættes på en parts vegne af partens rettergangsfuldmægtig, jf. retsplejelovens kapitel 25, eller forsvarer, jf. retsplejelovens kapitel 66, og forsvareren behøver ikke sigtedes eller tiltaltes samtykke til at fremsætte anmodningen, hvis forsvareren anser anmodningen for nødvendig eller hensigtsmæssig til varetagelse af sigtedes eller tiltaltes tarv, jf. retsplejelovens § 740.

Retten er efter den foreslåede bestemmelse forpligtet til efter anmodning fra en part at fastsætte tidspunktet for hovedforhandlingen, hvis det er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for en rimelig frist, dvs. hvis der er risiko for krænkelse af retten til rettergang inden for en rimelig frist. Bestemmelsen kan også anvendes, hvis der allerede er sket krænkelse af retten til rettergang inden for en rimelig frist, idet en fastsættelse af tidspunktet for hovedforhandlingen i denne situation har til formål at bringe krænkelsen til ophør.

Rettens afgørelser i anledning af anmodninger i medfør af den foreslåede bestemmelse kan appelleres efter retsplejelovens almindelige regler. Dette gælder, hvad enten retten har imødekommet eller afslået anmodningen om at fastsætte tidspunktet for hovedforhandlingen. I tilfælde, hvor retten har imødekommet anmodningen om at fastsætte tidspunktet for hovedforhandlingen, kan rettens afgørelse om selve tidspunktet ligeledes appelleres efter retsplejelovens almindelige regler. En part vil således f.eks. under en appel kunne få prøvet, om hovedforhandlingen bør fastsættes til et tidligere tidspunkt, eller om en hovedforhandling, der løber over flere dage, bør afvikles inden for en kortere periode, end det følger af rettens afgørelse (dvs. om der bør afsættes flere dage pr. uge til hovedforhandlingen).

I civile sager ved byretten kan rettens afgørelser i anledning af anmodninger om fastsættelse af tidspunktet for hovedforhandlingen i medfør af den foreslåede bestemmelse kæres til landsretten, jf. retsplejelovens § 389 (som ikke foreslås ændret). I civile sager ved landsretten og Sø- og Handelsretten kan rettens afgørelser i anledning af anmodninger om fastsættelse af tidspunktet for hovedforhandlingen i medfør af den foreslåede bestemmelse med Procesbevillingsnævnets tilladelse kæres til Højesteret, jf. retsplejelovens § 392 (som ikke foreslås ændret).

I straffesager ved byretten kan rettens afgørelser i anledning af anmodninger om fastsættelse af tidspunktet for hovedforhandlingen i medfør af den foreslåede bestemmelse kæres til landsretten, jf. retsplejelovens § 968, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 134. I straffesager ved landsretten kan rettens afgørelser i anledning af anmodninger om fastsættelse af tidspunktet for hovedforhandlingen i medfør af den foreslåede bestemmelse med Procesbevillingsnævnets tilladelse kæres til Højesteret, jf. retsplejelovens § 968 a, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 134.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse om anmodninger om fastsættelse af tidspunktet for hovedforhandlingen i tilfælde af krænkelse eller risiko for krænkelse af retten til rettergang inden for en rimelig frist ikke i øvrigt berører retsplejelovens almindelige regler om fastsættelse af tidspunktet for hovedforhandlingen, jf. f.eks. retsplejelovens § 353, stk. 5, og § 354, stk. 1 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 86), og retsplejelovens § 844, stk. 1, § 847, stk. 1, og § 896, stk. 1 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 132).

I almindelighed vil retten af egen drift eller efter anmodning fra parterne eller en part i medfør af retsplejelovens øvrige regler fastsætte tidspunktet for hovedforhandlingen, uden at der opstår spørgsmål om risiko for krænkelse af retten til rettergang inden for en rimelig frist og dermed om anvendelse af den foreslåede bestemmelse, og bestemmelsen vil således kun have betydning i de tilfælde, hvor der ikke i medfør af retsplejelovens øvrige regler måtte være fastsat et tidspunkt for hovedforhandlingen, som giver mulighed for sagens behandling inden for en rimelig frist, eller hvor der i øvrigt er risiko for krænkelse af retten til rettergang inden for en rimelig frist.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2.6 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger."


Af punkt 5.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger følger:



"5.2.6. Behandling af sager inden for en rimelig frist

Ved lov nr. 1398 af 21. december 2005, der trådte i kraft den 1. januar 2006, blev der bl.a. indsat en udtrykkelig bestemmelse i retsplejeloven om, at en part kan anmode retten om at beramme en straffesag (dvs. fastsætte tidspunktet for domsforhandlingen (hovedforhandlingen)), når anklageskrift er indleveret til retten. Som det fremgår af forarbejderne til loven, er formålet med denne bestemmelse at tydeliggøre parternes reaktionsmulighed, såfremt retten ikke berammer sagen inden for en rimelig frist efter artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 541-542 og 551.

Justitsministeriet har overvejet, om der også for så vidt angår civile sager bør indføres en udtrykkelig bestemmelse i retsplejeloven om, at parterne kan anmode retten om at fastsætte tidspunktet for hovedforhandlingen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 542.

Som det fremgår af forarbejderne til den nævnte lovændring, er baggrunden for at tydeliggøre parternes reaktionsmulighed, såfremt retten ikke berammer en straffesag inden for en rimelig frist, at artikel 13, jf. artikel 6, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention stiller krav om, at en part har adgang til effektive retsmidler i tilfælde af en krænkelse af retten til rettergang inden for en rimelig frist, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 541-542. Retten til rettergang inden for en rimelig frist, jf. artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, gælder i både straffesager og civile sager, og Justitsministeriet foreslår på denne baggrund, at det også med hensyn til civile sager tydeliggøres, at parterne kan reagere i tilfælde af krænkelse eller risiko for krænkelse af retten til rettergang inden for en rimelig frist.

Under hensyn til, at retten til rettergang inden for en rimelig frist efter artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som nævnt gælder i både straffesager og civile sager, foreslås det, at der fastsættes én fælles lovbestemmelse for både straffesager og civile sager om parternes reaktionsmulighed i tilfælde af krænkelse eller risiko for krænkelse af retten efter artikel 6 til rettergang inden for en rimelig frist. Det foreslås, at en sådan lovbestemmelse indsættes i retsplejelovens anden bog, der indeholder fælles bestemmelser for den civile retspleje og strafferetsplejen."